Puilasoq 16

03 | marts 2015

Mittarfeqarfiits personaleavis

Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

Leder: Nalunaarsuineq Tidsregistrering

04 Ossie: Angutinuinnaq naleqquttuunikumik atorunnaarsitsineq Pensionering af en rigtig herrevogn

28 Internt: Nersuinerit tapisititsinerlu HĂŚder og vederlag

32

KOLOFON Aaqqissuisoq allattorlu: Hans Henrik Lichtenberg Saqqummersitsisoq: Mittarfeqarfiit

KOLOFON Redaktion og produktion: Hans Henrik Lichtenberg Udgivet af: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne

Imaqanerliornera | Indhold

Imaqanerliornera

Indhold

04

Aallaqqaasiineq

04

Leder

06

Ossie taamaatittoq

06

Pensionering af Ossie

10

Tinep piffissalersuutai

10

Tine tidsregistrering

14

Attaveqatigiinneq kisitsisinngorlugu

14

Kommunikation i tal

16

OPSCOM-i

16

OPSCOM

20

Pisortat Naapeqatigiinnerat

20

Lederseminar

21

Ukiunik 25-nngortorsiornerit

21

Diplomer 25 Âr

22

Kang 700-nik sipaaruteqartoq

22

Kang sparer 700

24

IT-support-i

24

IT-support

26

Inussuk

26

Inussuk

28

360 grader-inik naliliineq imminut qiviarnertalik

28

360 graders feedback

30

Kang-mi TS-qannginnera

30

Ingen TS findings i Kang

32

Nersuinerit tapisititsinerlu

32

Hæder og vederlag

34

Sulinngiffeqarnissamut ulluliinerit

34

Ferieplanlægning

36

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat

36

Goddag & farvel

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

03

Nalunaarsuineq Periusissiarput Nalinga ingerlatileruttorparput. Angusaqarfiulluaqaaq siuarfiungaatsiarluni piffiillu ilaanni sukkangaatsiartumik ineriartortoqarpoq, piffiilli ilaanni annertunngillat ilaatigullu aamma utaqqisaqartarpugut soorlu Namminersorlutik Oqartussaniik suleqagisanilluunniit allanik avataaneersuniik.

Pilersaarusiorlugu anguniakkatsinnut ilaavoq aningaasaqarnikkut ersarissumik atugaqartitsinissarput. Pilersaarusiatsinni taanna anginersaavoq ulluinnatsinnut sunniuteqangaatsiartussaq.

Imaannginnami aningaasaqarnikkut ingerlalluarnissamik aqqutinik nassaarsiortarnissaq kisimi aallunneqartussaalluni piorsarsimassutsimulli tamarmut tunngasuuvoq.

Namminersortuniik piumaffigineqarnikuuvugut siunnersuisarfiup Copenhagen Economics innersuussutai malissagigut. Tassanilu Mittarfeqarfiup siunissami unamminartut nalaassinnaasai allaaserineqarsimapput. Ataatsimut isigalugu innersuussutaavoq pisariaqarluinnartoq aningaasaqarnerput pulaffigilluarsimalluinnartariaqaripput.

Takusinnaasussaavarput kiffartuussinerup ataatsip aningaasartuutitigut nalinga. Imaammammi mittarfinni kiffartuussigutta

04

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

nalusarparput qanoq uagut nammineq tassunga aningaasartuuteqarnerluta. Akinik aaliangersaaniaraluarluta qanoq naliliinissarput nalorsaatigisarparput taannaannaanngilaq mittarfinni tamaginni angusat assersuussinnaasanngilagut. Namminersorlutik Oqartussat apeqquteqaateqartillugit aningaasartuutinut tunngasunik soorlu ass. nunaqarfinni qatserisartoqarnikkut, aputaajaasarnikkut il.il. aningaasartuutit qassiunersut akisinnaaneq ajorpagut ingerlatsinikkut qanoq uagutsinnut naleqarnersut. Ilisimanissaat tamakku pingaaruteqarput kiffartuussinikkut isumaqatigiissummi ilaatinneqartussaammata.

Taamaattumik nalunaarsuisalilerpugut piffissaq sumut atornerlutigu. Akunnerit suliffiusimasut takusinnaalerutsigit ajornaatsumik aningaasartuutigut isertitagullu takussaasumik assersuussinnaanngussuagut – soorlu suliffeqarfiit taamaattartut.

Mittarfeqarfiup iluani, immikkoortortaq suliffik sumiiffik apeqqutaatinnagu, alunaarsuisalissapput piffissartik sumut atornerlugu.

Tamatuma kingunerissavaa 2015mi nutaanik periuseqalernissarput, eqqaamaannassavalli nalunaarsueriaatsimik taamaattumik ajornaquteqanngilluinnartumik ingerlassisoqareeqimmat soorlu Air Greenlandimi, Royal Arctic Linemi

Brugsenimilu. Puilasumiittoq nalunaarsuisarneq pillugu allaaserineqarsimasoq atuaruk.

Aningaasaqarnikkut ersarissaaniuteqarnerinnarput aallutinngilarput Nalingani anguniakkatut siunniussagut allat angusaqaatigaagut.

Februari naajartulermat 2015 Kangerlussuarmi katersugaasivik Qeqqata Kommunianut tunniupparput. Aammattaaq Kangerlussuarmi unnuisarfiup ittorinikuusaanik Morten Nielsenimik ikiorneqalerpugut.

Hotel Kangerlussuaq ineriartortitsiffiginialerpaa tunniunneqarnissaanut piareerlugu.

Martsip qeqqani 2015 mittarfiit pisortaat Narsarsuarmi naapeqatigiissapput pisortatut ataatsimeeqatigiinnissaannut, pisortatut ineriartornermi immikk. aappaata Inussuup ingerlanneqarnissaanut.

Inussuk Nalinganut ilaavoq periutsinik nutaanik eqqussiniarnitsinni piginnaanngorsarneqarnitsinni malitarput neriuuteqarluta piginnaanngorsareersimalerutta piviusumut tutsitsilluarsinnaanngorsimanissarput.

Nalinga suliffissuaqarfitsinni tamarmi aallunneqaleruttorpoq sap. ak. aggersuni sulisut arlallit pilersaarusiorlugit sammisanut akuliutsinneqassapput. Pilersaarummut tamakkerlusi tapersersuilluarnissinnut qutsavigerusuppassi.

Aqutsisoqarfik | Leder

Jens Rechnagel Lauridsen Managing Director

Tidsregistrering Vi er nu i fuld gang med vores strategi Nalinga. Der er fremdrift på alle områder, nogle steder går det rigtig stærkt, og på andre områder bliver projekterne ikke helt så omfattende, eller vi afventer signaler fra Selvstyret og andre eksterne parter.

Et af de projekter, som er fuld gang er projekt Gennemsigtighed i økonomien. Det er også et af de største projekter, og nok det som kommer til at påvirke flest i hverdagen. Det handler nemlig ikke kun om, at vi skal finde nye og smartere måder at håndtere vores økonomi på, det handler om hele vores kultur.

Vi er pålagt af Selvstyret at følge anbefalingerne fra en rapport fra konsulenthuset Copenhagen Economics. Den beskriver flere forskellige scenarier for Mittarfeqarfiit i fremtiden. Fælles for dem er, at en langt mere nøjagtig indsigt i vores egen økonomi er helt nødvendig.

Vi skal kunne se, hvad hver enkelt ydelse, vi leverer, koster os at

producere. Vi ved reelt ikke, hvilke omkostninger, vi har, når vi leverer vores kerneydelser i lufthavnene.

Det betyder, at vi ikke kan prissætte korrekt, og vi kan ikke sammenligne lufthavnenes effektivitet med hinanden. Vi kan heller ikke svare Selvstyret præcist, når der bliver spurgt, hvad omkostninger er ved forskellige dele af vores drift som eksempelvis bygdebrand, snerydning og så videre. Den viden er central, blandt andet når der skal indgås serviceaftaler.

Derfor skal vi til at registrere, hvad vi bruger tiden på. Når vi kan se, hvor vi lægger timerne, får vi det nødvendige redskab til at kunne sætte vores udgifter i forhold til indtægter – præcis som alle andre virksomheder gør det.

Alle i Mittarfeqarfiit, uanset faggrupper og arbejdssted, skal registrere, hvad de bruger tiden på.

Det betyder, at vi i løbet af 2015 skal have nye vaner, men husk det er ikke anderledes, end hvad man uden større besvær i dag gør i virksomheder som Air Greenland, Royal Arctic Line og Brugseni. Læs

mere om tidsregistrering i dette nummer af Puilasoq. Udover Gennemsigtighed i Økonomi leverer vi også på andre dele af Nalinga. I slutningen af februar 2015 har vi overdraget Kangerlussuaq Museum til Qeqqata Kommunia. Samtidig har får vi nu hjælp af vores tidligere hotelchef, Morten Nielsen, i Kangerlussuaq. Han skal stå for en udvikling af Hotel Kangerlussuaq, så det bliver mere egnet til en overdragelse.

I midten af marts 2015 tager alle lufthavnschefer til Narsarsuaq for at afholde lufthavnschefmøde og ikke mindst andet modul af deres lederuddannelse, Inussuk. Inussuk er også en del af Nalinga, og uddannelsen skal sikre, at vi har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at kunne føre strategien ud i livet.

Nalinga er således i gang i hele virksomheden, og i de kommende uger og måneder vil flere og flere medarbejdere blive inddraget i projekterne. Jeg vil gerne takke jer alle for jeres opbakning til processen.

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

05

Kulusup Mittarfia | Kulusuk Lufthavn

Angutinuinnaq naleqquttuunikumik atorunnaarsitsineq Kangerlussuarmi OSHKOSH ROLL-OVER typeq WT-2206 10 US ton, 4x4 trucksnow plow sananeqarnikuusimvoqstartede 1966-mi fabrikkimi OSHKOSH-mi, Oregonimiittumi.

Atornissaanut ilisersuutitaa DEPARMENTS OF THE ARMY AND THE AIR FORCE-minngaanneersuuvoq , junip 24-ani 1959-mi ullulerneqarsimalluni. Qularnaatsumik ilisimaneqarpoq Ossie sananeqaqqaarnermini HALLSCOTT-mik benzinatortumik mororeqarsimasoq. Taassuma saniatigut 1966 –p 1980-llu akornani sumiissimanersoq suneqarsimanersorluunniit ilisimaneqanngilaq, US Airforce normutaarnissamini tungaanut, 80D612ngorluni 66D2282-unnaarluni. Nutarsarneqarmat fabrikkimi 1980-mi uku nutarsaavigineqarsimapput: •

• • • • •

• •

Nutarsarneqarpoq aserfallatsaaliorneqarlunilu 17.000 ccm-ngajanngorlugu 6 cylinder Turbodiesel Caterpillar 1693T motorimik pilerneqarpoq. (Dozeriunikup angivallaanngitsup motorikuanik motoreqaraluarsimavoq).

Nivattaatilerneqarlunilu Usisarfittaalu aserfallatsaalineqarluni Motorialu qerinaveeqqutilerneqarluni FRINK-imik qalequtitaarsimavoq unittaatitaarlunilu FRINK-imik ilisarnaatilimmik naliginnaasu mik kivitsissutitaarlunilu assallatserutitaarsimavoq Forskærmilerneqarsimavoq nutaalianik 38,249.46 US dollarsinik akeqarsimavoq

1999-mi autoqqalinersiuteqqartinneqangajaavinnikuuvoq akselimik napisoqarsimanera pissutaalluni. 2005mi utoqqalinersiuteqarnissaralua taamaatitinneqarpoq naak qanganitsersimagaluaqaluni (ilami marlussunnik maskinanik assiginik atornikunik OSHKOSH-inik ta-

06

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

arsersorneqarsimanikooreerluni) eqqarsariallaqqissut ilannguata canadiskimik TENCO-mik ilisarnaatilimmik nivattaasersimavaa SIDEWING-italinnik. Eqqarsariallaqqissusaaniippoq allaffimmut isertortariaqarsimagamikku nutaamik nivattaatisisimanertik, tassamigooq akia qaffasippallaarmat ataatsimorsuaq pisiarinagu atortussai agguataarlugit pisiariortorneqarsimapput.

SIDEWINGITAA usisaataata talerpiatungaanut ikkunneqarsimavoq.

FRINK-imik ilisarnaatilik assallatserussuaq trompetitut iluseqartoq talerpammiik saamimmut killormullu kaajallatsillugu nuunneqaqattaartarpoq taamaalisinnaaninilu ateqaatigalugu ROLL-OVER (KAAJALLASSINNAASOQ). Biilit unittarfiannut inissikkaaani assallatserutitaata silinnertaa motoriata qalequtaata qulaatungaanut inissittarpoq aminneralu ataatungaanut. Motorit marluk imminnut atasut imerpalasup naqitsineratigut unittaalimmik assallatserutitalik, vaajaritallit kaassallillu.

OSHKOSH-e atuisuminit ukiuni kingullertigut isornartorsiorneqarsimaqaaq, soorlu ima nipilinnik: Silammut isikkiviluppoq, ”SIDE WINGEN/saneraaniittoq suluusaq ersinngilaq”. Aaqqissuulluakkatut tarrarsuuteerarpassuit saviminaarsuppassuillu aaliangersimaqqissaartumik qullasissuseqartitertussarpassuit imminnut naleqqatigiissappata. Taamaammat amerlanerit atornissaa qunugisarpaat ingammik SIDEWINGEN/SULUUSARTARSUA.

IT på grønlandsk | IT

Qimmitoqarsuaq ipermik ulikkaartoq inuulluaqqusivoq

Ossie inuusukkallarami, suna tamarmi taamanikkut qalipaateqanngikkallarmat

En beskidt gammel møghund siger farvel

Ossie som ung, dengang alt var i sort/hvid

Issiavittaa nikisinneqarsinaanngilaq, qummukarsinnaananilu ammukartinneqarsinnaanngilaq, siumoorsinnaananilu kingumoorsinnaanngilaq.

Issiavittaa nalaasaarfitoqqamut marluuttarissamut eqqaanarneruvoq ataasituannguamik ajorunngujuitsortalik qinnikaartumik.

Igalaanut masarlerutitaa silaannarmik naqitamik ingerlasoq, motori silaannanisseeqqaarlugu aatsaat aallartinneqarsinnaasoq, milluartagaasatut isikkulik qullaraangat piareerneranut nalunaaqutaasarpoq.

Aquttuusussaq nutaat ilaat ataaseq isumaqarsimavoq assammik aqullugit atugassiaasut aammami taama isuqaruni tupinnanngilaq, iaquttarfiup qilaavaniikkamik aalasaatai. Bremsii assakaasorsuilu tressikkornisaapput ullutsinnut naleqqukkunnaarnikut ilami OSSIE-p utoqqalinersitinnani ungalorsuit ataasiarluni kunippai aputallakkamigit. Ajortisaarisartut ilaata oqaatiginikuusimavaa OSSIE marlorianngikkuni pingasoriarluni kinngusarsimasoq.

Aquttarfia ussiissimaqaaq ingamminngooq motorianiik erngup nillorsaatisunnia oliesunnillu qummukaartarmata.

Lydpottetaqanngisaannanikuusimavoq, turbenimik ingerlaviatigut eqqarnera ingerlaveqarpoq, taartukkoorullugu aquttarfianut apuuttartumik nipilersuutitut nipiliuutigaluni aappalunngusersumik qalipaateqarluni. Aquttoq attallaarsuaqarlunilu hjelmeqartarpoq.

Ataasiarluni aquttoq takuneqarsimavoq sisorarluni isaruarsuit atortakkat atorlugit silammut niaqqi anillatsillugu anersaartortoq igalaanut masarlerut malinnaasinnaajunnaaqqammat, radiokkullu oqarsimaneragaalluni”Takusinga! Aputaasamik teqqalatitsissutitut teqqalatitsisunga”.

Aliikkusersuutaasarsimavoq nutaanik takkuttoqarsimatillugu ilinniartunilluunniit aallartittoqartillugu ”OSSIE” sannavimmiik silammut kinguporsortillugu anniseqqullugu qinnuiginnittarlutik, siullerminngooq kiakkerujussuartarput, talimigullu syremik ulikka-

artarlutik, qerinaveersaat atuutinngimmat. Ukiuni kingullerni fantaseertik atorlugu kanngussanut eqqaavissuarmi nassaassarsiorlutik, atortorissaarutissarsiortarsimapput iluarsaannerani atugassaminnik.

Sannavimmi naalagaq kamariilittarsimavoq arlaata bremsertilluarsimanngikkaangagu, meterialunni ingerlatsiaannarluni nungutereersimasarmassuk, kiami taama aqutassaq ilungersunareertigisoq bremsepalaaq eqqaamagaa, tassa ”OSSIE” taamaassimavoq, tassalumi aputaatigipallattartussaasimallugu.

Sannavimmut kinguporsornerinnaq akunnerup affaanik sivisussuseqarsinnaasarpoq, ukiumoortumik atai sukatertussanngoraangata misissoqqissaarneqartussanngoraangallu naggataatigut taleerutiivittarsimapput. Sap.ak. ataatsimik marlunnilluunniit sivisussuseqartarsimavoq suliarinera apeqqutaalluni qanoq aaqqissugassanngorsimatiginersoq. ”Taannapalaarli” iluaqutaasarsimaqaaq mittarfimmut timmisartunullu tulleriissaaginnarlutik merartunut aperlaamik aputaajaatitut ikiuutaalluni, taamaattoqareeraangallu initoqutaaginnalertarpoq sumi arlaanni uninngatinneqarujoorluni.

Ullormut ulaperujussuareernerup kingunerikkajuttarpaa sannaviliarneq, assallatserut hydraulikkimut slangilersorlugu, takorusunngikkaluaraanniluunniit toqqortorneqarsinnaanngitsumik siorna tungaa tamarmi apummik ulikkaartoq akunnerani aput appaluartoq takussaasarmat. Naak qanganisaagaluaqisoq kusanarunnaarsimallunilu aqullugu nuannarineqartaqaaq, naak amigaateqaraluaqaluni ajoquteqaraluaqalunilu.

Immaqa eqarfiata nipiliorneranik, atornissaatalu ersarissuunera, talersornartuuneralu OSSIE-mik aqutaqassagaanni. Angutinorpiarpiaq piukkunarsagaarpasivissortuugami! Eqqaalaanngitsuugassaanngitsoq, atornissaanut ilitsersuutip quppernerini kingullerni pingasunialla eqqartorneqarsimanngilaq Oshkoshi akeqqanik tiguneqannginnissaa qulakkeerusukkaanni qaartiterutinik qaartinneqarnissaanik ilitsersuutit.

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

07

Kulusup Mittarfia | Kulusuk Lufthavn

Pensionering af en rigtig herrevogn Kangerlussuaqs OSHKOSH ROLL-OVER type WT-2206 10 US ton, 4x4 truck-snow plow startede livet i 1966 på fabrikken i OSHKOSH, Oregon.

Original manualen er udsendt fra DEPARMENTS OF THE ARMY AND THE AIR FORCE , 24 juni 1959.

Det eneste man ved med sikkerhed, er, at Ossie blev født med en 6 cylinder HALL-SCOTT benzin motor.

Der findes ingen log fra 1966 til 1980, indtil den fik nyt US Airforce nummer, 80D612 i stedet det gamle 66D2282. Facelift i 1980 på fabrikken bestod af: •

• • • • • • •

Renoveret og moderniseret med ny 6 cylinder Turbodiesel Caterpillar 1693T motor på næsten 17.000 ccm. (Motoren var oprindeligt fra en halv stor dozer).

Forstærket vanger til sneplov Renoveret dump lad Ny motor varmer Ny FRINK plovbeslag og hydraulik Ny FRINK universal ophæng og plov Nye kantet forskærme Prisen var 38,249.46 US dollar

Der var lidt førtidspension i 1999, med en brækket foraksel. Omkring år 2005 blev pensionen ophævet, dog var ploven var så medtaget,(som var udskiftet 2 gange med brugte fra andre OSHKOSH`s) at en kreativ sjæl valgte at købe en ny canadisk TENCO frontplov med SIDEWING. Det kreative bestod i at skjule for hovedkontoret, at man havde købte en plov, så man købte den i løs dele, fordi beløbet var lidt for stort. SIDEWINGEN er ophængt på højre side af ladet.

Den originale FRINK plov var formet som en åben trompet, og når der skulle ploves til den anden side, blev ploven løftet og hele bladet rullede over til den anden side, deraf navnet ROLL-OVER. Parkerings stilling var med den brede ende lige henover motor-

08

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

hjelmen og den smalle side mod underlaget. Hele aggregatet med løft af plov var med 1 vejs hydraulik, wiretræk og trisser. OSHKOSHèn fik meget kritik af sine brugere , de sidste år, nogle af klagerne lød på: Dårligt udsyn, ”man kan ikke se SIDE WINGEN”. Der var et sindrigt system med spejle og metal pinde, der skulle passe sammen i højden, for at ploven var korrekt justeret. Det var ikke alle der lærte/turde at bruge SIDEWINGEN. Sædet kunne ikke justeres, hverken op/ned eller frem og tilbage. Sædet minder mest om en gammel antik to-personers sofa med spiral fjedre som eneste affjedring.

Viskerbladene er drevet med trykluft, så man skulle lige vente på at motoren havde lavet luft og derefter skubbe en ”slikkepinden” op, hvis slikkenpinden blev hængende oppe var systemet klart til brug. En enkelt ny chauffør troede, at man manuelt skulle skubbe viskerne frem og tilbage med hånden , det kunne også udemærket lade sig gøre, da forbindelserne til visker bladene sidder indvendigt i loftet.

Bremser og dæk var fra de glade tressere, så det var langt fra optimalt efter nutidens standard og ”OSSIE” nåede da også at kysse hegnet en smule inden pensioneringen. Onde tunger påstår at den har været væltet et par gange, måske tre gange.

Førerhuset var mere eller mindre piv-utæt, mest fra motorrummet med dejlige dufte af kølevand og motorolie.

En lydpotte har der aldrig været på, der var direkte

IT på grønlandsk | IT

Ding-ding, Ossie takkuppoq Ding-ding, her kommer Ossie

udstødning fra turboladeren og lige op omkring taghøjde, så der var indbygget musik og en svag rød flamme, når det var mørkt. Standard udstyr var bamsedragt og høreværn, ved en enkelt lejlighed, har man set en chauffører, der også brugt ski-briller og havde hovedet ud af sideruden, fordi viskerne ikke kunne følge med og samtidig råbte over radioen ”Se! Jeg kaster som en sneblæser”.

når den årlige efterspænding af undervogn og eftersyn skulle udføres. En lille tjans på ca. 1 til 2 uges tid, alt efter antal revner og skader på ophæng. Adskillelige gange har ”den gamle satan” reddet dagen for lufthavnen og spegepølseflyverne, når sweeperne ikke kunne følge med og skulle hjælpes med det første tykke lag sne, derefter kunne den passe sig selv, resten af dagen på standpladser og rulleveje.

En god joke, når der var nye folk eller elever , var at de skulle lige bakke ”OSSIE” ud af garagen, de startede med at blive forskrækket når motoren blev startet og derefter gav det sved på panden og syre i armene, fordi servo styringen mest var til pynt. I de sidste år mange var Autoværkstedet nødt til at være lidt kreative og har flere gange fundet ”næsten” nye dele på jerndumpen. Værkføreren kunne blive eddersur, når man havde glemt at slippe håndbremsen og var blevet slidt op på få meters kørsel, en sølle håndbremse var jo ikke noget man kunne mærke, når man som chauffør skulle kæmpe med ”OSSIE” og flytte noget sne i en fart. Det kunne godt tage en ½ time at bakke ind på værkstedet, og med gummi arme til sidst,

Efter en god hård dag var det som regel tid til en tur på værkstedet og få spændt hydraulik slanger til ploven, det var lidt afslørende med hele fronten dækket af sne og så lidt ”rød sne” i bunden.

Selv om den er gammel, ond og ikke ret køn var den meget populær hos chaufførerne, trods alle manglerne og skavankerne. Måske på grund af støjen fra udstødningen og den ret kontante facon og de voldsomme arm kræfter der skulle bruges til at betjene ”OSSIE” med. En rigtig herr vogn! En lille detalje, de sidste 3 sider i manualen viser hvordan Oshkoshèn skulle sprænges med dynamit for ikke at falde i fjendens hænder.

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

09

Tine tidsregistrering | Tinep piffissalersuutai

Piffissamik atuinermut nalunaarsuisalernissaq 2015-mi eqqunneqassaaq 2015-p ingerlanerani Mittarfeqarfiit kattuffimmi tamarmi piffissamik atuinermut nalunaarsuisalissapput. Pilersaarusiugaavoq annertulaartuusussaq tamanillu attuisussaq. Aningaasaqarnikkut pisortap Tine Romby Fenckeriip oqaluttuaraa piffissamik nalunaarsuisalernissaq suunera taamaalisalernissallu sooq taama pisariaqartiginera taamattaaq nassuiaassutigissavaa.

Tine Romby Fencker aningaasaqarnikkut pisortatut pisussaaffiinut ilaavoq Nalinga aqqutigalugu aningaasarnikkut ersarissaaqataassalluni. Taassuma ataaniippoq aamma piffissamik atuinerup nalunaarsorneqartalernissaa tamanik tamanullu qulakkeereqataasussaq 2015-milu tamanik atorneqalertussaq sulianut assigiinngitsunut qanoq piffissamik atuitiginerminnik nalunaarsuasalernerisigut. Piffissamik atuinermik nalunaarsuisalerneq imaannani sulisunik nakkutilliineq. Unaavorli sulianut aaliangersimasunut piffissamik qanoq annertutigisumik atuisarnitsinnik paasisimasaqarumaneq.

Taamaaliornissatsinnut pingasunik peqqutitsialannik taasaqarsinnaavugut, Tine Romby Fencker oqarpoq: Siullertut nalunaarsuisalernitsigut paasinarsissaaq aningaasartuutigut qanoq agguataarneqarnersut. Ullumi 2004-mili missaliuusersuutaasimasut aallaaviupput, piviusumi atuinermut ungasissut. Nalunaarsuisalerutta paasiartulissavagut suliagut qanoq annertutiginersut.

PImminut akilersinnaasumik suliffeqarfiuteqassagaanni assersuusiorsinnaanissaq, soorlu terminalilerisut suliaminnut piffissamik qanoq annertutigisumik atuinersut, pisariaqarpoq – kiisalu soorlu aamma orsersuinernut qanoq piffissamik atuitigisarnersut.”

Paasissutissat avammut Mittarfeqarfiit akitigut neqeroorutitigullu isumaqatiginninniarnerminnut atortartussaassavaat, nalunaarsuutit malillugit takussutissiisinnaalersimassagatta qanoq ass. mittarfinni orsersuisarnikkut piffissamik atuisartiginerluta – allallu anguniakkat pingaarutillut pilersaarusiorneranni aaliangiiniarnitsinni. ”Tulliatut nalunaarsuisalernissaq suliffeqarfitsinni qul-

10

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

lersatut aqutsiniarnikkut pisariaqavissuupput ilisimasaqarfigissallugit. Nalunaarsuisalerutta qaangiuttoortarnerit takujuminarninngussapput, tunngaviliissallutillu pisortaasut sulisutigut nukissanik pingaartuusussanillu pilersaarusiornerminni piviusumi pisut aallaavigilersin naassammatigit,”Tine Romby Fencker oqaluttuarpoq.

Ullumitut ingerlatillugu mittarfimmi pisortap imaaliallaannarlugu takusinnaanngilaa peqanngittarnerit qanoq annertutigisut pikkorissariartartut qassiunersut, napparsimasimasut qassiunersut il.il.

Nalunaarsuisalernissamik Mittarfeqarfiit atuutsitsilernerannut peqqutit pingajoqarput tassaasoq akissarsialeriffimmi sulineq ilorfaallassammat. Tiiminik naatsorsuinermi katersuineq naatsorsuinerlu namminerisaminnik ingerlalersussaapput ullumitut ikkunnaarluni suna tamaat nammineq niaqorsuutigalugu kisitsisinik ikkussuilluni naatsorsuilluilu peqanngittarnerit ilanngullugit kisitsinerujussuaq pisarmat.

Sulisut tamarmik annerusumik minnerusumilluunniit nalunaarsuisalertussaapput. Takkunnerminni angerlalernerminnilu nalunaarsuillutik allaallumi immaqa suliat suugaluilluunniit piffissaat nalunaarsortartussaassavaat aningaasaqarnikkut qullersaqarfiup piumasaqaatai naapertorlugit pisariaqartitsinertik aallaavigalugu piumasaqaateqaraangata soorlu sulinermut piffissaq atorsimasaq paaserusussimagunikku aaliangersimasutigut. ”Kisianni soorunami eqqumaffigaarput, suliassaqartoq piffissaleruminaatsunik, soorlu sillimasuusussatut inissisimasartunut. Taamaattoqartillugu allanneqaannartassaaq sillimasuusimalluni. Sillimasuunermi piffissaq nikerartassaaq atorfiup immikkoortortaqarfiullu

Tinep piffissalersuutai | Tine tidsregistrering

suussusai apeqqutaallutik,” Tine oqarpoq. Ullormut sulianik nalunaarsuereeraanni pisortarisamut akuersitinneqartassapput. Ullormuusinnaapput, sap.ak.-ranut imaluunniit qaammatikkoorsinnaallutik. Nalunaarsuisalernissamut periusissaq teknikkikkullua aqqutissaq suli aaliangiunneqannngillat. Qaammatini tullinnguuttuni misissueqqissaarnerit ingerlanneqareerneratigut nalunarunnaassaaq. Nalunaarsuinermi periusissaq suleqatigiissitap suliffeqarfitsinnut naleqqussorinartitaminnik aaliangiussaqarumaarpoq. Massakkorpiaq suleqatigiissitaq paasiniaaleruttorpoq periusissaq suna tulluarnerunersoq sulinermut piffissamik atuinermut nalunaarsuutit qanoq ingerlanneqarumaarnissaannut tunngatillugu Mittarfeqarfinnut periusissaq sunarpiaq tulluartuussanersoq.

Suleqatigiissitat ukuupput: Birgitte K. Dahl, Ole Lindhardt, Malene Broberg, Steen Rohde, Knud Olsen, Birtha Bianco og Malene Broberglu. Imaaratarsinnaavoq suleqatigiissitat ilaqqittut.

Suleqatigiissitani qimerloorneqartussanut ilaavoq suliffeqarfissuarni allani soorlu Air Greenlandimi, Royal Arctic Line-mi Tele Greenlandimilu, nalunaarsuisarnikkut ingerlatsinerminni qanoq sukkullu iluatsittumik ingerlanersut.

Atorfilittagut tamarmik ilitsersorneqassapput, suleqatigiiaakkaarlutik ilitsersorneqassapput – misilerarneqaqattaareerpallu aatsaat atuutsivinneqalissaaq Mittarfeqarfimmut tamarmut siaruarlugu.

” Unaavorli sulianut aaliangersimasunut piffissamik qanoq annertutigisumik atuisarnitsinnik paasisimasaqarumaneq – sulisunik nakkutilliineq,” aningaasaqarnikkut pisortaq Tine Romby Fencker oqarpoq.

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

11

Tine tidsregistrering | Tinep piffissalersuutai

Tidsregistrering introduceres i 2015 I løbet af 2015 begynder Mittarfeqarfiit at indføre tidsregistrering i hele organisationen. Det er et omfattende projekt, som kommer til at berøre alle. Her fortæller økonomidirektør Tine Romby Fencker, om hvad tidsregistrering går ud på, og hvorfor det er nødvendigt.

Tine Romby Fencker er som økonomidirektør ansvarlig for Nalingas projekt om gennemsigtig i Mittarfeqarfiits økonomi. Et underprojekt til denne opgave er tidsregistrering, og det skal sikre at alle i virksomheden i løbet af 2015 begynder på at registrere, hvor meget tid der går med forskellige opgaver.

strering er, at det vil optimere arbejdet i lønafdelingen.

Opsamling og beregning af timer vil kunne fungere automatisk, i stedet for som i dag, hvor lønafdelingen bruger meget tid på manuelt at beregne og indtaste timer og fravær.

Tidsregistrering handler ikke om at overvåge medarbejderne. Det handler om at overvåge, hvor lang tid vi bruger på nogle bestemte opgaver. Det er der tre gode grunde til, siger Tine Romby Fencker:

Alle medarbejdere skal i en eller anden grad tidregistrere. Enten kun som komme-og-gå registrering, eller mere detaljeret på enkelte arbejdsopgaver, hvor der er behov for denne detaljerede information i økonomistyringen af ressourceforbruget.

”Først og fremmest skal vi bruge tidsregistrering til at se kunne se hvordan vores udgifter fordeler sig. I dag bruger vi nogle gamle skøn fra 2004, som langt fra giver et reelt billeder. Den nye tidsregistrering skal løbende holde os opdateret med opgavernes omfang.

Skal man drive en sund forretning er det nødvendigt at vide eksempelvis, hvor meget af terminalarbejdernes tid, der bruges på handling – og hvor meget på fueltjeneste.”

”Vi er naturligvis opmærksomme på, at der er meget tid, som ikke umiddelbart kan tilskrives en bestemt opgave. I den situation skal man blot skrive, at man er til rådighed. Rådighedstiden vil variere meget alt afhængig af hvilken medarbejdergruppe man tilhører,” siger Tine. Når man har registreret sine arbejdsdag fordelt på opgaver vil ens nærmeste leder godkende tidsregistreringen. Det kommer til at ske enten dagligt, ugentligt eller månedligt.

Informationen skal bruges eksempelvis, når Mittarfeqarfiit giver priser og tilbud på handlingsaftaler, og når vi rapporterer, hvor meget vi tjener på fueltjenesten i forskellige lufthavne – og mange andre vigtige formål i forbindelse med strategisk beslutningstagning.

Teknologien til tidsregistrering er ikke besluttet endnu.

Det afhænger af de kommende måneders forundersøgelser. Metoderne til tidsregistrering vil blive besluttet i samarbejde med den enkelte medarbejdergruppe, således at det bliver en metode, der fungerer i praksis for de enkelte medarbejdere.

”Dernæst er tidsregistrering nødvendigt for at styre virksomheden ledelsesmæssigt. Tidsregistrering vil give overblik over overtid, så lederne kan lave den mest optimale ressourceplanlægning herunder vagtplaner,” fortæller Tine Romby Fencker. I dag kan en lufthavnschef ikke få et overblik over fraværet eller hvor meget tid der samlet bruges på kurser, sygdom etc.

Den tredje grund til at Mittarfeqarfiit indfører tidsregi-

12

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

I øjeblikket arbejder en arbejdsgruppe med projektet – at afdække hvilke tidsregistrerings systemer og metoder, der passer bedst til Mittarfeqarfiit og medarbejdergrupperne i lufthavnene og hotellerne.

Arbejdsgruppen består af: Birgitte K. Dahl, Ole Lindhardt, Malene Broberg, Steen Rohde, Knud Olsen, Birtha Bianco og Malene Broberg.

Tinep piffissalersuutai | Tine tidsregistrering

Flere vil muligvis blive inddraget i arbejdet. I arbejdsgruppen bliver der også kigget på, hvad der fungerer i andre virksomheder, som eksempelvis Air Greenland, Royal Arctic Line og Tele Greenlands, der alle bruger

tidsregistrering. Alle medarbejdere får oplæring, og det introduceres for én medarbejdergruppe af gangen – og først når det er afprøvet og virker, bredes det ud til hele Mittarfeqarfiit.

”Tidregistrering handler om at overvåge, hvor lang tid vi bruger på nogle bestemte opgaver – ikke om at overvåge medarbejdere,” siger økonomidirektør Tine Romby Fencker.

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

13

Kommunikation i tal | Attaveqatigiinneq kisitsisinngorlugu

Attaveqatigiinneq kisitsisinngorlugu 2013 / 2014

Nutaarsiassani atuarneqarsimanerpaaq inunnik

140-t

161-t

1.353-t

16.824-nik

Twitterikkut malinnaasuusimapput

LinkedInikkut malinnaasuupput

Likes-it facebookikkut

takuneqarsimavoq

98-seriarluni Mittarfeqarfiit Sermitsiaq onlinemi 2014-mi taaneqarsimavoq. i 2013 40-riarluni Mittarfeqarfiit taaneqarsimalluni.

14

6.604-t Tusagassiortut nutaarsiassaqarfitsinni myPressWire. dk-miissimapput nutaarsiassatigut nalunaarutitta takuneqarsinnaaffiani. 2013-mi tusagassiortunik 784-nik alakkarneqarsimavoq.

79.138-riarluni Nasiffik 2014-mi iserfigineqarsimavoq. 2013-mi 74.864-usimallutik.

315.117-nik

19-t

Mit.gl-mi 2014-mi quppernerit takuneqarsimapput - 2013-mi quppernerit 296.704-simallutik.

tusagassiutitigut nalunaarutit 2014mi ingerlanneqarsimapput. 2013-mi qulit ingerlanneqarsimapput.

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

Attaveqatigiinneq kisitsisinngorlugu | Kommunikation i tal

Kommunikation i tal 2013 / 2014

Mest læste nyhed er set af

16.824

140

161

1.353

Antal følgere på Twitter

Følgere på LinkedIn

Likes på Facebook

98

6.604

Gange blev Mittarfeqarfiit nævnt i Sermitisiaq online i 2014. i 2013 blev Mittarfeqarfiit nævn 40 gange.

Antal af besøg fra journalister i vores presserum på myPressWire.dk, hvor vores pressemateriale ligger. 784 gange blev det besøgt af journalister i 2013.

personer

79.138 Gange blev der logget ind på Nasiffik i 2014. I 2013 var det 74.864

315.117

19

Antal sidevisninger på Mit.gl i 2014 - 296.704 sidevisninger i 2013

Pressemeddelelser blev udsendt i 2014. 10 blev udsendt i 2013.

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

15

IT | IT på grønlandsk

OPSCOM atuutsinneqaliivippoq Periusissamik nutaaliamik atuutsitsisoqaliivippoq soorlu skemamnut immersortakkatsinnut atugassiassamik. OPSCOM-imik taaguuteqarpoq, atorfissaminut tulluarsagaalluni, mittarfinni paasissutissanik immersugassanillu iluminni avataanullu ingerlattakkanut, atortussiaavoq pisariaqartitsinermut tulluarsagaalluni.

OPSCOM atoruminarsagaavoq. Qarasaasiakkut ullorsiummik taaneqarsinnaavoq, skemanik atoriikkatsinnik imaqarpoq. Iluaqutigivaali eqqaasitsisartussaagami immersuisussanngoraangatta, taamaannermigut iluaqusersuutaasartussaavoq, pitsaassutsimut pisortaq Troels Arnkjær taama oqaaseqarpoq: ”OPSCOM tabletsikkulluunniit ammaraanni , ersareqqissaartumik ullormi tassanerpiaq sorpiaat immersorneqassanersut nalunaaruteqartassaaq.

Taamaalilluta suliassatsinnik piffissaatillugu naammassinnittarnissarput qulakkiissavarput. Immersoreeraanni qaavatigut nalunaarfigineqartassatit piffissarititap iluani tunniussinersutit iluamillu immersuisimanersutit uppernarsartassallugu taamaanneratigut allaffissornikkut suliassat isumannaatsumik eqqortumillu ingerlasassapput.”

Nalunaarusiamut katersorneqartassapput, mittarfiit pisortaanik malinnaaffigineqarsinnaasunngorlugit, ulluinnartigut skemanik nalunaarsugassanik immersuinsarnerit killiffiinik pitsaassutsikkullu immikkoortortaqarfiup mittarfiit tamakkerlugit taanna aqqutigalugu

16

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

malinnaaffigisinnaanngussavaat. ” Ullumikkut imaappoq, skemamik immersuiffissarput qaangiutereersoq aatsaat paasilertarparput amigaatigineqaleraangat ulluliussaq tunniussereerfissaq qaaangiutereersoq.

Taamaammanuna kinguaattooruteqaannaavissugut.

OPSCOM-ip atuutilerneratigut neriuutigaarput assaannarmik allattugassat ikilissasut, sulisullu tamaavimmik eqqaasissummik tunineqartassasut suliamik nakkutiginnissinnaanngorlutik. Pitsaassutsikkut ingerlallualernermik kinguneqartussaassammat, mittarfinnilu siunissami isumannaatsumik ingerlasoqarnissaa tassuunatigut aamma qulakkeerneqassaaq” Troels Arnkjær oqarpoq.

Pilersaarutaaviq mittarfiit tamarmik immikkut tabletsinik marlunnik immersuutaasartussanik peqartinneqalissasut. Qarasaasiaaqqat taakku internetsimut aqquseriigaassapput simkorti atorlugu taamaalillutik ingerlaannaq paasissutissat pisariaqartitat takuneqarsinnaanngortussaassapput. Massakkorpiaq OPSCOM Maniitsup, Nuup Paamiullu mittarfiini misilerarneqaleruttorput 2015-llu ingerlanerani mittarfiit sinnerinut inerneri nalunaarutigineqarumaarput.

Tamanna sioqqullugu skemat immersugassat tamarmik systemimut ikkussorneqareersimassapput.

Suliaq tamanna atorfilittatsinnik marlunnik mittarfinni pineqartuneersunik pitsaassutsikkullu immikkoortortaqarfimmiik ilalerlutik suliarineqarput.

IT på grønlandsk | IT

OPSCOM er på vej Snart indføres et nyt system, blandt andet, til håndtering af de mange check-skemaer, vi bruger i Mittarfeqarfiit. Systemet hedder OPSCOM er det er udviklet til netop de behov, som lufthavne har for at indberette data henhold til forskellige interne og eksterne instanser.

OPSCOM er nemt at benytte. Det er egentlig bare en elektronisk kalender, der indeholder de skemaer, som allerede benyttes. Fordelen er at systemet fortæller, når noget skal udfyldes, og det er en meget nyttig funktion, siger Kvalitetschef Troels Arnkjær: ”Når man åbner OPSCOM på en tablet-computer, så fortæller den præcist, hvilke skemaer, der skal udfyldes på den givne dag. På den måde får vi opmærksomheden rettet mod opgaven og sikrer os at den bliver udført til tiden. Samtidigt melder systemet tilbage om indtastningen er udført til tiden og det giver en større sikkerhed for at det administrative arbejde bliver udført korrekt.”

Alle data bliver samlet i en rapport, så lufthavnscheferne kan følge med i, hvordan det daglige arbejde

med check-skemaerne foregår og Kvalitetsafdelingen får det samlede overblive over status på alle lufthavnene. ”I dag er det sådan, at vi først finder ud af at der mangler et skema, når deadline er overskredet.

Derfor er vi hele tiden bagud. Målet med OPSCOM er både at spare manuelt arbejde, og at alle bliver orienteret om opgaver inden deadline er overskredet.

Det skal give en bedre kvalitetsstyring og på sigt vil det give os en bedre sikkerhed i lufthavnene,” siger Troels Arnkjær.

Det er planen at alle lufthavne skal have to tabletcomputere til indtastningen. Computerne er online via et sim-kort og dermed er alle data øjeblikkeligt tilgængelige i systemet. I øjeblikket testes OPSCOM af lufthavnene Maniitsoq, Nuuk og Paamiut, og løsningen bliver udbredt til resten af lufthavnene i løbet af 2015.

Forud er der sket et stort arbejde med at oprette alle check-skemaer i systemet. Det arbejde er lavet af medarbejdere på de involverede lufthavne og kvalitetsafdelingen.

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

17

OPSCOM | OPSCOM-i

OPSCOM isumaqarpoq…

OPSCOM tassaavoq Safety Management Systemimik taaguutilik mittarfinni sillimaniarnikkut pisarialinnik immersugassanik suliarinninnissamut eqqortumik ingerlatsinissamut atortorissaarusiaalluni allanilu assinganik pisariaqartitsiffiusuni. OPSCOM norgemiunit sanaajuvoq, modulinut aggulunneqarnikoq.

Soorlu Sillimaniarneq/Isumannaallisaaneq, Ikuallattoorneq/Annaassiniaaneq, nunami kiffartuussinerit, mittarfinnik aserfallatsaaliineq il.il. Systemimi qulakkeerneqarnikuuvoq paasissutissanik immersuisinnaaneq kiisalu immersuisoqartussanngornerani eqqaa-

sitsissummik takkuttoqartassaaq ataatsimut isigalugu suulluunniit ulluliinikkut tunniussiffiusussat sunilluunniit suliffeqarfiup iluani piumasaatitallit tamarmik tassaniisssapput suliariuminarsagaallutik sulisumik kimilluunniit paatsoorneqarsinnaajunnaarlutik.

Taamaattumik OPSCOM suliaqutaanani, sulinermi iluaqusersuutaasussaavoq suliarinninnissamillu qulakkeerinnittuusussaalluni.

Paasisaqaqqikkusukkuit una qupperneq iserfigalugu misissoruk www.opscomsystems.com

OPSCOM betyder…

OPSCOM er et såkaldt Safety Management System til håndtering af de mange sikkerhedsprocedurer der er i lufthavne og tilsvarende komplekse anlæg.

OPSCOM er et norsk produkt, som er opbygget i moduler.

Det er eksempelvis Security/Safety, Brand og redning, ground services, vedligehold af landingsbane og flere. Systemet er beregnet til at brugerne i deres hverdag kan indtaste data direkte i systemet, og mod-

1

tage opdateringer hvis der er deadlines, som ikke er overholdt, og systemet er i det hele taget opbygget til at kunne guide brugerne til at overholde de mange forskellige krav der er til indberetninger.

Dermed er OPSCOM ikke endnu en opgave der skal løses, men en hjælp til at løse opgaverne hurtigere og mere effektivt.

Se mere på www.opscomsystems.com

OPSCOM-imi atuisoq alloriarnissamiik alloriaqqinnissamut ajoqersuussutitaqarpoq, qaangiinnagaqartuussagaluaruilluunniit, malugalugu ajoqersuutissavaatit qanorpiaq iliornissarnik OPSCOM guider brugeren igennem opgaverne, og gør opmærksom på det, hvis man har overset noget

2

Tabletseq ullormut suliassarnik nalunaarsuutissarnut eqqaasitsissutitalik.

En tablet med dagens opgaver gør det nemt at indberette.

3

Tabletseq internetsimut attaveqareermat paasissutissat ingerlaannaq iserfigisinnaavatit.

Alle data samles automatisk fordi tabletten er online.

18

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

OPSCOM-i | OPSCOM

1

2

3

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

19

Lederseminar | Pisortat Naapeqatigiinnerat

Aqutsisut naapeqatigiinnissaat

martsimi 2015-mi MIT-mi aqutsisut naapeqatigiinnissaat pissaaq martsip aqqaneq-aappaaniik 19-ata tungaanut 2015 Narsarsuarmi. Naapeqatigiinnerit taamaattut pingajussaraat pisortatut MIT-mi qulequttanut pingasunut agguarlugit sammisaqaqatigiinnertalik ukuusunit: iliuusissanik qinersineq, pisortatut ineriartorneq kiisalu mittarfeqarfiit qullersaasa ataatsimeersuaqatigiinnerat.

Pisortat naapeqatigiinnerani november 2014-mi pisumik naliliisimanerit takutippaat peqataasut periuseq taanna iluarisimaarsimagaat. Immikkut taasinnaavarput NALINGA-nut tunngatillugu mittarfiit pisortaat iluatsitsilluarsimasut taamaattumillu qularnanngilaq martsimi naapeqatigiittoqarnerani qaqeqqinneqarumaartoq. Taassuma saniatigut qulequttat immikkoortut arfinillit iluinilu immikkoortuaqqat allat taamattaaq naliliiffigineqarumaartut minnerunngitsumillu aappaagussamut pilersaarutit suuneri immikkut saqqummiunneqarumaartut.

Naapeqatigiinnermi initulaartussaassaaq pisortatut ineriartornissamik samminninnissaq kiisalu 360 grader-mik taallugu aqutsisutut nalilersueqatigiillunilu tarrarsoqatigiinnissamik imalik.

Mittarfiit pisortaasa ulluinnarni ingerlatsinikkut pissutsit ataatsimoorussat oqallisiginissaat piffissamik atuiffigisussaavaat. Kingullertut minnerunngitsumillu pisortat niuernikkut ataatsimoorullugu inniminniisarfiannut ilanngunnisamut periarfissinneqassapput ajornartorsiutaasinnaasunillu ikioqatigiillutik aniguisinnaanissamut periarfissaqalersinnaanissaminnut ammaanneqaatigalutik.

Uani peqataasussat tassaapput qullersat, mittarfinni pisortat kiisalu akunnittarfimmi pisortaq. Qullersat naapeqatigiinnissaanni pisussat paasisaqarfiginerorusukkukkit Nasiffimmut iseriarlutit aqutsisut ataatsimoorfiannut iserlutit /aqutsisut naapeqatigiinnissaat tuussaavat.

Lederseminar

marts 2015 MIT lederseminar afholdes 12. marts til d. 19. marts 2015 i Narsarsuaq Det er tredje gang at MIT lederseminar bliver gennemført efter det tresporede program: strategi, lederudvikling og lufthavnschefsmøde.

Evalueringen fra seneste lederseminar i november 2014 viser, at deltagerne er tilfredse med denne opdeling. Specielt Nalinga har lufthavnscheferne fået et godt greb om, og det vil også være et emne der fylder ved ledelsesseminaret i marts. Dels skal der laves status på de enkelte de underliggende projekter under hvert af de seks temaer, strategien rummer og dels vil der være fokus på, hvad der er planlagt det næste år.

20

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

Et andet emne, der vil fylde meget på ledelsesseminaret er ledelsesudvikling og en opfølgning på deres 360 graders feedback.

Lufthavnscheferne vil også bruge tid på at snakke om de fælles daglige driftsudfordringer. Sidst men ikke mindst vil lufthavnscheferne få mulighed for at tilmelde sig support shopping, hvor de kan få sparring på problemstillinger.

Deltagerne er chefgruppen, lufthavnscheferne og hotelchefen. Læs mere om ledelsesseminaret samt indhold på Nasiffik, under ledelsesforummet/lederseminar.

Ukiunik 25-nngortorsiornerit | Diplomer 25 Âr

Mittarfiup pisortaa Bo Qvist, Daniel Lyberth, Edvard Poulsen-ilu

Lufthavnschef Bo Qvist med Daniel Lyberth og Edvard Poulsen

Ukiunik 25-nngortorsiornerit

Diplomer 25 Âr

Ukioq nutaaq aallartilaartoq terminalarbejderit marluk Daniel Lyberth Edvard Poulsenilu Aasianneersut Namminersorlutik Oqartussaniik Nersornaasiuttagaannik nersornaaserneqarput ukiuni 25-ni pisortat suliffeqarfiutaanni aalajaallutik sulisimanerminnut.

Sulilluarsimanerannik qutsavigaagut.

I begyndelsen af januar modtog terminalarbejderne Daniel Lyberth og Edvard Poulsen fra Aasiaat diplomer fra selvstyret for 25 års tjeneste i offentlige arbejdspladser. Tak for indsatsen.

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

21

Kang sparer 700 | Kang 700-nik sipaaruteqartoq

Kangerlussuaq eqqiaanermut 700.000 kr.-nik sipaaruteqartoq 2015-p ingerlanerani Kangerlussuarmi eqqiaaneq 700.000 kr.-nik sipaarfiussooq nutaamik eqqiaatitsisarnissamik ISS-mut isumaqatigiissusiortoqarpat. Taamaakkaluartoq ajorsiriaateqartoqassanngilaq sulisut akissarsiaatigut eqqiaanikkullu kiffartuussinikkut.

Mittarfeqarfinni niuernikkut pisortap Martin Nielsenip mittarfimmi pisortaq Rita Müller peqatigalugu pisariaqartitsineq naapertorlugu tulluarsaasimapput eqqiaanermik sullissivik ISS atsiornikkut isumaqatigiissuteqarfigineratigut. Peqatigiillutik eqqiaanerit pisariaqanngitsut piiarsimavaat pisarialiinnarnut pisussanngorlugu. Ass. taanearsinnaavoq tårnimi ullut tamaasa asaanatik sap.ak. ataasiarluni taamaallaat asaasoqartalissaaq, termanalimi ulapinngiffiup nalaani sap.ak. naanerini asaasoqassaassaaq, timmisartoqannginnerata nalaani.

Martin Nielsen oqarpoq: ”Erseqqissassallugu pingaaruteqarpoq, sipaarniarnermi sullitagut sulisugullu eqqugaanavianngitsut.

Angallattut eqqarsaatigalugit perusuersartarfinni eqqiaanerit allannguuteqassanngillat, piumasaqaatit maleruarneqassapput.” Erseqqissaaffigerusuppaalu

22

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

sipaarniarneq siulliunneqarani pisariaqartitsinermut tulluarsaanertut isigineqassammat. Tullinnguuppoq Ilulissani assinganik tulluarsaanissaq aamma tassani ilimagineqarpoq tulluarsagassaqartoq.

Niuernikkut Immikkoortortaqarfiup Kangerlussuarmilu mittarfiup suleqatigiinnerat illuatungeriinnut nuannersuusimavoq: ”Isumaqarpunga aamma pingaartuusoq oqaatigissallugu qanoq Martinip ingerlatsinikkut sullilluartigigaatigut. Martin piareersimajuaannartarpoq isumaqatigiissutinik maleruaatitsissalluni qanorlu iviusumut tutsitsinissaminut unammillerumatuujulluni. Pikkoriffigisarpaa mittarfimmut pitsaanerpaanik angusaqartitsisarnissani sipaarutaasinnaasunillu ujarlillaqqissuulluni ingerlatsinikkut malunnaatilinnik. Martin annertuumik qutsavissaraarput ilungersullaqqissusaanillu nersualaarusullugu ,” Rita Müller oqarpoq.

Kang 700-nik sipaaruteqartoq | Kang sparer 700

Kangerlussuaq sparer 700.000 på rengøring I løbet af 2015 vil en ny aftale med rengøringsfirmaet ISS spare Kangerlussuaq Lufthavn for 700.000 kr. Det sker uden, at personale eller kunder vil opleve dårlige rengøring i lufthavnen.

Mittarfeqarfiits indkøbschef, Martin Nielsen, og Rita Müller, der er lufthavnschef i Kangerlussuaq har i fælleskab tilpasset kontrakten med rengøringsfirmaet ISS, så den bedre passer til de aktuelle behov. De har sammen defineret behovet rengøring og skåret unødvendig rengøring væk i alle afdelinger i Kangerlussuaq. Eksempelvis vil der fremover bliver gjort rent i tårnet en gang om ugen i stedet for seks gange og terminal bliver ikke gjort rent på lørdage og søndage i lavsæsonen, hvor der alligevel ikke er flyvninger.

Martin Nielsen siger: ”Det er vigtigt at fremhæve, at det ikke er en besparelse, som vores kunder eller personale kommer til at mærke.

Vi har på kundesiden helt uændret standard på f.eks. rengøring af toiletter, så der bibeholdes en høj standard.”

Han understreger, at det primære i den nye aftale ikke kun har været at spare, men at tilpasse aftalen til de aktuelle behov. Næste skridt er at kigge på rengøringsaftalen i Ilulissat, hvor der også forventes at kunne justeres.

Samarbejdet mellem Indkøbsafdelingen og Kangerlussuaq Lufthavn har været positivt for begge parter: ”Jeg synes også det er værd at fremhæve, hvor meget Martin egentlig gør for os i driften. Martin er altid parat til at udfordre de aftaler, vi har, og han er altid frisk på at udfordre, hvordan vi gør tingene. Han formår at tilgodese lufthavnens interesser og samtidig hente store besparelser ind, der kan mærkes i driften.

Martin skal have en tak for sit store benarbejde og sin utrolige ihærdighed,” siger Rita Müller.

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

23

Internetsikkut ikiorneqarsinnaaneq nal.ak. kaajallallugu Internetsikkut ikiorneqarsinnaaneq ullormut nal. ak. arfineq-pingasuniik nal.ak. kaajallallugu atuuttunngorlugu ikiuisinnaasunngortinneqarpoq, sap.ak, ulluini tamani ukioq kaajallallugu atuuttunngorlugu. Tamatuminnga kattuffik sivisuumik kissaateqartarsimavoq, nal. ak. kaajallallugu internetsikkut ikiuisinnaanerup atuuttunngortinneqarnissaa.

Piffissaq sivitsunngitsoq qaangiuppat Mittarfiup IT-kkut ikiuisarfianut nal.ak. kaajallallugu sianersinnaasoqalissaaq. Sulisunut suliffimminnut atatillugu sulisunuinnaanngitsoq aammattaaq suliffiup naliginnaasup avataatigut sulisartunut nutaarsiassatsialaavoq. Nal.ak. kaajallallugu kiffartuussisalernermi suliffeqarfik Atea suleqatigineqarpoq, taakkulu sulisui Mittarfeqarfinni pissutsinik sukumiisumik nassuiaanneqarput internetsikkullu atukkanik.

Soorlu makkuninnga ikiorneqarsinnaanngussaagut: • • • •

•

Passwordimik allannguiniarnermi Citrix-mut tunngasunik Officemut tunngasunik Qarasaasianut, angallattakkanut, kiffartuussanut udskrivigassanullu Nuummi qarasaasiaqarnikkut immikkoortortaqarfitsinnut suliakkersuutinik nassiussiniarnermi, suliffiup avataatigut nassiussassanut

24

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

Internetsikkut ikiuisarfimmut massakkut normua atuinnarlugu Ateap sulisuinut nuunneqartassaaq, suliarisinnaanngisaminnik toraarsigaangamik Nuummut nassiuttassavaat tassani suliassanngorlugit, periarfissaq siulleq atorlugu suliarineqartassapput ammarsifiup naliginnaasup iluani ataas.- tall. nal. 8-16 tungaanut.

Saaffiginnissutit tamarmik nalunaarsorneqartassapput, saaffiginnissutit tamarmik tiguneqarnerminni akineqartassapput, suliap killiffianik kiisalu suliaq naammassippat taamattaaq nalunaarfigineqartassapput. Qulaani taakkartorneqartut martsip 16-at 2015 aallarnerfigalugu atuutilissapput tamannali tikitsinnagu nassuiaassutinik sukumiisunik takkuttoqarumaarpoq.

Ateap internetsikkut ikorfartuisalernissaa Atea suliffeqarfiuvoq ingerlalluartoq internetsikkut ikorfartuisareerpoq massakkumut Mærskimut Århusillu Kommuneanut.

Internetsikkut | IT-support

IT-support døgnet rundt Nu udvides IT-supporten fra 8 timer dagligt til 24 timer, alle dage, året rundt. Det har længe været et ønske fra organisationen, at IT-afdelingens supportfunktion er tilgængelig i døgndrift.

Om kort tid kan man ringe til Mittarfeqarfiits IT-support døgnet rundt.

Det er en god nyhed for medarbejdere på tjenesterejse og alle dem som arbejder uden for normal arbejdstid. 24 timers supporten bliver etableret i samarbejde med virksomheden Atea, og deres medarbejdere får en grundig oplæring i Mittarfeqarfiits forhold og IT-systemer. Man vil blandt andet kunne få hjæp til: • • • • •

Skift af password Citrix support Office pakken Almindelig support på PC, bærbare, tynde klienter og print Sende opgaver videre til IT-afdelingen i Nuuk, der tager sig af dem i normal arbejdstid

IT-supports nuværende nummer vil blive viderestillet til Ateas medarbejder, og de sager, som Atea ikke kan løse, sendes videre til IT-afdelingen i Nuuk.

IT-afdelingen vil tage fat om sagerne, så snart de møder på arbejde i normal arbejdstid fra 8-16 mandag til fredag. Alle henvendelser registreres i et helpdesk-system, og alle, som henvender sig, får bekræftelse per mail omkring modtagelse, status på sagen og når sagen er afsluttet. D en nye helpdesk træder i kraft d. 16. marts 2015, og der vil blive meldt ud om detaljerne i god tid inden.

Om Ateas IT-support Atea leverer professionel IT-support til mange store virksomheder. Blandt andre Mærsk og Århus kommune.

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

25

Inussuk | Inussuk

Inussuk - MIT-mi Pisortatut Ineriartorneq – ataatsimoorluta kivitassarput November 2014-mi Inussuk aallarnerneqarpoq - pisortatut ineriartornissamik pikkorissaanissamut pilersaarusiaq mittarfiit pisortaannut, unnuisarfiup pisortaanut qullersanullu tunngatinneqartoq. Mittarfeqarfiit anguniagaannut ilaavoq, aningaasartuutit appartinneqarnissaat sunniutilimmillu mittarfinni kiffartuussinikkut pitsannguinissaq. Nutaanik periusissanik ujartuisoqarneratigut kiisalu aporfinnut nutaanik inerniliisarnissap tungaatigut.

Immikkoortumi siullermi naapeqatigiittoqarmat aqutsinikkut allannguisinnaaneq qulequttatut sammitinneqarpoq november 2014-mi massakkullu martsimi immikk. aappaat ingerlanneqalerpat ,aqutsisup inuttut aqutsinermini periusaa, sammitinniarneqalersaarpoq: • • •

nammineq allallu kajumissusaat maligassiuinerallu qasuaassuseq– nammineq aqutseriaaseqarluarneq ileqqorissaarnerlu imminut attavigilluarneq– tappiiffinnik nukittuffinnillu takunnissinnaanissaq

Jens Lauridsen oqarpoq: ” Pisortatut ineriartoqatigiinnitsinni anguniarneqarpoq ataatsimoorussatsinnik Mittarfeqarfinni aqutsisuulernissarput, ataatsimut oqariartaaseqalernissarput, aqutsinermik eqqartuinitsinni assigiissaarinissarput minnerunngitsumillu pisortatut piginnaanngorsarnissarput, pisortat ataasiakkaat immikkut tamarmik suliarinnissinnaassuseqalernissaat akisussaassuseqalernissaallu.”

Aprilimi Inussummik pikkorissaatitsinerit aappassaat ingerlanneqassaaq, Mittarfeqarfinni pilersaarutaavoq tassunga assigusumik kiffartuussinikkut sulisunut ingerlatsiniarlutik pisortanut aqutsisunullu- aqutsisuni qulit miss. peqataatinneqassapput. Taakkualu immikk. siulleq aallartissavaat kingornalu malitsigitinneqassaaq, 360 grader-mik taasaq qullersanut ingerlatap, assinga imminut qiviarnermik imalik.

Aqutsisutut ineriartornissamik pikkorissartinneqarnissaq sulisunut qullersaqarfimmit ingerlanneqassaaq Peter Møhring peqatigalugu, siornatigut assinganik ingerlatsereernikoq.

26

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

Inussuk | Inussuk

Inussuk - Ledelsesudvikling i MIT – en fælles opgave I november 2014 igangsattes Inussuk - et ledelsesudviklingsforløb for lufthavnschefer, hotelchefen og chefgruppen. Et af Mittarfeqarfiits mål er, at omkostningsminimere samtidig med, at vi leverer bedre og mere effektive lufthavnsydelser. Dette kræver nye tilgange, nye måder at arbejde på og nye løsninger til gamle problematikker.

Første modul med fokus på forandringsledelse er gennemført i november 2014 og ved ledelsesseminaret til marts vil 2. modul blive gennemført med fokus på personlig ledelse. Sammen med 360 graders feedback undersøgelse lederne netop er ved at gennemføre vil lederne udforske: • • •

egen og andres motivation og drivkraft egen vedholdenhed – herunder god selvledelse og vaner egen kommunikation – finde deres blinde punkter og styrker

Jens Lauridsen siger: ”Ledelsesudviklingsforløbet handler om, at vi som ledelse får opbygget en fælles retning for, hvordan vi driver ledelse i Mittarfeqarfiit, et fælles sprog for, hvordan vi taler om ledelse og ikke mindst får opbygget en ledelseskompetence, som hver enkelt leder kan udøve og tage et ansvar for.”

Til april begynder anden del af Inussuk, hvor Mittarfeqarfiit igangsætter et lignende forløb for chefer og ledere i servicefunktionerne – dette vil omfatte ca. 10 ledere. De starter med modul 1 og herefter følge op med en 360 graders feedback som de øvrige chefer.

Ledelsesudviklingsforløbet bliver gennemført af HR i samarbejde med Peter Møhring, der tidligere har arbejdet med chefgruppens udvikling.

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

27

IT | IT på grønlandsk

Qullersatut 360 grader-mik suliat sunniutaannik maluginninniaaneq – piginnaanertussutsit periarfissallu tarranitsillugit Pisortatut sulisorisaniik utersaarfigitilaassagaanni naliliiffigineqarluni ulluinnarni aqutseriaatsip pissusilersuutillu qanoq-ittuunerinik sakkutsialaavoq immut qiviarnissamut periarfissatut atorlugu. Assersuunneqarsinnaavoq tarrarsuut saallugu aperaluni ilumut aqutsisutut ingerlassineq takorluukkamut anguniakkamullu sulisorisat isaanniik aamma taama misiginarnersoq. Pisortap aqutsinermini imminut takorluugai anguniagaalu sulisuisa isaanniik aamma taammaannersut imaluunniit imminnut ungasissorujussuunersut paasiniassallugu aaqqiissuteqarsinnaanermik aqutsilluarnerulersinnaanermillu kingunilimmik inerneqartissinnaanera pissanganartuuvoq misissuataariffigissallugu – imminut sulisunullu iluarisimaarnartunnguinissaq anguniarlugu.

Inussummi peqataasut – mittarfinni pisortat aqutsisuunerillu – ulluni ukunani 360 grader-mik suliat sunniutaannik maluginninniaanissaq pillugu naapisimaaqatigeeqqammerput. Immikkut tamarmik quliniik-15-nut peqataatikkusutaminnik toqqartuinikuupput – ittorissaminninngaanniik, sulisuminniik suleqatii allat ilanngullugit.

Sulisut 200 miss. apeqqutinik immersugassanik akiortugassanik tigusaqarsimapput, apeqqutit sulisut pissusilersuutaannik nalilersuutitallit nammineq suleqatit ittorisat pissusilersuutigisartaagaannut nalilersugassartallit.

Apeqqutit ilaat soorlu ass. imaappoq: Ittussi XX-p qanoq akulikitsigisumik • • • •

Inuttut saaffigisarpaatit attaveqarfiusinnaasarlunilu?

Aaliangigassanut peqataatittarpaatit?

Uppernarsaartarpa, sunniutilimmik oqaassuteqartarpa?

Sulisumi sulilluarneranut isumassarsiaanullu akuersaartarpa

Sap.ak. qulaaluaanni apeqquteqaatit akisassat kingulliit akineqareerlutik utertinneqarsimalerpata pisortat ataasiakkaat immikkut tamarmik utertitsiffigineqassapput kinaanermik oqaatigeqqunngisami akissutit tunngavigalugit. Taamaaliornermi anguniarneqarpoq pisortap imminut qiviarnissaa aguniagassanillu pingasunik assigiinngitsunik suliniutigisassaminik ukkissilernissaanik tikkuussisut tamatumalu kingorna aammattaaq Inussummi modul 2-mi aqutsisutut ineriartoqqinnisamik pikkorissartinneqarnermi atorneqaqqittussaassallutik.

Sulisoqarnikkut pisortaqarfimmiik pisortaniillu qutsavigerusuppagut sulisut apeqqutinik akinnissimasut.

Misissuinermut ingerlanneqarneranullu apeqqutissaqaruit saaffiginninnissarnut tikilluaqqusaavutit sulisoqarnikkut pisortaqarfimmut Mittarfeqarfinnulluunniit toqqaannartumik ataqatigiissarisumut Kristina Kreinerimut (krkr/382625-mut).

28

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

IT på grønlandsk | IT

360 graders ledelsesfeedback – en spejling af styrker og muligheder Et stærkt værktøj i en leders udvikling er at få en oprigtig og fyldestgørende feedback på sin adfærd fra de mennesker han/hun arbejder sammen med til daglig. Det er, at se sig selv i spejlet og finde ud af om, det spejlet viser også er det som lederen selv ser. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem de to opfattelser giver det lederen mulighed for at udforske hvor forskellighederne er, og hvor han/hun med fordel kan ændre adfærd eller fokus for at opnå en bedre ledelse – til glæde for sig selv og sine kollegaer.

Deltagerne på Inussuk – lufthavnschefer og chefgruppen – gennemføre netop i disse dage en 360 graders ledelsesfeedback. De har hver udvalgt mellem 10-15 deltagere – dels fra deres chef, medarbejdere og øvrige kollegaer. I alt har ca. 200 medarbejdere og ledere modtaget et spørgeskema, hvor de via en række spørgsmål evaluerer deres leder eller kollegas adfærd.

Eksempler på spørgsmål der stilles er: I hvor høj grad oplever du at leder XX • • • •

Giver personlig opmærksomhed og er tilgængelig?

Involverer ansatte i beslutninger?

Er overbevisende, taler med gennemslagskraft?

Anerkender ansattes indsats og ideer

I uge ni vil de sidste spørgeskemaer blive besvaret og lederne vil hver især få en personlig feedbacksamtale baseret på besvarelserne i den anonyme og fortrolige feedbackrapport. Udbyttet af feedbacksamtalen vil være større bevidsthed om egen ledelsesadfærd samt fokus på 3 områder lederen ønsker at arbejde mere målrettet med. 360 graders feedbacken vil yderligere blive anvendt på modul 2 af ledelsesudviklingsforløbet Inussuk.

HR og lederne takker for den opmærksomhed og tid, som de adspurgte kollegaer anvender på besvarelserne.

Har du nogle spørgsmål til undersøgelsen og forløbet, er du velkommen til at kontakte Hr eller Mittarfeqarfiit 360koordinator Kristina Kreiner (krkr/382625).

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

29

Ingen TS findings i Kang | Kang-mi TS-qannginnera

Kang-mi TS-qannginnera Kangerlussuarmi mittarfimmut nersualaarineq Kangerlussuup mittarfia 2014 naajartuleraa angallannikkut aqutsisoqarfimmiik piulillaramilli ,aatsaat taama angusanik nalunaarusiamik kusanartigisumik, tigusaqarput. Kukkuluttuummik ataatsimilluunniit nassaarfiusimanatik.

Taamaammat ingerlatsinermi pisortap Niels Grosenip Kangerlussuup mittarfiani pisortaq Rita Müller ima allaffigaa: ” Qullersaasugut tamakkiulluta nuannaarutigeqaarput, angusassamik toraagaqarlutit angusimasatit pillugit, angallannikkut qullersaqarfimmiik kukkuluttuummik ataatsimilluunniit nassaarfiusimanasi. Maanngaanniik pilluaqqorujussuarpatsigit ”ingerlalluarsuaarsimavusi” ”sullissilluarsuaarsimaqaatit” Kangerlussuullu mittarfiani sulisut tamavissi sulilluarsuaarsimanissinnik, pilluaqqungaarpatsigit. Immissinnut tulluusimaarutigissaasi, pisortatullu sulisunik nersualaariniarina iluarinninnitsinnillu erseqqissaavigalugit. Saniatigut uppernarsarpat mittarfik qanorluunniit qanganisaatigigaluartoq iluatsittumik ingerlatsiviusinnaasoq amigaateqarfiunngitsumillu.”

Niels Grosen

30

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

IT på grønlandsk | IT

Ingen TS findings i Kang Ros til Kangerlussuaq Lufthavn Kangerlussuaq Lufthavn modtog i slutningen af 2014 den bedste funktionstilsynsrapport fra Trafikstyrelsen nogensinde. Nul findings var resultatet. Det fik driftsdirektør Niels Grosen til at skrive til Rita Müller, lufthavnschef i Kangerlussuaq: ”Det glæder os alle i chefgruppen, at du har opnået så gode resultater med dit målrettede arbejde; at du har fået 0 (nul) findings fra TS. Der skal herfra lyde et kæmpe stort tillykke, et kæmpe stort ”godt gået” og et kæmpe stort ”godt arbejde” til dig og alle i den samlede flyvepladstjeneste i Kangerlussuaq. Det skal i være meget stolte af, og du må endelig give stor ros og anderkendelse til alle. Samtidig har du bevist at alder (af lufthavnen) er ingen hindring for at være i topform og uden mangler.”

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

31

Hæder og vederlag | Nersuinerit tapisititsinerlu

Sisimiuni nersornaasiisoqarneraniik

Albinus Bourup Dronningip nersornaasiutagaanik ukiuni 25-ani aalajaalluni qatserisartuusimanini pillugu saqqarmiulerneqarpoq.

sussaagaluakkani aatsaat tigullugu.

Albinusimi pisortat sulliviutaani ukiuni 36-ani sulisuusimavoq.

Jørgen Leanderi qatserisartunut saqqarmiuliuttagaq ukiunik qulinngortorsiornermini pissarsiaraa taassuma saniatigut Peter Jakob Lennert aningaasamik ataasiaannarlugu tunniuttakkamik isaassivigineqarpoq.

Taassuma saniatigut Albinus Bourup pisortat sulliviutaani aalajaalluni ukiuni 25-ni sulisimanini aammattaaq nersornaaserneqaatigaa Namminersorlutik Oqartussaniik. Juullip qaammataata aallaqqaataani 2013-mi tigusima-

Tassunga tunngavigitinneqarpoq indsatslederitut/aqutsisutut sulinermi saniatigut immikkut namminerisaminik suliniuteqartarsimanera.

Sungiusaatinik ingerlatitseqqiisarsimanermi saniatigut ilinniutissanik suliffeqarfimmut tamarmut

Juullip qaammataata naalernerani ataatsikkut Sisimiuni sulisunik marlunnik nersornaasiisoqarlunilu ataatsimik ataasiartamik tapisititsisoqarpoq.

tunniussuisarsimavoq kiisalu aamma ingerlatsinikkut pisortap suliassaanik tigooqqaasarsimalluni.

Eqqummaarittarsimavortaaq atortutigut amigaateqalinnginnissaanik nakkutilliilluni, peqqumaasiviullu imaanik nakkutiginnittarsimalluni, kisitseqataasarsimalluni aasaaneranilu suliassanut upajasarsimanermi saniatigut suliassanik agguataarisarsimalluni. Mittarfiup pisortaanut ikorfaalluarsimanermini maligassiuilluarsimaqaaq.

Pisumi uani katerititsinermi inuit 40-niik 50-nut peqataapput. Mittarfiup pisortaa Bo Olsen suleqatigiilluarsimanermut qujassuteqarpoq.

Hæder i Sisimiut I slutningen af december fejredes to medarbejdere jubilæum i Sisimiut, og der blev ved samme lejlighed uddelt engangsvederlag.

Albinus Bourup fik 25 års medalje fra Hendes Majestæt Dronning Magrethe for tro tjeneste som brandmand.

Han fik også uddelt fortjenstmedalje, i anledning af hans 25 års jubilæum i offentlige tjeneste, fra selvstyrets. Den skulle han egent-

32

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

lig have haft 1. december 2003.

Albinus har arbejdet 36 år i det offentlige.

Jørgen Leander fik Brandmandens 10 års tegn, og Peter Jakob Lennert har fået engangsvederlag. Begrundelsen for tildelingen er, han har udvist en særlig stor indsat udover hans arbejde som Indsatsleder/arbejdsleder.

Han har samtidig været med til at videregive øvelser og læring

til resten af organisationen, og varetage mange af driftslederens opgaver. Han har desuden udvist overblik over det rullende materiels service, foretage lageroptælling og sommeropgaver samt uddelegering af arbejdsopgaver. Han har været stor hjælp for lufthavnschefen , og derudover fremstår som et godt forbillede for medarbejderne.

Der deltog ca. 40-50 til receptionen. Lufthavnschef Bo Olsen takker for et godt samarbejde.

IT på grønlandsk | IT

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

33

IT | IT pü grønlandsk

Eqqaamajuk sulinngiffeqarnissarnut ulluliinialeruit pisortavit ulluleeqatiginissaa

2015-mi sulinngiffeqarnissamik pilersaarutit Ukioq nutaaq sulinngiffeqarfiusinnaasoq aallartereermat pisortat sulisutik peqatigalugit sulinngiffeqarnissanik allattueqatigiinnissaannut piffissanngoqqippoq. Tassuunatigut qulakkeerneqassammattaaq suliffeqarfiutitsinni aalaakkaasumik ingerlatsinikkut aqutsisoqaannarnissaa, sulisut sulinngiffeqarnissaminnik ulluleereernerminniik pilersaarumminnik ingerlatsinissaat qulakkeerumallugu. Sulisunut ataasiakkaanut suliffeqarfimmullu tamarmut pingaaruteqarmat sulinngiffeqartarnissaq.

Piffissaq sulinngiffeqarfiusussaq februarip aallaqqaataaniik Januarip naaneranut ingerlasarpoq, piffissallu taassuma iluani sap.ak. tallimat sulinngiffeqarsinnaatitaavutit. Su-

34

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

linngiffeqarsinnaanermut inatsimmi allaqqasoq malillugu sap.ak. pingasut sulinngiffeqat´rsinnaavutit kingornalu sinneruttut sap.ak. marluk agguataarneqarsinnaasut.

Sulisut pisinnaatitaaffigaat ataannartumik sap.ak. pingasut sulinngiffeqarsinnaatitaallutik majip aallaqqaataaniik septemberip naanerata iluani. Sinneruttullu sap.ak. marluk aggulunneqarsinnaapput sulinngiffeqarfiusinnaasup piffissarititap iluani.

Sulinngiffeqarnissaminik piffissaliineq sulisup pisortallu akunneranni isumaqatigiissutaasassaaq.

Pisortaq pisussaavoq sulisup kissaataanik sapinngisani tamaat tusarnaassalluni, soorlu meeqqat atuarfiata matoqqanerata nalaani

sulinngiffeqarusuppat assersuutitut. Isumaqatigiinnaveertoqassagaluarpat apuuilluni aportoqarluni allatut ajornarsippat pisortaq aaliangiissooq qaquguussaneranik.

Taamaalissagunilu maleruaqqusat malillugit sap.ak.pingasuni sulinngiffeqarnissaq qaammatinik pingasut sioqqullugit nalunaarutigineqareersimassaaq, sap.ak. marluk sinneruttut aggulunneqarsinnaasut qaammammik sioqqutsisumik pitinnagit nalunaarutaareersimassapput. Takorluuiguit soorlu sap. ak. pingasut taakku junip 15-aniik tiguniarlugit, martsip 14-qni nalunaareersimassuutit taamaattumik pingaaruteqarpoq maannangaaq aallartereerutta allattuilluta sulinngiffeqarnissanik ulluliissutinik.

IT på grønlandsk | IT

Husk at planlægge ferien i god tid med din leder

Planlægning af ferie i 2015 Det nye ferieår er startet, er det tid til at lederne sætter sig sammen med medarbejderne og snakker om den kommende ferieplan.

Det skal sikre en fornuftig drift af virksomheden, og at alle får planlagt og afholdt deres ferie. Det er vigtigt både for den enkelte og virksomheden at der bliver afholdt ferie.

Ferieåret løber fra d. 1. februar til 31. januar, og det er i denne periode de 5 ugers ferie skal afholdes. De 5 ugers ferie opdeles efter ferieloven i 3 ugers hovedfe-

rie og 2 ugers restferie. Man har som ansat ret til, at hovedferien på 3 uger holdes i sammenhæng i perioden 1. maj. til 30. september.

Restferien kan derimod placeres på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret.

Feriens placering aftales mellem den ansatte og lederen. Lederen har en pligt til i videst muligt omfang at tage hensyn til medarbejderens ønsker, herunder særlige ønsker om ferie i skoleferien og lign. Opstår der uenighed omkring tidspunktet for afholdelse af ferien,

er det i sidste ende lederen, der bestemmer. Lederen skal i så fald overholde lovens varslingsregler, som medfører at hovedferien skal varsles mindst 3 måneder før afholdelse mens restferien alene skal varsles 1 måned før afholdelse.

Har du er ønske om at hovedferien på 3 uger eksempelvis afholdes fra d. 15. juni, skal arbejdsgiver varsle dette overfor den ansatte senest d.

14. marts, så på denne baggrund er det vigtigt, at vi allerede nu går ind i overvejelser omkring planlægning og placering af ferien.

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

35

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat Goddag & farvel

Tikilluaqqusat | Goddag

36

By

Stilling

Navn

KANG

Securitymedarbejder

Peter Geisler

18.12.2014

KUL

Terminalarbejder

Jokum Mikaelsen

01.01.2015

QEQ/QAS

Trafikassistent

Juliane Thorin

01.01.2015

ILU

AFIS-operatør

Juaannguaq Broberg

01.01.2015

TAS

Helistopleder

Nikoline-Mette Nuko

15.01.2015

SIS

Terminalarbejderelev

Ole Peter Enoksen Fleischer

02.02.2015

CNP

Kok

Qasape Niels Hendriksen

01.03.2015

MAN

AFIS-operatør

Karl Lund Svensson

01.03.2015

SIS

AFIS-operatør

Hans Frederik Jørgensen Jensen

09.03.2015

CNP

Terminalarbejder

Rene Laican

01.04.2015

CNP

Trafikassistent

Kent Søren Andersen

01.01.2015

KANG

Securitymedarbejder

Tuperna Mikaelsen

09.02.2015

CNP

Terminalarbejder

Ulloriaq Hansen

24.02.2015

KANG

Securitymedarbejder

Sofie Berthelsen

06.01.2015

PUILASOQ | M ART S 2 0 1 5

Ansat

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat | Goddag & farvel

Inuulluaqqusat | Farvel

By

Stilling

Navn

Nuuk

Terminalarbejder

Malik Lynge Petersen

Narsarsuaq

Servicemedarbejder

Dina Cortszen

Tasiilaq

Heliport leder

Anitse Ignatiussen

Upernavik

Mekanikker

Poul Aronsen

Narsarsuaq

Atsiaq Simonsen

Dato

Medio november 2014 Udgangen af december 2014 Medio oktober 2015 Medio november 2014

CNP

Terminalarbejder

Steen Pike

04.02.2015

Kang

Alarm/security medarbejder

Agthe Olesen

24.02.2015

CNP

Elektriker

Mike Mads Lund

02.02.2015

Nuuk

Lønmedarbejder

Jane Maqe

01.03.2015

CNP

Kok

Siegmund Jacobsen

11.03.2015

Suliffeqarfiup ilumani allamik/nutaamik suliffittaarneq | Intern rekuttering/omrokering

By

Stilling

Navn

Narsarsuaq

Hotel

Emilie Egede

Dato Primo januar 2015

MA RT S 2015 | P U I L A SO Q

37

Qaanaaq Pituffik (Thule Air Base)

Airport Town

Upernavik

Nerlerit Inaat Qaarsut

Illulissat Aasiaat

Sisimiut

Kangerlussuaq

Kulusuk Maniitsoq Nuuk

Paamiut

Narsaruaq

CoNNeCTINg Greenland!

Upernavik ICAO: BGUK Carsten R. Thomsen, Airport Manager Tlf.: +299 964120 bguk@mit.gl/upernavik@mit.gl

Sisimiut ICAO: BGSS Bo Olsen, Airport Manager Tlf.: +299 862620 bgss@mit.gl

Narsarsuaq ICAO: BGBW Storch Lund, Airport Manager Tlf.: +299 665266 bgbw@mit.gl/narsarsuaq@mit.gl

Don’t hesitate to contact one of our Airport managers.

Qaarsut ICAO: BGUQ Ib Larsen, Airport Manager Tlf.: +299 957699 bguq@mit.gl/qaarsut@mit.gl

Maniitsoq ICAO: BGMQ Mads Pedersen, Airport Manager Tlf.: +299 813814 bgmq@mit.gl/maniitsoq@mit.gl

Kulusuk ICAO: BGKK Torben Larsen, Airport Manager Tlf.: +299 986988 kulusuk@mit.gl

Ilulissat ICAO: BGJN Hans Lyberth, Airport Manager Tlf.: +299 944140 ilulissat@mit.gl

Nuuk ICAO: BGGH Jimmy Gudmandsen, Airport Manager Tlf.: +299 349356 bggh@mit.gl/nuuk@mit.gl

Kangerlussuaq ICAO: BGSF Rita Müller, Airport Manager Tlf.: +299 841300 kangerlussuaq@mit.gl

Aasiaat ICAO: BGAA Bo Qvist, Airport Manager Tlf.: +299 892188 aasiaat@mit.gl

Paamiut ICAO: BGPT Brian B. Hjortborg, Airport Manager Tlf.: +299 684095 bgpt@mit.gl/paamiut@mit.gl

Nerlerit Inaat ICAO: BGCO Henrik Rosing Søltoft, Airport Manager Tlf.: +299 993850 cnp@mit.gl

Together, they operate the 13 airports and 46 heliports that make up the most effective and reliable aviation infrastructure possible.

Qaanaaq ICAO: BGQQ Jesper Olsen, Airport Manager Tlf.: +299 971335 bgqq@mit.gl/qaanaaq@mit.gl