Puilasoq 12

01| Maj 2014

Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

Mittarfeqarfiits personalemagasin

Aqutsisoqarfik: Mittarfeqarfiit eqqartorneqarput

Leder: Mittarfeqarfiit på dagsordenen

Nutaarsiassat: Imigassaq suliffimmut akornutaaleraangat AirZafari Nuummukalerpoq Timmisartut ikaassisartut akinik appaarusupput Erseqqinnerulissaagut

Nyheder: Når alkohol bliver et problem på arbejdet

AirZafari kommer til Nuuk Færgeflyvere vil have prisen ned

Aallartinneq pitsaalluinnartoq EN GOD START

KOLOFON Aaqqissuisoq allattorlu: Attaveqaqatigiinnermut imm.

Saqqummersitsisoq: Mittarfeqarfiit Saqqaa, quppernerullu tulliani assit marluk: Saqqaa: AirZafari Qupp. tullia: Nuuk, ‘Maaji peqqissuutiguk’ 2013

Qujanaq: Juaannannguaq Broberg, Sisimiut Kristine Lund, Narsarsuaq Puilasumut assinik oqaluttuanillu ilanngussininninnut.

KOLOFON Redaktion og produktion: Kommunikationsafdeling Udgivet af: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne Forsidebillede og billede på næste side: Forside: AirZafari Næste side: Nuuk, ’Gør Maj Sund’ 2013

Tak til: Juaannguaq Broberg, Sisimiut Kristine Lund, Narsarsuaq

for at de har bidraget med en historie samt billeder til denne udgave af Puilasoq.

Imaqanerliornera| Indhold

04

Aquatsisorqarfik: Mittarfeqarfiit eqqartorneqarput

06

Imigassaq pillugu aaliangersitat

10

Imigassaq suliffimmut akornutaaleraangat

14

Imigassaq uereqqaffigalugu

16

AirZafari Nuummi

19

Peroriartorfigisimasami inuuneq nutaaq

22

Timmisartukkut ikaassisartut akinik appaaqqusipput

27

Oqarasuaatitigut nutaaliornerit eqqunneqangajalerput

30

Pisortap akisussaaffia suliassaalu

34

Sumut feriassavit?

35

Sulilerfik - soraarfik

05

Leder: Mittarfeqarfiit på dagsordenen

08

Alkoholpolitik

12

Når alkohol bliver et problem på jobbet

15 Alkoholafhængighed 17

AirZafari kommer til Nuuk

20

Nyt liv i barndomsbyen

25

Færgeflyverne vil have prisen ned

28

Nyt telefonsystem på vej

29

Mittarfeqarfiits raritetskabinet

32

Lufthavnschefens ansvar og opgave

34

Hvad er din feriedestination?

35

Tiltrædelser - fratrædelser

MA A PMA JR2014 IJ L 2014 2013 |

P | U IPLUAISOQ L A SO1Q 2

03

Aqutsisoqarfik | Leder

Jens Rechnagel Lauridsen Managing Director

Mittarfeqarfiit eqqartorneqarput Sap.ak. ukunani Mittarfeqarfiit politikkikkut eqqartorneqarput. Sulissuterput suleriusissatut Nalinga Namminersortunit akuerineqartussanngoqqavoq, neriulluarpunga aporfeqanngitsumik piffissakkut iluatsikkumaarpoq akuerineqarnissaa.

Ataasiakkaanik pilersaarusiornissarput aallarteriaannanngussooq.

Pilersaarusiassagut taakku Mittarfeqarfinnut pilersaarusiaapput: • • • •

Elværkit Inissiat Hotellit Sulisartoqarnikkut suliffeqarfiit

Namminersortuniit qullersaqarfinniillu arlaleriaqaluta taperserneqartarnitsigut neriuuteqarpugut sulinasuartoqarumaartoq. Aallaat ima misigisimanarpoq suliniartoqangaarmat saaffiginnissuterput sioqqullugu politikkikkut aaliangiisoqarumaartoq.

Naalakkersuisut suliniuteqarnerannut suliffissaaleqisut eqqarsaatigalugit sulinasuartoqarneratigut 04

PUILASOQ 1 2 |

M AJ 2 0 1 4

ilimagineqarpoq sap.ak. arlalialuit qaangiutinngitsut aallartittoqarumaartoq.

Tassunga atatillugu Mittarfeqarfiit saaffigineqarput pilersaarusiaminnik tulleriissaakkanik peqarunik, suliffissaaleqisunik sullissinernut sukkanerusumik aallartitsinissamut iluaqutaasinnaasunik, tunniusseqqullugit. Atorsaasunillu pilersaarutinik Mittarfeqarfiit peqarutta immikkut ittumik tapiiffigineqarsinnaavugut millionerpaalunnik.

Tapiiffigineqassagutta mittarfinnut illuutitsinnullu iluaqutaassaqaat soorunalumi suliffiit kissaatigineqartutut pilersinneqassapput.

Taamaattumik ataatsimut isigalugu alloriarnissanik pilersaarusiagut tigulluarneqaqalutillu ulluinnarni sulinerput tapersersorneqaqaaq.

Soqutiginninneq Kalaallit-Nunaanniinnaq pinngilaq. Sap.ak. arlalialuit matuma siorna Frankrigimiippunga timmisartuussisoqatigiippassuarnik nunarsuaq tamakkerlugu peqataaffigineqartumik. Timmisartuussisoqatigiit arlallit soqutiginnillutik saaffiginnipput Kalaallit-Nunaanni

timmisartuussisarnissaminnut periarfissanik soqutiginnillutik. Ineriartorneq taamaattoq soqutiginarlunilu pissanganartuuvoq. Ataatsimut isigalugu oqartoqartarpoq eqqaamaneqassasoq timmisartuussivissanik nutaanik pilersitsissagaanni ukiunik pingasuniik arfineq-marlunnut sivisussuseqartartoq, taamaattumik oqarsinnaavugut sivisusoq pilersaarnissaa, kisianni pilersitserusuttunut periarfissarissaarluarpoq.

Assersuutigalugu Japanimi timmisartuussisartoqatigiinneersoq oqaloqatigaara toqqaannartumik Japanimiik Kalaallit-Nunaannut aaliangersimasumik timmisartuussisalersinnaanertik takorloorsimallugu. Timmisartuussisartunik taamaattunik peqalissagaluarpat kiffartuussinissatsinnut piareersimanissarput pingaaruteqartorujussuuvoq taamaattumik siunissami piareersimasariaqassaagut timmisartuussisoqatigiissuarnik suleqateqalissagaluarutta kiffartuussisussanngussagaluaruttaluunniit, piumasaqaataat eqqarsaatigalugit.

Aqutsisoqarfik | Leder

Mittarfeqarfiit på dagsordenen Mittarfeqarfiit er på den politiske dagsorden i disse uger.

Vores strategiarbejde Nalinga er på vej mod godkendelse i Selvstyret, og jeg har en god fornemmelse, at det går uden problemer eller forsinkelser.

Det betyder, at vi snart skal i gang med de første konkrete handleplaner. Det drejer sig om planer for Mittarfeqarfiits: • • • •

Elværker Boliger Hoteller Håndværkerforretninger

Opbakningen fra Selvstyret og departementet, som vi allerede har oplevet ved flere lejligheder gør, at tingene forhåbentligt kan komme til at gå stærkt.

Noget tyder ligefrem på, at vores planer på visse områder vil blive overhalet af den hastige politiske udvikling.

Et eksempel på dette er Naalakkersuisut hurtige indgreb mod

arbejdsløshed, som forventes at træde i kraft om få uger.

Her er Mittarfeqarfiit blevet bedt om en liste over projekter i lufthavnene, der kan fremskyndes med henblik på at sætte gang i beskæftigelsen.

Efter al sandsynlighed vil den liste over projekter resultere i, at Mittarfeqarfiit får en ekstrabevilling på adskillige millioner kroner. Det vil både give et løft til vores lufthavne og anlæg, og det vil naturligvis også skabe de ønskede nye arbejdspladser.

Så alt i alt oplever vi en stor opbakning og tillid til vores strategiproces og i det daglige arbejde i det hele taget.

det er en spændende udvikling.

Man siger som hovedregel, at det tager tre til syv år at opbygge en ny rute, så det er en lang proces, men potentialet er meget stort.

Jeg snakkede eksempelvis med et japansk flyselskab, der kunne se muligheder i en direkte charterflyvning fra Japan til Grønland.

Den type trafik skal vi gøre os parate til at servicere, og det betyder, at vi fremover i højere grad skal leve op til de forventninger, som de store internationale luftfartsselskaber har til service.

Men interessen kommer ikke kun fra Grønland. Jeg har for et par uger siden været til messe i Frankrig med flyselskaber fra hele verden. En række flyselskaber er meget interesserede i at høre mere om mulighederne for at operere i Grønland, og MA | MA A PJ RT R2014 IL S 2014 2013

P 2 | U IPLUAISOQ L A SO1Q

05

Imigassaq pillugu

aaliangersitat

Imigassap ammasumik suli eqqartornissaa naliginnaasunngunngilaq taamaakkaluartoq suliffeqarfinni ajornartorsiut qanoq-iliuuseqarfigineqartalerpoq. Taamaattunut Mittarfeqarfiit ilaavoq, qanittumilu imigassaq pillugu aaliangersitaliartik nutarsaqqammerpaat.

Ukiut kingullit 10-20-t naliginnaajartorpoq suliffeqarfiit aaliangersaasarnerat imigassartoqqusinnginnermik imigassarlu pillugu aaliangersitaliornernik.Imigassamik atornerluineq atornerluisumut, suleqataanut, suliffeqarfimmut, ilaqutaanut inuiaqatigiinnullu akisoorujussuusinnaavoq.

Peqqinnissamik nakkutilliisoqarfiup oqaatigaa Nunatsinni Qallunaallu-Nunaanni suliffeqarfiit sulinerup nalaani imigassartoqqusinnginnermik 60 % -ii sinnerlugit imigassaq pillugu aaliangersagaatillit.

Mittarfeqarfinni sulinerup nalaani imigassartornissaq aangajaarniutinillu atuinissaq inerteqqutaalluinnarpoq.

Imigassaq pillugu aaliangersakkamiittut maleruaqqusat, paasissutissat ilitsersuutillu sananeqarsimapput suliffeqarfiup ingerlalluarnissaa sullissinikkullu pitsaanerpaaffimminiinnissaa anguniarlugu tim-

06

PUILASOQ 1 2|

M AJ 2 0 1 4

misartuussinikkut sillimaniarneq, naammassisaqarluarnissaq, pitsaassuseq ilorrisimaarnissarlu eqqarsaatigalugit.

Mittarfeqarfinni imigassaq pillugu maleruagassiorput suliffeqarfimmini sullissinermikkut pitsannguuteqarusullutik, soorlu: Sulisumik sulilluarnerunissaat, sulinngitsuukulavallaarunnaarnissaat, ilorrisimaarnerunissaat avammullu kiinnamik takutitserusullutik ilumut suliffeqarfimmik iluani inuttut aporfiit nammassinnaallugit saperatik uppernarsaarusullutik. �Uagutsinnut pingaaruteqarsimavoq imigassaq pillugu maleruagassagut akimmisaarfeqanngitsumik aqqinnissaat suleqatigiinnut tamanut assigiissaartumik ilusilerlugit pioreersut aamma nutaanik ilassuteqarfigisimavagut. Assersuutitut taasinnaavarput alkometeri pillugu ersarissumik tamanut atuuttumik maleruagassaliiorsimanerput.

Nyheder | Nutaarsiassat

”Sulisoq ilisarisimalluinnartariaqarpoq, suliffeqarfittut katsorsartinnissaanut aningaasartuutiginiassagaanni”

Sornatigut taannarpiaq pillugu peqarsimavugut mittarfimmiik mittarfimmut assigiinngiiaartunik, HR-mi pisortaq Ulla Bjerrum oqarpoq.

Alkometeri tassaavoq inuup aavata qanoq imigassamik akoqartigineranik paasissutissiisinnaasoq.

Alkometer atorneqartarpoq inuup anersaartornerata misissuiffigineqarneratigut.

Kialuunniit ilisimaguniuk suleqatimi arlaat imersimasoq aanngarniutinilluunniit atuisimalluni sulisoq pisortaminut kalerriussissalluni pisussaatitaavoq, namminerluunniit taamaakkuni imminut oqaatigissooq. ”Kinaluunniit misigisimasinnaavoq tamakkua eqqartorneqalerpata soorlu inuttut pisinnaatitaaffiit pullavigineqartut. Pisortarli pisussaatitaavoq sulisumik ajornartorsiutilimmik oqalo-

qateqassalluni, sulineranut sunniuteqarpat inuttullu pissusilersuutaaniippat,” Ulla oqarpoq.

Oqaloqatiginnermi siunertaavoq sulisorisap ajornartorsiumminut qanoq-iliuuseqarnissaanik piumasaqaateqarnissaq katsorsartinnissaminillu suliniuteqarnissanut innersuussuteqarnissaq. Aamma pisortaq pisinnaatitaavoq, isumaqaruni ajornartorsiut ima annertutigisoq sulisumi sulinerani akornutaalluinnartuusoq, piumasaqarfigisinnaavaa katsorsarteqqullugu. ”Sulisoq ilisarisimalluinnartariaqarpoq, suliffeqarfittut katsorsartinnissaanut aningaasartuutiginiassagaanni. Siunissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu Mittarfeqarfiit orniginartinneruvaat katsorsaatitsisarnissartik soraarsitsinerminngaanniik taamaalinikkummi aamma sulisutsialammik an-

naasaqarsinnaagamik, Ulla oqaluttuarpoq.

Mittarfinni ataasiakkaani pisortaq isumaqatigereerlugu katsorsaatitsinissamik neqeroortoqarsinnaavoq. Sulisoq piumappat katsorsartinnera piffissaq napparsimasutut isigineqarsinnaavoq. Katsorsartittoqalertillugu neqeroorutit inuiaqatigiinnut tamanut atuuttut soorlu kommune aqqutigalugu atorneqassapput.

Akiliisussanngussagaluarpalli suliffeqafiup sulisortik kinaagaluarpalluunniit akiliukkusuttarpaat. Akiliut pikkorissarnermi tapiutaasartut naliginnaasut assigalugit tunniunneqartassapput.

MA J 2014

|

P U I L A SOQ 1 2

07

Nyheder | Nutaarsiassat

Retningslinjer vedrørende alkohol og rusmiddel

Alkoholpolitik

Næsten

alle kender en person med alkoholproblemer.

Alkohol

er stadig et

tabubelagt emne, men på arbejdspladserne er det blevet mere almindeligt at tage hånd om problemerne.

Det

gælder også i

Mittarfeqarfiit,

som netop

har revideret sin alkoholpolitik

Det er igennem de sidste 10-20 år blevet mere almindeligt, at arbejdspladser indfører alkoholforbud og alkoholpolitikker. Alkoholmisbrug koster nemlig dyrt både for den, der har problemet, og for kollegerne, virksomheden, familien og samfundet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der alkoholforbud under arbejdstiden, på mere end 60 pct. af arbejdspladserne i Grønland og Danmark. I Mittarfeqarfiit er der også total forbud på alkohol og rus-

08

PUILASOQ 1 2|

M AJ 2 0 1 4

midler i arbejdstiden. Det står i vores alkoholpolitik, der indeholder regler, informationer og vejledninger, som alle i organisationen skal følge.

let af fravær, bedre trivsel og understøtte et image, der profilerer virksomheden som en arbejdsplads, der er villig til at løfte sociale problemmer.

Alkoholpolitikken er til, for at arbejdspladsen skal fungere så effektivt som muligt, af hensyn til flyvesikkerheden, produktiviteten, kvaliteten og trivslen.

”Det har været vigtigt for os at strømline alkoholpolitikken, så den bliver mere ensartet for alle grupper af medarbejdere, og vi har også udvidet den med nogle punkter.

Eksempelvis har vi tilføjet fælles regler for brug af alkometer i vores alkoholpolitik. Tidligere var der forskellige fremgangsmåder for de enkelte flyve-

Den nye alkoholpolitik i Mittarfeqarfiit skal være med til at forbedre kvaliteten i arbejdspladsen, såsom; velfungerende arbejdsstab, reducere antal-

Nyheder | Nutaarsiassat

pladser,” oplyser HR-Chef i Nuuk, Ulla Bjerrum.

Et alkometer er et instrument, man bruger til at undersøge, hvor høj alkoholpromille en person har i blodet. Alkometeret virker ved at måle på personens udåndingsluft.

Som medarbejder er man forpligtet til at underrette en leder, hvis man selv eller en anden kollega er påvirket af alkohol eller andre rusmidler. ”Enhver kan føle sig, at man træder ind på et meget privat område, når man begynder at snakke om det emne.

Lederens ansvar er at tage en samtale med en medarbejder, som har et misbrugsproblem, der påvirker medarbejderens arbejdsindsats og sociale adfærd,” siger Ulla.

Formålet med samtalen er at synliggøre misbrugsproblemet for medarbejderen, stille krav om forandring og henvise til afvænningsforløb. I de tilfælde kan lederen overveje problemstillingen og tage den nødvendige samtale med medarbejderen, der har så stort et alkoholforbrug, at det påvirker den enkeltes arbejdsindsats. Lederen kræver at medarbejderen tager til misbrugsbehandling. ”Det kræver kendskab til personalet, når man skal vurdere, om virksom-

HR-Chef i Nuuk, Ulla Bjerrum: Det er op til en enkelt leder, at virdere om medarbejderen skal på en betalt afvænning.

heden skal investere på personens afvænningsforløb. På længere sigt, kan Mittarfeqarfiit se en fordel i at støtte medarbejdere med alkoholproblemer, frem for afskedigelse og risikere tab af effektiv arbejdskraft,” fortæller Ulla.

Hjælp til afvænningsforløb kan tilbydes efter samråd med den lokale chef. Hvis medarbejderen ønsker hjælp til et afvænningsforløb kan fravær i forbindelse med behandling sidestilles med sygefravær.

Behandlingen vil som udgangspunkt omfatte de offentlige tilbud, såsom kommunen. Ved betalingskrævende behandling ligestilles alle medarbejdere ved Mittarfeqarfiit. Udgift til behandling afholdes af pågældendes afdeling som sædvanlig kursusudgift.

MA J 2014

|

P U I L A SOQ 1 2

09

Nyheder | Nutaarsiassat

Imigassaq suliffimmut akornutaaleraangat M ittarfeqarfiup sulisuni imigassamut atuipilunneranut katsorsartereerlugu ajunngitsumik inerneqarpoq. Uani oqaluttuarpoq mittarfimmi pisortaq sulisuni katsorsartinnera pillugu.

Sunngiffimmi imigassartorneq inerteqqutaanngilaq, kialluunniit suliffiup avataatigut nammineq inuunermini pisinnaatitaaffigaa.

Imigassartornerli suliffimmi akornutaalerpat sulisulluunniit suliaminnut naammassisinnaassusaannut, aqutsisoq suleqataasulluunniit qisuariassapput. Imaassinnaavoq aqutsisup nammineerluni maluginiarsimagaa sulisup imigassamut atornerluilersimanera, imaluunniit suleqataasup kajumissutsiminik nammineerluni aqutsisumut saaffiginnissimasoq.

Aqutsisup pisussaaffigaa sulisoq marlunnik periarfississallugu: ajornartorsiut nammineerluni eqeersimaarfigalugu aaqqiiaviginissaa, katsorsartinnikkutlluunniit, imaluunniit soraarsinneqarneq. Taariikkat tamakku Mittarfimmi pisimasuupput, sulisoq imigassa-

mut atuipilussimanerminut katsorsarneqarsimanera ajunngitsumik inerneqarsimasoq.

Maluginiaruk inuttaasut illersorniarlugit kinaassusii allanngortissimagatsigit.

�Ullut tamangajaasa inortuisalerpoq suliartullattaasalerlunilu ippassaammat imigassartorsimalluni suli aalakuualaarluni�

Larsi Larsi ukiut arlallit terminalarbejderitut sulisimavoq. Sulinini iluarusuutigisimavaa pikkoriffigalugulu inuttulli allatut nalliuttorsiua-

Asseq: europaslande.dk

10

PUILASOQ 1 2|

M AJ 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat laarneq nuannarisimallugu. Imertarnerali ingatsissimavoq. Weekendtini sulinngiffinilu festertarneq ulluinnarni atugarilersimavaa, naggataatigullu imigassartortarnini aqussinnaajunnaarlugu. ”Ullut tamangajaasa inortuisalerpoq suliartullattaasalerlunilu ippassaammat imigassartorsimalluni suli aalakuualaarluni.

Kajumissutseqarnani takkuttalerpoq akissarsinermilu nalaani peqanngeqattaartalerluni,” taama oqarpoq mittarfimmi ingerlatsisoq.

aaliangiussimallutiga,” mittarfimmi ingerlatsisoq oqarpoq, erseqqissaatigaalu aaliangiineq immikkut pisartoq.

Paasivaat eqqortumik iliuuseqarsimallutik ullumikkullu Larsi mittarfimmi sulisut pitsaanerpaat akornanniilluni.

”Imminummi paarisinnaajunnaangajassimavoq, suliffinilu sussaaginnaaleraluarlugu. IliuuseqapallattaLarsip suleqataasa arlallit imigassartorriaqarsimavugut” naveeqqullugu siunnersortarsimagaluarpaat, iluatsittarsimanagulli. Mittarfimmi ingerlatsisoq arlaatigut qisuariartariaqarsimavoq soraarsiinnarnissaalu isumaliuutigisarsimallugu. ”Arlaliulluta malugisinnaasimavarput arlaannik ajortoqartoq. Suleqatai siullermeerlutik uannut saaffiginnipput, Larsi isumaliuutigalugu. Imminummi paarisinnaajunnaangajassimavoq, suliffinilu sussaaginnaaleraluarlugu. Iliuuseqapallattariaqarsimavugut,” mittarfimmi ingerlatsisoq oqaluttuarpoq.

Saqqummiussiffigineqarneq Mittarfiup ingerlatsisuata Larsi oqaloqatigiumasimavaa. Larsi suleqatiginnikkusussimavoq imigassamik atornerluisarnera pillugu saqqummiussiffigineqarmat.

Inernerit pitsaasut Larsip katsorsartinnera sapaatit akunneri arfinilinni sivisussuseqarsimavoq, saniatigut ullormusiaqarsimalluni ittunilu oqaloqatigiittarsimallutik sapaatit akunnerakkaarlugit. ”Sulileqqinnikuuvoq, taamanikkuminngaanniilli pimoorussinerulernikuulluni. Qujamasuutigaara naammassisimammat, iluaqutaasimaqimmammi. Ingerlatsisut allat kajumissaarusuppakka assinganik iliussasut, ajornartorsiut aqqusaassagaluarunikku. Suleqatigiinnut pingaaruteqartorujussuuvoq tatiginninnermik takutitsinissaq, kisiannili aamma pingaaruteqarpoq killeqqartoq nammineq nalunnginnissaa sulisullu piginnaasai eqqumaariffigalugit.”

”Larsip nassuerutigaa imigassamik uereqqalluni nalusimanngilaalu ikiorneqarnissaminut katsorsarneqarnissaminullu pisariaqartitsilluni. Periarfissippara siunnersorlugulu kommuunimut saaffiginnissasoq ikiorsarneqaqqullugu. Tatigaara.

Uannummi pingaartuuvoq sulisut tatiginissai, taakkumi suliffeqarfik ingerlatarigamikkut. Sulisuuvoq pillammak misigisartooq suliaminullu pikkorissupilussuulluni.”

Ajoraluartumik kommuuni ikiuisinnaasimanngilaq.

Sapaatip akunneranut 18-mut atatillugu Peqqissutsimut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfik, nutaamik saqqummiussaqarpoq: Nittartakkakkut ‘Imigassaq pillugu misilitsigit’.

Aporfik Tassani aporfeqalersimapput. Mittarfeqarfiup soraarsiinnanngikkuniuk katsorsarneqarnissaanut akiliuttariaqalersimavaa. ”Apeqqut ajornakusoorsimavoq. Katsorsartinneq akisuvoq kisiannili sulisuga ima isumalluarfigisimatigaara akiliunnissaa

Peqqik.gl ‘Misiliguk: Imerpallaarpit?’

Qanoq annertutigisumik imigassartortarnerlutit imigassaq pillugu misilitsissummi takusinnaavat uani:

MA J 2014

|

P U I L A SOQ 1 2

11

Nyheder | Nutaarsiassat

Når alkohol bliver et problem på jobbet

foto: colourbox.com

M ittarfeqarfiit har oplevet et godt resultat, efter at have fået en medarbejder i alkoholbe-

handling. Her fortæller en lufthavnschefs om at sende en medarbejder ud til behandling.

”Han begyndte, at komme for sent næsten hver morgen og mødte ofte på arbejde stadig påvirket efter gårsdagens drikkeri.”

Det er ikke forbudt at drikke alkohol udenfor arbejdstiden, det er en privat affære som enhver medarbejder i Mittarfeqarfiit har ret til. Hvis alkoholforbruget går udover arbejdspladsen eller vedkommendes arbejdsindsats, så skal lederen eller kollegerne reagere. Det kan være, at lederen selv har lagt mærke til medarbejderens misbrugsproblem eller det kan være at en kollega har henvendt sig personligt til lederen.

Lederen er forpligtet til at give medarbejderen to valgmuligheder: enten at arbejde aktivt på at løse alkoholmisbruget, evt. på afvænningsforløb, eller at blive afskediget.

Følgende er et virkeligt eksempel fra en af Mittarfeqarfiits lufthavne, hvor et afvænningsforløb havde gode resultater.

For at beskytte medarbejderens privatliv, er kildens navn og stilling ændret.

Lars Lars havde arbejdet som terminalarbejder i lufthavnen i flere år. Han trivedes godt på arbejdet og var dygtig til sit

12

PUILASOQ 1 2|

M AJ 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat

arbejde og som de fleste, kunne Lars godt lide at drikke til festlige lejligheder. Men det tog overhånd. Fra at drikke i weekender, blev det til hverdage og til sidst mistede han kontrollen over alkohollen. ”Han begyndte, at komme for sent næsten hver morgen og mødte ofte på arbejde stadig påvirket efter gårsdagens drikkeri. Han var demotiveret, når han var på arbejde og udeblev, når der var lønningsdage,” siger lufthavnschefen.

det altid vil være en individuel afgørelse.

Det vidste sig, at være en god beslutning, og Lars i dag en af lufthavnens bedste medarbejdere, lyder det fra lufthavnschefen.

”Han var tæt på at være ude af stand til at tage vare på hverken sig selv eller sit arbejde. Vi var nødt til at gøre noget”

Flere af Lars’ kolleger havde forgæves forsøgt at hjælpe ham ud af hans alkoholmisbrug. Lufthavnschefen kunne ikke se passivt til, han vidste, at han var nødt til at reagere på situationen og overvejede flere gange at fyre Lars på stedet. ”Jeg var ikke den eneste, der kunne mærke, at der var noget galt her. Det var først og fremmest hans kollegaer, der henvendte sig til mig, fordi de var urolige for at ham. Han var tæt på at være ude af stand til at tage vare på hverken sig selv eller sit arbejde. Vi var nødt til at gøre noget” fortæller lufthavnschefen.

Konfrontation Lufthavnschefen indkaldte Lars til en samtale, som var meget samarbejdsvillig, da han blev konfronteret med sit alkoholmisbrug. ”Lars indrømmede, at han var afhængig af alkohol og var klar over, at han havde brug for professionel hjælp. Jeg gav ham en chance og rådede ham til at henvende til kommunen for et afvænningsforløb. Jeg havde tro på ham. Det er meget vigtigt for mig, at have tro på de ansatte, for de er jo dem, der holder virksomheden i gang.

Han var en erfaren medarbejder og rigtig dygtig til sit arbejde,” siger lufthavnschefen.

Desværre kunne kommunen ikke hjælpe Lars. Det gav lufthavnschefen en stor udfordring. Enten skulle lufthavnen afskedige medarbejderen eller selv betale for afvænning. ”Det var et svært spørgsmål. Afvænningen er dyr, men jeg troede så meget på medarbejderen, at vi valgte at betale,” siger lufthavnschefen, der understreger, at

Positivt resultat Afvænningsforløbet varede i seks uger, hvor Lars fik sygedagpenge og holdt ugentlige møder med sin chef.

“Han er begyndt at arbejde igen, og han er blevet mere engageret end tidligere. Jeg er glad for, at han har gennemført afvænningsforløbet, for det har hjulpet.

Jeg vil helt klart anbefale, at de andre lufthavnschefer gør det samme, hvis de skulle støde ind på det samme problem.

Det betyder meget for de ansatte, at vise, at man har tillid til dem og det giver dem en fornemmelse af, at de vil kæmpe videre.

Man skal stadig huske på, at der er grænser, og om den ansatte virkelig er kompetent nok,” lyder det fra lufthavnschefen.

I forbindelse med Uge 18 lancerer Departementet for Sundhed og Infrastruktur et nyt ’Test dig selv’ på peqqiks hjemmeside.

Du kan teste dit alkoholforbrug ved at gå ind i: Peqqik.gl ‘Test dig selv: drikker du for meget?’

MA J 2014

|

P U I L A SOQ 1 2

13

Nyheder | Nutaarsiassat

Imigassamut uereqqaneq aaliangersimasunik malunnaateqartarpoq, soorlu imminut nakkutigisinnaajunnaarneq, pissaaleqineq kingunerlutsitsinerlu, suliffiup pitsaassusaanik akornutaasartut. Ilisarnaatit allanngorarsinnaasarput, naammassisinnaassuseq pitsaavallaarunnaarsillugu, inortuikulalerneq, isumaq eqqoruminaassilluni, makitaneq suliffimmilu ajutoortalerneq.

Uani imerajuttuuneq pillugu takussutissat atuarneqarsinnaapput, pisortatigoortumik tunngavioreersut: •

Imigassartorsimatilluni silaaruttarneq

•

Inuit allat- aapparisaq, qitornat, ilaquttat allallu – imigassamik atornerluineq pillugu eqqartuiniartarsimagaluartut, atuineq annikilleqqullugu

•

Imigassartortarnini pillugu ilerasunneq

•

Kisimiilluni imigassartorneq

•

Imigassartortilluni imiinnaavilerneq, uninneq ajulerluni

•

Pissusilersuutigisartakkat allanngoriasaarneri aalakoortilluni, kamannermik imminullu qiviarsinnaajunnaarneq.

•

Isumaqatigiissutit eqquutsissinnaajunnaarlugit akisussaaffiillu avaqqutiinnartalerlugit, suliffimmi angerlarsimaffimmiluunniit.

Tunngaviit tamakkerlugit aatsaat pigigaanni isumaqanngilaq imerajuttuulluni, qanigisaasullu arlallit ilisarikkajussinnaasarpaat.

Najoqqutarisat: Mittarfeqarfiit Personalepolitik & www.danskmisbrugsbehandling.dk

14

PUILASOQ 1 2 |

M AJ 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat

Alkoholafhængighed har nogle ganske specifikke diagnosesymptomer, som kontroltab, trang og abstinenser, der er med til at svække kvaliteten i arbejdspladsen. Signalerne kan variere fra forringet arbejdspræstation, øget fravær, manglende kvalitet, humørsvingninger, aggressivitet og arbejdsulykker, der koster dyrt for både virksomheden og i privatfronten Her kan du læse om de officielle kriterier, for tegn på alkoholisme: •

At der til tider er ting man ikke kan huske fra aftenen før, da man var beruset

•

At andre – partner, børn, familie eller andre – har påtalt alkoholforbruget, og foreslået at man skærer sit alkoholforbrug ned

•

At man til tider oplever dårlig samvittighed og skyldfølelse på grund af sit alkoholforbrug

•

At man drikker alene

•

At man har svært at stoppe igen, efter man er begyndt at drikke alkohol – og derfor ofte ender mere beruset end planlagt

•

At man til tider skifter karakter når man er beruset – bliver negativ, påståelig og ubehagelig i sin kommunikation

•

At familie og pårørende oplever at den der drikker blive aggressiv og gå i forsvar, når man forsøger at tale om drikkeriet

•

At man svigter aftaler eller har svært ved at opfylde de forpligtelser, der forventes af en på grund af alkohol – hjemme, på arbejdspladsen eller socialt

•

At man har faste drikkerutiner, f.eks. hver dag efter arbejde, fast i weekenderne.

Man behøver slet ikke have alle ovenstående tegn for at der er tale om alkoholisme, men ofte vil specielt pårørende kunne genkende en del af disse.

Kilder: Mittarfeqarfiit Alkoholpolitik & www.danskmisbrugsbehandling.dk

MA | A PJR2014 I L 2013

P 2 | U IPLUAISOQ L A SO1Q

15

Nyheder | Nutaarsiassat

AirZafari Nuummi Timmisartukkut Nuummi eqqaanilu takornariarusuttorpassuupput.

Siunissaq qanittoq AirZafari atorlugu Nuup eqqaanut takornariarnissaq ajornarunnaangajalerpoq. Tamanna AirZafarip piginnittaata Bente Biilmann Larsenip piviusunngortikkusuppaa.

AirZafari ukiuni arlalinngulersuni Kulusumi, Ilulissani Kangerlussuarmilu angallassisuupput.

Suliffeqarfeeraq aappariinnit Bente Biilmann Larsenimit uianillu Jens Ploug Larsenimit aallarnisarneqarnikuuvoq. AirZafarip piginnittai Bente uialu Jens Ploug Larsen ulluinnarni Air Greenlandip timmisartuutaani Dash-7-mi timmisartortartutut sulisuupput.

Aallartinneranniik soqutiginninneq annertungaarmat timmisartuussisarfeerannguaq taanna timmisartortartunik arlalinnik atorfinitsitsisariaqarsimapput. AirZafari pingasunik timmisartuuteqarput Parte Navia type P68-nik taaguutillit takornariartitsinermut tulluarsakkat.

Takornariarnermi Kulusup Ilulissat Kangerlussuullu eqqaani makku takornariarnermi takuneqarsinnaapput sermeq, umimmaat, arferit, iluliarsuit apeqqutaalluni suna takornariagassatut toqqarneqarnersoq: ”Kangerlussuaq timmisartukkut takornariarfissatut soqutigineqarnerpaavoq, takornarissat makku takusinnaavaat: Pinngortitaq, siku uumasullu,” Bente oqaluttuarpoq.

Kisianni Bente una amigaataasoriuaannarnikuuaa: Nuummi timmisartuussinerit. Siornatigut Air Greenland aqqutigalugu ajornannginnikuugaluarpoq, takornarissanik timmisartuussisarneq kisianni ullumikkut qulimiguullit Nunatsinni uuliasiortunut attartortinneqarnikuupput: ”Takornarissat Nuummut tikittartut eqqarsaati-

16

PUILASOQ 1 2|

M AJ 2 0 1 4

galugit pisoqarfiunngippallaarpoq. Takornarissat ilaat ullut qassikattaannaat Nuummiittarput allalli sap.ak. , qaammatiniluunniit arlallinni, Bente Biilmann Larsen oqarpoq nangillunilu: Nuuk illoqarfiuvoq pinngortitami kusanartorsuarmi inissisimasoq taamaattumik takornariarneqarnissaminut periarfissarissaartariaqarpoq illoqarfimmut takornarissanik.

Bentep nassuiaassineratut Nuuk allatorluinnaq takornariarneqarsinnaalissooq siornatigut periarfissaanikuunngitsunut.

Timmisartumik ornittagassat pilersaarusiorneqareersimalerput: Kangerluit,Narsap Sermia, Kapisillit tunuaniittoq sermeq, qooqqut, illoqarfillu qulaavaallugu. Oqaluttuarporlu takornarissap nammineq kissaateqaruni sumunngarnissi aaliangersinnaagaa piffinni aalingersimasuni nangillunilu: ”Pinngortitaq Nuup eqqaanilu kusanaqigami.”

Piviusunngorsinnaanera suli inissivinngilaq.

AirZafari nunaminertamik Nuup mittarfiani timmisartunut iniliornissaminnik qinnuteqaataat suli akineqanngimmat, timmisartuutumillu ataavartumik illorsuup iluani aaqqissortarnissaat pisariaqarluni: ”Timmisartut ingammik ukiukkut silamiitiinnarneqarsinnaanngillat. Massakkut misissuiffigaarput sumi sananeqarsinnaassanersoq taamaattumik massakkorpiaq oqaatigisinnaanngikkallarparput qaqugu piareerumaarnersoq.”

Nyheder | Nutaarsiassat

AirZafari kommer til Nuuk Der er stor efterspørgsel på turistflyvninger over Nuuk. I den nærmeste fremtid får man mulighed for at flyve med AirZafari i området omkring Nuuk. Det satser indehaveren af AirZafari Bente Biilmann Larsen på.

AirZafari har i flere år fløjet over Kulusuk, Ilulissat og Kangerlussuaq. Det lille firma blev startet op af ægteparret Bente Biilmann Larsen og kaptajn Jens Ploug Larsen. Indehaveren af AirZafari, Bente, og hendes mand Jens Ploug Larsen arbejder til dagligt som pilot for Air Greenlands Dash-7.

Siden opstarten har efterspørgslen været så stor, at det lille luftfartselskab har anskaffet sig flere piloter. AirZafari operer med tre Parte Navia type P68 flyvemaskiner, der er specielt designet til sight-flyvning med turister.

Flyvningerne giver de besøgende og turister i Kulusuk, Ilulissat og Kangerlussuaq mulighed for at se byerne og fjorde oppefra, blandt andet gletsjere, moskusokse, hval og isfjelde, afhængig af hvilken pakke de køber: ”Flyvninger i Kangerlussuaq er den mest populære af dem alle. Der får turisterne mulighed for at se alt: natur, is og dyr,” fortæller Bente.

Men for Bente, har der altid manglet noget: Flyvninger i Nuuk.

Det har tidligere været muligt at leje en helikopter igennem Air Greenland, for at flyve turister over Nuuk, men i dag er helikopterne udlejet til

olieselskaber, der opererer i Grønland: ”Der sker for lidt i Nuuk, når man tænker på de mange turister, der kommer om året. Nogle besøger Nuuk i et par dage, uger eller måneder,” siger Bente Biilmann Larsen og fortsætter: Nuuk er en stor by med en utrolig flot natur, der skal være en mulighed for at kunne tage på sightseeing, mens man besøger byen.

Ifølge Bente vil passagererne især have mulighed for at udforske Nuuk, fra de steder man normalt ikke har mulighed for at se. Flyruterne er nemlig allerede planlagt: Fjordsystemer, Narsap Sermia, gletsjeren der ligger bag Kapisillit, dale og over byen. Hun oplyser blandt andet, at passageren også selv kan bestemme sin egen rute indenfor bestemte områder og tilføjer: ” Naturen omkring Nuuk er jo så smuk.”

Men eventyret er ikke faldet helt på plads endnu.

AirZafari skal nemlig først have en godkendt arealtildeling til en hangar i Nuuk Lufthavn, for at kunne vedligeholde flyvemaskinen: ”Flyvemaskiner kan ikke stå udenfor, især om vinteren.

Vi er i gang med at undersøge, hvor hangaren kan stå, og vi kan ikke sige præcis, hvornår det er klar.”

MA J 2014

|

P U I L A SOQ 1 2

17

Nyheder | Nutaarsiassat

Peroriartorfigisimasami inuuneq nutaaq Ukiut aqqanillit AFIS-operatøritut Ilulissani sulereerluni, 37-inik ukiulik Juaannguaq Broberg 2013-imi Sisimiunut nuuppoq. Sulisut kajumissarpai Mittarfeqarfimmi illoqarfinni allaniittuni misilittaaqqullugit.

- Atorfimmi pikkorissutsimut siuariaataasarpoq, taama oqarpoq.

Juaannguaq Broberg Qeqertarsuarmi inunngorsimavoq aanaakkuminilu Sisimiuni peroriartorsimalluni. Ukioq 2001-imi ilinniarnini naammassereerlugu Sisimiut mittarfiani suliffittaarsimasinnaanngilaq.

Taamaammat Ilulissiarsimavoq, AFISoperatøritut atorfittaani aallartisarniarlugu. ”Novembari 2001-imili Mittarfeqarfimmi sulilerpunga, Narsarsuarmi AFIS-itut ilinniaqqaarsimallunga. Ulloq manna tikillugu AFIS-operatøritut timmisartoqarfinni sulereersimavunga Sisimiuniit, avannaanut kimmullu sineriammiituni.,” Juaannguaq oqaluttuarpoq.

Sisimiuniuni sulilerneq Juaannguamut mersernarsimavoq, mittarfianimi sungiussassarisimavai timmisartunik Dash-7-inik 8-nnangajannillu angallassisoqartarmat, 18

PUILASOQ 1 2 |

M AJ 2 0 1 4

timmisartoqarfimmiit qulimiguulinnik turistinillu angallassisartumiik allaanerusoq: “Maani Sisimiuni atortorissaarutit allaanerupput, aporfiunngikkaluarlutilli unammillernarsimapput. Sulinermi pisarnerit sungiusimasanniit aamma allaanerupput, taamaammat sungiunniaqqaassavakka. Qujanartumik marlunnik pikkoreqisunik sungiusaasoqarpunga taakkulu assut ilitsersuillaqqipput.”

Juaannguarli kisimi unammillernartunik aqqusaagaqarsimanngilaq. Arnaatini Dina qitornatillu marluk ilagalugit Sisimiunut nutsersimapput. Arnaataa inunnik isumaginnittutut ilinniarsimasuuvoq Ilulissanilu ullukkut unnuakkullu paaqqinnittarfimmi sulisimalluni. Paniat, Nivinnguaq, qulingiluanik ukiulik atuartuuvoq ernerallu, Inuk, marlunnik ukiulik meeraaqqeriv-

Juaannguaq 2013-imi meeqqat ilagalugit.

Juaannguaq sammen med børnene i 2013.

Nyheder | Nutaarsiassat

Sisimiuni atortoris“saarutit allaanerupput, aporfiunngikkaluarlutilli unammillernarsimapput

“

immiittarluni. Sisimiunut nutsersimapput ilaatigut nutaanik misilittagaqarniarlutik inuttullu pissuteqarnera peqqutaanerpaasimalluni, Juaannguaq Sisimiuni ilaqutaqareersoq paasissutissiivoq: ”Illoqarfimmut nutaamut sungiussinissaq arnaatinniit qitornatsinniillu uannut ajornannginnerusimavoq. Ilagisartakkat sungiusimasagut qimattariaqarsimavagut, taakkullu soorunalimi aamma maqaasisaqaagut. Arnaatiga meeqqanik sullissineq weekendinilu sulinngiffeqarneq sungiunniarsimavai, meeqqattalli suli inuit- pissutsillu nutaat sungiunniagassaralugit. Ernerput ingerlaannaq ullukkut paaqqinnittarfimmiittaleraluarpoq nuannarisimanngimmaguli meeraaqqerivimmut nuutsipparput, taakaniittarninilu nuannareqaa. Niviannguaq aamma illoqarfik suli sungiulluaqqaassavaa

Juaannguup arnaataa ernerallu.

Juaannguaqs kæreste med deres søn.

atuaqatillu nutaat. Qujanartumik maannakkut ingerlalluaqaaq.”

Ilaqutariit Broberg inuunerat allanngoriarujussuarsimagaluartoq, illoqarfimmi anginerulaartumi inuuneq nutaaq iluareqaat: ”Sisimiunut nuulluni nuanneqaaq. Suliffimmut nutaamut pilluni atorfimmi pikkorissutsimut siuariaataaqaaq, paasigakku ilinniakkakka nutarsaqqittariaqarikka. Sulisut illoqarfinnut allanut Mittarfeqarfinni sulileqqullugit kajumissarusuppakka, suliffimmi paasisassat nutaat amerlaqimmata.”

MA | A PJR2014 I L 2013

P 2 | U IPLUAISOQ L A SO1Q

19

Nyheder | Nutaarsiassat

Nyt liv i barndomsbyen Efter 11 år som uddannet AFISoperatør i Ilulissat flyttede den 37-årige Juaannguaq Broberg i 2013 til Sisimiut. Han anbefaler andre at prøve at arbejde på en anden af Mittarfeqarfiits lufthavn.

Juaannguaq Broberg blev født i Qeqertarsuaq og opvoksede i Sisimiut hos sine bedsteforældre. Efter han blev færdig med sin uddannelse i 2001, kunne han ikke få et job i Sisimiut Lufthavn. Derfor bosatte han sig i Ilulissat, for at starte sin karriere som AFIS-operatør. ”Jeg har været i MIT i siden november 2001, hvor jeg startede som AFIS-elev i Narsarsuaq. Indtil dags dato har jeg prøvet at arbejde i alle lufthavne som AFIS fra Sisimiut og nord over i vestkysten,” fortæller Juaannguaq.

Tilflytningen til Sisimiut har været udfordrende for Juaannguaq, hvor han skulle vænne sig til en lufthavn med flere Dash-7 og 8 flyvemaskiner, fra en lufthavn hvor det mest er helikopterflyvninger og turistflyvninger: ”Her i Sisimiut er udstyret anderledes, og

20

PUILASOQ 1 2|

M AJ 2 0 1 4

det gav udfordringer. Rutinerne er også anderledes, end dem jeg er vant til, så dem skal jeg også vænne mig til. Heldigvis har jeg to dygtige instruktører, der er gode til at lære fra sig her i Sisimiut.”

Det var ikke kun Juaannguaq, der stod overfor svære udfordringer. Han havde sin kæreste Dina og begge deres børn med til Sisimiut. Hans kæreste er uddannet socialpædagog, der tidligere arbejdede i en døgninstitution ved børnehjemmet i Ilulissat. Deres datter, Nivinnguaq, på ni år går i skole, mens deres søn, Inuk, på to år går i vuggestue.

De flyttede til Sisimiut for at prøve noget nyt og mest af personlige årsager, oplyser Juaannguaq, der i forvejen har familie i byen. ”Det har også været nemmere for mig at vænne mig til det nye sted, end det

Nyheder | Nutaarsiassat

En legeplads er en legeplads, selv hvis der er -27 grader udenfor. Juaannguaq og Dinas børn i Kangerlussuaq.

Pinnguartarfik pinnguartarfiuvoq, 27-nik issikkaluarpalluunniit. Juaannguaq Dinallu qitornai Kangerlussuarmi.

“

i Sisimiut er udstyret anderledes, og det gav udfordringer. Rutinerne er også anderledes, end dem jeg er vant til.

“

gjorde for min kæreste og vores børn.

Vi har rejst fra vores vante omgivelser, og omgangskreds, som vi til tider savner.

Kæresten skulle vænne sig til at arbejde med små børn og have weekend fri hver uge, og børnene skulle vænne sig til mange nye folk og indtryk.

Den yngste fik plads i dagplejen med det samme, men han kunne ikke vænne sig til det, og heldigvis fik han hurtigt plads i vuggestuen, som han virkelig kan lide.

Pigen skulle også bruge lidt tid på at vænne sig til ny by, nye skolekammerater, og efter tilvænningsperiode går det godt med hende nu.”

Trods den drastiske forandring i familien Brobergs liv, er de dog godt tilfredse med den nye tilværelse i den lidt større by med flere muligheder og nye mennesker: ”Jeg synes, det har været så fantastisk at flytte til Sisimiut. At komme til en ny arbejdsplads efter så mange år har givet mig et boost rent professionelt, da man opdager mange af de ting, man skal genopfriske. Jeg vil gerne anbefale andre, at prøve at arbejde andre steder i Mittarfeqarfiit, da man lærer mange nye aspekter i ens job.”

MA J 2014

|

P U I L A SOQ 1 2

21

Nyheder | Nutaarsiassat

Timmisartut ikaassisartut akinik appaarusupput Sullissinasuarneq, ammasarfinnik sivitsuineq akikillisaaffigineqarnerlu.

Tassaapput mittarfeqarfinnik atuaisartut, timmisartunik ikaassisartut pingaartitaat.

Tamanna Mittarfeqarfiit qanittumi misissuinerminni paasivaat.

Suliffiutillit arlallit timmisartunik silarsuaq tamakkerlugu ikaassuisarneq inuussutissarsiutigaat. Europap Amerikkallu akunnerani timmisartunik ikaassitillutik amerlasuut nunatsinnut orseriartortarput.

Timmisartuaqqat amerlanngikkaluartut kiffartuutissallugit assut soqutiginaateqarput, Mittarfeqarfiit

misissuinermikkut aatsaat annertunerusumik kiffartuuttakkamik kikkorpiaanerat paasisaqarfigiinnarnagu piumasaqaataat kalaallit nunaanni mittarfinnut mitsillutik paasiartulerpaat.

Attaveeqateqarnikkut immikkoortortaqarfiup marts/ april 2014-mi, timmisartortartunik ikaassisartunillu suliffiutilinnik apeqqusiorluni paasisassarniorneq saniatigullu oqaloqateqarneq ingerlateqqarmerpaat.

Nunarsuaq tamakkerlugu timmisartunik ikaassisartut suliffiutaat 24-t attavigisimavaat, taakkunanngulu qulit nunatsinni mittarfinnik atuikulasut pissarsiarinissaat iluatsissimallugu.

Anguniagaq unaasimavoq, taamaattunik kiffartuussiviit nunatsinniitillutik sorpiaat piumasaqaatigineraat.

Paasisat soorlu makkuupput:

• Timmisartunik ikaassisarfiutillit pingaartinnerpaavaat ”Ammarsarfiit” kiisalu ”Sukkasuumik sullinneqarnissaq”.

Pingaaruteqanngitsutut isigivaat ”Sunngiffimmi soqutigisat” kiisalu ”Nerisassat”.

Tikkuussivoq, timmisartunik ikaassisarfiutillit/timmisartortartullu siullertut kiffartuunneqarnermik tungaatigut pissutsit pingaaruteqarnerpaatut isigigaat, nammineq sullissinermik qaavatigut sullinneqarnerminnut atatillugu.

•

Kiffartuunneqarnerup iluani ”Akitsuutit” ”Sullinnasuarneqarnermiik” apeqqutaannginnerujussuusut/pingaaruteqannginnerujussuusut.

22

PUILASOQ 1 2|

M AJ 2 0 1 4

Paasissutissanillu annertunerusunik katersinissartik anguniarsimavaat Mittarfeqarfiit ilisimaniassagamikku timmisartunik ikaassisartunik amerlanerusunik aqqusaarneqartalernissaa anguniarlugu, sutigut iluarsartuusseqqissinnaanissarlutik pilerinarsaariniassagunik paasisaqarfigerusullugu.

Quppernerup tulliani apeqqutit suliarisimasaat takuneqarsinnaapput, akineqareernerminni utertinneqarput. Akissutit ataatsimut isigalugit inerneri aammattaaq takuneqarsinnaapput.

•

Timmisartunik ikaassinermut atatillugu ingerlavissamik pilersaarusiornerminni nunanik/mittarfinnik aqqusaagassaminnik toqqaagaagamik isiginiartarsimavaat akigititat kiffartuussinerillu, taakkulu tunngaviliisarsimapput/aaliangiisuusarsimapput toqqaanerannut.

Misissuinermi apeqqutinut akisassanut akissutit quliugaangata qulingiluat akisarsimapput ”Akit/Kiffartuussinerit” pingaaruteqartut mittarfinnik toqqaaniarnermi.

• Timmisartunik ikaassisarfiutillit qulaani

pingaartitat taanillit saniatigut kiffartuussinerit ”oqinnerusut” soorlu ”Sulisut inussiarnersut” kiisalu ”Internet” pingaartillugit.

Nyheder | Nutaarsiassat

Misissuinerup ersersippaa takorluukkatsigut ilisimariikannersimagipput timmisartunik ikaassisartut suut pingaartinneruneraat kiffartuunneqarnerminnut atatillugu; sukkasuumik sullinneqarnissaq, ammarsarfiit, akit atoruminartut, teknikkikkullu atortorissaarutit nunani allanitulli ittut. Taakkartukkagullu tassaassapput siunissami kiffartuussassanut taamaattunut , sullissinitsinni pigisariaqakkagut, Jens Lauridsen, direktøri taama oqarpoq.

Timmisartunik ikaassuinermi timmisartortartut periarfissaqarput ikummatissamik annertunerusumik sillimasersinnaallutik taamaalillutik nunatsinnut orseriartortariaarullutik.

Akitigut kiffartuussinikkullu unammillersinnaanngoraluarutta ikummatissamik sillimmaseratik immaqa aqqusaarlutik maanga orsiiartortalersinnaagaluartut.

Jet Delivery Internationalimi timmisartortartoq ima oqarpoq: ”Kalaallit-Nunaaanni mittarfimmik ammaanermi akitsuutit ajornartorsiutaanerpaapput. Ammasarfiit avataatigut minniaraanni ,mittarfiup ammartariaqarnerani akit qaffasingaarmata unammillerneqarsinnaanngillat, taamaalilluta eqaatsumik pinissaraluarput mattunneqartarpoq.

The Ferry Pilotimik piginnittumit timmisartortartuutigisumit Ben Zwebnerimit ilalerneqarpoq: ”Ingerlaarnitsinni mittarfiutisi ullut tamaasa akunnermik ataatsimik ammajaarnerusartuuppata akunnernillu marlunnik ammanerusarlutik uagutsinnut kiffartuussinitsinni iluaqutaarujussuassagaluarpoq.

orsussaq allanut naleqqiullugu 50 %-mik qaffasinneruvoq tassuunatigut imminut akilersinnaanerulertarpoq nammineq orsussamik sillimateqarluni ingerlaaraanni Kalaallit-Nunaannut mittariaarulluni.

Teknikkikkut aningaasatigullu atukkat eqqaassanngikkaanni timmisartortartut nunarput miffigissallugu alutoreqaat. – Inuit sulisullu inussiarnersut pinngortitarsuarlu takorannersoq.

Timmisartunik ikaassisarfik suua?

Timmisartunik ikaassisartut tassaapput timmisartunik assartortartut. Assersuutigalugu Europaminngaanniit USA-mi timmisartumik pisisoqarpat timmisartunik ikaassisarfiutillut tassaalertarput assartortussat. Timmisartut assigiinngitsut tamaasa ikaassinnaasarpaat uagulli maani sullittakkagut tassaanerusarput timmisartuaqqanik ikaasisut, orsertariaqarlutillu aqqusaartartut.

Mittarfeqarfiit takornarissanik timmisartuussisartut timmisartunillu assartuisartut naleqqatigiisippaat. Aqqusaartulli tassaanerusarput timmisartortartut nammineq timmisartuutillit kisianni aamma Mittarfeqarfiit Canadamiik takornarissanik assersuutigiinnarlugu nammineq timmisartuminnik ingerlaartunik aqqusaarneqartarput. Uanili 2014-mi misissuinermi taamaattoq suliffeqarfiutillit kisimik paasiniaaffigineqarput.

Piginneqatigiiffik Long Range Aviation ima isumaqarpoq: ”Kalaallit-Nunaanniinnikuuvugut 100 sinneqalugit, orseriartorluta. Kalaallit-Nunaanni MA | A PJR2014 I L 2013

P 2 | U IPLUAISOQ L A SO1Q

23

Nyheder | Nutaarsiassat

Timmirsartuussisartunut apeqqutit atorneqartut - inerneri:

24

PUILASOQ 1 2 |

M AJ 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat

Færgeflyvere vil have prisen ned Hurtig betjening, flere åbningstimer og lavere priser. Det er de vigtigste forhold for færgeflyvere, der besøger de grønlandske lufthavne. Det viser en undersøgelse, som Mittarfeqarfiit netop har foretaget.

En lang række selskaber lever af at fragte fly rundt om i verden. Mange af de mindre fly stopper i Grønland for at tanke op på den lange tur mellem Europa og Amerika. De er en lille men spændende gruppe af kunder, og nu er Mittarfeqarfiit blevet en del klogere på, hvem de er, og hvilke behov de har, når de besøger de grønlandske lufthavne.

I marts/april 2014 har kommunikationsafdelingen gennemført en spørgeskemaundersøgelse og interviews med piloter og ejere af færgeflyselskaberne.

24 internationale færgefly-

selskaber blev kontaktet, og ud af dem fik vi svar fra 10, som alle jævnligt benytter en eller flere af Mittarfeqarfiits lufthavne.

Målet var at finde ud af, hvad de forskellige selskaber efterspørger, når de benytter sig af vores lufthavne.

Formålet er, at skaffe et datagrundlag som Mittarfeqarfiit kan bruge til at tiltrække endnu flere færgeflyvere og gøre Mittarfeqarfiits lufthavne til et mere attraktivt stop på ruten.

På forrige side ses det spørgeskema, som de adspurgte har sendt tilbage.

Svarene herunder viser et

gennemsnit af alle svarene. ”Meget af det, som undersøgelsen viser, bekræfter vores idé om, at færgeflyverne er mest optaget af de ting, som understøtter deres arbejde; hurtig betjening, åbningstider, lave priser og tekniske forhold, der svarer til det, de oplever andre steder.

Så det er ting, vi skal understøtte fremover for denne type kunder,” siger direktør Jens Lauridsen.

Han peger på, at færgepiloter har mulighed for at installere ekstra tanke i de fly de fragter, og dermed kan de undgå at lande i Grønland på vejen mellem kontinen-

Det ses blandt andet at:

• Færgeselskabernes vigtigste

præferencer er “Åbningstider” og “Hurtig service”.

De to mindst vigtige er “Fritidsaktiviteter” og “mad”. Det peger på, at Færgeselskaberne/piloterne primært har fokus på de services, der direkte understøtter deres operationer.

•

Dette gælder også servicesiden, hvor eksempelvis “Lave afgifter” er mindre vigtigt end “Hurtig service”.

• Kombinationen af priser og services i de enkelte lufthavne er en afgørende faktor i færgeselskabernes ruteplanlægning. 9 ud af de 10 adspurgte siger, at “Fees/Services” er vigtigt, når de vælger lufthavn.

• Færgeselskaberne vægter desuden to ”bløde” services som “Venligt personale” og “Internet” højt.

MA | A PJR2014 I L 2013

P 2 | U IPLUAISOQ L A SO1Q

25

Nyheder | Nutaarsiassat

terne. Hvis Mittarfeqarfiits priser og øvrige forhold bliver mere konkurrencedygtige, så vil færgeflyverne måske vælge at lande her, fremfor at skulle installere ekstra brændstofsystemer i flyene.

En pilot fra Jet Delivery International siger: ”Åbningsafgifterne i Grønland er vores største problem. De er så høje at vi ikke kan være konkurrencedygtige uden for lufthavnenes åbningstid, og det går ud over vores fleksi-

bilitet.”

Han bakkes op af pilot Ben Zwebner, der ejer firmaet The Ferry Pilot: ”Hvis lufthavnene var åbne en time tidligere og to timer senere hver dag, så ville det gøre en stor forskel for vores operationer. ” Fra selskabet Long Range Aviation lyder det: ”Vi har været i Grønland over 100 gange, og er det som regel bare for at tanke op. Prisen for flybrændstof

er i Grønland ca. 50 pct. højere end andre steder, og det betyder desværre, at det tit er billigere at udstyre flyene med et ekstra sæt tanke, så vi ikke behøver lande i Grønland.”

Ud over de tekniske og økonomiske forhold viste undersøgelsen, at piloterne er glade for at lande i Grønland. - Ikke mindst på grund af god og venlig betjening og de smukke landskaber.

foto: ‘Ferry flight route’ www.contractpilot.wordpress.com

Hvad er et færgeflyselskab?

Færgeflyselskaber fragter fly. Hvis et firma i Europa køber et fly i USA, så vil det typisk være et færgeflyselskab, der får til opgave at transportere det. Færgeflyselskaberne påtager sig fragt af alle typer fly, men dem vi møder her i Grønland er typisk de operatører, som fragter små fly, der har brug for en optankning.

Mittarfeqarfiit definerer også turistfly som færgefly. Det er primært indenlandske piloter med eget fly, men Mittarfeqarfiit får også besøg af turister fra eksempelvis Canada, der kommer i eget fly. I den undersøgelse som Mittarfeqarfiit har foretaget i 2014 er det dog kun de kommercielle selskaber, der har deltaget.

26

PUILASOQ 1 2 |

M AJ 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat

Oqarasuaatitigut nutaaliornerit eqqunneqangajalerput Oqarasuaatitigut nutaaliuut ISERFIK eqqunneqangajalerpoq. Tele ulapileruttorpoq piareersaalluni. Nuuk Paamiullu piareeqqapput tulliattut Tele Aasiaat mittarfianeeqqammerpoq Qasigiannguillu heliportiani piareersaanerminnut atatillugu. Naatsorsuutigaat Junip 20-ani 2014-mi tamarmik piareerlutik atoriaannanngorsimassasut Iserfimmut nooreerlutik.

Qaammatit arlalialunnguit qaangiuppata Mittarfeqarfiit ataatsimut normutaassaat 70 16 00 atuutilissooq. Sianerniarnermi aqqutit periutsillu allannguuteqangaatsiassapput sungiunniagassariligassagut. Immikkoortortaqarfiit tamaavimmik normutaassapput.

Normutoqqamut sianertut toqqaannartumik Mittarfiup Ittuanut aqutsisuunermulluunniit nuunneqartassapput. ”Oqarasuaammik tigusinissatsinnut pineqartunullu nuussinnissatsinnut atugarissaarnerujussuanngortussaavugut periarfissarissaarnerulertussaallutalu,”Ole Lindhart oqarpoq.

Allannguutinut ilaassooq sianernermi toqqagassaqalernera. Sianernermi siullermi oqaatsinik , immikkoortortaqarfimmik kiisalu mittarfimmik toqqaasoqarsinnaalissaaq. ”Ullumikkut oqarasuaammik paarsisup tigusarpaa nutaassami inuk sianertoq nammineq toqqartuilluni oqaluukkusutaminut apuussinnaavoq toqqaannartumik. Taamattaaq Air Greenland-imut Air Islandimulluunniit sianeraluit piffissaajaataajunnaassapput.

IT-afdelinngimiik oqaatigaat taannartaannaaluunniit kukkusumik sianernerit tigusariaarunnerat pitsannguutinut ilaasoq.

IP-oqarasuaatinik taaguutilinnut atuineq digitalimik aqunneqarami iluaqaaq.

Periarfissanik nutaanik ammaavoq. Assersuutitut taasinnaavarput misissorneqarmat systemi taanna aamma Nuummi Mittarfimmut isilernermi isissutitut atorsinnaanersoq. ”Isissutissatsinnik kodeqassuugut oqarasuaallu aqqutigalugu tamanna ingerlanneqassooq.

Sillimaniarnikkut inuit kikkut isaanerannut nakkutilliiniarnikkut pitsannguuterujussuussooq. Piffissaajarunnaassallutalu pulaartunik ornitaannut ingerlatsinernut,” Jens Lauridsen oqarpoq.

Telefonslusi tassaavoq sianertut immikkoortortamut aaliangersimasumut attaveqarniaraangata, imminut kiffartuullutik nuutsitsisarfiat.

MA J 2014

|

P U I L A SOQ 1 2

27

Nyheder | Nutaarsiassat

Nyt telefonsystem på vej

Telefonsluse er en omstilling, hvor folk der ringer ind og bliver viderestille via selvbetjening, til en bestemt afdeling eller person.

Det nye telefonsystem Iserfik er godt på vej. Tele er i gang med at etablere de nødvendige forbindelser, opsætte routere og tilslutte telefoner.

Paamiut og Nuuk er kommet på løsningen, og Tele har allerede været ude i lufthavnen i Aasiaat og heliporten i Qasigiannguit. Det forventes, at alle lokationer er flyttet over på Iserfik per 20. juni 20 Mittarfeqarfiits nye telefonsystem og hovednummer 70 16 00 er på plads i hele organisationen i løbet af næste par måneder. Det medfører en række ændringer i den måde, vi alle sammen bruger telefonerne på. Alle får nye numre, og lufthavnenes gamle hovednummer vil blive viderestillet til lufthavnschefen eller driftslederen. ”Vi får en meget større fleksibilitet til at kunne omstille og viderestille,” siger Ole Lindhart.

En af de største forandringer bliver, at Mittarfeqarfiit får en telefonsluse. Alle opkald på det nye hovednummer dirigeres gennem slusen, hvor man først vælger sprog, derefter afdeling og lufthavn. ”Telefonslusen vil overflødiggøre næsten al den omstilling, som vi i dag bruger meget

28

PUILASOQ 1 2|

M AJ 2 0 1 4

arbejdskraft på. Den vil også sortere alle de opkald fra, som skulle have været til Air Greenland eller Air Iceland. Det kommer til at spare tid, at vi automatisk afviser de mange forkerte opkald,” lyder det fra ITafdelingen.

Fordelen ved at gå over til IP-telefoni er, at samtaler transmitteres digitalt. Det giver nye muligheder. Eksempelvis arbejdes der på, at bruge telefonsystemet i Nuuk som adgangskontrol på hovedkontorets yderdøre. ”Vi vil kunne åbne for indgangsdøren via te-lefonen til hovedkontoret ved at indtaste en kode. Det vil give os en større sikkerhed og mere kontrol med, hvem der kommer i huset. Samtidig kan vi spare den tid, vi bruger på, at gæster skal modtages og vises hen til den person, de skal mødes med,” siger Jens Lauridsen.

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfeqarfiits raritetskabinet Mittarfeqarfiit har 122.814 kvadratmeter under tag. Det er mange bygninger, og inde i dem er der mange sære ting.

Nogle gange bliver der åbnet en gammel kasse og fundet sager, der har en speciel historie eller som bare er underlige.

Hos IT-afdelingen er der sådan en ting. En kuffert på IT-Chefens kontor indeholder, hvad der må være Mittarfeqarfiits første bærbare computer. Bærbar er en tilsnigelse, for tingesten er rettere bugserbar. Der er tale om en Toshiba T3200, som har tilhørt den tidligere direktør Jesper Juhl - og den virker.

Den er tung som en sæk mursten, 8,5 kilo, men i 1987 må den have føltes som et dun. Den officiele reklamekampagne for computeren dengang lød: “Større er ikke altid bedre,” og den blev markedsført som “The Spacesaver” - pladsbespa-reren.

De fysiske dimensionerne lyder: 40cm X 40cm X 10cm.

Specificationer var efter datidens målestok imponerende: 40 MB harddisk, 1 MB Ram kunne udvides til hele 4 MB Ram og superhot var det indbyggede modem, der tillod adgang til andre computere via telefonnettet.

Den store kasse indeholder også et floppydrev og mulighed for udvidelse med eksterne enheder som ekstra floppydiske og som noget helt nyt: man kunne tilslutte mus. Det var alligevel for moderne for Mittarfeqarfiit, der er ingen tegn på at der nogensinde har været tilsluttet en mus til Jesper Juhls T3200.

man starte Windows 1.1 op og vælge mellem en række programmer. Der er et økonomisystem, et databaseprogram og en af de første udgave af Microsofts kontorpakker, Works. Til tekstbehandling var der installeret Wordperfect.

Computeren bliver passet godt på i IT-afdelingen, og den kan vises frem til særligt interesserede.

I næste udgave af Puilasoq har vi endnu et teknisk vidunder fra gamle dage.

- Andre forslag er meget velkomne.

Softwaren var også moderne. Via en DOS-menu kan

“High resolution EGA compatible gas plasma with variable contrast and variable brightness. Can display up to 4 gray scales. Display can also support CGA, Hercules, and 640 by 400 resolution. Maximum resolution supported is 720 by 400.”

- Toshiba MA J 2014

|

P U I L A SOQ 1 2

29

Nyheder | Nutaarsiassat

Pisortap

akisussaaffia suliassaalu

Ukiuni kingullerni anguniagaasimavoq Mittarfeqarfiit immikkoortut tamarmik pisortaasalu oqartussaaqataalernerunissaat akisussaaffeqarnerulernissaallu annertusarneqarluni annertuumik pingaartinneqassasoq. Ukioq kingulleq martsip qaammataagaa mittarfiit pisortaasa naapinneranni periutsinik nutaanik eqqussisoqarpoq pisortanut ulluinnarni aningaasatigullu aqutsinikkut akisussaaffiit annertusarneqarlutik mittarfeqarfimmut tamarmut atuuttunik.

Allannguinermiik massakkumut misilittakkat tunngavigalugit pisariaqartinneqarpoq suli mittarfiit pisortaasa akisussaaffiinik oqartussaaffiinillu suliassaanillu ersarissaanissaq ingerlatsinikkut direktørip siornatigullu immikkoortortani aqutsisut suliaannut sanilliullugit.

Taassuma malitsigisisaanik ukioq manna martsimi mittarfiit pisortaasa naapeqatigiinnerminni sammisimavaat mittarfiit pisortaasa sulinerminni inissisimaffii, akisussaaffii suliaallu taamaalillugit ersarissarlugit ingerlatsinikkut pisortap suliaanut akisussaaffiit kaputartuuttarnersut paasi-

30

PUILASOQ 1 2|

M AJ 2 0 1 4

niarneqarpoq. Suli alloriaqqillutik allaqqissaarsimavaat ersarissumik atorfigisaminni sorpiaat suliassamissut akisussaaffigineraat tamarmillu atorfiit immikkuutitaarlugit allattorneqarput suliassaasa suuneri ersarissumik allattoqqissaarneqarlutik atorfiillu pigisaasa taaguutaat aamma tassunga atatillugu allanngortinneqarput.

Mittarfiit immikkoortortaqarfiini pisortatut atorfillit Mittarfiup Pisortaanik Immikkoortortaqarfinnilu Ataqatigiissaarisutullu taaguuteqalerput.

Taaguutaata allanngorneranut pissutaavoq nalornisigineqassanngimmat suliaat

aqutsinermut tunnganatik ataqatigiissaarinermut tunngassuummata. Immikkoortuni ataqatigiissaarisup suliassaasa ilagivaat ilisimasanik sulianillu piffimmi akisussaaffimmini ataqatigiissaarinissani akimorlugillu mittarfinnut allanut aamma siammarterinissani.

Taakku saniatigut aamma, qullersaqarfimmiik pilersaarusiortoqartillugu immikkoortortaqarfiit akimorlugit ingerlanneqartussanik aammattaaq tassani , ataqatigiissaarisutut inissisimassagami.

Akisussaaffiup annertuninngornera ilutigalugu , ataqatigiissaarisup Mittar-

Nyheder | Nutaarsiassat feqarfiit qullersaqarfianut toqqaannarnerusumik attaveqalerneranik, kinguneqassammat. Mittarfinni pisortat toqqaannartumik attaveqalissapput siornatigut sulisunik allanik aqqusaagaqaqqaartarsimagaluarlutik.

Qullersaqarfimmi allannguut tassuunatigut unammillernartoqalerpoq ingerlatsinikkut pisortaq apeqqusiinerusussanngussagami suliassat sorpiaat nammineq akisussaaffiginerlugit immaqaluunniit piffiit namminneq

iluminni suliarisinnaassaneraat imaluunniilli immikkoortortani ataqatigiissaarisup akisussaaffigissanerai naliliiffigisussanngussagamigit. Atorfiit taaguutaannik allannguinerup kiisalu qullersat oqallisereernerisa kingunerisaanik ersarissaasoqarpoq suliassat akisussaaffiillu sumiinnersut tassanngaanniillu ilisimasanik ilikkakkanillu avitseqatigiinnissamut nukiit saatinneqarput mittarfinni immikkoortortaqarfinnilu tamani.

Mittarfiit ima agguataarneqarsimapput immikkut tamarmik ataqatigiissaarisumik Immikkoortortaqarfik

Mittarfiit

Piffimmi ataqatigiissaarisoq

Mittarfiit ujaraaralersukkat

Nerlerit Inaat, Kulusuk, Qaanaaq Qaarsut

Torben Larsen

Mittarfeeqqat

Upernavik, Maniitsoq, Paamiut, Aasiaat, Sisimiut

Storch Lund

Mittarfiit akunnattut

Ilulissat og Nuuk

Hans Christian Lyberth

Mittarfiit anginerit

Kangerlussuaq og Narsarsuaq

Rita MĂźller

Atorsaasumik ataatsimeeriaaseqalernissaq Mittarfeqarfinni pisariaqartitsisoqarpoq attaveqatigiinnikkut ilisimasanillu avitseqatigiinnikkut mittarfiit akunnerminni imminnut tunioraassinnaanissamut ammaanneqarnissartik qulakkeerusukkaat taammaattumik ingerlatsinikkut aqutsisoqarfimmiik isiginiarneqarpoq atorsaasumik naleqartitanillu nassaarfiusinnaasumik pilersitsinissaq anguniarlugu ataatsimeeqatigiittarnissanik pilersitsisoqarnissaa.

Mittarfeqarfiit ilisimasanik avitseqateqarnissaminnik assut pisariaqartitsipput. Piffinni assigiinngitsuni ajornartorsiutit ataasiusinnaasarput taamaattumik avitseqateqarnissaq aaqqiissutaasinnaasunik pisariaqarpoq.

Ataavartumik ataatsimeeqatigiittarnissap nassaarineqarnissaa ujaasiffigineqarpoq. Siammarsimanitsinnut ataatsimiittariaatsimik tulluartumik nassaarniarnissaaq unamminarpoq.

Nunap sananeqaataa eqqarsaatigalugu ataatsimiinnerit oqarasuaatikkut ingerlanneqartariaqarmata ajornartorsiorfioreerpoq tassuunatigut – teknikkikkut oqaloqatigiinnerullu tungaatigut. Tamannarpoq mittarfeqarfiit pisortaasa oqallisigivaat naapeqa-

tigiinnerminni kingullermi ersarissumik ataatsimiittarnissat ilusissasalu qanoq ittuunissaat eqqartorlugu. Misileraaniarlutik aaliangersimapput ataatsimiissutissanik qulequtsiisoqartassasoq imaqarniliortoqarlunilu taamaalinikkut eqqartorsimasat toqqorneqartassammata.

Mittarfeqarfiit pisortaat Niels Grossenilu siumut isigisumik pilersaarusiorput naleqartitanik nassaarfiusinnaasunik tamanullu pissarsiffiusinnaasunik ataatsimeeriaatsinik pilersitsisoqassasoq.

Anguniagaavoq qulakkiissallugu isumasioqatigiittarnerit avitseqatigiittarnerillu mittarfeqarfiit akunnerini ilumut pisassasoq.

MA J 2014

|

P U I L A SOQ 1 2

31

Nyheder | Nutaarsiassat

Lufthavnschefens ansvar og opgave Mere selvbestemmelse og større ansvar til de enkelte lufthavne og lufthavnschefer har stået højt på dagsordenen de seneste par år. Ved lufthavnschefmødet i marts sidste år blev en ny struktur for lufthavnene gennemført, som lagde et større ledelsesmæssigt og økonomisk ansvar ud.

Organisationsændringen sidste år har medført et behov for tydeliggøre lufthavnschefernes rolle, ansvar og opgaver i forhold til driftsdirektøren og de nu tidligere områdechefer.

Derudover har områdekoordinatoren også en funktion som tovholder i forbindelse med tværorganisatoriske projekter, der igangsættes fra ledelsens side.

Dette har medført at ledelsesgruppen på lederseminaret i marts i år har gennemgået lufthavnscheferne roller, ansvar og opgaver, så det blev helt tydeligt for alle, hvor grænsefladen mellem de enkelte opgaver og ansvar ligger f.eks. i forhold til driftsdirektørens. Det resulterede i at alle lufthavnschefer har fået en ny stillingsbeskrivelse og områdecheferne har fået en ny titel.

Det større ansvar giver en mere direkte adgang til Mittarfeqarfiits ledelse for lufthavnene.

Lufthavnscheferne skal ikke gå gennem det led, som tidligere hed en regionschef eller områdechef. Det giver samtidig udfordringer på hovedkontoret, hvor driftsdirektøren udfordring bliver at være skarpere til at vurdere, hvilke opgaver, der hører under ham selv, og hvilke der bør løses lokalt eller via områdekoordinatoren.

Områdechefernes stillingsbetegnelse vil fremover være Lufthavnschef og Områdekoordinator. Navneskiftet skal afspejle, at deres rolle ikke er ledelse, men koordinering. Rollen som områdekoordinator omfatter bl.a. koordinering af viden og bedste praksis i sit område og på tværs til de øvrige lufthavne.

32

PUILASOQ 1 2|

M AJ 2 0 1 4

De nye stillingsbeskrivelser og lederseminarets drøftelser ledte til en fornyet klarhed over opgave og ansvarsfordeling samt en større fokus på vidensdeling lufthavnene og områderne imellem.

Nyheder | Nutaarsiassat Lufthavnene er opdelt i følgende områder med hver deres områdekoordinator: Område

Lufthavne

Områdekoordinator

Grusbanelufthavne

Nerlerit Inaat, Kulusuk, Qaanaaq Qaarsut

Torben Larsen

Små lufthavne

Upernavik, Maniitsoq, Paamiut, Aasiaat, Sisimiut

Storch Lund

Mellem lufthavne

Ilulissat og Nuuk

Hans Christian Lyberth

Store lufthavne

Kangerlussuaq og Narsarsuaq

Rita Müller

Mere effektiv mødekultur Der er et behov for at sikre bedre og mere kommunikation og vidensdeling mellem lufthavnene, hvorfor der er fokus på etablering af effektive og værdiskabende møder i driften.

Lufthavnene har et stort behov for vidensdeling. Mange steder er udfordringer de samme, og løsninger i den ene lufthavn kan bruges i den anden. Det skal løbende møder hjælpe til med. Men det er en udfordring at finde de rette mødeformer. På grund af geografien er møderne nødt til at blive afholdt over telefon og det giver yderligere vanskeligheder - både teknisk og kommunikationsmæssigt. Derfor tog lufthavnscheferne fat i at sætte nogle klare mål for møderne og definere, hvordan

de skal afholdes ved sidste lederseminar.

Eksempelvis vil de eksperimentere med en mere præcis dagsordnen og metoder til at arkivere referater, så erfaringer bliver gemt.

Lufthavnscheferne og Niels Grossen vil fremadrettet have fokus på at sikre værdiskabende møder i driften, så tiden bliver brugt konstruktiv og alle deltagere får noget ud af det. Målet er, at sikre en bedre og mere målrettet kommunikation og vidensdeling i og mellem lufthavnene.

MA J 2014

|

P U I L A SOQ 1 2

33

Nyheder | Nutaarsiassat

hvad er din FERIEdestination?

AASARU sumi feriassavit?

Aasaanerani inuit amerlanerit feriartarput kiattunut angalallutik, illoqarfinnut tikeraarlutik asimukarlutilluunniit.

Piffissaq tamanna Mittarfeqarfiup tassa ulapinnerpaaffia, aasaanerani sunngiffik aallartilersoq inuillu sulinngiffeqarallalerlutik.

MIT-imi sulisut apersorsimavagut aasaru sumi feriassanersut.

Med sommer hører ofte sommerferie og rejser, hvad enten man er til storbyferie, charterrejse eller tage til fjorden.

Kristine Lund, Narsarsuaq, allaffimmi aqutsisoq:

“Uanga feriartussaavunga maajip 15-ianiit 30. maj ilanngullugu. Narsarsuarmiit angallammik Nuuliartussaavugut ernutarput Nukappiaraq apersortinneranut najuuffigiartorlugu, qilanaarnaq.

Taava julimi feriaqqissuugut, erngutarput angajulleq Niviarsiaraq apersortissagami. Angallammut angalaqattaassaagut, asimut unnuiartortarluta uunartumullu ingerlasussaalluta ilaquttagut tikerariarpata.”

Kristine Lund, Narsarsuaq, kontorleder:

“Jeg skal på ferie fra d. 15 maj til d.30. Vi skal sejle fra Narsarsuaq til Nuuk for at deltage i vores barnebarns, Nukappiaraq, konfirmation, det glæder vi os rigtig Det er Mittarfeqarmeget til. fiits travleste periode, Derefter skal vi på ferie igen, hvor vi så også skal sommerferien står til vores andet barnebarns for døren, og det er konfirmation. Jeg regner tid til årets store armed at vi kommer til at sebejdsafvænning. jle rigtig meget til sommer når vores familie ankomVi har adspurgt memer til Narsarsuaq.”

darbejdere fra MIT, hvad deres feriedestination er.

34

PUILASOQ 1 2|

M AJ 2 0 1 4

“Illoorariit apersortittussat mikisuullutik. Timmiaaqqamik malersuisimagaluarlutik tingisoorsimasut”

Nyheder | Nutaarsiassat

Sulilerfik - soraarfik Tiltrædelser - fratrædelser Sulilerpoq - Tiltrådt Isabella W. Kilime

Tasiilaq

Rengøringsassistent

16-04-14

Henning Lund

Narsarsuaq

AFIS-operatør

16-05-14

Rekruttering:

Soraarpoq - Fratrådt Arvid Thastum Jens Hendrik Egede Daniel Jensen

Kulusuk Kangerlussuaq Kulusuk

Kioskpasser Mekaniker Mekaniker lærling

16-05-14 01-06-14 24-04-14

... Her kan du se hvem der er blevet ansat i Mittarfeqarfiit i løbet af de seneste to måneder, hvad de skal lave og hvor i virksomheden der er ansat. Du kan også følge ansættelser og fratrædelser på Nasiffik. ... Uani takussinnavat kikkut qaammatit kingulliit Mittarfeqarfimmi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu nunamikingulliit Mittarfeqarfiimmi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu illoqarfinni

Arvid Thastum - Soraarninngortoq/ Pensioneret Arvid Thastum Mittarfik Kulusummi sulilersimavoq 1989-imi, ukiorlu taanna septembarip aallaqqaataaniit januaarip aallaqqaataanut 2001-imi aqutsisuusimalluni.

Kulusummi kioski Mittarfiup ingerlatarilermagu, januarip aallaqqaataani 2012-imi Arvid pisiniartitsisutut atorfinippoq.

Maannali soraarninngulerpoq maajillu 16-iani kingullerpaamik sulissalluni.

Arvid Thastum har arbejdet i Kulusuk Lufthavn siden 1989 og var flyveplads chef det samme år fra 1. september, til 1. Jan 2001. Da MIT selv valgte at passe kiosken i Kulusuk lufthavn fra den 1 jan. 2012 blev Arvid ansat som kioskpasser.

Arvid ingerlalluarnissaanut kissaapparput qujallutalu ukiorpassuarni suleqataasimaneranut.

Vi ønsker Arvid held og lykke med hans otium i Danmark og takker for indsatsen gennem årene.

-Mittarfimmi aqutsisoq Torben Larsen aamma Mittarfeqarfiit.

- Lufthavnschef Torben Larsen og Mittarfeqarfiit.

Han har nu valgt at gå på pension, og hans sidste arbejdsdag i Kulusuk bliver den 16 maj.

MA J 2014

|

P U I L A SOQ 1 2

35

Qaanaaq Pituffik (Thule Air Base)

Heliport Airport Town Upernavik

Nerlerit Inaat Ittoqqortoormiit Qaarsut Qertarsuaq

Uummannaq Illulissat Qasigiannguit

Aasiaat Kangaatsiaq

Sisimiut

Kangerlussuaq

Tasiilaq

Kulusuk

Maniitsoq Nuuk

Paamiut

Narsarsuaq Narsaq

Ivittuut Qaqortoq Nanortalik

CONNECTING Greenland!

Upernavik ICAO: BGUK Carsten R. Thomsen, Airport Manager Tlf.: +299 964120 cath@mit.gl

Sisimiut ICAO: BGSS Bo Olsen, Airport Manager Tlf.: +299 862620 boo@mit.gl

Narsarsuaq ICAO: BGBW Storch Lund, Airport/Area Manager, Regional Airports Tlf.: +299 665266 slu@mit.gl

Don’t hesitate to contact one of our Airport or Area Managers.

Qaarsut ICAO: BGUQ Ib Larsen, Airport Manager Tlf.: +299 957699 ila@mit.gl

Maniitsoq ICAO: BGMQ Mads Pedersen, Airport Manager Tlf.: +299 813814 mpe@mit.gl

Kulusuk ICAO: BGKK Torben Larsen, Area Manager, Gravelrunways Tlf.: +299 986988 torl@mit.gl

Ilulissat ICAO: BGJN Hans Lyberth, Area Manager, Larger Regional Airports Tlf.: +299 944140 hcl@mit.gl

Nuuk ICAO: BGGH Jimmy Gudmandsen, Airport Manager Tlf.: +299 349356 jhg@mit.gl

Kangerlussuaq ICAO: BGSF Rita Müller, Area Manager Tlf.: +299 841300 rmu@mit.gl@mit.gl

Aasiaat ICAO: BGAA Bo Qvist, Airport Manager Tlf.: +299 892188 bqv@mit.gl

Paamiut ICAO: BGPT Brian B. Hjortborg, Airport Manager Tlf.: +299 684095 bhj@mit.gl

Nerlerit Inaat ICAO: BGCO Poul-Jan Pedersen, Airport Manager Tlf.: +299 993850 jpr@mit.gl

Together,

they

operate

the

13

air-

ports and 46 heliports that make up the most effective and reliable aviation infrastructure possible.

Qaanaaq ICAO: BGQQ Jesper Olsen, Airport Manager Tlf.: +299 971335 jol@mit.gl