Puilasoq 13

01| August 2014

Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

Mittarfeqarfiits personalemagasin

Aqutsisoqarfik: Assit:

Qaarsut/Uummannaq

Allannguinissamut piareersimaneq

Nutaarsiassat: Qaarsup mittarfiani misigisat

Billedserie:

Qaarsut/Uummannaq

Uummannami mittarfik 5-5-5 Aningaasaqarnermut imm. pissutsit allanngortut IT-mit nutaarsiassat

Leder: Omstillingsparathed og politisk medvind

Nyheder: Qaarsut Heliporten i Uummannaq 5-5-5 Nyt rolle for økonomiafd.

IT nyt

Aallartinneq pitsaalluinnartoq EN GOD START KOLOFON Aaqqissuisoq allattorlu: Hans Henrik Lichtenberg Sara Kristine Jakobsen Saqqummersitsisoq: Mittarfeqarfiit Saqqaa: Mittarfik Qaarsut Qupp. tullia: Ilulissani immakkut annaassiniaanermi sungiusartut

KOLOFON Redaktion og produktion: Hans Henrik Lichtenberg Sara Kristine Jakobsen Udgivet af: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne Forside: Qaarsut Lufthavn Næste side: Søredningskursus i Ilulissat

Imaqanerliornera| Indhold

04

Aquatsisorqarfik: Allannguinissamut piareersimaneq

06

5-5-5 Aningaasaqarnermut Imm. pissutsit allanngortut

12

Napparutaasaq Kangerlussuarmiittoq 60-iliisoq

19

Uummannami mittarfik

26

Qaarsup mittarfiani misigisat

32

Kastrupimi nassatat avataaniit misissorneqassapput

38

Finn oqaluttuartillugu

39

Qarasaasialerinermut ilinniarneq aallartisaleruttorpoq

44

IT-mit nutaarsiassat

48

Kujataani heliportit nutarteriffigineqartut

50

Sulilerfik- soraarfik

05

Leder: Omstillingsparathed og politisk medvind

08

5-5-5 Ny rolle for økonomiafdelingen

13

Vejviserskilt fylder 60 år

14 Uummannaq 22 Qaarsut 34

Tjek ind i Kastrup og få håndbagagen screenet i Indien

36

Finns tur

39

Computerlæring i fuld gang

44

IT nyt

46

Opgradering af heliporte i syd

50

Tiltrædelser- fratrædelser

AU G MA UAST PRT R2014 IL S 2014 2013 |

P | U IPLUAISOQ L A SO SOQ 13 Q

03

Aqutsisoqarfik | Leder

Allannguinissamut piareersimaneq politikkikkullu oqartussanit tapersersorneqarneq Aasaanera malunniuteqqavoq, sumi tamaani pisoqarfiuvoq. Piffissaagallartillugu iluarsartuusseqqinnissat pilersaarusiukkallu allat piviusunngortiterneri pisussanngorput, ukiortinnagu piareereersimassagutta. Piffissaq sivisooq atorlugu namminerisatsinnik pilersaarusiukkatta saniatigut Namminersortut suliffissaaleqineq akiorniarlugu pilersaarusiaannut ikorfartueqataasussatut ulappuseruttorpugut. Kingullermut taasatsinnut 17,7 mio. kr.-nik tapiiffigineqarsimavugut aserfallassimasunik iluarsaattuussinissamut siunertamut atugassanik. Soorlu taasinnaavagut igalaanik taarsersuinerit, eqqakkanik aqqusiornerit, Kangerlussuarmi ikuallattoqalernerani atortorissaarutinik iluarsartuussineq kiisalu Kulusummi Kangerlussuarmilu nutaanik erngup aqqusiornerit ingerlanneqartussaallutik.

Sammitinneqartussat tamakkiisumik ukioq-manna tamarmik naammassineqarnissaat piviusunngorniarpasipput.

Iliuusissatut qinernikuusarput NALINGA pissusissamisoortumik siunertani malillugu ingerlavoq.

Massakkorpiaq inaarsarparput alloriarnissat kingulliit soorlu aningaasaqarnermut aqutsinerup iluani periusissat nutaat kiisalu Mittarfeqarfinni piginnaanngorsarnissamik pilersaarusiorneq aallarnerlutigu , tamaasalu ersarissaaffigalugit.

Iliuutsimut inaarsaanissarput augustip ingerlanerani pinissaa naatsorsuutigaarput.

Taamaalereerpat piviusumut tutsinnissaa tullinnguutissooq, piviusunngortitsinissarput pilersaarusiagut aallarnerlugit.

Namminersortut allaffissornikkullu qullersaqarfiit suleqatiginerini oqaloqatigiittarnitta takutippaat Mittarfeqarfiit tapersersoraatigut toqqakkagullu

04

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

iluarisimaaraat isumaqatigalutalu. Unneqqarissumik immitsinnullu apeqqusiilluta pisimavugut pisariaqavissumillu allanngortittarialinnik tikkuaasimalluta. Kalaallit-Nunaanni periuserput immikkuullarissuuvoq tassami immitsinnut ammasumik isornartorsiorsinnaassuseqaratta uppernarsaatitaliisinnaallutalu sanngiiffitsinnik ersertitsisumik. Tupaallatsitsinermik nassataqaannarani politikkikkut suliffeqarfiuterput suleqatissatut soqutiginnittoqalerneranik nassataqarsimavoq.

Ajoraluartumilli angallattut ikinnerulernerat malugisinnaavarput. 2014-ip aallartinnerani 2013-imut naleqqiullugu 3 %-imik appaallassimavugut, uffa massa ukioq taanna aamma iluatsitsiffiuallaanngeruttortoq. Ineriartorneq tamanna isiginngitsuusaagassaanngilaq, kisimiilluta aamma allanngortissinnaanngilarput takornarissanut orniguttartunut tunngassuteqarlunilu inuiaqatigiinni aningaasanut kaaviiaartunut tunngammat. Akerlianilli allannguineq unaasariaqassooq suliffeqarfiutitsinni piffissamut piviusumut tulluarsaaneq angallattut ikilineri ilutigalugit aningaasartuutitsinnik uagut aamma ikilisaasariaqassagatta.

Allannguinissamut piareeqqasariaqassaagut ingerlatsinikkut pissutsinik allanngueriaannaalluta aningaasaalatsittoqariataarnissaanut piareersimalluta. Tassaavoq taanna massakkorpiaq piareersimaffigisassarput, nalornisiginngilarput iliuuserisartakkatsinnik allannguinitsigut politikkikkullu aqutsisunit tapersersorneqarnitsigut tamanna angusaqarfigilluarumaarlutigu.

Aqutsisoqarfik | Leder

Omstillingsparathed og politisk medvind Sommeren er over os, og det kan mærkes.

Der er aktivitet alle vegne. Det er nemlig nu, vi kan foretage renoveringer og gennemføre projekter, så vi er parat til næste vinter. Ud over de længe planlagte projekter har vi ekstra travlt med at understøtte Selvstyrets indsats mod arbejdsløshed. Det gør vi i kraft af et tilskud på 17,7 mio. kr., som vi har modtaget til særlige renoveringsopgaver i 2014. Her kan nævnes nye vinduer, ny kloakering og ABA-anlæg i Kangerlussuaq samt nye vandledninger til både Kulusuk og Kangerlussuaq.

På trods af kort forberedelsestid ser det ud til, at vi når at få alle projekterne gennemført i år.

Samtidig kører vores strategi Nalinga på skinner.

Vi skal nu til at gøre den sidste fase mere konkret, og det drejer sig blandt andet om at styrke vores økonomistyring og at iværksætte en plan for kompetenceudvikling i Mittarfeqarfiit. Sidste punktum i strategien forventer vi at kunne sætte i løbet af august. Når det er sat, så begynder det egentlige, praktiske arbejde med at sætte projekterne i gang.

Det har skabt opsigt og ikke mindst politisk velvilje til vores forretning.

Desværre ser vi også en fortsat nedgang i antallet af rejsende. I første del af 2014 manglede vi således tre pct. i forhold til 2013, som i øvrigt heller ikke var et godt år. Det er en trend, som vi ikke kan se bort fra og som det er meget vanskeligt for os at vende alene, da det handler om turisttal og de generelle økonomiske strømninger i samfundet. Derimod kan vi justere vores forretning og processer til den nye virkelig, så den dalende aktivitet også betyder færre omkostninger for os.

Vi skal blive mere omstillingsparate og bedre til at skalere vores drift, så vi er rustede til nedgangstider. Det er den overordnede opgave vi står overfor lige nu, og jeg er sikker på, at vores strategi og politiske medvind nok skal sørge for, at det bliver en succes.

Jeg oplever i den løbende dialog, jeg har med vores departement og Selvstyret i det hele taget, at der er meget stor opbakning til Mittarfeqarfiit og den vej, vi har valgt.

Vi har forholdt os ærligt og kritisk til vores egen forretning og draget en række konklusioner om de forandringer, der nødvendigvis skal ske. Den måde, vi har gjort det på, er usædvanlig her i Grønland, blandt andet fordi vi ikke har været bange for at dokumentere vores svage punkter.

Jens Rechnagel Lauridsen Managing Director

AU G UAST | P R2014 I L 2013

P 13 | U IPLUAISOQ L A SOQ

05

O K Ø O N I M

Nyheder | Nutaarsiassat

5-5-5 Aningaasaqarnermut Immikkoortortaqarfimmi pissutsit allanngortut Mittarfeqarfiup iluani massakkorpiaq allannguutinut ilaavoq aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfiup, mittarfinnut unnuisarfinnut immikkoortortanullu allanut, annertusisamik ikorfartuisutut inissinnera. Qaammatit tamaasa immikkoortortaqarfinni tamaginni aningaasaqarnikkut pissutsit sammineqartassapput, malunnaatilimmik atuineq allannguuteqarniariarpat aningaasaqarnikkut pisortaq aqutsinikkullu pisortaq akuliutissapput. Piffimmi pisortaq peqatigalugu aaqqiiniarneq anguniarlugu sulissuteqassapput allannguut pitsanngorsarniarlugu.

aningaa5-5-5 tassaavoq sarnermut immik-

koortortaqarfimmi pissuseriligaq nutaaq. Imarisaasa ilagaat naatsorsuuserivimmi naatsorsuutinut allannissamut piffissaliinissamullu ullunik tallimanik periarfissaqarneq.

Taamaalereerneranilu mittarfiit unnuisarfiillu aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfimmiik aningaasat atortussat naatsorsorneqarnerat tunniunneqassasoq, utimullu equngasoqarsimappat nalunaarnissaminnut ullut tallimat periarfissarissagaat.

Naggataatigut aningaasaqarnermut immikk. misissueqqissaari-

06

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

”Iluaqutaasa ilagaat siornatigornut naleqqiulluta siusinnerujussuakkut akuliulluta iluarsiisinnaalernerput”

nissaminnut aamma ullut tallimat periarfissarissavaat nassuiaassutit misissoqqissaareerunikkit kiisalu qaammatikkaartumik qullersaqarfimminnut nalunaarusiortassallutik.

Aningaasaqarnermut qullersaqarfimmiit ”aningaasanik atugassanik naatsorsukkanik nakkutiginneqqissaarneq”tut taallugu periusissatut nutaatut eqqunneqarpoq.

Massakkumut marlussoriarluni misilinneqareersimalernerani aningaasaqarnermut pisortamit nalorninanngiivissumik Tine Romby Fenckerimit oqaatigineqarpoq , periuseq iluarinarluinnartuusoq.

Nyheder | Nutaarsiassat

Tine TelePostimi sulinermi nalaani uunga assingugajattoq misilittagaqarfigisimavaa, oqarportaaq periutsip pitsaaqutaasa ilagilluinnaraat suliffeqarfiup immikkoortortaqarfiini tamaginni aningaasaqarnikkut pissutsit immikkut tamaaasa takujuminarsisartut periutsip uuma atuunneratigut. ”Iluaqutaasa ilagaat siornatigornut naleqqiulluta siusinnerujussuakkut akuliulluta iluarsiisinnaalernerput. Pisut ingerlaavarneri ilutigalugit akuliusinnaalerpugut mittarfinni aningaasanik naatsorsuusianik qaangiisoqannginnissaannik akisussaaffiannillu ikorfartuisut inissisimanitsinni,” Tine oqarpoq.

Tamannalumi angusaqaataalluareerpoq. ”Assersuutigalugu takusinnaasatta ilagaat mittaarfiit arlaat overtiminut aningaasartuuteqariataalersoq. Mittarfiup pineqartup atuivallaalernertik nassuiarsinnaanngippagu, takorlooruminartorujussuuvoq arlaatigut equngasoqartoq allannguinissarlu pisariaqartoq, soorlu sulisut vagtplaniinik allannguinikkut tulluarsaanikkullu,” Tine Romby Fencker nassuiaavoq.

Erseqqissarpaali suleqatigiinneq uani tunngaviusoq aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfik mittarfinnut kiffartuussisutut inissisimasoq.

Allamik assersuusiorsinnaavugut, soorlu qaammat kingulleq misissueqqissaarnermi maluginiarneqarpoq aningaasatigut pilersaarummi kaaviiaartitani amigaateqartoqartoq. Paasileriallaqaarput mittarfiup ussassaarinikkut isertitatik aningaasaqarnermut pilersaarummut allannissaa ilanngutinngitsoorsimagaat. Taamaalilluni naatsorsuusiortumit iluarsiiffigineqarpoq.

” Uagut suliassaraarput mittarfiit ikiussallugit aningaasaqarnikkut naatsorsuusianik maleruaanissaannik. Aningaasaqarnikkut pilersaarusiaq mittarfeqarfiit pisortaannik ukiup nutaap aallartinnginnerani pilersaarusioreernikuusarpoq. Mittarfeqarfinni ikiorsiisarfiit peqatigalugit aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfittut ikiuisussaavugut sapinngisarput tamaat naapertorlugu mittarfinni aningaasanik aqutsinikkut killigititallu iluini atorluuanissamik aqqutissiuinikkut eqqortumillu atuinissaannik siunnersortarlugit,” Tine oqarpoq.

Tamannalu ingerlatsinikkut qullersaq Niels Grosen qanimut peqatigalugu ingerlanneqarpoq. Qaammatikkaartumik aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfimmi , aningaasaqarnikkut nikingassutit sammineqarnerani tamatigut peqataasarpoq: ”Siullertut oqaloqatigiinnikkut , ajornartorsiutit qaangerneqarnissaanut periuseqarnissat anguniarneqartarput.

Pingaarpoq eqqaasitsissutigissallugu mittarfiit ataasiakkaat iluminni aningaasaqarnertik namminneq akisussaaffigimmassuk.

Uagut ikorfartuisutut inissisimanerput aallaavigalugu aaqqiissutissanik siunnersuuteqartarpugut, mittarfiit misilitsikkiartorlutik misigisassanngimmata.

Akerliatummi inisseqavugut tassa siunnersuisartutut, siunertarititamut nuna tamakkerlugu qullersaqarfittut tamanut aqutsinikkut ikorfartuisartussatut eqqarsaammut taamatut periuseqartarneq tulluarluinnartuuvoq,” Niels Grosen naggaserpoq.

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

07

Nyheder | Nutaarsiassat

5-5-5 -Ny rolle for økonomiafdelingen En af de store interne ændringer, der sker i Mittarfeqarfiit netop nu, er økonomiafdelingens øgede indsats for at understøtte lufthavnene, hotellerne og de andre afdelinger. Hver måned bliver økonomien i alle afdelinger gennemgået, og hvis der er usædvanlige udsving, så træder økonomidirektøren og driftsdirektøren til.

I samarbejde med den lokale chef forsøger de at løse problemerne eller optimere.

5-5-5 er det nye princip for økonomiafdelingen. Det dækker over, at bogholderiet først har 5 dage til at få bogføringen ajour og periodisere. Herefter får lufthavne og hoteller budgetopfølgningen fra Økonomi og de har 5 dage til at sende afvigelsesforklaringer retur. Til sidst har Økonomi 5 dage til at gennemgå og samle forklaringerne – og lave månedsrapporteringen til ledelsen.

Den fremgangsmåde kalder økonomiafdelingen for ”aktiv budgetopfølgning.”

Proceduren er nu blevet gennemført de første par gange, og økonomidirektør Tine Romby Fencker er overbevidst om, at det er den rigtige vej at gå. Tine har arbejdet med en tilsvarende model hos TelePost, og her har hun oplevet, hvordan den effektivt giver et overblik over den aktuelle økonomi i en virksomheds forskellige afdelinger.

08

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

”Det gode er, at vi kan reagere meget hurtigere, end vi har været i stand til tidligere. Vi kan tage tingene i opløbet, og være med til at understøtte lufthavne i deres ansvar for at overholde deres egne budgetter,” siger Tine.

Det har allerede givet gode resultater. ”Eksempelvis kan vi se, hvis en lufthavn pludselig har store udgifter til overarbejde.

Hvis lufthavnen ikke er i stand til at forklare hvorfor udgifterne pludselig stiger, så er der sandsynligvis, noget der skal undersøges nærmere og vagtplaner evt. optimeres,” forklarer Tine Romby Fencker. Hun understreger, at der er tale om et samarbejde, hvor økonomiafdelingen først og fremmest leverer en service over for lufthavnene.

Et andet eksempel fra seneste måned er at gennemgangen viste, at der manglede omsætning i forhold til budget. Det viste sig at den pågældende lufthavn havde glemt

Nyheder | Nutaarsiassat

“Hvis lufthavnen ikke er i stand til at forklare hvorfor udgifterne pludselig stiger, så er der sandsynligvis, noget der skal undersøges nærmere og vagtplaner evt. optimeres”

at fakturere reklameindtægter. Dette blev således herefter rettet op af bogholderen. ”Vores opgave er at hjælpe lufthavnene med at få budgetterne til at hænge sammen. Budgetterne er jo allerede bestemt af lufthavnscheferne selv inden årsskiftet. Vi i økonomiafdelingen skal i samarbejde med de andre supportfunktioner i Mittarfeqarfiit, hjælpe med at lufthavnene får mest muligt ud af økonomistyringen og deres budget og give dem et grundlag for kunne træffe de rette valg,” siger hun.

er at støtte, der hvor vi kan, så der er ikke tale om at lufthavnene bliver indkaldt til eksamen. Tværtimod fungerer vi som konsulenter, og det falder godt i tråd med hele tankegangen om at vi i hovedkontorets afdelinger skal være servicefunktion for driften rundt om i landet,” siger Niels Grosen.

Det arbejde foregår i nært samarbejde med driftsdirektør Niels Grosen. Han er altid med, når økonomiafdelingen drøfter månedens afvigelser med lufthavnene: ”Det er først og fremmest en dialog, hvor vi sammen løser problemerne. Det er vigtigt at huske at det altid er lufthavnenes ansvar at håndtere egen økonomi. Vores rolle

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

09

10

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

KANGERLUSSUAQ

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

11

Nyheder | Nutaarsiassat

Napparutaasaq Kangerlussuarmiittoq 60-iliisoq

Napparutaasaq tusaamasaalluartoq mittarfik Kangerlussuarmi angallavinnut allanut sumiissusiisoq, SAS-imiit napparneqarmalli silap pissusai tamaasa anigorluarsimavai. Ukiut 60-it matuma siorna napparneqaramili, ullut makkunani Mittarfeqarfiup nutarsarlugu aallartisalerpaat, angalasunut, turistinut Kangerlussuarmilu najugaqartunut pikkunarsarlugu.

Saviminermik allagartaq kalaallisut, qallunaatut tuluttullu nutsikkamik ikkussiffigineqassaaq, tassanilu napparutip oqaluttuarisaanera atuarneqarsinnaassalluni. Saniatigut nunat allanut tikkuutai qillarissarneqassapput napparutaalu qalipaatigeriikkami assinganik qalipanneqaqqissalluni. Qillarissarneqannginneranili tikkuutaasa allanneri nungullarnikut allaqqinneqassallutik. Gert Dan Friis, Kangerlussuarmi indsatslederiusoq, iluarsartuullugulu pilersaarusiaraa.

Oqaluttuassartalik Allagartarsuaq timmisartortitseqatigiiffimmit SAS-mit novemberiugaa 1954 napparneqarsimavoq timmisartuussiviusussamik nutaamik Københavnimiit Los Angelesimut , Kalaallit-Nunaat Canadalu aqqusaarlugit timmisartuussiviusussamik ammaanerminnut atatillugu – nunarsuup kaaviffiata issittortaani siuttutut aallarniillutik. Taamanikkut napparneqarsimavoq akunnittarfiusimasup ”Det danske hotel”-ip saavanut. Akunnittarfik matuneqarmat massakkut inissisimaffimminut nuunneqarsimavoq.

Tamanna pivoq akunnittarfiup nutaap ammarneqarnerata atatillugu februarip 20-ani 1960-imi.

Ulloq manna tikillugu napparutaasaq Kalaallit Nunaanni assilineqarnerpaat ilagaat. Takornariartitsinermi quppersakkani assiliartaritinneqartarpoq, filmini ilaatinneqartarpoq kiisalu leksikonnini Encyclopædia Britannicami ilanngunneqarsimallunittaaq.

12

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

Nyheder Nutaarsiassat | Nutaarsiassat | Nyheder

VEJVISERSKILT FYLDER 60 ÅR Det legendariske vejviserskilt i Kangerlussuaq Lufthavn har klaret vind og vejr, siden det blev sat op af SAS. Vejviserskiltet fylder 60 år i år, og i disse dage er Mittarfeqarfiit i gang med at renovere det til glæde for rejsende, turister og de lokale i Kangerlussuaq. En ny metalplade på grønlandsk, dansk og engelsk sættes op ved vejviserskiltet, og det skal fortælle om skiltets historie.

Pilene på skiltet skal lakeres, og masten skal males med den originale farve. Enkelte steder skal teksten på pilene også males op inden lakeringen. Det er indsatsleder Gert Dan Friis fra Kangerlussuaq, der er projektleder på opgaven, og han har fundet de rette farver og materialer til opgaven.

Historisk Det var i forbindelse med den første flyrute over de arktiske egne skiltet blev sat op. Luftfartselskabet SAS opsatte skiltet i november 1954, foran ’Det danske hotel’.

Efter det gamle hotel blev nedlagt, blev skiltemasten flyttet til sin nuværende plads i Kangerlussuaq Lufthavn, i forbindelse med åbingen af det nye hotel 20. februar 1960.

Skiltet, der viser retning og flyvetid til en række velkendte destinationer verden over, er til dags dato et af det mest fotograferede i Grønland. Det optræder i alt fra turistbrochurer og rejsefilm til leksikonet Encyclopedia Britannica.

AU G UAST | P R2014 I L 2013

P 13 | U IPLUAISOQ L A SOQ

13

Nyheder | Nutaarsiassat

UUMMANNAQ Juliane Thorin er Mittarfeqarfiits eneste kvindelige helikopterpladsleder i Grønland. I Uummannaq er arbejdsopgaverne og arbejdspladsen er lidt anderledes, end dem man er vant til i Mittarfeqarfiit.

14

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat

”Pas på hundene, når du går ud,” advarer flyvepladslederen mig, idet jeg går ud af heliporten i Uummannaq. Den 12 kvadratkilometer store ø ligger ved foden af det store hjerteformede fjeld på 1.175 meter, som dominerer byen. Solen skinner, og der er vindstille.

Ved siden af helikopterflyvepladsen, står der grønlandske hunde i lænker ved vejkanten.

Ikke mere end 10 meter væk er der tørrestativer med fisk og endnu flere hunde, når man kigger ud mod det frosne hav. De hyler og jamrer, fangerne er i gang med at fodre dem, og hundene kan ikke stå stille: ”En af hundene kom ind i heliporten i morges, og det er ikke første gang det er sket.

Ofte er vi selv nødt til at jage dem væk,” fortæller flyvepladsleder Juliane Thorin.

Juliane er 31 år gammel og fik stillingen som helikopterflyveplads leder i Uummannaq i november 2013. Hun kommer oprindeligt fra Aasiaat og har boet i flere forskellige byer og bygder i Grønland. Hun begyndte sin uddannelse i Kulusuk 2005 og blev færdig i Kangerlussuaq året efter, hvor hun også arbejdede i seks år. Hos hende er der også to medarbejdere og en praktikant: Arne Nielsen, der sørger for alt det praktiske i platformen og som har 10 år i bagen, checkin assistent Kirsten Zeeb, og den 16-årige praktikant, fra den lokale Piareersarfik, Dennis Kristiansen.

Deres shuttlehelikopter Bel-212 med 10 passagerer er landet, en patient skal flyves, og gods og varer skal fragtes med helikoptere til de mindre bygder, tæt på Uummannaq.

”Her i Uummannaq er arbejdsopgaverne lidt anderledes. Vi arbejder normalt fra otte om morgen til kl. tolv om eftermiddagen, men arbejdsopgaverne er brede og tidsfristen er kort, så vi har ofte travlt”. Juliane står til dagligt for cargo/handling, servicere passagererne og udføre al administrative opgaver, mens lastemand Arne og Kirsten, sammen med deres praktikant har ansvaret for resten: fra rengøring af heliporten til snerydning og tankning af helikoptere.

I Uummannaq omegn er Juliane kendt som ’hende den dygtige arbejdshest’. Hun har hverken børn eller familie i byen, og for tidsfordriv arbejder hun også som bartender i den lokale bar der hedder ’Parabolen’.

Hun har nok at se til i dag, telefonen kimer og passagerer henvender sig hos hende hvert andet minut. Hun har heller ikke fået meget søvn i nat, det er begyndelsen af maj: ”Solen har været fremme i et par uger nu og det vil den blive ved med indtil næste vinter. Det skal man lige vænne sig til, men jeg er glad for, at midnatssolen er over”.

Hver gang en helikopter har landet, dukker der en eller to Air Greenland helikopterpiloter op i det lille kontor hun sidder i for at få en kop kaffe. Alle de gange de kommer ind, medbringer de et smil og et gruppekram; ” Vi er jo efterhånden blevet ligesom en stor glad familie her,” siger hun.

Om et par måneder opsiger Juliane sin flyvepladslederstilling for at uddanne sig som AFIS-operatør for afveksling, og checkin assistenten Kirsten Zeeb vil blive opgraderet og erstatte Juliane.

AU G UAST | P R2014 I L 2013

P 13 | U IPLUAISOQ L A SOQ

15

I Uummannaq helistop har der i alt vĂŚret

1213

helikopterlandinger &

5042 passagerer i alt, i løbet af

2013.

Ukioq 2013 ingerlanerani Uummannap

mittarfiani qulimiguullit 1213-eriarlu-

tik missimapput ilaasullu katillugit 5042-simallutik.

16

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat

AU G UAST | P R2014 I L 2013

P 13 | U IPLUAISOQ L A SOQ

17

Nyheder | Nutaarsiassat

Juliane Thorin Kalaallit Nunaanni qulimiguulinnut mittarfinni pisortanit arnartatuaavoq. Mittarfeqarfiit mittarfiini suliaasartunut sungiusimasatsinni naleqqiullugit Uummannami allaanerussuteqarput. ”Aniguit qimmit sissuissuatit,” Uummannap mittarfianiik anilersunga mittarfiup ningiuata sissuernissannik inappaanga. Illoqarfik qeqertamiippoq, qaqqarsuaq 12 km2–tut annertutigisoq 1.175 meteritullu portutigisup eqqannguani inissisimalluni.

Sila seqinnarissorsuullunilu unerisimavoq.

Mittarfiup silataani aqqusernup sinaaniipput kalaallit qimmii kalunnernut pitoqqasut.

Tassanngaanniik, 10m inorlugu, aalisakkat innerfinni panersiat takuneqarsinnaapput sikullu tungaanut qiviaraanni qimmerpassuit pituttat aammattaaq takuneqarsinnaallutik. Miaggoorlutillu qilupput inuttaasa nerukkarai, utaqqisinnaarpiarpasinnatik pangaleriaqattaarput: ”Ullaajummat qimmit ilaat mittarfimmut pigaluarput, aatsaammeeratik. Allatut ajornaraangat nammineerluta qimaatinniarsarisarpagut, mittarfiup ningiua Juliane Thorin oqaluttuarpoq.

Juliane 31-nik ukioqarpoq Uummannallu mittarfiani ningiutut atorfinissimavoq november 2013imi. Aasiammiuuvoq kisianni illoqarfinni nunaqarfinnilu assigiinngitsuni najugaqartarnikuulluni.

Kulusummi ilinniartuunini 2005-imi aallarnersimavaa, ukioq qaangiummat ilinniarnini Kangerlussuarmi naammassisimallugu ukiunilu tulliuttuni arfinilinni suliffigisimallugu. Mittarfik massakkut marlunnik allanik sulisoqarpoq ataatsimillu praktikkertoqarluni.

Suliassaaleqisanngeqaaq, oqarasuaat nipaarunneq ajorpoq ilaasut

aamma

minutsikkaarlugit orneqat-

taartarpaat.

Arne Nielsenip ukiuni qulini kingullerni mittarfimmi suliassanik assigiinngitsunik isumaginnittuuvoq, Kirsten Zeeb nassatanik oqimaalutaasarlunilu bilitsilerisutut sulivoq, saniatigut Piareersarfimmiik praktikkertoraat Dennis Kristiansen, 16-inik ukiulik.

Qulimiguulik bell-212 qulinik issimasoqarsinnaasoq utikaajaartuaannartoq meqqammivoq, ilaasut nioqqutissallu Uummannap

18

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat

UUMMANNAMI mittarfik pigisaanut nunaqarfinnut assartugassat aallarutingajalerpai.

kutaralugu imerniartarfimmi `Parabolimi` bartenderitut sulisarpoq.

”Maani Uummannami suliassarititat allaanerulaarput.

Naliginnaasumik ullaakkut arfineq-pingasuniik ullupqeqqata tungaanut sulisarpugut kisianni suliassat assigiinngiiaarnerujussuat pissutigalugu piffissaliunneqartartorlu sivikimmat ulapikkajuppugut”.

Suliassaaleqisanngeqaaq, oqarasuaat nipaarunneq ajorpoq ilaasut aamma minutsikkaarlugit orneqattaartarpaat. Unnuaq aamma sinnakinnikuuvoq, maajip aallartinneraniinnerpullu peeqqutaavoq:” Sap.ak. marluk matuma siorna seqineq kaaviinnalerpoq tassalu aatsaat ukialerpat tarrittalissalluni. Taamaannera sungiunniagassaavoq, uannummi iluarami seqernup tarreqqittalernera”.

Qulimiguulimmik mittoqarneri tamaasa Air Greenlandimi timmisartortartumik ataatsimik marlunnilluunniit allaffianut isertoqartuarpoq kaffinnguarsiortumik.

Isernerillu tamaasa qungujummik pakkutaarinernillu nassataqartartut; ”Maani immitsinnut ilisimaarillualernikuugatta,” naggasiilluni oqarpoq.

Ulluinnarni Julianep nassiussaleralunilu, ilaasussanik kiffartuussisarpoq allaffissornikkullu suliassat isuma-gisarlugit. Arnep usingiagassat isumagisarpai, praktikkertoq aappiullugu sinnerinik isumaginnittuuvoq, soorlu eqqiagassanik, aputaajaanerniik qulimiguulinnullu orsiinernut.

Uummannami eqqaanilu Julianep ´sullarinnera´ tusaamaneqarpoq.

Meeraqaranilu illoqarfimmi ilaqutaqannginnami sunngiffimmini aliik-

>>

Juliane qaammatit arlaqanngitsut qaangiuppata atorfimminiik soraarniuteqassamaarpoq mitsitsisartutut ilinniakkamik aallartitserusulluni. Bilitsilerisoq, Kirsten Zeeb, paarlassuaa atorfimmini qaffanneqaatigalugu.

suliassat assigiinngiiaarnerujussuat pissutigalugu piffissaliunneqartartorlu sivikimmat ulapikkajuppugut.

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

19

Air Greenlandimi timmisartortartut.

Piloter fra Air Greenland.

20

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

Assartugalerisoq Arne Nielsen, praktikkertoq Dennis Kristiansen ilagalugu.

Terminalarbejder Arne Nielsen, sammen med praktikanten Dennis Kristiansen.

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

21

Nyheder | Nutaarsiassat til piloter og dirigere lufttrafikken.

Indsatslederen James Nielsen og terminalarbejderne Svend Markussen og Niels T. Lynge møder op i god tid, for at undersøge om alle udstyr og inventar virker som de skal.

Lufthavnschefen Ib Larsen har for længst sat sig ned på sit kontor og påbegyndt de daglige gøremål.

De tre terminalarbejdere, inklusive Lufthavnschefen, står til dagligt for total handling i lufthavnen. Alt skal være i orden, brandbilen skal tjekkes, lufthavnsbelysningen skal undersøges, elværket skal tilses og oliefyren skal køre som den skal. Bygden har heller ikke håndværkere og luthavnsfolkene er overladt til sig selv. For at det hele skal køre som det skal, må terminalarbejdere

Qaarsut Ofte betegner man lufthavnen som ødestation, men med 11 ansatte er der nok at se til. Når der ikke er flyvninger, skal udstyr og inventar, hotel og den lange grusbane vedligeholdes.

Alle medarbejdere er uddannede og de arbejder systematisk med at udføre deres daglige rutinemæssige opgaver.

Det er maj 2014, solen står højest på himlen og det vil den blive ved med indtil næste vinter. Qaarsut Lufthavn ligger 20 km vest for Uummannaq, i landet med hundeslæder og midnatssol. Qaarsut er en bygd med ikke mere end 200 indbyggere og på landskortet kender de fleste stedet som Grønlands første kulminebygd og Qilakitsoq mumiernes oprindelsesland.

Qaarsut er en af de få lufthavne i Grønland hvor alle ansatte er lokale, og med sit 900 meter lange grus landingsbane, er bygningen identisk med en af de nye lufthavne, eksempelvis Sisimiut lufthavn.

Det er torsdag og den 22-årige AFIS-operatør Jonas Kruse har mødt på arbejdet kl. fem om morgenen, en time før alle andre ansatte i lufthavnen. Hans opgaver er det samme procedurer: Tjekke vejrudsigten og melde de ud 22

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

fungere som elektrikere, tømrere, smed, vvs og automekanikere, ved siden af deres rutineopgaver. ”Greenland 114, Qaarsut AFIS Go ahead”, siger AFIS-operatøren Jonas til dash-8 piloten igennem radioen: Alle står klar på deres poster, nu må flyvemaskinen godt lande.

Kl. 06:15 lander den første flyvemaskine, med passagerer der skal flyves videre med en bel-212 helikopter til Uummannaq og andre nærliggende bygder. Indsatslederen James og terminalarbejderne Svend og Niels går i gang med at handle og laste flyvemaskinen af for bagager til den næste helikopter, men først skal de scannes, før de flyves videre til den næste destination.

I kiosken står Nuunu Lothsen og modtager de rejsende med et smil, mens check-in assistenten Nivi Nielsen udskriver billetter til de rejsende i receptionen. Nuunu er den uundværlige brik i lufthavnen og står for styring af opgaver og gøremål, der er involveret i driften af lufthavnen og hele indkvarteringen, såsom rengøring, madlavning, kioskpasning og indkøb.

Indkvarteringen/hotellet er en del af Qaarsut Lufthavn, der er i alt 8 værelser, hvor 5 af dem er enkelte og resten sovekabiner med 4 køjesenge i hver. Stedet har tidligere været en indkvartering til lufthavnens personale, men på grund af geografiske afstande er den blevet lavet om til nødindkvartering til rejsende.

Nyheder | Nutaarsiassat

Beflyvningsmønster i 2013: 1028 flyvninger og 7706 passagerer.

Hotellet er i dag til rådighed for passagerer der ikke kan rejse videre, når der opstår tekniske problemer eller dårlige vejrforhold, hvor op til 20 gæster kan huse det på en dag.

Udover det, er hotellet populært blandt forskere fra hele verden, der kommer på besøg i nordlandet.

Få timer efter ankommer dagens den næste og sidste flyvemaskine med forsyninger til bygderne. Denne gang skal Lufthavnschefen forlade kontoret og overlade de øvrige ad-

ministrative opgaver til trafik assistenten Astrid Nielsen, af en god grund: Lufthavnsfolkene skal arbejde hurtigt, for de har 10 minutter til at scanne og losse forsyninger og bagager, men da arbejdsgangen er præget af veloplagthed, god kommunikation, går alting efter planen.

Snart letter flyvemaskinen og de ansatte går tilbage til deres rutinearbejde, hvor to af dem går til garagen for at reparere 03’eren.

AU G UAST | P R2014 I L 2013

P 13 | U IPLUAISOQ L A SOQ

23

Qaarsup mittarfiani misigisat 24

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

25

Nyheder | Nutaarsiassat

M

ittarfik takorloorneqartarpoq avinngarusimasorujussuarmiittutut kisianni aqqanillinik sulisoqarluni ulapaarfiuvoq. Timmisartoqartussaatinnagu atortorissaarutit aserfallatsaaliorneqartarput, pigisallu mittarfiullu paaqqutarinissaanut aamma piffissamik atuiffiungaatsiartarluni. Sulisut tamarmik ilinniarsimasuupput tulleriissaareqqissaarlutillu suliassaminnik aallussisartut.

Maajip qaammatigigaa seqinersuaq kaaviinnalernikuuvoq aatsaallu ukiaru tarrikkumaarluni. Qaarsuni mittarfik Uummannamiik kimmut 20 kilometerimik ungasitsigisu-miippoq, nunami qimusseqarfiusumi seqernullu kaaviinnarfianiittumi.

Nunaqarfik Qaarsut 200 sinnilaarlugit inoqarpoq, nunap assinga qiviaraanni aamaruutissanik piiaaffik siulleq soorlu nassaassaavoq ammaa soorlu Qilakitsoq, inuit timaanik panernikunik nassaarfiusimasoq nunap assigani ilaavoq.

Qaarsuni mittarfiup mittarfinnit allaninngaanniik immikkoorutigaa sulisui tamarmik nunaqavissuugamik, miffissaq 900m.sut takitigisup illutaa mittarfiit allat nutaat illutai assigai soorlu Sisimiuni mittarfiup illutaa.

Sisamanngorneruvoq mitsitsisartoq 22nik ukiulik Jonas Kruse ullaakkoorluni nal.

05.00 suliartoqqammerpoq mittarfimmi

26

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

suleqatiminik akunnermik siusinaarnerulluni. Suliassai ukuusarput: Silassaq misissorlugu timmisartortartunut attaveqarluni timmisartullu mittussat tingisussallu nakkutigalugit.

Immikkut iliuuseqarnissamut aqutsisoq James Nielsen terminalarbejderillu Svend Markussen Niels T. Lyngelu takkutiaarlutik atortorissaarutit misissoqqissaarpaat ajoquteqannginnersut qulakkeerniarlugu. Mittarfiup ittua Ib Larsen allaffimmini issiavoq ullormut suliassani aallullugit.

Terminalarbejderit pingasuusut mittarfiullu ittuata ullormut mittarfimmi suliassat tamakkiisumik suliarisarpaat. Suut tamarluinnarmik pissusissaq malillugu ingerlasussaapput, qatserissutit misissorneqartussaapput, miffissami qulliit ajoquteqassanngillat, elvĂŚrki misissorneqassooq kissarsuuteqarfik pissusissamisut aammattaaq ingerlassooq. Nunaqarfimmi sulisartoqanngimmat mittarfiup atorfilittai nammineertariaqartarput. Isumagisassat iluamik nakkutigineqassappata terminaalilerisut qullilerisutut, sanasutut, saffiuutut, ruujorilerisutut mekanikeritullu sulisariaqartarput nammineq akisussaaffimmik avataatigut.

�Greenland 114, Qaarsut AFIS Go ahead�, mitsitsisartoq

Jonas dash 8-mi timmisartup aquttuanut kalerriivoq radio aqqutigalugu: Sulisut tamarmik inissaminnut pipput, timmisartoq

Nyheder | Nutaarsiassat

missinnaanngorpoq.

Nal. 06.15 timmisartoq siulleq mippoq, qulimiguulimmik bell-212-mik Uummannamut nunaqarfiinullu ingerlaqqittussat.

Immikkut iliuuseqarnissamut aqutsisup terminaalilerisut marluk Svend Nielsilu peqatigalugit suliassat saappaat nassatat isumagineqarnnissaat, siullertut nassatat ornitassamut tullermut ingerlateqqinneqannginnerminni scannerneqaqqaartussaapput.

Kioskimi sulisup Nuunu Lothsenip tikittut tamaasa inussiarnisaarfigai, saniani Nivi Nielsen receptionimi angalasut bilitsissaannik aniatitsillunilu suliassani allat aalluppai.

Nuunu mittarfiup iluani pingaaruteqartorujussuarmi pinngitsoorneqarsinnaanani inissisimavoq, aqutsinikkut sulialittut kiisalu unnuisarfimmut inissiisartutut, taakku saniatigut eqqiaaneq, nerisassiiorneq, kioskimiittuuneq naggataatigullu niuerniarneq isumagisarigamigit.

Unnuisarfik Qaarsuni mittarfimmiippoq, katillugit arfineq-pingasunik ineeraateqarpoq, tallimat kisermaasunut sinnerilu quleriinnik sisamanik siniffeqarput. Siornatigut mittarfimmi sulisunik ineqarfigineqarsimagaluar-

luni mittarfiup inissisimanera pissutigalugu angalasunut unnuisarfinngortinneqarsimavoq. Angalasut assigiinngitsut peqqutaallutik, soorlu sila, teknikkerneq, unnuisariaqaleriataartut tassunga inissinneqartarput, ilaanni ataatsikkut ullormut inunnik 20-nik inissiisoqarsinnaasarpoq. Taakku saniatigut silarsuaq tamakkerlugu ilisimatuunik misissuiartortunik ineqarfittut atorluarneqartarpoq.

Akunnerit qassialuit qaangiummata timmisartoq alla nunaqarfinnut pajuttoq mippoq. Tassunga mittumut timmisartoqarfiup ittua mitsitseqataanialermat, allaffissornikkut sulii allaffimmi ikiortimit Astrid Nielsenimik nanginneqarput, mittarfiup ittuata akisussaaffiisa ilagaat: Sulisuminik sulinasuartitsineq, nassatanik assigisaannillu timmisartumiik qulimiguulimmut assartorneq 10 min. atorlugit suliaasussaapput taamaakkaluartoq sulisut piumassuseqarluarnerat akunnerminnilu oqaloqatigiilluarsinnaanerat suleqatigiilluartitsimmat suliaq tamarmi pissusissamisoortutut ingerlavoq.

Timmisartoq tingeqqippat sulisut pisarnermissut suliassatik allat saassavaat, sulisullu marluk iluarsaassartik garageamiittoq ‘03’ nangissallunikku.

2013-imi timmisartuussinerit katillugit: Aqqusaarussineq 1028-it ilaasullu 7706-it.

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

27

28

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

Pingasunngornermi Qaarsup mittarfittaa matoqqasarpoq. Taamaatsillugu sulisut sullivimmi suliaqartarput.

Om onsdagen, nĂĽr lufthavnen er lukket, arbejder de ansatte i vĂŚrkstedet.

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

29

Qulimiguulik Uummannamukaassilersoq.

Helikopter p책 vej til uummannaq.

30

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

31

Nyheder | Nutaarsiassat

Kastrupimi nassatatit qinnguartartillutillu avataaniit misissorneqassapput

Kastrupimiittoq mittarfik misileraalerpoq nassatat tigummiartarissat qarasaasiakkut assilisat isumannaallisaalluni nakkutilliisunut nuna allaniittunut misissoqqissaartittarniarlugit.

Mittarfiit arlariit Europap illoqarfissuini massakkumut misileraareersimalerput assersuutigalugu Bruxellesimi mittarfissuup ilimasaarutigisimavaa 2015-imi �remote screening� (nassatanik qinnguartartitanik silarsuup ilaani sumiikkaluami misissuisinnaalerneq) eqqunniarlugu.

32

PUILASOQ 1 3 |

Angalanermi nassatanik automatiskimik misissuisalernissamik periusissatut pilersaarutit sukkasoorujussuarmik ineriartortinneqarput.

Mittarfissuarni arlalinni eqqunneqarnikuulerpoq allagartaq ikissutissaq angalasup nammineerluni isumagisaraa taassuma saniatigut aammattaaq nammineerluni nassatanik oqimaalutaalluni tunniussisisarneq naliginnaasutut atugaalernikuuvoq.

kaluarluni, assilisallu qarasaasiakkut silarsuup ilaani sumiikkaluaminngaanniillunniit nassiullugit sillimaniarnikkut sulisumit misissorneqarsinnaallutik.

Angallattut sungiusimasaminniik allaanerungaartumik misigisaqarnavianngillat, pisarnermissut nassatatik bĂĽndimut suliareqqitassap assartuutaanut pisarnermissut nassatat iliinnagassaapput.

Europami mittarfissuit arlallit misiliutitut ingerlatilereerpaat ,angalasup qinnguartaatikkut aqqusaartillugit nassataminik tigummiartakkanik misissorneqarnissaanik nammineq isumaginnittalernerat sulisumik inuttalimmik ikiorneqanngik-

Suliaqqartitat pasinarsinnaasunik toraarsisimagunik mittarfiup sillimaniarnikkut sulisuinut kalerriissapput.

Aaqqissuussinerup taassuma iluaqutigaa suna tamarmi eqaannerusumik ingerlassammat, sulisumik aqunneqanngikkaluarluni.

AUG U S T 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat

Sulisunik utaqqilussinnartariaqanngilaq sillimaniarnikkut sullissisut suleriallaqqissullu ulloq unnuarlu sulisarmata pissarsiassaajuaannarlutillu.

Periutsip taassuma atuutilernerata nassatarinngitsoornavianngilaa mittarfinni utaqqerujussuarsinnaasarnerit annikillitinnissaat.

naallisaasuusussaq. Massakkorpiaq ileqquuvoq, sulisut tungaanniik ilaasussat ilaannakorlugit misissuiffigeqqissaarneqartarput, immikkoortiterneqartutut illutik.

Ilaasut pasinannginnerusut qarsutiinnariarlugit arlaatigut ilimanaatilittut isigisatik misissuiffigeqqissaartarpaat immikkoortillugit.

Pitsannguutip aappaatut taaneqarsinnaavoq ilaanni nassatanik misissuineq angalasunit akornusersorneqarsinnaasarnera uani pinngitsoorneqavittussanngormat.

Pissutsinut taamaattunut una periuseq nutaaq iluaqutaasinnaavoq. Misissueqqissaarinninnermi immikkut sungiusarsimasumit misissortiutigalugit saniatigut sillimaniarnikkut naliginnaasumillu suliallip ataatsikkut misissorsinnaalissavaat.

Mittarfinni sillimaniarnikkut suliaqartarneq sullissineruvoq angallattunik ilorrisimaartitsisussaallunilu sillimaniarnikkut isuman-

Taakkulu misissuinerit tulleriittunik kigaallassaataassanatik, tulleriittut ingerlar-

sornerat ingerlaannassooq.

Uanilu misissuinermi periutsip iluaqutaasa ilagilluinnagaat taassaavoq qarasaasiakkut immikkut ittumik malussarsinnaassutsit sulinerminni iluaqutigilluarsinnaassammassuk.

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

33

Nyheder | Nutaarsiassat

Tjek ind i Kastrup og få håndbagagen screenet i Indien Kastrup Lufthavn er ved at iværksætte et eksperiment, hvor billeder af scannet håndbagage sendes til analyse hos securityfirmaer i udlandet. Flere lufthavne i andre europæiske lande har allerede udført lignende eksperimenter og eksempelvis Bruxelles Airport forventer at indføre ”remote screening” ved alle checkpoints i lufthavnen i løbet af 2015.

34

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat

Automatisering af passagerer- og bagagehåndtering er på vej med hastige skridt.

Det er efterhånden blevet normen i større lufthavne, at man selv printer sit boardingkort, og ubemandet bagagedrop er hverdag mange steder.

Flere europæiske lufthavne eksperimenterer nu også med at outsource tjek af håndbagage, også kaldet remote screening. I stedet for at der sidder sikkerhedspersonale ved siden af scanneren sendes scannerens billeder til et securityeksperter, der sidder ved en skærm i måske en anden verdensdel. Passagererne vil ikke opleve nogen større forskel, de skal stadig lægge deres bagage på transportbåndet der fører til scanneren.

Personalet foran skærmene kan så via internettet give besked til sikkerhedsfolk i lufthavnen, hvis der er mistænkelige genstande Fordelen er, at man opnår en større fleksibilitet, når scanneren ikke behøver at være bemandet. Man er ikke afhængig af, at mandskab møder op, da de firmaer som tilbyder ”remote screening” har stor kapacitet og arbejder 24 timer i døgnet.

forstyrrer det personale som foretager screening. Security i lufthavne er en balance mellem passagernes komfort og sikkerhed.

I øjeblikket er trenden, at man i lufthavnene opdeler passagererne, så ikke alle skal gennem samme grundige security-tjek. De personer som man umiddelbart kategoriserer som værende i en lav risikogruppe kommer hurtigere igennem security, mens andre grupper skal have et mere grundigt tjek.

Også her kan remote scanning komme til hjælp. Eksempelvis kan scanning af et stykke mistænkeligt bagage komme til gennemsyn hos en særligt uddannet medarbejder, eller flere securityfolk kan arbejde samtidigt på analysere indholdet af den samme håndbagage. Et ekstra tjek af et stykke bagage forstyrrer desuden ikke flowet i køen af passagerer, når man bruger remote screening.

Remote scanning åbner desuden op for at securitypersonale arbejder sammen med it-systemer, der med kunstig intelligens kan finde mistænkelige genstande.

Demed kan ”remote screening” være med til at nedbringe ventetiden i lufthavnene. En anden fordel er, at kontakt med passagerer

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

35

Nyheder | Nutaarsiassat

Teknisk support

Finns tur

Teknisk chef Finn Thomsen har i juni været på opgave på Østkysten.

Målet var at finde mulige energioptimeringer og beskrive de tekniske installationer i Kulusuk. Der blev desuden lagt en plan for nyt afløb i Nerlerit Inaat. Her skulle der også følges op på tidligere optimeringer.

Finn Thomsen har både el-autorisation og driftslederfunktion for elforsyningen i Kulusuk og Nerlerit Inaat. Det er dermed ham, der har det overordnede ansvar for, at de elektriske installationer fungerer og lever op til lovens krav. Det er også Finns ansvar, at energiforsyningen sker forsvarligt. Derfor tog Finn i juni en tur fra sin hjemby Narsarsuaq til Østkysten for at bese anlæggene, og det er der kommet en rapport ud af som beskriver en række mulige forbedringer og besparelser. ”Jeg har brugt meget tid på at gennemgå anlæggene og lave nye diagrammer, der præcist viser, hvordan vores anlæg fungerer. Det kan vi få meget glæde af, eksempelvis når vi på afstand skal finde en

36

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

bestemt fejl. Det bliver nemmere at diskutere nye tiltag og rette fejl, når vi har et præcist udgangspunkt,” siger Finn om installationerne. Dele af el-anlæggene er gamle og mangelfulde, det gælder særligt i Nerlerit Inaat. Her er en elektriker på vej, som i tre uger i løbet sensommeren i 2014 skal ordne en række ting.

Varmeinstallationerne i Kulusuk fik også et tjek. Små justeringer og nogle få gode vaner i den daglige brug kan gøre en stor forskel, når årets varmeregnskab gøres op. Eksempelvis at man er konsekvent i brug af sommer/vinterindstilling og bruger de øvrige automatikmuligheder, der er på anlægget.

Nyheder | Nutaarsiassat

”Et andet eksempel er vores gamle pumper. De bruger alt for meget strøm i forhold til de nye energibesparende, der er på markedet. Som regel holder de gamle i mange år, og når en af dem går i stykker, så har vi tit en anden gammel pumpe på lager, som vi erstatter den med. Problemet er bare, at det ikke kan svare sig, at skifte til den ’nye’ gamle pumpe. Ofte vil det være bedre at smide de gamle ubrugte ud, som vi har på lageret og købe nye energivenlige ind,” fortæller Finn.

Besparelsen på en enkelt pumpe på årsplan er ikke voldsom stor set i forhold til en hel lufthavns økonomi. På den anden side skal vi til at tænke på alle de små bække, der til sammen kan gøre en stor å, mener Finn.

Eksempelvis bliver der sparet meget ved, at man i Nerlerit Inaat er begyndt at udnytte spildvarme mere effektivt. Andre steder kan man spare meget ved at sætte et døgnur på autostikkene, der giver strøm lige inden brug om morgenen og måske et

kvarter i timen i stedet for at de kører på fuld kraft døgnet rundt.

For at kunne beregne de faktiske effekter af besparelserne har en af Finns opgaver været at hente data ud af systemerne og bruge dem aktivt. Det er gjort i Nerlerit Inaat, og de tal skal nu bruges til at føre statistik over forbrug af brændstof i forhold til effekt. Hvis tallene afviger fra det optimale eller fra eksempelvis sidste års brug, så er det nu hurtigere, at finde årsagen. ”Der kan opstå fejl mange steder. Det kan eksempelvis være i dyser, filtre eller turboladere, men når vi ved hvad anlægget burde bruge af brændstof, så er det meget nemmere at rette på fejlene,” siger Finn.

Alle anbefalingerne om energibesparelser samles i en rapport, som munder ud i en prioriteret liste over mulige forbedringer.

Hvis man har spørgsmål til energioptimering er man altid velkommen til at kontakte Finn Thomsen fra teknisk support.

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

37

Nyheder | Nutaarsiassat

Teknisk support

Finni oqaluttuartillugu Teknikkikkut pisortaaneq Finn Thomsen junip qaammataagaa tunumeeqqammerpoq.

Angalaneranut siunertaasimavoq nukissiutitigut pitsannguutaasinnaasunik teknikkikkullu atortorisaarutinut aqqutit Kulusumiittut misissuiffigeqqissaarnissaat. Taakkua saniatigut Nerlerit Inaanni kuuffiliornissaq pilersaarusiorneqarpoq. Naggataatigullu siornatigut suliat ingerlasimasut uterfigeqqilaarneqarlutik malitseqartinneqarlutillu.

Finn Thomsenip innaallagissatigut ingerlatsinikkullu aqutsisuuvoq akisussaasuullunilu Kulusumi Nerlerillu Inaanni. Akisussaasutut qulakkeerinnittussaatitaavoq innaallagissatigut aqqutit maleruagassanut naapertuunnersut ajunngitsumillu ingerlanersut nakkutigisarissallugit. Finnittaaq akisussaaffigaa nukissiutitigut pilersorneqarnerup isumannaatsumik ingerlanissaata qulakkeernissaa. Taamaattumik Junimi Finn tunuliarpoq najugaqarfimminiik Narsarsuarmiik paasiniaalluni angalareerneranilu rapportiliaani pitsannguutaasinnaasut sipaarfiusinnaasullu allattorneqarsimasut takuneqarsinnaavoq. �Kallerup inneqarnikkut aqqutit piffissangaatsiaq atorlugu misissuiffigereerlugit diagramminillu allannguereerlunga oqarsinnaalerpunga ersarissorujus-

38

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

suarmik takusinnaalerlutigit qanorpiaq ingerlanersut.

Arlaatigut ajoquteqalissagaluarpata ingerlaannaq takusinnaalerparput nassaarisinnaalerlugulu kukkuneq sumiippiarnersoq.

Allannguiniarutta nutarsaaniaruttaluunniit aallaavissaqalerpugut ersarissumik,� kallerup innerisa aqqutaasa eqqartornerini Finn oqarpoq.

Kallerup innerisa aqqutaat qanganitsersimaqaat aserfallassimaqalutillu, Nerlerit Inaanni ingasammik.

2014-ip ukiariaani sap. ak. pingasuni qullilerisumik assigiinngitsunik suliaqariartortumik aallartitaqalerpugut.

Kiassarnikkut aqqutit kiassaateqarfinni Kulusup mittarfiani aamma misissuiffigeqqissaarneqarput.

Allannguutimernit ileqqullu nutaat ulluinnarni atugariligassatut eqqunneqarnerisigut ukiumoortumik kias-

Nyheder | Nutaarsiassat

sarnermut aningaasartuutinut nikisitsisinnaasunik nassaarpugut.

Assersuutigalugu aasaanerani ukiaaneranilu kiassarnikkut allannguisarnissaq eqqaamasassaavoq allatigullu sipaarutaasinnaasunik eqqummaarinnissaq pisariaqarluinnarpoq. ” Assersuutitut eqqaasinnaavagut pumpit.

Kallerit innitorpallaat nutaanut saqqummertunut naleqqiullugit. Qanganitsat sivisuumik atasinnaanngorlugit sanaajupput aserortoqaraangalli taartissamaatitsinnik peqqumaasivimmiik taarsiisarpugut qanganisaaqataannik. Ajornartorsiut tassaniippoq tassami imminut akilersinnaanngilluinnarpoq qanganitsamik ”nutaamik” taarsiisarneq.

Amerlanertigut imminut akilersinnaaneruvoq peqqumaatit qanganitsertut igeriarlugit nutaalianik taarsernissaat ,” Finn oqaluttuarpoq.

Pumpimik ataatsimik ukiumut ataasiarluni taarsiineq mittarfiup ataatsimut aningaasaqarneranut annertunerusumik sunniuteqangaarnavianngilaq. Allatulli eqqarsaraanni kuunnguarpassuit kuussuaqalersitsisarput, Finn nassuiaavoq.

Assersuutitut taasinnaavarput Nerlerit Inaanni kiaap atunngitsuukkap atorlualerneratigut annertuumik sipaaruteqartoqarmat. Piffinni allani ulloq unnarlu nalunaaqutaaqqanik ikkuffinnut ikkussuiso-

qarsinnaavoq taamaalilluni ullaakkut atuilinnginnermi kallerup innilersuilertartunik immaqalu nalunaaquttap ataatsip iluani minutsini 15-ini taamaallaat ikumatitsisartumik ulloq unnuarlu naaffeqanngitsorsuarmik nukilersuinani.

Sipaarutaasimasut sorpiaaneri takujumallugit Finnip suliassaanut ilaasimavoq systimimiik paasissutissanik aallerneq piviusumilu atorlugit. Tamanna Nerlerit Inaanni pivoq, taamaalilluni ikummatissatigut atuinermiik iluaqusersuutaanut naatsorsueqqissaarnissaq pisinnaanngorlugu. Atuinerullu takutippagu siornamut naleqqiullugu atuinerusoqarsimasoq imaluunniit atuiffissap killinga qaangerneqarsimappat tamatumunnga sunarpiaq pissutaanersoq nassaaripallanneqarsinnaalerpoq. ” Aseruuttorneq sumiissinnaavorluunniit.

Ass. erngup silaannaalluunniit aqqutaaniissinnaavoq, turbop immersuutaaniissinnaavoq, sorujuiaammiluunniit ,” Finn oqarpoq.

Sipaaruteqarnissamik innersuussutit ataatsimut allattorneqarput, tulleriissaarneqarlutillu nutarsaanissamut atugassatut.

Sipaarutaasinnaasunut tunngasumik apeqqutissaqaruit Finn Thomsenip teknikkikkut ikiorsiisarfimmut sukkulluunniit attaveqarnissarnut tikilluaqqusaavutit.

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

39

Nyheder | Nutaarsiassat

Qarasaasialerinermut ilinniarneq aallarteruttorpoq Mittarfeqarfiit ilinniarnikkut ingerlatsivianiik (Computer Based Training) isumannaallisaaalluni nakkutilliinerup iluani ilinniartitsinerit ingerlarsuleruttorput. Qarasaasiat sisamat mittarfiit akunneranni qulakkeerinnittussatut ivertinneqarnikuupput isumannaallisaallutik nakkutilliisut suliaminnut ilisimasassaannik tuniorartuarumallugit piginnaanngorsartuarumallugillu.

Programmit atorneqartut suliffeqarfiup ICTS-p ineriartortitarai mittarfinni ukunani aammattaaq atorneqarluni : Kastrup, Vágar Airport, Billund Aalborgilu. Programmimik tassannga mittarfiit atuisut ingerlaavartumik x-ray aqqutigalugu assinik ataatsimoorussamut nassiussuisarput. Taamaanneratigut isumannaallisaallutik nakkutilliisut akunnerminni misilittakkaminnik avitseqatiissinnaanngorlugit, ilinniagaqarnerminnilu iluaqusersuutigilluarsinnaanngorlugit ilinniakkanut qaffassaatitut. Mittarfiit taamatut ingerlariaasillit ulluinnarni ”The Eagle Family”-mik (”Nattorallit ilaqutariit”) taaguuteqarput.

Computerlæring i fuld gang Mittarfeqarfiits CBT-uddannelsesprogram (Computer Based Training) inden for security kører nu på fuld styrke. Fire computere cirkulerer mellem lufthavnene og sikrer, at de lokale securitymedarbejdere kan vedligeholde og opdatere deres kundskaber.

Softwaresystemet er leveret af virksomheden ICTS, og det benyttes af en række andre lufthavne herunder Kastrup, Vágar Airport, Billund og Aalborg. De lufthavne, som benytter systemet, leverer løbende x-ray billeder til en fælles database. Det betyder, at der sker en udveksling af erfaringer mellem securitypersonalet, som er med til at højne niveauet i undervisningen. De deltagende lufthavne kaldes i daglig tale “The Eagle Family”.

40

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

41

Nyheder | Nutaarsiassat

“ IT NYT

Alle får nye numre, nye telefoner og vi får en telefonsluse på vores nye hovednummer 701600. . .

“

I løbet af august vil der blive installeret en helt ny version af Citrix, der er mere stabil og hurtigere end den nuværende...

“

Tre ud af fire forbindelser i Mittarfeqarfiit er blevet opgraderet. . .

. . . Citrix forbedres Henover sommeren er der sket en række forbedringer på Mittarfeqarfiits Citrix-system. Resultatet er et hurtigere system, hvor årsagerne til eksempelvis lange ventetider ved login eller print er fundet og fjernet. ”Vi arbejder hele tiden på at opdatere og optimere Citrix, også selv om der ikke er akutte problemer. I løbet af de seneste par måneder har vi eksempelvis opgraderet vores servere med nye hurtige diske, som blandt andet gør, at de filer, der bruges mest, automatisk placeres på de hurtigste drev,” siger IT-chef Ole Lindhardt.

I løbet af august vil der blive installeret en helt ny version af Citrix, der er mere stabil og hurtigere end den nuværende. Den nye version har et værktøj, der hele tiden overvåger systemets

42

PUILASOQ 1 3 |

præstation og ydeevne. Det kan bruges aktivt til fejlsøgning og IT-afdelingen vil kunne se præcist, hvad der er årsagen, hvis en bruger ringer og klager over ventetid. ”Indtil nu har vi ikke kunne se, hvad der er skyld i, at brugerne skal vente i lang tid på eksempelvis at logge på eller printe et dokument.

Når vi får overvågningsværktøjet, så kan vi se helt præcist, om fejlen skyldes vores centrale servere, brugerens pc eller problemer på linjen,” siger Ole Lindhardt.

. . . Hurtigere og bil-

ligere Internet hos Mittarfeqarfiit

Hovedparten af Mittarfeqarfiits Internet-forbindelser er netop blevet opgraderet til højere hastigheder.

AUG U S T 2 0 1 4

Eksempelvis har Qaanaaq fået udskiftet deres 512 kb opkobling med en 2 Mb forbindelse, hvilket er ca. fire gange hurtigere.

Tre ud af fire forbindelser i Mittarfeqarfiit er blevet opgraderet. Udover at de nye linjer har gjort det hurtigere at bruge Citrix og surfe på nettet, så har opgraderingen sparet penge for Mittarfeqarfiit. ”For et par år siden var vores månedlige udgifter til Internet for hele virksomheden ca. 150.000 kr. om måneden. Nu er vi nede på under 60.000 kr., selvom vi har meget hurtigere Internet,” lyder der fra IT-chef Ole Lindhardt. Han forklarer, at den lavere pris skyldes tekniske forbedringer hos Tele og en ny prisstruktur.

Nyheder | Nutaarsiassat

. . . Nyt telefon-

system nærmer sig I løbet af september 2014 vil hele Mittarfeqarfiit overgå til det nye telefonsystem. Alle får nye numre, nye telefoner og vi får en telefonsluse på vores nye hovednummer 701600. Telefonslusen virker allerede nu, og det er meningen, at den automatiske sortering af indkomne opkald skal nedbringe antallet af fejlopkald. Flere lufthavne har gennem lang tid modtaget alt for mange opkald

med spørgsmål, som skulle være stillet til Air Greenland eller Air Iceland eksempelvis. Det kommer vi nu ud over, fordi det første menupunkt i telefonslusen henviser folk med den type spørgsmål til flyselskaberne.

Når det nye telefonsystem starter, vil der blive oprettet en central omstillingsfunktion i Kangerlussuaq.

Telefonsystemet baserer sig på IP-telefoni, og det betyder blandt andet, at alle medarbejder i Mittarfeqarfiit fremover ringer gratis

til hinanden.

Der vil være en periode med overlap mellem det nye og det gamle system, hvor både de nye og gamle numre fungerer sideløbende.

Der kommer mere information om dette i løbet af august.

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

43

Nyheder | Nutaarsiassat

IT-mit nutaarsiassat

.

.

.

. . . Citrix pitsanngorsarneqarpoq Aasaanerani Mittarfeqarfiit Citrix-systemiat pitsanngorsarneqarpoq. Kinguneraa systemip sukkanerulernera, tassalu iserniarluni utaqqisarnerit sivisuut imaluunniit pappialanik aniatitsiniarluni utaqqisarnerit atorunnaartinneqarlutik. ”Citrixip nutarternissaa pitsanngorsarnissaalu ingerlaavartumik suliarisarparput, aamma piaartumik aaqqitassanik ajornartorsiuteqanngikkaluaraangatta. Qaammatini kingullerni marlussunni assersuutigalugu serverigut nutaanik sukkasuunik diskilersorpagut, tamatumalu kinguneraa filit atornerpaaneqartartut drevinut sukkanerpaanut ingerlaannartumik nuunneqartalernerat,” IT-lerinermi ingerlatsisoq Ole Lindhardt oqarpoq.

Augustip ingerlanerani Citrix nutaanerpaaq ikkussuunneqassaaq, taanna aalajaanneruvoq sukkanerullunilu maanna atukkatsinnut naleqqiullugu. Taanna nutaaq sakkuuvoq ingerlaavartumik systemip sulineranik suliaqarsinnaassusaanillu alapernaassinnaasoq. Kukkunernik ujarlernermi atorneqarsinnaavoq, aamma IT-qarfiup atuisoq arriinneraalluni naammagittaalliorluni sianerpat eqqortumik takusinnaalissavaa suna tamatumunnga pissutaanersoq. ”Manna tikillugu takusinnaasimanngilarput sooq atuisut iserniaraangamik imaluunniit pappilianik aniatitsiniaraangamik taama utaqqisariaqartartigisimanersut. Atortut nakkutilliisinnaasut pigilerutsigit eqqortumik oqaatigisinnaalissavarput kukkuneq qitiusumik serveritsinneernersoq, atuisup qarasaasiaaneernersoq imaluunniit aqqut ajoquteqarnersoq,” Ole Lindhardt oqarpoq.

44

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

. . . Mittarfeqarfinni sukkanerusumik akikinnerusumillu Interneteqarneq Mittarfeqarfiit Iinternetimut attaviata annerpaartaa maanna sukkanerusunngortinneqarpoq. Assersuutigalugu Qaanaaq 512 kb-mik attaveqarnerat 2 Mb-mik taarserneqarpoq, tassalu sisamariaatip missaannik sukkanerulerluni.

Mittarfeqarfiit attaveqarfii sisamaasunit pingasut sukkanerusunngortinneqarput. Taama nutaanik attaveqalernerup kinguneraa sukkanerusumik Citrix atorneqarsinnaalermat aammalu internettimik atuineq sukkanerulermat, tamatuma saniatigut pitsanngoriarneq Mittarfeqarfiit aningaasanik sipaarfigaat. ”Ukiut marluk matuma siorna qaammammut Internettimut akiliutigisartakkagut suliffeqarfik tamakkerlugu 150.000 kr. Missaanniipput. Maanna 60.000 kr. ataattalerparput, naak sukkanerusumik Internettimut attaveqaleraluarluta,” IT-lerinermi ingerlatsisoq Ole Lindhardt oqarpoq. Nassuiaavoq akikinnerulertoqarneranut pissutaasoq Telemi teknikkikkut pitsanngorsaasoqarsimammat aammalu nutaanik akeqartitsisoqalersimanera.

Nyheder | Nutaarsiassat

. . . Oqarasuaatersorneq nutaaq atuutilissaaq September 2014-ip ingerlanerani Mittarfeqarfiit oqarasuaatinik nutaanik atuilissaaq.

Kikkut tamarmik nutaanik normutaassapput, nutaanik oqarasuaatitaarlutik, aamma normorput pingaarneq 701600 nutaamik nammineerluni akisartumik ingerlanneqalissaaq.

Nammineerluni akisartoq atulereerpoq, kukkusumillu sianertarnerit ikilisinneqarnissaat siunertaavoq.

Assersuutigalugu Mittarfiit arlallit piffissami sivisuumi Air Greenlandimut imaluunniit Air Icelandimut apeqqutissaagaluit pillugit sianerfigineqartarsimavoq. Maanna tamanna atuukkunnaassaaq, tassami sianertoqaraangat nammineerluni akisartup normumut sumut sianertoqarnissaanik innersuussiffi-

gisarmagu.

Oqarasuaateqarneq nutaaq atuutilerpat Kangerlussuarmi pingaarnerpaamik nuutsitsisarfeqalissaaq. Oqarasuaateqarnermik systemi IP-telefonimik tunngaveqarpoq, tassalu siunissami Mittarfeqarfinni sulisut tamarmik imminnut akeqanngimik sianerfigisalissapput.

Piffissap siullermi oqarasuaateqarneq pisoqaq nutaarlu ataatsikkut atorneqassapput, normut nutaat pisoqqallu aamma tamarmik atorneqarallassallutik. Augustip ingelanerani paasissutissat nutaat nassiussuunneqarumaarput.

AU G UAST | P R2014 I L 2013

P 13 | U IPLUAISOQ L A SOQ

45

Nyheder | Nutaarsiassat

Opgradering af heliporte i syd Mellem maj og juli har lufthavnschef Storch Lund og tre medarbejdere fra Narsarsuaq været på inspektionstur til tre heliporte i Sydgrønland. I år skulle der udover inspektionen også foretages en række ændringer af blandt andet heliportenes lys.

John og Viggo i Nanortalik.

John Viggolu Nanortalimmi.

Nye krav til heliportenes indretning har gjort det nødvendigt at installere nye lys på tre heliporte i Sydgrønland. Mission blev gennemført under ledelse af Storch Lund i løbet af maj-juli, og det krævede god planlægning og det rigtige udstyr.

De nye lys er en del af kravende for at implementere BL 3-8 på Mittarfeqarfiits gamle heliporte, S-61 pladserne, samtidig skal placeringen af perimeterbelysningen og pladsens bemaling tilpasses det nye bestemmelser. Kablerne til lysene skal fræses ned i slidlaget på overfladen af landingspladsen og efterfølgende forsegles med opvarmet forseglingsmase, derfor skal teamet have skæremaskine og asfaltkoger med på deres tur.

46

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

”Vi havde alting med selv, og derfor kunne vi gøre det hele selv. Det eneste, vi skulle have fremmede håndværkere til at gøre, var at tilslutte belysningen til det offentlige elnet,” siger Storch Lund. Han glæder sig over de nye lys, der udover at lysene næsten ikke bruger strøm, også er nemmere og billigere at vedligeholde. ”Vi vil fremover kunne stå for næsten al vedligehold selv, fordi det nye system er så enkelt at arbejde med.” fortæller han.

Rejserne var ikke uden strabadser. Til turen til Nanortalik var der lejet en motorbåd til at bringe mandskab og maskineri frem. På grund af storis måtte de i første forsøg returnere til Qaqortoq efter at have sejlet halvvejs til Nanortalik med ødelagt skrue.

Nyheder | Nutaarsiassat

Forsøg på at komme til Nanortalik af luftvejen lykkes ikke på grund af pladsmangel. Skruen blev repareret midlertidig og efter samråd med Iscentralen og i tæt tåge lykkes det at komme uden om storisen ved at sejle 20 sømil ud på åbent hav, efter fire timers sejlads lykkes det at komme til Nanortalik.

Senere på året skal folkene i Narsarsuaq på inspektion til syv mindre helistops. Det kommer til at foregå i båd.

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

47

Nyheder | Nutaarsiassat

Kujataani heliportit nutarteriffigineqartut Majip julillu akornanni mittarfimmi aqutsisoq Storch Lund Narsarsuamillu sulisut pingasut Kujataani heliportit pingasut misissuiartorfigalugit angalasimapput. Ukioq manna misissuiartornerup saniatigut heliportit qulliisa allannguiffiginissaat suliassaasimavoq.

Heliportit aaqqissussaanerisa nutaanik piumasaqaateqalernerat pissutigalugu Kujataani heliportit pingasut nutaanik qullilersornissaat pisariaqarsimavoq. Qullilersuineq naammassineqarpoq Storch Lundip piffissap maj-julip ingerlanerani, piareersarluarneqartariaqarsimavoq atortussallu eqqortut atorneqartussaasimallutik.

Mittarfeqarfiit heliportiutaanni pisoqaasuni, S-61-it inigisartagaanni, BL 3-8-p atuutsilerneqarnissaanut pilersaarutit ilagisimavaat nutaanik qullilersuinissaq. Aammattaaq perimeterinik qullilersuineq qalipaanissarlu aalajangersakkanut nutaanut naapertuutus-

Viggo, Qaqortup tungaanut ingerlaartillutik.

Viggo, pĂĽ vej til Qaqortoq.

48

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

saapput. Qullernut kabelit mittarfivittap qaavata ataanut qillereriarluni ikkussuunneqartusaapput, kingornalu uunnatamik matussutissiamik matoorneqarlutik, taamaattumik suleqatigiit maskiinamik saviusartalimmik aamma asfaltimut uutsissummik angalanerminni nassarsimapput. �Atortussat tamaasa nassarpagut, naminerlu suliassat naammassisinnaasimavagut.

Suliassaq ataasituaq ikiortissarsiuuffigisimasarput tassaavoq qulliit innaallagiaqarfimmut attavilernissaat,�

Storch Lund oqarpoq. Qulliit nutaat nuannaarutigai, innaallagiamimmi atuivallaann-

Nyheder | Nutaarsiassat

gitsuupput, aammalu pisariinnerusumik akikinnerusumillu aserfallatsaalineqarsinnaapput. �Siunissami iluarsartuussisarnerit tamangajaasa nammineq suliarisinnaalissavagut, systemi nutaaq pisariunngeqimmat�, oqaluttuarpoq. Angalanerit unamminartortaqanngitsuunngillat. Nanortalimmukaarnermi umiatsiamik suliartortunik maskiinanillu assartuisussamik attartortoqarpoq. Sikorsuilli pissutigalugit sapiiaramik Qaqortumut utertariaqarsimapput Nanortalimmut aqqutaata affaa qaangereeraluarlugu. Timmisartukkullu Nanortalimmukarniarneq inissaqannginneq pissutigalugu aamma iluatsinngitsoorpoq.

Sarpik aaqqissuunneqarallarsimavoq, sikusiortullu isummersoqatigeriarlugit putseqisumi sikorsuit avaqqullugit imaannakkukt 20 sømilisut avasitsigisukkut angalasoqarpoq, akunnerillu sisamat qaangiuttut ajoratik Nanortalimmut apuullutik.

Ukiut ingerlanerani kingusinnerusukkut Narsarsuarmi sulisut heliporit minnerit arfineqmarluk misissuiffigiartussavaat. Tamanna umiatsiamik ingerlanneqassaaq.

AU G U ST 2014

|

P U I L A SOQ 13

49

Sulilerfik - soraarfik Tiltrædelser - fratrædelser Sulilerpoq - Tiltrådt Ida S. Stensballe Karo A. Jeremiassen Siegmund Jacobsen Kristina Boassen Jens Sakæussen Bea K. Jensen Helga Lorentzen Semion Nielsen Nuka Eliassen

H.Narsarsuaq H.Kangerlussuaq Nerlerit Inaat Kulusuk Energitjenesten Nerlerit Inaat Paamiut Narsarsuaq Kulusuk

Tjener Souschef Kok Kontormedhjælper Driftsmedarbejder Kontor/Trafikassistent AFIS AFIS-operatør AFIS-operatør

03-06-14 11-06-14 01-07-04 05-07-14 28-07-14 01-09-14 01-09-14 01-09-14 01-09-14

Soraarpoq - Fratrådt Sivert S. Heilmann Susanne Rasmussen Christa H. Hansen Bent Heuser Sara Jakobsen Sørine Berthelsen Christian B. Reimers Flemming Hougaard Michael Hjorth Steen Edvardsen Hans Frederik Jensen Hans-Ole Aronsen

Maniitsoq Nerlerit Inaat Maniitsoq Nuuk Nuuk Kangerlussuaq Kangerlussuaq Kangerlussuaq H.Narsarsuaq H.Narsarsuaq Ilulissat Kangerlussuaq

Terminalarbejder AFIS Leder AFIS-operatør Afdelingsingeniør Kommunikationspraktikant Terminalarbejder Lastvognsmekaniker Brandmand Køkkenchef Medarbejder AFIS-operatør Fuldmægtig

04-06-14 26-06-14 30-06-14 28-07-14 31-07-14 31-07-14 31-08-14 18-07-14 07-09-14 27-06-14 31-07-14 31-08-14

... Her kan du se hvem der er blevet ansat i Mittarfeqarfiit i løbet af de seneste to måneder, hvad de skal lave og hvor i virksomheden der er ansat. Du kan også følge ansættelser og fratrædelser på Nasiffik. ... Uani takussinnavat kikkut qaammatit kingulliit Mittarfeqarfimmi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu nunamikingulliit Mittarfeqarfiimmi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu illoqarfinni

Mittarfeqarfiit takker for godt samarbejde og ønsker jer alle al held og lykke fremover. Ligeledes ser vi frem til et godt samarbejde med vore nye medarbejdere.

soraarfik - fratrædelser

50

PUILASOQ 1 3 |

AUG U S T 2 0 1 4

Sulilerfik Tiltrædelser

Qaanaaq Pituffik (Thule Air Base)

Airport Town

Upernavik

Nerlerit Inaat Qaarsut

Illulissat Aasiaat

Sisimiut

Kangerlussuaq

Kulusuk Maniitsoq Nuuk

Paamiut

Narsaruaq

CoNNeCTINg Greenland!

Upernavik ICAO: BGUK Carsten R. Thomsen, Airport Manager Tlf.: +299 964120 bguk@mit.gl/upernavik@mit.gl

Sisimiut ICAO: BGSS Bo Olsen, Airport Manager Tlf.: +299 862620 bgss@mit.gl

Narsarsuaq ICAO: BGBW Storch Lund, Airport Manager Tlf.: +299 665266 bgbw@mit.gl/narsarsuaq@mit.gl

Don’t hesitate to contact one of our Airport managers.

Qaarsut ICAO: BGUQ Ib Larsen, Airport Manager Tlf.: +299 957699 bguq@mit.gl/qaarsut@mit.gl

Maniitsoq ICAO: BGMQ Mads Pedersen, Airport Manager Tlf.: +299 813814 bgmq@mit.gl/maniitsoq@mit.gl

Kulusuk ICAO: BGKK Torben Larsen, Airport Manager Tlf.: +299 986988 kulusuk@mit.gl

Ilulissat ICAO: BGJN Hans Lyberth, Airport Manager Tlf.: +299 944140 ilulissat@mit.gl

Nuuk ICAO: BGGH Jimmy Gudmandsen, Airport Manager Tlf.: +299 349356 bggh@mit.gl/nuuk@mit.gl

Kangerlussuaq ICAO: BGSF Rita Müller, Airport Manager Tlf.: +299 841300 kangerlussuaq@mit.gl

Aasiaat ICAO: BGAA Bo Qvist, Airport Manager Tlf.: +299 892188 aasiaat@mit.gl

Paamiut ICAO: BGPT Brian B. Hjortborg, Airport Manager AU G U ST 2014 Tlf.: +299 684095 bgpt@mit.gl/paamiut@mit.gl

Together, they operate the 13 airports and 46 heliports that make up the most effective and reliable aviation infrastructure possible.

Qaanaaq ICAO: BGQQ Jesper Olsen, Airport Manager Tlf.: +299 971335 bgqq@mit.gl/qaanaaq@mit.gl

|

Nerlerit Inaat ICAO: BGCO Henrik Rosing Søltoft, Airport Manager P U I Tlf.: L A SOQ 13 51 +299 993850 cnp@mit.gl