Puilasoq 7

03 | Juni 2013

Mittarfeqarfiits personalemagasin

Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

Tema: Forretningsudvikling Niuernermik ineriartortitsineq

Leder: Blikket rettet mod målene

Aqutsisoqarfik: Isit angusassanut saatsillugit

Nyheder: Afrikabiler til Grønland Tiltrædelser - fratrædelser 25 år hos Mittarfeqarfiit Ny generation af securitymedarbejdere

Nutaarsiassat: Afrikamiut biili Kalaallit Nunaannut Sulilerfik - soraarfik Ukiuni 25-ni Mittarfeqarfinni sulinermini nalliuttorsiortoq Ilinniarneq

Aallartinneq pitsaalluinnartoq en god start

kolofon Redaktion og produktion: Hans Henrik Lichtenberg Udgivet af: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne Forside billede: 628 gange om året besøger et færgefly en af lufthavnene i Grønland. Mittarfeqarfiit har en lang række ydelser som tilbydes disse fly og mandskabet. Læs mere på side 8 om, hvorfor det er en god forretning.

kolofon Aaqqissuisoq allattorlu: Hans Henrik Lichtenberg Saqqummersitsisoq: Mittarfeqarfiit Saqqaata assiliartaa: Ukiumut 628-riarluni timmisartut angallassissutit Kalaallit Nunaannut aqqusaartarput. Mittarfeqarfiit timmisartunut taakkununnga inuttaannullu arlalinnik sullissinikkut neqerooruteqartarput. Tamatuma sooq pitsaasumik niuernerunera pillugu qupperneq 10-mi atuarit.

Imaqanerliornera| Indhold

04 Leder - Blikket rettet målene 06

Mittarfeqarfiit opruster på security

Stort potentiale for Grønland i lufthavnsdrift

Inkøb - Afrikabiler til Grønland

15 Dronerne kommer 16

Tiltrædelser - fratrædelser

25 år hos Mittarfeqarfiit

Nye plakater

Aqutsisoqarfik - Isit angusassanut saatsillugit

Mittarfeqarfiit opruster på security

Kalaallit Nunaanni mittarfeqarfinnik ingerlatsinermi

periarfissat annertuut

Afrikamiut biili Kalaallit Nunaannut

15 Dronerne kommer 16

Sulilerfik - soraarfik

Ukiuni 25-ni Mittarfeqarfinni sulinermini nalliut

torsiortoq 18

Paasissutisaat nytaat

aJu Juni p rni i l 2013

pu uii l a aso so soq q

Aqutsisoqarfik | Leder

Jens Rechnagel Lauridsen Managing Director

Blikket rettet mod målene Velkommen til det nye Puilasoq. Over hele Mittarfeqarfiit syder det i disse uger af liv og virkelyst. Foråret har selvfølgelig en del af skylden, men det skyldes også, at vi sammen har fundet en retning, og nu er begyndt at bevæge os mod målene. Det er udfordrende men samtidigt meget givende, og jeg kan se, at folk rundt om i virksomheden trives med at have nye mål i kikkerten. Der er snart ikke den gren af Mittarfeqarfiit, som vi ikke har endevendt for at se, om der kan være udviklingsmuligheder, muligheder 04

pui las oq |

J UN I 2 0 1 3

for besparelser eller nye og mere effektive måder at drive forretning på. Det giver genlyd i hele virksomheden og det omgivende samfund, og det gælder både, når vi skal sætte nye spændende projekter i søen, og når vi skal træffe de mere tunge afgørelser, som også kan have negative konsekvenser for medarbejdere og dele af organisationen. I de situationer er det særlig vigtigt, at vi holder fokus på målene og husker på, hvorfor vi skal justere vores organisation. Vi skal: først og fremmest understøtte lufthavnenes drift

operere på markedsmæssige vilkår uddelegere ansvar og give de enkelte mere råderet over deres hverdag og fagområde Når vi har disse mål i kikkerten, så bliver det klart, at vi er nødt til at handle og ændre store som små ting i organisationen. Det er en glæde at se den opbakning og forståelse, hele Mittarfeqarfiit-teamet udviser i den forbindelse, og det giver mig en stor tro på fremtiden for vores virksomhed.

Aqutsisoqarfik | Leder

Isit angusassanut saatsillugit Puilasumut nutaamut tikilluaritsi. Sapaatip akunnerini makkunani Mittarfeqarfinni tamarmi inuaqerpalaarneqarpoq sulerusussuseqarlunilu. Upernaaq tamatumunnga aamma pissutaaqataavoq, kisianni pissutaasut ilaat aamma tassaavoq, ataatsimoorluta siunnerfigeqatigiinnerput angusassagullu toraarlugit ingerlalersimagatta. Assoroornarpoq, kisianni assoroornarneranut ilutigitillugu assut pissarsinarpoq, suliffeqarfimmilu inuit nutaanik angusassatsinnik siunniussaqarnerput iluarisimaaraat. Mittarfeqarfinni suna tamaat mumillugu misissorsimavarput, ineriartortitsinissamut periarfissat, sipaarniarnermut periarfis-

sat imaluunniit niuernikkut nutaamik pitsaanerusumillu ingerlatserusulluta. Tamanna suliffeqarfimmi tamani inuiaqatigiinnilu suliffeqarfiup avataaniittuni malunniuteqqavoq, tassanilu pineqarput suliniutit pissanganartut nutaat aallartinnerat kiisalu aalajangernerit oqimaannerusut, sulisunut suliffeqarfiullu aaqqissuussaaneranut pitsaanngitsumik kinguneqarsinnaasut aalajangissagaangatsigit. Pisuni taama ittuni immikkut ittumik pingaaruteqarpoq, anguniakkatta toraarnissaat eqqaamassallugulu, sooq suliffeqarfitta aaqqissuussaanera nalimmassartariaqaripput. Uku suliassaraagut: siullermik pingaarnertullu mittarfeqarfiit ingerlanneqarnerat ikorfartussallugu niueqatigiinnermi atugas-

sarititaasut tunngavigalugit iliuuseqarneq akisussaaffiup suliakkiutiginera sulisullu ataasiakkaat ulluinnarni sulinerminni suliassaqarfimminnullu tunngatillugu namminneerlutik sulinerminnik pilersaarusiornissaannut periarsissaqartitsineruneq Anguniakkat taakkua toraarutsigit, taava suliffeqarfitta aaqqissuussaanerani aaqqitassat annertuut minnerusullu soorunami iliuuseqarfigisariaqarpagut allanngortariaqarlutigillu. Tassunga atatillugu nuannerpoq takullugu, Mittarfeqarfiit sulisuinit tapersersorneqarneq paasineqarnerlu, tamatumalu suliffeqarfik pillugu siunissaqarnerput uppernartunngortippaa. aJu Juni p rni i l 2013

pu so q uii l a aso soq

Nyheder | Nutaarsiassat

Ny generation af securitymedarbejdere Security bliver en stadig vigtigere del af Mittarfeqarfiits forretnings. Senest er 10 kursister blevet uddannet på første del af Security XP-uddannelsen, hvor e-learning spiller en stor rolle. 9. maj 2013 bestod 10 kursister første del af Mittarfeqarfiits Security XP-uddannelse. Det foregik i Kangerlussuaq, og denne gang var det under nye og forbedrede forhold. Ny teknologi er taget i brug for at lære kursisterne at finde farlige genstande. Ved hjælp af et avanceret computerprogram kan kursisterne undersøge baggage ligeså godt, som hvis de stod ved en scanner ude i lufthavnen. Det er et stort fremskridt og teknologien gør det blandt andet muligt, at kursisterne kan træne under realistiske forhold mellem kurserne, uanset hvor de er. ”Der stilles større og større krav til security, og det er nødvendigt, at vi uddanner personale til at løse den udfordring. Vores security XP-kursus er adgangen til at kunne håndtere bagage- og person-tjek, både hos os i Mittarfeqarfiit og i andre lufthavne,” siger driftsleder Steen Rohde, der var med på Security XP-kurset som instruktør. Security XP foregik denne gang udelukkende på grønlandsk. Kurset varede fjorten dage og det er starten på en uddannelse, der varer seks måneder. Første uge gennemgik teori, oplæring og træning i kursuslokalet. Her blev kursisterne trænet grundigt i scanning af baggage via et CBT-modul (Computer Based Training), der meget realistisk viser scanninger af baggage, som kursisterne skal finde forbudte genstande i. Træningsmodulet indeholder også beskrivelser af en lang række genstande, og man kan eksempelvis se genstandene fra flere forskellige vinkler. Første uge blev afsluttes med en teoretisk prøve. Anden uge af kurset bestod af praktiske øvel-

Juni 2 0 1 3

pui laso q

ser. Kursisterne overtog en stor del af security i bagagekælderen, på flyvepladsen og ved checksteder. Her skulle de indøve rutiner med blandt andet personcheck og procedurer for særlige sikkerhedszoner omkring gates og fly. Anden uge blev ligeledes afsluttet med en praktisk prøve, hvor kursisterne skulle vise deres tillærte færdigheder. Det er Steen Rohde, Lars Goliathsen og Mads Petersen, der har afviklet kurset. Sikkerhedschef, Jens Chr. T. Nielsen siger: ”Kurset var fuldt booket, og vi forventer os meget af det. Vi har denne gang kørt kurset på grønlandsk, hvilket jeg betegner som en succes, og der er fra mig stor ros til instruktørerne. Derudover har vi taget nogle nye IT-redskaber i brug, som kursisterne kommer til at buge på egen hånd efterfølgen-

Det er en kunst at finde farlige genstande i baggage. På få sekunder skal man med 80 pct. sikkerhed kunne udpege en farlig genstand.

de. Det kommer til at foregå ude på lufthavnene, som i første omgang skal have to computere med CBT-softwaren installeret, i turnus. Dermed kan kursisterne selv tage undervisningstimer, når det passer dem.

De nyuddannede kursister er / Pikkorissartut nammasserlaat tassaapput:: Joel Smukk Kalia, Abilone Goliathsen, Elisa Madsen, Charles Nielsen, Andreas Sakariassen, Frits Villads Lyberth, Morten Siegstad, Frans Heilmann, Randi Lundblad og Niels Pavia Egede. På billedet ses også Steen Rohde, Lars Goliathsen og Mads Petersen.

Nutaarsiassat | Nyheder Imaqanerliornera| Indhold

Sillimaniarnermi sulisuni kinguaariit nutaat Sillimaniarneq Mittarfeqarfiit niuernermik ingerlatsinerani suli annertunerusumik pingaarutilimmik inissisimassaaq. Pikkorissartut qulit Security XP-mi ilinniartitaanerup immikkoortua siulleq naammasseqqammerpaat, tassanilu inernetikkut ilinniarneq, e-learning, pingaarutilimmik inissisimavoq. 9. maj 2013 pikkorissartut qulit Mittarfeqarfiit ilinniartitsissutaata Security XP-p immikkoortua siulleq naammassillugu angusipput. Tamanna Kangerlussuarmi pivoq tamatumuunakkullu atugassarititaasut nutaajullutillu pitsanngorsagaapput. Teknologii nutaaq pikkorissartut nassatanik ulorianartunik ujarlerneranni atorneqarpoq. Computerprogrammi nutaaliaasoq atorlugu pikkorissartut mittarfimmisulli scannerip eqqaanitut ittutut nassatat misissorsinnaavaat. Alloriarnerujussuuvoq teknologiilu atorlugu ilaatigut pikkorissartut sumiikkaluarunilluunniit pissutsit piviusorpalaartut atorlugit sungiusarsinnaanerat ilaatigut periarfissaavoq. â&#x20AC;?Sillimaniarnermi piumasaqaatit annertusingaluttuinnarput, unammilligassarlu tamanna naammassiniarlugu sulisutta ilinniartinneqarnissaat pisariaqarpoq. Security XP-mik pikkorissartitsinerput aqqutigalugu nassatanik angalasunillu misissuinissaq Mittarfeqarfinni mittarfinnilu allani ingerlatsisinnaanermik kinguneqassaaq,â&#x20AC;? taama ingerlatsinermi aqutsisoq Steen Rohde, Security XP-mi pikkorissartitsinermi ilitsersuisutut peqataasoq oqarpoq. Security XP-mik pikkorissarneq tamatumuunakkut kalaallisuinnavik ingerlanneqarpoq. Pikkorissarneq ullunik 14-inik sivisussuseqarpoq, tassaallunilu ilinniartitaanerup qaammatinik arfinilinnik sivisussuseqartup aallarniutaa. Sapaatip akunnerani siullermi pikkorissartut inimi pikkorissartarfiusumi atuagarsorput, ilinniartinneqarput sungiusartinneqarlutillu. Tassani pikkorissartut CBT-moduli (Computer Based Training), nassatanik piviusorsiortorujussuarmik scannerut atorlugu nassatanik nassassallugit inerteqqutigineqartunik scannerinermik sukumiisumik sungiusartinneqarput. Sungiusaat aamma

nassatanik assigiinngitsunik takunnissinnaasumik imaqarpoq, taannalu aamma atorlugu nassatat vinkilinit assigiinngitsuniit takuneqarsinnaapput. Sapaatip akunnera siulleq atuagarsornermik misilitsinnermik naggaserneqarpoq. Sapaatip akunnerata aappaa misileraalluni sungiusarnermut atorneqarpoq. Pikkorissartut nassatanik inissiisarfimmi, mittarfimmi nassatanillu misissuisarfimmi sillimaniarnermik misissuisarfiit sungiusarfigivaat. Tassani sillimaniarnermi misissuinermi iliuuserineqartussat aalajangersimasut sungiusarpaat, soorlu assersuutigalugu inunnik misissuineq kiisalu sillimaniarnermi immikkut ittumik eqqumaffigineqartussat isertarfiup timmisartullu eqqaanniittut. Pikkorissarnermi sapaatip akunnerata aappaa sungiusarnermut aamma atorneqarpoq, tassani pikkorissartut ilinniarsimasatik takutissorpaat. Steen Rodhe, Lars Goliathsen aamma Mads Petersen pikkorissartitsinermik ingerlatsisuupput.

tumuunakkut kalaallisut ingerlapparput, tamannalu iluatsilluartutut isigaara, ilitsersuisullu uanga tunginnit annertoorujussuarmik nersualaarneqarput. Taakkua saniatigut IT-mut atortorissaarutit nutaat atorsimavagut, pikkorissartut kingusinnerusukkut nammineerlutik atugassaat. Taakkua mittarfinni atussavaat, aallaqqaataanilu qarasaasiat CBT-mik programmilli paarlakaajaallutik atortassavaat. Pikkorissartut taamaasillutik namminneq piffissaqaraangamik ilinniartarsinnaapput.

Nassatat ulorianartut nassaariniarnerat ajornaatsuinnaaneq ajorpoq. Sekundialuit ingerlaneranni 80 procentimik qularnaatsigisumik nassatat ulorianartut nassaarisinnaasariaqarput.

Sillimaniarnermut pisortaq Jens Chr. T. Nielsen oqarpoq: â&#x20AC;?Pikkorissarnermi inissat tamarmik ulikkaaqapput, pikkorissartunullu isumalluaatigut annertoqaat. Pikkorissartitsineq tama-

aJu p rni i l 2013

p u i l a so soq q

Tema: Forretningsudvikling Et lille team bestående af adm. direktør Jens Lauridsen og udviklingschef Svend Christiansen et sat sammen for at finde nye indtægtskilder og optimere de eksisterende. Teamet går under navnet ”Forretningsudvikling”, og her i Puilasoq vil vi løbende følge deres arbejde og den nye kommercielle tankegang i Mittarfeqarfiit.

Stort potentiale for Grønland i lufthavnsdrift Det er eftermiddag 8. april 2013. En Cessna Grand Caravan 208 vandflyver fra Goose Bay Airport slår landingshjulene frem og lander i Nuuk Lufthavn. Ud af maskinen stiger, i sol og støv, en ældre mand med Raybans, stort hvidt skæg og umiskendelig amerikansk accent. Hans rejse er først lige begyndt. De kommende dage er hans opgave at få det farverige fly fragtet til kunden i Sri Lanka så hurtigt, billigt og sikkert som muligt. Men først en kop kaffe og en optankning med udsigt over Godthåbfjorden. Det er en lang tur men også en tur, hvor Mittarfeqarfiit yder en række services, som gør, at piloten og hans selskab har valgt at lande i netop Nuuk på ruten rundt om den halve klode. Transport af fly, også kaldet færgeflyvning, er en interessant forretning for Mittarfeqarfiit. De enkelte fly som transporteres over Atlanten bliver på årsplan til mange. I 2012 besøgte 628 færgefly vores lufthavne. En ting er, at de lander og letter og dermed betaler startsafgift. Men

Mittarfeqarfiit tjener også på, at sælge brændstof, hangarleje, catering, motorvarme og meget andet. Vi har kapaciteten, produkterne og faciliteterne Mogens Andreas Nathansen, der er økonomidirektør hos Mittarfeqarfiit, siger: ”Vi har 24 forskellige services, som vi fakturerer færgeflyene for. Sidste år omsatte vi for mere end 6,5 millioner kroner alene på denne type opgaver, og det niveau har ligget nogenlunde stabilt de sene-

ste år. Kun finanskrisen har lagt en dæmper på udviklingen omkring 2008.” Mogens Andreas Nathansen kan sagtens forestille sig, at denne type opgaver vil vokse i fremtiden. Mittarfeqarfiit har kapacitet og faciliteter til en betydelig udvidelse, der vil kunne ske uden væsentlige investeringer. ”Et uanet økonomisk potentiale” Det samme gælder de opgaver Mittarfeqarfiits lufthavne løser for kunder, mens de flyver - de såkaldte ETOPS-aftaler. En åben lufthavn inden for en bestemt radius er et sikkerhedskrav til flytrafikken, og det er en kerneydelse, som lufthavne stiller til rådighed og tager sig betalt for uden for normal åbningstid. Indtægter fra ETOPS-aftaler bidrager i høj grad til økonomien i vores store lufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq: ”Det er en rigtig god forretning med de åbningsaftaler, og der er et uanet økonomisk potentiale i det for både os i Narsarsuaq, resten af virksomheden og faktisk hele Grønland,” siger AFIS-leder fra Narsarsuaq Lufthavn, Hans Mouzynsky.

Enlige svaler, turister og transport af fly kaldes “færgeflyvning. Denne trafik udgør en stigende forretningsmulighed for Mittarfeqarfiit. De køber i alt 24 forskellige services af Mittarfeqarfiit.

pui las oq |

J UN I 2 0 1 3

Grønland som transport-hub Hans vision er, at Grønlands atlantlufthavne bliver et transport-hub mellem USA og Europa. I

Tema: Forretningsudvikling

Hvad er et færgefly? Nej, det er ikke færge med vinger på. –Og dog. Et færgefly er normalt et fly, der skal transporteres fra det ene sted til det andet. Der flyves ikke for passagerernes eller lastens skyld, men udelukkende for flyets skyld. Mittarfeqarfiit definerer dog for nemheds skyld al ikke-kommerciel flyvning som færgeflyvning.

forvejen flyver maskinerne henover Grønland, og det i stort tal. Alene i Narsarsuaq flyver der på en almindelig dag op til 200 kommercielle maskiner henover landingsbanen. Hvis blot ét af disse fly valgte at have en åbningsaftale med en af vores atlantlufthavne, så ville det betyde ca. en halv million kroner i kassen. Om måneden vel at mærke. Transportfirmaerne kunne eksempelvis benytte vores lufthavne til at fordele deres last direkte til destinationerne i Europa og USA, og ruteflyene kunne vælge vores internationale lufthavnsanlæg som naturlige samarbejdspartnere i forbindelse med en lang række services. Nu skal vi lære hinanden at kende ”Problemet er, at de ikke kender os. De ved ikke, at vi tilbyder samme ydelser som lufthavne i Island og Canada. De kender heller ikke vores introduktionsrabatter og faciliteter i lufthavnen. Omvendt kender vi heller ikke dem, og vi skal derfor ud og ud finde de rette kontakter i selskaberne og sælge

vores ydelser ind,” fortæller Hans Mouzynsky. I øjeblikket tjener Narsarsuaq lidt over et par millioner kr. årligt på åbningsaftaler, men beløbet kunne sagtens have et nul mere på, hvis potentialet blev udnyttet bedre. Styr på aftalegrundlaget Flyselskaberne, der af sikkerhedsmæssige årsager skal have åbningsaftaler med lufthavne på deres ruter, undlader ofte at informere om, at deres fly vil benytte Mittarfeqarfiits atlantlufthavne til nødlanding, hvis det skulle komme dertil. Det viser de flyveplaner, som Hans Mouzynsky har fået udleveret fra flere store selskaber:

I alle tilfælde er der god ræson i at få et nærmere forhold til alle de aktører, der benytter luftrummet over Grønland – uanset om det er vores gamle samarbejdspartnere, eventyren i en lille Cessna eller ruteflyene, der for det mest befinder sig 30.000 fod over vores landingsbaner.

”Vores store opgave er nu at gå til selskaberne og få klarhed over i hvor høj grad, de rent faktisk benytter sig af, at vi står til rådighed uden at betale åbningsafgift. Dernæst skal vi oplyse om vores services og give dem nogle gode tilbud. Vi skal ganske enkelt skabe klarhed og promovere os selv på en helt anden måde, end vi har gjort hidtil,” lyder det fra Hans Mouzynsky.

... Forretningsudvikling på Nasiffik Følg Forretningsudviklings arbejde på Nasiffik under Nyheder og under “Fagområder”. Læs også om forretningsudvikling på Mittarfeqarfiits hjemmeside www.mit.gl under menupunktet “Kommercielt” aJu p rni i l 2013

p u i l a so q soq

Niuernermik ineriartortitsineq: Suleqatigiit pisortaanermik Jens Lauridsenimik aamma ineriartortitsinermut pisortamik Svend Christiansenimik inuttallit isertitsissutaasinnaasunik nutaanik kiisalu pioreersut isertitsissutaasinnaanerannik annertusaanissamik suliaqartussat suleqatigiittussanngorsimapput. Suleqatigiit ”Niuernermik ineriartortitsineq”-mik taaguuteqarput Puilasumilu sulinerat kiisalu Mittarfeqarfinni niuernissamik eqqarsartariaaseqarneq nutaaq ingerlaavartumik malinnaaffigissavagut.

Kalaallit Nunaanni mittarfeqarfinnik ingerlatsinermi periarfissat annertuut Ualikkuuvoq apriilip arfineq pingajuat 2013. Cessna Grand Caravan 208 immamut mittartup Goose Bay Airportimeersup asakkaasuni anillatsippai Nuuk International Airportimullu milluni. Angut utoqqasaaq Raybannilik, qaqortunik umilik paatsuugassaanngitsumillu ameerikkamiusut erinalik seqinnarissumut pujoralattumullu timmisartumiit anivoq. Angalanera aatsaat aallarteqqammerpoq. Ulluni aggersuni angutip taassuma suliassaraa, timmisartup qalipaatigissup sullitamut Sri Lankamiittumut sukkasuumik, akikitsumik isumanaannerpaamillu sapinngisaq tamaat apuutigasuarnissaa. Kisianni siullermik Nuup Kangerlua isikkivigalugu kaffisoqqaartariaqarpoq timmisartorlu orsersoqqaartariaqarluni. Aqqutaa takisoorujussuuvoq, kisianni Mittarfeqarfiit kiffartuussisinnaanerat pissutaalluni timmisartortartup timmisartuutileqatigiiffiatalu nunarsuup affaa silaannakkut angalanermi Nuummi nunninnissaq toqqarsimavaat. Timmisartunik angallassineq, aamma timmisartunik assartuutinik timmisartuussinermik taaneqartartoq, Mittarfeqarfinnut niuernermi ingerlataavoq soqutinartoq. Timmisartut ataasiakkaat Atlantiku qulaallugu assartuussisartut ukiumut

amerlasarput. 2012-imi timmisartut asartuutit 628-t mittarfitsinnut mipput. Taakkua mittarput tingisarlutillu taamaasillutillu tinginermut atatillugu akitsuummik akiliisarlutik. Kisianni Mittarfeqarfiit aamma orsussaarniarnermut, timmisartunut unnuisarfimmik unnuisitsinermut, nerisaqarnermut, motoorip kissassimaartinneranut allarpassuarnillu aningaasarsiuteqartarpoq. Piginnaasat, pisiassat atortussallu pigivagut Mogens Andreas Nathansen, Mit-

pui las oq |

J UN I 2 0 1 3

tarfeqarfinni aningaasaqarnermut pisortaq, oqarpoq: ”Kiffartuussinerit assigiinngitsut 24-t timmisartunut assartuutinut fakturaliarisarpagut. Siorna 6,5 mio. kruunit sinnerlugit sulianit taamatut ittunit kaaviiaartippagut, taamatullu isertitaqartarnerput ukiuni kingullerni taama annertussuseqarsimavoq. Aningaasaqarnikkut nunarsuarmi ajornartorsiornerup kisimi ineriartorneq 2008-mi annikillisissimagaluarpaa.” Mogens Andreas Nathansenip takorloorluarsinnaava, suliassat taamatut ittut siunissami suli annertunerulernissaat. Mittarfeqarfiit annertunerusumik aningaasaliissuteqaqqaarani annertusisitsinissaminut pisinnaavoq atortussaqarlunilu. ”Aningaasatigut periarfissaq ilisimaneqarsimanngitsoq” Tamanna aamma Mittarfeqarfiit mittarfinni sullitanut, taakkua timmisartortillugit, naammaasisartagaannut attuumassuteqarpoq – isumaqatigiissutit ETOP-inik taaneqartartut. Timmisartunut mittarfik ammasoq aalajangersimasumik raadiusip iluani timmisartornermi isumannaallisaanermi piumasaqaataavoq, taannaavorlu kiffartuussineq pingaaruteqartoq, timmisartunut mittarfiit periarfissar-

Niuernermik ineriartortitsineq:

Timmisartoq assartuisartoq sunaava?

Naamik, tassaanngilaq umiarsuaq assartuut sululik. -Taamaattorli. Timmisartoq assartuisartoq timmisartuuvoq nalinginnaasoq, piffimmiit piffimmut ingerlanneqartussaq. Ilaasut nassatalluunniit pillugit timmisartuussinermut atorneqarneq ajorpoq, timmisartorli pillugu timmisartuussisoqartarluni. Ajornannginaariniarlutali timmisartuussinerit inuussutissarsiutigalugu timmisartuussinerunngitsut assartuussilluni timmisartuussinernik taasarpagut.

ititaat ammanerullu nalinginnaasup avataani ammanermut akiliisitsissutigineqartartoq. Isumaqatigiissutit EPOS-it mittarfinni angisuuni Kangerlussuarmi Narsarsuarmilu annertuumik aningaasatigut isertitsissutaasarput: ”Ammanermut isumaqatigiissutit niuernermi isertitsissutaalluartarput, aningaasatigullu isertitsissutissatut periarfissaavoq Narsarsuarmi, suliffeqarfiup sinnerani aammalu Kalaallit Nunaanni tamarmi ilisimaneqarsimanngitsoq,” Mittarfik Narsarsuarmi AFIS-imi aqutsisoq Hans Mouzynsky oqarpoq. Kalaallit Nunaanni assartuinermi aqqusaartarfittut Hansip takorluugaa tassaavoq, Kalaallit Nunaanni mittarfiit timmisartunit Atlantiku qulaallugu USAmiit Europamut ingerlaartartunut aqqusaartarfiunissaat. Timmisartorpassuit maanna Kalaallit Nunaat qulaattarpaat. Narsarsuarmiinnaq ullormi nalinginnaasumi ataatsimi timmisartut ilaasunik angallassisut 200-t missaanniittut mittarfik qulaattarpaat. Taakkunannga timmisartoq ataasiinnarluunniit Atlantiku qulaallugu timmisartunut mittarfiutitta ilaannik ammanermut isumaqatigiissusioraluarpat, taava millionip affaata missaanik isertitsissutaasassagaluarpoq. Maluginiarlugu, qaammammut. Suliffeqarfiit assartuinermik ingerla-

taqartut mittarfiutigut atorlugit nassataminnik toqqaannartumik Europamut USA-mullu arsartukkaminnik agguaassisarsinnaapput timmisartunullu nunanit tamalaaneersunut mittarfiutigut kiffartuussinernut arlalinnut atatillugu pissusissamisuuginnartutut suleqatissatut toqqartarsinnaallugu. Maanna immitsinnut ilinniassaagut ”Ilisarisimanngimmatigut ajornartorsiutaavoq. Islandimi Canadamilu mittarfinni kiffartuussinernit assigannik kiffartuussisartugut naluaat. Sullitanut nutaanut akikillisaalluta neqerooruteqartartugut mittarfinnilu atortoqartugut ilisimanngilaat. Uagullu aamma taakkua ilisarisimanngilagut, taamaattumillu suliffeqarfinni attavissat eqqortut nassaariniassavagut kiffartuussissutigisartakkattalu tuniniarnissaat siunertaralugu attavigissallutigit,” Hans Mouzynsky oqaluttuarpoq. Maannakkut Narsarsuaq ukiumut millionnip affaanut ammanermut isumaqatigiissutitigut isertitsisarpoq, kisianni kisitsit taanna 0-imik ataatsimik ilaneqaqutsoorsinnaagaluarpoq, periarfisat atorluarneqarnerusuuppata. Isumaqatigiissuteqarnissamut tunngavissat ersarissut Timmisartuutileqatigiiffiit, sillimaniarneq pissutigalugu ingerlaarnerminni mittarfinnik ammanissamik

isumaqatigiissuteqartussat, Mittarfeqarfiit Atlantiku qulaallugu timmisartunik mittarfiit sillimaniarnermut nunniffissatut atussallugit ilisimatinngitsuukulasarpaat. Tamanna timmisartornissamut pilersaarutini, Hans Mouzynskyp timmisartuutileqatigiiffinnit angisuunit arlalinnit pisaani takuneqarsinnaavoq: ”Maanna suliassarput tassaavoq, timmisartuutileqatigiiffiit attaviginissaat paasiniarlugulu, ammanermut akitsuummik akiliinatik piareersimasarnerput qanoq annertutigisumik atortarneraat. Tamatuma kingorna kiffartuussissutigisartakkagut pillugit oqaluttuutissavagut neqerooruteqarfigalugillu. Ersarissaassaagut allatoqqissaarlu maannamut nittarsaattarnitsitut nittarsaalluta,” Hans Mouzynsky oqarpoq. Qanoq ikkaluarpalluunniit Kalaallit Nunaata silaannartaanik atuisunut attaveqarnerulernissatsinnut pissutissaqarpugut – suleqatigisartagatoqqagut, misigisassarsiortoq Cessnamik mikisumik timmisartumut ilaalluni aqqusaartoq imaluunniit timmisartut aalajangersimasumik ingerlaartut, tamatigupajaaq mittarfitsinnik isikkanik 30.000-inik qutsitsigisumi qulaassisartut eqqarsaatigalugit.

p u i l a so q soq

Nyheder | Nutaarsiassat

Afrikabiler til Grønland Nogle gange er ny teknologi ikke det bedste. Til særlige forhold kan det være smartere med enkle og gennemprøvede løsninger. Det gælder biler, der skal udsættes for hård behandling i fjerne egne. Netop nu undersøger Indkøb muligheden for at købe de såkaldte ”Afrikabiler” til brug i lufthavnene fremover. I Afrika og Mellemøsten leverer flere bilproducenter simplere versioner af deres firehjulstrækkere. De har typisk ekstra stor motor, men til gengæld er der sparet på teknikken. Fordelen er, at det er nemt at reparere bilerne uden specialudstyr og særligt uddannet personale.

I øjeblikket er Indkøb ved at afklare om afrikabilerne kan blive godkendt til brug i Grønland. Hvis det kan lade sig gøre, vil der i første omgang blive indkøbt to biler, og med tiden vil hele Mittarfeqarfiits vognpark af firehjulstrækkere blive udskiftet med afrikabiler.

”De er simple og driftsikre og nemme at reparere, fordi de ikke har så meget elektronik og funktioner, som vi alligevel ikke har brug for,” siger indkøbschef Martin Nielsen.

De afrikabiler Indkøb har i kikkerten kan fås med hardtop, enkeltog dobbeltkabine. Der er tale om Toyota Landcruisere i tre modeller.

Moderne firehjulstrækkere er designet til trafikale forhold, hvor de den ene dag skal kunne køre 160 km. i timen på en motorvej, og den anden dag skal de køre på en stenet bjergvej. Hvis noget fejler, så sørger avanceret elektronik for at gøre opmærksom på, at man skal køre til et autoriseret værksted, hvor en specialist udskifter de pågældende dele. Det er fint de fleste steder i verden, men i afsides egne som på den afrikanske savanne eller i grønlandske lufthavne gælder andre spilleregler. Her kører man aldrig over 80 km. i timen, og det er en stor fordel, hvis man selv kan reparere bilen med almindeligt værktøj. Der er ingen autoriserede værksteder i nærheden, og komfort kommer i anden række til fordel for driftsikkerhed.

pui las oq |

J uni 2 0 1 3

Interessen for afrikabiler skyldes først og fremmest driftsikkerhed. De er nemlig ikke billigere end de normale varianter.

... Indkøb på Nasiffik

Følg indkøbsafdelingens arbejde på Nasiffik under Fagområder – Indkøb. Her kan du også finde Mittarfeqarfiits nye indkøbspolitik og indkøbskatalog.

Nyheder | Nutaarsiassat

Afrikamiut biili Kalaallit Nunaannut Ilaannikkut teknologii nutaaq pitsaanerpaaneq ajorpoq. Pissutsinut immikkut ittunut aaqqiissutit ajornaatsut misilittarneqarsimasullu pitsaanerusarput. Tamanna biilinut avinngarusimasuniittussanut tunngavoq. Maannakkoqqissaaq Pisiniartarnermut Immikkoortortaqarfiup maannakkoqqissaaq biilit ”Afrikamiut biiliinik” taaneqartartut siunissami mittarfinni atorneqalernissaat siunertaralugu pisiarissallugit periarfissaqarnersoq misissorpaa.

Afrikkami Kangianilu Qiterlermi biililiortartut biilit assakaasullit aasakaasuit sisamat tamarmik noqitsissutillit pisariinnerusut tuniniartarpaat. Taakkua immikkut ittumik angisuumik motooreqakkajuttarput, taamaattorli teknikkip tungaatigut torrallatarujussuunatik. Pitsaaqutaa tassaavoq biilit immikkut ittumik atortulernani immikkullu ittumik ilinniarsimasunit iluarsaanneqartariaqanngimmata.

naanerallu qularnaatsuulluni kiisalu iluarsaakkuminaatsuullutik, elektronikkertaqarpiannginnamik pisariaqartinngisatsinnik,” pisiniartarnermut pisortaq Martin Nielsen oqarpoq.

”Ajornaatsuupput ingerlasin-

Biili arlaannik ajoquteqalerpat elektronikkip nutaaliaasorujussuup isumagisarpaa malugniaqqullugu, biili biilinik iluarsaassisarfimmukaateqqunissaa, tassanilu immikkut ittumik ilisimasallip taarsigassat taarsissavai.

En Toyota Land Cruiser HZJ 76, der har fået kælenavnet “Afrikabil” fordi den ofte bruges i uvejsomt terræn i Afrika og andre steder, hvor der er langt til værksteder. Toyota Land Cruiser HZJ 76, taaguuserneqarsimasoq “Afrikamiut biiliat”, Afrikkami allanilu biilinik iluarsaasarfinnut ungasittumiittuni, aqqulluttumi tikikkuminaatsumilu atorneqakkajuttarnini pissutigalugu taama taaneqarsimasoq.

Biilit nutaaliaasut asakkasuini sisamat tamarmik noqitsissutillit ima sanaajupput, ullut ilaanni nalunaaquttap akunneranut 160 kilometerinik sukkassuseqarlutik ingerlasinnaasariaqarput, ullullu tullia qaqqakkoortariaqartarlutik.

Nunarsuup ilaani tamanna ajunngilaq, kisianni avinngarusimasuni, soorlu Afrikkami imaluunniit Kalaallit Nunaanni mittarfinni malittarisassat allarluinnaat atuupput. Taakkunani nalunaaquttap akunneranut 80 kilometerit qaangerneqarneq ajorput, nammineerluni biili atortunik nalinginnaasunik atortoqarluni iluarsaassinnaagaanni.

saanik pingaarnerutinneqarneq ajorpoq. Piffissami matumani Pisiniartarnermut Immikkoortortaqarfiup biilit Afrikameersut Kalaallit Nunaanni akuerineqarsinnaanersut misissorpai. Ajornassangippat, biilinik marlunnik pisisoqassaaq siunissamilu Mittarfeqarfiit biilii biilinik sisamanik assakaasunik noqittulinnik afrikkameersunik taarsersorneqassapput. Biilit afrikameersut pilerigisagut hardtopilerlugit, ataasiuttakkamik marluuttakkamillu aquttarfeqartillugit pineqarsinnaapput. Tassani pineqarput Toyota Landcruiserit assigiinngitsut pingasut. Biilinut afrikameersunut soqutiginninnermut pissutaasoq pingaarneq tassaavoq biilit taakkua ingerlanissaminnut qularnaatsuummata. Taakkua biilinit nalinginnaasunit akikinnerunngillat.

Biilinik iluarsaasarfeqanngilaq akuerisaasunik ilorrisimaarnerlu ingerlatsinerup qularnaatsuunis-

Ju NI 2013

p u i l a so q

Nyheder | Nutaarsiassat

Dronerne kommer! Ubemandede luftfartøjer, også kaldet droner, UAV (eng. unmanned aerial vehicle) eller UAS (eng. Unmanned Aircraft Systems) - som Trafikstyrelsen benævner dem , er mest kendt fra nålestiksoperation i terrorbekæmpelse og science fiction film, men de kan bruges til meget andet – ikke mindst her i Grønland. En drone med GPS og video udstyr kan

markedet, så vi ser, at Nordamerika

fjelde, og på sigt vil dronerne også

opmåle mere præcist end en landmåler

i dag er førende på UAV/UAS områ-

skulle bruge vores lufthavne. Den ame-

på jorden og meget hurtigere. Det kan

det”. Man kan læse mere om reglerne

rikanske rumfartsorganisation NASA

bruges til alt lige fra anlægsarbejder, til

på Trafikstyrelsens hjemmeside.

har allerede benyttet landingsbanen i

overvågning af is, til optælling af mo-

Kangerlussuaq til start og landing af

skusokser. Længere ude i fremtiden vil

Begrænsningerne kan dog vendes til

avancerede førerløse fly, og andre min-

droner kunne bruges til godstransport,

en fordel. Testflyvninger af førerløse

dre testflyvninger har fundet sted flere

men det er ikke kun fantasien der sæt-

fly er vanskelige i USA og Europa.

steder i landet.

ter grænser. Også regler for lufttrans-

Her er luftrummene allerede fyldte

port gør det i dag umuligt at anvende

med fly, men Grønland kunne blive et

dronerne til fragtflyvninger i rute.

interessant sted at teste førerløse fly

...

Der er droner i luften over vores

Mulighederne for førerløse fly er man-

i stor skala.

ge. De ligger ikke under for pilotens psykiske og fysiske begrænsninger som

”Vi forventer, at der på europæisk

eksempelvis stress, træthed, fejlvurde-

plan vil komme et revideret regelsæt

”Vi har meget store områder, hvor vi

ringer og g-påvirkninger. De er billige

i 2018, som i praksis åbner for at

kan lukke luftrummet af til fordel for

i drift og kan transportere avanceret

førerløse fly kan lette og lande i vores

testflyvninger, og det er en spænden-

måleudstyr og kameraer til en brøk-

lufthavne. Teknologierne er så udvik-

de mulighed, som vi vil arbejde på at

del af den pris, som et bemandet fly

lede, at det kunne ske allerede nu,

udvikle. UAV/UAS er et meget stort

koster. I flere tilfælde er de også blevet

men reglerne begrænser i dag mulig-

marked, som alle flyproducenter er

brugt civilt ved særlige farlige flyvnin-

hederne,” fortæller driftsdirektør Niels

involveret i. Alene det, at halvdelen

ger. Det kan være steder med stærk

Grosen fra Mittarfeqarfiit.

af USA´s flyvevåbens piloter i øjeblikket uddannes til at fjernstyre droner,

radioaktivitet eller i nærheden af aktive Han fortsætter:

vulkaner. Førerløse fly i Grønland kan eksempelvis bruges til meget præcis opmåling.

”De amerikanske regler er mere flek-

siger noget om potentialet,” siger Niels Grosen.

sible og bedre tilpasset industrien og

Mere præcis opmåling af landingsbaner Asiaq - Greenland Survey - stod i maj for en demonstration af en X100 drone med udstyr til landopmåling. Den kan bruges til projektering af lufthavne. ... Testflyvningen foregik ved Store Malene i god afstand til Nuuk Lufthavn. Asiaq - Greenland Surveys Gatewings X100 drone kan overflyve op til 100 ha på 45 minutter og indsamle 976.000 punkter i sekundet, som danner grundlag for en meget detaljeret kortlægning. Hos Mittarfeqarfiit vil præcis og billig opmåling være en fordel i forbindel-

pui las oq |

J UN I 2 0 1 3

se med udvidelser og etablering af landingsbaner. Afdelingsingeniør hos Mittarfeqarfiit, Bent Heuser, siger: ”Opmåling er i dag et stort arbejde og en stor udgift, når vi projekterer landingsbaner. Når droneteknologien bliver mere udbredt, vil prisen falde drastisk, og vi vil med mere præcise opmålinger bedre kunne bestemme, hvor meget masse, der skal flyttes,

hvilket igen kan være med til sænke omkostningerne.” Bent Heuser henviser til, at det koster op mod 2.000 kr. at flytte en kubikmeter jord i forbindelse med anlæg af landingsbane. Der skal som regel flyttes flere hundrede tusinde kubikmeter jord, og derfor kan der være en stor besparelse i at have helt præcise data.

Nyheder | Nutaarsiassat

Fjernstyrede kontroltårne Det er ikke kun fly, der i fremtiden vil blive førerløse. I øjeblikket testes ubemandede kontroltårne flere steder, blandt andet på Værøy Heliport i Norge.

Avinors fjernstyrede tårn har 14 HD-kameraer, et zoom kamera, et IR-kamera og mikrofoner monteret.

“Udfra, hvad vi har set hidtil, har jeg stor tillid til dette. Lyd og videokvaliteten er så god, at det er næsten som at være i et rigtigt tårn. Derudover har vi både bevægelses- og radarsporing af fly på skærmen, og et IR-kamera, der giver os mulighed for at se langt flere detaljer i mørke, end vi kan fra et almindelig tower nu, “ siger hun.

Instrumenterne transmitterer signaler til en AFIS-arbejdsstation placeret på Bodø Lufthavn, hvor lufttrafikken afvikles i en prøveperiode. AFIS-operatør Ann Mari Hilsund siger:

I løbet af 2013 vil Røst Lufthavn også blive koblet på centralen i Bodø. Det skal dermed testes om én AFIS-medarbejder vil kunne håndtere flere lufthavne samtidigt.

... Piloter, der lander på Værøy Heliport i Nordnorge modtager detaljerede oplysninger om trafik, vejr- og landingsbetingelser fra AFIS-operatøren i Bodø, som ligger omkring 90 km væk.

AFIS-medarbejder hos Avinor, Ann Mari Hilsund, fjernstyrer Værøy lufthavns kontroltårn fra Bodø 90 kilometer derfra.

“Udfra, hvad har set hidtil, har jeg stor tillid til dette. Lyd- og videokvaliteten er så god, at det næsten er som at være i et rigtigt tårn,” siger AFISoperatør Ann Mari Hilsund.

På en storskærm har AFIS-medarbejderen overblik over lufthavne, der ligger langt væk.

aJu p rni i l 2013

p u i l a so q soq

Nyheder | Nutaarsiassat

Silaannakkut angallatit inuttaqanngitsut takkutilerpoq! Silaannakkut angallatit inuttaqanngitsut, aamma dronenik, UAV-nik (tuluttut unmanned aerial vehicle) imaluunniit UAS-inik (eng. Unmanned Aircraft Systems) - Angallannermut Aqutsisoqarfiup taasarpai, tamakku ajutumeeriniarnermik akiuiniarnermut atatillugu saassussisarnernut imaluunniit filminut siunissami pisussatut pisuusaartitanut atatinneqarnerusarput, allarpassuarnulli atorneqarsinnaallutik – minnerunngitsumik maani Kalaallit Nunaanni. ... Qaqqatta qulaanni silaannakkut angallatit inuttaqanngitsut angallapput, siunissamilu aamma mittarfiutitsinni atorneqalersussaallutik. Amerikamiut silaannarsuaq pillugu suliffeqarfiat timmisartunut atortorissaarutinik nutaaliaalluinnartunik atortulinnut inuttaqanngitsunut Kangerlussuarmi mittarfik qangattarfigisareerpaat miffigisareerlugulu misileraallunilu timminerit nunami maani piffinni allani aamma ingerlanneqartareerlutik. Timmisartunik inuttaqanngitsunik angallannissamut periarfissarpasuaqarpoq. Tassami inuup timmisartortartup eqqarsartaatsikkut timikkulluunniit atukkani pissutigalugit piginnaanermigut killilersorneqartarnera aporfigisannginnamikku, soorlu uippakajaarneq, qasuneq, naatsorsuinerliorneq imaluunniit sukkatsikkiartornermi nutsuinermit sunnigaaneq. Ingerlanneqarnerat akikitsuuvoq uuttortaanermullu atortunik assiliivinnillu atortorissaarutinik nutaaliaalluinnartunik atortulinnik angallassisinnaagamik, timmisartortartunik inuttaqartitsinerminngaanniit akikinerulluinnarlutik. Aamma sakkutuujunngitsunit arlaleriarlutik atorneqartarsmapput, tassa silaannakkoorluni misissuinernut immikkut ulorianaatilinnut, soorlu qinngornernik ulorianartunik (radioaktivitet) sakkortuumik qinngorfiusuni imaluunniit qaqqat immermik anit-

pui las oq |

J uni 2 0 1 3

sisut qanitaanni. Assersuutigalugu eqqorluinnartunik uuttortaanernut atorneqarsinnaapput. Silaannakkut angallat inuttaqanngitsoq sumiissusersiuteqarlunilu (GPS-eqarlunilu) videoliorutilik inummit nunamik uuttortaasartumit eqqornerujussuarmik sukkanerujussuarmillu nunamik uuttortaasinnaavoq. Atorfissai amerlaqaat, soorlu sanaartornernut atatillugu,sikumik alapernaarsuinernut umimmannillu kisitsinernut. Siunissami ungasinnerusumi silaannakkut angallatit inuttaqanngitsuk nassiussanik assartuinernut atorneqarsinnaalissapput, isumassarsiassaaleqinerli kisimi periarfissanut killilersuisuunngilaq. Aammali silaannakkut assartuineq pillugu inatsisit silaannakkut angallatit inuttaqanngitsut atorlugit, assersuutigalugu ullutsinni nassiussanik aassartuineq, ajornartilluinnarpaat. ”Naatsorsuutigaarput inatsisit 2018-imi europami nutarterneqassasut, taamaalilluni timmisartut inuttaqanngitsut mittarfiutitsitsinni qangattarnissamut minnissamullu ammaanneqassalluik. Teknikkikkut atortut ullumikkut ima siuarsimatigipput allaat maannakkut taamaaliortoqarsinnaagaluarni, ullumikkulli inatsisit taamaaliornissamut periarfissanik killilersuisuupput,” Mittarfeqarfinni ingerlatsinermut pisortaq. Niels Grosen oqaluttuarpoq. Taanna ima nangippoq ”Amerikamiut inatsisaat eqaannerupput

tunisassiornermut nioqatigiinnermullu naleqqussagaanerullutik, taamaattumik Amerika Avannarleq UAV/UAS-ip tungaatigut ullumikkut siuttuuvoq”. Angallannermut Aqutsisoqarfiup nittartagaani inatsisit sukumiinerumik atuarneqarsinnaapput. Killilersuinerilli iluaqutinnngortinneqarsinnaapput. Silaannakkut angallatinik inuttaqanngitsunik misileraalluni timminiarneq USA-mi Europamilu ajornakusoortuupput. Taakkunani silaannaq timmisartunit angallavigineqartorujussuuvoq, Kalaallilli Nunaat timmisartunik inuttaqanngitsunik amerlasoorsuarnik misileraanermut atussallugu piukkunnarpoq. ”Silaannaq annertoorujussuaq angallavigeqqusaajunaarlugu matusinnaavarput misileraalluni timmiffittut atorneqartussanngorlugu, periarfissarlu taanna pisanganartoq siuarsaaviginiarlugu sulerusuppugut. Niuerutissatsiaalaavoq timmisartunik tunisassiortut tamarmik akuuffigisaat. USA-p silaannakkut illersornissamut sakkuinik ingerlatsisartut affaat maannakkut ilinniarnerminnut atatillugu silaannakkut angallatinik inuttaqanngitsunik ingerlatsinissamut ilinniartarput, tamatumalu takutiinnarpaa qanoq periarfissarpassuaqartiginera,” Niels Grosen oqarpoq.

Nyheder | Nutaarsiassat

Qangattalersunik minnialersunillu nakkutilliivik (AFIS) ungasissumit aqunneqartoq Timmisartuinnaanngitsut siunissami inunnit aqunneqarunnaartussaapput. Qangattalersunik minnialersunillu nakkutilliiviit inuttaqanngitsut piffinni arlalinni, soorlu Norge-mi Værøy Heliport-imi,maannakkorpiaq misilerarneqarputi. Timmisartortartut Vævøy-mi mittarput angallanneq, silap qanoq issusianik miffissalu qanoq inera pillugit Bodømi AFIS-imit 90 km-itut ungasitsigisumit, Norgep avannaani qulimiguulinnut mittarfik paasissutissanik sukumiisunik tigooraasarpoq.

Hilsund oqarpoq:

Avinor-ip napasuliaa ungasissumit aquttagaq 14-nik HD-nik assiliiveqarpoq, qanillititsisinnaasumik ataatsimik assiliiveqarluni, IR-mik assiliiveqarluni nipimillu immiussiveqarluni (mikrofoneqarluni). Tassanngaanniit paasissutissat AFIS-imut Bodømi mittarfimmiittumut ingerlatinneqartarput, piffissamilu misileraaffiusumi silaannakkut angallanneq tassanngaanniit aqunneqarpoq. AFIS-ilersoq Ann Mari

Taassuma saniatigut aalasut suulluunniit radarilu atorlugu timmisartut malinnaaffigisinnaavavut, IR-imillu assiliivik atorlugu taartumi napasuliamit nalinginnaasumiinnerminngaanniit maannakkut takusinnaasatsinninngaanniit mikisualuit amerlanerit sukumiinerujussuarmik takusinnaallutigit,“ taanna oqarpoq.

“Ullumikkumut takusinnaasaavut malilugit tamanna tatiginartumik ingerlasutut isumaqarfigaara. Nipi videolu ima pitsaatigipput, soorluli nammineq napasuliamiiginnallarluni.

2013-ip ingerlanerani aamma

Røst København Bodømi ingerlatsivimmut ilanngutissaaq. Tassani misilerarneqassaaq AFIS-ilerisup ataatsip mittarfiit arlallit ataatsikkut sullissinnaanerai.

Avinor-imi AFIS-ilerisup, Ann Mari Hilsundip Bodømit 90 kilometeritut ungasitsigisumit , Værøy-p mittarfiata napasuliaa aquppaa.

Mittarfiit eqqornerusumik uuttortarneqartalissapput Asiaq - Greenland Survey – silaannakkut angallat inuttaqanngitsoq atorlugu nunamik uuttortaanermut atortunik maajimi takutitsivoq. Taanna mittarfiliornissanik pilersaarusiornermi atorneqartartussaavoq. ... Misileraalluni timmisartorneq Ukkisissat qulaanni, Nuup Mittarfianit ungasingaatsiartumi pivoq. Asiaq - Greenland Surveys Gatewing X100 dronep nunaminertaq 100 ha minutsit 45-it atorlugit qulaajaallugu timmisinnaavoq sekund-imullu paasissutissat 976.000-it katersorsinnaallugit, paasissutissallu tamakku sukumiilluinnartumik nunap assiliornermut tunngavigineqartussaapput. Mittarfinnik allilerinerni mittarfiliornernilu eqqortumik akikitsumillu

uuttortaanerit Mittarfeqarfinnut iluaqutaasussaapput. Mittarfeqarfinni immikkoortortami ingeniøri Bent Heuser oqarpoq: ”Mittarfiliornialeraangatta uuttortaanerit ullumikkut suliarujussuusarput akisoorujussuusarlutillu. Silaannakkut angallatit inuttaqanngitsut atorneqarnerulerpata akit appariarujussuartussaapput, eqqornerusunillu uuttortaasalerutta qaarsoq/nuna qanoq annertutigisoq piiassallugu ersarinnerusumik paasisinnaalissavarput, tamatuma-

lu aamma kingunerisaanik aningaasartuutit appassallutik.” Bent Heuser-ip innersuussutigaa mittarfiliornermut atatillugu nuna kubikmeter ataaseq piissagaanni 2000 kr. angullugu akeqarsinnaasoq. Mittarfiliortoqaraangat nuna kubikmeterinik arlalinnik tusind-ilik peerneqarajuppoq, taamaattumik paasissutissanik eqqorluinnartunik peqalernikkut aningaasarpassuit ileqqaarneqarsinnaapput.

Ju NI 2013

p u i l a so q

Nyheder | Nutaarsiassat

Sulilerfik - soraarfik Tiltrædelser - fratrædelser

Louise Olsen – Securitymedarbejder, Kangerlussuaq. Charlotte Hellesgaard - Servicemanager, Narsarsuaq. Kathrine Egede receptionist- og turismeassistentlærling, KangerlussuaqCharlotte Hellesgaard - Servicemanager, Narsarsuaq.

Sulilerpoq - Tiltrædelser: Brian Nielsen - Elektriker, Kangerlussuaq 4. marts 2013 Louise Kristensen - Bartender, Narsarsuaq 24 april 2013 Robert Larsen - Maskinmester, Kangerlussuaq 1. maj 2013 Johannes Stephensen - Grill kok, Narsarsuaq 25. april 2013 Jørgen Søgaard - Maskinmester, Kangerlussuaq 8. april 2013 Malik Lynge Petersen - Terminal arbejder i Nuuk 15.april 2013 Katrine Egede – Receptionist elev, Kangerlussuaq 1. april 2013 Johan Lundgren - KISS-assistent, Kangerlussuaq 15. april 2013 Malunnguaq Petersen - Kontormedhjælper, Tasiilaq 10 maj 2013 Louise Olsen – Securitymedarbejder, Kangerlussuaq 6. maj 2013

... Her kan du se hvem der er blevet ansat i Mittarfeqarfiit i løbet af de seneste to måneder, hvad de skal lave og hvor i virksomheden der er ansat. Du kan også følge ansættelser og fratrædelser på Nasiffik. ... Uani takussinnavat kikkut qaammatit kingulliit Mittarfeqarfiimmi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu nunamikingulliit Mittarfeqarfiimmi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu nunami

Lotte Ane-Marie Petersen – Bartender, Kangerlussuaq 6. maj 2013 Gustav Petersen – Security Supervisor, Kangerlussuaq 1. juni 2013 Frits Lyberth - Securitymedarbejder, Kangerlussuaq 13. marts 2013 Kenneth Kristensen - Securitymedarbejder, Kangerlussuaq 10. maj 2013

Soraarpoq - Fratrædelser: Tuperna Mikaelsen - Securitymedarbejder, Kangerlussuaq 30. april 2013 Stefan Handskemager - Mekaniker, Kangerlussuaq 30. april 2013 Niels-Søren Lyberth - Bartender, Kangerlussuaq 14. april 2013 Ungaanguaq Zeeb - Terminalarbejder, Aasiaat 7. april 2013 Ole Kreutzmann – Flyvepladschef, Maniitsoq 30. juni 2013 Mikael Skammelsen - Elektriker, Kulusik 31. marts 2013

Soraarpoq Ole Kreutzmann Lufthavnschef, Maniitsoq.

pui las oq |

J uni 2 0 1 3

Nyheder | Nutaarsiassat

Ukiuni 25-ni Mittarfeqarfinni sulinermini nalliuttorsiortoq Mittarfeqarfiit ukioq manna ukiunik 25-nngortorsiorluni nalliuttorsiorpoq Harry Petersenilu ukiuni taakkunani Mittarfeqarfinni atorfeqarsimavoq. Tassami Harry Mittarfeqarfiit ukiut 25-qqissaat matuma siorna pilersinneqarmat atorfinippoq. Harry Petersen 23-nik ukioqarluni tankilerisutut Narsarsuarmi atorfinippoq. Tamanna pivoq 1988-imi, qaammatialuit kingorna Mittarfeqarfiit namminersortutut ingerlatseqatigiiffinngorneranit. Taamanikkut Narsarsuup Kangerlussuullu akornanni timmisartuussisoqartarpoq. Ukiualuit tankileriffimmeereerluni Harryp allamik misiliinissani aalajangerpaa. Narsarsuarmi qatserisartuni upalungaarsimasuni-

ilerpoq 1991-imiillu qatserinermi aqutsisunngorluni. “Ukiut pissanganartorujussuusimapput, sulinermillu uanni suleqatimalu akornanni nuannerisaqarnerup ukiuni 25-ni suliffeqarfimmiitissimavaanga,” Harry Petersen oqarpoq, taassumalu aamma oqaatigaa, Narsarsuarmi pinngortitaq ulluinnarni nuannaarutissat ilagigaat.

ersorlutillu Oqartussanit tunissuteqarfigineqarnermik nalliussineqassaaq. Qatserinermi aqutsisoq Harry Petersen Narsarsuarmeersoq ukiuni 25-ni Mittarfeqarfinni atorfeqarsimavoq.

Misigisimasat annertuut ukiuni 25-ni Mittarfeqarfinni atorfeqarnermini Harry Petersenip taasai tassaapput, mittarfinni Tunumiittuni paarlattaasarsimanini kiisalu Qaanaami juullisiorsimanini. Harry Petersen ukiuni 25-nngortorsiorluni nalliuttorsiornerani pilluaqquarput. Nalliuttorsiorneq ilasseqatigiissitsinermik Nammin-

Indsatsleder Harry Petersen, Narsarsuaq har været ansat i Mittarfeqarfiit i 25 år.

25 år hos Mittarfeqarfiit Mittarfeqarfiit fejrer i år 25års jubilæum og Harry Petersen har været med på hele rejsen. Han blev nemlig ansat for præcis 25 år siden da Mittarfeqarfiit blev etableret. Som 23-årig blev Harry Petersen ansat som tankmand i Narsarsuaq. Det var tilbage i 1988, få måneder efter, at Mittarfeqarfiit var blevet et selvstændigt selskab. Dengang var der ruteflyvninger mellem Narsarsuaq og København.

Efter nogle år i tank-afdelingen valgte Harry at prøve noget andet. Han gik ind i Narsarsuaqs brandberedskab og har siden 1991 været indsatsleder. “Det har været nogle spændende år, og det er arbejdsglæden hos mig selv og mine kolleger, der har gjort, at jeg er blevet i virksomheden i 25 år,” siger Harry Petersen, der også nævner, at naturen i Narsarsuaq-området er en daglig glæde.

Af store oplevelser i de 25 år som medarbejder i Mittarfeqarfiit nævner Harry Petersen vikariater på andre lufthavne op langs Østkysten og en jul, der blev fejret under tjenenste i Qaanaaq. Stort tilllykke til Harry Petersen med 25-års jubilæet. Jubilæet fejres på lufthavnen med en reception og en gave fra Selvstyre.

Ju NI 2013

p u i l a so q

Mittarfeqarfiit ersarissinerulersinniarlugu plakatit nutaat najoqqutarineqalertussaapput. Paasissutigineqassapput Mittarfeqarfiup kiffartuussivii aammalu mittarfeqarfinni illiniarfissat suut ilisimatitsissutitut nittarsaatissatut atorlugit. Plakatit mittarfeqarfinni atuutilernissaat ilimagineqarput qaammatini tulliuttuni aggersuni.

Tre nye plakater skal være med til at gøre Mittarqarfiit mere synlig i lufthavnene. Målet er at gøre opmærksom på vores services og uddannelser og at udbrede kendskabet til Mittarfeqarfiit. Plakaterne forventes at være i lufthavnene i løbet af de kommende måneder.