Puilasoq 8

08 | August 2013

Mittarfeqarfiits personalemagasin

Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

Tema: 25-års jubilæum Niuernermik ineriartortitsineq

Leder: 25 år med sammenhængskraft og omstillingsevne

Aqutsisoqarfik: Ukiuni 25-ni ataqatigiissinnaassuseq allanngornissamullu piginnaasaqassuseq

Nyheder: Nyt telefonsystem 25 år med Mittarfeqarfiit EU roser security i Kang.

Ny niche for Mit: Værditransporter Resultat af spørgeskemaerne - Og meget mere...

Nutaarsiassat: Normu pingaarneq nutaaq: 70 16 00 Mittarfeqarfiit ukiuni 25-ni Kangerlussuaq EU-mit akuerineqarpoq Nalilinnik assartuineq – Mittarfeqarfinni suliaq nutaaq Apersuilluni misissuinermi inernerit - Allarpassuillu

Aallartinneq pitsaalluinnartoq en god start

kolofon Redaktion og produktion: Hans Henrik Lichtenberg Udgivet af: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne Forside billede: I år fejrer vi 25-års jubilæum og inviterer til Grønlands største kaffemik i uge 34. Fejringen begynder mandag d. 19 august - netop på 85-årsdagen for den første flylanding i Grønland.

kolofon Aaqqissuisoq allattorlu: Hans Henrik Lichtenberg Saqqummersitsisoq: Mittarfeqarfiit Saqqaata assiliartaa: Ukioq manna ukiut 25-it nalliuttorsiornissatsinnut atatsillugu Kalaallit Nunaani kaffisortitsineq annerpaaq pissallunilu sap. ak. 34-imi. Nalliuttorsiorneq aallarnerfigineqassaaq ataasinngornermiit augustip 19-iani – ulloq taannarpiaavoq aamma ukiut 85-it qaangiussimalersut timmisartoq meqqaarami.

Imaqanerliornera| Indhold

04

25 år med sammenhængskraft og omstillingsevne

07

Nyt hovednummer 70 16 00

08

Værditransport en ny niche for Mittarfeqarfiit

10

Citrix-projekt næsten afsluttet

12

EU-ros til security i Kangerlussuaq

14

25 år med Mittarfeqarfiit

23

Mittarfeqarfiit på Facebook

24

Tiltrædelser-fratrædelser

25

Køkkenchefens højre hånd

26

Mittarfeqarfiits 25-års jubilæumsfest - oversigt

27

Resultat af spørgeskemaundersøgelsen

05

Ukiuni 25-ni ataqatigiissinnaassuseq allanngornis

samullu piginnaasaqassuseq

06

Normu pingaarneq nutaaq: 70 16 00

09

Nalilinnik assartuineq – Mittarfeqarfinni suliaq nutaaq

11

Citrixip suliniutiginera naammassingajalerpoq

13

Kangerlussuaq EU-mit akuerineqarpoq

18

Mittarfeqarfiit ukiuni 25-ni

22

Mittarfeqarfiit Twitterimi, Facebookimi, LinkedInimi il. il.

24 Sulilerfik - soraarfik 25 Igasut naalagaata ikiortaa pingaarneq 26

Mittarfeqarfik ukiuni 25-ni nalliuttorsiornissaanut

28

Apersuilluni misissuinermi inernerit

Au ga uJun pst ril 2013 i 2013 | | p u piulialsoq a so soq q 8

03

Aqutsisoqarfik | Leder

Jens Rechnagel Lauridsen Managing Director

25 år med sammenhængskraft og omstillingsevne Glædelig sommer og godt jubilæum! I de kommende uger skal vi fejre vores 25års jubilæum på tværs af hele virksomheden over hele Grønland. Vi har iværksat en række festlige tiltag, der leder frem mod en aften, der så vidt muligt fejres på samme tidspunkt over hele Grønland.

Jeg har derudover ønsket, at vi med jubilæet sætter fokus på vores sammenhængskraft i Mittarfeqarfiit og alle de fantastiske medarbejdere vi har. Uden dedikerede medarbejder, som hver eneste dag, året rundt og gennem mange år, har gjort mere end deres arbejdstitel kræver af dem, ville vi ikke være, hvor vi er i dag. Derfor synes jeg, at vi skal dedikere jubilæet til alle

04

puilasoq 8 |

Au gu s t 2 0 1 3

ansatte i Mittarfeqarfiit, og jeg vil gerne her benytte lejligheden til at sige jer mange tak for både store og små indsatser gennem årene.

Når man kigger tilbage på de seneste 25, så er det overvældende at se, hvad vi har været igennem. Vi er gået fra at være to ansatte i ”Trafikkontoret” i det daværende Hjemmestyre til at være næsten 450.

Der er kommet nye lufthavne til, Selvstyret er blevet indført, og der har været store stigninger i trafik. Der er hele tiden opstået nye vilkår for vores forretning. Hvis noget har været konstant, så er det, at der altid har været ændringer.

Vores historie viser mig, at vi er eksperter i at drive lufthavne, men også at vi i lige så høj grad er blevet eksperter i at omstille os. Det er en egenskab, som mange andre virksomheder kæmper med at indføre. Hos os er den en naturlig ting, og det kan vi godt tillade os at være stolte over.

Sammenhængskraften og omstillingsevnen i Mittarfeqarfiit er noget helt unikt, og det, at vi kan kombinere de to evner, er en kæmpe styrke.

De kommende år bliver ikke mindre spændende og turbulente end de foregående, og det betyder, at vi også fremover får brug for vores evner til holde sammen og gå nye veje, når forholdene ændrer sig.

Aqutsisoqarfik | Leder

Ukiuni 25-ni ataqatigiissinnaassuseq allanngornissamullu piginnaasaqassuseq Aasarsiorluaritsi nalliuttorsiorluarlusilu! Sapaatip akunnerini aggersuni Kalaallit Nunaat tamakkerlugu suliffeqarfippullu tamaat akimorlugu ukiunik 25-ngortorsiorluta nalliuttorsiussaagut.

Nalliuttorsiutiginninnissatsinni nalliuttorsiorpalaartumik iliuusissat aallartisarnikuuagut, tassanilu unnummi ataatsimi Nunarput tamakkerlugu ataatsikkut nalliuttorsiornitta nalliuttorsiutiginera ingerlanniarsarissavarput.

Taassuma saniatigut kissaatigisimavara, nalliuttorsiornitsinni Mittarfeqarfinni ataqatigiissinnaassutsitta sulisorisattalu pikkorissorpassuit nalliuttorsiutiginissaat. Tunniusimasunik sulisoqanngitsuugutta ullut tamaasa, ukioq kaajallallugu ukiorpassuarnilu tunniusimallutik sulisunik sulinerminnilu suliassatut piumasaqaataasut qaangerlugit allanik suliaqartartunik, taava ullumikkut killiffipput killiffigis-

sanngikkaluarparput. Taamaattumik isumaqarpunga, Mittarfeqarfiit nalliuttorsiornerat sulisunut pigitissagipput, periarfissarlu manna atorlugu Mittarfeqarfinni sulisut tamaasa ukiut ingerlanerini sulianut angisuunut mikisunullu suliarisimasaannut qutsavigerusuppakka.

Ukiut kingulliit 25-t qiviaraanni, aqqusaarsimasagut tupinnarput.

Namminersornerullutik Oqartussani �Angallannermut Allaffimmi� sulisunit marlunniit maanna 450-ingajanngorsimavugut. Nutaanik mittarfeqalersimavoq, Namminersorluni Oqartussaaneq eqqunneqarsimavoq timmisartuussinermilu suliassat annertusisimasorujussuullutik. Niuerfimmik ingerlataqarnitsinni atugassarititaasut nutaat takkuttuaannarsimapput. Allanngujaatsoqarsimappat, tamanna tassaavoq unammillernartoqartuaannarsimanera.

tarfinni ingerlatsinermik immikkut ittumik ilisimasaqartugut, kisianni aamma allanngornernut tulluussarnissatsinnuttaaq immikkut piginnaasaqalersimavugut. Piginnaasaq tamanna suliffeqarfippassuit allat nukippassuit atorlugit eqqunniarsarivaat. Uatsinni tamanna pissusissamisuuinnartuuvoq, tamannalu tulluusimaarutigisinnaavarput.

Mittarfeqarfinni ataqatigiissinnaassuseq allanngornermullu tulluussarsinnaassuseq immikkut illuinnartuupput, taakkualu marluk imminnut ataqatigiissillugit atorsinnaanerat nukittoqutaavoq.

Ukiut aggersut ukiunut qaangiuttunut naleqqiullugit pissanganartorujussuullutillu annakannajaarnarnerussapput, siunissamilu ataqatigiissitsillaqqissuserput pissutsillu allanngoraangata nutaanik aqqutissarsiorsinnaassuserput atorfissaqartittussaassavagut.

Oqaluttuarisaanitta takutippaa mitAu ga u 2013 8 Au gpst urst il 2013 | | p u piulialsoq a so soq q

05

Nyheder | Nutaarsiassat

Normu pingaarneq nutaaq: 70 16 00 Halvfjerds-seksten-nul-nul taajuminartuuvoq. Qujanartumik, taannaavormi normutaarput pingaarneq nutaaq. Nutaamik normutaarnissatsinnut ikaarsaarnissarput tassaavoq, IT-mut immikkoortortaqarfiup uatsinnut sianertoqaraangat suliffeqarfitsinni mittarfinnilu sulisut nassaariuminarnerunissaat siunertaralugu oqarasuaatinut systemimik nutaamik atuutilersitsinerata ilaa.

Hotelini mittarfinnilu ataasiakkaani oqarasuaatit ataasiakkaat kisimik pinnatik, suliffitsinni oqarasuaatigut tamarmik taarserneqassapput, Mittarfeqarfinnilu sulisut tamarmik ukiup affaata ingerlanerani nutaanik normoqalissapput.

Taama pisoqassaaq, nutaamik oqarasuaatinut systemeqalersussaagatta.

Systemi Tele Greenlandimeersoq qitiusumik sianerfigineqarsinnaavoq, ledninngeqanngilaq pooqaraniluunniit imminnut attavilerneqartussanik. Oqarasuaatimmi systemiat pineqartoq digitaaliuvoq, suullu tassunga tunngasut tamarmik Tele Greenlandimi serverimiipput. Tamanna periarfissarpassuarnik pilersitsivoq, IT-mut pisortaq Ole Lindhardt oqarpoq.

Pingaarnertut siullertullu, suliffeqarfiup oqarasuaatikkut attaveqaatai ataatsimoortissinnaalissavagut. Tassani sianertut amerlanerpaartaat nuutsinneqartassapput, atuisullu (sianertup) nammineq oqarasuaatimini normumik toorsilluni periarfissat assigiinngitsut toqqarsinnaalissavai.

Tamanna assorsuaq kissaatigineqarsimavoq kukkullunilu sianernerit aamma ikilisittussaallugit kiisalu sulisut piffissaannik asuli atuilussiinnartitsissanani. Sulisumik oqaloqateqarluni sullinneqarnissaq aamma periarfissaassaaq, taassuma nuutsisarfimmi digitaaliusumi takusinnaassavaa, sulisut kikkut oqaloqateqannginnersut.

Taamaasilluta aamma sulisunut oqarasuaatiminnik tigusisinnaanngitsunut nuutsisarunnaassaagut.

Oqarasuaatit systemiat atorlugu aamma sulisut ataasiakkaat namminneerlutik oqarasuaatitik aaqqiissuteqarfigisinnaavaat.

August 2 0 1 3

|

pu i la s o q

Sulisut tamarmik namminneerlutik normullit isissutissaminnik pissapput, taannalu atorlugu oqarasuaatip nuunnissaanut, nammineerluni akinissaanut il. il. ilitsersuummik malittarisassaliorsinnaassapput.

Qitiusumik nuutsisarfimmiit oqarasuaatit ataasiakkaat assigiinngitsunik atorneqarnerannut atatillugu killilersorneqarsinnaapput.

Soorlu assersuutigalugu, oqarasuaatit normunut Kalaallit Nunaanniittunut imaluunniit Mittarfeqarfiit iluaniittunut taamaallaat sianersinnaasunngortinneqarsinnaapput.

IT-mut pisortaq Ole Lindhardt periarfissat nutaat pillugit qilanaarpoq, ingammillu systemip nutaap immikkoortortat mittarfiillu akornanni akeqanngitsumik attavigiittoqarsinnaalernissaanut tunngatillugu.

Taamaasilluni systemi nutaaq atorlugu periarfissaqarpoq pitsaasunik, aningaasanik piffissamillu sipaarfiusinnaasunik.

Oqarasuaatinut systemip nutaap atuutilersinnissaata ukiup affaata missaanik sivisussuseqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, atuutilersitsinerlu kittaartumik ingerlanneqassaaq, tamannalu ingerlaavartumik ilisimatitsissutigineqartassaaq.

Siullermik Sisimiut systemimut nutaamut ikaarsaariassaaq.

Tamanna sapaatit akunneranni 31mi pissaaq, Nuullu sapaatit akunneranni 32-mi Iserfik-taassaaq.

Sisimiuni Nuummilu misilittakkat tunngavigalugit illoqarfiit sinnerini pilersaarusiorfigineqassapput.

Oqarasuaatinut systemerput nutaaq pillugu paasissutissat: Oqarasuaatinut systemerput nutaaq ateqarpoq Iserfik, taannalu ukiuni arlalinni Air Greenlandimit, Royal Arctic Linemit Kalaallit Nunaannilu kommuninit arlalinnit misilerarneqareersimavoq.

Fakta om vores nye telefonsystem: Iserfik hedder vores nye telefonsystem, og det er gennem flere ür blevet afprøvet af virksomheder som Air Greenland, Royal Arctic Line og flere grønlandske kommuner.

Nutaarsiassat | Nyheder Imaqanerliornera| Indhold

Nyt hovednummer: 70 16 00 Der er noget meget mundret over halvfjerds-seksten-nul-nul. Heldigvis, for det er vores nye hovednummer. Overgangen til det nye nummer er et led i IT-afdelingens indførelse af et helt nyt telefonsystem, der skal gøre det nemmere at finde rundt i organisationen og lufthavnene, når man ringer til os.

Alle ansatte og afdelinger, bortset fra hoteller og enkelte helipads, vil få udskiftet deres telefoner. Samtidig får alle nye numre i Mittarfeqarfiit i løbet af det kommende halve år.

Det sker, fordi vi får et nyt samlet telefonsystem. Systemet leveres af Tele Greenland, og der er ingen centraler, ledninger eller kasser, der skal forbindes. Telefonsystemet er nemlig digitalt, og det hele ligger på en server hos Tele Greenland. Det giver en masse muligheder, siger IT-chef Ole Lindhardt.

Først og fremmest vil vi kunne etablere en fælles telefonsluse for hele virksomheden. Her skal hovedparten af alle opkald dirigeres igennem, og brugeren kan via tryk på sin telefons tastatur vælge blandt forskellige muligheder. Dette har været meget efterspurgt og vil blandt andet mini-

mere mængden af fejlopkald, inden de når at stjæle en medarbejders tid.

Der vil også være mulighed for personlig betjening af en medarbejder, der via et nyt, digitalt omstillingsbord blandt andet kan se, hvem der er ledig. Dermed undgår vi, at der omstilles til personer, som alligevel ikke kan tage deres telefon.

Telefonsystemet giver også hver enkelt medarbejder muligheder for at selv at indstille sin telefon. Alle med eget telefonnummer får et login til et administrationsmodul, hvorfra man kan opsætte regler for omstilling, viderestilling, telefonsvarer etc.

Fra centralt hold kan der opsætte forskellige begrænsninger på enkelte telefoner. Eksempelvis at der fra telefonen kun kan ringes til andre grønlandske numre eller kun internt i Mittarfeqarfiit.

IT-chef Ole Lindhardt glæder sig over de nye muligheder og ikke mindst det faktum, at det med det nye system bliver gratis at ringe internt mellem alle vores afdelinger og lufthavne. Der er således både gode muligheder for både at spare penge og tid med det nye system.

Udrulningen af det nye telefonsystem forventes at vare omkring et halvt år, og det vil foregår i etaper, som der løbende vil blive informeret om.

I første omgang vil Sisimiut gå over til det nye system. Det kommer til at foregå i løbet af uge 31 og Nuuk får Iserfik i uge 32. På baggrund af erfaringerne fra Sisimiut og Nuuk, vil der bliver lagt en plan for udrulning af systemet til resten af afdelingerne.

Det er slut med at hver Lufthavn har sin egen telefoncentral. Med det nye system bliver alle telefoner i Mittarfeqarfiit koblet på den samme digitale central hos Tele.

Au ga upst ril 2013 2013 | | p u piulialsoq a soq 8

07

Tema: Forretningsudvikling Et lille team bestående af adm. direktør Jens Lauridsen og udviklingschef Svend Christiansen et sat sammen for at finde nye indtægtskilder og optimere de eksisterende. Teamet går under navnet ”Forretningsudvikling”, og her i Puilasoq vil vi løbende følge deres arbejde og den nye kommercielle tankegang i Mittarfeqarfiit.

Værditransport – en ny niche for Mittarfeqarfiit Der er værdier for millioner i den grønlandske undergrund, og når de hentes op i form af metaller og ædelstene, så giver det grobund for en række følgeindustrier. En lille følgeindustri er sikring af transporten af de allermest værdifulde metaller og ædelstene. Få kilo kan repræsentere værdier for millioner af kroner, og derfor kræver transporten security-specialister. Dem har Mittarfeqarfiit, og de seneste år har de udviklet et koncept for sikker transport af værdier fra mine til modtager.

Sikker transport af værdifulde metaller og ædelsten fra mine til de er sikkert ombord i flyet på vej til modtagere i udlandet er blevet en spændende forretning for Mittarfeqarfiit. ”Det hele foregår meget diskret.

Der er ikke synlige vagter, som mandsopdækker en speciel pakke.

Man kan ikke engang se på pakken, at den er specielt værdifuld.

Vi overvåger dog pakken konstant, og har systemer, som gør, at vi kan garantere, at den kommer frem til den rette modtager,” siger Svend Christiansen, der er udviklingschef hos Mittarfeqarfiit.

under transport og garanti for særlige forsendelser. Siden er området vokset, og der er indarbejdet en række rutiner, der blandt andet inkluderer afhentning af værdier direkte i minen via helikopter, transit i Mittarfeqarfiits egne lufthavne i Grønland og endelig garanti for sikker aflevering i fly ud af Grønland.

af sikkerheden omkring transporterne er, at de foregår hemmeligt og i ly af al anden godstransport.

Men vi kan sige, at det er et voksende område, og vi sender nye tilbud og regner i det hele taget med, at området vil følge udviklingen af den grønlandske minedrift,” fortæller Svend Christiansen.

”De nærmere procedurer kan vi ikke komme ind på, for en stor del

Værditransport har været et forretningsområde i et par år, og det er et område med potentiale. ”Det interessante ved værditransporterne er, at vi har alle ressourcerne lige ved hånden. Vores medarbejdere er uddannet til at udføre de her procedurer, og vi har indtil videre ikke været nødt til at ansætte ekstra arbejdskraft for at løse opgaverne,” lyder det fra Svend Christiansen.

Opgaverne med at transportere værdier opstod for et par år siden, da NunaMinerals’ eget sikkerhedsfirma, G4S, bad Mittarfeqarfiit i Narsarsuaq om at stå for security 08

puilasoq 8 |

Au gu s t 2 0 1 3

Let forarbejdet guld fra en grønlandsk mine sendes som uraffinerede barer kaldet ”dore bars”. En enkelt bare vejer ca. 14 kilo og kan være flere millioner kroner værd. Ædelsten er i en helt anden kategori, her er det ikke så meget vægten, der afgør værdi, men farve, størrelse og gennemsigtighed. En rubin, diamant eller safir på størrelse med en tommelfingernegl kan være millioner af kroner værd, hvis den ellers er perfekt.

Niuernermik ineriartortitsineq: Suleqatigiit pisortaanermik Jens Lauridsenimik aamma ineriartortitsinermut pisortamik Svend Christiansenimik inuttallit isertitsissutaasinnaasunik nutaanik kiisalu pioreersut isertitsissutaasinnaanerannik annertusaanissamik suliaqartussat suleqatigiittussanngorsimapput. Suleqatigiit ”Niuernermik ineriartortitsineq”-mik taaguuteqarput Puilasumilu sulinerat kiisalu Mittarfeqarfinni niuernissamik eqqarsartariaaseqarneq nutaaq ingerlaavartumik malinnaaffigissavagut.

Nalilinnik assartuineq – Mittarfeqarfinni suliaq nutaaq Kalaallit Nunaatsinni millionilippassuarnik nalilinnik aatsitassaqarpoq, saffiugassat ujaqqallu erlinnartut qallorneqaraangamik, taava arlalitsigut tunisassiornissamik tamanna kinguneqarsinnaasarpoq. Aatsitassarsiornermi saffiugassat ujaqqallu erlinnartut naleqarnerpaat assartornerisa qulakkeerneqarnissaat tassaavoq aatsitassanik piiaanerup kingunerisaanik inuussutissarsiutigalugu sullissinermik pilersitsissutaasinnaasoq. Kiilualunnguit millionilinnik naleqarsinnaapput, taamaattumillu assartuinermi sillimaniarnermi immikkut ilisimasallit sullissinissaat piumasaqaataavoq. Taakkualu Mittarfeqarfinni pigineqarput ukiunilu kingullerni piiaaffimmiit tigusisussamut nalilinnik assartuineq isumannaatsoq ineriartortinneqarsimavoq Saffiugassat ujaqqallu erlinnartut nalituut piiaaffimmiit tigusisussanut nunani allaniittunut nassiunniarlugit timmisartumut qularnaatsumik ikinissaasa tungaanut isumaginninneq Mittarfeqarfinnut niuerutigalugu sullissininngorsimavoq pissanganartoq. ”Suna tamarmi malunnarsaarluni pisarpoq. Sissuertut, poortukkamik immikkut ittumik sissuertuusut, ersarinneq ajorput. Poortugarluunniimmi immikkut ittumik nalituunik imaqartoq takuneqarsinnaaneq ajorpoq. Taamaattorli poortugaq alassanagu nakkutigiuaannarparput, systemeqarpugullu tigusisussamut eqqortumut apuunnissaanut qulakkeerisussamik,” Svend Christiansen, Mittarfeqarfinni ineriartortitsinermut pisortaq, oqarpoq.

Nalilinnik assartuineq ukiualunni niuernermi atorneqarsimavoq, taannaallunilu siunissami periarfissaqartoq.

”Nalilinnik assartuinerup soqutiginaqutaa tassaavoq, isumalluutit tamaqqissaasa uaneralaarsuaq pigigatsigit. Sulisutta suliassat kivissallugit ilinniarsimasuupput, maannamullu suliassagut naammassiniarlugit sulisutta saniatigut allanik atorfinitsitsisariaqarsimanngilagut,” Svend Christiansen oqarpoq.

Nalilinnik angallassinermi suliassat ukiualuit matuma siorna pilerput, NunaMinerals-ip nammineerluni sillimaniarnermi suliffeqarfiutaata G4S-ip Narsarsuarmi Mittarfeqarfiit qinnuigimmagu, nassiussat immikkut ittut nassiunneqarnerisa sillimaniarnikkut qularnaatsumik ingerlanneqarnissaat isumagisinnaaneraa. Tamatuma kingorna nassiussat taamatut pineqartussat amerliartorsimapput, taamatullu nassiussinermi iliuusissat aalajangersimasut malinneqartussaapput, taakkununngalu ilaatigut ilaavoq, qulimiguulimmik toqqaannartumik piiaaffimmut

nalilinnik aallerneq, Mittarfeqarfiit mittarfiutaanni Kalaallit Nunaanniittuni aqqusaarussineq kiisalu timmisartumut Kalaallit Nunaanniit aallartussamut isummannaarlugu nassiussamik tunniussineq. ”Qanoqqissaaq iliortarnerluta erseqqinnerusumik oqaatigisinnaanngilarput, nassiussanik taama ittunik assartuussineq isertuunneqartarmat nassatanullu allanut ilanngullugu ingerlanneqartarluni.

Oqaatigisinnaasarpulli tassaavoq, suliassaqarfik taanna annertusiartorpoq, neqeroorutinillu nutaanik nassiussuisarpugut aammalu Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiornerup ineriartornera ilutigalugu suliassaqarfik taanna ineriartornermut tamatumunnga malinnaajumaartoq naatsorsuutigaarput,” Svend Christiansen oqaluttuarpoq.

... Forretningsudvikling på Nasiffik Følg Forretningsudviklings arbejde på Nasiffik under Nyheder og under “Fagområder”. Læs også om forretningsudvikling på Mittarfeqarfiits hjemmeside www.mit.gl under menupunktet “Kommercielt”

... Nasiffik-mi niunernermik ineriartortitsineq Niuernermik ineriartortitsinermut immikkoortortaqarfiup sulinera Nasiffimmi Nutaarsiassat aamma ”Suliassaqarfiit” ataanni malinnaaffigiuk. Niuernermik ineriartortitsineq pillugu aamma Mittarfeqarfiit internetikkut nittartagaani uaniittumi ”Niuernermut tunngasut” ataani malinnaagit: www.mit.gl Au ga upst 2013 8 ril 2013 | | p u piulialsoq a soq

09

Nyheder | Nutaarsiassat

Citrix-projekt næsten afsluttet Efter måneders hektisk arbejde og store udfordringer er overgangen til Citrix færdig. IT-afdelingen er meget tilfreds med forløbet, selvom der har været problemer.

Mittarfeqarfiit har nu for første gang et samlet IT-system, som alle brugere er koblet på. 250 brugere, her af en del fælles brugere, fordelt over hele Grønland benytter i dag Citrix som platform for al IT. Det er en kæmpesejr, siger IT-chef Ole Lindhardt.

Erfaringer fra lignende projekter i andre virksomheder viser nemlig, at det nemt kan gå i hårdknude og at ukendte problemer kan hobe sig op.

selv konstant. Det har lagt beslag på båndbredden, så brugere visse steder ikke kunne bruge deres netforbindelse. Tidligere har et nedbrud på nettet blot betydet ventetid, hvor brugerne kan arbejde videre med programmerne på deres PC. Når man arbejder med Citrix, så leveres alle programmer og selve styresystemet Windows over netforbindelsen. Det betyder, at computeren er helt ubrugelig, hvis nettet går ned.

gøre systemet endnu hurtigere.

Netop nu arbejder IT-afdelingen på at installere såkaldte Citrix Cloud Bridges, der kan minimere trafikken på netværket. Det vil blandt andet gøre udprintning hurtigere.

”Implementering af Citrix er så omfattende, at man ikke planlægge det i alle detaljer. Man er nødt til at se, hvordan det udvikler sig, og så være parat til at løse problemerne, når de opstår,” sige Ole Lindhardt.

Problemet med antivirusprogrammet er løst, men det er et eksempel på, at en lille del af et mindre program kan give store problemer, som man ikke kunne forudse.

Der er allerede opstillet ca. 35 tynde klienter og Ole Lindhardt er selv en af de tilfredse brugere.

Processen med at udskifte alle ca.

150 i Mittarfeqarfiit vil tage nogle år.

Et af problemerne har været, at et antivirusprogram har opdateret sig

Optimeringen af Citrix følges af at alle gamle computere langsomt udskiftes med ”tynde klienter”, som er små terminaler, der forbinder skærm, mus og tastatur med den centrale server i Nuuk.

Citrix-projektet store faser er i dag overstået, og det er overgået til daglig drift. Det betyder, at der nu høstes erfaringer og justeres for at

Citrix vil løbende blive optimeret og vil derfor komme til at fungere hurtigere og smidigere. Netop nu arbejder IT på at optimere følgende disse ting: • • •

•

•

Citrix Cloud Bridge er et tiltag, som vil gøre brugen af Citrix bedre og forbedre udprintning Tynde klienter udbredes Citrix serverne vil løbende blive opdateret og udskiftet, så de kan følge med den stigende belastning og øgede krav til hastighed Vi fortsætter samarbejdet med Citrix konsulenterne fra Atea og får eksempelvis besøg i september, hvor der vil blive afholdt en workshop omkring håndtering af systemet og tilretning af programmer.

Officepakken kører nu over Citrix, men i den kommende tid vil IT se på hvilke andre programmer, som vil kunne flyttes over på Citrix

10

puilasoq 8 |

Au gu s t 2 0 1 3

Nyheder | Nutaarsiassat

Citrixip suliniutiginera naammassingajalerpoq Qaammatini arlalinni sulerulooreernerup unammillernartullu annertuut kingorna Citriximut ikaarsaariarneq naammassivoq. IT-mut Immikkoortortaqarfik, naak ajornartorsiuteqartarsimagaluartoq Citrixip piareersarnera naammagisimaartorujussuuaa.

Mittarfeqarfiit maanna siullermeerluni ataatsimoortumik sulisut tamarmik attaveqaaserfigisimasaannik IT-mut systemeqarlerpoq. Atuisut 250-it, taakkununnga ilanngullugit ataatsimoorlutik atuisut, Kalaallit Nunaat tamakkerlugu siammarsimasut ullumikkut IT-mut tunngasunut tamanut Citrix atorpaat.

Ajungaanerujussuuvoq, IT-mut pisortaq Ole Lindhardt oqarpoq.

Suliffeqarfinni allani suliniutit Citriximut eqqaanartuni misilittakkat takutippaat unittoortoqarsinnaasartoq ajornartorsiutillu suunersut ilisimaneqanngitsut amerliartorlutik suneqarsinnaajunnaarsinnaasartut.

mut artorsartitsisimavoq atuisunillu piffiit ilaanni internetimik atuisinnaajunnaarsitsisimagaluarluni.

Siusinnerusukkut internetikkut attaveerunnermi taamaallaat utaqqisariaqartarnikuuvoq atuisullu programmit qarasaasiaminniittut atorlugit suliatik nangiinnartarsinnaanikuuaat. Citrix atorlugu suligaanni, programmit tamarmik kiisalu Windowsip atornissaani aqutsissut internet aqqutigalugu pissarsiarineqarsinnaapput. Tassa imaappoq, internetimut attaveqarsinnaanngikkaanni, taava qarasaasiaq atorneqarsinnaanngilaq.

”Citrixip atuutilersinnera ima annertutigaaq, suararpassuit tamarluinnaasa pilersaarusiorneqarsinnaanatik. Qanoq ineriartortoqarnersoq takoqqaarneqartariaqarpoq, taavalu ajornartorsiutit pileraagata iliuuseqarfiginissaat piareersimaffigalugu,” Ole Lindhardt oqarpoq.

Ajornartorsiut antivirusprogrammimut tunngasoq aaqqinneqareerpoq, kisianni taanna programmip annikittortamininnguata ajornartorsiuterujussuanngortitsisarneranut siumut isigineqareersimanngitsumut assersuutaavoq.

Citriximik suliniuteqarnermi immikkoortut annertuut ullumikkut naammassereerput, maannalu ulluinnarni ingerlatsinermut ikaarsariartoqareerluni, maannalu systemi sukkanerulersinniarlugu, Citrixi nalimmassarneqarpoq.

Ajornartorsiutit ilagisimavaat antivirusprogrammip imminut nutartertup ajornartorsiutiginera.

Tamanna internetikkut attaveqaam-

Maannakkoqqissaaq IT-mut Immikkoortortaqarfiup Citrix Cloud Bridgesinik taaneqartartut ikkussorlugit suliarileruttorpai, taakkua internetikkut attaveqaatini atuisut atuinerat annikillisissinnaavaat.

Taakkua atulerpata, ilaatigut pappiaqqanik aniatitsineq (printerineq) sukkanerulissaaq.

Citrixip tamakkiisumik atuutilersinnissaata kingunerisaanik qarasaasiat nutaanngitsut arriitsumik ”qarasaasianik amitsunik” taarsersorneqarnissaat, taakkua tassaapput terminaliaqqat qarasaasiap umeruaanik (skærmitaanik), muusianik tastaturiannillu qitiusumik serverimut Nuummiittumut attaveqartitsisut. Maanna qarasaasiat amitsut 35-t missaanniittut inissinneqareerput Ole Lindhardt-ilu tassaavoq atuisut iluarisimaarinnittut ilaat. Mittarfeqarfinni sulisut 150-it missaanniittut tamarmik qarasaasiaasa taarsersorneqarnerat ukiualunni ingerlassaaq.

Citrix ingerlaavartumik tamakkiisumik atuutsinniarlugu sulisoqassaaq, taamaattumillu Citrixip atornera sukkatsikkaluttuinnarlunilu eqaanneruleriartuinnassaaq. Maannakkoqqissaat IT-mut Immikkoortortaqarfiup Citrixip tamakkiisumik atuutilernissaa siunertaralugu makkua suliarai: • • •

•

•

Citrix Cloud Bridge tassaasoq Citriximik atuinermik pitsaanerulersitsisussaq pappiaqqanillu aniatitsiner mik (printerinermik) pitsaanerulersitsisussaq.

Qarasaasiat amitsut siammarterneqarnerat.

Citrixip serverii ingerlaavartumik nutarterneqarlutillu taarsersorneqassapput, taamaasilluni atuinerup annertusiartornera ilutigalugu Citrixip oqimaarsarnera sukkassutsimullu piumasaqaatit anner tusiartornerat malinnaaffigineqaqqullugu.

Citrix pillugu siunnersortit Ateameersut suleqatiginerat nangissavarput, taakkualu septemberimi tikeraassavaatigut, tassani systemi programmillu tulluussarnerat pillugit sammisassaqartitsisoqassaaq.

Officepakki maanna Citrixikkoorluni ingerlavoq, IT-mullu Immikkoortortaqarfiup piffissami aggersumi programmit sorliit Citriximut nuunneqarsinnaanerat misissussavaa.

Au ga upst 2013 8 ril 2013 | | p u piulialsoq a soq

11

Nyheder | Nutaarsiassat

EU-ros til Security i Kangerlussuaq Kangerlussuaq Lufthavn har netop været igennem et tilsyn foretaget af EU og Trafikstyrelsen, efter nye skrappe regler for security. Lufthavnens security bestod testen og fik tilmed ros for security-indsatsen. Dermed er Kangerlussuaq Lufthavn sikkerhedsmæssigt en del af EU, og passagerer kan fortsat betragtes som værende indenfor EU’s grænser selv om Grønland ikke er medlem af EU. Et sikkerhedstjek i Kangerlussuaq Lufthavn er lige så godt som et tjek i Frankfurt eller Heathrow.

Det har et hold EU-kontrollanter afgjort efter et todages kontrolbesøg i Kangerlussuaq i uge 27. Deres opgave var at kontrollere lufthavnens security ud fra EU’s NASP-regelsæt, som fra i år sætter rammerne for security for personer og gods, der forlader Grønland og rejser til en lufthavn i et EU-land. Kontrollanterne kiggede både på uddannelse, dokumenter og praktisk udførelse af security-opgaverne.

Hvis kontrollanterne ikke kunne godkende Kangerlussuaqs sikkerhedsniveau, så ville det sætte Mittarfeqarfiit og hele den grønlandske udenrigstrafik i en vanskelig situation. ”Hvis ikke vi blev godkendt, og modtog en såkaldt article 15, så ville det kræve et ekstra securitytjek i København af alle passagerer. Det vil tage ekstra tid og koste penge, men det værste er at Kastrup Lufthavn i øjeblikket slet ikke har kapacitet til at foretage de ekstra sikkerhedstjek,” siger sikkerhedschef hos Mittarfeqarfiit, Jens Chr. T. Nielsen.

Jens Chr. T. Nielsen har med sit team stået i spidsen for security’s omstilling fra det gamle regelsæt, bekendtgørelse 124, til det EU-implementerede NASP-regelsæt (National Aviation Security Programme).

Hidtil har det været den danske Trafikstyrelse, som alene skulle godkende Kangerlussuaqs security-niveau i henhold til bekendtgørelse 124, men opgaven ligger nu

12

puilasoq 8 |

Au gu s t 2 0 1 3

også hos EU-kommissionen, der varetager NASP-kontrollen. Det er strikse krav, men vi lever op til dem og EU’s kontrollører roste tilmed det security setup, der findes i Kangerlussuaq.

Kontrollørerne gik særligt op i personeftersyn og de procedurer, der knytter sig til den del af sikkerheden, herunder praktisk udførelse og uddannelse.

Der var dog enkelte mindre findings: ”De var meget grundige og vi vidste godt at der ville være mindre findings i denne

omgang. Det er ikke til at undgå, når de går så meget ned i detaljerne. Eksempelvis gik der en halv time med at fremskaffe en nytilflyttet medarbejders personlige sikkerhedsgodkendelse, og det er for meget ifølge reglerne,” fortæller Jens Chr. T. Nielsen.

De kommende måneder skal nu bruges på at finjustere en række nye procedurer og indrette security-organisationen efter, at der nu kan komme uanmeldte kontrolbesøg fra EU.

en, iels Gros irektør N d s ft ri d a EU og en lsen, to fr s Laurids rafikstyre T a ektør Jen fr ir r d re g ø o ll o n e tr n iels To ko Chr. T. N hef Jens security-c

Nyheder | Nutaarsiassat

Kangerlussuaq EU-mit akuerineqarpoq Mittarfik Kangerlussuaq qanittukkut sillimaniarnermut malittarisassat nutaat sakkortuut naapertorlugit EU-mit aamma Trafikstyrelsemit misissorneqaqqarmerpoq.

Mittarfimmi sillimaniarnermik suliaqartut angusipput sillianiarnermilu iliuuserisartakkatik pillugit nersualaarneqarlutik. Taamaasilluni Kangerlussuaq sillimaniarnikkut EU-mut ilaalerpoq, ilaasullu EU-p killeqarfiisa iluaniittutut isigineqarsinnaapput, naak Kalaallit Nunaat EU-mut ilaasortanngikkaluartoq.

Kangerlussuarmi sillimarnianikkut misissorneqarneq Frankfurtimi Heathrowimiluunniit sillimaniarnikkut misissortinnerup assingaa. Tamanna EU-mit nakkutilliisut sapaatip akunnerani 27-mi Kangerlussuarmi nakkutilliiartoreerlutik aalajangerpaat. Taakkua tassaapput EU-mi malittarisassat NASP-imik taaneqartartut, ukioq mannamiit inunnik Kalaallit Nunaanniik EU-mi mittarfiit ilaannut aallartunik nassiussanillu Kalaallit Nunaanniit mittarfimmut nassiunneqartunik sillimaniarnikkut killiliussatk atuutilersussat.

Nakkutilliisut sillimaniarnermi ilinniarsimassuseq, pappilissat sillianiarnermillu suliaqarnermi ingerlatsineq misissorpaat.

Nakkutilliisut Kangerlussuarmi sillimaniarnikkut pissutsit qaffasissusaat akuerisinnaasimanngikkaluarunikkit, tamatuma Mittarfeqarfiit Kalaallillu Nunaanniit nunanut allanut nunaniillu allanut timmisartumik angalaneq ajornartorsiortittoru-

jussuanngortissimassangaluarpaa. ”Akuerineqarsimanngitsuugutta article 15-imillu taaneqartartoq pissarsiarinngitsoorlugu, taava timmisartumut ilaasut tamarmik København-imut tikinnerminni sillimaniarnikkut misissoqqinneqartassangaluarput.

Tamanna piffissaajarnarlunilu akissaajaataasimassagaluarpoq, kisianni ajornerpaaq tassaavoq, Kastrup-ip mittarfiani maannakkut taamatut misissueqqinnissamut sulisussaqanngimmat,” Mittarfeqarfinni sillimaniarnermut pisortaq Jens Chr. T. Nielsen oqarpoq.

Jens Chr. T. Nielsen suleqatinilu sillimaniarnermut tunngatillugu malittarisassat nutaanngitsumiit, nalunaarut 124-miit, EU-mit atulersinneqarsimasunut, malittarisasanut NASP-imik taaneqartartunut (National Aviation Security Programme) ikaarsaariarneq siuttuuffigisimavaat.

Manna tikillugu danskit Trafikstyrelsiata kisimiilluni nalunaarummut 124-mut tunngatillugu Kangerlussuarmi sillimaniarnermut piumasaqaatit akuerisartussaasimavai, kisianni suliassaq maanna aamma EU-kommissionimiippoq, taannaavorlu NASPimik misissuisartoq.

atortorissaarutit ikkussorsimasut Kangerlussuarmiittut nersualaarneqarput.

Nakkutilliiartortitat ingammik inunnik misissuisarneq kiisalu misissuinermi periuserineqartartut sillimaniarnermut tunngasortai, taakkununnga ilanngullugu ingerlanneqartarnera ilinniartitsisarnerlu, sammisorujussuuaat.

Taamaattorli ataasiakkaanik annikitsunik uparuagassaqarpoq: ”Nakkutilliiartortitat sukumiisorujussuupput tamatumuunakkulli annikitsunik uparuagassartaqarnissaa ilisimasimavarput. Tamanna pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, nakkutilliiartortitat taama sukumiitigisumik misissuineq pingaartittorujussuummassuk.

Soorlu assersuutigalugu sulisup nutaap nuunneqarnerani sillimaniarnikkut akuerineqarnissaata nalunaaquttap akunneranik affarmik sivisussuseqarnera sivisussuseqarnera malittarisassat naapertorlugit sivisuallaaqaaq,” Jens Chr. T. Nielsen oqaluttuarpoq.

Qaammatit tulliit sillimaniarnermi periutsit nutaat sillimaniarnermilu suliaqarnermi aaqqissuussaaneq EU-mit ilisimatitseqqaarnani tikittoqarsinnaasunngorlugu nalimmassarneqassapput.

Piumasaqaatit sukangasoorujussuupput, kisianni najoqqutareqqissaarpagut EU-miillu nakkutilliiartortitat sillimaniarnermi

Au g u st 2013

|

p u i l a soq 8

13

Nyheder | Nutaarsiassat -

85 år med flyvning i Grønland

25 år med Mittarfeqarfiit Grønlands moderne historie hænger uløseligt sammen med lufttrafikkens udvikling.

Mittarfeqarfiit fejrer i år 25 års jubilæum, men det er også i år 85 år siden det første fly landede i Grønland. Her har vi forsøgt at give et overblik over de grønlandske flyvepladsers historie, og over hvordan Mittarfeqarfiit er blevet til.

1927

Charles Lindberg flyver som den første over Atlanterhavet, og det skærper interessen for transatlantisk rutetrafik.

Grønland er oplagt som stop på halvvejen.

1928

1931

Strid om myndighed over Østgrønland medfører dansk interesse i at være tilstede militært i området. To hydroplaner fra marinen blev som led i den 7. Thule Ekspedition, anført af Knud Rasmussen, sendt afsted. 26. juni 1932 bliver den første danske flyvning i Grønland gennemført af søløjtnant Erik Rasmussen.

1933

Den hastige udvikling i internationale flyvninger peger frem mod interkontinentale ruteflyvninger. To amerikanske luftfartsselskaber iværksætter flyvninger langs Grønlands kyster for at finde velegnede steder til landingsbaner.

1942

Amerikanerne er hurtige. I 1942 er Sondrestrom og Narsarsuaq parate til landinger. Sondrestrom er en grusbane og Narsarsuaq er opbygget af stålmåtter. I samme periode anlægges en række sølandingsbaner.

14

puilasoq 8 |

Au gu s t 2 0 1 3

Bert Hassel og Parker Cramer forsøger i deres Stinson SM-1 at flyve fra Illinois i USA til Stochholm med stop i Grønland. Dårligt vejr tvinger flyet ned ca. 150 km. fra Kangerlussuaq. Flyet stod i 40 år på indlandsisen, men kan i dag findes på flymuseet i Illinois.

1941

Anden Verdenskrig bliver helt afgørende for etableringen af landingsbaner i Grønland. I 1941 kommer en amerikansk ekspedition til Narsarsuaq.

Placering er midt mellem Goose Bay og Reykjavik og Narsarsuaq er dermed oplagt som mellemlanding for alle typer fly. Flere mindre landingsbaner anrettes af US Air Force.

Nyheder | Nutaarsiassat

1949

Krigen er ovre og Det Dansk Luftfartselskab flyver i alt 13 flyvninger til Narsarsuaq med passagerer fra Kastrup. Narsarsuaq er stadig en amerikansk militærbase og al flyvning foregår efter amerikansk tilladelse. Danmark bliver medlem af NATO.

1951

Thulebasen anlægges, og der indgås aftaler mellem Danmark og USA om drift, suverænitet og ansvarsfordeling i forbindelse med baserne.

1959

MS Hans Hedtofts forlis førte til krav om en mere permanent flyredningstjeneste. Samtidig blev lufttransport efter forliset anset som fremtidens transportform for personer – ikke mindst i vinterhalvåret. Hotellet i Søndre Strømfjord blev opført.

1954

SAS udvikler verdens første ruteflyvning mellem USA og Europa over Grønland.

Ruten kaldes Polarruten, og den havde en mellemlanding i Kangerlussuaq. Polarruten blev meget populær og gjorde det for første gang muligt at rejse civilt til Grønland året rundt med fly.

1960

Grønlandsfly bliver etableret for at udvikle civil luftfart i Grønland. Man startede ud med en S-55 helikopter og en chartret DC-4 fra Island.

1962

Grønlandsfly overtager ansvar fra KGH for al intern flyvning i Grønland, og begynder at ansætte eget personale. Fast rute mellem Narsarsuaq og Kangerlussuaq etableres.

1965

1976

Bygdebeflyvning af Thule-distriktet begyndes.

Tre spritnye Sikorsky-helikoptere indsættes og et net af helikopterlandingspladser etableres over hele vestkysten. Man fokuserer på helikoptere, da der mangler landingsbaner til fastvingede fly.

1979

500.000 kubikmeter fjeld sprænges, så Nuuk Lufthavn kan anlægges. Lufthavnen drives af KGH (Den Kongelige Grønlandske Handel) og beflyves af Grønlandsfly med Dash 7 til destinationerne Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

Au ga upst 2013 8 ril 2013 | | p u piulialsoq a soq

15

1980

Flyvepladserne i Grønland blev drevet af en række forskellige organisationer: Forsvaret, Grønlandsfly, mineselskabet Greenex, Grønlands Tekniske Organisation (GTO) og KGH, Statens Luftfartsvæsen (SLV) og US Air Force. Det nyindsatte Hjemmestyre ønskede en forenkling.

1984

Ilulissat Lufthavn indvies.

1986

Ejerskab af Nuuk, Narsarsuaq og Kangerlussuaq lufthavne, 12 heliporte og flyvepladserne i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit overgår til Hjemmestyret, men drives stadig af forskellige aktører.

1987

Der oprettes et ”Trafikkontor” under Hjemmestyrets Handels – og Trafikdirektorat. Herfra kommer der samme år et oplæg til Landstyret ”Vedrørende organisering af Lufthavnsdriften,” og det giver grundlag for et decideret Grønlandsk lufthavnsvæsen.

1988

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavnsvæsen, dannes og en ambitiøs plan for udvikling iværksættes. Nye bygninger, asfalteringer, ny teknologi og terminaler vedtages.

1991

Mittarfeqarfiit overtager driften af Neerlerit Inaat og Kulusuk.

1993

Det vedtages at bygge syv nye regionale flyvepladser til fastvingede fly. Fase I: Uummannaq, Aasiaat, Sisimiut, og Maniitsoq. Fase II: Paamiut, Qaqortoq og Upernavik.

16

puilasoq 8 |

Au gu s t 2 0 1 3

1992

Interne organer etableres. Lønningsafdeling oprettes i Kangerlussuaq og Mittarfeqarfiit består af fire hovedområder: tre lufthavnsregioner med sæde i henholdsvis Nuuk, Kangerlussuaq og Narsarsuaq samt den centrale administration i Nuuk. Amerikanerne forlader Kangerlussuaq.

1995

For at udvikle uddannelses- og personaleområdet bliver der etableret en personaleafdeling. Målet var blandt andet at uddanne mest muligt af eget personale. Fra starten blev der tilbudt: Brand- og Redningstjeneste, Indsatslederuddannelse, Sikkerhedskurser, Helistop-uddannelse, AFIS-uddannelse.

1998

Mittarfeqarfiit driver toldfrie butikker i Nuuk, Kulusuk, Narsarsuaq og Kangerlussuaq. Desuden drives butikker og lufthavnskiosker. Virksomheden beskæftiger nu ca. 400 personer og lufthavne i Aasiaat, Sisimiut åbnes.

1999

Maniitsoq og Uummannaq Lufthavne åbnes.

2000

Hotel Kangerlussuaq bliver et trestjernet hotel og har flere end 20.000 overnatninger om året. Upernavik og Qaanaaq lufthavne tages i brug.

2007

Paamiut Lufthavn sættes i drift. Etablering af Qaqortoq Lufthavn udskydes på ubestemt tid.

2013

25 års jubilæum afholdes og Mittarfeqarfiit er en moderne virksomhed med fokus på lønsomhed, sikkerhed, effektivitet, kommunikation, HR og afsøgning af nye forretningsmuligheder.

Au g u st 2013

|

p u i l a soq 8

17

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfeqarfiit ukiuni 25-ni Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera nutaanerusoq silaannakkut angallannerup ineriartorneranut attuumassuteqarluinnarpoq. Mittarfeqarfiit ukiuni 25-nngortorsiorluni nalliuttorsiorpoq, kisianni aamma ukioq manna ukiut 85-it qaangiupput, timmisartup siulliup Kalaallit Nunaannut minneranit.

Uani takutinniarsarivarput Kalaallit Nunaanni mittarfiit oqaluttuarsartaat kiisalu Mittarfeqarfiit qanoq isilluni pinngoriartorsimanersoq.

1927

Charles Lindberg siullersaalluni Atlant-iku qulaallugu timmisartorpoq, tamatumalu Atlantiku qulaallugu timmisartornerup soqutiginassusaa sakkortuseriartippaa. Kalaallit Nunaat Atlant-

1928

iku qulaallugu timmisartornermi aqqutaata affaani aqqusaarfissatut piukkunnarluinnarpoq.

Bert Hassel aamma Parker Cramer Stinson SM-1-iminnik Illinois-imit USA-miittumit

Kalaallit Nunaannut aqqusaarlutik Stockhol-

1931

mimut misiliillutik timmisartorniarsaripput.

Silapiluk pissutaalluni timmisartoq Kangerlussuarmit 150 km’erinik ungasissuseqarluni

Kalaallit Nunaata Kangiata (Tunup) kimit oqartus-

nunnittariaqarlerpoq. Timmisartoq ukiuni

saaffigineqarnerata saqitsaassutiginerata kinguner-

40-ni sermersuarmiippoq, ullumikkullu tim-

isaanik sakkutuut Tunumiilernissaannik danskit

misartunut katersugaasivimmi Illinoisimiit-

soqutiginnilernerannik kinguneqarpoq. Timmisartut

tumiilluni.

marluk sakkutuut imarsiortut umiarsuaannit arfineq aappassaa Thulemut Ilisimasassarsiornermut Knud Rasmussenimit siulersorneqartumut atatillugu aallartinneqarput. 26. juni 1932 danskit siullermeerlutik Kalaallit Nunaanni timmisartuussipput, tassani timmisartortuulluni sakkutuuni imarsiortuni løjtnanti Erik Rasmussen-miit.

1941

Sorsunnersuit Aappaat Kalaallit Nunaanni mittarfeqalernernut aalajangiisuulluinnarpoq. 1941-mi ilisimasassarsiortut ameerik-

1933

kamiut Narsarsuarmut tikipput. Inissiffik

Nunat tamalaat akornanni timmisartuussinerup sukkasuumik ineriartornera nunarsuarmi kon-

qanoq ikkaluartunulluunniit akunniffigissallu-

tinentit akornanni ilaasunik angallassisalernissamik tikkuussivoq. Ameerikkamiut timmisartuu-

gu tulluarluinnartuuvoq. Mittarfiaqqat arlallit

tileqatigiiffiit marluk Kalaallit Nunaata sineriaani mittarfiusinnaasutut piukkunneqarsinnaasunik

US Air Forcemit pilersinneqarput.

Goose Bayip Reykjavikkillu qeqqani ippoq taamaasillunilu Narsarsuaq timmisartunut

timmisartorlutik ujarlerlutik aallarnisaapput.

1942

Ameerikkamiut sukkasuujupput. 1942mi Kangerlussuaq aamma Narsarsuaq nunniffigineqarnissaminnut piareerput.

Kangerlussuup mittarfia ujaraaqqanik qalligaavoq Narsarsuullu mittarfia saviminernik saattukujuunik qalligaalluni. Piffissami pineqartumissaaq imaani mittarfiit arlallit pilersinneqarput.

18

puilasoq 8 |

Au gu s t 2 0 1 3

Nyheder | Nutaarsiassat

1949

Sorsunnersuaq soraarpoq Danskillu Timmisartuussisartui 13-eriarlutik ilaasunik Kastrupimiit Narsarsuarmut timmisartuussipput. Narsarsuaq suli ameerikkamiut sakkutooqarfigaat timmisartuussinerillu tamarmik ameerikkamiut akuersiteqqaarlugit ingerlanneqartarput. Danmark NATO-mut ilaasortanngorpoq.

1951

Pituffik pilersinneqarpoq, sakkutooqarfinnillu ingerlatsineq, oqartussaaffeqarneq akisussaaffimmillu agguataarineq pillugit Danmarkip USA-llu akornanni isumaqatigiissuteqartoqarpoq.

1954

SAS-ip Kalaallit Nunaat qulaallugu USA-p Europallu akor-

nanni nunarsuarmi siullermeerluni ilaasunik angallassilluni timmisartuussineq ineriartortippaa. Aqqut Polarrutenimik (Issittup Aqqutaanik) atserneqarpoq, tassungalu ilaasut Kangerlussuarmut aqqusaartarput. Polarruten nuannar-

1959

ineqartorujussuuvoq siullermeerlunilu ukioq kaajallallugu sakkutuujunngitsut Kalaallit Nunaannukarsinnaalernerat ajornarunnaarsillugu.

MS Hans Hedtoftip umiunerata kingunerisaanik ataavartumik timmisartukkut annaassiniarsinnaanissamik piumasaqaateqartoqalerpoq. Tamatumunnga ilutigitillugu timmisartukkut assartuussineq Hans Hedtoftip umioreernerata kingorna siunissami inunnik angallassissutitut isigineqalerpoq

1960

Kalaallit Nunaanni sakkutuujunngitsunik timmisartukkut angallassineq ineriartortinniarlugu Grønlandsfly pilersinneqarpoq. Siullermik qulimiguulik S-55 kiisalu Islandimit DC-4 attartorneqartoq atorneqarput.

– ingammik ukiuunerani. Kangerlussuarmi akunnittarfik sananeqarpoq.

1962

1965

Qulimiguullit Sikorskyt pingasut nutaarluinnaat atorneqalerput Kalaallit Nunaatalu Kitaa tamakkerlugu qulimigulinnut mittarfiit pilersiortorneqarput. Qulimiguulliit atorneqarput, suluusalinnut mittarfeqannginnera pissutigalugu.

1976

Grønlandsflyp Kalaallit Nunaanni timmisartuussinermik akisussaaffik KGH-mit tiguaa namminerlu sulisuminik atorfinitsitsisalerluni. Narsarsuup Kangerlussuullu akornanni aqqut aalajangersimasoq pilersinneqarpoq.

Qaanaap eqqaani nunaqarfinnut timmisartuussisarneq aallartippoq.

1979

Nuup mittarfia sananeqassammat qaarsoq 500.000 kubikmeter qaartiterneqarpoq. Mittarfik KGH-mit (Den Kongelige Grønlandske Handelimit) ingerlanneqarpoq Grønlandsflymiillu DASH-7 atorlugu Karlussuarmut Narsarsuarmullu timmisartuussisoqartarpoq.

Au ga upst 2013 8 ril 2013 | | p u piulialsoq a soq

19

1980

Kalaallit Nunaanni mittarfiit assigiinngitsunit

ingerlanneqarput: Danskit Illersuisui (Forsvaret), Grønlandsfly, aatsitassarsioqatigiiffik Greenex, Grønlands Tekniske Organisation (GTO) aamma KGH, Naalagaaffiup Timmisartortitseqatigiiffia (Statens Luftfartsvæsen (SLV)) aamma US Air Force (Ameerikkamiut Sakkutuui Timmisartortartut). Namminersorlutik Oqartussat nutaat ingerlatsisut ikilisarneqarnissaannik kissaateqarput.

1984

Ilulissat mittarfia atoqqaartinneqarpoq.

1986

Nuummi, Narsarsuarmi Kangerlussuarmilu mittarfiit, qulimiguulinnut mittarfinnut aqqaneq marlunnut kiisalu Qaanaami Ittoqqortoormiinilu mittarfinnik piginnittuuneq Namminersornerullutik Oqartussanut nuunneqarput, kisianni sullissisunit assigiinngitsunit ingerlanneqarlutik.

1987

Niuernermut Angallannermullu Pisortaqarfimmi Namminersornerullutik Oqartussaniittumi ”Angallannermut Allaffik” pilersinneqarpoq. Tassanngaanniit ukioq taanna ”Mittarfinnik ingerlatsinerup aaqqissuussaanera pillugu Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiaq” suliarineqarpoq, tamatumalu Kalaallit Nunaanni Mittarfeqarfeqalernissaa tunngavissippaa.

1988

Mittarfeqarfiit pilersinneqarpoq ineriartortitsinissamullu pilersaarut anguniagaqarfiusoq pilersinneqarpoq. Illuutit nutaat, asfalterinerit, teknologii nutaaq terminaalillu nutaat akuerineqarput.

1991

Mittarfeqarfiit Nerlerit Inaannik Kulusummillu ingerlatsineq tiguaa.

1993

Nunap immikkoortuini arfineq marlunnik nutaanik suluusalinnut mittarfiliornissaq akuersissutigineqarpoq.

Immikkoortoq I: Uummannaq, Aasiaat, Sisimiut aamma Maniitsoq. Immikkoortoq II: Paamiut, Qaqortoq aamma Upernavik.

20

puilasoq 8 |

Au gu s t 2 0 1 3

1992

Mittarfeqarfinni immikkoortortat pilersinneqarput. Akissarsialerivik Kangerlussuarmi pilersinneqarpoq Mittarfeqarfiillu sisamanik pingaarnernik immikkoortortaqalerpoq: Nunap immikkoortuini mittarfiit Nuummi, Kangerlussuarmi Narsarsuarmilu inissisimasut kiisalu qitiusumik qullersaqarfik Nuummiittoq. Ameerikkamiut Kangerlussuaq qimappaat.

1995

Ilinniartitaanermut sulisoqarnermullu tunngasut ineriartortinnissaat siunertaralugu sulisoqarnermut immikkoortortaqarfik pilersinneqarpoq. Nammineerluni sulisut ilinni-

1998

Mittarfeqarfiit Nuummi, Kulusummi, Narsarsuarmi Kangerlussuarmilu pisiniarfinnik akileraarutitaqanngitsunik ingerlataqarput. Taassuma saniatigut pisiniarfinnik mittarfinnilu kioskinik ingerlatsisoqarpoq. Suliffeqarfik maanna 400-t missaannik sulisoqarpoq kiisalu Aasianni Sisimiunilu mittarfiit atoqqaartinneqarput.

artittarnissaat ilaatigut siunertarineqarpoq.

Aallaqqaataani makkua neqeroorutigineqarput: Qatserineq aamma Annaassiniarneq, Iliuuseqarnermik Aqutsisutut ilinniarneq, Sillimaniarnermik Pikkorissartitsinerit, Nunnittarfilerinermik ilinniarneq kiisalu AFIS-itut ilinniarneq.

1999

Maniitsup Uummannallu mittarfii atoqqaartinneqarput.

2007

2000

Hotel Kangerlussuaq pingasunik ullorialigaavoq ukiumullu 20.000-it sinnerlugit unnuisoqartarluni. Upernaviup Qaanaallu mittarfii atoqqaartinneqarput.

Paamiut mittarfia atoqqaartinneqarpoq.

Qaqortumi mittarfiliornissaq killiligaanngitsumik kinguartinneqarpoq.

2013

Ukiunik 25-nngortorsiorneq ingerlanneqarpoq Mittarfeqarfiillu suliffeqarfiuvoq nutaaliaasoq angusaqarluarnissamik, isumannaassusermik, naammassisaqarsinnaassusermik, sulisoqarnermik kiisalu niuerutigineqarsinnaasunik nutaanik aallussisoq.

Au g u st 2013

|

p u i l a soq 8

21

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfeqarfiit Twitterimi, Facebookimi, LinkedInimi il. il.

Sapaatip akunnerini kingullerni Mittarfeqarfiit internet aqqutigalugu inuit attavigiittarfiannut ilannguppoq. Maanna Facebookkimi qupperneqarpugut, Twitterimi kontoqarpugut Flickrimi assiisiveqarpugut Linkedinimilu qupperneqarluta. Taakkua saniatigut internetikkut nittartakkatsinni www.mit.glimi allassimasut nutserlugillu nittartakkatta allanngortiternera ingerlapparput, taamaasilluni nutaaliaanerusutut internetikkullu inuit attaveqatigiittarfianni tamakkiinerusumik isikkoqarnissaq anguniarlugu.

Internetikkut nittartagarput www. mit.gl qaammatini aggersuni immikkoortunut pingasunut nammineertunut agguataarneqassaaq, ukuusunut: • www.mit.gl, tassa taanna maannakkut nittartagarput, taanna tassaassaaq nittartagaq kalaallisoortoq • www.groenlandslufthavne.dk tassaavoq nittartagaq danskisoortoq • www.greenlandairports.com tassaavoq nittartagaq tuluttoortoq Quppernerit taakkua pingasut isikkumikkut imamikkullu assigeeqqissaangajassapput. Oqaatsit toqqaraanni, taava ingerlaannartumik quppernerit toqqakkat arlaannut nuuttoqassaaq. Internetikkut quppernerup ataasiinnaajunnaarlugu quppernernut pingasunut agguataarnera arlalinnik iluaquteqarpoq.

Saaffiginiakkanut aalajangersimasunut toqqaannarnerusumik saaffiginnissinnaavugut. Ujarliutit Google aamma Yahoo greenlandairports.comimi quppernitsinnut innersuusserusunnerusarput, mit. gl/engelsk/xxximut innersuussinerminngaanniit. Taamaasilluta inuit amerlanerusut internetikkut nittartakkatsinnut alakkartertassapput.

Taamaasilluta aamma inuiaqatigiit kalaallit sullinnissaannik oqariartuuteqarnerput kisiat oqariartuutiginagu, nunarsuarmioqatigiit tamaasa sullinnissaat oqariartuuti-

22

puilasoq 8 |

Au gu s t 2 0 1 3

gissavarput.

Internetikkut nittartakkat nutaat Facebookimi quppernitsinnut atuutilereersumut attavilerneqassapput: www.facebook.com / groenlandslufthavne. Taamaasilluni aamma ”synes godt om” internetikkut nittartakkatsinniittoq imaluunniit imarisai aalajangersimasut toqqarneqarsinnaapput.

Inuit internetikkut attaveqartarfiinut ilanngunnermik suliniuteqarnerup siunertaraa sapinngisaq tamakkerlugu inuit amerlanerpaat attaveqarfiginissaat taamaasiornermilu paasissutissanik erseqqilluinnartunik Mittarfeqarfiit niuernermik ingerlataqarneranut tunngassuteqartunik tunniussinissaq.

Nammineerluta internetikkut nittartakkatsinniit Twitterimi LinkedInimiluunniit eqqartorneqarsinnaavugut.

Nittarsaaffiit nutaat maanna nittarsaaffinnut atoriikkatsinnut ukuusunut attuumassuteqartutut isigineqassapput. Taakkua tassaapput: • Nasiffik • Puilasoq • www.mit.gl • E-mailadressit allattorsimaffiat • Attaveqaatit avataaniittut, soorlu Sermitsiaq, Greeland Today , AG il.il. soorlu Sermitsiaq, Greeland Today , AG il.il.

Paasissutissat: Mittafeqarfinni 2013-imi upernaakkut inuit internetikkut attaveqatigiittarfiinut ilanngunnissaq aalajangerneqarpoq. Tamanna piviusunngoriartuaarpoq maannalu attaveqaatini arlalinniilereerpugut. Mittarfeqarfiit inuit internetikkut attaveqaatiittarfiini ukunaniittuni takukkit: • • • • •

www.flickr.com/photos/greenlandairports www.twitter.com/Mittarfeqarfiit www.facebook.com/groenlandslufthavne www.linkedin.com/company/greenland-airports kl.wikipedia.org/wiki/Mittarfeqarfiit

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfeqarfiit på Twitter, Facebook, LinkedIn etc.

I løbet af de seneste uger er Mittarfeqarfiit kommet på de sociale medier. Vi har nu sider på Facebook, en Twitter-konto, billedarkiv på Flickr og en side på LinkedIn. Vores hjemmeside vil også komme til at gennemgå nogle forandringer de kommende måneder.

Vi har nu sider på Facebook, en Twitter-konto, billedarkiv på Flickr og en side på LinkedIn. Vi er desuden ved at oversætte og omstrukturere vores hjemmeside www.mit.gl, så den fremstår mere moderne og med integration til de sociale medier.

Vores hjemmeside www.mit.gl vil i løbet af de kommende måneder bliver splittet op på tre selvstændige domænenavne.

• www.mit.gl, som er den vi har nu, vil være den grønlandsksprogede hjemmeside.

• www.groenlandslufthavne.dk er den danske version • www.greenlandairports.com er den engelske.

De tre sider vil være næsten identiske rent grafisk og indholdsmæssigt. Når man vælger sprog, så går man automatisk til en af de andre sider. Opsplitningen på tre websites fremfor blot at have ét har flere fordele. Vi kan henvende os mere specifikt til bestemte målgrupper.

Søgemaskiner som Google og Yahoo vil hellere henvise folk til vores engelske tekster på greenlandairports.com end til engelske sider, der ligger på en adresse der hedder mit.gl/engelsk/xxx. Dermed får vi flere personer ind på vores hjemmesider.

Samtidig sender vi et signal om, at vi ikke blot ønsker at servicere det grønlandske samfund, men faktisk

også resten af verden.

De nye hjemmesider vil blive koblet op på vores nye Facebook-side, som allerede er i luften: www.facebook.com /groenlandslufthavne.

og gøre det mere præcist med information, som understøtter Mittarfeqarfiits forretning.

Dermed kan man vælge at ”synes godt om” vores hjemmesider eller bestemt indhold på dem. Man kan også vælge at omtale os på Twitter eller LinkedIn direkte fra vores egen hjemmeside.

De nye medier skal ses i sammenhæng med dem, vi i forvejen benytter, når vi som virksomhed skal informere om noget. De er: • Nasiffik • Puilasoq • www.mit.gl • Vores maillister • Eksterne medier, som Sermitsiaq, Greeland Today ,AG etc.

Fremover vi vi i højere grad målrette vores nyheder til de forskellige medier.

Hele projektet med de sociale medier handler om at nå ud til flere

Faktaboks: Mittafeqarfiit besluttede i foråret 2013 at bevæge sig ud på de sociale medier. Det begynder så småt at ske, og vi er allerede tilstede flere steder. Find Mittarfeqarfiit på de sociale medier her: • • • • •

www.flickr.com/photos/greenlandairports www.twitter.com/Mittarfeqarfiit www.facebook.com/groenlandslufthavne www.linkedin.com/company/greenland-airports kl.wikipedia.org/wiki/Mittarfeqarfiit

Au g u st 2013

|

p u i l a soq 8

23

Nyheder | Nutaarsiassat

Sulilerfik - soraarfik Tiltrædelser - fratrædelser

en

uss Lis Asm

Jensine Lassen

Pele Petersen

Sulilerfik - Tiltrædelser

Sulilerpoq - Tiltrædelser:

... Her kan du se hvem der er blevet ansat i Mittarfeqarfiit i løbet af de seneste to måneder, hvad de Aasiaat, terminalarbejder Thomas Sandgreen 02-04-2013 skal lave og hvor i virksomheden Hotel Narsarsuaq, servicemanager Charlotte Hellegaard 01-06-2013 der er ansat. Du kan også følge ansættelser og fratrædelser på Kangerlussuaq, security supervisor Gustav Petersen 01-06-2013 Nasiffik.

Løn, HKT lønbogholder Carl Nielsen 17-06-2013

Boligafdelingen, Kang, overassistent Karen Fleischer 01-07-2013

... Uani takussinnavat kikkut qaammatit kingulliit MittarfeqarfiSisimiut, terminalarbejderlærling Pele Petersen 01-07-2013 immi sulilersimanersut, aammalu Ilulissat, terminalarbejder Jens Jerimiassen 01-07-2013 sutut atorfinissimanersut, sumilu nunamikingulliit Mittarfeqarfiimmi Kangerlussuaq alarm/securitymedarbejder Lis Asmussen 10-07-2013 sulilersimanersut, aammalu sutut Salg, indkøb og marketing, TNI 2 elev Jensine Lassen 05-08-2013 atorfinissimanersut, sumilu nunami

Kangerlussuaq, maskinmester Steffen Runge 01-09-2013

Soraarpoq - Fratrædelser: Hotel Kangerlussuaq, bartender Bent Karlsen 01-07-2013 Kraft-varmeværket, 2.mester Jørgen Søgaard03-07-2013 Kraft-varmeværket, Maskinist Robert Larsen 09-07-2013 Kraft-varmeværket, 1. mester Allan Nonbo Sørensen 31-07-2013 Hotel Kangerlussuaq, tjener Elisa Nonbo Sørensen 31-07-2013 Mittarfik Aasiaat, terminalarbejder Johan Kaspersen Nerlerit Inaat, driftsleder CNP Bjarne Gregersen 24-08-2013

24

puilasoq 8 |

Au gu s t 2 0 1 3

Nyheder | Nutaarsiassat

Igasut naalagaata ikiortaa pingaarneq Hotel Kangerlussuarmi igasut naalagaata tullersortissaanut periarfissarpassuaqarpoq. Hoteli maannakkoqqissaaq allanngortiterneqaleruttorpoq, siunissarlu ungasinnerusoq isigalugu ukiunut pingasunut pilersaarut akuerineqaqqammerluni.

Igasut naalagaata tullersortissaa Hotel Kangerlussuarmi nerisassat toqqarneqarsinnaasut allattorsimaffiat, igaffimmi suleriaatsit ingerlatsinerlu annertuumik sunniuteqarfigissavai. Igasut naalagaata tullersortissaa igaffimmik ineriartortitsinermut peqataassaaq, taamaasilluni pitsaassuseq suli qaffasinnerulissammat. ”Igaffiup nutaanngitsuunerata ’naammaannartunillu’ nerisassiortarnerput ileqqorigatsigu unammilligassaqarpugut.

Pitsaassutsikkut qaffassaassaagut pulaartugullu pitsaanerusumik misigisaqartillugit. Igasut naalagaata tullersortissap uanga sulisullu sinneri suleqatigalugit suliassat tamakku naammassiniarneranni siuttuussaaq,” Hotelip pisortaa Bauer Johansen, maanna igasut naalagaattut atuukkallartoq oqarpoq.

Igasut naalagaata tullersortaa aamma pitsaassutsimik nakkutiginnermik annertunerusumik qulakkeerinissaq akisussaaffigissavaa. Igaffimmi imminut nakkutiginermut branchekodi aalajangersimasoq malinneqarpoq, suliarlu tamanna ileqquliutiinnarlugu suliassatut atorneqarnerusussaavoq. Bauer Johansenip tassunga atatillugu oqaatigaa, igasut naalagaata tulliata nutaap aqutsinermik misilittagaqinngikkuni aqutsinermik soqutigisaqarnissaa iluaqutaassasoq. Ullumikkut Hotel Kangerlussuup igaffiani sulisut qulit missaanniipput.

lianut qinnutigissallugu piukkunnartorujussuuvoq. Taamaattumik igaffimmi aqutsisup tullianut sulinermi qaffassarsinnaanermut periarfissaqarpoq.

Igaffimmi aqutsisup tullia Kangerlussuarmi pisortaqatigiinnut ilanngutissaaq.

Mittarfeqarfinni suliffiit inuttassarsiuunneqartut tamaasa uani takusinnaavatit: http://glv.easycruit.com/

Piffissap ingerlanerani igaffimmi aqutsisumik ulloq naallugu sulisartussamik atorfinitsisisoqarnissaa siunertaavoq, suliffillu taanna igasut naalagaata tul-

Køkkenchefens højre hånd Der er store muligheder for den kommende køkkensouschef på Hotel Kangerlussuaq. Hotellet er netop nu under ombygning, og der er lige vedtaget en 3-årsplan for den mere langsigtede udvikling.

Køkkensouschefen kommer til at stå centralt i udvikling af menu, procedurer og administration af køkkenet på Hotel Kangerlussuaq.

Vedkommende skal være med til at udvikle køkkenet, så det kvalitetsmæssigt løftes op på et højere niveau. ”Vi er udfordret af et ældre køkken og en tradition for, at vi laver ’jævn’ mad. Vi skal have et kvalitetsløft og give vores gæster en bedre oplevelse. Vores kommende køkkensouschef kommer til at stå i spidsen for de bestræbelser

i nært samarbejde med mig og det øvrige personale,” fortæller Hotelchef Bauer Johansen, der i øjeblikket er fungerende køkkenchef.

Den nye souschef skal desuden være garant for en øget systematik i kvalitetskontrollen.

Køkkenet følger en branchekode for egenkontrol, og det arbejde skal i højere grad systematiseres. Bauer Johansen nævner i den forbindelse også, at det er en fordel, hvis den nye souschef har erfaring med, eller interesse

for, ledelse. Der er i dag ca. 10 personer tilknyttet køkkenet på Hotel Kangerlussuaq.

Det er hensigten, at der med tiden skal ansættes en køkkenchef på fuld tid, og den stilling vil være oplagt for køkkensouschefen at ansøge. Der er således også karrieremuligheder for souschefen.

Souschefen bliver en del af ledergruppen i Kangerlussuaq.

Du kan se alle aktuelle stillinger i Mittarfeqarfiit på: http://glv.easycruit.com/

Au g u st 2013

|

p u i l a soq 8

25

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfeqarfik ukiuni 25-ni nalliuttorsiornissaanut Mittarfeqarfiit 25-års jubilæumsfest Uani takusinnaavasi sumi qassinullu griller-isoqartitsiniarnersoq Her kan du se hvor, og hvornår der afholdes grillfester i forbindelse med vores 25-års jubilæum.

26

puilasoq 8 |

Au gu s t 2 0 1 3

Nyheder | Nutaarsiassat

Resultat af spørgeskemaundersøgelsen Denne oversigt viser, hvor mange af Mittarfeqarfiits medarbejdere, der er helt eller delvist enige i de forskellige spørgsmål, som blev stillet i spørgeskemaundersøgelsen: “Mittarfeqarfiit - En attraktiv arbejdsplads” Er der over 75 pct. enige i udsag-

net, viser trafiklyset grønt. Er der mellem 50 og 74 pct, der er enige eller meget enige i udsagnet, viser trafiklyset gult.

Er der under 50 pct, der er enige eller meget enige i udsagnet er trafiklyset rødt. Dette indikerer at der er min. 50 pct. af medarbejderne, der vurderer, at dette ikke fungerer optimalt eller ligefrem fungerer dårligt.

Igangsættelse af indsatser på baggrund af undersøgelsen vil ske efter en prioritering af chefgruppen bl.a. baseret på resultaterne fra denne undersøgelse. Prioritering af indsatser inden for de forskellige overordnede emner vil ligeledes være styret af, hvor vi kan få den største effekt med færrest mulige omkostninger.

Au g u st 2013

|

p u i l a soq 8

27

Nyheder | Nutaarsiassat

Apersuilluni misissuinermi inernerit Uani takuneqarsinnaavoq Mittarfeqarfiit sulisuisa qassit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit apeqqutit apersuilluni misissuinermi apeqqutigineqartut akisimaneraat.

(trafiklys) qorsuussaaq.

50%-ip 74%-illu akornanniittut oqaatigineqartumut isumaqataappata imaluunniit isumaqataasorujussuuppata, angallannermi qulleq (trafiklys) sungaartuussaaq.

75%-it sinnerlugit isumaqataasoqarpat, angallannermi qulleq

50%-it ataallugit oqaatigineqartumut isumaqataappata imaluunniit

28

puilasoq 8 |

Au gu s t 2 0 1 3

isumaqataanngippata, tamanna isumaqarpoq, sulisut minnerpaamik 50%-iisa oqaatigineqartoq tamakkiisumik ingerlanngitsoq imaluunniit ajortumik ingerlasoq nalileraat.

Au ga upst 2013 8 ril 2013 | | p u piulialsoq a soq

29

www.mit.gl Mittarfeqarfiit | Greenland Airports | P.O.Box 1036 | 3900 Nuuk | Greenland | Tel +299 32 60 05 | Fax +299 36 60 10