Puilasoq 9

09 | Oktober 2013

Mittarfeqarfiits personalemagasin

Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

Leder:

Nu skal vi i arbejdstøjet

Aqutsisoqarfik: Maanna sullisilersussaagut

Tema:

Sisimiut Lufthavn

Sammisaq: Mittarfik Sisimiut

Nyheder:

Nye plakater til lufthavnene Hovedkontoret under forvandling Ny økonomidirektør

Nutaarsiassat: Mittarfinni plakaatit nutaat Qullersaqarfik allanngortiterneqalerpoq Mittarfeqarfiit nutaamik aningaasaqarnermut pisortartaarput

Aallartinneq pitsaalluinnartoq en god start

kolofon Redaktion og produktion: Hans Henrik Lichtenberg Udgivet af: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne Forside og side to fotos: Forside: Bo Olsen, Lufthavnschef, Sisimiut Lufthavn. Side to: interiørbillede fra lufthavnskontoret i Sisimiut. Porcelænsørnen var en gave fra Qeqqata kommunia til Mittarfeqarfiit, da Sisimiut lufthavn stod færdig.

kolofon Aaqqissuisoq allattorlu: Hans Henrik Lichtenberg Saqqummersitsisoq: Mittarfeqarfiit Saqqaa, quppernerullu tulliani assit marluk: Saqqaani: Bo Olsen, Sisimiut Mittarfianni pisortaq. Quppernerup aappaani: Asseq Sisimiut mittarfiani allafik. Mittarfik Sisimiut naammassimmat Marrarmit nattoralik Sisimiut Kommunianiik (Qeqqata kommunia) Mittarfeqarfiinnut tunissut.

Imaqanerliornera| Indhold

04

Leder: Nu skal vi i arbejdstøjet

06

Sisimiut Lufthavn - En velsmurt maskine

11

Nye plakater til lufthavnene

10 Indkøbsaftale med IKEA-Business 14

Ny HR-chef med rødder i Grønland - og Finland

16

TEMA: Kerneforretning

21

Mittarfeqarfiit uddanner egne sprogassesorer

22

Hovedkontoret under forvandling

26 Tiltrædelser-fratrædelser 27

Ny økonomidirektør i Mittarfeqarfiit

05

Maanna sullisilersussaagut

08

Mittarfik Sisimiut – maskiina uuliarterluagaq

10

Mittarfinni plakaatit nutaat

12 IKEA-Businessimik pisiniartarnermut isumaqatigi issuteqarneq 15

HR-imi ningiu nutaaq Kalaallit Nunaanni Finland

imilu sorlaqarfeqartoq

18

Mittafeqarfiit pingaarnertut qiutillugu suliaa

20

Oqaatsit atorneqartut pitsaasuunissaannut illersuisus

sanik Mittarfeqarfiit namminneq ilinniartitsisalissapput

24

Qullersaqarfik allanngortiterneqalerpoq

25

Sulilerfik - soraarfik

28

Mittarfeqarfiit nutaamik aningaasaqarnermut pisor

tartaarput

O k t obe aJu pr rn il 2013 i 2013 | | p u piulialasoq lsoq a soq 9

03

Aqutsisoqarfik | Leder

Jens Rechnagel Lauridsen Managing Director

Nu skal vi i arbejdstøjet Det er snart et år siden vi tog fat

det ikke bliver kedeligt. Vi skal til

er nu vi for alvor skal gøre det, vi

på denne opgave, og indtil vide-

at arbejde i dybden med den nye

er bedst til: drive lufthavne under

re har den helt konkret givet sig

organisationsstruktur og admini-

ekstreme vilkår. De ekstreme vil-

udslag i en organisationsændring,

stration af økonomi. Én ting er at

kår bliver i denne sæson ikke min-

hvor lufthavnene organiseres efter

lave store ændringer, noget andet

dre vanskelige. Vi har nemlig givet

deres naturlige plads i en hand-

er at få dem forankret, og det skal

os selv en række udfordringer, som

lekraftig organisation fremfor at

vi til at se nærmere på.

vi skal håndtere samtidigt med

være organiseret efter geografi.

Vores nye økonomidirektør kom-

Vinteren står for døren, og det

mer til at være en drivende kraft

snerydning, handling, sweeping og alle de andre rutiner som vi kender

Stabsfunktionerne på hovedkonto-

i den udvikling, hun fortæller i

på fingerspidserne.

ret er godt på vej til at organisere

denne udgave om, hvordan hun

sig som servicecentre for lufthav-

oplever sin rolle hos Mittarfeqarfiit.

Det ligger mig meget på sinde at

nene, og vi har lagt en tre-årsplan

Denne udgave af Puilasoq kommer

skabe et nyt grundlag for hånd-

for udvikling af hotellerne. Luft-

til at handle meget om økonomi

tering af Mittarfeqarfiits økonomi

havnene bakker i høj grad op om

og strategi. Vi har dog også haft

og fremtidige strategi. Vi skal kort

den nye organisationsstruktur og

lejlighed til at tage et nærmere

sagt blive bedre til at se, hvad

forretningsorientering ved blandt

kig på Sisimiut Lufthavn og de

pengene går til, hvor vi tjener

at tage ansvar for egen økonomi

udfordringer man står med dér.

dem, og hvor vi mister dem.

og gøre brug af stabsfunktionerne.

Det er hensigten, at vi fremover

Det overblik tager tid at få skabt,

Det er utroligt flot gået, og det

stiller skarpt på en ny lufthavn her

men det er nødvendigt, når vi skal

viser mig, at vi har viljen og

i Puilasoq i hver udgave.

ud og justere forretningen og vur-

evnerne til at tage de næste skridt.

God læselyst

dere hvilke forretningsområder, vi

De næste skridt skal vi snakke

skal fokusere på i fremtiden. Uden

om på næste Lufthavnschefmøde

overblik handler vi i blinde.

i november, men jeg kan love, at

04

puilasoq 9 |

oktobe r 2 0 1 3

Aqutsisoqarfik | Leder

Maanna sullisilersussaagut Ukiariartulerpoq, ukiuuneranilu pikkorinnerpaaffipput ingerlatissavarput: Pissutsini imaannaangitsuni mittarfinnik ingerlatsineq.

Pissutsit imaannanngitsut ukiuunerani imaannaannginnerulissanngillat. Immitsinnut arlalinnik unammilligassissimavugut, taakkualu aputaajaajutigaluta, iliuuseqaatigaluta allanillu suliarisartakkatsinnik nalunngilluinnakkatsinnik suliaqaatigaluta ingerlatissavagut.

Uannut pingaaruteqarpoq Mittarfeqarfiit aningaasaqarnikkut siunissamilu unammilligassat tungaatigut nutaamik tunngavissinnissaa. Naatsumik oqaatigalugu, aningaasat sumut atortarnerigut, suut aningaasarsiutiginerigut sumilu aningaasanik annaasaqaateqartartugut pitsaanerusumik takusinnaasariaqarparput.

Tamatumatumani piffissaq sivisooq atorneqassaaq, kisianni pisariaqarpoq, niuernerput nalimmassassagutsigu suut niuerutigissanerlugit siunissamilu sammissanerlugit ilisimasariaqarparput. Tamanik isiginnissinnaassuseqanngikkutta

sattaaserluta ingerlassaagut.

Suliassap taassuma aallartinneranit maanna ukiup ataatsip missaa qaangiutilerpoq maannamullu iliuuserineqarsimasoq tassaavoq aaqqissuussaanikkut allanngortiterineq, tamatumani mittarfiit inissisimanertik iliuuseqarfiginerusatillu naapertorlugit aaqqissuunneqarsimapput, taamaasillutillu nunap immikkoortuani sumi inissisimaneq apeqqutaatikkunnaarlugu aaqqissuussaallutik. Sulisut qullersaqarfimmi mittarfinnut kiffartuussisutut inissitsiterlutik maanna naammassingajalerput ukiunullu pingasunut pilersaarut akunnittarfinnik ineriartortitsinermik imaqartoq piareerluni. Mittarfiit aaqqissuussaanerup nutaap ilusia niuernermullu sammisuunera nammineerlutik aningaasaqarnerminnik akisussaaffimmik tigusinermikkut qullersaqarfimmilu sulisunik atuinikkut tapersersorpaat.

Ingerlalluartoqarsimaqaaq, tamatumalu takutippaa ingerlaqqinnissatsinni alloriarnissamut piumassuseqartoqarlunilu pigin-

naasaqartoqartoq. Alloriarnissat tulliit tullianik mittarfimmi pisortat ataatsimiilerpata novemberimi eqqartussavagut, kisianni neriorsorsinnaavassi, pikkunaalliortoqassanngilaq. Aaqqissuussaanikkut iluseq nutaaq aningaasanillu allaffissornikkut aqutsineq iternga tikillugu suliarissavagut. Allannguerujussuarneq immini piuvoq, allali tassavoq allannguinerit piffinni manngunitsinnissaat, tamannalu qanimut misissussavarput.

Aningaasaqarnermut pisortarput ineriartornermi siuliani taaneqartumi pingaarutilerujussuussaaq, taassuma Mittarfeqarfinni suliassani uani oqaluttuarissavai.

Puilasoq saqqummersoq una aningaasaqarnermut periusissanullu tunngasunik imaqartorujussuussaaq. Periarfissaqarsimavugulli Mittarfik Sisimiut tassanilu unammilligassat qimerluualaassallugit.

Siunissami siunertaraarput Puilasup saqqummerneri tamaasa mittarfik aalajangersimasoq sammisassallugu.

Atuarluarisi!

ok t obe rst 2013 9 Au agpur il 2013 | | p u piulialasoq lsoq a soq

05

Nyheder | Nutaarsiassat

Sisimiut Lufthavn Sisimiut Lufthavn (BGSS) blev anlagt i 1998, og den ligger 4,1 kilometer nord-øst for Sisimiut.

Landingsbanen er på 799 meter og blev oprindeligt bygget for at kunne servicere Air Greenlands Dash-7’ere. Lufthavnen beskæftiger 10 mand og 2 terminalarbejder elever, og 1 sommermand: Lufthavnschef, driftsleder, Indsatsleder, 2 AFIS, 5 Terminalarbejder, 2 terminalarbejder elever, og 1 sommermand i høj sæson. I alt 13.

Malik Norden Christiansen er den ene af to faste AFIS-operatører i Sisimiut Lufthavn.

Sisimiut Lufthavn - en velsmurt maskine Instrumentbrættet og sæderne i den gule Toyota skinner og dufter af vinylrens. Ruderne er nypudsede og motoren spinder. Man skulle tro lufthavnens ene firehjulstrækker var nye, eller lige sat til salg. Men den er ikke til salg, og den er heller ikke ny, den er mindst 15 år gammel. I Sisimiut Lufthavn bliver bilerne bare behandlet godt.

I Sisimiut lufthavn er der styr på sagerne, og det ser man, fra man stiger ud af Dash 8´eren. Maskinerne står linet op på forpladsen parat til arbejde, og de 13 ansatte kender deres opgaver på fingerspidserne. Sisimiut Lufthavn er en lille velsmurt maskine.

Til gengæld ligger lufthavnen så tilpas umuligt mellem det frådende Davis Stræde og en fjeldside, at det ikke er usædvanligt, at vindposen i den nordlige ende peger den stik modsatte vej af den sydli-

August 2 0 1 3

|

pu i lasoq

ge vindpose. Det er forhold, der kræver en stab, der kender deres lufthavn. Det gælder både på kontoret, på forpladsen, i hangaren og i tårnet.

Tiden mellem afgange og ankomster kan være lang. Den bruges på at forbedre kundernes forhold i lufthavnen og på at vedligeholde bygninger og maskiner. Det er derfor den gule Toyota er så velholdt, og det er også grunden til, at alle de komplekse rutiner ved ankomst og afgang foretages med ro og overblik.

Lufthavnschef Bo Olsen arbejder også på at justere sin lufthavns økonomi. Sisimiut er en af de lufthavne, der giver overskud, men antallet af passagerer og flyvninger er dalet de seneste år.

Store byggeprojekter i Sisimiut er afsluttet, og det har reduceret antallet af rejsende. Samtidig har justeringer i Air Greenlands ruteflyvninger betydet færre landinger,

og det kan mærkes på Bo Olsens bundlinje. ”Vi ved ikke, hvordan trafikken bliver de kommende år. Vi kan dog se, at antallet af passagerer har stabiliseret sig på et lidt lavere niveau, end det vi har været vant til, og ud fra de forhold må vi tilpasse os,” lyder det fra Bo Olsen.

I Sisimiut fjelde er der ingen ventende mineeventyr, og i havet ud for byen regner ingen med at bore efter olie foreløbigt. Bo Olsen kan således ikke læne sig tilbage og vente på det store boom i erhvervsaktivitet. I stedet må han tage sig af driften af lufthavnen ud fra de givne forhold. Det opleves nogle gange som et sejt træk i Sisimiut, men Bo Olsen forventer sig meget af de nye tiltag som Mittarfeqarfiit gennemgår på mange fronter netop nu. ”Det er tit sådan, at når der sker store ændringer, så ser det i første

Nutaarsiassat | Nyheder Imaqanerliornera| Indhold

omgang lidt sort ud. Vi skal vænne og til nye måder at gøre tingene på og til at have en ny organisationsstruktur i Mittarfeqarfiit. I første omgang kan det være svært at se fordelene for os i hverdagen. Her i lufthavnen skal vi tage de svære beslutninger som konsekvens af de færre flyvninger og de lavere indtægter, og det fylder meget.

Eksempelvis har vi været nødt til at reducere staben med én mand her i sensommeren 2013,” fortæller Bo Olsen.

At gå ned i mandskab er en naturlig og nødvendig følge af mindre trafik.

Men i Sisimiut er Bo Olsens svar på lavere indtjening ikke kun at skære i aktiviteterne: ”Vi skal også prøve at optimere, hvor det er muligt og se, om der nye indtjeningsmuligheder i områder der ligger tæt på lufthavnsdriften. Det kan eksempelvis være reklamer i terminalen,” siger Bo Olsen.

Lige nu er Sisimiut en af de lufthavne, der er længst fremme med at bruge infoskærme i terminalen til andet end trafikoplysninger. Skærmene er også velegnede til at vise reklamer, og det kan både være billeder og film.

En anden ting, som Sisimiut lufthavn arbejder på netop nu, er tekniske godkendelser af områder i forlængelse af landingsbanen – de såkaldte clearways. Det er et større arbejde, som kræver hjælp fra Teknisk Support i Nuuk, arealtildelinger fra Sisimiut Kommune og godkendelser fra Trafikstyrelsen. Clear ways er hindringsfrie områder i forlængelse af landingsbanerne.

Hvis en lufthavn kan dokumentere, at der ikke er genstande, master eller umiddelbar mulighed for trafik i disse områder, så kan Trafikstyrelsen acceptere, at flyenes stigning foregår over en længere distance. Hvis flyene må bruge længere tid på at stige,

så kan de transportere mere, og det er årsagen til at clearways kan øge kapaciteten i Sisimiut Lufthavn.

En sådan forøgelse vil ellers kræve en forlængelse af landingsbanen, hvilket er for dyrt til at bare at blive overvejet. ”Man kunne også håbe på andre flytyper eller ruteplaner, men det er beslutninger, som flyselskaberne suverænt træffer. Bliver Sisimiuts clear-ways godkendt, og det tyder alt på, at de gør, så vil en Dash 8´er kunne lette og lande med op til fire passagerer mere – eller tilsvarende vægt fragt. Det muliggør en forholdsvis stor forøgelse af vores kapacitet i lufthavnen, så det er naturligvis noget, vi skal gøre alt for at få etableret,” fortæller Bo Olsen.

Clearways Clearways (CWY) også kaldet et ”hindringsfrie stigeområde”, er et områder i forlængelse af selve startbanen, hvor kravet er at der ikke er hindringer som er højere end banen og området er under lufthavnens kontrol. Trafikstyrelsen kan godkende at dette område regnes med til den krævede startdistancen som en pilot skal beregne før hver start. Hvis et fly må bruge en længere distance på at stige, kan det starte med en større vægt og dermed bedre udnytte flyets kapacitet, end hvis man blot beregnede ud den asfalterede banelængde.

Air Greenland har derfor bedt Mittarfeqarfiit undersøge mulighederne for etablering af Clearways på forskellige lufthavne. I første omgang ansøger Mittarfeqarfiit om etablering af Clearway for Mittarfik Sisimiut. Der er tale om et væsentligt dokumentationsarbejde for at en sådan ansøgning kan godkendes af Trafikstyrelsen.

Lufthavnschef Bo Olsen modtager fly i Sisimiut Lufthavn en eftermiddag i august 2013.

O k t obe apr ri l 2013 2013 | | p u piulialsoq a soq 9

07

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfik Sisimiut – maskiina uuliarterluagaq Toyotami sungaartumi biilip atortorissaarutai issiaviilu qillalaartuinnaapput vinylimullu saligummik tipigialaarpoq. Igalaat qillarissaqqammerput motorilu ingerlalluarpoq. Isumaqartoqarsinnaavoq mittarfiup biilitaava nutaaq assakaasui sisamat tamarmik ingerlasartut tuniarneqaleqqammertoq. Kisianni tuniarneqanngilaq, aamma nutaajunngilaq, ukiunik 5-inik minnerpaamik pisoqaassuseqarpoq. Sisimiut Mittarfiani biilit paarilluarneqartarput.

Sisimiut mittarfiani atortut aqulluarneqarput, tamannalu Dash 8-miit niuinnarluni takuneqarsinnaavoq. Maskiinat mittarfiup sioraani sanileriiaarneqarsimapput, sulisullu 13-it suliassatik tamaviisa alanngaarsinnaavaat. Mittarfik Sisimiut taaneqarsinnaavoq maskiinaaraq uuliaterluarsimasoq.

Taamaattorli mittarfiup inissisimarnga Davis StrĂŚdep qaqqallu akornanniippoq, anorisaat avannamut sammigaangat illuatungaa paarlattorluinnaanut kujammut

sammisarluni. Pissutsit taamaattut sulisut mittarfimmik ilisimannilluarnissaannik piumasaqaateqarput.

Piumasaqaatit allaffimmiunut, mittarfiup sioraani sulisunut, timmisartunut unnuisarfimmi napasualiamilu alapernaarsuiffimmi.

Piffissaq timmisartup aallarfissaata tikiffissaatalu akornanniittoq sulisunut mittarfimmi atugassarititaasunik pitsanngorsaanermut illuutinut maskiinanullu aserfallatsaaliuinermut atorneqartarpoq.

Taamaattumik Toyota sungaar-

toq taama paarilluangaatigaaq, tamannalu aamma pissutaavoq piffissaq timmisartup tikinnerata aallarfiata akornaniittoq suliassanut aalajangersimasunut eqqissilluni tamanillu isiginnissinnaassuseqarluni atorneqartarpoq.

Mittarfimmi pisortap Bo Olsenip mittarfimmi aningaasaqarniarneq aamma nalimmassartarpaa. Sisimiut tassaavoq mittarfeqarfiit sinneqartooruteqartartut ilaat, kisianni ajoraluartumik ukiuni kingulerni timmisartumut ilaasut ikiliartorsimapput. Sanaartornerit

Mittarfik Sisimiut (BGSS) 1998-imi pilersinneqarpoq Sisimiullu avannamut kangiani 4,1 kilometerninik ungasissusilimmi inissisimalluni. Mittarfik 799 meterinik takissuseqarpoq Air Greenlandillu Dash 7-iinik sullissinissaq siunertaralugu pilersinneqarsimalluni. Mittarfeqarfimmi sulisut quliupput, taakkua saniatigut terminalarbejderitut ilinniartut marluk, aasaanerani sulisoq ataaseq: Mittarfimmi pisortaq, ingerlatsinermi pisortaq, Iliuuseqarnermi aqutsisoq, AFIS-operatørit marluk, terminalarbejderit tallimat, terminalarbejderitut ilinniartut marluk kiisalu aasaanerani angallattoqarnerpaaffiani sulisoq ataaseq. Katillugit sulisut 13-it.

08

puilasoq 9 |

oktobe r 2 0 1 3

Nutaarsiassat | Nyheder

annertuut Sisimiuni naammassineqarsimapput, tamannalu pissutigalugu tikittartut akilisimapput.

Air Greenlandillu timmisartuussisarnerisa ikilisinneqarnerisa nassatarisaanik timmisartut mittartut ikilisimapput, tamannalu Bo Olsenip naatsorsuutaani takuneqarsinnaavoq. ”Angalanneq ukiuni qaninnerni qanoq issanersoq naluarput.

Takusinnaavarpulli, ilaasut amerlassusaat sngiusimasatsinnut naleqqiullugu ikiligaluarlutik aalaakkaasunngorsimatut, pissutsillu taama ittut naleqqussarfigisariaqarpagut,” Bo Olsen oqarpoq.

Sisimiut eqqaanni qaqqani aatsitassarsiortoqalernissaa utaqqineqanngilaq, immamilu Sisimiut avataaniittumi uuliamik qillerilluni ujarlertoqalernissaa naatsorsuutigineqarani. Taamaattumik Bo Olsen issiavimmini eqqissilluni inuussutissarsiutitigut tassanngaannaq annertoorsuarmik pisoqarnissaa utaqqerusaarsinnaanngilaa. Tamatumunnga taarsiullugu pissutsit piviusut aallaavigalugit mittarfik ingerlattariaqarpaa. Tamanna oqimaatsutut Sisimiuni ilaatigut misigineqarsinnaasarpoq, kisianni Bo Olsenip Mittarfeqarfiit sorpassuartigut nutaanik iliuuseqarnerata ajunngitsunik kinguneqarnissaa Bo Olsenip naatsorsuutigaa. ”Imaakkajuttarpoq, annertuunik allanngortoqaraangat, taava siullermik suna tamarmik neriuuteqarfissaanngitsutut isikkoqartarpoq.

Mittarfeqarfinni nutaanik iliuuseqarnissarput nutaamillu aaqqissuussaanerput sungiunniartariaqarpagut. Siullermik ulluinnarni suna uatsinnut iluaqutaanersoq takujuminaakkallassaaq. Mittarfimmi matumani aalajangernerit oqimaatsut aalajangertariaqarpagut timmisartuussinerillu ikilinerisa annikinnerusumillu isertitaqalernerup

kingunerisai tigusariaqarlugit, taakkua annikinngeqaat. Assersuutigalugu suleqatigut ataatsimik ilanngartariaqalersimavagut,” Bo Olsen oqaluttuarpoq. Tamanna aasaanerani 2013-imi pivoq.

Angallattut ikilinerisa kingunerisaanik sulisut ikinnerulernerat pissusissamisuuginnarpoq. Kisianni At gå ned i mandskab er en naturlig og nødvendig følge af mindre trafik. Men i Sisimiut er Bo Olsens svar på lavere indtjening ikke kun at skære i aktiviteterne: ”Suliassaqarfinni timmisartoqarfeqarnermi ingerlatsinermut attuumassuteqartuni nutaanik aningaasanik isertitsissutigisinnaasagut annertusarniassavagut. Tamanna mittarfiup utaqqisarfiani ussassaarinikkut pisinnaavoq,” Bo Olsen oqarpoq. Maannakkut Sisimiuni mittarfik tassaavoq mittarfinni paasissutissiinermut skærminik ussassaarutinik angallannermut tunngassuteqanngitsunik atuisoq.

Skærmit aamma ussassaarutinut atussallugit pitsaasuupput, tassani aamma assit filmillu takutinneqarsinnaammata.

Suliat ilaat maanna Sisimiut mittarfianni ingerlanneqartoq tassaavoq mittarfiup tallineqarnissaanut teknikkikkut akuersissutinik – clear waysinik taaneqartartunik pissarsiniarneq. Suliaq Teknisk Supportimit Nuummiittumit ikiorneqarnissamik kiisalu Qeqqata Kommunianit sanaartornissamut akuersissummik Trafikstyrelsemiillu akuersissummik pisariaqartitsiffiusoq annertuvoq.

Clear ways tassaapput mittarfiup ilaa uiggiussaq aporfissaqanngitsoq. Mittarfiup uppernarsarsinnaappagu aporfissaqanngitsoq, qullilerfeqanngitsoq imaluunniit piffinni pineqartuni timmisartornissamut akornutissaqanngitsoq, taava Trafikstyrelsep akuerisinnaavaa timmisartut qangattariartorfissaa takinerussasoq. Timmisartut

qangattariartornerminni piffissamik atuinerusinnaappta, taava annertunernik useqarsinnaapput, taannaavorlu Sisimiut mittarfiani annertusaataasinnaasoq.

Taamatut annertusaaniaraanni mittarfik tallineqartariaqarpoq, tamannalu eqqarsaatigiinnarlugu akisuallaaqaaq. ”Aamma timmisartut allaanerit imaluunniit angalaffissat allaanerit neriuutigineqarsinnaagaluarput, kisianni taakkua pillugit aalajangernissat timmisartutileqatigiiffiit kisimiillutik aalajangersinnaavaat.

Sisimiut clear waysitut akuersissutigineqarpat, tamannalu qularnarunnaavippat, taava Dash 8-t ilaasunik sisamanik ilaasoqarnerullutik missinnaallutillu qangattarsinnaapput – imaluunniit ilaasut sisamat oqimaaqataannik nassiussanik nassarlutik. Taamaasiorsinnaagutta, mittarfimmi atuussinnaanerput annertusassarput, taamaattumik pilersinneqarnissaannut tamaviaassaagut,” Bo Olsen oqarpoq.

Clearways

Clearways (CWY) tassaavoq mittarfiup eqqaani ”qangattarsarnissamut akornuteqarfiunngitsoq”, tassaallunilu mittarfiup uiguutaa timmisartup qangattarsarnermini aqqusaartagaa, tassanilu piumasaqaataavoq mittarfimmik qaffasinnerusumik aporfissaqannginissaa kiisalu piffik mittarfimmit nakkutigineqarsinnaassasoq.

Trafikstyrelsep piffik taanna pineqartoq timmisartortartup timmisartumik qangattannginnermini naatsorsorsinnaasaa akuersissutigisinnaavaa. Timmisartoq qangattarsarnermini mittarfimmik takinerusumik pisariaqartitsissappat, oqimaannerusumik nassataqarluni qangattarsinnaavoq taamaasillunilu timmisartut pisinnaasai atorluarlugit, tassani mittarfiup asfalterneqarsimasup takissusaa kisiat aalajangiisuutinnagu.

ok t obe ri l 2013 9 apr 2013 | | p u piulialsoq a soq

09

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfinni plakaatit nutaat neq Aallarneq aammaartiisiknnin aavatit rsi

uani paasissutissat pissa

issutissat pissarsiariumitikiffissaallu pillugit paas Timmisartut aallarfissaat erlugit timmisartut sinn ffiit isartuutileqatigii arlallit narput. Mittarfeqarfiit timm tissat paasissutissiisarfiit issu paas git pillu allu aallarfissaat tikiffissa pai: isar utig roor neqe t lugi assigiinngitsut aqqutiga

where to find in

f

It is easy to find information ab ou behalf of the air lines, Mittarfeqa rfi flight schedules on a series of pl atf

Tekst-TV

aallarfisTimmisartut tikiffissaat onemut saallu pillugit App smartph

artut Kalaallit Nunaanni timmis App Flyinforput atorlugu it. sukkasuumik takusinnaavat tikiffissaat aallarfissaallu allugu nutarterneqartarpoq Flyinfo ulloq unnuarlu kaajall , aallutik qarsinn atorlugu takune iPhone aamma Android ’Flyinfo’ ujaruk.

issutissiMittarfinni skærmit paas inermut atorneqartut

eqarpoq paasissutissiinermut Mittarfinni tamani skærm timmisartut tikiffissaat atorneqartunik, taakkunanilu aapput. Maluginiaruk timaallarfissaallu takuneqarsinn paasissutissiissutigisinnaan misartut qassit skærmimi t artoq paasisaqarfigerusuta erat killeqarmat. Timmis skærmimi inissaqappat aanngi qarsinn skærmimi takune aalissaaq. Timmisartoq paasileriarpat takuneqarsinn kkuni imi takuneqarsinnaanngi saqarfigerusutat skærm ilaq. taamaatiinnarneqarsimanng

Interneti

Departures a

uani takusinnaavatit: Aallartussat tikittussallu taakkoqqissaat uani www.flyinfo.gl. Paasissutissat sinissat’ ataanni takune ’Ullumikkut timmisartuus Timmisartuutileqatigiiffiit it.gl. www.m : aapput qarsinn i aamma paasisukunan i agaann nittart internetikkut atit: www.airiceland.is sutissat malinnaaffigisinnaav aamma www.airgreenland.gl

nermi 400-mi mittarfinni KNR’ip Tekst-TV-ani qupper sat aallartussallu pillugit tamani timmisartut tikittus it. naavat takusin paasissutissat

Oqarasuaat

nneerartuutileqatigiiffiit nammi Tunngaviusumik timmis titsisussat tikittussallu ilisima lutik timmisartut aallart sutigisussaavaat: +299 34 34 34 Air Greenland: oqarasuaat 570 3000 Air Iceland: oqarasuaat +354 Qaari, Kulusummi, Qaanaami, Nerlerit Inaanni, Tasiilam Maniitsumi mittarfinni suni, Uummannami aamma pingaarnermut sianissaatit: Mittarfeqarfiit normuannut +299 70 16 00 Mittarfeqarfiit: oqarasuaat

Sulisumit sullinneqarneq

aamma/imaluunniit Timmisartuutileqatigiiffiit sukkulluunniit mittarfimmiitMittarfeqarfiit sulisuinut tit. tunut saaffiginnissinnaavu

Flight info app for smartphon es

With our app Flyin fo, you have info rmation about departures and arrivals right in your pocket. Flyin is updated roun fo d the clock and available for both iPhone and And roid. Search for ‘Flyinfo’.

Info screens at

the airports

All the airports have info screens that show fligh schedules. Plea t se note that the screens cannot all flights. If your show flight is not on the screen, it will be shown as soon as there is room on the screen.

Your flight is not necessarily canc elled just because it does not appe ar on the info scre en.

The internet

At www.flyinfo.gl , you will find futu re departures and arrivals. The same information is also available at www.mit.gl. You can also stay upda ted by using the airlines’ web sites: www.airicela nd.is and www.airgreenland .gl

Plakaati nutaaq tassaa timmisartut aallarfissaannut tikiffissaannullu paasissutissiivimmut aqqut ajornaatsoq Angalasut tamarmik timmisartut tikiffissai aallarfissaalu pillugit paasissutissinneqarnissartik pinngitsoorsinnaanngilaat.

Mittarfeqarfiit ukiuni kingullerni paasissutissat timmisartullu aallarfissaat tikiffissaallu pillugit paasissutissiiffiit assigiinngitsut atorlugit paasissutissiisarnertik annertusarsimavaat

10

puilasoq 9 |

oktobe r 2 0 1 3

ullumikkullu paasissutissat aallerfiit arfinillit aqqutigalugit pissarsiarineqarsinnaapput, taakkununnga ilanngullugit smartphone, skærmit paasissutissiiffiit, sulisumit sullinneqarneq il.il.

Tamakkua aamma sullitatta ilisimassavaat, taamaattumillu plakaati una sananeqarpoq.

Amerlasoorpassuit tupattarput, paasissutissiinermut atatil-

lugu qanoq siuarsimatigisugut paasigaangamikku – kiisalu paasissutissiissutigut taama paasiuminartigisumik saqqummiunneqartarmata.

Plakaati aamma Mittarfeqarfimmi sulisunut eqqaasitsissutaasinnaavoq, taamaasilluta mittarfinni sullitagut paasissutissanik ujarlertillugit pitsaanerusumik paasissutississinnaaniassagatsigit.

Nyheder | Nutaarsiassat

Nye plakater til lufthavnene

and arrivals

formation

ut departures an d arrivals. On fiit offers inform ation about forms:

Teletext

On KNR’s teletext , page 400, you will find informa tion about all fligh ts at all airports .

Phone In general, the

airlines can info

Air Greenland: tel +299 34 34 34 Air Iceland: tel +354 570 3000

rm you about fligh

ts:

At the airports /heliports Nerl erit Inaat, Tasiilaq, Kulusuk, Qaanaaq , Qaarsut, Uum mannaq and Maniitsoq, plea se call the Mittarfe qarfiit main number: Mittarfeqarfiit:

st

m o k n a g o g n Afga

tel +299 70 16 00

Personal servic e

You are always welcome to ask the airline staff Mittarfeqarfiit or the staff at the term inal.

ormation

f her får du in

ankomster. afgange og – inger om fly sn ly ne op er de ab at fin fartsselsk Det er nemt vegne af luft på rme: er fo yd at lb pl ti t ge fii e forskelli Mittarfeqar r på en rækk de ti fly om r oplysninge

hone p til smartper om flyFlyinfo-apnfo tion har du informa .

Flyi ved hånden Med vores App Grønland lige ankomster i til både afgange og – dt og findes res døgnet run ’. info Flyinfo opdate ’Fly r roid, søg efte And og one iPh

e e i lufthavne,en som Infoskærm tionsskærm der informa ne er set, hvor I alle lufthav det er begræn r. Bemærk at Vises dit viser flytide ne kan vise. ger, skærme , når der det r me mange flyvnin kom skærmen, så st, hvis fly ikke på info vendigvis afly fly er ikke nød er plads. Dit n. rme skæ info es på det ikke find

Internettet du se de kommende afgange

fo.gl kan es også på På www.flyin ysninger find også . Samme opl og ankomster ninger’. Du kan er ’Dagens flyv nes hjemwww.mit.gl und fartsselskaber luft på ret d.gl nte w.airgreenlan holde dig orie ww og d.is w.airicelan mesider: ww

Tekst-TV

oplyskan du finde st-TV side 400 På KNR’s Tek alle lufthavne. flyvninger i ninger om alle

Telefon

lskaberne, der

fartsse egel er det luft Som hovedr ider: oplyser om flyt 34 34 : tel +299 34 Air Greenland 3000 tel +354 570 Air Iceland:

Tasiilaq, Nerlerit Inaat, e/heliportene q og ManiI lufthavnen t, Uummanna naaq, Qaarsu mer, du skal um edn Kulusuk, Qaa hov its Mittarfeqarfi itsoq er det ringe til: 16 00 it: tel +299 70 Mittarfeqarfi

tjening berne Personlig be fartsselska de dig til luft henven inalen.

Du kan altid sonale i term feqarfiits per og/eller Mittar

Ny plakat er genvejen til informationer om flytider.

Alle der er på rejse er afhængige af oplysninger om ankomst- og afgangstidspunkter.

Mittarfeqarfiit har gennem de seneste år gjort meget for at få oplysningerne og flytider ud på nye platforme, og i dag kan man få oplysningerne på hele seks forskellige måder, inklu-

siv smartphone, infoskærme, personlige betjening etc.

Det skal vores kunder også vide, og derfor er denne plakat blevet lavet. Mange bliver overrasket, hvor langt fremme vi er med at informere – og hvor overskueligt informationerne bliver serveret.

en påmindelse til medarbejdere i Mittarfeqarfiit, så vi alle bliver bedre til at servicere kunder i lufthavnene, når de leder efter oplysninger.

Plakaten kan også bruges som

ok t obe ri l 2013 9 apr 2013 | | p u piulialsoq a soq

11

Nyheder | Nutaarsiassat

IKEA-Businessimik pisiniartarnermut isumaqatigiissuteqarneq Mittarfeqarfiit pequtinik ineqarnermullu atortunik pisiniartarnermut IKEA isumaqatigiissuteqarfigaa. Isumaqatigiissutip mittarfiit pequtinik pisiniartarnerat ajornannginnerulersillugulu akikinnerulersissavaa, pequtit svenskit pitsaassusaannik pitsaassusillit.

IKEA niueqatigiinnermut isumaqatigiissutit arlallit aqqutigalugit nukittunerulersimavoq. Pequtit ilaat pitsaasuupput kusanartumillu ilusilersorneqarsimallutik, inuinnaallu pisiniartartut kisimik svenskit pequtinik katersortakkanik tuniniagaannik pisiniarneq ajorput.

IKEA-p suliffeqarfiit internetikkut pisiniarsinnaalerlugit aaqqissuussisimavoq, tamannalu arlalinnik iluaquteqarpoq.

Tamanna Pisiniartarnermut Im-

mikkoortortaqarfimmiup Martin Nielsenip atorluarsimavaa. Maanna mittarfiit tamarmik IKEA-mi kontoqalerput, pisiallu inniminnikkat siulliit tiguneqareersimalerput, taakkununnga ilanngullugit IKEA-p igaffia pisiarineqareerpoq ikkussuunneqareerlunilu. ”IKEA-Businessimik suleqateqarnitta pitsaaqutigissavai aalajangersimasumik attaveqaateqaleratta ullunilu 30-ni akiliinissatsinnut

utaqqisinnaaleratta. Naliliinera naapertorlugu IKEA-p tunniuttagai pitsaassutsikkut ajunngitsorujussuupput pisariaqartitatsinnullu naapertuullutik, kisianni IKEA-mi pisiniartarnitsigut 25-30 procentit missaannik sipaarsinnaagunarpugut,” Martin Nielsen oqarpoq.

Mittarfeqarfiit ukiumut 400.000 kruunit missaasa nalinginut pequtisillutillu illuutiminnut atortussarsisarput.

Indkøbsaftale med IKEA-Business Mittarfeqarfiit har indgået aftale med IKEA om indkøb af møbler og boligtilbehør.

Aftalen skal gøre det nemt og billigt for lufthavnene at købe og få leveret billig, svensk kvalitet.

IKEA er blevet stærke på forretningsaftaler.

Flere modeller i god standardkvalitet og lækkert design er kommet til, og det ikke kun privatkunderne, der får lov til at handle svensk saml-selv. IKEA har nemlig etableret en ordning, hvor virksomheder kan handle online og få en række fordele.

Det har Indkøbsafdelingens Martin

12

puilasoq |

oktobe r 2 0 1 3

Nielsen benyttet sig af. Alle lufthavne har nu hver deres konto hos IKEA, og de første varer er allerede modtaget, herunder er et helt IKEA-køkken allerede købt og stillet op. ”Fordelene ved vores samarbejde med IKEA-Business er, at vi får en fast kontaktperson og 30-dages kredit. Min vurdering er at IKEA kvalitetsmæssigt sagtens kan leve op til vores behov, men med IKEA

kan vi nok spare i omegnen af 2530 pct.,” siger Martin Nielsen.

Mittarfeqarfiit køber møbler og boligtilbehør for op mod 400.000 kr. årligt.

Følg Indkøb på Nasiffik

Nyheder | Nutaarsiassat

Tak for indsatsen Tak til alle dem, der har bidraget med deres store indsats og engagement ved jubilæet.

Jubilæumsugen er ovre, men husk at vi fejrer begivenheden året ud.

Op til Mittarfeqarfiits 25-års jubilæum planlagde vi at servere kaffe og kage for ca. 40.000 passagerer og gæster - og det har rundt regnet passet meget godt.

Der har i nogle byer været travlt med at købt og bagt kage nok og i andre byer har antallet passet meget godt. Eksempelvis har der i Nuuk været regnet med ca. 9.000 småkager til gæster og passagerer og vi har spist ca. 8.000 stk.

Nu jubilæumsugen er slut, men jubilæums-året fortsætter. Vi skal vise, at vi i år har 25 års jubilæum ved at lade vores bannere hænge i lufthavnene, have vores jubilæumslogo på stillingsopslag, hjemmeside, flyinfo mv. disse vil blive vist frem til 1. januar 2014.

Endnu engang tak for det vellykkede arbejde som så mange har lagt i festlighederne.

Qujanaq suleqataanissinnut Nalliuttorsiornermi suleqataasimasunut peqataalluarsimasunullu tamanut qujanaq. Sapaatip akunnera nalliuttorsiorfiusoq qaangiuppoq, ukiulli naanissaanut pisoq nalliussissavarput.

Mittarfeqarfiit ukiunik 25-inngortorsiorlutik nalliuttorsiornissaat sioqqullugu ilaasunut pulaartunullu 40.000-it missaanniittunut kaffillernissarput kaagillernissarpullu pilersaarusiorsimavarput – inuillu amerlassusissaattut naatsorsuutigineqartoq eqquutingajalluinnarsimavoq.

Illoqarfiit ilaanni maannattunik kaageqartinniarlugu pisiniarneq iffiornerlu ulapputaasimapput illoqarfiillu ilaanni sassaalliutissat naammassimallutik.

Assersuutigalugu Nuummi kaagiaqqat pulaartunut ilaasunullu sassaalliutissat 9.000-iunissaat naatsorsuutigineqarsimavoq 8.000-itllu nerisimavavut.

Sapaatip akunnera nalliuttorsiorfik naavoq, ukiorli nalliuttorsiorfik ingerlaannassaaq. Erfalasup ilisarnaatitta mittarfinni nivingatinneratigut, atorfinnik inuttarsiuinitsinni, nittartakkatsinni, ilaasunut paasissutissiisarfitsinni il.il. 2014-imi januaarip aallaqqaataata tungaanut nalliuttorsiornitta ilisarnaataanik ilisarnaateqartitsinitsigut, 25-inngortorsiorluta nalliuttorsiornerput malunnartinniassavarput.

Nalliuttorsiornerup nuannersumik malunnartinneqarnerata iluatsinneranut suleqataasimasut qutsavigeqqinneqarput.

ok t obe r 2009

|

p u i l a soq 8

13

Nyheder | Nutaarsiassat

Ny HR-chef med rødder i Grønland – og Finland Mittarfeqarfiit har fået en ny HR-chef: Ulla Helena Bjerrum. Hun kalder sig til hverdag blot for Ulla Bjerrum og måske genkendes hendes efternavn. Ulla er nemlig født og opvokset i Nuuk, og hendes forældre har gennem mange år været aktive i Grønland.

Hendes far havde en ledende stilling i KGH, det senere KNI, og Ulla boede derfor de første 16 år af hendes liv i Nuuk.

Da Ulla Bjerrum som 16-årig i 1978 afsluttede folkeskolen var der ikke mange uddannelsesmuligheder i Nuuk. Hun tog derfor til Danmark for at gå på gymnasiet. Det foregik på en kostskole i Grenå, som dengang var et populært sted for grønlandske studerende.

Næste skridt var jura-studiet i Århus.

Her gjorde Ulla brug af de gode muligheder grønlandske studerende har i Danmark. ”Jeg tog mig god tid med min uddannelse. Jeg kombinerede studiet med erhvervsarbejde, og hvert år tog jeg hjem og arbejdede en periode i Grønland som voluntør i forskellige myndigheder og virksomheder,” siger Ulla Bjerrum.

Den nære tilknytning til Grønland betød også, at hun lige efter sin eksamen i 1991 tog tilbage til Grønland for at arbejde i det daværende Hjemmestyre som AC-fuldmægtig.

Næste stop var Pisiffik, hvor hun flyttede med hovedkontoret, da det politisk blev bestemt, at det skulle flyttes til Sisimiut. Frem til 1995 bestred hun stillingen som personalechef i virksomheden og fik i Sisimiut sit første barn med sin mand Michael.

I 1995 rejste hun med familien til Danmark og arbejdede som henholdsvis jurist i Forsvarskommandoen og HR-chef i V&S Group. Hun har rådgivet om personaleretlige anliggender som konsulent i Kommunernes Landsforening og senest har Ulla Bjerrum varetaget en stilling som HR-chef i fagforeningen HK. Hendes

14

puilasoq 9 |

oktobe r 2 0 1 3

karriere har givet hende dyb indsigt i alle juridiske forhold omkring ansættelser og en solid baggrund i den klassiske HR. Den viden vil Ulla bruge til at skærpe Mittarfeqarfiits HR’s procedurer og fokusere på HR som en servicefunktion for organisationen. ”I første omgang skal jeg lære Mittarfeqarfiit at kende og forstå, hvordan tingene fungerer.

Først derefter kan jeg og HRafdelingen begynde at se på, hvilke forretningsgange der kan optimeres, og hvordan vi skal gøre det. Det er noget jeg ser meget frem til at komme i gang med, og det er på flere måder nogle arbejdsopgaver, der minder om dem jeg tidligere har arbejdet med i Grønland,” siger Ulla Bjerrum.

Ulla Bjerrum er i dag 51 år og hun kommer hjem til Nuuk, og begynder sit job på hovedkontoret, 1. november 2013 efter 17 år i Danmark. I første omgang kommer hun alene, men hendes mand ankommer i løbet af 2014. Deres yngste datter skal nemlig færdiggøre sin folkeskole i Danmark. Parrets tre børn forventes at blive i Danmark for at koncentrere sig om deres uddannelser. De får dog selskab er deres mormor, Ullas mor, som flytter fra Finland til Danmark. Ullas familie på morens side er nemlig finsk.

Nyheder | Nutaarsiassat

HR-imi ningiu nutaaq Kalaallit Nunaanni Finlandimilu sorlaqarfeqartoq Mittarfeqarfiit nutaamik HR-imut ningiortaarpoq: Ulla Helena Bjerrum. Ulluinnarni imminut taasarpoq Ulla Bjerrum kingualiamigullu ilisarineqarsinnaagunarluni.

Ulla Nuummi inunngorpoq peroriartorlunilu, angajoqqaavi ukiorpassuarni Kalaallit Nunaanniissimapput. Ataataa KGH-mi, maanna KNI-mik taaneqartartumi, qaffasissumik atorfeqarsimavoq, taamaattumillu Ulla inuunermini ukiut siulliit 16-it Nuummi najugaqarsimavoq.

Ulla Bjerrumip meeqqat atuarfiat 1978-imi 16-inik ukioqarluni naammassigamiuk, Nuummi ilinniaqqinnissamut periarfissarpassuaqanngilaq. Taamaattumik Danmarkimukarpoq tassani ilinniarnertuunngorniartut atuarfianni gymnasiami atuassalluni.

Tamanna Grenåmi pivoq, taamanikkut kalaallit ilinniarnertuunngorniartut atuarfiat.

Alloriarneq tulleq tassaavoq Århusimi inatsisilerituutut atuarneq. Tassani Ullap kalaallit ilinniartut Danmarkimi periarfissaat atorluarpai. ”Ilinniagara tuaviuunnagu ingerlappara. Ilinniartuutigalunga sulivunga, ukiullu tamaasa angerlartarlunga piffissallu ilaani Kalaallit Nunaanni ilinniartutut pisortat suliffeqarfissuillu assigiinngitsut suliffigalugitr,” Ulla Bjerrum oqarpoq.

Kalaallit Nunaannut qanimut attaveqarnerup nassatarisaani 1991-imi soraarummeereer-

nerma kinguninngua Kalaallit Nunaannut uterpunga, tassani Namminersornerullutik Oqartussani AC-fuldmægtigitut sulissallunga. Suliffik tulleq tassaavoq Pisiffik, tassani politikkikkut aalajangertoqarmat qullersaqarfiup Sisimiunut nuunneqarnissaa Ulla nooqataavoq. 1995-ip tungaanut Ulla Pisiffimmi sulisunut ningiuuvoq Sisimiunilu Michaelilu meeraat angajulleq inunngorpoq.

1995-imi ilaquttanilu Danmarkimut nuupput siullermillu Forsvarskommandomi inatsisilerituutut kingornalu V&S Grouupimi HR-imi ningiutut sulilluni. Ulla Kommunernes Landsforeningimi siunnersortitut sulisunut inatsisit tungaatigut siunnersuinermik suliaqarsimavoq, kingullermillu Ulla Bjerrum HK-mi sulisut kattuffianni HR-imi pisortatut sulisimavoq.

Ulla sulisimanermini atorfinitsitaanermut atatillugu inatsisinut tunngasut itisuu-

mik ilisimasaqarfigilersimavai HR-imullu tunngasunik ileqqunik ilisimasaqalersimalluni. ”Siullermik Mittarfeqarfiit ilikkarniaqqaartussaavara qanorlu ingerlasoqartarnersoq paasiniarsaralugu. Tamatuma kingorna HR-imut immikkoortortaqarfimmiut peqatigalugit sulinermik ingerlaatsit qanoq isillugit annertusarneqarsinnaanersut misissussavagut, tassunga ilanngullugu qanoq isiussanerluta.

Taamatut sulinissaq qilanaareqaara, suliassallu siusinnerusukkut Kalaallit Nunaanni suliarisimasannut eqqaanartorujussuupput,” Ulla Bjerrum oqarpoq.

Ulla Bjerrum ullumikkut 51inik ukioqarpoq Nuummullu angerlassaaq ukiullu 17-it Danmarkimeereerluni 1. november 2013 qitiusumik qullersaqarfimmi suliffittaamini aallartissaaq. Siullermeq Ulla kisimiilluni tikissaaq, kisianni uia 2014-ip ingerlanerani malinnaassaaq.

Paniata nukarliup Danmarkimi meeqqat atuarfiat naammasseqqaassagamiuk. Aappariit meraasa pingasut Danmarkimiiginnarnissaat naatsorsuutigineqarpoq, tassani ilinniakkaminnik aallussissagamik. Aanartilli, Ullap arnaa, Finlandimiit Danmarkimut nuuttussaq inooqatigissavaat.

Ullap anaanaminik ilaqutai Finlandimiuupput.

ok t obe r 2009

|

p u i l a soq 8

15

KERNEFORRETNING Nyheder | Nutaarsiassat

Elværker Boliger

Havne Hoteller Entreprenørforretning

Værditransport

Mittarfeqarfiits kerneforretning

Mittarfeqarfiits kerneforretning er drift af lufthavne, men vi har også en række andre funktioner, der understøtter lufthavnsdriften i større eller mindre grad. På vejen til at blive en kommercielt fungerende virksomhed, med det primære formål at drive lufthavne, er det vigtigt at få afklaret:     16

Hvilke funktioner er helt nødvendige?

Hvilke funktioner er rare at have?

Hvilke funktioner tjener vi penge på?

Hvilke funktioner giver underskud?

puilasoq 9 |

oktobe r 2 0 1 3

Nyheder | Nutaarsiassat

Fokus på Mittarfeqarfiits kerneforetning Der har i Mittarfeqarfiit være snakket meget om kerneforretningen det seneste år. Her tager vi et kig på hvad det vil sige at have en kerneforretning, og hvad det betyder for en organisation, når kræfterne koncentreres om et bestemt mål.

Kerneforretningen for Mittarfeqarfiit er lufthavnsdrift. Det er blevet gentaget mange gange det seneste år her Mittarfeqarfiit, og det har været med til at fokusere vores kræfter og ressourcer på at opbygge en bedre lufthavnsdrift.

Det har dog også skabt tvivl og spørgsmål om hvad lufthavnsdrift egentlig er.

Er forplejning af færgepiloter, eller autoværkstederne en del af kerneforretningen? Og hvad med salg af annoncer i terminalerne eller vores interne uddannelser, er det kerneforretning?

Der er ingen facitliste. Jens Lauridsen siger: ”Når vi taler om kerneforretningen og siger, at det er lufthavnsdrift, så er det i høj grad for at holde vores opmærksomhed på det som er vores eksistensberettigelse. Vi kunne måske godt tjene penge på alle mulige services i kraft af vores tilstedeværelse i hele Grønland – og det gør vi også. Vi skal bare huske på at Selvstyret har givet Mittarfeqarfiit mandat til én opgave, og det er lufthavnsdrift.”

Når det sammenholdes med et krav fra Selvstyret, om at Mittarfeqarfiit skal levere et overskud på godt en mio. kr. om måneden, så er det tid til at kigge kritisk på alle de aktiviteter, der ikke understøtter lufthavnsdriften og som måske giver underskud. Det er den

opgave Jens Lauridsen har sat sig i spidsen for.

Når de enkelte forretningsgrene gennemgås, så er der to kriterier, der er afgørende for, hvordan de bliver vurderet: Hvor tæt er aktiviteten på kerneforretningen, og i hvor høj grad bidrager den økonomisk – relevans og økonomi. ”Et eksempel her er museet i Kangerlussuaq. Det har været en stor omkostning, og det har ikke gjort Kangerlussuaq til en bedre lufthavn. Vi har vist alle stor sympati for museet, og det kan tjene nogle formål rent turistmæssigt, men det forbedrer eller understøttet ikke vores lufthavnsdrift.

Derfor har vi valgt, at trække vores engagement fra museet og lade andre kræfter komme til,” siger Jens Lauridsen.

Et af de argumenter han ofte møder er, at hvis Mittarfeqarfiit ikke driver en bestemt service i et område, så vil ingen gøre det. Har Mittarfeqarfiit slet ikke et ansvar? ”Både ja og nej. Vi har et samfundsansvar på den måde, at hvis vores ejere siger at vi skal varetage en forretningsgren, der giver underskud i en fjern bygd, jamen så gør vi naturligvis det og finder en økonomisk udligningsaftale med Selvstyre. Men vi skal hele tiden huske på, at vi er en kommerciel virksomhed, der skal generere et overskud for at få lov til at eksis-

tere, og derfor kan vi ikke selv påtage os de udgifter, der forbundet med samfundsmæssige opgaver. Det er hører til andre steder i det offentlige system, og det er vores ejere i øvrigt helt på det rene med,” understreger Jens Lauridsen.

Det betyder kort sagt, at Mittarfeqarfiit ikke skal servicere andre af Selvstyrets interesser end lufthavnsdrift – med mindre Mittarfeqarfiit bliver betalt for det.

For at Mittarfeqarfiit overhovedet kan tale om kerneforretning og vurdere forretningsgrenene i forhold til hinanden, så kræver det, at vi har kender økonomien i de enkelte områder. Det overblik er vi netop ved at opbygge.

Den nye økonomidirektør kommer til at opbygge helt nye måder at overskue og sammenligne vores økonomiske nøgletal på. De skal gøre det endnu nemmere for at os at se, hvordan pengestrømmene reelt er i virksomheden. ”Vi skal kunne se præcist hvilke investeringer, der bedst kan svare sig, og hvornår det er mest fordelagtigt at foretage dem. Vi skal også kunne sammenligne vores driftsgrene med hinanden og dermed bedre være i stand til at kunne overføre gode erfaringer fra det ene sted til det andet. Kun på den måde kan vi samle os og organisationen om at drive sikker og stabil lufthavnsdrift for vores kunder,” siger Jens Lauridsen.

ok t obe ri l 2013 9 apr 2013 | | p u piulialsoq a soq

17

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittafeqarfiit pingaarnertut qiutillugu suliaa Ukiut kingulliit Mittarfeqarfiit pingaarnertut qitiutillugu suliaa pillugu eqqartuisoqarnikooqaaq. Uani pingaarnertut qitiutillugu suliaqarneq suunersoq sammissavarput kiisalu anguniakkamik aalajangersimasumik angusaqarniarluni nukiit angusassamut atorneranni aaqqissuussaanikkut qanoq kinguneqartarnersoq nassuiarlugu. saq taanna tassaavoq Jens Lauridsenip

siornermik ingerlatalik ataannassagu-

lugu suliaa tassaavoq mittarfinnik inger-

siuttuuffigisaa.

nilu sinneqartooruteqartariaqartoq,

latsineq. Tamanna ukiuni kingullerni Mit-

Niuernermik ingerlataqarnermi ingerlatat

taammaatumillu aningaasartuutit

tarfeqarfinni uteqattaarneqarsimaqaaq,

ataasiakkaarlugit misissoraanni, taava

inuiaqatigiinnik sullissinermut attuumas-

taamaasiornitsinnilu nukigut aamma

piumasaqaatit marluk nalilersuinermut

suteqartut nammineerluta isumagisin-

sulisutigut aningaasatigullu isumalluuti-

aalajangiisuusut tassaapput: Ingerlataq

naanngilagut. Tamakku pisortat syste-

gut pitsaanerusumik mittarfeqarnermik

pingaarnertut qitiusumik suliamut qanoq

mianni allaqqinnaamiipput, tamannalu

ingerlatsinermut atorsimavagut.

qanitsigaa, aamma aningaasaqarnikkut

piginnittutta ilisimalluinnaqqissaarpaat,”

Taamaattorli aamma tamanna mittar-

qanoq iluanaarutaatigaa – attuumas-

Jens Lauridsen erseqqissaavoq.

feqarfinnik ingerlatsinerup suuneranik

suteqarneq aningaasaqarnerlu.

Naatsumik oqaatigalugu, Mittarfeqarfiit

qulartitsilerlunilu apeqqutinik pinngor-

”Uani assersuutigineqarsinnaasoq tas-

Namminersorlutik Oqartussat soquti-

titsisimavoq. Timmisartunik assartuutini

saavoq Kangerlussuarmi katersugaasi-

gisai allat mittarfinnik ingerlatsinermut

timmisartortartunik unnuisitsineq neris-

vik. Taanna aningaasartuutaasorujus-

attuumassuteqanngitsut suliarissanngilai

assaannillu isumaginninneq imaluunniit

suuvoq, taassuma Kangerlussuaq

– Mittarfeqarfiit suliaminut akilerneqann-

sannavinnik iluarsaassisarfinnik ingerlat-

mittarfittut pitsanngortissimanngilaa.

gippat.

sineq pingaarnertut qitiusumik niuerner-

Tamanna katersugaasivik iluatigigunar-

mut ilaava?

parput aammalu takornariaqarnerup

Mittarfeqarfiit pingaarnertut qitiusumik

Mittarfeqarfiit pingaarnertut qitiutil-

tungaatigut annikitsumik iluaquta-

suliaa eqqartussagutsigu niuernermillu

Suna eqqortuunersoq eqqortuunngin-

alaarsinnaavoq, kisianni mittarfimmik

ingerlatat imminnut sanilliullugit nalilers-

nersorluunniit arlaannaaniluunniit allas-

ingerlatsinitsinnut pitsanngorsaataann-

orlugit, taava suliassaqarfiit ataasiakkaat

simanngilaq. Jens Lauridsen oqarpoq:

gilaq ikorfartuutaananilu. Taamaattumik

aningaasaqarnerat ilisimasariaqarpar-

”Pingaarnertut qitiutillugu suliaq eqqar-

katersugaasivimmut attuumassuteqar-

put. Taamatut ataatsimut isiginnissin-

torneqartillugu mittarfinnik ingerlatsineq

nerput taamaatissimavarput nukiillu

naaneq maanna ineriartortipparput.

taamatut taagutsigu, taava tamanna

allaneersut katersugaasivimmik ingerlat-

Aningaasaqarnermut pisortaq nutaaq

uagut piunitsinnut tunngaviusoq anner-

silersillugit,” Jens Lauridsen oqarpoq.

suliassaqarfinnik nutaarluinnarnik piler-

tuumik maluginiaqqusarparput. Kalaal-

Tunngavilersuutit Jens Lauridsenip

sitsiortortussaassaaq kisitsisillu pigisagut

lit Nunaanniinnitsinni immaqa allanik

tusakulagaasa ilaat tassaavoq, Mittar-

ataatsimut isigalugit nalilersortussaas-

assigiinngitsorpassuarnik kiffartuussinit-

feqarfiit piffimmi aalajangersimasu-

sallugit. Aningaasat suliffeqarfitsinni

sigut aningaasarpassuarnik iluanaaru-

mi ingerlatsinngippata, taava allanik

qanoqqissaaq ingerlaarnerat maan-

teqarsinnaassagaluarpugut – aammami

ingerlatitsisussaqanngilaq. Mittarfeqarfiit

nakkumut naleqqiullugu ajornanngin-

taamaasiorpugut. Eqqaamaannartus-

akisussaaffeqanngila?

nerujussuarmik takusinnaalissavarput. ”Aningaasaliissutit soqqissaat immi-

saavarpulli Namminersorlutik Oqartussat Mittarfeqarfiit piginnaatissimammagu

”Akissut tassaavoq aap aamma naamik.

nut akilerluarsinnaanersut aammalu

suliassaq ataaseq naammasseqqullugu,

Inuiaqatigiinnut akisussaaffeqarpugut

qaqugukkut sumi aningaasaliisassa-

tassalu mittarfinnik ingerlatsineq.”

imaasillugu, piginnittugut oqarpata

nerluta takusinnaalluarnerussavarput.

suliassaq aalajangersimasoq inger-

Ingerlatsinerit suliassaqarfinni assigiinn-

Tamatumunnga ilutigitillugu Namminers-

latissagipput, taannalu ingerlataq

gitsuniittut imminnut assersuussinnaasa-

orlutik Oqartussat piumasarippagu Mit-

nunaqarfimmi avinngarusimasumiit-

riaqarpagut, taamaasillutalu misilittak-

tarfeqarfiit qaammammut 1 mio. kruunit

tumi amigartooruteqarfiuppat, taava

kanik aallerfigilluarnerusinnaalissavagut.

missaannik sinneqartoortassasoq,

sooruna Namminersorlutik Oqartussat

Aatsaat taamaasiornikkut immitsinnut

taava ingerlatat isornartunik isilerluni

aningaasaqarnikkut nalimmassaataasus-

aaqqissuussaanikkut katitersinnaavugut

misissorneqartariaqarput, mittarfinnillu

samik isumaqatigiissusiorfigissavarput.

sullitatsinnullu isumannaatsumik aala-

ingerlatsinerunngitsut amigartoorfiusullu

Kisianni eqqaamajuaannagassarput

jaatsumillu mittarfinnik ingerlatsilluta,”

aamma misissorluaqqissaarlugit. Sulias-

tassaavoq, suliffeqarfiugatta aningaasar-

Jens Lauridsen isumaqarpoq.

18

puilasoq 9 |

oktobe r 2 0 1 3

Pingaarnersaq

Nyheder | Nutaarsiassat

Elværki Inissiat

Umiarsualiviit Hotellit Sanaartugassanik suliagartartut

Nalilinnik assartuineq

Mittarfeqarfiit Pingaarnersaat

Mittarfinnik ingerlatsineq Mittarfeqarfiit pingaarnersaraat, taamaattorlu mittarfinnik ingerlatsiniarutta immikkoortortaqarfit allat pingaaruteqalertarput.

Suliffeqarfittut imminut aningaasatigut napatissinnaasutut ingerlariartornitsinni, ineriartornitsinnilu makkua erseqqissartariaqarput:    

Immikkoortortat sorliit pisariaqarnerpaappat?

Immikkoortortat sorliit pigalugit pitsaanerussava?

Immikkoortortat sorliit isertitaqarfigivagut?

Immikkoortortat sorliit amigartoorutaappat? ok t obe ri l 2013 9 apr 2013 | | p u piulialsoq a soq

19

Nyheder | Nutaarsiassat

Oqaatsit atorneqartut pitsaasuunissaannut illersuisussanik Mittarfeqarfiit namminneq ilinniartitsisalissapput Maanna oqaatsit atorneqartut pitsaasuunissaannut illersuisussanik Mittarfeqarfiit nammineerlutik ilinniartitsisinnaanngorput piginnaanerillu pigiinnarnissaannut pinngitsoorani sungiusartoqartalissalluni. Taamaalillutik ilinniakkamik sungiusarnermillu Mittarfeqarfiit avataanit pisisarunnaassapput.

Suliffeqarfiup AFIS-imi sulisuisa oqaatsitigut qaffasissumik inissisimanerisa qulakkeerneqarnissaat uppernarsaasersorneqarnissaallu aqaatsit atorneqartut pitsaasuunissaannik Mittarfeqarfiit illersuisuisa suliassarissavaat. Oqaatsitigut piginnaasat misilitsitsissutigineqartarnerat pillugu suliaqarneq SIUATS-imi (suliffeqarfimmi ilinniarfik) ingerlanneqartassaaq, immikkoortortaq taanna aaqqissuussaanikkut nunap immikkoortortaanut pisortap Narsarsuarmilu Mittarfimmi pisortap ataani inissisimavoq.

Oqaatsit atorneqartut pitsaasuunissaannut illersuisutut ilinniarneq Trafikstyrelse-mit nakkutigineqassaaq maanna suliffeqarfik oqaatsit atorneqartut pitsaasuunissaannut illersuisunik sisamanik peqarpoq. ”Oqaatsit atorneqartut pitsaasuunissaannut illersuisunik nammineq ilinniartitsisinnaalernissatta Trafikstyrelsemit akuerineqarnissaa anguniarlugu tunngavissanik pilersitsiniarnerput suliarujussuusimavoq.

Oqaatsitigut piginnaasat misilitsitsissutigineqartarnerat pillugu Mittarfeqarfiit quppersagaat nutartersimavarput, periuserpullu atugarput uppernarsaasersorsinnaassariaqartarput,” MIT ATS pillugu ataqatigiissaarisoq ulluinnarni Sisimiuni suliffilik Ryan Møller oqarpoq.

Taassuma eqqaavaa imminut nakkutiginissaq Trafikstyrelsep piumasariartuinnaraa tamatumalu kingunerisaanik SIU-ATS minner-

20

puilasoq 9 |

paamik ukiumut ataasiarluni oqaatsit atorneqartartut assigiissaarnissaat pillugu oqaatsit atorneqartut pitsaassuunissaannut illersuisunik ataatsimiititsisassaaq. Oqaatsitigut piginnaasat misilitsitsissutigineqartarnerat pillugu Mittarfeqarfiit suliaata eqqortumik ingerlanissaata qulakkeernissaa kiisalu oqaatsinik atuinerup pitsaassusaata assigiissumik nalilerneqartarnissaa qulakkeerneqarnissaa ataatsimiittarnissani siunertaapput. ”Oqaatsit atorneqartut pitsaasuunissaannut illersuisunik nammineerluta toqqaagaangatta, angalanermut aningaasartuutikillisaanissaq aammalu BL 6-08-mi aalajangersakkanik malinninnissaq kisiisa anguniartanngilavut. Aammali qularinngilluinnaratsigu pitsaalluinnartumik suliaq suliarisinnaallugtigu taammaliorpugut, taamaalillutalu suliffeqarfimmut nalilinnik pilersitsilluta,” Ryan Mølle oqaluttuarpoq.

AFIS-imi sulisoq qanoq akulikitsigisumik oqaatsinik piginnaaneqarnermigut misilitsittassanersoq aalajangersimasumik oqaatigineqarsinnaanngilaq, tassami apeqqutaavoq taanna oqaatsitigut qanoq piginnaaneqartiginersoq.

Misilitsinnermi angusarissaarluinnaraanni oqaatsitigut qaquguluunniit misilitseqqittariaqanngilaq, piginnaanikikkaannili akulikinnerusumik misilitsittariaqarpoq. Mittarfeqarfinni sulisut sisamat missaanniittut ukiut tamaasa misilittsittariaqartassapput.

oktobe r 2 0 1 3

Oqaatsit atorneqartut pitsaasuunissaannut illersuisussatut piukkunnartut Mittarfeqarfiit ATS-imut ataqatigiissaarisuata, Ilinniartitaanermut pisortap, SIU-ATS-ip suleqatigiinnerisigut toqqarneqartassapput, matumani kipisaqattaanngitsumik naammattunik Mittarfeqarfinni oqaatsitigut piginnaasanik misilitsitsisarfianni oqaatsit atorneqartut pitsaassusaannut illersuisoqarnissaa anguniarneqarpoq.

Naggasiullugu Ryan Møller oqarpoq, neriuutigisimagaluarlugu oqaatsit atorneqartut pitsaasuunissaannut MIT-mi illersuisut oqaatsitigut piginnaasat attattuarnissaannut ilinniartitsineq ukioq manna novembarimi pisinnaassasoq, tamannali aningaasartuutissanut isertitassanullu missingersuummi ilanngunneqarsimanngimmat ukiup nutaap aallartinnissaanut pisussanngorlugu kinguartinneqarsimavoq, naak suliniutip aningaasalersorneqarnissaanut piumassuseqartoqarsimagaluartoq.

Mittarfeqarfinni oqaatsit atorneqartut pitsaasuunissaannut illersuisut makkuupput: • • • •

Mike Rasmussen Søren Høg Christensen Jørgen L. Søndergaard Ryan M. Møller

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfeqarfiit uddanner egne sprogassessorer Nu kan Mittarfeqarfiit uddanne sine egne sprogassessorer og afholde obligatorisk vedligeholdelsestræning på dansk og engelsk med disse. Dermed kan Mittarfeqarfiit undgå at skulle købe denne uddannelse og træning hos eksterne leverandører.

Mittarfeqarfiits sprogassessorer har til opgave at sikre og dokumentere et højt sprogligt niveau hos virksomhedens AFIS-medarbejdere.

Sprogtestvirksomheden kommer til at foregå i regi af SIU-ATS (Skolen for interne uddannelser), der organisatorisk ligger under områdechef og lufthavnschef for Narsarsuaq Lufthavn.

Uddannelsen af vores sprogassessorer foregår under tilsyn af Trafikstyrelsen, og der er nu fire sprogasses-

sorer i virksomheden. ”Det har været et stort arbejde at skabe et grundlag for, at vi kunne blive godkendt af Trafikstyrelsen kan til at måtte uddanne egne sprogassessorer. Vi har revideret Mittarfeqarfiit håndbog for sprogtestvirksomhed, og vi skal kunne dokumentere vores fremgangsmåder,” fortæller MIT ATS-koordinator Ryan Møller, der til dagligt arbejder i Sisimiut.

Han nævner, at Trafikstyrelsen i stigende grad stiller krav om egenkontrol og det betyder helt konkret at SIU-ATS mindst én gang om året afholder standardiseringsmøde for alle sprogassessorer. Formålet med mødet er at sikre det korrekte kvalitetsniveau i arbejdet med Mittarfeqarfiits sprogtestvirksomhed samt at sikre en ensartet vurdering af sprogniveauet. ”Når vi vælger, at uddanne egne sprogassessorer, så er det ikke kun for at spare flybilletter og leve op til de i BL 6-08 angivne bestemmelser. Det er også fordi vi er

sikre på, at vi kan gøre det på højeste niveau, og dermed skabe værdi for virksomheden,” fortæller Ryan Møller.

Hvor ofte en AFIS-medarbejder skal sprogtestes afhænger af vedkommendes sprogevner. Scorer man topkarakterer behøver man aldrig mere gå til sprogtest, og jo dårligere man er jo oftere skal man testes. Hos Mittarfeqarfiit vil ca. fire personer årligt skulle gennemføre sprogtesten på dansk og engelsk.

Sprogassessor-kandidater udvælges i samarbejde mellem Mittarfeqarfiit ATS-koordinator og Uddannelsesleder, SIU-ATS, således at der til stadighed er et tilstrækkeligt antal sprogassessorer tilknyttet Mittarfeqarfiit´s sprogtestvirksomhed.

Afslutningsvis fortæller Ryan Møller, at han havde håbet på at kunne afvikle den første vedligeholdelsesuddannelse for MIT sprogassessorer allerede til november måned i år, men da der ikke har været budgetteret med dette, har det, trods stor velvilje udvist fra mange sider, desværre vist sig umuligt at få finansieret projektet hvorfor dette er udskudt til begyndelsen af det nye år.

Mittarfeqarfiits sprogassessorer:

Mittarfeqarfiits team af sprogassesorer, skal sikre et højt sprogligt niveau hos virksomhedens AFIS-medarbejdere. Her ses teamwork da der skulle rejses en mast i Maniitsoq i sensommeren 2013/ Mittarfeqarfiinni oqaatsinik pitsaasuunissaannut illersuisui isumannassavaat AFIS-imi sulisut oqaatsinut pikkorinnerulissasut. Uani takuneqarsinnaavoq suleqatigiit Maniitsumi aasaq napparut nappartinniaalukkaat.

• • • •

Mike Rasmussen Søren Høg Christensen Jørgen L. Søndergaard Ryan M. Møller

ok t obe ri l 2013 9 apr 2013 | | p u piulialsoq a soq

21

Nyheder | Nutaarsiassat

Hovedkontoret under forvandling Hovedkontoret i Nuuk er under forvandling i disse måneder. Stabsfunktionerne skal arbejde på en ny og målrettet måde, der i højere grad understøtter lufthavnene.

Teknisk Support, HR, IT etc. er afdelinger, som skal servicere lufthavnene og levere ydelser på helt samme måde som, hvis de var eksterne leverandører.

Hvis hovedkontorets ydelser ikke er konkurrencedygtige, er der ingen grund til at leverer dem.

Så kan lufthavnene ligeså godt købe dem ude i byen, lyder den markante udmelding fra direktør Jens Lauridsen. Han ser frem til, at den nye kommercielle kultur i Mittarfeqarfiit på sigt skal gøre det muligt for lufthavnene at se præcist, hvad hovedkontorets ydelser koster. Det er nemlig lufthavnene, der i sidste ende betaler regningen.

Derfor skal lufthavnene skal frem på banen og stille krav til hovedkontoret. Hovedkontorets stabsfunktioner skal nu være sig til at være servicebutikker for lufthavnene. HR, Teknisk Support, IT, Kommunikation skal ikke bestemme men rådgive og være leverandører overfor kunderne: Lufthavnene og hotellerne. ”Organisationsændringerne som vi tog hul på for få måneder siden er blevet diskuteret meget i forbindelsen med lufthavnenes indbyrdes organisering. Men de største ændringer er faktisk sket på hovedkontoret. Den eneste lokation, som Mittarfeqarfiit ikke tjener penge på er hovedkontoret i Nuuk. Vi er en udgift, og det er lufthavnene, der betaler regningen. Sådan har det faktisk altid været, men nu skal vi gøre det forhold tydeligt, og tage konsekvensen af det,” siger Jens Lauridsen.

Et eksempel kan være stabsfunktionen Teknisk Support, der i højere grad skal agere som en

22

puilasoq |

oktobe r 2 0 1 3

rådgivningsbutik, der kan levere de services til lufthavnene, som eksterne leverandører tidligere har budt ind med.

Et andet eksempel kan være indkøb af nyt udstyr til snerydning.

Her er det ikke hovedkontoret, der fremover skal bestemme, hvad der skal købes.

Ifølge den seneste organisationsændring rykkes ansvaret ud, så det er lufthavnene, som bestemmer over eget udstyr og hvordan, hvornår og hvorfor der skal investeres i nyt. Stabsfunktioner

ale også vænne sig til at bruge hovedkontoret på en ny måde.

Når stabsfunktioner får en mere sekundær rolle, så skal lufthavne nemlig samtidigt i højere grad være den part, som tager initiativ til nye projekter. Stabsfunktionerne vil nemlig indrette sig mere på at servicere end at fortælle lufthavnene, hvordan de skal opføre sig.

“På hovedkontoret skal vi hele tiden tænke: skaber mit arbejde værdi for lufthavnene?”

”Det går begge veje. På hovedkontoret skal vi hele tiden tænke: skaber mit arbejde værdi for lufthavnene, vil jeg kunne sende en regning til lufthavnene for det jeg foretager mig? Hvis svaret er nej, så er det nok ikke noget, vi skal fortsætte med at lave. Hvis svaret er ja, så fortsætter vi, og næste spørgsmål er: er vi konkurrencedygtige?” spørger Jens Lauridsen.

kan i den proces rådgive om hvilket udstyr, der er bedst egnet, Indkøb kan hjælpe med at finde den bedste pris, HR kan hjælpe finde den rette mand til at køre maskinen og Kommunikation kan oplyse resten af virksomheden om nyheden.

Det kan nemlig godt være, at vi kan levere brugbar rådgivning til lufthavnene via stabsfunktionerne, men hvis lufthavnen kan få bedre og billigere rådgivning andre steder, så er der ingen grund til, at de skal betale for at købe servicen på hovedkontoret.

”- Men ansvaret for indkøbet og den endelige beslutning tages af lufthavnscheferne. Her det vigtigt at understrege, at ansvaret følger med friheden, og at fejlinvesteringer har den direkte konsekvens for lufthavnene, at der er færre penge på resten af årets budget,” siger Jens Lauridsen.

De kommende ændringer skal på sigt munde ud i, at lufthavnene bliver faktureret for de services, som hovedkontoret leverer.

For at undgå den slags situationer skal lufthavnenes person-

”Lufthavnene er forbrugere af services, og det har en pris.

Hvis man ikke kender prisen, så vil man som forbruger ude i lufthavnene aldrig kunne afstemme sine forventninger til servicens indhold. – Eller sagt

Nyheder | Nutaarsiassat

på en anden måde: Hvis stabsfunktionerne arbejder gratis for lufthavnene, så vil de aldrig kunne leve op til kravene. Kravene vil stige og stige, og derfor er det nødvendigt, at vi har faktureringen som en regulerende faktor,” siger Jens Lauridsen.

Ud over at regulere og afstemme forventninger vil den nye kommercielle tankegang hos Mittarfeqarfiit også være med til at skabe gennemsigtighed i virksomhedens økonomi. Vi vil kunne se effekten og lønsomheden af investeringer på tværs af organisationen på en måde, som vi ikke kan i dag. Det er en væsentlig del af bestræbelserne på at konsolidere Mittar-

feqarfiit til fremtiden. ”Vi har et monopol på at drive lufthavnsdrift her i Grønland, men vi skal huske på, at monopoler

“Jeg ser sådan på det, at vi kun har et monopol, så længe vores omverden synes vi skal have et monopol.” er der for at blive brudt. Jeg ser sådan på det, at vi kun har et monopol, så længe vores omverden synes vi skal have et monopol.

Den største fare ved at have monopol er at, man læner sig

tilbage og nyder friheden ved ikke at være udsat for konkurrence, men i Mittarfeqarfiit skal vi gøre præcist det modsatte, for ellers låser vi os selv fast, ” fortæller Jens Lauridsen.

Han peger på, at jo bedre og mere effektivt Mittarfeqarfiit kan håndtere eneretten på lufthavnsdrift, jo større spillerum får vi til at agere i fremtiden.

Det kan være i forbindelse med øgede omkostninger, nye investeringer, nye ejerforhold, en ændret trafiksituation i Grønland og alle mulige andre ting, der i løbet af de kommende år kan ske for Mittarfeqarfiit.

Service over for andre afdelingen er noget man skal lære. Billedet herover illustrerer en virksomheds ønske om at fremstå service-minded. Det er taget fra døren på en entreprenørmaskine i Kapisillit.

ok t obe r 2009

|

p u i l a soq 8

23

Nyheder | Nutaarsiassat

Qullersaqarfik allanngortiterneqalerpoq Qullersaqarfik Nuummiittoq qaammatini makkunani allanngortiterneqarpoq. Ataatsimut sullissiviit nutaamik tunaartaqarluartumillu, mittarfinnik tapersersuinerullutik, sullissilissapput. Teknisk Support, HR, IT il.il. tassaapput immikkoortortat mittarfinnik sullissisussat sullissisut avataaneersut sullissisarnerinut assingulluinnartumik sullissisassallutik.

Qullersaqarfiup sullissineri unammillersinnaanngikkunik, sullissisuunissaat tunngavissaqassanngilaq. Taama pisoqassappat assigiinnarpaa sullissisartut avataaneersut akilerlugit sulisirisaraanni, taama ersaritsigisumik pisortaq Jens Lauridsen nalunaaruteqarpoq.

Taamatut niuernerpalaartumik Mittarfeqarfiit ingerlatsilernissaat taassuma qilanaaraa, taamaaliornikkut qullersaqarfiup sullissinerisa qanoq akeqarnerat erseqqissumik mittarfiit takusinnaalissammassuk.

Tassami mittarfiit tassaammata sullinneqarnerminnut akiliisussat.

Taamaattumik mittarfiit tunuarsimaaratik qullersaqarfimmut piumasaqartalissapput. Qullersaqarfiup tamanut sullissivii maanna mittarfinnik kiffartuussisalissapput. HR, Teknisk Support, IT, Attaveqarnermut immikkoortortaq aalajangiisuussanngillat siunnersuisuussallutilli sullitanullu pilersuisuussallutik tassaasunut: Mittarfiit akunnittarfiillu. ”Aaqqissuussaanikkut allanngortiterinerit, qaammatialuit matuma siorna aallartitavut, mittarfiit akunnerminni aaqqissuunneqarnerannut atatillugu oqallisaangaatsiarsimapput. Allannguinerilli annersaat qullersaqarfimmi pisimapput.

Qullersaqarfik Nuummiittoq Mittarfeqarfinni aningaasarsiunngitsutuaavoq. Uagut aningaasartuutaannaavugut, mittarfiillu akilersorpaatigut.

Taamaattuaannarsimavorlu, maannali pissutsit taamaannerat ersarissassavarput, kingunissaalu inooqataaffigilissallutigit,” Jens Lauridsen oqarpoq.

Tamanik sullissisutut Teknisk Support assersuutigeriartigu, taanna siunnersuinermik, siornatigut sullissisut avataaneersut neqeroorutigisarsimasaannik, tuniniaasartutut

24

puilasoq |

oktobe r 2 0 1 3

sulinerulissaaq.

Assersuut alla tassaasinnaavoq aputaajaanermut atortunik nutaanik pisiniarneq. Matumani suut pisiarineqartassanersut qullersaqarfiup siunissami aalajangertarunnaassavaa. Aaqqissuussaanikkut allanngortiterineq kingulleq naapertorlugu atortutik namminneq mittarfiit akisussaaffigilissavaat, qanoq, qaqugu aamma sooq nutaanik pisiniarnermut aningaasartuuteqartalernissaq mittarfiit namminneq aaljangertalissavaat akisussaaffigilissallugulu.

Tamanut sullissisut atortut suut pisiarigaanni pitsaanerunersut

“Qullersaqarfimmi ima eqqarsartuaannassaagut: sulinera mittarfinnik naleqarnerulersitsiva, sullissininnut mittarfiit akiligassissinnaavakka?” siunertamullu tulluarnerunersut, akigissaarnerunersut pillugit siunnersuisinnaapput, atortumik pisiniartussatut kia piukkunnarneruneranik HR ikiuutaasinnaavoq Attaveqarnerullu Immikkoortortap nutaarsiassaq suliffeqarfiup sinneranut nalunaarutigisinnaavaa. ”- Pisiniarnermulli aalajangiinissamullu mittafiit pisortai akisussaalissapput. Matumani erseqqissassallugu pingaaruteqarpoq kiffaanngissuseq akisussaanermik kinguneqartarmat, kukkusunillu pisiniarneq mittarfinnut toqqaannartumik kinguneqartussaammat, tassalu ukiup sinneranut aningaasat atugassat ikinnerulernerat aamma mittarfiit namminneq akisussaaffigilissavaat,” Jens Lauridsen oqarpoq.

Taamalu pisoqartinnaveersaarniarlugu mittarfinni sulisut qullersaqarfiup ullumikkorniit allaanerusumik atulernissaa sungiunniassavaat.

Tamanut sullissisut aalajangiisuuallaarunnaarpata mittarfiit namminneq suliniutinik nutaanik aallartitsisalissapput. Tassami tamanut sullissisut mittarfinnut kiffartuussinerusalissapput mittarfiillu qanoq iliornissaannik naalakkertarunnaassallugit. ”Pissutsinut allanngortunut qullersaqarfik mittarfiillu naleqqussassapput. Qullersaqarfimmi ima eqqarsartuaannassaagut: sulinera mittarfinnik naleqarnerulersitsiva, sullissininnut mittarfiit akiligassissinnaavakka? Akissut naagaarneruppat, immaqa suliaq taanna ingerlaannartariaqanngilaq. Akissut angerneruppat suliaq ingerlaannassaaq, apeqqullu tullinnguuttoq tassaalerluni, unammillersinnaassusilimmik sulivugut?” Jens Lauridsen aperaaq.

Imaalluarsinnaavoq tamanut sullissiviit mittarfinnit atorneqarsinnaasunik siunnersuisinnaasut, mittarfiilli pitsaanerusumik akikinnerusumillu allanit sullinneqarsinnaagunik, taava qullersaqarfimmik sullissinermik pisinissaminnut peqqutissaqanngillat.

Allannguinissat siunissami kinguneriniartussaavaat qullersaqarfik mittarfinnik sullissigaangami mittarfinnut akiligassiisalillasoq. ”Mittarfiit kiffartuussinernik atuisuupput, tamannalu akeqarpoq.

Kiffartuussinerup imaluunniit nioqqutissap akia mittarfiit ilisimanngikkunikku, taava kiffartuunneqarnissamik naatsorsuutigisat kiffartuunneqarnerup ilumut kissaatigisanut eqquunnersut mittarfiit paasisinnaanavianngilaat.

– Imaluunniit allatut oqaatigalugu: Ataatsimut sullissisut mittarfiit akeqanngitsumik sullikkunikkit,

Nyheder | Nutaarsiassat

piumasaqaatit eqqorlugit sulisinnaanavianngillat. Piumasaqaatit qaffakkaluttuinnassapput, taamaattumik nalimmassaaniarluta akiligassiisalissaagut,” Jens Lauridsen naggasiivoq.

Sullinneqarnissamik naatsorsuutigisat aaqqiissuteqarfiginerisa naleqqussarnerisalu saniatigut Mittarfeqarfinni niuernerpalaartumik nutaamik eqqarsartaaseqalerneq aamma suliffeqarfiup aningaasaqarnera ersarinnerulissaaq. Tamatuma kingunerisaanik sunniutaa aningaasaliissutillu imminnut akilersinnaanerat, ullumi takusinnaanngisarput, suliffeqarfimmi sumiluunniit takusinnaalissavarput. Tamanna Mittarfeqarfiit siunissami patajaallisarniarnerannut pingaaruteqartut ilagaat.

”Kalaallit Nunaanni mittarfinnik ingerlatsineq kisermaapparput, eqqaamassavarpulli kisermaassi-

”Isumaga malillugu aatsaat kisermaassisinnaavugut avatangiisivut isumaqarpata kisermaassissasugut.” nerit piulertarmata atorunnaarsinneqartussanngorlutik. Isumaga malillugu aatsaat kisermaassisinnaavugut avatangiisivut isumaqarpata kisermaassissasugut.

Kisermaassinermi navianarnerpaaq tassaavoq, assaat sarliarlugit

kiffaanngissutsimik iluarisimaarinninneq, Mittarfeqarfiilli akerlerluinnaanik iliuuseqassapput, taamaaliiunngikkuta immitsinnut mattutissaagut, ” Jens Lauridsen oqarpoq.

Taassuma tikkuarpaa, Mittarfeqarfiit mittarfinnik kisermaassilluni ingerlatsinini pitsaanerusumik naammassinnissinnaanerusumillu ingerlakkunikku, siunissami atorfissaqartitanut aningaasat atugassat amerlanerussapput. Atorfissaqartitat makkuusinnaapput aningaasartuutit amerlanerulernerat, nutaaliornermut aningaasaliinerit, piginneriaatsit nutaat, Kalaallit Nunaanni angallanngikkut allanngortiterinerit allarpassuillu, ukiuni aggersuni Mittarfeqarfiit misigisinnaasaat.

Immikkoortortaqarfiit allat sullissilluarnissaa ilikkagassaavoq. Assip takutippaa suliffeqarfik qanoq sullissillaqqikkusunnera. Asseq assilineqarpoq Kapisilinni maskiinap matuani.

ok t obe r 2009

|

p u i l a soq 8

25

Nyheder | Nutaarsiassat

Sulilerfik - soraarfik Tiltrædelser - fratrædelser

rgkal Bodil Bu

Moses Olsen

Ole Kristiansen

Stationshund Ne rlerit Inaat

Sulilerpoq - Tiltrædelser Suulut Møller Mittarfik Ilulissat Terminalelev 01-08-2013 Brian Davidsen autoværksted Automaekaniker 01-08-2013 Nuukanguaq Zeeb Security Security 01-08-2013 Kaassak Kreutzmann Manitsoq Elev 01-08-2013 Andreas Sakariassen Upernavik Terminalarbejder 01-08-2013 Lars peter egede Arbejdsmand 05-08-2013 Ole sandgreen Mittarfik Maskinist 05-08-2013 Ann Marie Delaney Kulusuk Kontormedhjælper 06-08-2013 Emilie egede Hotel Narsarsuaq Receptionist 07-08-2013 Kaleraq Korneliussen Mittarfik Tasiilaq Rengøringsass. 08-08-2013 Silas mikkelsen Mittarfik tasiilaq Tjek-in assistent 10-08-2013 Brian F Davidsen Autoværkstedet Auto mekaniker 12-08-2013 Mads Petersen Manitsoq Lufthavnschef 12-08-2013 Sofie kleist servicemedarb. 15-08-2013 amos frederiksen Hotel Narsarsuaq Bager 16-08-2013 Bjarne Gregersen Mittarfik CNP Driftsleder 24-08-2013 Christian B Reimers Autoværkstedet Mekaniker.

27-08-2013 Moses Olsen Hotel Receptionsleder 01-09-2013 Ole Karl Poulsen Mittarfik Kanger Leder energitjen. 01-09-2013 Jane Maqe Økonomi Vikar 01-09-2013 Carsten Stig andersen Hotel Køkkensouschef 02-09-2013 Ane Zeeb Lyberth Økono, løn vikar 12-09-2013 Ujarneq sørensen Upernavik Afis operatør 15-09-2013 Liselotte Eirchsen Hotel servicemedarb. 26-09-2013

Soraarpoq - Fratrædelser: Bera kleist Nujaline Thomsen Rafn Heidar Ingolfsson Niels skifte Valde Brønlund Anders Kleist Sørensen Frederikke Joelsen Bolethe Basold Louise Kristiansen Enok Ottesen Evanguaq Møller Feerti Piké Naja Poulsen Peter geisler Peter Mikaelsen Nuka Karl Lyberth Connie Jakobsen Claus Brøndum olsen Severin mørch Alfred Lambastein Katrine F. Kristiansen Karl Peter Tønnesen Ole Kristiansen Bodil Burgkal

26

puilasoq |

Hotel Servicemedarb. 04-08-2013 Hotel Servicemedarb. 05-08-2013 Hotel Køkkensouschef 07-08-2013 Hotel Receptionist 09-08-2013 Nerlerit Inaat Terminalmedarb. 12-08-2013 Hotel kokkeelev 16-08-2013 Hotel Servicemedarb. 18-08-2013 Kulusuk Kontormedhjælper 18-08-2013 Hotel Bartender 18-08-2013 Hotel Bager 18-08-2013 Uumaanaq Trafikass.

21-08-2013 Mittarfik CNP mekaniker 24-08-2013 Hotel ??

26-08-2013 Security Security 27-08-2013 Kangerlussuaq Terminalarbejder 28-08-2013 Kangerlussuaq Terminalarbejder 29-08-2013 Hotel Kang, Receptionistleder 31-08-2013 Mittarfik Narsaq Teknikker 31-08-2013 Upernavik Terminalarbejder 31-08-2013 Hotel Servicemedarbejder 24-09-2013 Hotel Servicemedarb 27-09-2013 Autoværkstedet Automekaniker 30-09-2013 Mittarfik Entreprenørmedar. 04-10-2013 HKT, økonomi debitorbodholger ubestemt

oktobe r 2 0 1 3

... Her kan du se hvem der er blevet ansat i Mittarfeqarfiit i løbet af de seneste to måneder, hvad de skal lave og hvor i virksomheden der er ansat. Du kan også følge ansættelser og fratrædelser på Nasiffik. ... Uani takussinnavat kikkut qaammatit kingulliit Mittarfeqarfiimmi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu nunamikingulliit Mittarfeqarfiimmi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu nunami

Nyheder | Nutaarsiassat

Ny økonomidirektør i Mittarfeqarfiit Forretningsminded, kunderettet og medarbejderorienteret. Det er nogle af de ord, der kom på blokken, da vi mødtes med Mittarfeqarfiits nye økonomidirektør, Tine Romby Fencker, nogle uger hendes start på hovedkontoret i Nuuk.

Tine Romby Fencker får brug for alle sine professionelle erfaringer, når hun 1. oktober 2013 har første arbejdsdag på Mittarfeqarfiits hovedkontor i Nuuk. Tine skal som ny økonomidirektør stå for at indføre systemer og værktøjer i organisationen, der kan understøtte og drive den udvikling, som sikrer at Mittarfeqarffiit bliver en mere kommerciel og smidig virksomhed.

”Min måde at være leder på drejer sig om at lægge vægt på den enkelte medarbejder og uddelegere ansvar og opgaver. Jeg ser min opgave som en del af en fælles holdindsats, og min rolle er at få de enkelte til at udfylde deres rolle i samarbejdet bedst muligt. På den måde ser jeg også mig selv som et bindeled mellem den øvrige ledelse og medarbejderne, ” fortæller Tine.

Hun kommer fra en stilling hos TELE Greenland A/S, hvor hun har været regnskabschef og i en periode har fungeret som økonomichef.

Her har hun arbejdet med økonomi i en virksomhed, som gradvist har taget skridt til at blive mere og mere kundeorienteret. I det arbejde har forandringsledelse været et vigtigt element og de erfaringer forventer hun at kunne bruge her i Mittarfeqarfiit.

Derfor vil ændringerne ikke komme til at ske fra den ene dag til den anden. Tine mener, at man skal være tro mod den virksomhed man kommer til, og forstå at der er en baggrund for at man gør som man nu engang gør. Når hun så forstår Mittarfeqarfiits fordele og udfordringer kan et forandringsarbejde sættes i værk med hele økonomi-teamet som medspillere.

De forandringer hun vil komme til at stå for er langt fra besluttet endnu, men Tine kender sig selv som menneske og leder, og hun ved derfor noget om hvordan det komme til at foregå:

”Der vil selvfølgelig være nogle områder, hvor der skal gennemføres nogle tiltrængte ændringer inden så længe. Vi skal eksempelvis blive bedre til at få overblik over vores skyldige fakturaer. På lidt længere

sigt skal vi implementere nogle værktøjer, der er nemme at bruge, så vi kan få de tal, vi skal bruge til at træffe gode beslutninger. Mit ansvar bliver både at identificere hvilke analyser Mittarfeqarfiit har mest behov for at få udarbejdet og sikre at det bliver gjort jævnligt og præcist,” siger Tine Romby Fencker.

I første omgang skal Tine dog lære Mittarfeqarfiit at kende. Hun skal mødes med lufthavnscheferne, besøge lufthavne, lære sin afdeling af kende og holde møder med de andre stabsfunktioner.

Tine Romby Fenckers karriere 2013 – Økonomidirektør, Mittarfeqarfiit.

2009 - 2013 Regnskabschef, TELE Greenland A/S 2011 - 2013 Delvist, fungerende Økonomichef, TELE Greenland A/S 2006 - 2009 Business Controller, TELE Greenland A/S 2004 - 2006 Revisor, Grønlands Revisionskontor 2002 - 2004 Revisor, Krøyer Pedersen Statsautoriserede Revisorer

Om Tine Romby Fencker Tine er født i 1979 og har to piger på fire og to år. Hun bor med sin mand, der arbejder for Cairn Energy PLC, og børn i Nuussuaq. Tine forventer at afslutte sin Cand. merc primo 2014, og når der endelig bliver lidt fritid efter det, håber hun at kunne komme ud på ski og snowboard.

Tine er Mittarfeqarfiits nye økonomidirektør. Hun kommer fra en stilling hos TELE Greenland A/S, hvor hun har været regnskabschef og har fungeret som økonomichef.

ok t obe r 2009

|

p u i l a soq 8

27

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfeqarfiit nutaamik aningaasaqarnermut pisortartaarput Niuernermik tunngaveqartumik sulinermik eqqarsartaasilik, sullisunut sammisumik sulisoq suleqatigillu eqqarsaatigalugit sulisoq. Oqaatsit taakku Mittarfeqarfiit aningaasaqarnermut pisortartaavat Tine Romby Fencker naapikkatsigu, atorfininneraniit sapaataip akunnialui qaangiummata, allattarfimmi allaaserisanik saqqummiivimmi allassimapput.

Taassuma Mittarfeqarfiit qullersaqarfianni Nuummiittumi oktobarip aallaqqaataani 2013 sulileruni sulinikkut misilittakkani tamaasa atorfissaqartilluassavai. Aningaasaqarnermut pisortatut nutaatut suliffeqarfimmi aaqqiissutit atortussallu nutaat eqquttussaavai, aaqqissutit atortullu taakku Mittarfeqarfiit suliffeqarfittut niuernerpalaartumik eqaatsumillu ingerlanneqarnerannut tapersersuutaassapput ineriartornermullu iluaqutaassallutik.

TELE Greenland A/S-imi kingullermik atorfeqarsimavoq, tassani naatsorsuuserinermut pisortaasimalluni piffissallu ilaani aningaasaqarnermut pisortamut paarlattaasimalluni.

Suliffeqarfimmi sullitanut sammitikkiartuaarneqartumi aningaasaqarneq suliaqarfigisimavaa. Sulinermi tamatumani allannguinissaq anguniarlugu sulinermik aqutsineq pingaartinneqarsimavoq misilittakkanilu taakku Mittarfeqarfinni atussallugit naatsorsuutigaa.

Allannguinerit taassuma isumagisas-

sai suli aalajangiunneqaqqajanngillat, Tineli inuttut pisortatullu imminut ilisarisimavoq, taamaattumillu tamatuma qanoq ingerlannissaa nalunagu: ”Pisortatut sulininni sulisut ataasiakkaat pingaartippakka aammalu akisussaaffilersuisarneq suliakkersuisarnerlu pingaartillugit. Suleqatigiittut ataatsimoorluni sulisarneq suliassattut isigaara, sulisullu ataasiakkaat suleqataallutik suleqatigiinnerup sapingisamik pitsaanerpaamik ingerlanissaa anguniarlugu sumi inissisimanissaat isumagisussaallugu. Taamaalillunga pisortaqatima allat sulisullu akornanni ataqatigiissitsisutut imminnut isigaanga,” Tine oqarpoq.

Taamaattumik allannguinerit tassanngaannartumik eqqunneqassanngillat. Tine isumaqarpoq sulilersoq suliffeqarfimmut suliffigilikkamut ilumoortuusariaqartoq, aatsaallu taama iliornissamut tunngavissaqarmat taammaliortoqartariaqarnera paasisussaallugu. Mittarfeqarfiit iluaqutissartaat unammilligissaallu

paaseriarunigit aningaasaqarneq pillugu suleqatigiissitami suleqatini suleqatigallugit allannguiniarluni sulineq aallartissavaa. ”Soorunami sivitsortinnagu allannguinissat pisariaqarluinnartut suliassaqarfiit ilaanni ingerlanneqassapput. Assersuutigalugu akiligassanut tunngasut piaartumik paasisaqarfiginissaannut pikkorinnerulertariaqarpugut. Piffissami ungasinnerulaartumi atortussat, pitsaanerusunik aalajangiisalernissatsinnut kisitsisinik pissarsisinnaalernissatsinnut atugassavut eqqutissavavut.

Misissueqqissaarnerit suut pigissallugit Mittarfeqarfiit pisariaqartinnerpaaneraat aammalu akulikitsumik eqqortumillu taamaaliortalernissaq akisussaaffigissavara,” Tine Romby Fencker oqarpoq.

Siullermilli Mittarfeqarfiit suunersut Tinep ilinniaqqaassavaa. Mittarfiit pisortaat naapissavai, mittarfiit tikeraassavai, immikkoortortaq suliffigilikkani suunersoq ilinniassavaa tamanullu sullissisut ataatsimeeqatigisassallugit.

Paasissutissat: Tine Romby Fenckerip suliffigisimasai 2013 – Aningaasaqarnermut pisortaq, Mittarfeqarfiit.

2009 - 2013 Naatsorsuuserinermut pisortaq, TELE Greenland 2011 - 2013 Piffissap ilaani aningaasaqarnermut pisortaagallartoq, TELE Greenland A/S 2006 - 2009 Business Controller, TELE Greenland A/S 2004 - 2006 Kukkunersiuisoq, Grønlands Revisionskontor 2002 - 2004 Kukkunersiuisoq, Krøyer Pedersen Statsautoriserede Revisorer

Mittarfeqarfiinni aningaasaqarnermut Tine.

TELE Greenland A/S-imiik aallartippoq, naatsorsuinermut pisortaanikuulluni, aningaasaqarnermullu immikkoortortaqarfimmi pisortaagallarnikuulluni.

28

puilasoq |

oktobe r 2 0 1 3

Tine Romby Fencker pillugu paasissutissat Tine 1979-imi inunngorpoq marlunnik paneqarpoq aappaa sisamanik ukiulik aappaalu marlunnik ukiulik. Uini qitornanilu Nuussuarmi najugaqatigai, uia Cairn Energy PLC-mi sulivoq. 2014-ip aallartinnerani cand.merc.-itut naammassinissani Tinep naatsorsuutigaa, sunngiffimmilu piffissaqaleriaruni sisortartarnissani snowboardertarnissanilu neriuutigaa.

Nalliuttorsiornermut nuanneqisumut qujanaq Eqqaamallugu: Ukiup sinnera nalliuttorsiorumaarluta!

Tak for en dejlig jubilæumsfest Husk: Vi har jubilæum i hele resten af året!

www.mit.gl Mittarfeqarfiit | Greenland Airports | P.O.Box 1036 | 3900 Nuuk | Greenland | Tel +299 32 60 05 | Fax +299 36 60 10