Den grafiske designers arbejdsproces by Hans Christian Asmussen

UndersĂ¸gelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

UndersĂ¸gelse af den grafiske designers designproces

MASTERAFHANDLING Masterstudiet i Design 2009 Hans Christian Asmussen 10.05.2009 | anslag 93.488 1

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Indhold Resumé .........................................................................................................................5 Summary in English .....................................................................................................6 Indledning ....................................................................................................................7 Design og fag ................................................................................................................................7 Problemformulering ....................................................................................................8 Hvad er designerens kompetence? – en begrebsafklaring ........................................8 Kaosanalyse ..................................................................................................................................8 Kunst ................................................................................................................................................8 Forgængelighed ..........................................................................................................................8 Målrettethed ................................................................................................................................9 Hensigt med denne afhandling ...................................................................................9 Forbehold ....................................................................................................................................10 Metode ..........................................................................................................................................10 Fravalg...........................................................................................................................................11 Dataindsamling .........................................................................................................12 Diskussion af indsamling af kvalitative data................................................................12 Overvejelser i forbindelse med valg af informanter ..................................................12 Interviewteknik .........................................................................................................................12 Interviewets forløb ..................................................................................................................13 Antal af informanter ...............................................................................................................13 Spørgeramme.............................................................................................................................13 Spørgeark til interview...........................................................................................................14 Transkriptioner af interviews..............................................................................................16 Analyse af resultater .................................................................................................16 Metoder til analyse ..................................................................................................................16 Præsentation af teori og grafiske repræsentationer eller modeller for denne......18 Generelt .......................................................................................................................................18 Donald A. Schön .........................................................................................................19 Schön og den grafiske designer..........................................................................................21 Figur 1, Refleksion-i-handling, Schön 2001. ....................................................................22 Figur 2, Refleksion-i-handling praktisk udlægning 1, Schön 2001.........................23 Figur 3, Refleksion-i-handling praktisk udlægning 2, Schön 2001.........................25 Bryan Lawson .............................................................................................................26 Lawson om interview .............................................................................................................27

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Lawson om Donald Schön ....................................................................................................27 En kunstnerisk proces ............................................................................................................27 Oversættelser i forbindelse med modeller fra Lawson ............................................28 Figur 4, Markus/Maver: Beslutningssekvens, udsnit. Præsenteret i Lawson 2006 ................................................................................................................................................28 Oversættelser i forbindelse med figur 4 .........................................................................29 Figur 5, Jane Darke: Primær generator. Præsenteret i Lawson 2006 ...................29 Oversættelser i forbindelse med figur 5 .........................................................................30 Figur 6, “En mere sammensat designproces”, udsnit. Lawson 2006 ....................30 Oversættelser i forbindelse med figur 6 .........................................................................31 Præsentation af empiriske data ...............................................................................32 Beskrivelse af informantgruppen .....................................................................................32 Personlige data, udannelse og baggrund .................................................................33 Aldersfordeling ..........................................................................................................................33 PC-brugerniveau .......................................................................................................................34 Uddannelsesinstitution.........................................................................................................35 Ønske om videreuddannelse ...............................................................................................35 Egen definition af design og grafisk design ..................................................................36 Hvordan vil du kort definere design? ...............................................................................37 Hvordan vil du kort definere grafisk design? ................................................................37 Egen beskrivelse af arbejdsproces ...........................................................................38 Arbejder du efter en model? – fulgt af en beskrivelse af den brugte model. ..39 Er fravalget af en proces bevidst? .....................................................................................40 Har du kendskab til (andre) modeller for designprocessen? Og: Kan du angive ophavet til den eller de processer som du har kendskab til? .................................41 Designprocessen ........................................................................................................42 Angiv tre ord som du mener karakteriserer din designproces ..............................42 Du har nu fået beskrevet en række designmodeller. Vælg den du finder mest dækkende for din arbejdsform og beskriv hvorfor.....................................................44 Diskussion ..................................................................................................................46 Konklusion , Den grafiske designers designprocess ................................................48 Perspektivering..........................................................................................................50 Kunderelationer........................................................................................................................51 Designledelse .............................................................................................................................51 Wannabees..................................................................................................................................52 Tak til informanterne ..............................................................................................................53

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Litteraturliste ............................................................................................................53 Bilag ............................................................................................................................54 Informant 1, kvinde, selvstændig grafisk designer ....................................................54 Informant 2, mand, selvstændig grafisk designer ......................................................56 Informant 3, kvinde, ansat som grafisk designer på reklamebureau .................58 Informant 4, kvinde, selvstændig med faste magasinopgaver .............................60 Informant 5, mand, ansat på reklamebureau som kreativ chef ............................62 Informant 6, mand, selvstændig grafisk designer ......................................................64 Informant 7, mand selvstændig grafisk designer........................................................66 Informant 8, mand, ansat på reklamebureau som art director .............................69 Informant 9, mand, ansat på reklamebureau som interaktionsdesigner .........71

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Resumé Den grafiske designer har været overset i den empiriske forskning som prøver at afdække designerens arbejdsproces. Langt den største del af de undersøgelser som gennemføres tager udgangspunkt i arkitekter, produktdesignere eller ingeniører – den grafiske designer er reduceret til en parantes. Yderligere viser det sig at en stor del af det empiriske grundlag som forskningen i designprocessen baserer sig på, blot er et par undervisningssituationer som fandt sted for mere end 20 år siden. De observationer som gengives herover er grundlaget for afhandlingens emne: En undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces med afsæt i indsamling af empiriske data og analysen heraf. Afhandlingens problemformulering er følgende: Ud fra indsigter i designprocessen som formuleret af Schön, Lawson og Cross vil jeg undersøge om det er muligt at afdække en række træk der er specifikke for den grafiske designers designproces. Undersøgelsen har form af en række interviews med udøvende grafiske designere. Deres personlige arbejdsproces og deres kendskab til teorier for designerens proces udforskes gennem disse interviews. I slutningen af alle interviews præsenteres designeren for en række grafiske repræsentationer af teoretiske modeller for designprocessen. Designeren bliver bedt om at vælge en af disse, som værende den, som bedst repræsenterer designerens personlige proces. Undersøgelsens resultat er entydigt: 60% af undersøgelsens informanter vælger samme model. Modellen er baseret på Donald Schöns begreb refleksion-i-handling. Modellen har karakter af en praktisk oversættelse som i nogen grad adskiller sig fra Schöns oprindelige tanker. Modellen arbejder med refleksion-i-handling på flere planer. Den tager udgangspunkt i en overordnet og styrende refleksion-i-handling som indeholder en lang række underordnede refleksioner-i-handlinger. Undersøgelsen rammer, med denne udformning af refleksion-i-handling, noget som en signifikant gruppe af undersøgelsens informanter har kunnet identificere sig med. Undersøgelsens resultater kan benyttes til at udarbejde en model for den grafiske designers arbejdesform. Et oplæg til denne model præsenteres kort i afhandlingens slutning. Modellens udformning er baseret på udtalelser fra undersøgelsens informanter og opbygningen af den model som et flertal af informantgruppen valgte som repræsentativ for deres arbejdsform.

UndersĂ¸gelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Summary in English Designers have not been treated equally in the empirical research trying to reveal their actual work process. The majority of the research done in this area has been directed towards the process of architects, product designers or engineers. In this line of research the graphic designer is virtually non-existent. Furthermore, the empirical studies on which this entire research is based narrows down to a few lectures taking place more than twenty years ago. The observations stated above are those that sparked the idea for this thesis: To conduct research on the design process of the graphic designer based on the collection of empirical data. The problem definition of this thesis reads: Based on the observations by Donald A. SchĂśn and Bryan Lawson I will attempt to reveal any specific traits common to the design processes of graphic designers. The research consists of a line of interviews with professional graphic designers. Their personal work process and their knowledge of theories of the design process is revealed in the first part of the interview. And later, at the end of the interview the designers are shown a line of graphical representations of theories for the design-process. The designers are asked to choose one of these representations as being the one that most resembles that particular designers design process. The research reveals a surprising consistency, 60% of the designers made the same choice. The model or representation chosen by these 60% is based on the concept of Reflection in Action by Donald A. SchĂśn. The model represents an attempt to create a real-life translation of the concept. In the model a master Reflection in Action controls a multitude of lesser instances of Reflection in Action. The choice of this model by 60% of the designers interviewed is significant. They have all identified this model as being in concordance with their personal design process. The findings of this thesis can be used to create a graphical model representing the design process of the graphic designer. In the closing chapter of the thesis a proposal for this very model is presented. The design of this model is based on the model chosen by the designers interviewed and comments made during the interviews.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Indledning Design og fag Vi vil gerne vide mere om arkitekter. Dette har dels en historisk årsag idet arkitektfaget tidligt blev genstand for en gennemgribende akademisering, og dels en årsag i den almene bevågenhed som arkitektfaget har. Arkitekterne griber synligt ind i vores hverdag og har derfor en utrolig stor bevågenhed i offentligheden. Vi bor i bygninger skabt af arkitekter og vi spadserer i miljøer tænkt af arkitekter – denne interesse for arkitektfaget er forståelig. Ligeledes forholder det sig med produktdesigneren, vi har et meget direkte, ofte taktilt, forhold til produktdesignerens arbejde. Køkkenredskaber, transportmidler, værktøj, elektronik, møbler og mange andre artefakter som vi omgiver os med i vores hverdag og bruger med vores fysik. Det forholder sig ganske anderledes med grafisk design. Grafisk design er måske en så integreret del af vores omgivelser at vi ikke længere bemærker dets tilstedeværelse. Når vi er på nettet, når vi læser avis, ser fjernsyn, læser bøger eller reklamer, følger skiltning, vælger en emballage i et supermarked eller reagerer på en poster som averterer en begivenhed – når vi bevæger os rundt i vores hverdag. Vi kunne hævde at det grafiske design fylder den ramme som arkitekturen skaber i et moderne samfund i en grad så der ikke stilles spørgsmål ved hvordan det egentlig materialiserede sig. Hvordan virker de så, disse grafiske designere? Hvordan fungerer de professionelle mennesker som skaber en så stor del af vores hverdag? Hvordan træffer de deres beslutninger? Hvordan er deres arbejdsproces? Hvordan tænker de? Hvad, om noget, adskiller en grafisk designer fra en person som har computerekspertise? Alle de grafiske designere som føler sig udfordret af de som “roder” med grafisk design på hobbybasis vil kunne finde svar på hvad som adskiller dem fra disse hobby- eller barfodsgrafikere i denne afhandling. Undervisere af grafiske designere vil finde inspiration til at kunne skabe et nyt og ændret fokus på den grafiske designers arbejdsproces. Og barfodsgrafikeren? Han eller hun vil måske kunne finde inspiration til at tage sig en uddannelse, og give sit talent vinger.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Problemformulering På baggrund af de spørgsmål som jeg kort beskriver på den foregående side er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Ud fra indsigter i designprocessen som formuleret af Schön, Lawson og Cross vil jeg undersøge om det er muligt at afdække en række træk der er specifikke for den grafiske designers designproces.

Hvad er designerens kompetence? – en begrebsafklaring Det er indlysende at jeg her tager hul på en, på det nærmeste, håbløs diskussion. At gøre rede for designerens kompetence er en afhandling i sig selv. Jeg skal derfor indledende forsikre om at min ambition ikke er at give et endegyldig svar på denne grundlæggende diskussion, jeg ønsker blot at give et par foreløbige rettesnore som kan give en fælles referenceramme, og bidrage til forståelsen af denne undersøgelse. Hvilke begreber er karakteristiske for den grafiske designers proces? I de følgende afsnit giver jeg et bud på et par centrale begreber.

Kaosanalyse At skabe orden i et kaos. At bibringe et kaos af typografier, former, farver, billeder, flader og kommunikationsbehov en ramme – et system. En lang række ikke relaterede elementer systematiseres i deres relation til hverandre så de alle peger i den eller de formmæssige retninger som den grafiske designer har behov for til løsning af den opgave som foreligger. Det er en central del af den grafiske designers evne.

Kunst Flere af denne undersøgelses informanter taler om et fremherskende kunstnerisk element i grafisk design. Oftest ligger denne omtale før mit interview og nogle gange efter – men sjældent i selve interviewet. Der virker som om et ønske om kunstnerisk validitet er meget prominent for den grafiske designer. Dette er en antagelse, men sammenholdt med en informants bemærkning om “…det at det er smukt, det kan være en funktion…” (informant 9), foreligger der et vist belæg herfor.

Forgængelighed Flere tager afstand fra det kunstneriske og nogle favner det, men det er min opfattelse –helt uden empirisk belæg– at denne kredsen om det kunstneriske baserer sig på en anden central egenskab ved grafisk design: At det grafiske produkt er lettere omsætteligt, det er hurtigt skabt og det forsvinder oftest hurtigt

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

igen. Det giver en kortere tid til både inspiration, udførsel og oplevelse/indlevelse. Disse forskelle giver en noget anderledes arbejdsproces end i flere andre designfag. Tag arkitekten som er en central del af hele den omfattende proces ved skabelsen af fx. en boligblok er – arkitekten deltager både i planlægning, design, projektering og byggeproces – noget som forløber over måneder eller år. Produktdesigneren udvikler ofte både produkter og processer. Der er typisk tale om processer som har til formål at skabe objekter med en betydeligt længere holdbarhed end de typiske resultater af grafisk design. For både arkitektens og produktdesignerens vedkommende er der under alle omstændigheder tale om langvarige, ofte komplekse processer.

Målrettethed Den grafiske designer er typisk målrettet i sin designproces. Blandt andet på grund af det grafiske designprodukts hurtige omsætning, og dets typisk ret overskuelige fysiske størrelse, gives der sjældent en økonomisk ramme som levner mulighed for et længere designforløb. Det målrettede er derfor en nødvendighed for den grafiske designer. Der er ingen entydighed i disse observationer, jeg befinder mig i en erkendt gråzone, men jeg vil tillade mig denne plæderen for eksistensen af et par grundlæggende forskelle på den grafiske designer og mange andre designeres karakteristika.

Hensigt med denne afhandling Det er for mig vigtigt at det grafiske design vinder en egen diskurs i designforskningen som en designdisciplin som har sine helt særegne karakteristika og udfordringer. Empirisk forskning som undersøger selve processen for den grafiske designer er en mangel. Det er, på trods af grundig søgning, ikke lykkedes mig at finde empirisk materiale som direkte beskæftiger sig med den grafiske designers arbejdsproces på et teoretisk plan. Denne mangel har pirret min nysgerrighed og gjort at jeg har valgt at gennemføre denne undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces. Det skal præciseres at jeg blot ønsker at undersøge den helt personlige process som forgår i dialog mellem den enkelte grafiske designer og papiret eller skærmen. Jeg har ingen ambition om at beskrive et forløb i stil med fx. Bryan Lawson, som ønsker at dække hele designprocessen fra brief over ide til implementering. Donald Schön er på mange måder med “Refleksion-i-handling”(2001) begrebsmæssigt tættere på hvad jeg forventer at afdække, men Lawson står meget

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

stærkt i sine skarpe fagspecifikke beskrivelser. Han beskriver eksempelvis med forbilledlig præcision den refleksive proces blandt andet arkitekterne Santiago Calatrava og Robert Ventury har med deres tegninger (Lawson pp. 212). På trods af de store kvaliteter som både Schön og Lawson demonstrerer kan man med udgangspunkt i deres analyser af arkitekters arbejdsmåde kun delvist beskrive den grafiske designeres metode. Med afsæt i Lawson, Schön og min egen undersøgelse af problematikken, vil jeg med rimelig sandsynlighed kunne hævde at Lawsons beskrivelse ikke er dækkende for grafiske designere. Lawson selv har følgende at sige om sin model for designprocessen:

“ …may in many cases be sufficiently generic to apply at least in part to graphic design…” (Lawson pp. 83)

– Man bemærker et vist forbehold. Jeg vil med afsæt i egen empiri undersøge dette forhold.

Forbehold Er Lawson relevant for den grafiske designer? Kan Schöns refleksion-i-handling benyttes til en beskrivelse af den grafiske designers arbejdsproces? Er det overhovedet relevant at kigge på den grafiske designers arbejdsprocess, er den ikke lig enhver anden designers? Er den grafiske designers hurtigt omsættelige produkt genstand for et grundlæggene anderledes designparadigme som gør denne undersøgelse helt og aldeles irrelevant eller er der ny viden at afdække? Der er mange usikkerhedsmomenter i denne undersøgelse. Modellerne som undersøges er enten oversat fra et sprog til et andet eller opbygget på baggrund at et rent tekstligt materiale. Siden er modellerne præsenteret i en interviewsituation som i sig selv er kompleks. Interviewet er blevet designet, modellerne er tegnet og analysen udført – en lang række behandlinger af information som uundgåeligt indebærer fortolkninger og muligvis fordrejninger af materialet. Det er mit håb at det er lykkedes at viderebringe de benyttede modellers teoretiske ide til undersøgelsens informanter, men jeg kan aldrig blive sikker på at dette er lykkedes helt og fuldt. Dette forbehold skal holdes for øje ved gennemlæsningen af denne afhandling.

Metode Interviewundersøgelse blandt et antal grafiske designere i Danmark.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Spørgerammen vil adressere en række generelle omstændigheder relateret til designprocessen samt gennemgå grafiske repræsentationer af modeller præsenteret i Lawson (2006) og Schön (2001). Interviewet munder ud i en præsentation af en række teoretiske modeller for den grafiske designers proces. Modellerne er udarbejdet på baggrund af Donald Schöns bog “Den reflekterende praktiker” (Schön 2001) og Bryan Lawsons “How Designers Think” (Lawson 2006). Alle interview båndes, transkriperes og analyseres.

Fravalg Der er foretaget flere fravalg i denne undersøgelse. Jeg vælger eksempelvis ikke at komme nærmere ind på hvorvidt de processer som bliver beskrevet foregår i dialog med en computerskærm eller et stykke papir. Flere informanter taler om “blyanten” eller “skitser”. Der er her en mulighed for at trænge endnu længere ned i designprocessen men jeg har valgt at foretage denne forenkling af analysen i et forsøg på at få konkrete svar. Desuden kan det tænkes at undersøgelsens relativt komplekse emne ville kunne forekomme informanterne rodet eller overdrevent detaljeret med den øgede grad af detaljering som en inklusion af ovenstående problematik ville kunne medføre. Det skal præciseres at undersøgelsens mål på ingen måde er at gøre rede for den samlede arbejdsproces. Fokus ligger på hvad jeg har valgt at kalde den personlige proces, eller det som sker i selve dialogen med den opgave som designeren arbejder med.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Dataindsamling Diskussion af indsamling af kvalitative data Der er et relativt begrænset kendskab til teoretiske modeller blandt grafiske designere. Det er ofte problemematisk at få en klar definition af hvad en procesmodel egentlig er. Og hvad en specifik præsenteret model rent faktisk beskriver. Dette må ses som et helt forventet skisma mellem teorien for et felt og feltets praktiske aktører. Jeg har prøvet at komme omkring denne problematik ved at designe en spørgeramme som langsomt sporer informanten ind på hvad en procesmodel er i denne undersøgelses sammenhæng. Jeg føler mig overbevist om rigtigheden af denne metode men jeg må erkende at jeg ikke har det fornødne belæg for med sikkerhed at hævde dette.

Overvejelser i forbindelse med valg af informanter Informanterne er valgt udfra et ønske om spredning i alder, uddannelsessted og virke. Der er et aldersspænd fra 30-51 år i informantgruppen, der er elever fra både Mediehøjskolen1 og Danmarks Designskole2 . Der er både grafiske designere og Art Directors og kønnene er næsten ligeligt fordelt. Denne spredning giver et bredt billede af den grafiske designer. Det har, for mig, været vigtigt at have brede udsnit af køn, alder, uddannelse og grafisk designdisciplin. Undersøgelsen er mere dækkende og dermed mere lødig med denne fordeling. Læg mærke til at jeg har valgt at sidestille reklamefolk med traditionelle grafiske designere. Der er indenfor faget en basal forskel på opfattelsen af de to forskellige jobs. Reklame ses fra den grafiske designers side som en overfladisk kommerciel disciplin hvorimod “almindeligt” grafisk design, af reklamebranchen, opfattes som værende kedeligt og tørt. Sandheden er at begge discipliner har lignende elementer og en praktisk forskel i processmæssig tilgang sandsynligvis ikke eksisterer.

Interviewteknik At designe et interview er en disciplin i sig selv. For dette interviews vedkommende ligger udfordringen i særdeleshed i min blanding af flere interviewformer. Interviewets indledende del har karakter af en regulær survey. Hermed menes et interview med spørgsmål i en bestemt rækkefølge og med en bestemt ordlyd (Kvale pp.100). Den afsluttende del derimod er et langt mere eksplorativt interview hvor interviewet har en mere åben karakter og informantens svar i højere grad udforskes og kommenteres af intervieweren (Kvale pp. 126). Jeg prøver i min form at forberede informanten på undersøgelsens egentlige formål: At afgøre hvilken 1 http://www.mediehojskolen.dk/ 2 http://www.dkds.dk/

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

model for designprocessen der forekommer informanten tættest på dagligdagens arbejdsoplevelse.

Interviewets forløb Jeg har, med baggrund i Kvale (2009), udviklet et interview som skaber afsæt for indhentning af kvalitative data. Alle interviews optages med informantens tilladelse og transkriperes dernæst. Undersøgelsen er anonym. Jeg spørger til alder, uddannelsessted samt om der foreligger et ønske om at videreuddanne sig. Denne række data analyseres kun overfladisk eftersom de må anses for at være af sekundær interesse for undersøgelsens egentlige formål, deres tilstedeværelse skal alene sikre og dokumentere den aldersmæssige spredning af informanterne og deres uddannelsesmæssige baggrund. Informanten bliver bragt igennem en egen definition af begreberne design og grafisk design. Han/hun bliver bedt om at give en beskrivelse af sin egen arbejdsproces. Der bliver spurgt til brugen af modeller for designarbejde i dagligdagen og det undersøges om designeren kan angive ophavet til den/de brugte modeller. Disse spørgsmål bliver besvaret meget forskelligt og er da også meget upræcise i deres natur. Ikke desto mindre forbereder de informanten på undersøgelsens sidste to spørgsmål: Angiv tre ord som beskriver din designproces, og vælg dernæst den af de viste designmodeller som du føler dig mest i overensstemmelse med. Jeg har viderebearbejdet de eksisterende modeller og jeg har valgt at udarbejde grafiske repræsentationer af disse. Alle informanter blev præsenteret for disse 6 modeller som hver især beskriver en teoretisk udlægning af designprocessen. Der er foretaget 9 interviews og de foreligger alle i deres fulde længde som bilag til afhandlingen. Et yderligere interview blev ikke inkluderet idet audiooptagelsen af dette interview ikke gik som planlagt.

Antal af informanter Omkring antallet af informanter har Kvale (2009) følgende at sige: “Interview så mange personer, som det kræver for at finde ud af det, du har brug for at vide”. Det har været muligt at drage konklusioner udfra den indsamlede empiri – jeg mener derfor at have belæg for undersøgelsens signifikans udfra en informantgruppe på 9 personer.

Spørgeramme Jeg prøver at afdække den egentlige og helt personlige designprocess. Der er altså ikke tale om et forsøg på at finde ud af hvad der foregår før den

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

skabende/kreative/udførende process påbegyndes, men i langt højere grad at afdække hvad, der egentlig sker i dialogen mellem designeren og det objekt som designes. For at kunne undersøge dette forhold har jeg valgt at benytte en spørgeramme som gennem en række indledende, og relativt løse, spørgsmål om egne processer prøver at rette informantens fokus mod den føromtalte dialog mellem objekt og designer. Først når denne proces er tilendebragt, bevæger undersøgelsen sig ind mod en række spørgsmål, som kræver helt konkrete reaktioner på veldokumenterede modeller fra den etablerede designforskning. Hele denne øvelse skal skabe grundlag for en italesættelse af designerens tavse viden (Schön pp. 53) og dermed afdække den grafiske designers daglige proces. Jeg er interesseret i at vide hvordan informanten bevæger sig omkring i designprocessen. Eller med andre, og mere enkle, ord: Hvordan udspiller Refleksion-i-handling og al anden teori for designprocessen sig i praksis? At afdække en ikke blot tavs men også meget personlig proces er komplekst. Jeg har valgt at behandle og indsamle data på så enkelt vis som det har været mig muligt. Jeg har bestræbt mig på at forenkle spørgsmålene så de svar jeg får bliver kortfattede og præcise. For at kunne opnå denne ønskede præcision har jeg valgt at arbejde med en række klart definerede modeller som beskriver eksisterende teori for designprocessen. Alle disse modeller præsenteres i et ensartet grafisk udtryk for dermed at opnå en så neutral præsentation som overhovedet muligt. Med denne metode håber jeg at opnå en mulighed for sammenligning som giver mine informanter baggrund for at træffe kvalificerede valg.

Spørgeark til interview det benyttede spørgeark præsenteres herunder:

_____________________________________________________ INTERVIEWSKEMA, solointerview Undersøgelse af den grafiske designers intime designprocess. Præsentation og kort beskrivelse af projektet.

UDDANNELSE OG BAGGRUND Alder? PC brugerniveau? 1-10 angiv Hvor er du uddannet?

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Ønsker du at videreuddanne dig?

EGEN DEFINITION AF DESIGN/GRAFISK DESIGN Hvordan vil du kort definere design? Hvordan vil du kort definere grafisk design?

EGEN BESKRIVELSE AF ARBEJDSPROCES Arbejder du efter en model? Hvis ja, beskriv den da helt kort: Hvis nej, er det da et bevidst valg? Har du kendskab til (andre) modeller for designprocessen? Hvis ja, kan du angive ophavet til den eller de modeller som du har kendskab til?

DESIGNPROCES Angiv tre ord som du mener karakteriserer din designprocess De 6 procesmodeller som ligger til grund for undersøgelsen præsenteres

Du har nu fået beskrevet en række designmodeller. Vælg den du finder mest dækkende for din arbejdsform og beskriv hvorfor.

Tak for din hjælp

_____________________________________________________ Som det ses er spørgearket ganske kortfattet og klart i sine formuleringer. Ikke desto mindre havde mange informanter store problemer med at svare på flere af spørgsmålene. Specielt, og ikke overraskende, var det problematisk at skulle beskrive deres personlige designproces – beskrivelserne endte ofte i en gennemgang af værktøjer som bruges i enhver designers dagligdag. Beskrivelser af design var også noget løse, og flere ønskede ikke at give en konkret definition. Jeg vil her vove at påstå følgende: Flere af de som havde problemer

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

havde tænkt en hel del over fx. designdefinitioner og fandt det derfor problematisk eller ligefrem umuligt at give et kortfattet og præcist svar. Dog, da de udarbejdede modeller for designprocessen kom “på bordet” blev alles svar skarpe og klare. Flere informanter blev overraskede over hvad præcis en designmodel viste sig at være. Dette er ikke overraskende eftersom det som tidligere nævnt er en del af strategien for dette interview. Men det er tankevækkende at denne mangel på teoretisk viden er så relativt entydig.

Transkriptioner af interviews De enkelte interviews er ganske korte, de er alle gennemført på mellem 9 og 14 minutter. Af den grund har jeg valgt at gengive dem alle i deres fulde længde. De er vedlagt som bilag sidst i denne afhandling. Det blev besluttet også at medtage den noget ensformige modelpræsentation i alle transkriptioner. Grundlaget for denne beslutning er en erkendelse af at dels varierer præsentationen en lille smule fra informant til informant og dels spørger informanten i flere tilfælde til detaljer i de præsenterede modeller. Transkriptionen er langt hen af vejen ordret, der er dog visse steder foretaget en række ikke meningsforstyrrende justeringer for at opnå en mere læsevenlig form. Pauser er ikke markeret i transkriptionerne og alle interviewerens spørgsmål er kursiveret. I ganske få tilfælde er særlige udbrud noteret i transkriptionerne eksempelvis med kommentaren: (latter). Dette er gjort i de tilfælde hvor det er skønnet vigtigt for den fulde forståelse af informantens svar.

Analyse af resultater Metoder til analyse Jeg har valgt at foretage analysen spørgsmål for spørgsmål for derved løbende at kunne bygge den op. Jeg benytter mig ikke af en specifik analyseform, men går frem efter en ad hoc proces, hvor spørgsmål og svar gennemgås sideløbende. Jeg foretager sammenligninger af informanternes svar og prøver at afdække de eventuelle svar- og meningsmæssige sammenfald, som opstår i informanternes svar. Kvale kalder denne analyseform for “bricolage” (Kvale pp. 259). Udtrykket kan direkte oversættes til gør-det-selv. Bricolage dækker ifølge Kvale “…noget som er sammenstykket ved hjælp af de forhåndenværende værktøjer, selv om disse værktøjer ikke er beregnet til den foreliggende opgave (Kvale pp. 259). Den indledende spørgeskemaundersøgelse præsenteres i grafisk form og kommenteres løbende “en bricolage”.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

En gennemgang af undersøgelsens teoretiske grundlag og resonnementer for modellernes udformning følger i næste afsnit.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Præsentation af teori og grafiske repræsentationer eller modeller for denne For at kunne gennemføre en undersøgelse hvor en række teoretiske modeller for en arbejdsproces kan bedømmes nogenlunde ligeligt er det essentielt at de optræder i en grafisk form som gør at de nemt kan aftastes af informanten. For flere modellers vedkommende eksisterer et udemærket forlæg som har kunnet bruges mere eller mindre direkte, for andres vedkommende – i særdeleshed for Donald Schöns “Refleksion-i-handling” – har det været nødvendigt at skabe en grafisk repræsentation helt fra grunden. For at give Schön en fyldestgørende præsentation har jeg valgt at vise tre forskellige udlægninger af Refleksion-i-handling. Disse tre udlægninger bevæger sig fra basal til kompleks, dette sker i et forsøg på at støtte informantens forståelse af Schön. Jeg håber dermed at have sikret en korrekt aftastning af Schöns begrebsverden hos gruppen af informanter.

Generelt Generelt for undersøgelsens teoretiske grundlag må man påpege at dette bygger på et overraskende spinkelt empirisk grundlag. Specielt hvad angår Schön(2001) er det åbenbart at hans empiri indenfor de designrelaterede fag begrænser sig til en analyse af en enkelt samtale nedskrevet i slutningen af 70‘erne på en universitetstegnestue af Roger Simmonds – en af Schöns studerende (Schön pp. 300). Der er altså tale om 30 år gammel empiri. Der er absolut ingen tvivl om Schöns helt grundlæggende betydning for dette felts diskurs. Og der er ej heller tvivl om at Schöns Refleksion-i-handling model er en holdbar og begavet udlægning af den proces som udøvende professionelle gennemgår i deres dagligdag. Jeg vil dog tillade mig at påpege at den, indrømmet, besnærende titel refleksion-i-handling (reflection-in-action) skaber rum for en måske uheldig forenkling af den komplekse proces som enhver designer udfører. Derfor har jeg valgt at repræsentere Schön med både den helt forenklede model som blot beskriver et enkeltstående forløb af Refleksion-i-handling samt et par mere operationelle og komplekse modeller. Disse udlægninger er ikke grundlæggende anderledes end forlægget, men de gør refleksion-i-handling til en langt mere kompleks proces. Dette skal ikke ses som en kritik af Schön som på ingen måde afviser en kompleksitet, de skal i langt højere grad opfattes som en ærbødig kommentar. Hvad der dog vitterligt er problematisk for dette forskningsfelts diskurs er at samtlige feltets teoretiker citerer Schön forbavsende ukritisk. Teoretikerne citerer Schön, de citerer hinanden og de henviser alle til Schöns resultater som er baseret på den føromtalte transkription af EEN samtale mellem en arkitektstuderende og

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

hendes underviser på Ohio State University engang i 70’ernes USA (Schön pp. 75). Det ER spinkelt. Denne empiri bliver løbende citeret af både Lawson og Cross 3 men kun Cross forholder sig kritisk til Schöns empiriske grundlag. Cross har følgende at sige om hvad han kalder tidligere undersøgelser – med en , i mine øjne slet skjult, henvisning til Schön: “Most studies of designer behaviour have been based on novices (e.g. students) or, at best, designers of relatively modest talent” (Cross pp. 85). Cross siger det lige ud. Empiri indhentet i een gruppe og benyttet til analyse af en anden og basalt anderledes gruppe. Det er i bedste fald ikke heldigt og i værste fald udtryk for en tilgang som ikke er videnskabeligt holdbar. Det er mere design af forskning end forskning i design. Cross gennemfører en række meget spændende eksperimenter med erfarne produktdesignere. Jeg har vurderet at Cross er for holistisk i sin undersøgelsesform til at kunne bidrage til denne undersøgelse. Han forsøger i sine undersøgelser at opstille en model for den samlede kreative designproces – det er ikke indenfor denne undersøgelses ramme.

Donald A. Schön “For at kunne omsætte en problematisk situation til et problem må den praktiserende udføre et bestemt stykke arbejde. Han er nødt til at finde en form for fornuft i en situation, der basalt set ikke har en sådan fornuft” Schön 2001.

Schön påpeger her den professionelt skabende persons ofte eksisterende behov for at arbejde i en ikke teoretisk virkelighed – at skabe en dialog i den praktiske arbejdssituation. En person som kunne være designer. Men Schön har ikke designeren som sit primære fokus. Han tager sit udgangspunkt i den transition som de professionelle, eller mennesker som er uddannede til at tage hånd om særlige problemstillinger, har oplevet gennem sidste halvdel af det tyvende århundrede. (Schön pp.15). Schön gøre rede for en overordnet bevægelse i dette professionssegment fra en positivistisk, videnskabstro holdning til en mere fænomenologisk refleksiv, erfaringsbaseret ditto. Schön påpeger professionernes fald fra en tinde af fuld, næsten underdanig, tiltro fra offentligheden til en væren genstand for mistro grænsende til afvisning fra samme. Han refererer direkte til “Den professionelle videns tillidskrise” (Schön 2001) og citerer en unavngiven samtidig (80‘erne) kritiker for følgende bemærkning om den professionelle viden 3 Cross, Nigel (2007). Designerly Ways of Knowing. Basel: Birkhäuser Verlag AG

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

som en: “…stirren sig blind på en specialiseret kunnen, der har sine forudsætninger i en underliggende teori”. Som eksempler på disse professionelle i tillidskrise nævner Schön blandt andet: Medicin, jura, ingeniørkunst, økonomi, undervisere og socialrådgivere. Disse fag var, ifølge Schön, kendetegnet ved en høj grad af teknisk rationalitet. Fag med en mægtig vidensbase i hvilken det næsten altid vil være muligt at finde et svar – men sjældent en problemformulering. Dette er netop Schöns pointe: “For at kunne omsætte en problematisk situation til et problem må den praktiserende udføre et bestemt stykke arbejde. Han er nødt til at finde en form for fornuft i en situation, der basalt set ikke har en sådan fornuft.” (Schön pp. 44). – en problemformulering. Schön fortsætter med at foreslå at vi opfatter videnskaben som: “…en proces, igennem hvilken videnskabsmænd forsøger at komme til en forståelse af nogle usikkerheder og udvikler en spørgeteknik, der passer til den usikkerhed, som praksis byder på.” Hermed tager Schön det endelige skridt mod sin egen praksisepistemologi – Refleksion-i-handling. Schön skriver om det spontane, det intuitive. Han fremfører samtidig hvordan udtryk som “at holde hovedet koldt” og “øvelse gør mester” – altså en art skærpet eller trænet intuition. Det er fristende for en kort bemærkning at vende blikket mod Flow, den positive psykologi4 teori som den ungarnske professor i psykologi Mihaly Csíkszentmihályi har udviklet. Csíkszentmihályi giver følgende 10 faktorer som beskrivende for Flow 5, her citeret fra Wikipedia.org: 1. Clear goals (expectations and rules are discernible and goals are attainable and align appropriately with one's skill set and abilities). 2. Concentrating and focusing, a high degree of concentration on a limited field of attention (a person engaged in the activity will have the opportunity to focus and to delve deeply into it). 3. A loss of the feeling of self-consciousness, the merging of action and awareness. 4. Distorted sense of time, one's subjective experience of time is altered. 5. Direct and immediate feedback (successes and failures in the course of the activity are apparent, so that behavior can be adjusted as needed). 6. Balance between ability level and challenge (the activity is neither too easy nor too difficult). 4 http://en.wikipedia.org/wiki/Positive_psychology 5 http://en.wikipedia.org/wiki/Flow_(psychology)

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

7. A sense of personal control over the situation or activity. 8. The activity is intrinsically rewarding, so there is an effortlessness of action. 9. People become absorbed in their activity, and focus of awareness is narrowed down to the activity itself, action awareness merging. Citat slut. Tilstedeværelsen af blot et par af disse tilstande vil, ifølge Csíkszentmihályi, skabe en tilstand af Flow. Der er i mine øjne en spændende parallel mellem Flow og Refleksion-i-handling. Ikke som konkurrerende teorier men nærmere som to forskellige videnskabelige skolers beskrivelse af hver sit aspekt af en optimeret procesteori. Flow kunne danne det perfekte rum for refleksion-i-handling. OG Refleksion-i-handling kunne beskrive det mentale rum hvori den professionelle oplever Flow. Schön benytter et interessant eksempel fra sportens verden, en baseball pitchers beskrivelse af det perfekte pitch – at finde formen: “(Man får) en bestemt fornemmelse for bolden, en slags herredømme over den, som sætter en i stand til at gentage nøjagtig den ting, man gjorde tidligere, og som viste sig at lykkes.” (Schön pp. 56) – denne person oplever både Flow og Refleksion-i-handling. Jeg vil forlade Flow her, men anføre at sammenstillingen af Flow og Refleksion-i-handling kunne føre til en særskilt og spændende undersøgelse som muligvis ville kunne give indsigt i skabelsen af optimale arbejdsvilkår for enhver kreativt skabende professionel.

Schön og den grafiske designer Schöns ærinde er at beskrive den professionelles proces, ikke i særdeleshed designerens. Det er derfor egentlig en uretfærdighed at hans begrebsverden er blevet brugt i designverden og siden blevet kritiseret for sine mangler af blandt andet Cross. Schön baserer sig på analyser af både en undervisningssituation på en arkitektskole (Schön pp. 75) og en supervision af en psykologstuderende (Schön pp. 100). Det er, som tidligere nævnt, tankevækkende at Schöns empiri begrænser sig til disse to samtaler. Tankevækkende er det også at han lader disse samtaler med studerende som ikke endnu er professionelt udøvende udgøre hovedgrundlaget for en analyse med et didaktisk ærinde som han så vælger at gøre gældende for de professionelle på et helt generelt plan. Schöns arbejde er helt centralt for denne afhandlings undersøgelse, og refleksion-i-handling er i mine øjne et meget stærkt bud på en enkel og umiddelbart forståelig beskrivelse ef den komplekse handling som designerens proces er. Hans sammenligning af terapeut og arkitekt (Schön pp. 116) er interessant men forekommer mig langt mere rammende hvis vi erstatter arkitekten med en grafisk

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

designer. Hvor terapeuten beskæftiger sig med at fremdrage gemt viden for en person som i en eller flere sammenhænge er udfordret, så beskæftiger den grafiske designer sig på samme måde med at fremdrage en viden som før har været gemt eller i det mindste uklar. Lad mig præsicere, en kunde nærmer sig en grafisk designer for at få skabt en ny visuel identitet til sin virksomhed. Kendetegnende for en sådan opgave er kundens ønske om at se sin virksomheds egenart visueliseret i denne visuelle identitet. Den grafiske designer skal altså finde en viden som er skjult. En viden som præcist beskriver virksomhedens egenart – eller essens. I Schöns egen definition af refleksion-i-handling benytter han sig af eksempler fra sportens og musikkens verden han taler om intuition som en central faktor (Schön pp.56). Men er det virkelig hvad den moderne designer gør? Benytter sin intuition? I et senere kapitel vender Schön tilbage og beskriver nu designprocessen som en konversation (Schön pp.75). Jeg er muligvis en smule pedantisk, men vejen mellem intuition og konversation forekommer mig at være lang. I et senere kapitel optræder med ét ordene “cyklisk bevægelse” (Schön pp.94). Her påpeget Schön en situation som forekommer umiddelbart brugbar for den grafiske repræsentation af refleksion-i-handling. Han beskriver præcist og begavet en erfaren arkitekts løbende intuitive dialog med en tegning. Schön beskriver hvordan arkitekten danner en problemformulering i sin dialog og næsten spørger sin tegning direkte til problemets løsning.

Figur 1, Refleksion-i-handling, Schön 2001.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Overfor informanten beskrives denne model på følgende måde: “En dialoglignende proces. Designeren tegner eller taler og reflekterer med udgangspunkt i denne handling. Processen gentages løbende indtil det designede forekommer færdigt eller afsluttet.” Modellen beskrives endvidere som: “det der sker når du bruger en blyant eller et andet værktøj til at tegne en form og umiddelbart derefter tøver og overvejer rigtigheden af det som du lige har udført. Denne, undersøgelsens første, figur er en bevidst grafisk forenkling af Schöns teori – Refleksion-i-handling. Der skal knyttes en kommentar til valget af en cirkulær form til denne konceptuelle grundmodel for refleksion-i-handling. En grafisk repræsentation af refleksion-i-handling må være cirkulær for hele tiden at kunne vende tilbage til sit udgangspunkt – at kunne overvejes igen. Selve begrebet refleksion egner sig ikke til en lineær fremadrettet gengivelse. Desuden giver den cirkulære model rig mulighed for oversættelse i andre sammenhænge, som for eksempel i modellen herunder.

Figur 2, Refleksion-i-handling praktisk udlægning 1, Schön 2001.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Figuren beskrives på følgende måde: “Mange dialoglignende processer på samme tid. Designeren tegner eller taler og reflekterer på baggrund af dette. Disse processer gentages løbende indtil det designede forekommer ”færdigt”. Der er sådan set tale om den samme model som beskrives i figur 1, men her er en mere praktisk udlægning” Jeg prøver her i min model at bevæge mig tættere på en virkelighedstro fortolkning af Refleksion-i-handling. Der er tale om en ganske kaotisk proces. Ordet kunstnerisk vil ikke være helt af vejen som beskrivende for denne model. For denne undersøgelse er det vigtigt at mindst en enkelt model har et element at tilfældighed i sig. Det rodede layout af model 2 giver undersøgelsens informanter mulighed for at vælge eller fravælge en kaotisk arbejdsform. Det har været vigtigt for mig at kunne vise også denne mulighed til informanterne. Den kaotiske procesmodel er ikke fremherskende hverken hos Schön, Lawson eller Cross. Jeg tvivler på at Schön ville kunne goutere den kaotiske udlægning som repræsentativ for refleksion-i-handling. Derimod ville han nok nikke genkendende til modellen som en anskueliggørelse af viden-i-handling. Dette begreb beskriver Schön som: “…den spontane, intuitive udførelse af dagligdagens forskellige handlinger…” (Schön pp. 51).

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Figur 3, Refleksion-i-handling praktisk udlægning 2, Schön 2001

“Een overordnet dialoglignende proces indeholdende mange lignende men underordnede processer på samme tid. Designeren tegner eller taler og reflekterer på baggrund af dette. Disse processer gentages løbende indtil det designede forekommer færdigt.” I denne model deles refleksion-i-handling op i flere planer. Den overordnede refleksion-i-handling ses som styrende for den lange række af underordnede refleksioner som kaotisk finder sted i både handlings- og refleksionsdelen. Model 3 er måske den grafiske repræsentation som ligger tættest på Schön. Hvor model 1 er alt for enkel i sin beskrivelse af designprocessen og model 2 for kaotisk, så beskriver model 3 en proces som tæt følger Schöns udlægning af refleksion-i-handling. Schön beskriver hvordan den reflekterende professionelle er i dialog med sine problematikker og konstant overvejer og genovervejer de løsninger han eller hun opstiller, og de nye problemer som de opstillede løsninger medfører. De underordnede refleksion-i-handlinger kan placeres vilkårligt over hele modellen. De vil optræde løbende gennem hele den overordnede refleksion-i-handlingsproces. De kan optræde i grupper eller enkeltvis, det er af mindre betydning for modellens relevans.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Bryan Lawson Undersøgelsens anden teoretiker, Bryan Lawson, citerer i sin bog: “How Designers Think” (Lawson 2006) stort set alt hvad der opstilles af teoretiske overvejelser omkring designprocessen. Hans udgangspunkt ligger i undervisning af en lang række forskelige designere indenfor flere designdiscipliner, og hans viden er massiv. Lawsons bog er i højere grad en forskningsantologi end et egentligt stykke forskningarbejde. Lawson undersøger designprocessen fra arkitektens synspunkt. Han har selv en baggrund som både arkitekt og psykolog. Lawson skriver om sit arbejde at det ikke kun er gældende for arkitekter, men langt den overvejende del af hans eksempler stammer fra arkitekternes dagligdag, så dette forbliver en påstand. Lawson ønsker at forstå designproblemets natur. Hvor Schön beskriver en i reglen ubevidst proces med refleksion-i-handling er Lawsons ærinde at benytte sine modeller til bedre at kunne gennemføre og udføre designprocessen. Lawson retter sit fokus mod produktet af design, hvor Schön kigger på handlingen i design. Lawson ønsker at indkredse den dynamiske proces som indtræffer mellem definitionen af et problem og dets løsning gennem design. Han opstiller en lang række modeller i sit forsøg på at gøre dette. Jeg sidder som læser af Lawson og ønsker mig konklusioner fra hans side. Den massive mængde af materiale som Lawson præsenterer og kommenterer efterlader læseren i et let forvirret vakuum. Det foregående lyder overordentligt kritisk – det er ikke meningen – jeg opfatter Lawsons projekt som et livslangt og storslået studium, som informerer og afdækker på fornem vis. Og den omtalte mangel på konklusioner bunder med stor sandsynlighed i Lawsons store viden og overblik, han bemærker følgende: “…there is no one correct ‘method’ of designing, nor one route through the process” Lawson (2006). Grundlæggende adskiller Lawson sig fra Schön ved også at inkludere designproduktet i sine analyser. Lawson gennemgår flere designløsninger og vejen til deres specifikke udformning. Han analyserer blandt andet hvorledes flere arkitekter angriber vidt forskellige opgaver, med vidt forskellige metoder, Lawson (2006). Lawson kommer et par steder ind på den grafiske designer blandt andet med følgende bemærkning i et afsnit hvor han beskriver forskellige designere: “There are graphic designers who arrange the myriad of images we look at…” (Lawson pp. 17). Jeg tror at mange grafiske designere vil få den definition overordentligt galt i halsen.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Lawson har i sin ellers omfattende research visse udeladelser som vækker min forundring. Dels omkring interviewet som værktøj og dels omkring en visualisering af Donald Schöns refleksion-i-handling.

Lawson om interview Lawson påpeger at interviewet som informationsindsamler er et tvivlsomt værktøj idet den interviewede retrospektivt kan overbevise sig selv om at hendes/hans proces har haft en langt større grad af systematik og logik end tilfældet egentlig er (Lawson pp. 45). Jeg finder at Lawson her tilsidesætter den teori som findes på området interviewteknik helt og dermed ser bort fra en forskningsmetode som under de rette omstændigheder er effektiv og saglig i denne særlige sammenhæng. I bogens slutning erkender Lawson dog at interview som metode måske er den eneste måde hvorpå forskeren kan afdække yderligere viden om designerens arbejdsproces (Lawson pp. 289).

Lawson om Donald Schön Jeg har ikke kunnet lade være med at studse over fraværet af en grafisk repræsentation af refleksion-i-handling i Lawsons bog. Lawson prøver ihærdigt at skabe en dækkende og rummelig model for designprocessen men har ikke gjort sig overvejelser om hvorvidt en sådan kunne skabes med afsæt i Schöns teori. Lawson har følgende at sige om sin endelige model: “…the map does not indicate any starting or finishing points or the direction of flow from one activity to another” (Lawson pp. 48). Her undsiger Lawson helt Schöns refleksion for så senere at påpege vigtigheden af Schöns forskning (Lawson pp. 299). Jeg præsenterer mine informanter for kernen i Lawsons model, en kerne som Lawson selv beskriver som: “A more honest representation of the design proces” (Lawson pp. 40). Denne del af modellen eller kortet som Lawson kalder det beskriver den samme del af designprocessen som Schöns refleksion-i-handling.

En kunstnerisk proces Lawson sammenligner, i overenstemmelse med flere af undersøgelsens informanter, den generiske designproces med en kunstnerisk proces (Lawson pp. 87). Han påpeger dog følgende: “Designers, like artists, are expected not just to solve problems but to bring their issues and concerns into the process too. In this sense, however, the designer is usually more constrained than the artist.” (Lawson pp.87). Det er den evige kamp, designeren med det høje kunstneriske niveau og verden med sine kedelige og begrænsende krav. Lawson skriver samme sted: “It is sometimes difficult to separate design from art” (Lawson pp. 87).

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Det er en lidt trættende og en lille smule degraderende diskussion. Kunstnerisk er for mig et prædikat som kan sættes på et produkt som i sin essens er et følelsesmæssigt udtryk. Design er en bestilt disciplin udført af højt specialicerede og professionelle mennesker. Det er på tide at designforskningen etablerer en præcis opdeling som isolerer det kunstneriske produkt i en gruppe for sig.

Oversættelser i forbindelse med modeller fra Lawson Flere af de benyttede modeller foreligger udelukkende i engelsksprogede versioner. For at kunne være helt sikker på en entydig forståelse, af den begrebssfære som modellerne bevæger sig i, har jeg valgt at oversætte alle modeller til et ensartet dansk. Oversættelser i de respektive modeller kommenteres løbende. Jeg erkender, at der gennem disse valg optræder en usikkerhedsmargin, men det er min overbevisning at denne margin minimeres gennem de beskrevne valg:

Figur 4, Markus/Maver: Beslutningssekvens, udsnit. Præsenteret i Lawson 2006

Modellen præsenteres overfor informanten på følgende vis: “På baggrund af en indledende undersøgelse forfattes en teori som flere gange overvejes og revideres indtil en beslutning kan tages.” Modellen her er et udsnit at en større model som i slutningen af 60‘erne blev udarbejdet af Tom Markus og Tom Maver som en beskrivelse af arkitektens arbejdsproces. Modellen præsenteres af Lawson som et skridt på vejen til en overordnet model for designprocessen (Lawson pp. 37). Markus/Maver genbruger de fire tempi som er beskrevet i modeller herover i en langt mere kompleks model. Denne komplekse model arbejder med en række overordnede opdelinger af designprocessen. De indleder deres model med “outline proposals” efterfulgt af “scheme design” for så at slutte af med “detail design”. Disse tre overordnede forløb gennemgår alle modellens fire tempi. TIl denne undersøgelse, som blot ønsker at undersøge den helt personlige designproces og ikke at gennemgå hele den overordnede designproces, har det

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

ikke været ønskeligt at præsentere andet end de fire tempi herover. Dette valg er truffet i et forsøg på at skabe en ensartethed blandt modellerne.

Oversættelser i forbindelse med figur 4 Analysis/analyse, synthesis/teori, evaluation/overvejelse Det er her nødvendigt at knytte en kommentar til oversættelsen af synthesis til teori. Valget kunne være faldet på syntese, men jeg har ønsket at nærme mig et mere dagligdags sprog for ikke at skabe modeller som kunne virke for “fjerne” og mindre imødekommende eller intimiderende i deres teoretiske fremtræden.

Figur 5, Jane Darke: Primær generator. Præsenteret i Lawson 2006

Præsentation overfor informant: “Designeren skaber sig hurtigt et overblik og forfatter en grundide (primær generator). Denne grundide forsvares i en teori som siden bruges som udgangspunkt for en undersøgelse.” Bryan Lawson citerer en af sine kolleger, Jane Darke, for modellen herover (Lawson pp. 46). Modellen blev til i slutningen af 70‘erne på baggrund af en række interviews som Darke gennemførte med en gruppe britiske arkitekter. Disse havde fået til opgave at designe socialt boligbyggeri for de lokale myndigheder i London. Opgaven bød på en lang række stramme økonomiske og tekniske krav. Darke observerede hvordan disse begrænsninger fik arkitektgruppen til at tage deres designmæssige udgangspunkt i kendte og gennemprøvede ideer, eller primære generatorer. Jeg må tilstå, at jeg tidligt i undersøgelsens forløb, på et personligt plan, var meget tiltrukket af Darkes model. Jeg havde en fornemmelse af at netop denne model kunne være dækkende for den grafiske designers arbejdsproces. Det sker ofte i et briefingmøde at ideerne manifesterer sig i en lind strøm og danner en base for den tidlige designproces – der vil typisk være tale om en spinkel base, men Darke har fanget nogle helt centrale karakteristika i modellen. Darke baserer sin model på empiri bestående af en række praktiske observationer blandt, og en række interviews med, arkitekter som er under et både tidsmæssigt

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

og økonomisk pres. De selvsamme præmisser gør sig gældende for ganske mange grafiske designopgaver. Jeg har selv en baggrund i reklamebranchen, hvor hovedparten af de udførte opgaver laves under stram tidsramme og økonomisk pres – kunden har presset prisen og det hele skulle have været klar igår. Her er refleksion ofte en luksus – kun handlingen tæller.

Oversættelser i forbindelse med figur 5 generator/grundide, conjecture/teori, analysis/undersøgelse At benytte ordet grundide til anskueliggørelse af Jane Darkes (Lawson 2006) model mener jeg at kunne finde belæg for i Lawson (pp. 46), hvor primary generator omtales som “…this idea…”. Modellen er langt nemmere at anskueliggøre overfor en informant med udgangspunkt i begrebet “grundide”. Begrebet “Conjecture” kan ifølge The Oxford Advanced Learners DIctionary of Current English oversættes til: “guess” eller “put forward an opinion formed without facts as proof” – Det ER en tilsnigelse at oversætte dette begreb til “teori”. “Teori” dækker netop en situation hvor den person, som fremsætter sin teori, har et rimeligt belæg herfor. “Teori” blev dog det endelige oversættelsesvalg, idet det skønnedes at en samlet forståelse af de 6 præsenterede modeller ville kunne faciliteres gennem en konsistent oversættelse.

Figur 6, “En mere sammensat designproces”, udsnit. Lawson 2006

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

“En sammensat proces. De tre elementer, undersøgelse, teori og overvejelse er løbende i spil i et sammensat og komplekst forløb spændt ud mellem problem og løsning.” Modellen er er et udsnit af Lawsons egen sammensatte model for designprocessen. Han refererer selv til dette modeludsnit som “A more honest graphical representation of the design process” (Lawson pp. 40). Lawson beskriver endvidere modellen som en iterativ cyklus. Designeren må selv finde ud af hvor processen starter: “Knowing that design consists of analysis, synthesis and evaluation linked in an iterative cycle will no more enable you to design than knowing the movements of breaststroke will prevent you from sinking in the swimming pool. You will just have to put it all together for yourself” – på baggrund af denne tekst har jeg valgt at præsentere modellen med ordene “hulter til bulter” overfor undersøgelsens informanter. Lawson præsenterer senere en mere komplet model (Lawson pp. 49). Her er modeludsnittet spændt ud mellem begreberne problem og løsning, men idet denne undersøgelse forsøger at afdække en række grundlæggende træk har jeg dog valgt at tage udgangspunkt i det noget mere enkle modeludsnit herover. Model 6 er så afgjort undersøgelsens svageste bud på en beskrivelse af den grafiske designers arbejdsproces. Modellen er, som tidligere nævnt, et udsnit men den forekommer ufærdig og halvhjertet. Det er min fornemmelse at Lawson ikke er synderligt begejstret for brugen af disse deskriptive modeller. Han skriver lakonisk: “Well unfortunately none of the writers quoted here offer any evidence that designers actually follow their maps, so we need to be cautious” (Lawson pp.40). Lawson giver, på trods af sine reservationer overfor interviewet, næsten belæg for denne undersøgelses metode: At vise designere allerede udarbejdede modeller som de kan sortere efter validitet – og ikke, som i flere at Lawsons eksempler, at udarbejde procesmodeller på baggrund af afsluttet forskning. Det er nærliggende her at fremhæve den validering, som finder sted i denne undersøgelse.

Oversættelser i forbindelse med figur 6 Analysis/analyse, synthesis/teori, evaluation/overvejelse Disse begreber er identiske med de som benyttes i model 4.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Præsentation af empiriske data Beskrivelse af informantgruppen Gruppen af informanter repræsenterer et bredt udsnit af designere beskæftiget indenfor reklame, grafisk design og magasindesign. De har alle en videregående uddannelse indenfor grafisk design. Med dette mener jeg, at de alle er skolet på en uddannelsesinstitution, som har en adgangsgivende optagelsesprøve. Der er altså ikke tale om informanter som er uddannet indenfor deres respektive brancher under lærlingeforhold eller informanter som har en grafisk uddannelse som må ses som grundlæggende – Teknisk Skole eller lignende. Herudover har alle mindst 1 års erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse – og for langt de flestes vedkommende mere end 5 års erfaring. Der er en næsten ligelig fordeling af informanter mellem Mediehøjskolen og Danmarks Designskole. Følgende karakteristika gør sig gældende for kredsen af informanter: 1. De benytter alle computeren som deres centrale værktøj. 2. De er alle uddannet på enten Mediehøjskolen eller Danmarks Designskole. 3. De er alle professionelle udøvende grafiske designere. 4. Deres karriere efter afsluttet videregående uddannelse spænder fra 1 til adskillige år. 5. De er alle geografisk placeret i Storkøbenhavn. 6. Deres alder spænder fra 30 til 51 år. 7. De repræsenterer en bred række professioner som grafiske designere: Reklame, grafisk design, magasindesign og interaktionsdesign. 8. Mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Personlige data, udannelse og baggrund Aldersfordeling

22 %

11 % 11 %

11 %

33 % 11 %

26-30

31-35

36-40

26-30 ALDER

41-45

31-35 1

36-40 2

46-50

41-45 3

46-50 1

51-55

MÅSKE

NEJ

51-55 1

Aldersmæssigt ligger hovedparten af undersøgelsens informanter i midten af 30‘erne. Den yngste informant er 30 år medens den ældste er 51. Denne spredning i alder på 21 år giver et56 bredt % spektrum af udøvende grafiske designere med stærk spredning i erfaringsgrundlag.

44 %

9 Danmarks Designskole 8

PC BRUGERNIVEAU

Mediehøjskolen

9 5

26-30

31-35

36-40

41-45

46-50

51-55

MÅSKE

NEJ

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling 26-30 ALDER

31-35 1

36-40 2

41-45 3

46-50 1

51-55 1

PC-brugerniveau

56 %

44 %

9 Danmarks Designskole 8

PC BRUGERNIVEAU

Mediehøjskolen

9 5

Ikke overraskende angiver alle informanter deres PC brugerniveau som værende på 8 eller derover på en skala fra 1-10. Der er altså tale om designere, som ikke blot føler sig hjemme i dialog med en skærm, men som har et intimt procesorienteret forhold til deres digitale værktøj. Alle undersøgelsens informanter benytter en computer, som deres primære arbejdsredskab. Sammenholder vi data fra det foregående diagram, Aldersfordeling, viser der sig en vis sammenhæng. Undersøgelsens ældste informant giver sig selv den laveste score i PC-brugerniveau. Forskellen er dog så lille, at denne sammenhæng ikke kan tages til indtægt for en større sammenhæng mellem alder og PC-brugerniveau. Flere informanter reagerer på udtrykket PC-brugerniveau med ordene: “Det er jo altså en Mac jeg bruger…”. Der er altså tale om et brugersegment, som har taget deres PC værktøj til sig i en grad, at det ikke er underordnet hvordan udenforstående omtaler det. Denne begrebsafklarende kommentar er entydig henover den samlede informantgruppe.

MÅSKE

NEJ

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling JA

MÅSKE

PÅTÆNKER VIDEREUDDANNELSE

NEJ 1

Uddannelsesinstitution

44 %

56 %

Danmarks Designskole

Mediehøjskolen Danmarks Designskole

UDDANNELSESINSTITUTION

Mediehøjskolen 4

Informanterne er næsten ligeligt fordelt mellem dimitenter fra Mediehøjskolen og Danmarks Designskole – dog med en let overvægt mod Mediehøjskolen. Ingen informanter gør et nummer ud af deres respektive uddannelsesinstitution. Ingen fordele eller ulemper bliver fremhævet omkring uddannelsessted.

Ønske om videreuddannelse

56 %

33 % 11 %

MÅSKE

NEJ

JA PÅTÆNKER VIDEREUDDANNELSE

MÅSKE 5

NEJ 1

67%, altså den overvejende del af informanterne vil eller vil måske videreuddanne sig. Videreuddannelse er i denne sammenhæng en akademisk videreuddannelse. 44 %

Sammenstiller vi disse data med uddannelsesinstitution viser der sig en klar overvægt af informanter fra Mediehøjskolen, som ønsker at videreuddanne sig.

35 56 %

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Mediehøjskolens uddannelsesforløb er to år kortere end de fem år som Danmarks Designskole byder på, så denne forskel er muligvis indlysende.

22 % 22 % 11 %

44 %

DD Ja

DD Nej

Uddannelsessted/ videreuddannelse

MH Ja

DD Ja

Antal:

MH Nej

DD Nej 2

MH Ja 2

MH Nej 4

Som det ses herover har 44% af undersøgelsens informanter sammenfald mellem uddannelsesstedet Mediehøjskolen og et klart ønske om videreuddannelse. Sammenligner vi samme bekræftende svar på ønsket om videreuddannelse fra informanter med en baggrund fra Danmarks Designskole, er sammenfaldet blot 22%. Forskellen er tilsvarende for den informantgruppe, som ikke ønsker at videreuddanne sig, her er tallet 22% med baggrund fra Danmarks Designskole og kun 11% fra Mediehøjskolen. Informantgruppen for dette surveyspørgsmål er slet ikke stor nok til at give belæg for entydige konklusioner, men forskellen er stor. Der kan være tale om en tendens som afspejler et uddannelsespolitisk klima der opfordrer studerende til en længerevarende kompetancegivende uddannelse. En tendens som manifesterer sig i blandt andet denne masteruddannelse.

Egen definition af design og grafisk design Her starter undersøgelsens eksplorative korpus. Og den egentlige forberedelse af informanten på selve procesbeskrivelsen tager sin begyndelse. Spørgeteknikken ændrer natur og bliver eksploratorisk modsat undersøgelsens tidligere enkle surveyinterview.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Hvordan vil du kort definere design? Informanterne bliver opfordret til at vælge egne ord og vendinger. Det bliver gjort klart at der ikke foreligger en facitliste – det er de personlige udlægninger intervieweren prøver at blotlægge. Flere af informanterne finder det problematisk at give en definition. Informant 1 siger det lige ud: “Det er svært” Denne tøven omkring designdefinitionen bunder muligvis i en stor viden om og interesse for design. Der henvises i et enkelt tilfælde til “vores organisation (Danske Designere)” som kalder “næsten alt” for design (informant 7). Det udvidede designbegreb anses for en unødvendig problematisering af begrebet design. Flere benytter ordet kommunikation i deres definition. Informant 2: “Når du siger design tænker jeg kommunikation” og en enkelt lægger design mellem produkt og bruger: “Det er interfacet mellem et produkt og brugeren” (informant 4). Informant 4 giver denne designdefinition helt uden tøven. Der bliver også plads til et par meget procesorienterede definitioner: “At omsætte tanker til form. Det er det vi arbejder med” (informant 5) eller “At få transformeret en ide til et formmæssigt udtryk” (Informant 6). Informant 9 leverer en kvalitativ definition: “Godt design er noget hvor formgivningen taler til en og udfylder den funktion det skal have”. Og informant 1 benytter ordet “problemløsning”. De ord, som falder en mest i øjnene, er form eller formgivning og kommunikation. Men herudover er meningerne delte. Denne spredning i definitionerne og generelle usikkerhed omkring definitionen af design kan tolkes som en reaktion på “det udvidede designbegreb” – som blandt andet advokeres stærkt af organisationen Danske Designere. Men der er her tale om en formodning fra min side – helt uden belæg.

Hvordan vil du kort definere grafisk design? Det er interessant at observere hvordan informanterne, idet de skal definere deres eget felt, får en langt større spredning i deres udtalelser. De benyttede begreber og definitioner bevæger sig lige fra “skønhed” (informant 9) til “mere sterilt” (informant 8). To informanter (6 og 7), begge iøvrigt uddannet på Danmarks Designskole, kategoriserer meget hurtigt grafisk design som værende 2D (2-dimensionalt). De nævner begge at grafisk design skam kan have en 3D form, men begge ser det 2-dimensionelle som værende helt basalt for grafisk design. En enkelt informant (informant 4) svarer: “Det er formidling” på spørgsmålet. En anden (informant 5) definerer blandt andet grafisk design som “…at kunne omsætte

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

en virksomheds personlighed til form.” Det kommercielle manifesterer sig under alle omstændigheder stærkt i disse definitioner. Informant 1 benytter ordet direkte:” …det er mere kommercielt design…” – her stilles grafisk design overfor andet design som værende en mere kommerciel disciplin. Flere informanter omtaler et kunstnerisk element i grafisk design. Informant 8 udtaler direkte: “Jeg kan bedre lide det kunstneriske”. Informant 9 søger efter det smukke i grafisk design: “Det at det skal være smukt – det kan være en funktion”. Angivelsen af skønhed som funktion er tankevækkende. Det kan både være udtryk for en strømning i tiden eller en branchespecifik holdning – informant 9 er ansat i reklamebranchen. Tankevækkende er det, at kun en enkelt informant (1) nævner typografi i sin definition af grafisk design, og ingen informanter nævner brugen af tegn, som må siges at være helt grundlæggende for grafisk design. Her mener jeg tegn i semiotisk forstand – tegn bevidst benyttet som kommunikativt, betydningsbærende element. Informant 6 giver en enkel og præcis definition af grafisk design: “Grafisk design er det felt som jeg primært forbinder med 2D. Der selvfølgelig også et kæmpe område i 3D. Men det er nogle flader, der bliver sat sammen...men ellers læren om og håndværket med farver, billeder og kombinationen af de ting.” Definitionen er lang, men har en høj grad af præcision. Det er tydeligt at denne informant har en erkendt dialog med sit materiale. Den enkle konstatering af “flader der bliver sat sammen” og det solidt ydmyge i “håndværket” har en mangel på kunstighed og en ydmyghed, som jeg finder besnærende. Der er en række langt mere komplekse aspekter i feltet grafisk design, men definitionens enkelthed er slående.

Egen beskrivelse af arbejdsproces Der ligger i formuleringen af disse spørgsmål en række problematikker. Jeg spørger om informanten arbejder efter en model, men modelbegrebet defineres ikke nærmere, så der er op til informanten selv at afgøre hvilken betydning, der lægges i begrebet. Det var slet ikke nemt for flertallet af undersøgelsens informanter. Grundlaget for udeladelsen kan beskrives som et forsøg på at sætte informanten i gang med at overveje sine processer og dermed være bedst muligt forberedt på at kunne besvare undersøgelsens afsluttende spørgsmål. Jeg skal afholde mig fra at konkludere hvorvidt dette er lykkedes, men beslutningen har ført til flere spændende og tankevækkende udtalelser fra undersøgelsens informanter.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Ingen informant ender med at beskrive noget som på nogen måde minder om de modeller som informanterne til slut præsenteres for.

Arbejder du efter en model? – fulgt af en beskrivelse af den brugte model. 4 informanter siger simpelthen eftertrykkeligt nej (informant 2, 3, 5 og 6). Af disse siger kun informant 3 at vedkommende “ikke gør det samme hver gang”, Hvorimod både informant 2, 5 og 6 indrømmer at have en række “øvelser” som i nogen grad gentages fra gang til gang. Informant 2: …efter en 10-20 år er der der en række processer, som jeg ikke vil springe over… Informant 2 fortsætter her med at beskrive et par redskaber, som benyttes fra opgave til opgave: “Den type arbejdsprocesser har jeg nok fået bygget ind som nogle gode redskaber at kunne.” Det kan anfægtes, at den manglende definition af procesbegrebet spiller ind her, men indsamlingen af empiri kunne måske være blevet hæmmet af en kompleks og langvarig begrebsafklaring, som indledning til de gennemførte interviews. Flere informanter udlægger tanken om en procesmodel meget praktisk. Informant 2 taler om “…at lægge pauser ind i sit arbejde…” og om at “…lægge tingene ned på gulvet…” for at få overblik. En enkelt informant trækker øjeblikkeligt Bruce Mau frem: … jeg kan ikke huske alle hans 10 bud, men når jeg engang imellem er ved at gå i stå tænker jeg: Nå, ja… “Start Anywhere”.” Informant 5 benytter begrebet “erfaringsopsamling” som beskrivende for sin arbejdsproces. Der fremhæves af denne informant hvorledes de job, som har en lighed med andre foregående jobs, “glider” nemmere igennem og dermed genererer mere overskud i forhold til afgivne tilbud: “Det kan vi typisk se på de jobs, som glider rigtigt nemt igennem, og hvor der er netto er et stort overskud af timer i forhold til vores budgetter. Det er dem som vi har løst før og hvor vi har samlet erfaringer op.” Informant 5 demonstrerer her et overbevisende overblik og en meget stor bevidsthed om sin proces. Informant 5 har en ledende stilling. Dette er muligvis medvirkende til informantens overblik. Informant 5 er den eneste informant som demonstrerer denne grad af forståelse for en ikke praktisk baseret teori. En anden, informant 1, beskriver en næsten tilsvarende, men mere praktisk orienteret proces, hvor mulighederne langsomt indsnævres fra en diffus tilstand til noget som “føles rigtigt”: “… (man) skitserer diffust i starten og så bliver det mere og mere arbejdet på plads, man smider væk hele tiden undervejs indtil man kan

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

mærke at nu begynder det at føles rigtigt…”. – Schön ville smile lykkelig over at se en så entydig præsentation af refleksion-i-handling, skønhed. Informant 2 er inde på noget af det samme som informant 5: “…man kender grundbyggestenene…”. Samme informant bringer begrebet genkendelighed i spil – genkendelighed som byggesten for en holdbar løsning. Informanten beskriver her et forløb som i høj grad ligner det som informant 5 beskriver. Flere informanter påpeger vigtigheden af at bruge en trinvis opdeling i det daglige arbejde, informant 9 siger om tiden på sin designuddannelse følgende: “Vi talte i grundforløbet meget om arbejdsprocessen og at det var noget man lærte på skolen. Det at stille de rigtige spørgsmål og ligesom at bevæge sig igennem nogle trin. Det gjorde sandsynligheden for at man lavede et eller andet vellykket større.” – her fremhæves tilstedeværelsen af en bevidst proces som værende et konkurrenceparameter – chancen for at kunne skabe et godt produkt er større hvis designeren benytter sig af en eller anden form for procestænkning. Informant 9 tilføjer senere i interviewet at: “Man starter ikke bare hovedkulds og bruger en masse kræfter på et eller andet, som man kunne have undgået, hvis bare man havde tænkt sig lidt om i starten.” –igen et udtryk for en rationel konkurrencebaseret procestænkning, som sparer tid og øger en potentiel omsætning. Informant 8 fremhæver også sin skolegang. Før informanten gennemførte sin skolegang på Mediehøjskolen gik informanten ”bare i gang”. Efter designuddannelsen er der blevet plads til “skitser, research…”.

Er fravalget af en proces bevidst? Informant 3 vælger helt bevidst ikke at benytte sig af en fast proces eller fremgangsmåde. Informanten udtaler ligefrem at: “…det keder mig at starte på samme måde…”. Denne udtalelse er med stor sandsynlighed udtryk for en personlig præference. Der er altså ikke tale om en model for informantens arbejdsproces men nærmere et menneskeligt træk hos informanten. Flere informanter fremhæver en vis, og absolut ikke overraskende, indoktrinering fra deres respektive uddannelsesinstitutioner. Både informant 6 og 9 nævner Bauhausskolen, som ophavssted til en række arbejdsprocesser, som de mener at have benyttet. Informant 9 refererer ligefrem til Bauhausskolen, som idoler for lærerstaben på informantens uddannelsesinstitution. Det kan konkluderes, med en relativ sikkerhed, at brugen af modeller for den daglige arbejdsproces er baseret på tilfældigheder. En designer har måske på eget initiativ taget en model til sig som i informant 4 klare angivelse af Bruce Mau som ophav til en procesmodel. Der henvises til Maus 10 bud.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Dette er ikke korrekt, citatet stammer fra “An Incomplete Manifesto for Growth 6” som iøvrigt indeholder 43 teser for vækst. Dette situation afspejler i en vis forstand den forvirrende tilgang som er valgt i tilrettelæggelsen af interviewets spørgeramme. Det er ikke nemt for informanten at finde ud af hvad intervieweren vil, eller at vide hvad en model for designprocessen egentlig er. Tilgangen har ført til en lang række tankevækkende udtalelser om den grafiske designers arbejdsproces. Og skabt et rum hvor informanten kunne beskrive sin reelle arbejdsproces uden skelen til facitlister eller tænkte rammer. Konkluderende kan det anføres, at designerne fremhæver erfaringen som grundlag for deres daglige proces. Informant 6: “Jeg gør det ud fra uddannelse og erfaring, ikke udfra model X.”. Det er min oplevelse, at alle informanter demonstrerer en høj grad af professionalisme. Når det falder informanterne så svært at besvare flere af spørgsmålene, er det i med stor sandsynlighed udtryk for en mangel på teoretisk diskurs blandt grafiske designere. Det er problematisk at konkludere endeligt udfra de 9 informanters svar, men noget peger i retning af to grupperinger: 1. Designeren fravælger helt at have en fast tilgang. Dette sker udfra en frygt for at “kede sig”, informant 3. Eller: 2. Designeren arbejder udfra en række relativt fastlagte processer, som alle er baseret på en, ofte længerevarende, erfaringsopsamling. Det er ikke mit indtryk at disse valg på et generelt plan er bevidste.

Har du kendskab til (andre) modeller for designprocessen? Og: Kan du angive ophavet til den eller de processer som du har kendskab til? En enkelt informant har: “… med interesse mødt nogen der har sagt, “vi kan godt lære dig nogle værktøjer...”, men så er det aldrig blevet til noget. Men jeg kunne godt tænke mig at høre om nogle…” Ingen informanter kan gøre rede for andre modeller. Jeg vil tillade mig, at konkludere følgende: Den typiske grafiske designer kender meget lidt eller slet intet til de eksisterende teorier for hvordan en designer arbejder. Det er der iøvrigt intet forkert i, men måske kunne designuddannelserne

6 Maclear, Kyo & Testa, Bart (Eds.). (2000). Life Style, Bruce Mau (pp. 88-91). Uden geografisk angivelse: Phaidon.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

vælge at arbejde med denne side af designerens vidensgrundlag? Måske kunne det give designeren værktøjer til at blive bedre til det han eller hun gør til daglig? Det er under alle omstændigheder tankevækkende at et fag, hvis udøvere i ringe grad ser sig som kunstneriske, ikke arbejder mere bevidst med en teoretisk diskurs, men vælger at fastholde en kaotisk/kunstnerisk/kreativ tilgang til deres proces. Det er med afsæt i denne undersøgelse min overbevisning, at grafiske designere i almindelighed vil kunne få endog meget stor gavn af at have et større kendskab til forskning i designerens arbejdsmetoder. Jeg hentyder her især til den gavn den grafiske designer kunne få overfor sine kunder, ved i højere grad at være i stand til at beskrive sine processer overfor disse – og måske ligefrem delagtiggøre kunden i designprocessen.

Designprocessen Undersøgelsens egentlige mål er nået. At undersøge den grundlæggende designproces. Alle de foregående spørgsmål er, på trods af deres løse grundlag og formulering, blevet besvaret på en både interessant og tankevækkende måde. Men undersøgelsens to sidste spørgsmål, om designprocessen, er helt centrale. Disse afsluttende spørgsmål tvinger informanterne til at blive konkrete. At vælge tre helt specifikke ord, som skal kunne beskrive en hidtil intuitiv proces, er en stor udfordring. Og siden at vælge en model af designprocessen fremfor en række andre. Undersøgelsen bevæger sig fra en vag og venlig tone til et par meget konkrete og skarpe spørgsmål.

Angiv tre ord som du mener karakteriserer din designproces Informanten bliver opfordret til at anføre disse tre ord i et frit rum. Det understreges, at der ikke er tale om et svar, som skal passe ind i en facitliste, eller på nogen måde kan være specielt rigtige eller forkerte. Dette sker for at sikre helt personlige svar, som kan benyttes i en enkel meningsfortolkende proces, hvor informanten allerede i udgangspunktet “spiller med” og sætter begreber på sine tanker. Listen herunder gengiver alle de ord som informanterne anførte som beskrivende for deres designproces. Der er ganske få direkte verbale sammenfald, kun ordene ide og funktion angives i to tilfælde og ordene analyse og analytisk optræder hver een gang. Der er dog flere gennemgående sammenhænge. Alle informanter kredser om en balance mellem ide, kreativitet og leg modsat funktion, analyse, test, udførsel og praktik. Det kan hævdes, at der optræder et konsensus omkring en bevægelse fra en mere fri og eksperimenterende fase frem til en konkret, løsningsorienteret fase

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

– det er der intet overraskende i, men rigdommen af de udtryk som benyttes til at beskrive denne vej er stor. Informant 1:

Åben, eksperimenterende og fokuseret.

Informant 2:

Intuitiv, systematisk og pragmatisk.

Informant 3:

Research, analyse og test.

Informant 4:

Kommunikation, praktik, målgruppe.

Informant 5:

Ide, skitse og kontrast.

Informant 6:

Ønske, ide og udførsel.

Informant 7:

Undersøgende, analytisk og legende.

Informant 8:

Ide, funktion og kreativitet.

Informant 9:

Forvirring, nysgerrighed og funktion.

Informanterne er nu klar til det afgørende spørgsmål. Flertallet af undersøgelsens informanter finder, ikke overraskende,denne del af interviewet meget svær. Intervieweren er flere gange nødt til at coache informanten for at komme videre (informant 8). Informant 1 kalder direkte spørgsmålet for “svært”. Det er ikke nemt at sætte konkrete ord på ens daglige virke, og et givent ord har en forskellig betydning fra person til person. Men denne del af interviewet er mere end en sproglig øvelse. Informanten har foretaget en meningskondensering gennem valget af de tre ønskede ord. De opstillede begreber har en høj spredning. Jeg har derfor valgt at skabe en systematik gennem en række opdelinger. Jeg tager udgangspunkt i en samlet ordgruppe på 24 elementer, idet jeg ikke medtager samme ord flere gange. Indledningsvis foretages en opdeling af de 24 ord i begreber, som har en kunstnerisk/skabende natur, og ord som har en pragmatisk mening: Der er 13 ord af en kunstnerisk/skabende natur: Åben, eksperimenterende, Intuitiv, ide, skitse, kontrast, ønske, ide, undersøgende, legende, kreativitet, forvirring, nysgerrighed. Og 11 ord af en mere pragmatisk natur: fokuseret, systematisk, pragmatisk, research, analyse, test, kommunikation, praktik, målgruppe, udførsel, funktion. Noget tyder på at den grafiske designer i sin hverdag balancerer mellem et ønske om kunstnerisk/idemæssig frihed på den ene side og en række praktiske begrænsninger på den anden. Nu vælger jeg ordet “begrænsninger” – det er misvisende. Intet tyder på at den grafiske designer opfatter denne balancegang som værende et onde, tværtimod. Det er mit indtryk, at informanterne ser

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

kontrasten mellem disse hårde og bløde værdier, som en kerneværdi i deres professionelle liv. Denne øvelse er blot et fingerpeg, men den beskriver en gruppe af designere, som arbejder med et fast fokus på de praktiske krav, som stilles til deres design disciplin, og en meget høj grad af bevidsthed omkring de muligheder og begrænsninger, som er indeholdt i deres fag.

Du har nu fået beskrevet en række designmodeller. Vælg den du finder mest dækkende for din arbejdsform og beskriv hvorfor. Jeg havde ikke ventet et entydigt resultat. Min forventning var en nogenlunde ligelig fordeling mellem 3 eller 4 forskellige modeller. Sådan gik det ikke. En entydighed har indfundet sig. Og det er en overbevisende entydighed, som foreligger i de valg af favoritmodeller, som undersøgelsens informanter foretager. I 60% at tilfældene falder valget på den samme model. Måske er denne undersøgelses resultat entydigt i en grad så det kan bruges til at skabe en forøget forståelse, blandt grafiske designere, for deres arbejdsproces. Og måske er der her tilvejebragt et empirisk materiale som, på trods af sin lidenhed, giver en værdifuld viden om den grafiske designers arbejdsproces. Som nævnt vælger 60% af informanterne den samme model som dækkende for deres opfattelse af designprocessen. Blandt de præsenterede modeller bliver kun model 2, 3, 4 og 5 bliver og model 6 afvises kategorisk af flere.

10 %

60 %

20 %

10 %

Model nummer Kan bedst identificere sig med model:

DD Ja

3 1

4 6

DD Nej

MH Ja

5 1

MH Nej

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Figur 1 afvises af flere informanter som værende alt for enkel. Informant 4 har følgende at sige om figur 1 og 2: “Nummer et er for enkel og toeren er for kaotisk“. Der er intet overraskende i disse valg, som begge afspejler det overlæg, som ligger til grund for udformningen af modellerne. Informant 4 knytter følgende kommenter til model 1: “Ja den dur kun hvis jeg ser den som en LP. Man er jo igennem processerne flere gange, ikke?”. Det billede som informant 1 beskriver med en spiralformet bevægelse som langsomt bevæger sig ind mod et absolut centrum er interessant. Modellen får her både et mål og en fremadrettet bevægelse. Kun informant 2 vælger figur 2 som sin favorit. Dette sker udfra et ønske om en model, som holder alle muligheder åbne: “… men man holder alle muligheder åbne fordi det kan godt være at man kan bruge dem i en senere…”. Figur 3 vælges af 60%. Entydigheden er stor. Informant 3 siger blot, med stor sikkerhed i stemmen: “3”. Informant 7: “Det er helt klart den der” og fortsætter: “… Det her kan jeg utroligt godt lide…”. Informant 4 kommenterer de sproglige valg, som jeg tidligere har været inde på: “Der er nogle ord som jeg ikke tænker på og derfor har svært ved at sætte i forbindelse. Ide, og teori er ok men ordet “undersøgelse”...det er meget firkantede og bastante ord…”. Om figur 3 siger informant 6 følgende: “Umiddelbart denne her, figur 3. Den synes jeg virker bekendt”. Ordet bekendt er tankevækkende, idet det antyder en “følen sig hjemme” med denne model. Informanten her ser noget basalt og indlysende i denne figur. Ingen informanter vælger figur 4 primært, men en enkelt, informant 4, vælger den sekundært i forbindelse med figur 3. Dette svar er registreret som et valg af både figur 3 og 4. Der arbejdes derfor med 10 besvarelser på dette spørgsmål. En informant afviser figur 4 med udgangspunkt i begrebet teori. Informant 6: “…det bliver lidt svært med det der teoribegreb…”. Hvad der helt præcis menes med denne udtalelse er svært at afgøre, men et bud kunne være en grundlæggende mistro til begrebet “teori” som beskrivende for designprocessen. To informanter vælger figur 5 uden yderligere kommentarer. Informant 4 kalder den derimod: “…helt vildt firkantet…”. Figur 6 vælges slet ikke blandt informanterne. Informant 4 har følgende at sige om figur 6: “6‘eren er sgu’ lidt…det ved jeg ikke. Den er ikke realistisk i forhold til de opgaver jeg laver”. Informant 7 prøver at sammenstille figur 1 og figur 6 men slutter sit tankeeksperiment med ordene: “nej det hænger ikke sammen”. Det virker

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

som informanterne ser noget væsentligt i figur 6 men ikke rigtig kan få hold på præcist hvad figuren udtrykker. Overraskelsen her, ligger i den signifikante entydighed med hvilken informanterne peger på figur 3 som bedst beskrivende deres personlige proces. At flere informanter vælger figur 3 er ikke uventet, men at 60% vælger den er noget overraskende. Figur 3 rammer øjensynligt noget, som måske er universelt for den grafiske designers arbejdsform. Den meget direkte identifikation, som flere giver udtryk for peger også i denne retning. Flere informanter taler om et undersøgende element, ordet forvirring bliver også brugt. Jeg fornemmer, at figur 3 i sin form adresserer dette. Figur 3 afspejler en rummelig proces, som tager højde for en organisk proces, udforskende i sin natur og dog styret– dette opfylder informanternes behov for en figur som er åben for både leg og forvirring og samtidig har et stærkt styrende element.

Diskussion Jeg har afdækket, at det empiriske grundlag for en del af denne undersøgelses teori er spinkelt. Schön bygger sin viden på ganske få transkriptioner af undervisningssituationer og Lawson bygger videre på blandt andet Schön og en lang række andre forskeres resultater men bidrager ikke selv med nævneværdig empiri. Lawson påpeger at: “Conducting empirical work on the design process is notoriously difficult. Lawson (pp. 41). Det kan jeg til fulde tilslutte mig. Cross gennemfører en lang række undersøgelser og identificerer blandt andet hvad han kalder “The Creative Leap” Cross (pp. 66) Dette begreb ser jeg dog primært som beskrivende en pludselig erkendelse eller ide, som angiveligt optræder i dialog med andre individer omkring en ide. Og i mindre grad som noget, der refererer til den relativt ensomme arbejdsproces, som denne undersøgelse behandler. Schöns store styrke er hans enkelhed og hans store forståelse for den stille dialog, som designeren fører med sig selv og sit værk. I sine kommentarer til en transkription af en undervisningssituation mellem underviseren Quist og eleven Petra, påpeger Schön, at det er åbenbart at eleven, Petra, lytter til sin underviser. Ligesom det er indlysende, at Quist har en personlig dialog med det problem, han bliver præsenteret for. Han starter eksempelvis med at omformulere problemet (Schön pp. 80). Schön skriver om refleksion-i-handling: “Refleksion-i-handling er på sæt og vis central for den kunst, som de praktiserende lægger for dagen, når de skal håndtere de problematisk divergerende situationer, som praksis byder på.”. Denne undersøgelse underbygger i høj grad Schöns konklusioner, men supplerer ham også gennem skabelsen af en visuel repræsentation af refleksion-i-handling.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Undersøgelsen giver også, i modsætning til Schön, svar på hvorledes konceptet refleksion-i-handling modtages blandt moderne udøvende designere. Det undrer mig, som allerede nævnt, at Lawson ikke gør et forsøg på at skabe en grafisk repræsentation af refleksion-i-handling. Lawsons bog, “How Designers Think” (Lawson 2006), ville have et væsentligt ændret udtryk hvis Lawson havde valgt at præsentere Schön i sit kapitel med titlen ”Route maps of the design process”. De svar, som denne undersøgelse giver, fortæller, at Lawson med fordel kunne have præsenteret Schöns teori som en model – Designere er visuelt orienterede mennesker og Schöns tænkning vækker gehør hos en signifikant del af disse. Schöns procescentriske model foretrækkes helt åbenbart i modsætning til Lawsons langt mere output- eller produktrelaterede ditto. Schöns opgør med positivismen, er ikke blot begavet, det er også stærkt sympatisk. Der ligger i Schöns tanker et ærligt ønske om at give verden en ændret ramme for forskning og forståelse af denne. Refleksion-i-handling kan i sit væsen gøre selv en kompleks forskningsproces relativt forståelig for lægmand. For designeren kan hele ideen om Refleksion-i-handling føre til en forbedret forståelse af designerens stilling overfor designkøberen. Selv i en verden, hvor det udvidede designbegreb7 gør snart sagt enhver til designer, kan den professionelle designer bruge Schöns teori til at se sin berettigelse som en designfacilitator – noget som kræver både viden og uddannelse. Måske fremfører Schön den professionelle designers bedste redskab til overlevelse i en verden, hvor enhver kan fremstille en tryksag og desktop 3D printere snart kan være hvermandseje. Jeg finder i Schön en ærlig idealisme, som eksempelvis Lawson slet ikke ejer. Schön er videnskabsmanden som har en mission. Hans forskning har et præg af filosofi, og dette forhold gør, at jeg, på trods af en erkendt irritation, gerne ser bort fra hans relativt spinkle teori.

7 Design er resultatet af et bevidst og kreativt arbejde med en idé, et problem eller et ønske om forandring. Resultatet, materielt eller immaterielt, skal være præget af æstetik og skabe merværdi. – Dette er Dansk Designcenters definition af det udvidede designbegreb. Hentet 08.05.209: http://www.ddc.dk/{E884A521-AA2D-4937-8F5E-4555C2AAF0CE}

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Konklusion , Den grafiske designers designprocess

Undersøgelsen er beriget med et noget uventet resultat, enighed. Informanterne vælger i overvejende grad ovenstående model 3. Det er min formodning, at mange tiltales af modellens enkle grundtese parret med den relative kompleksitet, som opstår ved gentagelsen af den grundlæggende tese. Den har et, vi kunne næsten kalde det stream of conciousness, præg af let rodet eller forvirret kompleksitet. Under et af undersøgelsens interview angiver en af informanterne netop ordet forvirring som karakteristisk for sin designproces. Under alle omstændigheder er det helt entydigt, at denne designproces ikke opfattes som værende lineær, men derimod spørgende, ja næsten tvivlende i sin karakter. Og det er vel også præcis hvad designprocessen er for en professionel designer? Jeg kan selv, som grafisk designer, nikke genkendende til flere af de bemærkninger, som undersøgelsens informanter knytter til figuren. Informant 4 anførte i sine kommentarer til figur 1, altså den helt forenklede refleksion-i-handling, at hun opfattede denne figur som en klassisk LP-plade, der i en spiralformet bevægelse langsomt bevæger sig ind mod et centrum. Jeg har, med udgangspunkt i dette udsagn og undersøgelsens resultater, prøvet at skitsere en revidering af model 3, som tager højde for denne ide om en spiralformet bevægelse.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Måske er figuren herover helt præcis i sin beskrivelse af den grafiske designers proces, måske ikke. Den er under alle omstændigheder et kvalificeret og velunderbygget bud. Modellen kort: En lang række refleksion-i-handlinger i en fremadrettet cyklisk bevægelse afbrudt af en stor mængde mindre refleksion-i-handlinger, som afsluttende udmøntes i en beslutning. Hvad der er helt centralt for denne model, er det målrettede element. Der er fuldkommen entydighed i informantgruppen omkring det målrettede i den grafiske designers arbejdsproces. Den grafiske designers proces er altid rettet mod et mål, og ofte et mål, som skal rammes præcist, effektivt og hurtigt. Modellen er spiralformet inspireret af informant 4’s sammenligning med en vinylplade. Den spiralformede sti illustrerer hvordan mængden af valg indsnævres for til sidst helt at falde bort. Eller med andre ord: Figurens spiralform er en indsnævring. Spiralen bliver mindre for hver eneste refleksion. Refleksionen medfører et fravalg. Fravalget medfører en reduceret mængde valg og sådan fortsætter et forløb indtil en endelig beslutning træffes. At modellen næsten har form af en skydeskive understreger det målrettede element i processen.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Modellen er ikke helt grafisk realiseret, det vil kræve en del mere arbejde. Men den er et kvalificeret bud på en grafisk gengivelse af en arbejdsproces, som en række grafiske designere har erklæret, at de kan identificere sig med.

Perspektivering Jeg har oplevet, at flere af mine informanter fik sig en overraskende stor oplevelse på baggrund af det faktum, at der findes et teoretisk materiale, som kan beskrive den proces, som de til daglig benytter. Flere af undersøgelsens informanter er blevet uddannet indenfor de seneste år og det kan, med et vist belæg, påpeges, at designuddannelserne har en udfordring på dette felt. Designprocessen bør muligvis have en større plads i undervisningen – ikke blot den praktiske proces men i særdeleshed den teoretiske. Denne bevågenhed kan skabe et mere solidt teoretisk fundament for designeren. Det kunne give designeren en langt større føling med sin proces. Derved kunne der skabes en større forståelse for tilvejebringelsen af ideelle arbejdsforhold i en særdeles konkurrencefyldt hverdag. Og ja, designprocessen er et konkurrenceparameter – enhver større tegnestue kan diske op med en lang række brandede designprocesser. Disse har dog typisk karakter af værktøjer, ikke beskrivelser af teoretiske processer. Lad mig give et par bud på brugen af den udarbejdede model. Først og fremmest vil den kunne benyttes som grundlag for en kvalificeret diskussion af den grafiske designers arbejdsproces. Denne diskussion vil gavne enhver grafisk designer, der, med modellen som grundlag, vil kunne opnå en større indsigt i sin arbejdsform end før. Denne forbedrede indsigt vil siden kunne bruges til at skabe bedre arbejdsforhold, en klarere faglig diskurs og måske en mere entydig stilling i den overordnede designforsknings diskurs. Det er endvidere muligt, at denne model klart formår at illustrere den målrettede kreative proces i en mere universel grad – og måske kan den danne grunden for en gennemgribende revideret organisationsmodel for videnssamfundets kreative klasser. En model som tilgodeser kreative processer, ja opfordrer til kreativitet. En model hvor beslutninger er styret af resultater i en logisk proces, som langsomt skærer fejlagtige refleksioner fra og til sidst rammer en beslutning, som foretages på baggrund af – ikke gæt eller con amore beslutninger – men talrige refleksioner i rækkefølge. I mit eget felt, kulturformidlingen, kunne det tænkes at hele princippet om refleksion-i-handling, benyttet som et nyt paradigme for den museale udstilling, ville kunne skabe en ændret metode for tilrettelæggelse af disse udstillinger. Det kunne tænkes at en institution som eksempelvis Ny Carlsberg Glyptotek i

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

København kunne udstille sine kunstskatte i en form, som giver betragteren mulighed for refleksion-i-handling. Et eksempel kunne være en opstilling af genstande ikke efter historisk tilhørsforhold men efter brug, sådan at betragteren ville kunne foretage en sammenligning over tid. Måske kunne denne opstilling endog rumme eksempler fra samtiden for dermed at bibringe betragteren en forståelig ramme for refleksion. En skoleklasse kunne på baggrund af den ægyptiske mytologi blive bedt om at designe en religion og skabe en præstestand. De ville kunne præsenteres for samtidens eksempler på religiøs kontrol, og bringes til at overveje om verden egentlig har bevæget sig i de sidste 5000 år. De ville være nødt til at reflektere i deres handlinger og dermed lære og observere gennem deres handlinger. Og endelig, designuddannelserne er i færd med at skabe en langt rigere teoretisk diskurs end tidligere. Denne undersøgelse kan måske skabe grundlag for en bevidsthed om det den udøvende designer kan, og sidenhen gør i sit daglige designvirke.

Kunderelationer Jeg har gennem min karriere truffet mange grafiske designere, som forbandede deres kunder langt væk. Måske kunne disse, med afsæt i Schöns opgør med den positivistiske professionelle overveje om refleksion-i-handling kan benyttes til at skabe en revitaliseret kunde/designer proces. En mulighed for en friere og langt mere refleksiv arbejdsform, hvor designeren fungerer i en konsulentlignende rolle. Dette ville indebære at designer og kunde stiller deres fælles ekspertise til skue og frit lader sig kommentere. Det vil kræve en hel del mod for den typiske kunde/designer, men jeg ser en entydig og logisk rigtighed i denne model. Denne strukturelle ændring kræver, at den professionelle justerer sin selvopfattelse henimod en rolle som facilitator. En procesenhed, som skaber løsninger med afsæt i samarbejde med andre, praktiseres med sikkerhed allerede af de, som er orienteret mod en flad løsningsorienteret samarbejdsstruktur.

Designledelse Hvad jeg påpeger omkring kunderelationer kan måske også gøre sig gældende i ledelsesspørgsmål. Hvis en designvirksomhed kan beskrives som en større proces, som indeholder en lang række mindre processer, som har karakter af refleksion-i-handling, vil ledelsen af alle disse mindre processer så ikke kræve en bevidsthed om refleksion-i-handling? Måske kan en arbejdsplads’ indretning give plads til og mulighed for en arbejdskultur som faciliterer refleksion-i-handling? Her kan jeg vende tilbage til Flow. Medtager vi både refleksion-i-handling og Flow som værktøjer til design af arbejdspladser og -vilkår, ville vi måske kunne skabe et

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

arbejdssted, som kunne give den kreative vidensarbejder de bedst mulige arbejdsvilkår.

Wannabees Den grafiske designverden står, til mange designeres fortvivlelse, vidt åben for enhver interesseret. Enhver som foretager en investering på omkring 40.000 kroner, kan erhverve sig de nødvendige produktionsværktøjer til at udføre professionelt udseende grafisk designarbejde. Disse interesserede vil i mange tilfælde kunne frembringe ganske overbevisende resultater. Denne gruppe af Barfodsgrafikere (Schön pp. 247) vil ikke være i stand til at agere i en professionel designsammenhæng, men de vil kunne frembringe et stykke grafisk design, som, med computerens hjælp, kan synes at have en plausibel kvalitet. Der vil ikke i dette design være overvejelser omkring formmæssig spænstighed, målgruppe eller kommunikationsteori og den dilettantiske uvidenhed, som disse barfodsarbejder lægger for dagen i deres design, kan langsomt påvirke offentlighedens “grafiske øje”. Det er, sørgeligt nok, allerede sket. For en grafisk designer frembringer ordet “PowerPoint” billeder af hæslige typografiske mutationer. Ord og bogstaver massakreret af businessmennesker i et forsøg på at gøre deres præsentationer mere “sexede”. Der ligger et opgør med eksperten i denne situation. Som Schön beskriver den professionelle videns tillidskrise (Schön pp.15), så kan vi her tale om en faglig massakre på den grafiske designer. Men er det nu så galt? Måske kan refleksion-i-handling, som beskrevet i det tidligere afsnit om kunderelationer, benyttes til at skabe en revideret platform for den grafiske designer. En grafisk designer vil meget hurtigt kunne demonstrere for de førnævnte businessmennesker, at deres PowerPoint præsentation kan have en langt større gennemslagskraft og vil kommunikere meget mere klart med en række enkle greb og overvejelser. En forbedret virkning som med rimelig sikkerhed, vil kunne manifestere sig i en forbedret regnskabsmæssig bundlinie. Scenariet her kræver at den grafiske designer formår at facilitere et refleksivt samarbejde. Jeg har gennem tiden set flere eksempler på denne proces. En grafisk designer bliver booket til at lave en flyer eller lignende for en virksomhed. Denne enkle opgave bliver løst på en måde som giver virksomheden lyst til at samarbejde om flere opgaver. Opgaveportefølgen forøges langsomt og til slut har den grafiske designer ikke blot et solidt kundeforhold – virksomhedens identitet er også blevet opdateret og ensrettet. Den grafiske designer har gennem en refleksiv og åben proces flyttet virksomhedens visuelle udtryk. Jeg ser her et eksempel på en praktisk oversættelse af refleksion-i-handling til en kundetilgang, som kan gavne mange grafiske designere og deres kunder – hvis de da ikke allerede benytter den uden at have en

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

bevidsthed derom. Det er mit håb at denne afhandling kan skærpe den grafiske designers viden om hans eller hendes designproces, og derved blive endnu bedre til det de allerede er gode til.

Tak til informanterne Alle de venner, bekendte og forretningskontakter som med stor entusiasme og velvilje stillede op til denne undersøgelse skal have en stor og varm tak. Tak H. for dit tålmod. ©Hans Christian Asmussen 2009.

Litteraturliste Lawson, Bryan (2006). How Designers Think (4th ed.). Oxford: Elsevier. Lawson, Bryan (2006). What Designers Know. Oxford: Elsevier Schön, Donald (2001). Den reflekterende praktiker. Århus: Klim. Cross, Nigel (2007). Designerly Ways of Knowing. Basel: Birkhäuser Verlag AG Margolin, Victor and Buchanan, Richard. (Eds.). (1995). The Idea of Design. Cambridge MA: The MIT Press. Friis, Silje Kamille (2006). Conscious Design Practice as a Strategic Tool. København: PhD afhandling. Print on demand. Sennet, Richard (2008). The Craftsman. London: Penguin. Watt Boolsen, Merete (2008). Spørgeskemaundersøgelser. København: Hans Reitzel. Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009). Interview (2. udg.). København: Hans Reitzel.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Bilag Informant 1, kvinde, selvstændig grafisk designer Du skal fortælle mig hvor gammel du er? 36 Hvis du nu skulle fortælle mig om dit computerbrugerniveau. Hvis du skulle placere dit brugerniveau på en skala fra 1-10, hvor ville du så ligge? 9 Hvor er du uddannet? Den Grafiske Højskole (Mediehøjskolen) Har du eller vil du videreuddanne dig? Ja Hvordan ville du kort definere begrebet design? Det er svært, kort. Design handler om at gøre tingene mere brugbare og attraktive for modtageren...problemløsning. Hvordan vil du så kort definere begrebet grafisk design? Der er mere kommercielt design indenfor webdesign, trykt publicering. Altså et mere kommercielt design? Ja, fordi det er jo som regel bestilt design. Man sætter sig jo sjældent ned og laver grafisk design uden at der forligger en problemformulering eller en given opgave inden. Man kan bedre forestille sig at der sidder møbeldesigner og laver møbler uden at der på forhånd ligger en opgave – det er svært at forestille sig med grafisk design. OK, så vil jeg bede dig om at beskrive din arbejdsprocess. Arbejder du efter en model? Det gør man jo nok ubevidst idet man har arbejdet med design i mange år så man har en rutine som kan give en model hvis man tænker over det. Kan du helt kort beskrive den rutine? Det starter jo som regel med et møde hos kunden der stiller en given opgave hvor man får information og så opsøger man selv yderligere information efter mødet. Hvis nu du skulle gå helt med i den process der foregår når du har fået en brief og når du sidder foran et stykke papir eller foran en skærm eller hvordan du nu gør det og så skal designe?

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Man trækker på en masse viden om form, farver og valg af typografi og prøver at stykke det sammen i forhold til den problemformulering der ligger og skitserer diffust i starten og så bliver det mere og mere arbejdet på plads, man smider væk hele tiden undervejs indtil man kan mærke at nu begynder det at føles rigtigt så det er noget med at trække på en viden man har fra tidligere...erfaringer og uddannelse. Så skal jeg spørge om du har kendskab til andre modeller for designprocessen? Nej ikke indenfor grafisk design. Der er lidt indenfor koncept/kampagne, Maslows behovspyramide. eller... Men det er jo ikke en processmodel. Nej, så der er ikke rigtigt noget. OK, prøv at angive 3 ord som beskriver din intime designprocess, altså helt nede i detaljen. Det er noget med at være åben, ukritisk. Det er svært. Men: Åben? Ja, åben ukritisk...Eksperimenterende, openminded, og fokuseret i forhold til input? Så vi kunne sige Åben, eksperimenterende og fokuseret? Ja De 6 modeller præsenteres. Jeg har her 6 designmodeller. som allesammen beskriver en teori for hvordan designprocessen foregår. Denne model (1) er en dialoglignende proces. Man handler og reflekterer over sin handling i en konstant cycklisk proces. Det er en version. Her er så en mere “praktisk” oversættelse (2) af den hvor jeg antager at man har en masse småprocesser kørende parallelt. Og her igen en anden (3) hvor man antager at der er en overordnet proces med en masse underliggende småprocessen – men hele tiden en refleksion og en handling. Eller rettere sagt en handling og en refleksion. Så man hele tiden går noget og dernæst overvejer konsekvensen af det. Så er der her en mere lineær model (4) hvor man undersøger noget, man forfatter en teori og man overvejer teorien. Dette foregås så flere gange indtil man kan træffe en beslutning. Beslutningsdelen er af mindre relevans for denne undersøgelse men den er medtaget så du kan se det hele. Denne model (5) benytter sig af begrebet “primær generator” – hvor den primære generator skal ses som en art grundide. Man får meget hurtigt en ide om hvordan tingene forholder sig og så udarbejder man på baggrund af det en teori som man så undersøger validiteten af i en senere proces der er sådan set byttet lidt om på tingene i denne model. Og endelig en

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

model (6) som er helt åben hvor de tre begreber: Teori, undersøgelse og overvejelse foregår i et løbende sammensurium. OK, så prøv at kigge på disse 6 grafiske repræsentationer af modeller for designprocessen Hvilken af disse 6 modeller føler du ligger tættest på din metode? Hvilken en kan du bedst identificere dig med? Det er nummer 5. Der kan være mange af den ikke? Jo modellen er et teoretisk udsnit. Jeg tror at det er den her hvor man får en ide, prøver den af og smider den væk hvis den ikke virker. Så det er nummer 5 Ja Tak

Informant 2, mand, selvstændig grafisk designer Du skal fortælle mig hvor gammel du er? 48 Hvis du nu skulle fortælle mig om dit computerbrugerniveau. Hvis du skulle placere dit brugerniveau på en skala fra 1-10, hvor ville du så ligge? 9 Hvor er du uddannet? Skolen for Brugskunst (Danmarks Designskole) Har du eller vil du videreuddanne dig? Ja Hvordan vil du kort definere begrebet design? Når du siger design, så tænker jeg et helt andet ord, så tænker jeg kommunikation. Og så tænker jeg noget der rammer modtageren i eet blik – så er målet nået. Der bider du så ind i det næste spørgsmål som er: Hvordan vil du så kort definere begrebet grafisk design? –og det har du jo lige gjort. Jeg kan godt prøve at komme lidt nærmere på den første: Det er noget med brug… det egner sig for brugeren til det det er født til. Så vil jeg godt spørge til din arbejdsprocess. Arbejder du efter en model? Altså en model for arbejdsprocessen, en bestemt tilgang, eller rækkefølge?

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Nej, men alligevel efter en 10-20 år er der en række processer som jeg ikke vil springe over fx. blyanten. Blyanten er altid god, det er måske bare 5 minutter men de første streger med blyanten kan være afgørende for om man fanger noget som man kan bruge de næste tre uger. Og så er der at lægge nogen pauser ind i sit arbejde i stedet for bare at se ind i skærmen, at lægge tingene ned på gulvet og se er det her egentlig det jeg vil, og hvis det ikke gør det, så må man starte forfra. Og så er der noget helt andet omkring processer, der hvordan man løser sine opgaver hvordan man går til opgaven, hvilke modeller man arbejder efter...jeg har en som jeg kalder Gevalia modellen, hvis man skal lave et annoncekoncept eller en firmaprofil at man så bruger nogle elementer som er genkendelige. Tag fx. en Tecnokran (LEGO Technics) den er et symbol på noget legetøj, noget teknik, noget let, og så kan man så brygge på derfra og evt ende med en and i et badekar. Man ender på en eller anden måde med noget genkendeligt. Ligesom Gevalia reklamerne, man kender grundbyggestenene, når man så den var der genkendelighed, bare med et nyt twist. Den type arbejdsprocesser har jeg nok fået bygget ind som nogle gode redskaber at kunne. Det næste spørgsmål er at beskrive din process helt kort, og der har vi jo været nu. Men, har du kendskab til andre modeller for design? Nej, men jeg har faktisk med interesse mødt nogen der har sagt, “vi kan godt lære dig nogle værktøjer...”, men så er det aldrig blevet til noget. Men jeg kunne godt tænke mig at høre om nogle. Så går vi ind i designprocessen, jeg vil bede dig om at angive 3 ord som beskriver din designprocess. Din personlige tilgang. Jeg tror at det er en tre-trins raket eller en to-trins… Den første den er intuitiv – og den intuition kan man lade flyde indtil der kommer noget konkret på – om det så er 5 minutter eller 3 dage. Men når jeg har ramt noget som fanger så er jeg meget metodisk eller besluttet. Og så kender jeg egentlig godt vejen. Så er vi fremme ved Gevaliamodellen. Det grundlæggende arbejde er lagt når jeg siger “GO” – det er den vej. Den intuitive proces er kort eller lang alt efter opgavens art eller mine evner. Kunne vi sige intuitiv, konstruktiv, systematisk? Intuitiv, systematisk vil jeg sige. Eller pragmatisk, ja. Jeg viser dig nu 6 forskellige modeller for designprocessen, de er alle teoretiske. De 6 modeller præsenteres. Der er først denne her (1) som kaldes Refleksion-i-handling. Den bygger på at du foretager dig en eller anden form for handling. Den reflekterer du så over, og ændrer så på den. Denne proces foregår igen og igen. Det er en helt rå og forenklet version. Så er der her en anden version (2) som siger at det der foregår i mange

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

parallelle spor. En tredje version (3) har en overordnet styrende proces. Der er en masse mindre underliggende processer men altid en overordnet styring. Så er der her en meget lineær (4). Man foretager en undersøgelse som udmønter sig i en teori. Den teori overvejes og ændres i henhold til overvejelsen og det hele munder ud i en beslutning – det er en helt lineær beskrivelse af designprocessen. Så er der her den fjerde version (5) som arbejder med en grundide eller primær generator den tager sigte på at idet du går igen med et design, så har du faktisk en ret god ide om hvad det er du skal ende med. du kigger på det og så (knips) er der en masse spor som ligger parat. De spor udmøntes så i en teori som bliver gjort til genstand for en undersøgelse. Og så starter den proces der? (informanten peger på model 1) Nej det hele er sådan set beskrivelser af det samme. Der er marginaler til forskel. Os så er der den her (6) hvor det hele foregår hulter til bulter det hele foregår parallelt. Der er undersøgelse, der er teori, der er overvejelse og det hele foregår tilsyneladende usystematisk i denne trekantmodel. ...og så vil jeg så spørge dig hvilken af disse modeller mener du bedst beskriver din arbejdsproces? Hvilken en føler du dig umiddelbart mest tiltrukket af? Den med de mange... Figur 2? Ja, den ligner noget – men selvfølgelig vælger man på et eller andet tidspunkt en vej, men man holder alle muligheder åbne fordi det kan godt være at man kan bruge dem i en senere… i en senere del af projektet hvor man skal bruge det til noget andet. Jeg kan bedst lide den der (2). Jeg har det også sådan med en ide at hvis den er alt for firkantet og alt for nem så kan jeg godt bruge den i en snæver vending, men hvis jeg ved at den skal kunne holde i en årrække så vil jeg have svært ved at lade mig nøje med en af de simple modeller. Tak.

Informant 3, kvinde, ansat som grafisk designer på reklamebureau Jeg skal først vide hvor gammel du er? 30 Så skal jeg kende dit brugerniveau for Mac/PC. Og jeg taler om din hovedsoftware. Hvor vil du placere dig selv på en skala fra 1-10? 8-9 Hvor er du uddannet?

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Den Grafiske Højskole (Mediehøjskolen) Ønsker du at videreuddanne dig? Ja, på et tidspunkt. Nu vil jeg så bede dig om kort at definere design. Det er din personlige definition, der er ikke nogen facitliste. Design det er et stykke formgivning, en...det er ikke nemt...en konstruktion en komposition af en masse elementer som både giver en pæn form og kommunikerer...noget. Hvordan vil du så kort definere grafisk design? – Det er du jo allerede lidt inde på. Det er jo så mere inde i kommunikation og formål...ting som skal kommunikere et eller andet. OK, Så kommer vi hen i arbejdsprocessen.Jeg skal vide om du arbejder efter en model? Nej, ikke bevidst. Jeg gør ikke det samme hver gang. Er det et bevidst valg? Ja, det keder mig at starte på samme måde... Så vil jeg bede dig om at give mig tre ord som beskriver din designproces? Research, analyse... Det er meget svært. Du har jo sagt research og analyse – det er jo meget “begyndende”... test... ja (Informantens konklusion bliver: research, analyse og test) Jeg viser dig nu 6 forskellige modeller for designprocessen, de er alle teoretiske. De 6 modellerpræsenteres. Denne model (1) er dialoglignende. Man handler og reflekterer over sin handling i en konstant cyklisk proces. Her er så en “praktisk” oversættelse (2) af den hvor vi antager at man har en masse mindre processer kørende parallelt. Og her en anden (3) hvor der er en overordnet proces med en masse underliggende småprocesser. Man gør hele tiden noget og dernæst overvejer man konsekvensen heraf . Så er der en lineær model (4) hvor man undersøger noget, forfatter en teori og, overvejer teorien. Dette sker flere gange indtil man kan træffe en beslutning. Denne model (5) benytter begrebet “primær generator” – hvor den primære generator skal ses som en grundide. Man får meget hurtigt en ide om hvordan tingene forholder sig og så

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

udarbejder man på den bagrund en teori som man så undersøger validiteten af i en senere proces Og endelig model nummer 6 (6) som er helt åben. ...og så vil jeg så spørge dig hvilken af disse modeller mener du bedst beskriver din arbejdsproces? Hvilken en føler du dig umiddelbart mest tiltrukket af? 3 Tak skal du have.

Informant 4, kvinde, selvstændig med faste magasinopgaver Jeg skal først vide hvor gammel du er? 51 Så skal jeg kende dit brugerniveau for Mac/PC. Og jeg taler om din hovedsoftware. Hvor vil du placere dig selv på en skala fra 1-10? 8 Hvor er du uddannet? Den Grafiske Højskole (Mediehøjskolen) Ønsker du at videreuddanne dig? Ja. Nu vil jeg så bede dig om kort at definere design. Det er interfacet mellem et produkt og brugeren. Hvis du så skal gøre den definition specifik omkring grafisk design? Det er formidling. Tak. Så går vi videre til din arbejdsproces. Arbejder du efter en procesmodel? Ja Kan du beskrive den helt kort? Ja, Bruce Mau. Jeg kan beskrive det ved at...jeg kan ikke huske alle hans 10 bud...Men når jeg engang imellem er ved at gå i stå, tænker jeg: Nå ja “Start anywhere”. Kender du andre modeller? Ikke nogen som jeg kan sætte navn på. Men der er jo den helt praktiske, Step-by-step. Man starter med en flade – det er en metode – jeg kender ikke navnet.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Dermed har du besvaret det næste spørgsmål som undersøger om du kender ophavet til de modeller som du omtaler – det har du svaret på. Så vil jeg bede dig om at angive 3 ord som beskriver din designproces. Lad mig lige tænke...3 ord...Det er kommunikation – det var et – det er ikke nemt – Det er jo også et spørgsmål om hvad det skal kunne og hvem det er til. Kunne man sige: Kommunikation, praktik, målgruppe? Ja, det er det. Jeg viser dig nu 6 forskellige beskrivelser af designprocessen, de er alle teoretiske. De 6 modeller præsenteres. Den første her hedder refleksion-i-handling (1). Det er en dialoglignende proces hvor du tegner eller taler og så reflekterer du på baggrund af det. Altså her tegner jeg og her reflekterer jeg (informanten peger på model 1). Det er en fortløbende dialog. du foretager egentlig hele tiden samme mentale øvelse. Den kører sådan her rundt? (informanten bevæger sin finger i en cirkel over model 1) Du tegner en streg tænker over hvordan den relaterer sig til helheden. Og hvad skal der ske med den – og fortsætter så. Denne model har jeg oversat lidt. Den første model er meget forenklet. Ja den dur kun hvis jeg ser den som en LP. Man er jo igennem processerne flere gange, ikke? Jo. Hvis du nu forestiller dig at der er tale om en masse parallelle processer (2). De foregår lidt hulter til bulter. Uden nogen højere systematik. Det er en anden udlægning. Så er der den her (3) hvor man har en overordnet, styrende, proces og en masse underprocesser. Her (4) starter man så med en undersøgelse, man forfatter en teori som så overvejes flere gange, og så udmønter den sig i en beslutning. Så er der denne her (5) hvor man arbejder med en primær generator. Eller en grundide. Man kigger på materialet, får meget hurtigt en ide om hvor man synes at “det er” og på baggrund af den teori foretager man sig en undersøgelse. Den er lidt omvendt i forhold til de andre. Og er der så den sidste (6) hvor de tre begreber: Undersøgelse, overvejelse og teori foregår i en konstant dialog med hinanden. Ingen er styrende, de arbejder allesammen med hinanden. Hvilken en vil du vælge som den der ligger tættest på din designproces?

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Der er nogle ord som jeg ikke tænker på og derfor har svært ved at sætte i forbindelse. Ide, og teori er ok men ordet “undersøgelse”...det er meget firkantede og bastante ord. Den her er for enkel (1), sådan er det ikke. Nummer 2 er nok for kaotisk. Nummer 3... da jeg så den tænkte jeg det er nok meget godt, for jeg ved godt hvad jeg skal ende med på et eller andet plan. Men jeg gør det ikke fuldstændig stringent. En bogopsætning kan godt starte med at jeg finder ud af hvordan citatet skal se ud...og så er der 348 sider bagefter men 3’eren ser rigtig ud. Figur 5 minder om den men er helt anderledes. Der er mere rod i 3’eren. 5’eren er helt vildt firkantet. Nu sidder jeg med 6, 4 og 3 tilbage. 4’eren kan jeg godt forstå fordi der er der en ...der sker et eller andet i midten. Den lugter mere for mig af 3’eren. 3 og 4 de ligner mere hinanden. 6’eren den er sgu’ lidt, det ved jeg ikke. den er ikke realistisk i forhold til de opgaver jeg laver. Jeg vil altid have et startsted. Den her har ikke noget startsted. Det vil altid være en eller anden som skal have løst en opgave – det vil altid starte med en undersøgelse på et eller andet plan. Det bliver 3 eller 4. Tak.

Informant 5, mand, ansat på reklamebureau som kreativ chef Jeg skal først vide hvor gammel du er? 32 Så skal jeg kende dit brugerniveau for Mac/PC. Og jeg taler om din hovedsoftware. Hvor vil du placere dig selv på en skala fra 1-10? 8-10 Hvor er du uddannet? Den Grafiske Højskole (Mediehøjskolen) Har du overvejet at videreuddanne dig? Ja, det har jeg. Nu vil jeg så bede dig om kort at definere design. At kunne omsætte tanker til form. Det er det vi arbejder med. Hvis du så skal definere grafisk design? Der er også at omsætte tanker til form. Men her skal der personlighed ind fx. at kunne omsætte en virksomheds personlighed til form. Sådan vil det være i forbindelse med visuel identitet. Det kan også være design i kampagnesammenhæng – der er det at kunne bevæge nogen til at synes eller at gøre noget gennem form – ord og billeder.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Så vil jeg spørge dig om du arbejder efter en model? Nej , ikke så klart defineret at det kan kaldes en model. Hvis man endelig skal sige model, så er det vores egen erfaringsopsamling. Case-by-case. Det kan vi typisk se på de jobs som glider rigtigt nemt igennem og hvor der er netto er et stort overskud af timer i forhold til vores budgetter. Det er dem som vi har løst før og hvor vi har samlet erfaringer op. På den måde har vi en model der hedder: Hvad gjorde vi rigtigt og forkert sidste gang. Vi har inddraget modeller, forståelsesmodeller som skal hjælpe vores kunder med at forstå hvorfor...det er typisk sådan at vi har en analysefase... Men der er altså ikke tale om deciderede designprocesmodeller – altså modeller hvor selve designfasen er i fokus? Nej, ikke andet end den klassiske med afdækning...dvs. udbredelse af opgaven og indsnævring af opgaven og udfoldelse af opgaven. Du taler her om den model som viser to tragte vendt mod hinanden? Ja. Dit svar på om du arbejder efter en model er jo så et nej, er det bevidst? De processer som vi bruger er et resultat af dem medarbejderstab som vi har. Vores produkt er jo det som kommer ud af hovedet på vores medarbejdere. Både kontaktfolk og de kreative. Og når vi gøre det er det jo nok et resultat af at der ikke er nogen internt som er kommet og har sagt: Hey, hvad med at prøve det her af. Der har ikke internt været et ønske om det. Alt det der med at sætte noget i kasser er primært noget vi gør for vores kunders skyld. For at brække vores arbejde op i noget som de kan forstå – det kan være svært for dem at købe kreativitet. Så når vi ikke bruger det internt i vores proces er det simpelthen fordi der ikke er nogen som er kommet og har foreslået det. Og vi har ikke savnet det. Har du kendskab til nogen modeller for designprocessen? Jeg har selv lavet en. Vi har brugt den nogen gange, igen meget for vores kunders skyld – som rettesnor, so er en model hvor man sætter nogle nøgleord op fx. elitær/folkelig. Og så, i samråd med kunden, får man udfyldt X antal ord som kan bruges som et indspark både til det kreative og som rettesnor og modvægt til argumenter når man skal sælge sit produkt. Du har allerede svaret ja til det næste spørgsmål – det drejer sig om ophavet til den model som du omtaler – og det har du svaret på. Så skal jeg spørge dig om du kan give mig 3 ord som beskriver din designproces? Der skal være en IDE. IDE over form. Det var ikke eet ord

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Nej, men der kan vi godt sige IDE, IDE prominent det er fint. Skitser – et stort udvalg af skitser, en stor iderigdom, skitser. Og kontrast, høj kontrast. Så ide, skitse og kontrast? Ja Jeg viser dig nu 6 forskellige modeller for designprocessen, de er alle teoretiske. De 6 modeller præsenteres. Den første er den her, som hedder refleksion-i-handling. Som beskriver at sætte du eksempelvis en streg så er det næste du gør at reflektere over om den streg nu også ligger som den skal. Og designprocessen er en lang fortsættelse af denne her. Det er en konstant fortløbende refleksion på en handling. Så er der her en anden model (2) som dybest set er den samme model men den arbejder med at der eksisterer en masse parallelle spor samtidig . Sådan en lidt rodet proces, hvor der ikke er noget egentligt prominent men hvor der kører en masse processer samtidigt. Og så er der den her (3) hvor der er en overordnet styrende proces og så en masse småprocesser. Det hele drejer sig om refleksion og handling blot præsenteret på forskelige måder. Så er der så en lidt mere skematisk en her (4). Den arbejder med et undersøgelsesbegreb som så formuleres i en teori som igen fører til en overvejelse som så påvirker teorien. Og så kører den lidt herinde indtil der træffes en beslutning. Så er der denne her (5), Den arbejder med en såkaldt primær generator eller grundide – som jeg har valgt at oversætte det til – man kigger på en opgave og idet man får en brief så har man sådan set en meget god ide om hvad er det her for noget – hvor skal vi hen –og på baggrund af det så forfatter man en teori om hvordan det skal kunne fungere. Og den teori medfører så en undersøgelse. Man kunne sige at der er blevet byttet en lille smule rundt på tingene her. Så er der endelig denne (6) hvor en overvejelse, en undersøgelse og en teori fungerer hulter til bulter. Du kan starte ethvert sted og de har en vilkårlig sammenhæng. Hvilken model synes du umiddelbart bedst afspejler din designproces? Den der (5). Tak.

Informant 6, mand, selvstændig grafisk designer Jeg skal først vide hvor gammel du er? 37

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Så skal jeg kende dit brugerniveau for Mac/PC. Og jeg taler om din hovedsoftware. Hvor vil du placere dig selv på en skala fra 1-10? 8 Hvor er du uddannet? Danmarks Designskole Ønsker du at videreuddanne dig? Nej. Nu vil jeg så bede dig om kort at definere design. Det som umiddelbart springer i mine tanker er at skabe noget, tæt forbundet med en håndværksmæssig kunnen. At få transformeret en ide til et formmæssigt udtryk. Hvis du så skal definere grafisk design? Grafisk design er det felt som jeg primært forbinder med 2D. Der selvfølgelig også et kæmpe område i 3D. Men det er nogle flader der bliver sat sammen...men ellers læren om og håndværket med farver, billeder og kombinationen af de ting. Så vil jeg spørge dig om du arbejder efter en model? Nej. Og det er et bevidst valg? Nej. (latter) Men det gør jeg måske, jeg er jo blevet uddannet i alle mulige modeller, Bauhausskolen er blevet banket ind, Ittens farvelære. På den måde kan man jo godt sige at det er en slags sammensurium af de modeller som jeg er blevet præsenteret for, men jeg har ikke en model som jeg henviser til. Jeg gør det ud fra uddannelse og erfaring, ikke udfra model X. Det næste spørgsmål drejer sig om dit kendskab til designprocesser og det har du jo netop beskrevet. Så vil jeg bede dig om at angive 3 ord som du mener karakteriserer din designproces? Jeg kan jo prøve, brief, idefase som blandes sammen med research... Hvad nu hvis du skulle give mig tre meget specifkke ord? Ønske, ide og udførsel. Jeg viser dig nu 6 forskellige modeller for designprocessen, de er alle teoretiske. De 6 modeller præsenteres.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Den første hedder refleksion-i-handling (1). Den gå ud på at men gør et eller andet… det kan være at sætte en streg på et stykke papir. Det kan være et udsagn. Og så reflekterer man over dette. Det er en gentagen proces som langsomt transformerer det man arbejder med. Den har jeg så oversat lidt (2). En lidt mere praktisk orienteret version hvor man har dybest set den samme type proces som i nummer et bare i stort tal. en tredje (3) er her med en overordnet styrende proces som så inderholder en masse småprocesser. Så er der en meget ligefrem en (4). Man starter med en undersøgelse man forfatter en teori, den teori fører til en overvejelse som så munder ud i en beslutning. Beslutningen er mindre relevant for denne undersøgelse. Så kommer der en som er meget anderledes (5)… Man har en primær generator. Eller en grundide. Man kigger på et problem og så finder man meget hurtigt ud af at …det skal være noget i denne her retning. Og så begynder man at udforme en teori. Bagefter undersøger man så hvorvidt denne teori som man nu har forfattet på baggrund af grundideen – om den passer. Og den sidste (6) er en helt fri model hvor undersøgelse, overvejelse og teori finder sted “omkring hinanden” og i fuldstændig fri sammenhæng. Hvilken model synes du umiddelbart bedst afspejler din designproces? Umiddelbart denne her, figur 3. Den synes jeg virker bekendt. De tre andre 4, 5 og 6...der synes jeg at det bliver lidt svært med det der teoribegreb. Det ligger ubevidst i mig, jeg tænker ikke over hvilken teori jeg skal benytte mig af... Her er teori brugt som syntese eller tanke... Der vil jeg benytte mig af en efterrationalisering. Hvis man har fået en ide som man ikke har været særlig bevidst om, hvorfor den er som den er, så kan man jo efterrationalisere og forklare ens ide udfra farve-, form- eller symbolteori. Men hvis det nu bare er en tanke...men det må være en mere udvidet tanke end en grundide. Jo, det er det. Man kunne sige at grundiden er huset og teorien er døren. Men du er altså mest tiltrukket af figur nummer 3? Ja. Tak.

Informant 7, mand selvstændig grafisk designer Jeg skal først vide hvor gammel du er? 37 Så skal jeg kende dit brugerniveau for Mac/PC. Og jeg taler om din hovedsoftware. Hvor vil du placere dig selv på en skala fra 1-10? 8-9 stykker

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Hvor er du uddannet? Danmarks Designskole Har du tænkt på at videreuddanne dig? Lidt. (ja) Nu vil jeg så bede dig om kort at definere design. Jeg tror ikke engang at jeg kan definere det, det er jo et begreb som et til megen diskussion. Specielt vores designorganisation, det er jo helt ude i at design er stort set alt. Og det er jo problematisk for det gør jo at man ikke rigtigt kan bruge definitionen til noget. Men hvis man skulle prøve at snævre det lidt ind, hvergang jeg tænker nærmere over det så holder det alligevel ikke, det er et eller andet med at arbejde med noget som på en eller anden måde har et klart defineret formål. Ikke nødvendigvis noget som skal kunne bruges konkret, men som har et andet formål end bare at være en historie eller en følelse. Det behøver ikke være noget som er håndgribeligt eller synligt – eller det vil det måske altid være...det ved jeg ikke, jeg kan ikke give en præcis definition. Hvis du så skal definere grafisk design? Det er ihvertfald visuelt. Typisk arbejder man med en 2-dimensional flade. Noget 3-dimensionalt kan selvfølgelig repræsenteres foto, skærm e.lign., men grundlæggende er udgangspunktet 2-dimensionalt. Måske noget som sættes på noget 3-dimensionalt, men det 2- dimensionelle er snitfladen for grafisk design. Det er det 2-dimensioneller kombineret med det som jeg før sagde om design – Jeg tror ikke at jeg kan snævre det mere ind. Så vil jeg spørge dig om du arbejder efter en model? Ja, mere eller mindre ubevidst gør jeg det. Men den er ikke superfast ihvertfald ikke som jeg selv går og bilder mig ind. Kunne du beskrive den? Jeg kunne sikkert godt lave en beskrivelse af den, men jeg har ikke en beskrivelse klar men det er nok fordi de opgaver jeg laver er meget forskeligartede. VIl du sige at du ikke arbejder efter en metode? Jo, det vil jeg nu nok sige at jeg gør, men den er ikke så klar (latter). Jo, der er nok en rimelig klar metode. Den tager udgangspunkt i at jeg er skolet og at jeg har prøvet det her rigtig mange gange så jeg har min måde at gribe tingene an på. Det er ikke sådan at jeg starter fra et sted som jeg ikke aner hvor er og at jeg ikke ved hvad der skal ske i næste step. Men jeg vil sige at det er vigtigt at der er rum til at metoden kan ændres – rum til at improvisere.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Kender du til konkrete modeller for designprocesser? Ikke særlig meget, nej. Så vil jeg bede dig om at angive 3 ord som du mener karakteriserer din designproces? Øv, jeg håbede at du ville give mig en masse ord som jeg kunne vælge fra. 3 ord. Undersøgende, analytisk og legende. Jeg viser dig nu 6 forskellige modeller for designprocessen, de er alle teoretiske. De 6 modeller præsenteres. Den første er denne her (1), som hedder refleksion-i-handling. Den beskriver at man foretager sig et eller andet og dernæst reflekterer over det – og bliver ved med det. Det kunne være at man laver en skitse reflekterer over den ændrer på den og reflekterer igen – helt groft sagt. Hvis man så skulle bruge den her lidt mere praktisk så er der denne her (2)hvor alle disse processer foregår sideløbende i et stort virvar. Der er mange af dem. Mange delprocesser? Ja, og så en anden (3) hvor vi har en styrende overordnet proces med en masse små delprocesser indeni. Der er hele tiden et mål, en overordnet handling, en overordnet refleksion som har en masse undergrupperinger i sig. Og så er der noget lidt andet her (4) hvor man foretager sig en undersøgelse man forfatter en teori, men overvejer teorien måske justerer man på teorien for igen at overveje og til sidst munder det hele ud i en beslutning. Det er den meget stringente model. Så er der denne her (5) hvor ,men arbejder udfra en grundide eller primær generator. Man kigger meget hurtigt ned over det man skal gøre og tænker: “det er nok sådan det skal se ud”. Og så forfatter man på baggrund af det en teori for hvad den rigtige løsning er og går så igang med at undersøge: Holder den? Så er der denne (6) hvor undersøgelse, teori og overvejelse foregår i et virvar – de er alle ligevægtige. Du kan starte et hvilketsomhelst sted. Og der er en meget fri proces. Delene kommunikerer med hinanden hele tiden. Hvis du nu skulle vælge en… hvor føler du dig så mest hjemme? Den der lyder sjov, men det er ikke den jeg føler mig mest hjemme i (2). Det er helt klart den der (3). Det er ikke nogen af de der (4,5), selvom der godt kan være noget lineært i det. Men det er helt klart den der som jeg oplever er min måde at arbejde på (3). Der er også et eller andet med den her (6), men den må kræve at men holder tungen lige i munden. Hvis nu man kunne lave en nummer 6 som på en eller anden måde var denne her cirkel som var denne her helt overordnede udenom det her – nej det hænger ikke sammen. Hvis det er en meget lille enkel opgave er det jo nok

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

figur 1. 2’eren ville slet ikke holde. For mig er det meget vigtigt at have blik for helheden. Det her ville blive rent kaos. Det her kan jeg utroligt godt lide (3), det der med hele tiden at have blik for den samlede historie og så indenfor det at arbejde på den der måde (refleksion-i-handling). Tak.

Informant 8, mand, ansat på reklamebureau som art director Jeg skal først vide hvor gammel du er? 34 Så skal jeg kende dit brugerniveau for Mac/PC. Og jeg taler om din hovedsoftware. Hvor vil du placere dig selv på en skala fra 1-10? 8 Hvor er du uddannet? Den Grafiske Højskole (Mediehøjskolen) Ønsker du at videreuddanne dig? Nej. Måske med kurser i programmer... Nu vil jeg så bede dig om kort at definere design. Her laver vi jo et produkt, Det vi afleverer skal jo kunne bruges. Det er forskelige typer det kan være mere kunstnerisk eller funktionelt. Jeg kan bedre lide det mere kunstneriske. Hvis du så skal definere grafisk design? I forhold til almindeligt design er det ofte mere sterilt, det meste bliver jo lavet på computeren – ihvertfald det som vi laver – så igen det bliver ikke det kunstneriske eller organiske. Så vil jeg spørge dig om du arbejder efter en model? Det gør jeg nu, efter at jeg er blevet færdig på skolen. Før var det bare igang. Nu er der både skitser, research... (Og det er et bevidst valg?) - Spørgsmålet blev ikke stillet til informanten. Det næste spørgsmål drejer sig om dit kendskab til designprocesser. Kender du andre end den du allerede har beskrevet? Nej.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Så vil jeg bede dig om at angive 3 ord som du mener karakteriserer din designproces? At have en ide og udvikle den til noget som kan bruges. Det skal selvfølgelig være en god ide. Det skal være funktionelt. Det skal være...Ja, hvad skal det være… Så har du faktisk to: Ide og funktion. Puha det er svært men igen jeg vil gerne have det kunstneriske med. Så kunne man jo bruge det der fyord: Kreativitet? Ja det er vel i den retning. Igen det skal være funktionelt i vores branche. Men, OK, Ide, funktion og kreativitet. Der er ikke noget som udelukker noget andet her. Det skal være helt personligt Jeg viser dig nu 6 forskellige modeller for designprocessen, de er alle teoretiske. De 6 modeller præsenteres. Den første er denne her (1) som kaldes refleksion-i-handling. Du foretager en handling, slår en streg, tegner en firkant… så reflekterer du over det. På baggrund af den første streg, så arbejder du videre med den næste streg. Vi er helt nede i småtingene. Det her er en proces som fortsætter. Konstant. Indtil du har et færdigt design. Her er så en lidt anden udlægning af det (3) hvor vi siger at der er en overordnet model og i den er der så en masse af de her underprocesser som arbejder konstant. Her er så igen en udlægning af den samme (2). Det er mere kaotisk, der er masser af parallelle processer og de foregår ikke systematisk, de kører bare rundt indtil de samles og giver noget. Og så går vi over i en lidt anden struktur (4) hvor vi har en lidt mere lineær model som starter med en undersøgelse som udmøntes i en teori. Som fører til en overvejelse. Og så kan de her to påvirke hinanden indtil man har en beslutning. Så er der den næste her (5) som er en helt anderledes model. Den arbejder med en primær generator eller en grundide. Det beskriver en situation hvor du kigger på en opgave – du har lige fået en brief – og så ved du egentlig allerede godt hvor vi er henne så har du allerede formuleret en ide: “det er nok såden der vi skal gøre det”. Og den grundide udformes så til en teori som bliver gjort til genstand for en undersøgelse. Der er byttet lidt rundt på tingene her. Og så er der så den sidste her (6) hvor overvejelse, teori og undersøgelse foregår fuldstændig hulter til bulter. Hvilken model synes du umiddelbart bedst afspejler din designproces? En blanding af det hele. Først tænkte jeg nummer 3. Men den der (4) er faktisk meget skæg. Men nej det er nummer 3. Tak.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Informant 9, mand, ansat på reklamebureau som interaktionsdesigner Jeg skal først vide hvor gammel du er? 37 Så skal jeg kende dit brugerniveau for Mac/PC. Og jeg taler om din hovedsoftware. Hvor vil du placere dig selv på en skala fra 1-10? 8-9 Hvor er du uddannet? Danmarks Designskole Ønsker du at videreuddanne dig? Nej. Nu vil jeg så bede dig om kort at definere design. design betyder vel egentlig bare formgivning, men for at man kan dele det op i godt design eller mindre godt design. Design er ikke kunst. Rigtig godt design kan godt give en oplevelse i stil med kunst. Design er noget som skal bruges af nogen, funktionen er vigtig og oplevelsen af at bruge det er vigtig. Godt design er noget hvor formgivningen taler til en og at det udfylder den funktion det skal have. Hvis du så skal definere grafisk design? Det er så nogle af de samme ting. Grafisk design kan godt have en dekorativ funktion, hovedvægten behøver ikke at være på at det skal kunne forstås – måske taler vi om en vignet eller et eller andet som bare skal tale til følelserne, mere end til fornuften. Det kan være utroligt forskelligt. Det at det skal være smukt – det kan være en funktion. Og det at det at det skal være meget nemt at aflæse og få øje på – det kan også være en funktion. – Nu glemte jeg helt hvad spørgsmålet var... En definition af grafisk design. Grafisk design det er noget som .... ses. Og det kan både være noget som skal opleves eller noget som skal forstås, eller begge dele. Så vil jeg spørge dig om du arbejder efter en model? Ja. Kan du beskrive den? Ja, vi gennemgik (på Designskolen) kort en masse processer. Vi talte i grundforløbet meget om arbejdsprocessen og at det var noget man lærte på skolen. Det at stille de rigtige spørgsmål og ligesom at bevæge sig igennem nogle trin. Det gjorde

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

sandsynligheden for at man lavede et eller andet vellykket større. Det har fået ind med skeer fra starten af. Man starter med at gøre sig en masse tanker omkring det. Og analysere lidt inden man kaster sig ud i opgaven. Man starter ikke bare hovedkulds og bruger en masse kræfter på et eller andet som man kunne have undgået hvis bare man havde tænkt sig lidt om i starten. Men der er ikke fordi jer er så bevidst om det. Hvis jeg griber et projekt an ved først at analysere lidt på tingene og tænke over hvem jeg skal kommunikere til –så bliver det bedre. I stedet for bare at skyde fra hoften. Det bliver bedst med en analysefase og en kreativ fase og så udfører arbejdet. Men bruger du dette i dit praktiske daglige arbejde? Ja, jeg bruger både mind maps, jeg skriver stikord, jeg undersøger målgruppen og konkurrenterne. Både for at hente inspiration og for ikke at komme til at lægge mig op af et eller andet. Denne her proces fra Designskolen, kan du angive et ophav til den? Jeg forestiller mig at det er et eller andet fra Bauhausskolen. Nu kommer jeg fra Møbellinien og der var de IDOLERNE, simpelthen. Bauhaus, Bauhaus, Bauhaus dem blev der talt rigtig meget om. Der er sikkert andre som arbejder på den måde, men umiddelbart kan jeg forstille mig at det er derfra. Og det er et bevidst valg? (Spørgsmålet blev ikke stillet til informanten) Så vil jeg bede dig om at angive 3 ord som du mener karakteriserer din designproces? Det kunne være de tre sindsstemninger som man går igennem. Det kunne være... Det er måske... Det første ord er nok forvirring. Der er altid en masse forvirring i starten. Og så skal man bruge en masse nysgerrighed fordi der er en masse ting der skal afsøges undervejs. Hvad skal det sidste ord være...Forvirring, nysgerrighed...Det skal jo munde ud i et eller andet konkret, funktion. Man starter med at kaste en hel masse bolde op i luften… Men: Forvirring, nysgerrighed og funktion. Jeg viser dig nu 6 forskellige modeller for designprocessen, de er alle teoretiske. De 6 modeller præsenteres. Den første er den her som hedder refleksion i handling. Den beskriver det at du tegner en streg som en del af det at skabe et design. Og så reflekterer du over hvorvidt det er den rette streg. Vi er nede i en mikroproces. Men det beskriver sådan set hele designprocessen fordi denne bevægelse fortsætter og fortsætter indtil du er tilfreds og den brydes. her er så en anden udlægning af den det er præcis den samme model men der foregår en masse småprocesser hele tiden. Hulter til bulter.

Undersøgelse af den grafiske designers arbejdsproces | Masterstudiet i design 2009 | Masterafhandling

Og her er en lidt mere struktureret version. Der er en overordnet proces og så er der nogle småprocesser som fungerer inde i denne her overordnede proces. Men der er altså en styrende proces. Og så er der en her som starter med en undersøgelse som udmøntes i en teori som fører til en overvejelse som så igen påvirker teorien og til slut fører til en beslutning. Et helt andet take her arbejder med en primær generator eller grundide som tager sigte på at hvis du nu får en brief, så vil meget hurtigt have dannet dig en ide om at “det er sgu’ nok sådan den skal skæres”. På baggrund af den ide så forfatter du en teori. Og den teori undersøger du så til slut. Man kunne sige at det er en lidt bagvendt proces i forhold til de andre modeller – ikke i forhold til hvorvidt den er rigtig eller forkert. Der er ikke noget som er rigtigt eller forkert her. Og til slut denne her (6) hvor overvejelse, undersøgelse og teori foregår hulter til bulter. Du kan starte ethvert sted. Det hel foregår egentlig samtidig i en stor… pærevælling. Hvilken model synes du umiddelbart bedst afspejler din designproces? Jeg forstod ikke helt forskellen på de to her (2 og 3). Man afslutter ligesom den ene men bruger elementer fra den anden… Der foregår hele tiden små “refleksion-i-handlinger” under hele forløbet. Du skal opfatte det her som en overordnet proces, en overordnet refleksion-i-handling som indeholder en masse delproblematikker som hele tiden bliver behandlet inde i det overordnede problem. Man kunne godt tage alle disse her (mindre cirkler i model 3) og sætte dem over i den ene side. Nummer to er mere ustruktureret. Nummer et er for enkel og toeren er for kaotisk. Ja, man bevæger sig jo fra A til B, der er altid et mål, så det er nok figur nummer 3 som er den rigtige. Er det din konklusion? Engang imellem kan figur 5 godt give mening. Man sidder ved et møde og ideen er der med det samme. Men det er nu tit sådan at de ideer hvor man først tænker der var den… de holder sjældent. Du kan jo godt arbejde videre i model nummer 5. Den primære generator kan forkastes i undersøgelsen. Jeg tror at figur 3 er tættest på. Tak.