Analyse af Det Nationalhistoriske Museum p책 Frederiksborg Slot
Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Emotionel brugeranalyse med udgangspunkt i Patrick Jordans bog, Designing Pleasurable Products
torsdag den 17. januar 2008
Opgave 3, Masterstudiet i Design Hans Christian Asmussen Anslag 26.364
1
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Indhold The pleasurable museum .............................................................................................. 3 Formålet med opgaven...................................................................................................4 Overordnet spørgsmål og formål med undersøgelsen..................................... 4 Undersøgelsens relevans............................................................................................... 4 EMPIRI.................................................................................................................................... 5 Empiri bruttoliste:............................................................................................... 5 Teori........................................................................................................................................ 5 Fravalg...................................................................................................................... 6 Personer konstrueret til brug for analysen ........................................................... 6 Analyse.................................................................................................................................. 8 Physio-pleasure..................................................................................................................8 Physio-pleasure personer................................................................................. 9 Socio-pleasure.................................................................................................................... 9 Socio-pleasure personer................................................................................. 10 Psycho-pleasure.............................................................................................................. 10 Psycho-pleasure personer..............................................................................11 Ideo-pleasure.................................................................................................................... 11 Ideo-pleasure personer................................................................................... 12 Skematisk oversigt over undersøgelsens resultater....................................... 14 Konklusioner.................................................................................................................... 15 The pleasurable museum – endnote.......................................................................15 Kommentar til opgavens saglighed........................................................................ 15 NOTER.................................................................................................................................. 17
2
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Pleasure What is pleasure? The Oxford English Dictionary defines it as ‘the condition of consciousness or sensation induced by the enjoyment or anticipation of what is felt or viewed as good or desirable; enjoyment, delight, gratification. The opposite of pain.’ In the context of products, pleasure can be defined as ‘Pleasure with products: The emotional, hedonic and practical benefits associated with products’ Jordan, 2000 1
The pleasurable museum Der kæmpes en ulige kamp i disse tider. Det traditionelle museum med statiske – i denne sammenhæng: ikke interaktive – samlinger, slås om opmærksomhed med talrige medier, internet, mobiltelefoner, TV, magasiner – alle disse skal vi dagligt tage stilling til og vores resterende fritid går op i friværdien og carporten. Over hele verden kaster de traditionelle samlingsbaserede museer sig hovedkulds ud i store investeringer i ny teknologi. En undersøgelse af de emotionelle værdier i det traditionelle museum kan måske afdække ny og vigtig viden til brug for den fremtidige tilrettelægning af udstillinger og en præcis brandingstrategi for det enkelte museum. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot er et spændende emne for en sådan undersøgelse. Museet blev i sin tid skabt af Carlsbergs grundlægger IC Jacobsen med det erklærede mål at skabe/styrke den nationale ånd i det danske rige efter tabet af Slesvig-Holstein i 1864. Storriget var historie men alt var ikke tabt. Ånden kunne reddes. Man kan med god ret kalde museets grundlag for emotionelt, netop derfor er dette museum spændende at analysere udfra de ideer som Patric W. Jordan præsenterer i sin bog “Designing Pleasurable Products”1
3
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Formålet med undersøgelsen Jeg vil på de følgende sider beskrive et besøg på Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot med afsæt i Jordans teorier om pleasurable design. Jeg ønsker at gennemgå alle besøgets omstændigheder fra start til slut med fokus på formidlingen af samlingerne til besøgende uden nævneværdigt forudgående kendskab til museet. Jordans teorier giver mig mulighed for at anskue museumsbesøget på en helt ny måde. Historisk har museets kerneydelse været en statiske ikke interaktive formidling af samlingen gennem en rent kronologisk opstilling – det har ikke været muligt at følge en bestemt person gennem kronologien eller en bestemt objekttype. Det moderne, nutidige museum derimod, har en ganske anden opgave nemlig at aktivere, udfordre, forundre og involvere de besøgende, tag fx. Experimentarium i Hellerup som arbejder aktivt med involvering af sine brugere2 – et historisk museum har en ganske alarmerende tillægsudfordring: Viden om historie er helt rudimentær hos museets besøgende3
De besøgende på Slottet spadserer bare igennem samlingerne og kigger på må og få. Opsynsmand Frederiksborg, 2008
Problemformulering Jeg ønsker at give museet en række forslag til hvordan samlingerne kan præsenteres bedre og hvordan de besøgende kan få en større oplevelse ved besøg på museet. Dette har ført mig frem til følgende problemformulering: Kan man, ved brug af tankerne om Pleasurable Design (Jordan, Patric W., 2002), give et kvalificeret bud på en række forbedringer til besøget på og oplevelsen af “Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot”?
Undersøgelsens relevans Brugen af Jordans teorier giver et helt nyt afsæt for skabelsen af en brugerorienteret museal oplevelse. Med et langt mere nuanceret forhold til “oplevelse” kan museet skabe mere vedkommende og præcise udstillinger som både tilfredsstiller bruger/modtager og afsender.
4
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
EMPIRI Jeg vil benytte mig af en række personkonstruktioner. Disse konstruktioner er baseret på det statistiske materiale som forligger i “Brugerundersøgelse Frederiksborg. Slot 2006-7” samt en række observationer i felten. Jeg vil derudover benytte fotografisk og video dokumentation af visse problematikker. Interviews vil i mindre grad blive benyttet, men de observationer som museets medarbejdere har gjort sig vil blive citeret løbende gennem undersøgelsen.
Empiri bruttoliste: I.
Jordan, Patric W: Pleasurable Design, Taylor & Francis (2000)
II.
Brugerundersøgelse Frederiksborg Slot 2006-7, gennemført af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg
III.
Samtaler med medarbejdere
IV.
Besøg på Museet gennem 14 dage i december 2007 og januar 2008
V.
Fotografisk dokumentation
VI.
Videodokumentation
VII.
Gennemgang af en række konstruerede persona(er) og/eller brugssituationer/scenarier:1. Teen, 2. familie, 3. pensionist, 4. turist
Teori Pleasureable Design lægger sig som en naturlig overbygning til brugercentreret design. Hvor brugercentreret design tager udgangspunkt i faktuelle brugerhensyn som ergonomi, logik og feedback, så beskæftiger Jordan sig med 4 pleasures: Physio-pleasure – som relaterer sig til vores krop, sanser og fremtoning, Socio-pleasure – som er vores forhold til andre mennesker og samfundet som helhed, Psycho-pleasure –vores kognitive og emotionelle karakteristika og endelig Ideo-pleasure – som omhandler vores værdier. Der er altså tale om en slags “Whats in it for me?”-design hvor brugerens emotionelle, ideologiske, fysiologiske og sociologiske udbytte indrages som en grundlæggende designfaktor. Jordan hævder at vi alle tager brugervenlighed for givet og at vi derfor som designere skal til at arbejde med andre og flere paradigmer for tilrettelægning af design for at imødekomme moderne brugere. TIl praktisk brug i forbindelse med forbedring af brugeroplevelser gennemgår Jordan en række forhold omkring en fiktiv person, Janet Peters. Inspireret af Jordan har jeg valgt samme fremgangsmåde for min analyse af museet.
5
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Fravalg Jeg har valgt ikke at inddrage Emotional Design, Norman, Donald (2004) i undersøgelsen. Jordans systematisk-praktiske tilgang er langt mere velegnet til denne undersøgelse med sin meget faktuelle tilgang.
Personer konstrueret til brug for analysen 1. Teen, dreng 14 år, folkeskole, hovedstadsområdet. Holdning til museet: Uinteresseret. 2. familie, mor 33, far 36, datter 8 år og søn 10 år. Holdning til museet: Mor: Vidende, interesseret. Far: Uinteresseret dog med en vis interesse for samtidshistorie. Datter: Interesseret, videbegærlig. Søn: Interesseret, leder efter interessevækkende enkeltobjekter. 3. pensionist, kvinde 73, akademiker, nordsjælland. Holdning til museet: Vidende, interesseret, historisk overblik. 4. turist, mand 48, universitetsgrad, selvstændig, Rusland. Holdning til museet: Vidende, reflekterende.
Konstruktionen og den følgende gennemgang af de 4 personer er selvfølgelig tendentiøs, men den giver dog et billede af de vidt forskellige opfattelser som publikum kan have af museet. De 4 personer er baseret på iagttagelser foretaget under besøg på museet. Besøgene blev foretaget både i weekenden og på hverdage. Jeg har ikke gennemført direkte interview men talt indgående med opsynspersonalet om de reaktioner som de typisk møder fra publikum. Jeg har forsøgt at tage hensyn til de ændringer som gennem tiden er sket i folkeskolens syn på undervisning i historie. Hvor undervisningen tidligere havde stort fokus på nationalitetsfølelse, er fokus nu skiftet til ønsket om at facilitere en mere analytisk elev4
6
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Analyseobjekt Frederiksborg Slot eller rettere “Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot” som egentlig er stedets navn er en samling som skal belyse den danske nationale arv. I Carlsbergfondets statutter står følgende om Frederiksborg Slot:
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, der blev stiftet 1878 som et supplement til og en fremtidig fortsættelse af De danske Kongers kronologiske Samling på Rosenborg og andre kulturhistoriske museer, har til opgave i slottets lokaler at samle, bevare og udstille billedkunst fortrinsvis malerier, tegninger og skulpturer samt inventargenstande, der kan tjene til belysning af Danmarks historie.”5 Carlsbergfondets fundats § 6, stk. 1
Og slottet er fyldt med historie, det ene kendte historiske maleri efter det andet fylder salene. Genstande er der også Leonora Christines originale manuskript til bogen “Jammersminde” findes på Museet. Rummene er troværdigt møblerede. Ure tikker og slår timeslag. Sengene er redt. Og udsigten er næsten helt uspoleret. Oplevelsen har en stor autencitet. Der findes ikke en nævneværdig afspærring af genstande eller rum, dette og den troværdige møblering betyder at den førnævnte autencitet yderligere understreges. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot er en totaloplevelse, dufte, lyde, overflader, omgivelser ja selv
7
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
den ikke eksisterende elektriske belysning bidrager til en helt enestående oplevelse. Kun museets moderne samling6 savner helt denne fysik. Samlingen befinder sig på slottets øverste etage. Den blev indrettet i 1993 – angiveligt i postmodernistisk stil – den fremmed i forhold til resten af museet. Samlingen kendetegnes ved utilstrækkelig skiltning, det er fx. ikke umiddelbart til at se om man begynder “det rigtige sted” – i bogen Guide Moderne Samling (Heiberg og Kjærgaard, 1993)” som kan købes på slottet mangler endog et helt rum. Moderne Samling er, som resten af museet, kronologisk arrangeret. Opstillingen vil for mange danskere med helt almindelig basal paratviden være uinteressant og delvist utilgængelig. Kun samlingens rum med portrætter af kongehuset vil typisk kunne samle sig nogen opmærksomhed på trods af dets relative ligegyldighed. Jeg har optaget en række korte videosekvenser som viser aspekter af oplevelsen på Museet7.
Analyse Jeg har valgt at benytte mig af 4 konstruerede personer. Teenageren vil finde dette ret gammeldags museum vanvittigt kedeligt. Familien vil, helt forskelligt fra teen’en, kunne skabe fortællinger indenfor sine medlemmers paratviden. Mor vil kunne påbegynde en fortælling med afsæt i delvist erindret historieundervisning, hun kan måske huske et eller flere af museets store historiemalerier eller en anekdote fra en eller anden regent – denne erindringsbid vil muligvis afføde spørgsmål fra børnene som så kan starte en fælles erkendelsesrejse. Pensionisten vil typisk have en noget større baggrundsviden idet denne p.g. af sin alder har et mere solidt afsæt i det sene 1800-tals nationale historieprojekt. Museets samling præsenteres endvidere på en måde som vil virke kendt på pensionisten. Turisten vil typisk være ret uforberedt på museet, og helt uvidende om det nationalhistoriske projekt. Turisten er meget ofte køber af en guidet tur og gennemfører besøget på mellem 1 og 2 timer.
Physio-pleasure
8
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Det er der, Frederiksborg. Et pragtslot skabt til at imponere og gøre ydmyg. Slottet er fyld med genstande som hører til, skønne møbler, tapeter, stoffer. Genstande af stor pragt og håndværksmæssig kvalitet.
Physio-pleasure personer 1. Teen: OK, det er skide flot og de har sikkert haft nogen fede fester. Grafittien i kirken holder for sygt. Men jeg synes at det er vildt irriterende ikke at kunne se noget. 2. familie: mor: Det er bare et helt fantastisk sted – og beliggenheden er utrolig. Det var lidt svært at få ro til at se det hele men vagterne var meget søde til at fortælle om tingene, far: Vi kom til Slottet fra parkeringspladsen og det er faktisk en lidt kedelig måde at se det på, hvis vi var kommet inde fra byen så ville vi have bevæget os gennem den ældste del af anlægget og det ville have været en helt utrolig måde at møde stedet på – der var en fotoudstilling allerøverst den kunne jeg godt lide, datter 8 år: Der var kjoler som man vist nok kunne prøve, men de sagde at man skulle komme med sin klasse for at få lov, det var altså ret ærgerligt – jeg ville rigtig gerne have prøvet en af prinsessekjolerne og søn 10 år: Jeg ved ikke, det var da meget flot, men også lidt kedeligt. Der var nogen store løver ved indgangen – dem kunne jeg godt lide 3. pensionist: Ja, jeg synes at man skal gå en masse og der er ikke rigtig nogen steder at sidde ned – det er irriterende. Der var også nogen store grupper som faktisk fyldte alt for meget. 4. turist: Jeg synes ikke om faciliteterne, forretningen er ikke særligt spændende – bøgerne er næsten alle danske og souvenirudvalget er kedeligt – jeg kunne godt lide restauranten.
Socio-pleasure Familiebesøg, glæden/overraskelsen ved i fællesskab at erkende sit historisk/nationale tilhørsforhold. Tilegnelse af en forståelse for hvilke funktioner som skaber en nationalitet. Følelsen af at være deltager i et større projekt. Noget som er større end et nyt fladskærms-TV. VORES historie. Verdens ældste monarki. Verdens ældste nationale flag. Et lille land med en lang og dramatisk historie. Storhed og fald gennem århundreder. Kongers dårskab og
9
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
groteske vellevned. En forståelse af det fællesskab som vi kalder Danmark. Måske en tiltrængt udvidelse af vores horisont som ville ændre vores forhold til resten af verden
Socio-pleasure personer 1. Teen: Jeg synes at alt det med Danmark er for meget. Jeg synes at historie er kedeligt. Jeg er min egen historie – sådan er det. 2. familie: mor: Det var en super oplevelse, jeg kom langsomt i tanke om alle mulige detaljer fra min skoletid – min mand og børnene var vist ret imponerede – der var en del malerier fra krigens tid på den øverste etage...vi fik talt en del om morfar deroppe. Jeg vil gerne have at de to små kender noget til deres baggrund – deres historie, far: Min kone fik snakket en del om sin far, jeg tror at det var spændende for ungerne – der er ingen modstandsfolk i min familie...Fotoudstillingen var skæg, der var en masse forskellige billeder af nutidige personer – de var ret gode, de billeder – jeg er jo ikke så meget til alt det gamle men jeg følte mig lidt iscenesat som undersåt – det lyder vel lidt underligt men det var faktisk tankevækkende at de kunne gøre det så effektivt dengang, datter 8 år: Det vidste jeg slet ikke om morfar– er du klar over at han har skudt nogen? Morfar! Han er ellers altid sød – undtagen den der Juleaften... nå mor hun fortalte en hel masse om alle mulige fine mennesker...det var lidt kedeligt. og søn 10 år: Morfar er for syg. Han har SKUDT nogen. Mor har lovet at han vil fortælle os hvad der skete når vi ser ham næste gang. 3. pensionist: Der er så mange ting som ikke er enkle længere. Det er vist ikke i orden at føle sig som dansker, er det? Jeg synes at det hele er blevet så kompliceret...nu. Jeg savner faktisk fortiden – måske er jeg blevet for gammel..jeg føler at jeg vandrer rundt i en forståelse af tid som ikke eksisterer længere. 4. turist: Europa, er ikke en ny konstruktion – det ser jeg nu. Det er på en eller anden måde betrykkende at vi har et fællesskab i Europa.
Psycho-pleasure Museet er præget af en vis handlingslammelse, dette er givet helt ufortjent, men samlingerne optræder ikke entydigt eller på nogen måde sikkert. Skiltningen er mangelfuld. Opsynet virker meget forskelligartet i deres tilgang til arbejdet – de optræder som alt lige fra rent “politi” til venlige og vidende guides, det forvirrer
10
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
publikum og får museet til at fremstå uprofessionelt. Det mærkes af de besøgende. Oplevelsen bliver ringere når man flakker rundt uden egentlig af forstå hvordan samlingerne er bygget op. Genstande og malerier er ikke beskrevet ensartet. Og de guidebøger som kan købes er ikke tidssvarende. Museet er utilgængeligt. Det er simpelthen alt for svært at betjene Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
Psycho-pleasure personer 1. Teen: “her er røvkedeligt, jeg gider ikke at kigge på en masse gamle billeder – er der ikke nogen våben?” 2. familie: mor: Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige til det, på den ene side kan jeg godt lide ideen om at vi er danske, slottet gør mig simpelthen stolt – men samtidig føler jeg at det er så fortidigt at jeg næsten får lyst til at græde – jeg ved det ikke, måske er det hele bare blevet alt for politisk for min smag, far: Jeg kan godt lide tanken om en national identitet – og jeg synes at vi danske er helt specielle, men jeg synes ikke at museet afspejler min holdning til danskheden. datter 8 år: Jeg synes at det er sjovt at vi har haft en konge og en dronning. Christian den 4. ser ret sjov ud og der er masser af billeder af ham – de er rigtig fine. Jeg er da dansk men er alle de andre ikke også det? og søn 10 år: Jeg forstår ikke hvorfor vi skal tilhøre et bestemt sted – vi er jo allesammen på nettet, ikke? 3. pensionist: Hvor er det hele blevet anderledes, der er så mange fremmede, så meget som man ikke kender. Alt det her (peger mod slottet) er jo fortid, og nu risikerer man på det nærmeste livet ved at gå på gaden. Jeg ved det ikke, danskhed – det er vist bare en illusion. Og den er ikke synderligt rummelig. Jeg bliver nervøs for fremtiden ved at se al denne tænkte danskhed. 4. turist: I havde den her sag om Mohammed ikke? Har det ikke noget at gøre med national historie?.....Det var skægt at finde både Tsar og Tsarina. Det er underligt at se hvor tætte båndene egentlig var i Europa. Måske bliver de tætte igen – engang?
Ideo-pleasure Slottet er jo storslået og det giver godt brændstof til national stolthed. Der er baghjul til svensken og resten af Norden. Herudover er der en kulturel gevinst – en snobeffekt – “Vi var på Frederiksborg Slot” i weekenden. Vi tager både vores kultur og vores historie alvorligt. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg er en
11
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
ren konstruktion. Et forsøg på at skabe et tænkt fællesskab blandt de som kalder sig danske. Et gammelt rige som eksisterede før globaliseringen satte ind. Konger og dronninger bliver præsenteret med stor og imponerende kraft iscenesat og udødeligt. Men det er konplekst, det med danskheden – på grund af museets ide er det overordentligt følsomt overfor tidsånden. Og den, tidsånden, er ikke med museet. Danskhed og national identitet lugter slemt af højrefløj og Dansk Folkepartis tomme historieløse danskhedsprojekt. Dette er givet en af årsagerne til at nationalidentiteten nedtones noget på museet, man ønsker ikke at identificere sig med dagens politiske ideologier, nærmere med en mere universel national identitet som ikke kun rummer det “rent” danske men også alle de tilflyttere som gennem tiderne har været en helt central faktor i skabelsen af landet.
Ideo-pleasure personer 1. Teen: Det er lidt vildt med alle de møbler – jeg synes at Audienssalen var cool og Dansesalen med alle kongebillederne – jeg ved godt at det er Danmark og kongen og sådan noget men det betyder altså ikke noget for mig. Den der grafitti i kirken var altså OK, det var fedt at finde ud af at en eller anden havde kedet sig i kirken i 1660.
2. familie: mor: Jeg synes da at det er dejligt med kongehuset, men jeg føler nok at tiden er ved at løbe lidt fra det, ikke? Jeg mener de er jo ikke engang rigtig danske længere. Jeg synes at det er lidt kitsch med et nationalhistorisk museum, lidt fortidigt. Min far vil sikkert sige at det er vigtigt men det er ikke rigtig i tiden ikke længere. far: Som jeg sagde før, så er det vigtigt med en danskhed men jeg kan ikke rigtig se hvad det kommer mig ved med konger og politikere som jeg ikke engang ved hvem er. Det er superflot men det er det. datter 8 år: Jeg kunne godt blive prinsesse, ved du det? Jeg kunne godt blive gift med en af de der prinser og blive prinsesse. Det er sandt. Jeg synes at det er spændende at vi har været der i så lang tid. og søn 10 år: Min kammerat hedder Fourat – han er fra Algeriet, eller hans forældre er...jeg tror altså også at han er dansker? Er han ikke?
12
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
3. pensionist: Måske har vi et ansvar for fortiden, måske er vi blevet lidt for stivnakkede i vores danskhed – for lukkede. Jeg mener det må da være vanvittig svært at komme hertil: Et lille land med et kæmpestort ego, og en ret stor tilbageholdenhed overfor de fremmede. Måske skal vi bruge det her museum til at ændre os, måske er det et sted som vi kan lytte til? 4. turist: Jeg bør ikke sige det men Putin, du ved vores præsident, han er ved at bygge et palæ til sig selv, der er vist 40 værelser – jeg kan ikke lade være med at sammenligne med det her sted. Og så alle de billeder af konger – sikken en magt. Gad vide hvad der sker hjemme, tingene er ved at ændre sig og det går nok alt for hurtigt. Jeg tror at vi taber noget i den process. Jeg ved det ikke, men det nationale projekt som stedet her er, det er vist ved at finde sted – hjemme i Rusland.
13
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Skematisk oversigt over undersøgelsens resultater Physio Teen
Holde fest. Grafitti i kirke. Hvorfor er der ikke
Socio
Psycho
Danmarks-
Kedelige
Identificerer
historie
gamle
sig med
keder.
billeder.
grafitti i
Er sin egen
Vil gerne se
historie.
våben.
kirke. Audienssalen er “fed”.
noget lys? Familie
Ideo
Slottet
Forældre
Problemer
Sønnen har
imponerer
husker
med ideen
en ven fra
mere end
historie-
om en samlet
Algeriet, men
samlingen.
undervisning.
danskhed.
han er da også dansk
Familien taler
ikke?
om morfar som var modstandsmand. Pensionist
Ingen
Reflekterer
Danskheden
Reflektion
siddepladser.
over fortiden.
er tænkt.
over
Megen gang.
Nutiden
Fortid.
Store grupper fylder. Turist
indvandring.
virker
Er vi for
kompleks.
lukkede?
Faciliteter
Ser os alle
Husker
Reflekterer
dårlige.
som
“Mohammed-
over Putin.
europæere.
sagen”.
Glæde over
Glæde over at
over hjemligt
samhørighed.
finde russiske
nationalt
kongelige.
projekt.
Kedelig forretning.
Reflektion
14
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Konklusioner Tiden er på mange måder løbet helt fra Museet på Frederiksborg. Da det blev stiftet i 1878 – 14 år efter slaget ved Dybbøl Mølle – var den danske selvfølelse i bund. Slesvig-Holstein var tabt og landet havde i løbet af godt 60 år bevæget sig fra at være en europæisk stormagt til en nordlig lilleputstat. Carlsbergs grundlægger IC Jacobsen ønskede at styrke den danske nationalfølelse og tilbød at bekoste en stor del af genopbygningen af Frederiksborg efter en storbrand i 1859, hans eneste betingelse var oprettelsen af “Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg”. Udstillingen har alle dage været designet til at anspore danskheden. Den besøgende skal føle sig som arvtager til et mægtigt rige. Placeringen i pragtslottet understreger denne ide med stor styrke. Talrige rum alle proppet med genstande, giver samlingen og slottet en aura af fordums storhed som ikke har sin lige. Der er en næsten salvelsesfuld og helt umoderne glæde ved at gå gennem samlingerne og se den voldsomme iscenesættelse som kongehus og borgerskab har betjent sig af gennem tiderne. Der har været knald på og de har været med på noderne i Danmark. Der er en stolthed at finde i disse sale – et vue til et helt andet Danmark. Og, på et helt andet plan, et blik på en række store mennesker med et storslået nationalt projekt. På os moderne mennesker virker Museet på Frederiksborg vel næsten vulgært i sin iscenesættelse. Alle disse storladne billeder af nu afdøde politikere, grosserere, forfattere, skuespillere og kongelige. Alle døde. Alle borte. Men langsomt, når man bevæger sig gennem salene, så ser man en sammenhæng, en ideologi. Et moderne ideologisk projekt som på godt og ondt er lykkedes. Vi kalder det Danmark. Det er endt i røde pølser, efterløn og mistro overfor fremmede, men det var tænkt stort. Hvem ved, måske kan de værdier som vi kan finde i samlingerne på Frederiksborg give os inspiration til at genfinde anstændigheden og ansvarsfølelsen?
The pleasurable museum – rekommendationer Museet bør helt ændre sin formidlingsmæssige fremgangsmåde. De besøgende skal præsenteres for enkle forståelige forløb, gerne med udgangspunkt i enkeltpersoner. Fortællingen, den vedkommende historie, skal være udgangspunkt for hele formidlingen, det store tidsliniebaserede overblik kommer i anden række. En betjent på Slottet gav følgende definition af historie:
Historie er som en cykelkæde, man skal have fat i det rigtige led, så kommer det hele af sig selv. Opsyn, Frederiksborg januar 2008
15
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Det rigtige led for museet er den vedkommende historie fortalt for alle, også de som ikke er fra landet og de som ikke har et historisk overblik. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot skal være museet som giver et reelt billede af danmarks historie, på godt og ondt. Et fleksibelt narrativ som ikke kræver store forkundskaber, men som baserer sig på menneskelige træk og drømme. Leonora Christina ønskede sig sin frihed da hun sad fængslet i Blåtårn – det er til at forstå også for et barn af det 21. århundrede
Lad nyophængningen og interaktiviteten begynde.
Hans Christian Asmussen 2008
16
Analyse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
NOTER 1 Jordan, Patric W. (2000) Designing Pleasurable Products. London: Taylor & Francis 2 http://www.experimentarium.dk/ 3 Baseret på samtaler med opsyn som hævder at det ikke er muligt at tage basal historisk viden for givet hos publikum. 4 Formål for faget historie ifølge undervisningsministeriets hjemmeside Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Historie/formaal.html 5 http://www.carlsbergfondet.dk/PDF/CF_Fundats_2007_DK.pdf 6 http://gallery.mac.com/hca#100054/DSC01312&bgcolor=black 7 http://gallery.mac.com/hca#100054.
17