opgave05_Asmussen by Hans Christian Asmussen

Den æstetiske matrix

Jeg har virkelig prøvet

at sætte

GUD

ind eller

Den Æstetiske Matrix – et bud på en model til undersøgelse af æstetiske objekters virkning.

Opgave 5 | Masterstudiet i Design | Hans Christian Asmussen 19.05.2008 | Anslag 26.384 1

Den æstetiske matrix

Indhold Æstetik................................................................................................................................... 4 Problemformulering........................................................................................................ 4 Empirisk grundlag............................................................................................................. 4 Baumgarten........................................................................................................... 4 Kant og Hegel........................................................................................................ 5 Gernot Böhme....................................................................................................... 5 Dorthe Jørgensen................................................................................................. 5 Vorherre................................................................................................................... 6 Teori og metode................................................................................................................. 6 Basis for modellen............................................................................................... 6 Æstetiske aspekter.............................................................................................. 6 Det æstetiske forhold og Individet...............................................................7 Gennemgang af Den æstetiske matrix..................................................................... 9 Elementer.......................................................................................................................... 10 Kultur...................................................................................................................... 10 Erfaring.................................................................................................................. 10 De æstetiske aspekter..................................................................................... 10 Rum ......................................................................................................................... 10 Resonans............................................................................................................... 10 Atmosfære............................................................................................................ 11 Praksis.................................................................................................................... 11 Det æstetiske forhold...................................................................................... 11 Tilstedeværelse...................................................................................................12 Individet................................................................................................................ 12 Sansningen...........................................................................................................12 Det Æstetiske Objekt ....................................................................................... 12 Matrix..................................................................................................................... 13 Hvorfor forhold, forfører og forførelse? ................................................................14 Højdepunktsoplevelse.....................................................................................14

Den æstetiske matrix

Modellens formål.............................................................................................. 15 Personas................................................................................................................ 15 Et praktisk eksempel på brug af Den æstetiske matrix.................................. 16 Æstetisk objekt ...................................................................................................16 Individ/Persona.................................................................................................. 16 Analyse af det praktiske eksempel............................................................. 17 Hvad kan den så, denne model?.................................................................. 17 Konklusion.........................................................................................................................18 NOTER.................................................................................................................................. 19

Den æstetiske matrix

Æstetik Æstetik. En em af formmæssig selvforståelse flyder fra det, ordet. Æstetik. Læren om det Skønne. Sansningens videnskab. Morten Kyndrup beskriver i sin bog “Den æstetiske relation1” hvorledes et måltid kan være en æstetisk oplevelse og dermed ypperligt hvorimod et (kunst)værk kan være “ren æstetik” og dermed fortænkt. Kyndrup beskriver her hvad der for mig er en af de helt store problematikker indenfor det æstetiske: Det æstetiske er upræcist af natur. Det ægger mig dog, det æstetiske, dette område som alle vi, De Designende, mener at have styr på. Jeg har derfor valgt at skabe en model som kan hjælpe designeren til at definere hvordan et æstetisk objekt egentlig påvirker det individ som oplever dette objekt. Jeg arbejder mod en model som kan benyttes på flere niveauer, både som forenklet praktisk arbejdsredskab og som et avanceret værktøj til italesættelse af æstetiske kvaliteter.

Problemformulering Jeg ønsker at give et enkelt og praktisk brugbart bud på hvordan det kan lade sig gøre at undersøge et objekts æstetiske påvirkning af et individ i en ensartet og umiddelbart sammenlignlig form. Der vil selvsagt være tale om en voldsom begrebsforenkling, men modellen tænkes at kunne italesætte hvad jeg har valgt at kalde det æstetiske forhold – altså samspillet mellem det æstetiske objekt og et sansende individ.

Empirisk grundlag Baumgarten Æstetik har været en del af filosofien siden Platon men begrebet æstetik blev ikke bragt reelt på banen før i 1700-tallet af den tyske filosof Alexander Baumgarten (1714-1762). Han præsenterer de grundlæggende elementer allerede i 1730’erne og begrebet “ästhetik” i sit hovedværk af sammen navn i 1750. Baumgarten skabte midt i oplysningstiden (1690-ca. 1780) grundlaget for en ny videnskabsgren hvis resultater ikke skulle måles og vejes, men simpelthen sanses med de fakulteter som det sansende individ måtte kunne mønstre. Baumgarten var elev af 1700-tallets tyske filosofis hovednavn, Christian Wolff. Om dennes filosofiske retning, Wolffianismen kan i Den Store Danske Encyklopædi læses følgende:

Den æstetiske matrix

Wolffianismen var båret af tanken om, at det er muligt at uddanne rationelt tænkende og moralsk retlinede mennesker og dermed medvirke til at realisere oplysningstidens ideal om embedsmanden som en folkets vejleder og tjener. Den Store Danske Encyklopædi under opslaget, Christian Wolff

– det er nærliggende at forestille sig hans unge elev Baumgarten, i et oprør mod denne oplysningstidens fanebærer, skabe navnet til og grundlaget for den filosofiske videnskab som åbner døren på klem til romantikken og en helt ny opfattelse – en decideret sansning – af kunsten.

Kant og Hegel Baumgarten var blot begyndelsen. Immanuel Kant (1724-1804) fører Baumgartens tanker videre gennem oplysningstiden afslutning og ind i romantikken. Kant udbygger og befæster Baumgartens tanker i sit værk “Kritik der Urtheilskraft” fra 1790 hvor han undersøger vores moralske og intellektuelle interesse for kunsten og de domme vi fælder om den.

Gernot Böhme Atmosfære. Et ord som har skiftende betydninger. “Her er en trykket atmosfære”, “Jeg mærkede en atmosfære af lykke og frigjorthed”, “...og så skiftede atmosfæren... Böhmes begreb beskrives som “...en fælles virkelighed for det der sanses og den der sanser”2. Böhmes atmosfærer kan ikke måles eller vejes men de kan beskrives. Jeg har til brug for den æstetiske matrix ladet mig inspirere af Böhmes ideer, men prøvet at etablere en type praktisk brugbar taksonomi til beskrivelse af det Böhme har valgt at kalde atmosfære.

Dorthe Jørgensen Tanken om det guddommelige er en manifestation af et ønske om helhed, eller svar. Det æstetiske forhold , som er min benævnelse af den centrale æstetiske sansning, har mange ubekendte og diffuse faktorer. Med dette in mente vil den konstruktion af personaer som jeg vil vende tilbage til have en langt større integritet hvis vi inkluderer det guddommelige som begreb i modellen. Eller, som Dorthe Jørgensen3 kalder det: Guddommelighedserfaring. Jeg ser her en direkte parallel til Maslows højdepunktsoplevelser som er nærmere beskrevet senere i denne tekst.

Den æstetiske matrix

Vorherre Jeg har prøvet at sætte Gud ind. Vorherre er en del af det æstetiske forhold. Guddommelighedserfaringen er præcis den del af det æstetiske forhold som modsætter sig måling og dermed blot kan tolkes. Det er næsten provokerende at påstå Guds tilstedeværelse i en praktisk model, men sic est – Deus ex machina.

Teori og metode Basis for modellen Udgangspunktet for modellen er Baumgartens helt basale begreb: Sansning. Jeg arbejder med et æstetisk objekt som er statisk – eller afsluttet – jeg undersøger udelukkende hvad der sker i det sansende individ. Det æstetiske objekt er skabt og dermed uden interesse, kun selve sansningen og individet har interesse for denne analyse af den æstetiske sansning. Det er det grundlæggende lag: Æstetisk objekt > sansning > individ. Det æstetiske objekt vil i analysen ligge helt fast. Enten er der tale om et færdigt design/værk eller også vil der være tale om en undersøgelse af forskellige materialer, lyssætning e. lign. Sansningen som faktuel handling er også fastlagt. Jeg definerer sansningen som værende den fysiske handling der ligger før den faktiske æstetiske oplevelse eller det æstetiske forhold. Sansningen er altså ikke, som i andre modeller, en handling med en lang rækker implicitte stadier men simpelthen en linie mellem to punker: Individet og det æstetiske objekt. Med ovenstående fastlagt, lægger jeg groft sagt en del (Immanuel) Kant omkring individet: Kultur og Erfaring. To størrelser som lægger sig som grundlag for dømmekraften.

Æstetiske aspekter Ovenpå Kulturen og Erfaringen lægger jeg en ring i fire dele: Rum, Atmosfære, Resonans og Praksis. Jeg kalder dette samlede lag for De Æstetiske Aspekter. Disse er inspireret af Böhmes Atmosfærebegreb: En fælles virkelighed mellem den sansende og de sansede –altså en abstrakt tilstand opstået mellem det sansende individ og de objekter som omgiver dette4.

Den æstetiske matrix

Det æstetiske forhold og Individet Det æstetiske forhold – det ukendte rum som defineres udefra af alle de erfaringer og sanseindtryk som påvirker individet og indefra af individets rene fysiske manifestation og øjeblikkelige tilstedeværelse. Og, til slut individet.Den sansende. Den forførte.

Den æstetiske matrix

DEN ÆSTETISKE MATRIX Kultur Erfaring

De æstetiske aspekter

RU M

AT M

RE FÆ

Det æstetiske forhold

Tilstedeværelse

INDIVID Den forførte

S AK

RE S NS NA

SANSNING

ÆSTETISK OBJEKT Det forførende

Den æstetiske matrix

Gennemgang af Den æstetiske matrix Den Æstetiske Matrix er en model som beskriver sansningen af et objekt. Modellen tager udgangspunkt i følgende tese: Så snart et objekt er produceret, designet – skabt – vil dette objekt blive sanset af de individer som set på det. Sansningen af objektet vil medføre en erkendelse af form, farve, overflade osv. Idet denne erkendelse finder sted vil det æstetiske objekt forme den eller de som iagttager dette objekt. Populært sagt vil objektet forføre os – vi bliver hermed de forførte. Objektet vil altså begynde at påvirke/forføre/ændre os, og vi vil, med større eller mindre villighed, lade os forføre og dermed ændres. Det æstetiske objekt vil altså ændre os fra det sekund det er blevet skabt gennem vores håndtering af stof. Den æstetiske oplevelse er objektets forførelse af beskueren. Forførelsen medfører en erfaring og dermed en ændring af individet. Den Æstetiske Matrix består af to enkeltobjekter: Det Æstetiske Objekt – det forførende og Individet –den forførte. Det æstetiske objekt behandles som et endimensionelt “snapshot” af et objekt. Der kan være tale om næsten en hvilken som helst form eller enhed, blot har de alle til fælles at de repræsenteres gennem et “snapshot” –altså en tidsmæssigt begrænset visning. Mellem disse to enkeltobjekter ligger sansningen. Den Æstetiske Matrix er bygget op af en række koncentriske cirkler: I den inderste cirkel ligger Individet, individet er omkranset af sin tilstedeværelse. Tilstedeværelsen igen, er omkranset af hvad jeg har valgt at kalde “Det Æstetiske Forhold” –eller sansningens personlige rum, dette er den egentlige æstetiske sansning. Omkring dette befinder sig de elementer som skaber afsæt for “Det Æstetiske Forhold”: Rum, Atmosfære, Resonans og Enhed. Mere om disse elementer herunder. I næste cirkel bevæger vi os ud af det føromtalte “snapshot” og ind i de elementer som har formet individet før mødet med “Det Æstetiske Objekt”. Først Erfaring, som dækker individets selvskabte livsomstændigheder, dernæst i den yderste cirkel: Kultur, som dækker den baggrund som individet er født med/i. I gennemgangen herunder har jeg valgt at begynde hvert afsnit med et spørgsmål i kursiv. Dette spørgsmål markerer det absolutte startpunkt for undersøgelsen af det aspekt som afsnittet beskæftiger sig med. Det vil altså være muligt at gennemføre en hurtig og enkel undersøgelse af en given æstetisk sansning ved blot at besvare de kursiverede spørgsmål.

Den æstetiske matrix

Elementer Kultur Fortæl hvilken baggrund individet er født med/i. Det “ikke valgte”. Individets omgivelsesmæssige grundlag for opfattelsen af dets omverden. Nation, religion, baggrund, social status, helbred, økonomi, Arv. Baggrund. Køn, Grundlæggende udseende. Egentlig alle de aspekter af vores liv som vi ikke selv er herre over.

Erfaring Fortæl hvilken baggrund individet skabt for sig selv. Det “valgte”. Individets personlige livsomstændigheder, økonomi, familie, geografi, uddannelse, etik og moral mv. Parametre som vi hver især kan ændre hvis vi har vilje, lyst og energi. Jeg vil medgive at sondringen mellem Kultur og Erfaring er overordentlig flydende. Disse to parametre kan have vidt forskelligt indhold fra individ til individ.

De æstetiske aspekter De æstetiske aspekter er min samlebetegnelse for de elementer, der som en påvirkning udefra skaber grundlaget for det æstetiske forhold. De æstetiske aspekter rummer i høj grad de tanker som præsenteres i den moderne æstetiske tænkning.

Rum Fortæl om det rum som den æstetiske sansning finder sted i, mål og vægt. Fysiske, målbare størrelser af materiel art: Vægt, farve, størrelse osv. Alt hvad vi kan se og røre omkring os.

Resonans Fortæl om det rum som den æstetiske sansning finder sted i, lugte, lyde og farver. Målbare størrelser af immateriel art: Fugt, temperatur, lyd, lys osv. Egentlig alt hvad vi ikke umidelbart kan se og røre, men alt det vi må sanse andre fakulteter end synet og følesansen. Resonans vil dog altid være fysisk målbar.

Den æstetiske matrix

Atmosfære Fortæl hvodan det rum som den æstetiske sansning finder sted i fornemmes – på baggrund af Rum og Resonans. Atmosfære defineres i den æstetiske matrix som summen af Rum og Resonans. Der er tale om en ganske ligefrem og faktuel tolkningsmodel eksemplificeret i følgende udsagn: Rummet var helt koboltblåt og meget lavloftet – det havde en trykkende og kølig atmosfære. Disse tre første dele af de æstetiske aspekter har en afsmitning på det æstetiske objekt idet dette i visse tilfælde vil blive defineret af dem og i mange tilfælde optræde i dem fx. som et objekt placeret i et rum.

Praksis Fortæl hvordan du tror at individet vil føle rummets atmosfære – på baggrund af Kultur og Erfaring. Placering af Den æstetiske matrix elementer i forhold til hinanden og set i sammenhæng. En ældre møbelsnedker vil fx. se en træstol på en helt anden måde end et moderne barn. Praksis bygger på individets Erfaring. Møbelsnedkeren vil kunne skabe en anden syntese af Rum, Atmosfære og Resonans end barnet qua sin langt større erfaring og sin uddannelse.

Det æstetiske forhold Fortæl om individets sansning på baggrund af alle de andre opstillede parametre – det må gerne blive metafysisk. Sansningens personlige rum – defineret af de foregående matrixelementer, og nu afventende individet og dets tilstedeværelse. Et åndeligt rum – Guds tilstedeværelse i den Æstetiske Matrix. Guddommelighedserfaringen. Den egentlige tolkning starter her i Det æstetiske forhold. Alle de foregående matrixelementer har målbare og relativt nemt definerbare resultater og deres eneste egentligt formål er at skabe grundlag for modellens formål: Diskussionen af Det æstetiske forhold. Der er dog mere. Vi har nu defineret de matrixelementer som skaber den udefrakommende påvirkning af individet. Men for præcist at kunne beskrive en æstetisk sansning, må vi også medtage de parametre som indefra møder de udefra kommende påvirkninger: Individet selv og dets Tilstedeværelse.

Den æstetiske matrix

Tilstedeværelse Fortæl hvordan individet har det lige nu – og overvej hvordan det påvirker det æstetiske forhold. Individets øjeblikkelige fysiske og psykiske tilstand. Træt, vågen, sulten, liderlig. En lang række aspekter af individets tilstedeværelse. Et fuldkommen udmattet menneske vil med sikkerhed have svært ved at sætte pris på et moderne skuespil hvorimod en seng vil vinde ganske anderledes gehør. TIlstedeværelsen er i Den æstetiske matrix sansningens katalysator – hvis den rette tilstedeværelse ikke findes så vil sansningen slet ikke finde sted.

Individet Hvad er Individets navn. Den som sanser. Opleveren. Den forførte. Den som lader sig forme af det æstetiske objekt. Undersøgelsens mål er at beskrive individets møde med et æstetisk objekt, at skabe enkle værktøjer til at beskrive en vanvittig kompleks situation. Individets eneste manglende parametre er på dette punkt et navn. Køn, nationalitet, økonomi, civilstand osv, er alle blevet defineret gennem Den æstetiske matrix tidligere elementer. En gevinst ved Den æstetiske matrix er netop de ganske præcise krav til personaopbygningen.

Sansningen I den æstetiske matrix er sansningen, som tidligere beskrevet en “ikke-handling”. Sansningen finder ikke sted, sansningen er. Denne definition er tænkt som en tiltrængt forenkling af modellen. Den æstetiske matrix behandler udelukkende individets reaktion på sansningen ikke sansningen i sig selv.

Det Æstetiske Objekt Objektet, det sansede, der forførende. Det som efterlader et aftryk på sine omgivelser. Det æstetiske objekt fremtræder som en fuldkommen enhed i denne model. Alle delmængder af individdets sansning beskrives med udgangspunkt i individet – der for vil objektet altid fremtræde som fuldendt og uforanderligt. Den æstetiske matrix forsøger, på sammen måde som for Sansningen, ikke at undersøge det æstetiske objekt, blot de mekanikker som skaber grundlag for den æstetiske sansning i det sansende individ. Hvad er det så, dette æstetiske objekt? Vi skal her tilbage til den tidligere beskrivelse af snapshottet – en kortvarig repræsentation af et objekt. Dermed forstår jeg helt ud over rent statiske objekter som genstande i fx. keramik eller

Den æstetiske matrix

metal, interaktivitet eller kortvarige bevægelige 2- eller 3-dimensionelle repræsentationer. Det kortvarige vil for en films vedkommende være en enkelt scene og for det interaktive objekt et klik eller en handling. Hvis ikke denne definition af det æstetiske objekt var valgt ville en lang række problemer opstå for Den æstetiske matrix: Hvad sker der med det designede objekt når det har forladt designerens hånd? Påvirker det æstetiske objekt den sansende over tid? Påvirker den sansende det æstetiske objekt? En lang række problemer ville besværliggøre brugen af Den æstetiske matrix. Dette er ikke ønskeligt for en praktisk model.

Matrix Hermed er de centrale dele af Den Æstetiske Matrix defineret: Individet, Sansningen og Det Æstetiske Objekt. De bygger alle deres manifestation på matrixens foregående elementer, og optræder indbyrdes afhængige af hverandre. Modellen har hermed en indre logik.

Den æstetiske matrix

Hvorfor forhold, forfører og forførelse? Skal det æstetiske italesættes i forbindelse med designobjekter er Abraham Maslow (1908-1970) svær at komme udenom. Arbejder vi med en æstetisk model som definerer oplevelsen af det skønne som religiøs jrf. guddommelighedserfaringen, bevæger vi os relativt langt ned i Maslows behovspyramide – alternativt med det æstetiske defineret som forførelse ligger vi med et i toppen af denne. Maslows pyramide er tænkt basalt og netop derfor er det vigtigt at vi med Den æstetiske matrix lægger os i den absolutte top af pyramiden. Det vil ikke give mening at gennemgå den æstetiske sansning af et designobjekt for et individ som ikke har fået opfyldt sine basale sociale behov. Indbyggerne i Myanmar har fx. helt andre ting på dagsordenen end myrestolens æstetiske kvaliteter. Ovenstående er et pragmatisk synspunkt og rigtigheden af det kan diskuteres. Det er en aktiv begrænsning af modellens rækkevidde, men i denne sammenhæng forekommer den rigtig. behov for selvaktualisering eller selvrealisering behov for selvrespekt og anerkendelse sociale behov

følelsesmæssige behove eller sikkerhedsbehov organiske eller fysiologiske behov

Maslows behovspyramide

Højdepunktsoplevelse Maslow arbejder med et begreb som han kalder højdepunktsoplevelse, dette defineres på følgende måde:

Et intenst øjeblik, hvor personen overskrider sine vante evner og grænser og føler sig enten fuldkommen lykkelig eller helt i enhed med noget, der er større end den pågældende selv. Det kan forekomme som kreativ inspiration,

Den æstetiske matrix

som en religiøs eller mystisk erfaring eller som en fornemmelse af sublim ophøjethed, ærefrygt, skønhed, sandhed, retfærdighed, naturforbundethed m. m. Oplevelsen kan indtræde under særlig tilrettelagte omstændigheder, men også pludseligt og uventet midt i hverdagen. Abraham Maslow 5

– eller, i en mere enkelt form: Den tilstand som opnås på behovspyramidens absolutte top. En religiøs oplevelse? Det vil bevæge sig ud over denne teksts formål at undersøge Maslows tanker om højdepunktsoplevelsen yderligere, men det vil være en del af grundlaget for denne models fremtidige diskurs idet denne definition for mig giver et aktivt bud på at forene et gudsbegreb og en æstetisk oplevelse.

Modellens formål En god ven som blev præsenteret for skitsen til denne metode, udbrød: “hvad er kommunikationsformålet med sansningen” – mit svar var, at der intet formål var, blot sansning. Dette svar er selvfølgelig misvisende, sansning er kommunikation. Sansningen er i sin rene form et spørgsmål. Et ønske om svar. En berøring kræver en flade for at kunne føles og et råb kræver atmosfære for at kunne blive hørt. Ligeså forholder det sig med den æstetiske sansning, den kræver et sansende sind og et objekt som kan sanses. Jeg interesserer mig i denne model for hvad der sket i det sansende individ. Men hvorfor egentlig ikke undersøge objektet? For mig er objektet intet uden sansningen, de kvaliteter som individet ser i objektet genereres gennem sansningen af dette. Derfor vil det også være muligt at analysere de individuelle æstetiske kvaliteter som det enkelte individ lægger i et givent objekt hvis denne model benyttes. Æstetisk kvalitet kan aldrig skilles fra kultur og erfaring. Det æstetiske forhold defineres af individets sansning, ikke objektets æstetiske kvaliteter. Jeg har forsøgt med den æstetiske matrix at skabe en model som på den ene side er så enkel at den kan benyttes uden større kendskab til praktisk filosofi. Og, på den anden side, så tilpas kompleks, at den inkluderer en mængde parametre som er tilstrækkelig til at skabe analyseresultater af en dybde som er tilfredsstillende.

Personas Den æstetiske matrix er en praktisk model. De rubriceringer som modellen benytter sig af kan alle anskueliggøres for en bruger i løbet af kort tid.

Den æstetiske matrix

Interaktionen af disse rubriceringer er så relativt enkel at modellen kan finde plads i en travl dagligdag. Modellens praktiske begrænsning er at den kun tager højde for et enkelt individs sansning – dette kan dog opvejes gennem brugen af personas i analysen – jeg tænker her at personas designes så de repræsenterer et snit gennem det æstetiske objekts eventuelle målgruppe.

Et praktisk eksempel på brug af Den æstetiske matrix Æstetisk objekt Klart glas designet af Kai Frank placeret på et bord i individets hjem. Glasset er 3/4 vandfyldt.

Individ/Persona ‣ KULTUR. Det “ikke valgte”. Individdets omgivelsesmæssige grundlag for opfattelsen af dets omverden: Dansk, mand, i 30’erne, protestant, borgerlig baggrund, kroniske rygproblemer, tendens til overvægt og problemer med ludomani. ‣ ERFARING. Det “valgte”. Individdets personlige livsomstændigheder: Generelt god økonomi – dog præget af problemer i perioder hvor der spilles, Magister i etik fra Københavns Universitet og en ivrig kajakroer som gerne deltager i kajakklubbens medlemsaktiviteter. Ansat i den kommunale forvaltning på Frederiksberg. Kæreste gennem flere år med kvinde på samme alder. ‣ RUM. Fysiske, målbare størrelser af materiel art: Det æstetiske objekt befinder sig i individdets køkken, nærmere bestemt på køkkenbordet. Rummet måler ca 4X5m og loftshøjden er 260cm. Gulvet er afhøvlet og rummets vægge er malet i en køligt limegrøn tone. Det er midt på dagen og solen strømmer ind gennem rummets 3-fagsvindue. ‣ RESONANS. Målbare størrelser af immateriel art: Temperaturen i rummer er 24°. Luftfugtigheden er relativt høj. Gadestøj høres fjernt. Et elektrisk apparat brummer i nærheden. ‣ ATMOSFÆRE. Atmosfære defineres i den æstetiske matrix som summen af Rum og Resonans: Atmosfæren er rolig, lys og let kølig. Solen luner rummet og giver væggene en lun lød. Lydene omkring rummet giver en atmosfære af rolig aktivitet. Eftermiddag. ‣ PRAKSIS. Placering af Den æstetiske matrix elementer i forhold til hinanden og set i sammenhæng: For individet er situationens ro svær at se, han burde være på arbejde denne eftermiddag. Det virker helt forkert at stå her, i dette rum, denne eftermiddag hvor der er så meget at gøre på jobbet.

Den æstetiske matrix

‣ DET ÆSTETISKE FORHOLD. Det æstetiske forhold. Sansningens personlige rum – defineret af de foregående matrixelementer, og nu afventende individet og dets tilstedeværelse: Han kigger på glasset. Familien har altid haft Kai Franks glas. Midt i denne irriterende situation giver det ham en mild ro at stå her og kigge på den form som har fulgt ham gennem disse mange år. Han kan se lyset gennem glasset og uden dog at sætte ord på, mærke dets solide fysiske tilstedeværelse. ‣ TILSTEDEVÆRELSE. Individets øjeblikkelige fysiske og psykiske tilstand: Persona’en har netop været på arbejde, på grund af en Skade i venstre skulder og smerter i forbindelse med denne har han været nødt til at melde sig syg på sin arbejdsplads. Han er træt og tørstig. ‣ INDIVID. Individ. Den som sanser. Opleveren. Den forførte. Den som lader sig forme af det æstetiske objekt: Vores persona bærer navnet Ole Søndergaard.

Analyse af det praktiske eksempel Glassets tykkelse, kompakte og enkle form tiltaler Ole Søndergaard. Han finder en let og helt hverdagsagtig trøst ved det klassiske nordiske formsprog. Glasset giver ham en tryghed både gennem dets langvarige relation til hans liv og gennem dets egentlige form. Ole befinder sig i en kontemplativ tilstand delvist på grund af sin øjeblikkelige situation som sygemeldt og delvist gennem fornemmelsen af glasset foran sig... Eksemplet er enkelt men det giver alligevel en fornemmelse af Den æstetiske Matrix’ rækkevidde. Modellen viser sig ganske stabil og brugbar. Den eneste begrænsning er viljen og tiden til detaljering.

Hvad kan den så, denne model? Frem for alt er der tale om et værktøj til undersøgelse og inspiration. Modellens opbygning og brugen af personas værktøjet skaber i fællesskab et simulacrum som designeren dels kan bruge til at afprøve sit produkts virkning på dets målgruppe og dels til at lade sig inspirere til alternativ brug og design af evt. yderligere produkter.

Den æstetiske matrix

Konklusion Jeg håber med denne model at bygge et grundlag for arbejdet med æstetiske kvaliteter indenfor design. Modellen er på ingen måde endelig, men tænkes brugt som diskussionsoplæg i det praktiske arbejde med designopgaver. Modellen kan benyttes præcis så grundigt som det enkelte projekt kræver det. Dybden af hver enkelt delundersøgelse ligger helt op til brugeren. Tag fx. delundersøgelsen Erfaring. Denne undersøgelse af individdets/personaens personlige, valgte erfaring kan afsluttes på næsten et hvilket som helst plan. Tager vi delmængden uddannelse kunne den på den ene side defineres som havende værdien “akademiker” eller der kunne udbygges med fx. en grundig gennemgang af uddannelsesforløb og niveau. Sociale relationer i studietiden kunne gennemgås og endelig kunne personaens materielle status i studietiden fastlægges – graden af detalje i personadefinitionen ligger helt frit. Den æstetiske matrix’ svaghed er dens mangel på udbredelse i tid. Grunden til denne begrænsning ligger i behovet for at kunne begrænse antallet af parametre i modellen. Tag Kai Frank glasset i det praktiske eksempel: Hvis personaen skulle begynde at dreje glasset i lyset ville et helt nyt sæt af æstetiske parametre åbenbare sig i modellen og analysen ville ende med at være ubrugelig i sin kompleksitet. Den æstetiske matrix er et forsøg på at sætte æstetiske kvaliteter i tale. Jeg vil ikke hævde at den på nogen måde er fyldestgørende eller endelig i sin form. Modellen er bygget på en række store menneskers livsværk, jeg har ikke evnet at inkludere hele denne tænkning i min simplificerede model, men den giver et bud på et praktisk redskab til arbejdet med æstetisk filosofi i design.

H. C. Asmussen 2008

Den æstetiske matrix

NOTER 1

Kyndrup, Morten.(2008) Den æstetiske relation.København: Gyldendal.

Urbane atmosfærer, Niels Albertsen Sociologi i dag nr 4, 1999 pp. 5-29

Jørgensen, Dorte (2001). Skønhedens Metamorfose. De æstetiske idéers historie. Odense : Odense Universitetsforlag. 4

Se note 2

Opslag under Højdepunktsoplevelse i Den Store Danske Encyklopædi