opgave07_Asmussen

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

Ny Carlsberg Glyptotek Branding af museet

Opgave 7 | Masterstudiet i Design | Hans Christian Asmussen 20.11.2008 | Anslag 25.526 1

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

Indhold Udfordringen...................................................................................................................... 3 Den øjeblikkelige tilstand ................................................................................ 3 En grovkornet beskyldning.............................................................................. 4 Museumsdanmark i oprør................................................................................ 5 Glyptoteket............................................................................................................ 6 Museernes forhold til branding..................................................................... 7 Ny Carlsberg Glyptotek...................................................................................................7 Målgruppens behov – de 12-16-årige........................................................................ 8 Jeg har en mening – jeg vil høres.............................................................................. 10 Jeg er noget særligt – vis mig det!............................................................................ 10 Jeg vil ikke se, jeg vil mærke....................................................................................... 11 Praktiske valg omkring branding............................................................................. 11 Brand Mangement på Ny Carlsberg Glyptotek................................................... 13 Road map for branding af Ny Carlsberg Glyptotek.......................................... 14 Tier One. Differentiate..................................................................................... 15 Tier Two. Collaborate....................................................................................... 15 Tier Three. Innovate.......................................................................................... 15 Tier Four. Validate.............................................................................................. 15 Tier five. Cultivate............................................................................................. 15 Og nu...branding.............................................................................................................. 16 NOTER.................................................................................................................................. 17

2

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

Udfordringen Landets museer har kommunikationsproblemer. I en rapport1 offentliggjort fra Aarhus School of Business og Center for Museologi ved Århus universitet i 2008 stilles 229 museer spørgsmålet: Har dit museum en kommunikationsafdeling eller en kommunikationsmedarbejder?

68% svarer nej.2 Man kunne med rette hævde at udarbejdelsen af en brandingstrategi ikke på nogen måde skaber mening før flere helt basale funktioner er besat på museerne – som fx. tilstedeværelsen af en dedikeret kommunikationsfunktion. Men museernes verden forandres hurtigt i disse år. Museerne har talrige løbende udfordringer. Ikke blot ønsket om stor seriøsitet/forskning kontra krav om stigende selvfinansiering og dermed behov for et øget antal besøgende som igen kræver et større fokus på underholdningsværdi. Men også et publikum som lider af stærkt dalende paratviden, disse er ikke blot sværere at nå ind til de er også mere kræsne end de nogensinde har været før. Samfundets stigende fokusering på oplevelse frem for indhold skaber nye problematikker som udfordrer den museale forskningsmæssige tradition på et hidtil uset niveau.

Den øjeblikkelige tilstand Mange museer gør hvad de kan, og flere gør det godt. Men i ganske mange tilfælde savnes en overordnet brandingstrategi. Et godt eksempel på dette er projektet “Mulighedernes Land” på Frilandsmuseet. Projektet, som jeg dog ikke har haft mulighed for at prøve, virker velproduceret og nogenlunde gennemtænkt – og hvorfor er det så ikke godt nok? Jo tag eksempelvis målgruppen: Skoleklasser – Hvorfor ikke give mulighed for andre brugere. En anden problematik er tilgangen følger man et link fra Nationalmuseet i Brede er linket brudt:

Fejl skaber dårlige oplevelser...

3

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

Det kan hævdes at dette er udtryk for en unødig hård fremfærd overfor et endog meget sympatisk projekt – men brugerne er desværre helt uden nåde. Projekter som disse inddrager typisk i startfasen mange både dygtige og stærkt dedikerede medarbejdere men idet projektet er sat i søen siver alle disse centrale kræfter langsomt bort. Projektet sættes i hvad vi kunne kalde stasis. Og langsomt falder det fra hinanden. Her ville en simpel fastholdelsesstrategi og en fordeling af ansvar kunne gøre en massiv forskel. Jeg skal her præcisere at jeg ikke kender den aktuelle status for projektet, men kigger jeg på den generelle kvalitet af de links som en søgning på Google giver er trafikken på projekt sitet ikke overvældende.

Der skjuler sig mange problematikker i ovenstående eksempel, ikke mindst et human resource spørgsmål. Behandlingen af dette er dog ikke indenfor denne tekst mål.

En grovkornet beskyldning Lad mig prøve at gøre rede for museernes problem.

Museerne er arrogante.

Lad mig bløde udsagnet lidt op: Muserne bygger deres arrogance på århundreders stolt tradition – på en stilling som fundament for den vestlige civilisation – på generationer af forskere som har viet deres liv til søgen efter viden og formidling af samme. – på evnen til at sætte alt dette ind i en sammenhæng.

Museerne er arrogante – men de har noget at have det i.

En stor del af landets kunst- og kulturmuseer har set deres arrogance som et problem og er løbet fra den. De har gjort meget for at kunne fremstå som en nebengesjæft for Experimentarium3 i Hellerup. Et iøvrigt mageløst sted som demonstrerer videnskab i øjenhøjde. Men kultur er nu engang ikke en naturvidenskabelig disciplin. Had, kærlighed og intriger gennem århundreder kan hverken måles eller vejes. Lad mig vende tilbage til arrogancen: Museerne er arrogante – og det skal de holde fast på.

Det er deres opgave at eje arrogancens sikkerhed. Og have modet til åbent at erkende denne arrogance.

Når det kommer til branding er situationen dog en anden: Her hjælper arrogance ikke – det ved både Shell fra dagene omkring bortskaffelsen af den udtjente boreplatform Brent Spar i 19954 og Nike omkring deres Sweat Shops5 i Østen. I begge disse tilfælde lider et brand under mindre god håndtering på samme måde som “Mulighedernes Land” på Frilandsmuseet.

4

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

Museerne vil meget uden den nødvendige processviden. Der eksisterer meget forskningsmateriale omkring branding men det er ikke muligt at skabe enestående branding uden at have en enestående erfaring at bygge sit skaberværk op omkring.

Der skal en velgennemtænkt og gennemeksekveret brandingstrategi til fulgt af en allokering af medarbejderressourcer som kan håndtere denne strategi. Museerne skal have noget at bygge på, således at de, med deres ofte begrænsede midler, kan skabe et stærkt brand over tid. Ikke flere tilfældigheder eller solide velgennemtænkte projekter, som kuldsejler på grund af mangel på overblik og ressourcer.

Museerne har behov for professionel hjælp til de discipliner som ikke er i deres DNA. Branding er i dag et nødvendigt onde for muserne og bliver da også behandlet derefter – javist interessen er stor men viljen til at omstille sig permanent for at kunne imødese fremtidens store udfordringer er ofte vigende.

Museerne har alt det indhold som verden drømmer om – det skal bare kunne fremvises og opleves på nutidens præmis.

Der er bl.a. behov for differentiering på professionelt niveau: Forskellige målgrupper har forskellige behov i sammen samling. Museet kan måske have helt nye funktioner som mødested eller lignende. Kan samarbejde med industrien skabe nye veje? Er brugerinddragelse ikke en mulighed for at få flere besøgende?

Kunne museumsguiden være skuespiller? – Vend problemerne om og vind. Udfordringen er en mulighed for nye vækstområder og nytænkning.

Museumsdanmark i oprør MUSEER – de hellige haller hvor æoners viden ligger...gemt. Det klassiske museum kræver viden. Paratviden som årtiers danske skolepolitik effektivt har fjernet fra landets borgere. Man kan mene om denne politik hvad man vil. Jeg skal ikke gøre mig til dommer herfor. Men musernes udfordring er øget tifold: Lang færre besøgende forstår den klassiske formidling og museerne fremstår i højere og højere grad som manifestationer af en svunden tids kulturelle norm.

Museerne bliver nu behandlet som var de almindelige erhvervsvirksomheder men de har endnu ikke nået en erkendelse af hvilken udvidelse af medarbejderstaben som denne ændrede status medfører. Museerne er nødt til at arbejde med deres offentlige profil . Det kræver medarbejdere som kan udføre denne funktion på professionelt niveau. Der konkurreres i museal opfindsomhed – til tider med et godt resultat – til tider med et dårligt. Projekterne er ofte drevet af et ønske om at vække de besøgende gennem brug af ny og inciterende teknologi.

5

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

At dette er både logisk og rigtigt er der ingen tvivl om. Men museerne har flere grundlæggende problemer når It løsningen skal udvikles: IT koster penge –nogle gange overordentlig mange af dem. IT forældes. IT kræver vedligeholdelse og allerværst: IT kræver infrastruktur, overblik og viden.

Når IT løsningen så er etableret kommer vi til indholdet som skal produceres på et niveau som kan konkurrere med et rigt og varieret mediebillede – det kræver store ressourcer til produktion af løsningerne – og så er der brandingen – det at lægge en logisk besjæling ind i alt det materiale som bliver produceret.

Museerne gør ofte hvad de kan. Men lige så lidt som en ekspert i kulturformidling kan skrive en kunsthistorisk afhandling. Ja, så kan en kunsthistoriker ikke stille med viden om branding, produktion og form på et formidlingsprojekt.

Derfor er det en forudsætning for gennemførelse af en museal branding at der simpelthen er det nødvendige mandskab til opgaven.

Glyptoteket Problematikkerne er komplekse – også for Ny Carlsberg Glyptotek. Museet har en stor og varieret fanskare, mennesker som gennem mange år har haft deres gang på museet og elsker denne store bygning med den klassiske ro og det mageløse indhold 6.

En brandingstrategi for en institution som Ny Carlsberg Glyptotek bør have et mål af kompleksitet, ikke i grundbudskab, men i den praktiske udførsel. Mange besøgende har som tidligere nævnt elsket museet gennem årevis og har hver især deres specielle opfattelse, minder og specielt elskede værker –andre møder museet for første gang helt uden fordomme. Anslaget, selve husets stemning, er det samme for langt de fleste: Der lægges op til andagt, vi er i forhallen til et skatkammer.

Det forpligter at være denne institution i verdensklasse. Idet selve bygningen er et anslag til storslået oplevelse, vil enhver form for “tivolisering” i disse sale være en fundamental fejltagelse. Konklusionen må være at tiltag på museet skal være subtile, kvalitetsbevidste, begavede og ikke mindst rigtige.

For at begrænse denne undersøgelse har jeg dog valgt at sætte mit fokus på aldersgruppen 12-16 år. Dermed lyder undersøgelsens oplæg således: Kan brandingværktøjer og -metodologi bruges til at skabe en model for hvordan specieltaldersgruppen 12-16 år fatter interesse for Ny Carlsberg Glyptotek?

Ny Carlsberg Glyptotek er et af adskillige danske museer med samme problem: Hvordan får man de 12-16 årige til at gå på museum? Der bliver gjort adskillige gode tiltag, mange endog rigtig gode, men uden de helt overbevisende resultater.

Der er behov for radikal nytænkning med inddragelse af helt nye discipliner.

6

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

Ny Carlsberg Glyptotek har ikke på nuværende tidspunkt en strategi overfor de 12-18 årige. Der er et behov for at undersøge hvorledes museet kan gøre sin enestående samling spændende og vedkommende overfor denne aldersgruppe. En brandingstrategi kan blive grundlag for et effektivt roadmap til stor gavn for Ny Carlsberg Glyptotek.

Museet behandler i sin planlægning gruppen mellem 19 og 32 år.

Jeg vil dog i teksten give bud på en praktisk implementering af en brandingstrategi som skal ses som grundlæggende for en række del-strategier hvoraf ovenstående blot er et eksempel.

Skal en ambitiøs brandingstrategi lykkes, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i dels museets eksisterende publikum på baggrund af demografisk analyse, dels i en strategisk bevidst bevægelse mod nye eller hidtil uopdyrkede målgrupper. Det er min overbevisning at Ny Carlsberg Glyptotek skal udarbejde strategier for alle sine målgrupper og aktivt tage tanken om differentiering mellem disse til sig.

Museernes forhold til branding Museerne er ikke gode til branding. Den museale tradition ser ned på markedsføring som værende et onde som stjæler tid og midler fra det egentlige museale arbejde. Jeg er tilbøjelig til at være enig. Museumsfolk har aldrig været gearet til markedsføring eller branding. Den herskende tendens hvor museernes ansatte forsøger at formidle, markedsføre, brande og implementere ny teknologi i en stor forvirring er ikke levedygtig. Der skal andre folk til. Museernes ansatte skal gøre det som de med stor dygtighed har gjort gennem årevis: Forsket. Brandingen og formidlingen bør skabes i samarbejde med de som har den produktionsmæssige ekspertise som kræves for at opnå resultater som kan vækker en blasert generation.

Ny Carlsberg Glyptotek Ny Carlsberg Glyptotek eller i daglig tale Glyptoteket blev grundlagt i 1882 og åbnet i 1897. Museet er siden løbende blevet udvidet bl.a. med en enestående kældertilbygning til museets samling af ægyptiske mumier og gravskatte.

Glyptoteket har en verdenskendt samling af nærorientalsk, egyptisk, græsk, etruskisk og romersk kunst. Herudover findes en maleri- og skulptursamling som rummer en større samling fransk impressionisme, dansk guldalder og den største samling af Paul Gauguins malerier udenfor Frankrig. Ny Carlsberg Glyptotek har i enhver henseende sit fundament i orden.

Ny Carlsberg Glyptotek er en selvejende institution. Driften støttes at den danske stat, københavns kommune og Ny Carlsbergfondet.

7

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

Målgruppens behov – de 12-16-årige.

Screenshot of the day fra MMORPG’en World of Warcraft’s website7

GENERATION Z FØDT 1990-2005 • Availability • Curling-generationen (Børn af X) • Multitask-generationen • Mediekonvergens som en selvfølge • Dialog-generationen • Konsum præget af situationisme Bulletpoints herover stammer fra en præsentation holdt i 2006 for repræsentanter for landets biblioteker på Stadsbiblioteket i Århus 8. Oplægget blev holdt at PEJ-Gruppens9 direktør Poul Erik Jakobsen.

PEJs udlægning af generationerne er blot en af mange. Der er meget stor uenighed om disse til tider irriterende begrænsede generationsdefinitioner. Vores målgruppe bliver ikke blot beskrevet som generation Z også C10, Millenians11 og Generation Now 12 bliver benyttet. Kære børn har mange navne.

De, navnene, er dog alle relativt lidt interessante. Derimod er denne gruppes hverdag langt mere spændende. De er vokset op med informationsteknologi, de ser internettet som vi andre ser telefonen – “det er der bare”. Mobiltelefonen er uundværlig. Musik er noget man henter. Spil er 3D og så indholdsmættede at få uindviede kan følge med. Og museumsansatte hedder Indiana. 25-årige er senile og

8

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

alt over 30 er ikke til at redde. Det er der ikke noget nyt i, undersøg en hvilken som helst generation og resultatet vil være lignende. Det nye er denne generations omstændigheder: 1.

Verden er lille, selv den fjerneste krog er kendt.

2.

Konflikter er hverdagskost i mediebilledet og de vises, helt.

3.

Fri adgang til store mængder viden er en selvfølge.

4.

Selvpublicering på nettet er alles ret.

5.

Store oplevelser kræver ikke stor forberedelse.

Ovenstående er blot en række kernepunkter, men de har alle en konsekvens for generationen: 1.

Verden bliver overskuelig og måske mindre interessant.

2.

Lidelse er tæt på, altid – utryghed kunne være et resultat af dette.

3.

Paratviden føles irrelevant – det overblik som stor viden giver kommer til at mangle.

4.

Et redaktionelt lag mangler og resultatet er, jeg beklager udtrykket, noget lort.

5.

Tålmodigheden er meget kort, oplevelser skal være nemme at gå til.

Alt dette er simple ja direkte indlysende udsagn, men de bidrager alle til et billede af en generation som har et helt andet livsgrundlag end alle de mange generationer som kom før dem – måske overlever museerne simpelthen ikke Generation Z – måske har forældrene til disse unge, som vi i Danmark har valgt at give det lidet flatterende navn “curlingbørnene”, fejet muligheden for vidensbaseret oplevelse væk?

Men nok om problemerne. Lad os kigge på et par løsninger.

9

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

OPLEVELSES SWEET SPOT GENERATION Z

Jeg har en mening – jeg vil høres

Jeg er noget særligt – vis mig det!

Jeg vil ikke se – jeg vil mærke

Kunne der være muligheder i Generation Z’ krav?

Jeg har en mening – jeg vil høres Overrask dem. Gør noget som de ikke forventer. Lyt – det er det sidste de forventer.

Gå på dem og spørg. Praktiser aktiv brugerindragelse. Ny Carlsberg Glyptotek er et højtideligt hus – giv dette hud en række inddragende overraskelser som viser at der lyttes. Et helt banalt forslag kunne være at skabe en digital udstilling som undersøger hvilken formmæssig gæld en MMORPG13 som World og Warcraft har til den klassiske kunst.

Jeg er noget særligt – vis mig det!

Brugeren vil plejes. Brugeren vil bestemme. Den specielle buste betyder noget for mig. “...det er noget med øjnene...Jeg vil vide alt om hende, alt....de 97 andre buster har ingen interesse...” Brugeren skal kunne træffe sine egne valg og museet skal stille de nødvendige værktøjer til rådighed for denne process.

Brugerklubben er et kendt eksempel på denne pleje men skal vores specielle målgruppe tages i betragtning har vi behov for lidt andre virkemidler. En klub kan fungere for målgruppen men det særlige indhold som skal kunne udløses af et medlemsskab skal være rettet direkte mod målgruppen. Måske kunne et særligt aftenarrangement om klassiske våben være en løsning eller en virtuel kongegrav.

Igen banale løsningsforslag men med det rette afsæt: Lige denne bruger er noget særligt og det skal hun vide.

10

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

Jeg vil ikke se, jeg vil mærke Hvorfor er der så intens en forskel på at beskue et objekt og så det at føle det i sin hånd? Hvorfor har vi altid lyst til at røre ved de udstillede objekter? Det er, som ventet ret indlysende, berøring skaber vished – objekterne finder en virkelighed i vort sind. Det rørte objekt er tilegnet.

Men berøring er sjældent en mulighed på Ny Carlsberg Glyptotek så berøringen må have et andet udtryk. Den må skifte plan og blive emotionel. Hvis Caligulas buste er det beskuede objekt, så skal man mærke Agrippinas lidelse.

Kunne man iscenesætte en begravelse i museets ægyptiske “gravkammer”? Ville brugen af “billige” teatralske effekter kunne skabe enestående formidling som måske ville være i stand til at give et moderne menneske et øjeblik af identifikation med en menig Ægypter i 3000 f.k?

Praktiske valg omkring branding Hvordan gør man så? Hvordan føres disse tanker ud i praktisk handling? Marty Neumeier deler i sin håndbog “The Brand Gap”14 brandingprocessen op i 5 centrale processer: 1. Differentiate: Hvem er I? Hvad laver I? og Hvilken forskel gør det?

2. Collaborate: At skabe et brand er teamwork.

3. Innovate: Vær nyskabende og bliv set.

4. Validate: Lyt og lær (se figuren herunder) 5. Cultivate: Lev brandet, skab begejstring.

AFSENDER

BESKED

MODTAGER

AFSENDER

BESKED

MODTAGER

To kommunikationsmodeller. Den øverste og forældede model kommunikere en vej hvorimod den nederste mere moderne model hele tiden tager højde for de svar som modtageren giver. Kommunikationen forløber som en samtale.

11

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

Neumeier er praktiker og forenkler brandingprocessen, men hans opdeling giver mening. Branding skabes med en masterplan men der skal være plads til variation.

Med andre ord kunne man sige at branding ikke er en process som skabes ved udarbejdelsen af en rapport men derimod noget som skabes gennem løbende og dedikeret arbejde indenfor en organisation.

Majken Schultz15 har i sin tekst lagt et stort fokus på de udfordringer som branding skaber for virksomhederne. Hun benytter sig af begrebet Corporate Branding Gaps16. Denne terminologi deler hun med Marty Neumeier som i sin bog The Brand Gap 17 benytter begrebet som bærende præmis for en dreven og velskrevet “hands on” tilgang til brandingbegrebet.

Neumeiers model er langt mere operationel end Majken Schultz’. Hvor hun ser trusler ser Neumeier postitive udfordringer og muligheder for vækst. Af denne grund er Neumeier blevet omdrejningspunkt for denne undersøgelse.

Strategic Vision

Vision-Culture Gap

Vision-Image Gap Corporate Brand Identity

Organization Culture

Stakeholder Images

Image-Culture Gap

I Schultz’ model herover afdækker hun centrale trusler mod brandets integritet: Vision-Culture Gap: Opstår når ansatteikke forstår eller støtter organisationens strategiske kurs.

Vision-Image Gap: Opstår når brugernes billede af organisationen er i konflikt med organisationens strategiske kurs.

Image-Culture Gap:Opstår når organisationen ikke kan leve op til sit løfte eller Brand Promise.

12

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

Brand Mangement på Ny Carlsberg Glyptotek Ny Carlsberg Glyptotek har et brand. Det er stort, stærkt og i god huld. Men det er svækket af sin egen styrke. Ny Carlsberg Glyptotek er stedet hvor vi stadig kan mærke det klassiske museum, med dets store rungende sale og det tætte forhold til den klassiske kunst. Berøring er næsten mulig. Dette skal forblive. Men suppleres af et digitalt metalag.

Ny Carlsberg Glyptotek er det klassiske museum som gennem begavet og diskret brug af ny teknologi skaber storslåede oplevelser for alle.

Dette simple statement kan skabe grundlag for Ny Carlsberg Glyptoteks udstillingsstrategi i det 21. århundrede. Der er plads til nyskabende formidling men altid med et blik på museets unikke tradition.

Bevæger vi os ind i designproblematikken omkring museet er der behov for entydighed. En generel opdatering af museets grafiske identitet bør gennemføres.

13

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

Road map for branding af Ny Carlsberg Glyptotek Hvor den foregående tekst har haft sit fokus på aldersgruppe 12-16 år vil dette afsnit tage fat på en helt praktisk brandingproces. Der er tale om en process skitse som endnu ikke er vendt med museet. Men først en vision i 3 satser:

Ny Carlsberg Glyptotek er det klassiske museum Fastholdelse. Ny Carlsberg Glyptotek er en institution. En museal arketype som har formået at fastholde sit klare fokus gennem mere end et helt århundrede. Her er selve salene museumsmateriale.

som gennem begavet og diskret brug af ny teknologi

Det er i dag muligt at skabe endog særdeles avancerede formidlingsløsninger gennem begavet brug af teknologi. Dette kan gøres meget diskret og helt uden at påvirke de eksisterende sale. Museet bør skabe et helt nyt udstillingsparadigme, et digitalt metalag af moderne formidling.

skaber storslåede oplevelser for alle.

Med den rette teknologi og de rette aktiviteter kan oplevelser skræddersys til børn, unge, voksne, ældre, syns- og hørehandicappede.

Og hermed er vi fremme. Visionen for det fremtidige Ny Carlsberg Glyptotek er her.

Ny Carlsberg Glyptotek er det klassiske museum som gennem begavet og diskret brug af ny teknologi skaber storslåede oplevelser for alle.

14

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

Tier One. Differentiate Brandingen kunne i praksis tage sin begyndelse med en præsentation for museets medarbejdere. Præsenter brandingstrategiens grundtanker og eventuelle skitser til identitet. Start brugerinddragelsen med husets egne folk. Gør det festligt og tag imod input og værdifuld viden. Brandingprocessen er på dette tidspunkt udelukkende vendt mod museets egne. Der kan eventuelt lækkes information til pressen.

Tier Two. Collaborate En endelig brandingstrategi og -plan præsenteres for medarbejderne. Endeligt layout for identitet præsenteres. Det gøres klart for medarbejderne at deres mening har været en del af arbejdsprocessen og at deres hjælp har været overordentligt værdifuld.

Denne del er ikke ren politik – i mit arbejde med formidling på Kronborg Slot har jeg oplevet at slottets vagter bidrog med helt central indsigt qua deres tætte kontakt med de besøgende.

Information lækkes til pressen

Tier Three. Innovate Nu er det offentlighedens tur. Museets nye visuelle identitet lanceres kort før åbningen af en udstilling som benytter sig af avanceret informationsteknologi. En eller flere repræsentanter fra museets ledelse optræder i pressen med stærke meninger om museernes muligheder i fremtiden

Tier Four. Validate Brugerklub lanceres – det kunne være en mulighed at arbejde med forskellige medlemsskaber dvs. rettigheder til forskellige arrangementer Et “grønt” kort kunne fx. være det dyreste som giver adgang til alle arrangementer og koncerter i huset samt indbydelser til åbninger af særudstillinger. E-mailbaserede nyhedsbreve sammensat på baggrund af brugernes personlige ønsker. Hjemmesiden gøres tidssvarende.

Museet begynder nu at arbejde bevidst med brugerinddragelse.Der kan dannes et brugerpanel som giver udtryk for sin mening om løbende udstillinger og formidling i det hele taget.

Tier five. Cultivate Brandet leves. Detaljer forfines og suppleres. Brandet lever nu.

15

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

Og nu...branding Museerne oplever i disse år en voldsom skærpelse af de krav som stilles til både økonomi (Staten), antal besøgende (Staten), underholdningsværdi (Gæsterne) og forskningsresultater (Staten). Disse krav er både dyre, delvist modstridende og svære at håndtere i en hverdag som allerede nu er fyldt af opgaver.

Det er min overbevisning at de værktøjer som skaber grundlaget for en effektiv brandingstrategi for virksomheder kan gøre en fundamental forskel for museerne.

En gennemført brandingstrategi kan give muserne en klar fakkel at navigere efter.

Derved undgås mange fejltagelser og fejlinvesteringer. Eventuelle personlige dagsordener stilles i baggrunden og museets formidling bliver skarpere og langt mere tidssvarende.

Ny Carlsberg Glyptotek skal holde et fast fokus på sin høje ekspertise – det er ikke noget problem at være en kulturel højborg hvis der gives åbninger til de som gerne vil lære en at kende.

– Og arrogance er OK ;-)

16

Ny Carlsberg Glyptotek. Branding af museet.

NOTER 1 Sandberg, Marie Bysted & Kjeldsen, Anna Karina (2008). Strategisk kommunikation i den danske museumsverden (PP 56). Århus, ASBccc 2 Undersøgelsen, som jeg henviser til i indledningen, har sit fokus på strategisk kommunikation, men denne disciplin har en så intim sammenhæng med brandingprocessen at tallet giver et fingerpeg for tilstedeværelsen af bevidst branding i dansk museumsliv.

3 http://www.experimentarium.dk/ 4 http://en.wikipedia.org/wiki/Brent_Spar 5 http://en.wikipedia.org/wiki/Nike,_Inc.#Human_rights_concerns 6 Dette er baseret på uformelle observationer under besøg på Ny Carlsberg Glyptotek gennem en periode på 3 måneder i efteråret 2008.

7 http://www.worldofwarcraft.com/downloads/ssotd/#latest 8www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/detsker/Kontaktmode/2006/Poul%20Erik %20Jakobsen%20PEJ.pdf 9 http://www.pejgruppen.dk/ 10 http://idealog.co.nz/ 11 Neil Howe, William Strauss, Millennials Rising : The Next Great Generation, 2000, ISBN 0-375-70719-0 12 http://www.imediaconnection.com/content/12412.asp 13 http://da.wikipedia.org/wiki/MMORPG 14 Neumeier, Marty (2006). The Brand Gap (pp 20-139). Berkeley, New Riders 15 Schulz, M. (2005). A Cross-Disciplinary Perspective on Corporate Branding. In Schultz et al. (eds.). Corporate Branding. Purpuse/People/Process (pp. 23-55).København: Copenhagen Business School Press.

16 Schulz, M. (2005). A Cross-Disciplinary Perspective on Corporate Branding. In Schultz et al. (eds.). Corporate Branding. Purpuse/People/Process (pp. 52). København: Copenhagen Business School Press.

17 Neumeier, Marty (2006). The Brand Gap. Berkeley, New Riders

17