UDVIKLINGEN I KINAS POLITIK I FORHOLD TIL KRISEN I BURMA

Udviklingen i Kinas politik i forhold til krisen i Burma

Af Camilla T. N. Sørensen

Fakta Kina-Burma:

· Deler grænse på 2187 km. · Anslået 1,5 mio. kinesiske immigranter i Burma, som især spiller en vigtig rolle i den voksende turistindustri – hoteller, restauranter mv. - i Burma. · Stærke økonomiske relationer. Kina importerer særligt gas og naturressourcer samt tømmer fra Burma, mens Burma særligt importerer billige forbrugsvarer og våben. Stigning i kinesiske virksomheder i Burma. · Kina har investeret massivt i opbygningen af Burmas infrastruktur, og Kina også har igangsat konstruktionen af flere rørledninger til transport af olie og gas til Kina, hvorved den kinesiske afhængighed af fri transport gennem det sårbare Malacca Stræde mindskes. Kina er tilsyneladende ved at opbygge egne havneanlæg i Burma, så Kina sikres direkte adgang til det Indiske Ocean.

De burmesiske generalers voldelige håndtering af de demonstrerende munke i september i år fik hurtig verdens opmærksomhed. Fokus blev samtidig rettet mod Kina med krav om, at Kina som en af de vigtigste allierede for de burmesiske generaler tog et ansvar og lagde et massivt pres på det burmesiske regime for at sikre en fredelig løsning. Hermed stod Kina atter i den vanskellige situation, som i takt med Kinas voksende økonomiske, politiske og militære styrke ofte konfronterer de kinesiske ledere i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Snævre nationale interesser i at sikre adgang til energi- og naturressourcer og beskyttelse af de traditionelle principper om ikke-intervention og suverænitet står overfor voksende interesser i at fremstå som en ansvarlig og konstruktiv stormagt og sikre et pragmatisk forhold til de øvrige stormagter, særligt USA. Udviklingen i Kinas politik i forhold til krisen i Hermed stod Kina atter i den vanskellige situation, som i takt med Kinas voksende økonomiske, politiske og militære styrke ofte konfronterer de kinesiske ledere i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Burma de seneste måneder illustrerer imidlertid også, hvorledes Kinas fortolkning og udøvelse af traditionelle principper om ikke-intervention og suverænitet er under forandring. Så hvordan har Kinas politik i forhold til krisen i Burma udviklet sig de seneste måneder og hvad siger det om udviklingen i Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik? I starten af krisen i Burma forsøgte Kina at holde sig til den traditionelle ”hands-off” politik og argumenterede for, at krisen i Burma var et inden- rigspolitisk anliggende og ikke en trussel mod regional og global stabilitet, hvorfor hverken Kina eller det internationale samfund i skikkelse af FN kunne eller skulle blande sig. Kina gav ligeledes udtryk for modstand mod alle bestræbelser på at indføre internationale sanktioner vendt mod de burmesiske generaler. Der er ingen tvivl om, at Kina allerede fra starten af krisen førte et travlt diplomati bag scenen for at undgå, at krisen skulle udvikle sig som i 1988, hvor de burmesiske generaler slog meget hårdt ned på demonstranter og flere tusinde blev dræbt. Som krisen i Burma forværredes og det internationale fokus på Kinas rolle og politik steg, skete der imidlertid en udvikling i den officielle kinesiske position. Kina begyndte således offentligt på diverse pressekonferencer og møder i FN at ’opfordre’ de burmesiske generaler til at vise ’tilbageholdenhed’, ’genoprette stabiliteten’ og sikre

en fredelig løsning. Ligeledes begyndte Kina gradvis at acceptere en rolle til FN og støttede den FN-udtalelse, som banede vejen for FN-udsending Gambari’s besøg i Burma. Det er bemærkelsesværdigt, at det var den kinesiske ambassadør i Burma, som tog imod FNudsending Gambari under det første besøg i Burma og kinesiske diplomater, der ledsagede Gambari rundt. Dette antyder, at Kina spillede en afgørende rolle for at formidle Gambari’s besøg og særligt Gambari’s overraskende møde med Aung San Suu Kyi. Kina har således gradvist indtaget en central og aktiv rolle i forhold til at sikre dialog mellem FN og de burmesiske generaler og mellem den burmesiske opposition og de burmesiske generaler. At Kina på denne måde bevæger sig hen imod at indtage en form for mæglerrolle i en anden stats interne konflikt og mellem en stat og det internationale samfund i skikkelse af FN er et opsigtvækkende skridt. Seneste har den kinesiske viceudenrigsminister Wang Yi aflagt besøg i Burma og meget bemærkelsesværdigt opfordret de burmesiske generaler til at søge dialog med oppositionen og gennemføre økonomiske og politiske reformer. I en kinesisk diplomatisk kontekst er dette yderst usædvanligt - at Kina på denne vis åbent kommenterer andre staters, særlig nabo-staters, indenrigspolitiske forhold. Kina har stærke – økonomiske, politiske og strategiske - interesser i stabilitet i Burma, og anser økonomisk udvikling samt politisk forsoning og dialog som en forudsætning for stabilitet på sigt. Kina satser ikke længere entydigt på de burmesiske generaler, men har de senere år udbygget relationerne til den burmesiske opposition. Dette er også for at sikre Kinas position og interesser i Burma den dag, hvor generalerne må overgive magten. Kina arbejder således – i samarbejde med ASEAN, hvor Burma er medlem – på at sikre politisk forsoning og dialog i Burma samt økonomisk udvikling, så burmeserne også kan få gavn af den økonomiske aler, men udviklingen stemmer imidlertid også overens med den overordnede igangværende proces i Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Det er således muligt at identificere en række lighedspunkter mellem udviklingen i Kinas politik i forhold til krisen i Burma og udviklingen i Kinas politik i forhold til Nordkorea og Sudan/ Darfur. Kinas udgangspunkt er at stå fast på de traditionelle principper om ikke-intervention og suverænitet og at pointere

og politiske integration og udvikling, der præger Sydøstasien. Som antydet skal Kinas bestræbelser også ses i lyset af Kinas voksende interesser i at fremstå som en ansvarlig og konstruktiv stormagt og sikre et pragmatisk forhold til de øvrige stormagter, særligt USA - så længe krisen i Burma fortsætter, vil fokus være på Kinas rolle i Burma.

Udviklingen i Kinas politik i forhold til krisen i Burma skal ses i sammenhæng med det voksende internationale fokus på krisen i Burma og på Kinas relationer til de burmesiske generFN’s centrale rolle (og Kinas begrænsede indflydelse) samt at økonomisk udvikling, snarere end sanktioner, isolation og militær intervention, er nødvendig for at sikre varige løsninger. Bag scenen indtager Kina imidlertid en aktiv rolle i forhold til at sikre dialog mellem de involverede parter. Gradvist, som Kina opbygger selvsikkerhed, så ses også en ændring i Kinas officielle position i forhold til den pågældende konflikt, hvor Kina anerkender, at Kina kan og vil spille en central og konstruktiv rolle i forhold til at sikre en fredelig udvikling. Som antydet,

er Kinas modstand mod sanktioner, isolation og direkte militær intervention blandt lighedspunkterne. Kinas bestræbelser sigter mod at forebygge, at konflikterne skal udvikle sig til et punkt, hvor den internationale opbakning til sådanne tiltag er så massiv, at Kina får svært ved ikke at tilslutte sig.

Denne’’eksperimenterende’ tilgang, som kendetegner udviklingen i Kinas rolle og politik i forhold til internationale konflikter, afspejler Kinas ændrede rolle og position i det internationale system, og det faktum, at kinesisk indenrigspolitik og udenrigs- og sikkerhedspolitik i stigende grad er vævet sammen. Kina ses i stigende grad som en stormagt, og der er en højere grad af international opmærksomhed på Kina med flere krav og forventninger til Kinas rolle og politik. Hos de kinesiske ledere i Beijing er der en stigende erkendelse af, at Kina ikke kun skal sikre egne snævre nationale interesser, men også må tage hensyn til den regionale og globale stabilitet og udvikling, og at Kina må tage et ansvar. Dette er afgørende for at sikre pragmatiske relationer til de øvrige stormagter, særligt USA, men regional og global stabilitet er ligeledes en afgørende forudsætning for at fastholde en fortsat høj økonomisk vækst og dermed den indenrigspolitiske stabilitet. Ydermere er Kinas geografiske interessesfære og rækkevidde kraftigt ekspanderet i takt med den økonomiske reformproces og nyere hensyn såsom sikring af adgang til energi- og naturressourcer, nye eksportmarkeder, investeringer En mere pragmatisk og proaktiv kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er således under udvikling. De traditionelle principper om ikke-intervention og suverænitet vejer fortsat tungt, men der er tegn på, at fortolkningen og udøvelsen af disse er under forandring.

og teknologioverførsler spiller i stigende grad ind på Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik. Samtidig styrker spørgsmål som Taiwan, Tibet og Xinjiang Kinas fastholdelse af de traditionelle principper om ikke-intervention og suverænitet. Alle disse – til tider svært forenelige - interesser og hensyn spiller ind på de kinesiske lederes overvejelser om, hvordan Kina skal forholde sig til internationale konflikter. Der er i høj grad også tale om en læreproces – de kinesiske ledere er ved at lære, hvordan de bedst kan agere i et internationalt system, hvor Kina indtager en helt anden rolle end tidligere. Det er således nyt, at Kina forventes at tage ansvar og en ledende rolle i løsning af internationale konflikter, og det stemmer ikke overens med Deng Xiaopeng’s centrale guidelines for Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik - ’hold lav profil’ og ’tag aldrig ledelsen’. De kinesiske ledere mangler erfaringen, hvilket også er med til at forklare den ’eksperimenterende’ tilgang - dette er egentlig en typisk kinesisk tilgang, som også har karakteriseret den økonomiske reformproces i Kina. De kinesiske ledere prøver sig forsigtigt frem og søger at finde en måde, hvorpå de bedst kan håndtere og tilgodese de mange interesser og hensyn. tiv kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er således under udvikling. De traditionelle principper om ikke-intervention og suverænitet vejer fortsat tungt, men der er tegn på, at fortolkningen og udøvelsen af disse er under forandring. Dette er en meget spændende udvikling eller proces at følge, men det har også gjort det endnu sværere at forudsige, hvordan Kina vil agere i forhold til forskellige internationale konflikter.