Udviklingen i Kinas politik i forhold til krisen i Burma Af Camilla T. N. Sørensen
Fakta Kina-Burma: · Deler grænse på 2187 km. · Anslået 1,5 mio. kinesiske immigranter i Burma, som især spiller en vigtig rolle i den voksende turistindustri – hoteller, restauranter mv. - i Burma. · Stærke økonomiske relationer. Kina importerer særligt gas og naturressourcer samt tømmer fra Burma, mens Burma særligt importerer billige forbrugsvarer og våben. Stigning i kinesiske virksomheder i Burma. · Kina har investeret massivt i opbygningen af Burmas infrastruktur, og Kina også har igangsat konstruktionen af flere rørledninger til transport af olie og gas til Kina, hvorved den kinesiske afhængighed af fri transport gennem det sårbare Malacca Stræde mindskes. Kina er tilsyneladende ved at opbygge egne havneanlæg i Burma, så Kina sikres direkte adgang til det Indiske Ocean.
D
e burmesiske generalers voldelige håndtering af de demonstrerende munke i september i år fik hurtig verdens opmærksomhed. Fokus blev samtidig rettet mod Kina med krav om, at Kina som en af de vigtigste allierede for de burmesiske generaler tog et ansvar og lagde et massivt pres på det burmesiske regime for at sikre en fredelig løsning. Hermed stod Kina atter i den vanskellige situation, som i takt med Kinas voksende økonomiske, politiske og militære styrke ofte konfronterer de kinesiske ledere i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Snævre nationale interesser i at sikre adgang til energi- og naturressourcer og beskyttelse af de traditionelle principper om ikke-intervention og suverænitet står overfor voksende interesser i at fremstå som en ansvarlig og konstruktiv stormagt og sikre et pragmatisk forhold til de øvrige stormagter, særligt USA. Udviklingen i Kinas politik i forhold til krisen i
“
Hermed stod Kina atter i den vanskellige situation, som i takt med Kinas voksende økonomiske, politiske og militære styrke ofte konfronterer de kinesiske ledere i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Burma de seneste måneder illustrerer imidlertid også, hvorledes Kinas fortolkning og udøvelse af traditionelle principper om ikke-intervention og suverænitet er under forandring. Så hvordan har Kinas politik i forhold til krisen i Burma udviklet sig de seneste måneder og hvad siger det om udviklingen i Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik? I starten af krisen i Burma forsøgte Kina at holde sig til den traditionelle ”hands-off” politik og argumenterede for, at krisen i Burma var et indenrigspolitisk anliggende og ikke en trussel mod regional og global stabilitet, hvorfor hverken Kina eller det internationale samfund i skikkelse af FN kunne
eller skulle blande sig. Kina gav ligeledes udtryk for modstand mod alle bestræbelser på at indføre internationale sanktioner vendt mod de burmesiske generaler. Der er ingen tvivl om, at Kina allerede fra starten af krisen førte et travlt diplomati bag scenen for at undgå, at krisen skulle udvikle sig som i 1988, hvor de burmesiske generaler slog meget hårdt ned på demonstranter og flere tusinde blev dræbt. Som krisen i Burma forværredes og det internationale fokus på Kinas rolle og politik steg, skete der imidlertid en udvikling i den officielle kinesiske position. Kina begyndte således offentligt på diverse pressekonferencer og møder i FN at ’opfordre’ de burmesiske generaler til at vise ’tilbageholdenhed’, ’genoprette stabiliteten’ og sikre 19
