3 minute read
Gør dine elever til digitale Ninjaer
Alle de skoler, der ikke er med i det tre-årige forsøgsprojekt omkring faget Teknologiforståelse, har en anden spændende mulighed. Nemlig at deltage i en tre-timers workshop, der ruster dem til at undervise eleverne i dataforståelse og digitalt selvforsvar. Med workshoppen, som afholdes over hele landet følger lærermanual, øvelser og videoer. Det er LB Forsikring, der finansierer projektet
Af Af Pernille Tranberg, rådgiver i dataetik, dataforståelse.dk
Advertisement
Amalie Haibert og Mads Teglers har begge oplevet det. At ’nogle’ lytter med via deres telefoner på det, de taler om, og bagefter sender dem reklamer om det, de talte om. Mads, der er fotomodel, havde talt om hundemad, noget han aldrig ellers taler om, og Amalie om heste, som hun heller ikke dyrker, og begge havde fået reklamer for henholdsvis hundemad og rideudstyr. Selv om tech virksomhederne bag reklamerne og selv om eksperter som Frederik Kulager, der skriver om teknologi for Zetland, siger, at de ikke lytter med, tror Amalie og Mads ikke på dem. De synes det er creepy, og de har ikke tillid til tech giganterne. De har løjet så mange gange før, så hvorfor ikke nu, mener de. Videoen med de to skeptiske unge ligger på dataforståelse.dk og er blandt det materiale som IT-vejledere og skolelærere kan hente gratis, hvis de vil undervise i dataforståelse og digitalt selvforsvar. 8
Når vi benytter sociale medier, hjemmesider og apps afgiver vi alle data i større eller mindre grad. Det giver os mange muligheder, men det giver også adgang til vores privatliv og øger risikoen for manipulation og udnyttelse til kommercielle, politiske eller kriminelle formål. Derfor skal langt flere være bevidste om, hvordan deres data bruges på godt og på ondt. Og derfor har LB Forsikring finansieret projekt Dataforståelse, hvor undertegnede, som er rådgiver og ekspert i dataetik og digitalt selvforsvar Pernille Tranberg sammen med Center for Undervisningsmidler afholder 24 workshops landet over for lærere, så de er bedre rustet til at undervise børnene.
Dataforståelse handler om de måder, vi håndterer den voksende mængde data, vores samfund bygger på. Data trækker flere og flere tråde gennem vores hverdag, og det fordrer refleksion om, hvordan data indsamles, bruges, analyseres og gemmes. Samtidig kan privatliv og datakontrol også for mange børn – og voksne – virke fjern og ligegyldig. De har langt hen ad vejen accepteret, at prisen for at bruge internettet er, at man skal afgive private oplysninger. Derfor kommer digital myndiggørelse og dataetik fremover også til at handle om, hvordan man bedst muligt beskytter og kontrollerer sine data.
Formålet med projektet er at børn lærer at forstå, hvad data er, og – når det gælder persondata – hvordan data kan bruges på godt
og på ondt, til fordel og bagdel for dem selv og samfundet. Og hvordan de kan sikre sig, at persondata forbliver så privat som muligt og på et sikkert sted. De skal lære at være offentlige mennesker og se såvel de positive som negative sider af onlinelivet – herunder at kunne fremstille realistiske og afmålte kommunikationer om sig selv til relevante målgrupper og vurdere bagvedliggende agendaer og adfærdsstyrende mekanismer i online-tjenester.
På dataforståelse.dk kan man læse mere om projektet og tilmelde sig en af de mange timers workshop for vejledere, lærere og pædagoger i grundskolen. De tilhørende læringsressourcer, der efterfølgende kan bringes i spil, er målrettet arbejdet med elever fra 5. – 10. klasse.
Læringsressourcerne består først og fremmest af en gennemarbejdet lærervejledning. Den består primært af nyttig baggrundsviden og kritiske perspektiver på håndtering af data, og tanken er således at den skal fungere som inspiration og kunne danne baggrund for refleksionsoplæg i klassen. I vejledningen indgår også øvelser og vejledninger til, hvordan man kan beskytte sine data samt instruktionsvideoer og videoer med indlagte dilemmaer og diskussionsoplæg.
Derudover ligger der dias fra workshoppen og de kan bruges frit - ligesom videoer og øvelser.