4 minute read
Leder: På vej ud af et historisk år og på vej mod 2020
På vej ud af et historisk år og på vej mod 2020
Af John Klesner, Formand for Danmarks it- og medievejlederforening
Advertisement
På vej ud af 2019 må vi konstatere, at dette år på mange måder blev historisk i form af et ambitiøst forsøgsprojekt om teknologiforståelse, et nationalt digitalt topmøde, udfasning af SkoleIntra/implementering af Aula og en kortvarig dialogisk proces med henblik på at, udvikle en ny strategi for digitalisering af undervisningsområdet.
Alle fire initiativer er i varierende grad rigtig gode afsæt for at klæde eleverne på til morgendagens samfund, og her ved årets udgang vil det være naturligt, at lave en lille status på disse projekter og samtidig kigge lidt ind i 2020 med henblik på at spå lidt om perspektiverne for kommende år.
2019 blev året, hvor regeringen afholdt sit første digitale topmøde. Udgangspunktet var forskellige nationale indsatse. For undervisningsområdet var topmødet en anledning til at se sammenhængen i de aktuelle tiltag som: Sammenhænge mellem naturfagsstrategi, har eksempelvis foranlediget et samarbejde med fysik- og kemilærerforeningen. Det forsøges udvidet til alle naturfagsforeningerne, så vi kan bidrage til samarbejde og sammenhæng i eksempelvis den nederste felt (teknologiforståelse) af nationale indsatser.
For valgfaget teknologiforståelse vil forsøget blive afsluttet ved udgangen af dette skoleår. Det startede ud med 14 forsøgsskoler og er nu snævret ind til 7. Der er dermed tale om en halvering. Denne kendsgerning giver jo i sig selv anledning til lidt bekymrende overvejelser, og mon ikke vi også vil se lidt
frafald i det større projekt om obligatorisk undervisning? Jeg vurderer, at levedygtigheden på skolerne er meget afhængig af tilstedeværende lærerressourcer. De er ofte knyttet til first movers, som har det med at bevæge sig rundt efter gode opgaver, og dermed ofte forlader de opgaverne, som de søsætter. Det vil også få indflydelse på teknologiforsøgsprojektet, og det kan medføre både fordele og ulemper. Med skalering af teknologiforståelse som obligatorisk forløb skal mange andre end first movers om bord. Fordelen er, at projektet dermed SKAL tilrettes til almindelige lærere, mens projektet på den anden side er så omfangsrigt og teknologifagligt funderet, at projektet bærer eller brister med first movernes indsats. Det er i sig selv et godt sundhedstegn, at det favner så bredt, men det kræver også sin mand, at undervise i et nyt fag uden traditionelt faglige forudsætninger fra en linjefagsundervisning. På overfladen ser det lige nu rigtig fint ud. Vi kan iagttage engagerede elever og undervisere. Men manglende kompetencer for et bredt udsnit af en skoles personale gør det svært at arbejde med ambitionerne i læseplan over en længere årrække, hvor tiltag ikke bare skal afprøves, men også forankres. Jeg fornemmer, at skalering rummer en betydelig risiko for afmatning for kommende skoleår. Aula er på mange måder kommet godt i gang. Specielt i et forældreperspektiv er der stor tilfredshed, og rigtig mange er blevet onboardet i løbet af de første uger. Mange fejl vil uden tvivl blive løst i løbet af det kommende år. Men tilbage står en del optioner i form af bl.a. SMS, Infotavle, kalendersynkronisering det vil i første omgang skabe frustrationer. Det vil være nødvendigt, at ibrugtage andre ressourcer for at kunne løse skolerne opgaver. Det vil give workarrounds omkring Aula. På sigt kan det blive unødvendigt uoverskueligt, at løse opgaver i sammenhæng. Det er derfor et stor nytårsønske, at bruttolisten af optioner hurtigt prioriteres og kommunikeres ud i et forventeligt udviklingsscope. 5
Det er aktuelt lidt uklart, hvad der sker med undervisningsministeriets oplæg om Digitalisering med omtanke og udsyn. Hensigten var at bruge publikation som oplæg til en dialogisk proces med henblik udformning af ny tilgang til digitalisering af folkeskolen. Publikationen var inddelt i 4 temaer:
• Første hovedtema, Teknologi i undervisningen, handler om brugen af teknologi og digitale læremidler i undervisningssituationen.
• Andet hovedtema, Teknologi som faglighed, handler om både teknologiforståelse/informatik og mere bredt om undervisningen af eleverne i teknologikundskaber samt anvendelsen, udviklingen og tilgangen til teknologi.
• Tredje hovedtema, Teknologi og det gode børne- og ungeliv, ser nærmere på bekymringerne i forhold til de mulige påvirkninger af det mentale, fysiske og sociale helbred, der kan være ved brug af teknologi.
• Fjerde hovedtema, Teknologi på skolen, handler om adgangen til teknologi og digitale værktøjer på skolen – for eksempel wi-fi, devices og infrastruktur. Jeg håber, at den nye minister vil fastholde denne optik, som vil kunne være en god støtte til at holde fokus på forskellige strategiske perspektiver i kommunal eller skolemæssig kontekst. Eksempelvis kan denne tilgang bidrage til, at holde fast i at Aula projektet har været et initiativ til ny infrastruktur i kommunen i form af et nyt kommunikationssystem. Men dermed er der på ingen måde sat et flueben ved elevernes brug af generelle læringsressourcer og teknologiforståelse. Opmærksomhed og ressourcer til denne del skal også tilgodeses.
Med denne status og perspektivering vi jeg ønske jer alle en god jul og god nytår. Håber at se mange af jer på Gl. Avernæs eller måske på Kulturmødet på Mors, hvor vi har valgt at deltage.
