4 minute read

Fra TEKNOLOGI-forståelse til teknologi-FORSTÅELSE

Fra TEKNOLOGI-forståelse

Vejen fra teknologisk analfabet til begejstret Teknologiforståelseslærer er gået gennem afprøvning på egen lærer-krop, samt en høj grad af spændende og almen brugbar didaktik i faget.

Advertisement

Af Anne Ørskov, lærer og ressourceperson i forsøgsfaget Teknologiforståelse på Østervangskolen i Hadsten

For mindre end et år siden blev Østervangskolen i Hadsten udvalgt til at deltage i forsøgsfaget Teknologiforståelse i indskolingen, hvor vi nu har det som et selvstændigt fag. Jeg havde på daværende tidspunkt kun taget nogle meget spæde skridt ind i arbejdet med kodning og digitale artefakter og vores skole arbejdede generelt meget lidt med teknologier. Jeg tror faktisk, at vi blev valgt, fordi vi kendte så lidt til dette område. Et godt afsæt Men heldigvis var kollegerne og jeg til ”Fagligt kick-off” for Teknologiforståelsesfaget i Odense og mødte inspirerende fagudviklere, der lod os afprøve dele af de forløb, de havde udviklet til eleverne. Og pludselig kunne vi på vores egen krop mærke det, som vi senere skulle komme til at ”udsætte vores elever for”. Vi blev både begejstrede og engagerede, da vi arbejdede med diverse robotter. Da vores faglige forudsætninger for at arbejde med minirobotter var minimale, gik vi undersøgende og eksperimenterende til arbejdet, med megen morskab og grin til følge. Men vi blev også frustrerede, da vi oplevede, at de løsninger, vi havde fundet, skulle laves om og tilrettes 12

til teknologi-FORSTÅELSE

-vi mente jo, at vi var færdige efter første forsøg! Vi var (ligesom vores elever) ikke vant til at blive udfordret på, at vores første løsning ikke var god nok, men skulle bruges som et udgangspunkt for forbedringer.

Disse oplevelser på det ”Faglige Kick-off” var et virkeligt godt afsæt for at kende mere til Teknologiforståelsesfaget.

Didaktikken i Teknologiforståelse Da kom vi hjem fra Odense, havde vi det gennemarbejdede undervisningsforløb ”Robotterne kommer- eller er de her allerede?” til det første halve års undervisning, som vi kunne tage direkte i brug med vores elever. Dette frigav energi til, at vi kunne koncentrere os om didaktikkerne i Teknologiforståelse, og her blev vi bl.a. meget optaget af læringszonerne fra Future Classroom Lab, hvor eleverne skifter mellem at undersøge, udvikle, præsentere, give og modtage feedback samt at producere. Nogle dele af arbejdsmetoderne fra faget var vi nervøse for, om indskolingselever kunne forstå og bruge, men vi er blevet positivt overraskede.

Specielt feedback-delen har vi taget til os med vores indskolingselever, hvor vi kan mærke, at eleverne bliver bedre og bedre til at følge forsøgsfagets ”opskrift” for feedback, hvor man først giver ros, så stiller man et spørgsmål, og til sidst giver man et godt råd. Denne måde at gå til feedback har gjort det lettere for eleverne at modtage hjælp fra kammeraterne.

Ligeledes har open source-tanken (eller som vi kalder det i indskolingen ”lån en ide”) været nemmere end forventet at få eleverne til at tage til sig. Tidligere har eleverne haft den uvane, f.eks. at brokke sig over at ”Peter bygger det samme som mig”. Men eftersom vi i Teknologiforståelse har øvet eleverne i at præsentere/pitche deres ideer og derefter hylde, når kammerater bruger andres ideer i

eget arbejde, så er det blevet lettere for børnene at dele deres ideer med hinanden.

Et tredje element fra Teknologiforståelse, som vi og eleverne har taget til os, er den iterative arbejdsproces. Her øver vi eleverne i, at de ikke har den perfekte løsning i første forsøg, men efter brug af feedback og ”lån en ide” kan de lave bedre løsninger.

Fra TEKNOLOGI-forståelse til teknologi-FORSTÅELSE De teknologier og digitale artefakter, som eleverne kommer til at arbejde med i f.eks. de forløb, der er lavet til forsøgsfaget, er jo ikke teknologier, de på noget tidspunkt kommer til at møde i den virkelige verden, når de om mange år kommer ud af skolen. Derfor er en af de vigtige pointer, som vi har taget til os, at Teknologiforståelse ikke så meget handler om at forstå teknologierne, men mere om at forstå arbejdsmåderne med teknologierne.

Læring fra Teknologiforståelse til andre fag. Vi har med stor succes taget bl.a. de 3 ovennævnte elementer med os ind i andre skolefag, ja endda med som en læring for livet. Feedback-delen bruger vi i stort set alle fag, hvor eleverne nu er blevet bedre til at hjælpe hinanden, før de skal have hjælp af læreren. (Okay - træerne vokser ikke ind i himlen, men vi kan se en forbedring i den rigtige retning.) ”Lån en ide”-tanken slår bl.a. rod i fag som billedkunst, hvor det nu ikke længere er tilladt at sige, at en kammerat ikke må efterligne en andens tegning. Den iterative arbejdsproces afprøves i det små som procesorienteret skrivning i dansk, men også i mange andre fag, hvor eleverne øves i at gå tilbage og selv se, om de kan forbedre deres produkt - evt. med hjælp fra en kammerat.

Flere af disse kompetencer hører jo ikke blot til i Teknologiforståelse eller andre skolefag, men er gode evner at have generelt i livet. Så TÆNK: at vi i arbejdet med Teknologiforståelse (som i mine ører tidligere lød koldt og ikke særligt menneskeligt), giver livsduelighed til eleverne både i og uden for skolen.

- Det er da en fornøjelse at være en del af!

I forbindelse med projektet blev lærere og elever interviewet af Anes Zizak og Mikkel Nygaard. Følg linket og hør mere i podcasten ”Teknologiforståelse – Det nye fag på skemaet” på Folkeskolen.dk

http://kortlink.dk/23vux

This article is from: