Krydspres og paradokser i forsøgsordning teknologiforståelse

Deltagelse i UVM’s forsøgsordning teknologiforståelse sætter lærere i et krydspres mellem dannelse og prøvebekendtgørelser.

Af pædagogisk leder Hanne Høj og lærer Maj Warrer Spallou på vegne af deltagerne i forsøgsordningen, Funder-Kragelund Skole

Funder-Kragelund Skole i Silkeborg kommune deltager i forsøgsordningen teknologiforståelse integreret i udskolingsfagene dansk, matematik, fysik/kemi og samfundsfag.

Undervisningsministeriets forsøgsordning finder sin begrundelse i Folkeskolelovens formålsparagraf §1 stk. 3 og argumenterer for teknologiforståelse som faglighed med, at den ”skal ruste eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et digitaliseret samfund, hvor teknologi spiller en stadigt større rolle”. (se Teknologiforståelse i folkeskolen - https://tekforsøget.dk/)

Teknologiforståelse som faglighed er altså en nødvendig del af dannelsen i et digitaliseret samfund. IT og teknologi er dermed ikke et mål i sig selv, men børn og unge skal have forståelse for samt kunne anvende teknologier for at kunne forholde sig kritisk til dem. Derfor er teknologiforståelsen en vigtig faglighed for at styrke elevernes almene dannelsesproces.

Et logistisk paradoks Igennem forsøgsordningen har vi fået udstukket færdiglavede prototypeforløb til at bruge direkte i undervisningen. Der har været en løbende konsultation og vidensudveksling med både fagkonsulenter og konsulenter fra konsortiet. Vi, som fagpersoner, har også været inddraget i feedback og evaluering omkring forløbene.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at lærerne på Funder-Kragelund Skole mener, at teknologiforståelse har sin berettigelse og giver mening i en almendannende undervisningskontekst, hvilket har gjort det interessant at deltage i forsøget.

Forsøget er stadig nyt og der opleves forskelligartede udfordringer. Herunder blandt andet udfordringer af logistisk karakter. Den ene udfordring består i, at forsøget udstikker de specifikke undervisningsforløb med lektionstal samt en given tidsramme, hvor forløbet skal afholdes indenfor. Disse forløb

31 er vi forpligtet på at gennemføre. Efterårets fagspecifikke forløb blev udstukket i august, mens vi stadig afventer forårets to forløb - et fagspecifikt samt et tværfagligt. Dog ligger der en forventning om, at vores årsplan i alle fag ligger klar inden skoleårets begyndelse. Forsøget kræver derigennem at årsplanerne nu laves med tre ikke-definerede forløb, de er ikke fastsat med tidsforbrug og har kun en kort beskrivelse, hvilket er en logistisk udfordring i årsplanlægningen. Krydspres mellem afgangseksamen, Fælles Mål og teknologiforståelse Teknologiforståelsens essens har sin berettigelse i vigtigheden af, at vores unge lærer de bagvedliggende mekanismer bag teknologierne. Igennem teknologiforståelse lærer de i en faglig kontekst bl.a. om kodning, nudging, om at forholde sig kritisk til likes, om at tænke sig om, inden man deltager i en shitstorm og meget andet. Teknologiforståelsen bringer en ny faglighed i spil ind i fagene. En faglighed, der valideres igennem de nyformulerede færdigheds- og vidensområder og -mål, hvilke fungerer som et stort appendiks til de allerede formulerede mål for faget. Der opleves et krydspres i, at eleverne præsenteres for en ny faglighed med nye fagbegreber, som et delelement, der endnu ikke har fundet sin integrerede plads i de fire forskellige fag, men mere opleves som et separat fag. Der hvor udskolingslærerne også oplever et krydspres er i forhold til den eksamen, der ligger i enden af folkeskolen, hvor de samme unge vurderes klar eller ikke-klar til deres fremtidsdrømme. Som lærer er man forpligtet på at gøre eleverne så fagligt dygtige som muligt og leve op til fælles mål og den eksamensform, som er defineret af Undervisningsministeriet. Til trods for den markante andel af lektioner, der anvendes til teknologiforståelse, eksisterer der endnu ikke en tydelig sammenhæng mellem teknologiforståelsen og de krav, der ligger i Prøvebekendtgørelsen. Her er danskfaget igen særligt udfordret. Mulig løsning Alle opstartsfaser har udfordringer og dermed oftest også løsninger. En mulig løsning på nogle af de oplistede udfordringer kunne være at fjerne teknologiforståelse som appendiks i Fælles mål for faget og i stedet skrive det ind i de allerede eksisterende færdigheds- og vidensområder og -mål. Endvidere foreslås det, at undervisningsforløbene i teknologiforståelse målsættes efter en faglighed, der har en sammenhæng med prøvebekendtgørelsen eller omvendt, at prøvebekendtgørelsen tilpasses den nye faglighed i faget. Ved at skabe større sammenhæng mellem mål og krav i fagene vil paradokset opløses og dermed også lærernes krydspres.