Høj teknologiforståelse blandt danske skoleelever

Af Jeppe Bundsgaard, Sofie Bindslev, Elisa Nadire Caeli (Nationalt Center for Skoleforskning, DPU, AU), Morten Pettersson, UCL & Anna Rusmann, AAU.

Sammenlignet med andre lande har danske 8.-klasseelever en høj grad af teknologiforståelse, og deres lærere er dem der anvender it allermest i undervisningen. Det viser resultaterne af en ny, international undersøgelse af elevers computer- og informationskompetencer samt datalogiske tænkning.

Den internationale undersøgelse ICILS 2018, International Computer and Information Literacy Study, er netop blevet offentliggjort. ICILS kortlægger 8.-klasseelevers kompetencer til datalogisk tænkning samt deres computer- og informationskompetencer i 12 lande.

Vi har i omtalen af undersøgelsen valgt at samle de to kompetenceområder under én fælles titel, nemlig teknologiforståelse. Det er der mindst to grunde til. For det første er ordet teknologiforståelse gennem forskning fx på DPU og i forsøgsvalgfaget og siden forsøgsfaget i teknologiforståelse blevet de facto-betegnelsen på dansk for kompetencer som vedrører både produktive, receptive og kritisk reflekterende kompetencer om digitale teknologier. For det andet finder vi begrebet teknologiforståelse velvalgt til samlet at beskrive hvordan elever er i stand til at anvende teknologier både i forhold til at håndtere information og skabe (med) digitale teknologier: De forstår teknologier både gennem praktisk brug, kritisk refleksion og konkret udvikling. Når det er sagt, skal det understreges at ingen test eller undersøgelse kan afdække alle aspekter af en så kompleks og omfattende faglighed som teknologiforståelse, og det gælder således også ICILSundersøgelsen. (se fig. 1)

Computer- og informationskompetencer Når det drejer sig om at kunne bruge computerteknologier til at håndtere information og udveksle oplysninger, er danske elevers gennemsnitlige niveau signifikant bedre end niveauet blandt de andre deltagende landes elever. Der er også forholdsvis små forskelle i de danske elevers resultater, og elever, der kommer fra en svag social baggrund, klarer sig også relativt bedre i Danmark end i andre lande selv om der også i Danmark kan ses store sociale forskelle i resultaterne. Danske elever er desuden bedre i dag end for fem år siden. Alle elever er selvsagt ikke lige dygtige, men udviklingen går generelt i den rigtige retning på alle niveauer. I dag er 40 procent af eleverne på de to højeste niveauer ud af fire i undersøgelsen af deres computerog informationskompetencer.

Den faglige udfordring er derfor fortsat at få løftet de resterende elever. Store andele (omkring 60 procent) forholder de sig ikke tilstrækkeligt kritisk til forudsætninger og interesser hos producenter af indhold på nettet. Det kan betyde, at de ikke er i stand til at gennemskue forholdsvis åbenlyse forsøg på at narre dem eller i tilstrækkelig grad formår at tilrettelægge information til en given målgruppe.

Det er afgørende for disse elever, at de udvikler deres kompetencer, hvis de skal kunne fungere godt i et stadig mere digitaliseret samfund, og det bør der fokuseres mere på i skolens undervisning.

Kompetencer til datalogisk tænkning Ser man på elevernes resultater inden for datalogisk tænkning, der måles for første gang, så er de danske elever sammen med Sydkoreas i gennemsnit de bedste blandt de deltagende landes elever. Der er dog den væsentlige forskel at hvor der er store interne forskelle mellem toppen og bunden af de sydkoreanske elever, så ligger de fleste danske elever i den midterste del.

Elevernes datalogiske tænkning handler ikke kun om at kunne programmere eller kode, men om at kunne forstå hvordan datalogiske systemer fungerer og kunne løse problemer ude i den virkelige verden. Undersøgelsen ser på elevernes evne til at planlægge og gennemføre automatiserede systemer, og til at kunne fortolke de output som et system giver. kan ikke med sikkerhed sige at der er sammenhæng mellem hyppig anvendelse og elevernes kompetencer, men det underbygger en antagelse om, at når man bruger it på den måde man gør i danske skoler, så får det positiv betydning for elevernes resultat. (fig 2 og fig 3))

Køn og computerkundskaber Både pigerne og drengene ligger højt i ICILS-undersøgelsen. Pigers gennemsnit er en anelse højere for computer- og informationskompetencer, mens gennemsnittet er det samme for drenge og piger i forhold til datalogisk tænkning.

Men ikke desto mindre er der bemærkelsesværdige forskelle når det drejer sig om tiltroen til egne it-kompetencer og forestillinger om en fremtid med it blandt eleverne.

18 Helt konkret består testen fx i at eleverne skal programmere en drone til at bevæge sig ad en bestemt rute og vande og gøde jorden, og de skal identificere fejlene i en simpel, visuel algoritme. Danske elever har, ligesom de andre deltagende lande, ikke obligatorisk undervisning i fag der kræver fokus på datalogisk tænkning, så det er bemærkelsesværdigt at de gennemsnitligt er så dygtige. Det er ikke sådan at man kan sætte dem til at programmere systemer ude i den virkelige verden, men de kan se mønstre i de ting der skal foregå, og tage højde for dem i deres opgaveløsning. Brug af it i undervisningen Danmark er desuden uden sammenligning det land i undersøgelsen, der anvender it mest i undervisningen. 70 procent af lærerne benytter it i undervisningen hver dag. Det er en hverdagspraksis langt de fleste steder i dag for både elever og lærere, og der er sket en kæmpe stigning fra 2013 til 2018. Vi Piger og drenge har lige så stor tiltro til egne evner i forhold til basale aktiviteter med en computer. Men når det kommer til deres tiltro til deres kompetencer inden for de tekniske aktiviteter, så ligger pigerne ikke alene langt under de danske drenge, men væsentligt under alle andre på tværs af de deltagende lande. Tilsvarende kan kun små andele af pigerne se en fremtid med it idet 44 procent af drengene men blot 15 procent af pigerne forventer at finde en uddannelse eller et arbejde med avanceret it. Undersøgelsen viser da også at der er dobbelt så mange drenge som piger der dagligt eller ugentligt skriver computerprogrammer og apps eller opbygger og redigerer hjemmesider. Det er dog forholdsvis små andele af drengene som udfører disse aktiviteter. Denne forskel i erfaringer med brug af it til tekniske aktiviteter er givetvis en del af

19 forklaringen på hvorfor danske piger har den laveste tiltro til at de selv har en fremtid med at arbejde inden for it. Det kan vi også se i den skæve kønsfordeling når de unge søger ind på it-uddannelserne. Piger har evnerne, men de mangler interessen og tiltroen til egne evner, og der er ikke nær så mange af dem der i skolen eller fritiden interesserer sig for de mere tekniske aktiviteter. At få ændret det er en væsentlig udfordring som vi står over for som samfund. Det er vigtigt ikke at tro at opgaven er skolens eller pigernes. Det er en fælles fordom om hvad piger og drenge kan og interesserer sig for, som vi får givet videre til de unge mennesker. Den fordom skal vi have gjort noget ved. Læs mere om den danske ICILSundersøgelse: http://projekter.au.dk/icils/ Bogen med analyserne er udgivet af Aarhus Universitetsforlag og den kan læses her: icils2018.au.dk.