2 minute read
Det perfekte uperfekte
Da lort og nysgerrighed satte Randers på Danmarkskortet
Af Rikke Falkenberg Kofoed, bestyrelsesmedlem Danmarks IT- og Medievejlederforening
Advertisement
To medarbejdere hos Randers Regnskov skulle ikke bruge meget mere end et døgn på at omstille sig til den nye corona-virkelighed. Et hasteindkaldt møde, der primært havde til formål at skabe en nødplan for pasning af stedets dyr blev hacket - og så var biologiundervisningen til alle landets børn en realitet.
Hos Randers Regnskov arbejder Asser Øllgaard og Brian Rasmussen. Her har de i årevis sammen formidlet biologi for børn i alle aldre. Men en hurtig beslutning truffet i weekenden efter pressemødet d. 11. marts skulle vise sig at give de energiske formidlere ekstra travlt og give dem både fine udnævnelser og invitationer til de bonede gulve.
Asser Øllgaard kiggede forbi mit kontor via en knivskarp online forbindelse til en snak om undervisning, nysgerrighed og det at kaste sig ud i nye eventyr. Fordi det bare giver mening.
Den nyskænkede kaffe på mit bord blev glemt og kold. Som de mange tusinde børn, der bag skærmen fulgte biologiundervisningen gennem hele corona-lukningen, blev jeg begejstret over den energi og det engagement, der mødte mig.
En telefon blev sat på stativ
“Vi er live, vi er live… Der er ingen, der kigger med...”, sådan startede den første corona-udsendelse. Brian havde sin telefon i hånden. Han er makkerparrets kameramand. Men det skulle hurtigt vise sig, at der var var en hel del børn og deres forældre, der havde hørt om Regnskovens planer om at lave online biologiundervisning. Om det rent faktisk var Assers sandboa der lokkede børnene frem, det må stå hen i det uvisse. Men hurtigt blev 200 til 1000, der igen blev til 2000. Det stoppede ikke der. 18.000 Facebookprofiler var klar til den første corona undervisningslektion fra Randers Regnskov. Asser, der er biolog og til dagligt har ansvaret for Regnskovens formidling og Brian, der til dagligt har ansvaret for dyrepasserne, var tydeligt overvælde over besøgstallet, da de kom i gang med dagens program. Det skulle handle om øjne.
Da kameraet på Brians mobiltelefon slukkede for optagelsen den mandag, var der allerede gjort flere gode erfaringer. Med god sparring fra forældrene ude i stuerne kom der styr på en gyro-stabilisator til mobiltelefonen. Brian kunne erfare, at de små rystelser hans rolige hånd trods alt skabte, gjorde forældrene søsyge foran de store tv-skærme ude i stuerne. Også lyden fik lidt hjælp med på vejen. Men formen blev der ikke pillet ved. Det autentiske det og det håndholdte format blev bevaret.
Ærlighed og det uperfekte
Selvom foråret for længst er blevet til efterår er det tydeligt at Asser Øllgaard stadig er overrasket over den succes, deres undervisning blev. Der var dog ingen tvivl i stemmen, da jeg spurgte, hvad der lå til grund for denne succes. “Det uperfekte, det spontane og det, at det hele ikke var poleret og gennemtænkt”, lød svaret. “Vi taler med børnene, ikke til børnene. De kan mærke, at vi er på glatis sammen med dem. For denne situation er ny for os alle”. Asser var helt overbevist om, at skulle det hele have været planlagt, så ville de aldrig være kommet ud over stepperne.
Makkerparret Brian og Asser er helt enige om at deres liveudsendelser er ganske befriende. De to nyder at kunne lave fejl og være uperfekte sammen. Det kan børnene spejle sig i og lære af, fortæller den erfarne formidler med et smil. “Vores live-udsendelser blev lavet i en tid hvor alle vores sanser var skærpede. Vi oplevede ligesom det hele mere