Perspektiver på begrebet online undervisning

Perspektiver på

begrebet online undervisning

Af Hanne Voldborg Andersen, Ph.D og Master Ikt og Læring

I foråret 2020 kastede vi os ud i en bølge af forsøg på at skabe undervisning på distance, og der blev streamet, facetimet, skypet og undervist via Teams, Zoom og Hangout. Som mor fik jeg mulighed for at opleve dette ‘eksperiment’ på nærmeste hold gennem min datters online undervisning i mere end 3 måneder af 1g. Nysgerrige dialoger med børn og unge i omgangskredsen udvidede mit perspektiv. Jeg var positivt overrasket og oplevede en gruppe lærere, der på ingen tid formåede at omstille deres undervisning og gjorde et stort arbejde for at skabe fornuftige rammer for elevernes faglige udvikling og sociale trivsel. Nogle mere parate til opgaven end andre - og nogle - ifølge elevernes vurdering - med mere succes end andre. Denne artikel inviterer til refleksion over vores fælles erfaringer og fremtidige handlemuligheder i forhold til online undervisning.

Forskellige udsagn om undervisningen under nedlukningen i marts 2020 Lærer indskolingen Elev 9. klasse Elev 1G Elev 3G

Mine elever har ikke computer eller tablet, så jeg skriver til forældrene, hvad eleverne kan arbejde med i deres bøger. Jeg har lavet små videohilsner til eleverne. Dem deler jeg via forældrenes Facebook-gruppe. Vi får et skema hver mandag. Der kan vi se, hvad vi skal arbejde med i ugen. Vi er ikke i kontakt med lærerne, og skal selv strukturere tid og opgaver. Jeg synes det er som om, jeg har fået et tons lektier for. Det er svært at overskue Vi har vores normale skema og lærerne møder os til hver lektion i Teams. Vi har timer hver dag fra 8.15-15.30 - med pauser og det hele. Jeg synes det er godt, at vi følger skemaet, men det er helt vildt hårdt at arbejde online 35 timer om ugen med lektier og afleveringer oveni. Jeg sover hver eftermiddag, for jeg er fuldstændig færdig. Jeg har kun nogle få fællestimer online. De fleste timer får vi bare noget, vi skal læse med opgaver til. Det er ret fedt, for så kan jeg arbejde i mit eget tempo og få det overstået i en fart. Det giver meget bedre tid til at dyrke min sport.

Nogle kaldte det nødundervisning - sikkert fordi, de gjorde det af nød i den særlige situation, der var opstået i nedlukningen af landet. Andre kaldte det fjernundervisning - fordi den fysiske tilstedeværelse manglede. Endnu andre kastede sig ud i online eller virtuel undervisning, fordi de nu forsøgte at nå eleverne gennem online medier. Men er det mon det samme, vi taler om? Der var også dem, der gik læringsvejen og anvendte begreber som hybrid, blended og computermedieret læring - eller e-læring.

Det er jeg ganske varsom med - eftersom det i min optik nok mere er undervisningen, vi har ændret på og ikke læringen. Mens læring kan beskrives som ændringer i refleksions- og handlekompetencer på baggrund af selvorganiseret forarbejdning af ydre stimuli og indre impulser, kan undervisningen beskrives som en metodisk ordnet formidling af et undervisningsindhold til den lærende i pædagogisk tilrettelagte omgivelser.

Selv om de digitale medier rummer særlige potentialer for at fremme refleksion og handling, så er der ikke nogen garanti for at læring opstår i den undervisning, der pludselig bliver medieret, fjern og digital. Men underviserne er nødt til at skabe en ny form for metodisk ordnet formidling af undervisningsindhold i nye pædagogisk tilrettelagte - digitale - omgivelser.

Digitale undervisningsmiljøer tilbyder mange arenaer for deling af indhold, skabende processer, samarbejde og dialog. Eleverne kan være synkront deltagende eller arbejde asynkront med det faglige indhold, og undervisningen kan være et mix af disse deltagelsesformer medieret i tekst, lyd billede. Variationen var stor - og det var kvaliteten af undervisningen også.

Nogle underviserne kastede sig i foråret ind i kampen og fik udviklet en helt ny undervisningspraksis. Andre var mere tøvende for at gå online, og så udfordringer i forhold til elevernes eller egne digitale kompetencer. Alle gjorde sig nye erfaringer - og kommunikerede med eleverne på forskellig vis. Her - tre måneder senere - vil det måske være relevant at skue tilbage og evaluere, hvornår

den online undervisning lykkedes særlig godt - og hvor der var plads til forbedring.

Når vi planlægger, gennemfører og evaluerer online undervisning vil forskellige systemer spille sammen, men hver for sig have en afgørende rolle: Den lærende, underviseren, teknologien, indholdet, støtten til den lærende og institutionen omkring den lærende.

• Hvad er den elevens udgangspunkt for at deltage? Hvad vil, kan og skal eleven?

• Hvad er underviserens udgangspunkt for at varetage undervisningen? Hvad kan og gør læreren?

• Hvad tilbyder teknologien til undervisningssituationen - og hvordan sættes teknologien bedst muligt i spil i forhold til formålet med undervisningen?

• Hvilket fagligt indhold skal der arbejdes med - og hvordan formidles dette bedst muligt til eleverne?

• Hvilken didaktisk og pædagogisk støtte tilbydes eleverne og hvilken rolle spiller klassen/holdet/skolen?

Disse spørgsmål er læreren vant til at stille i forhold til den almindelige klasseundervisning. Men i det online miljø kan svarene forekomme meget anderledes end vanligt.

Hvis undervisningen anskues som et undersøgelsesfællesskab, hvor lærer og elever sammen undersøger et fagområde, kan vi tale om tre forskellige tilstedeværelsesformer: tilstedeværelse af undervisning, tilstedeværelse af social interaktion og tilstedeværelse af kognitiv stimulering.

Med tilstedeværelse af undervisning menes “design, facilitation, and direction of cognitive and social processes for the purpose of realizing personally meaningful and educationally worthwhile learning outcomes” (Anderson, Rourke, Garrison, & Archer, 2001). Mere simpelt sagt - at der er planlagt et undervisningsforløb, som giver eleverne den nødvendige guidning og støtte.

Social tilstedeværelse rummer “the ability of participants to identify with the community (e.g., course of study), communicate purposefully in a trusting environment, and develop interpersonal relationships by way of projecting their individual personalities” (Garrison, 2009). Eleverne er sociale og ønsker at opleve deres lærere som mennesker og ikke blot indholdsformidlere. Online elever har brug for social tilstedeværelse med læreren og andre elever for at føle sig som en del af klassen, reducere følelsen af isolation og udvikle tillid og fællesskab.

Kognitive tilstedeværelse angår “the extent to which learners are able to construct and confirm meaning through sustained reflection and discourse” (Garrison, Anderson & Archer, 2001). Her vil aktive og engagerende undervisningsaktiviteter spille en rolle for undervisningens udbytte. Det kognitive fokus sigter mod udvikling af højere ordens tænkning, som integrerer elevens viden med nye forståelser gennem refleksion, diskussion og feedback.

Fællesmængden af de tre tilstedeværelsesformer udgør selve undervisningsoplevelsen, og mellem dem findes nogle mulighedsrum, hvor undervisere kan påvirke oplevelsen gennem valg af indhold samt støtte for elevernes samtaler og klimaet i klassen. (Se fig. 1)

Når vi kigger tilbage på den gennemførte undervisning under forårets nedlukning af skoler og undervisningsinstitutioner, kan vi således spørge:

• Hvad var det for nogle strukturer og processer eleverne blev inviteret ind til i den online undervisning?

• Hvilke aktiviteter stimulerede elevernes kognitive udbytte?

• Hvor forventninger og rammer var der til elevernes sociale interaktion og udbytte? • Var det valgte indhold særligt brugbart i online undervisning?

• Hvordan understøttedes dialoger i klassen?

• Hvordan understøttedes klimaet eleverne imellem?

Elevers udsagn om forskellige former for online undervisning fra foråret 2020

BIOLOGI Vi mødes i Teams og skal have kameraet tændt. Vores lærer siger hej til os alle hver især efterhånden som hun kan se, at vi er kommet på. Sådan styrer hun mødepligten, men det føles også, som om hun ser os.

Hun forklarer dagens program og har i forvejen bestemt, hvem vi skal arbejde sammen med. Vi skal alle sammen finde en sø i nærheden af vores hus og undersøge forureningsgraden. Vi tager billeder og film af dyr og planter i søen. Vi samarbejder i grupper og deler data med gruppen i en powerpoint. Vi skal fremlægge for hele klassen via Teams og give hinanden respons.

Hun bruger ofte spørgeskemaer og quizzer for at se, om vi har forstået, det vi har læst - og for sikre, at hun bruger undervisningstiden på det, vi ikke har forstået.

Hun kræver meget tilstedeværelse i timerne og stiller mange spørgsmål til os. Det var lidt grænseoverskridende i starten, når jeg skulle tænde for lyden for at svare, men jeg vænnede mig til det.

MATEMATIK

TYSK

IDRÆT

MUSIK Vi mødes i Teams for at høre om der er spørgsmål fra sidste gang og for at gennemgå det, vi har arbejdet med hjemme. Når vi går videre til det nye stof, så bruger vi videoerne fra ReStudy. Det gør vi bare helt individuelt. Når vi har set videoerne, arbejder vi med opgaver. Nogle arbejder selv, andre går i mindre grupper. Det bestemmer vi selv. Vi stiller spørgsmål til hinanden i messenger og kan kontakte læreren i Chatten i Teams eller på Lectio. Vi mødes aldrig med vores tysklærer online. Vi får tekster, grammatik og opgaver, som vi skal arbejde med hver især. Nogle gange gør vi det i mindre grupper - og nogle gange er der også mundtlige gruppeopgaver. Men det er vildt akavet, at skulle tale tysk med de andre online.

Efter nogle uger begyndte vores lærer at ringe os individuelt på teams. Her skulle vi tale med hende nogle få minutter om en tekst, vi havde læst. Det var også svært, men bedre end foran hele klassen. Jeg tror hun gjorde det, fordi hun skulle give os karakterer. Vi har fået et trænings- og et løbeprogram. Når vi løber eller laver træningsprogrammet, skal vi skrive hvordan det er gået og uploade billeder fra vores træning. Vi styrer det selv. Det er nemt at snyde, men på den anden side, er det også helt rart med et afbræk fra computeren. Vi har mest teori. Det er ikke så nemt med samspil, men jeg øver mig på klaveret. Vi havde en sjov øvelse i sidste uge. Vi skulle hver især lave en videooptagelse, hvor vi sang den samme sang - men med forskellige stemmer. Vores lærer havde givet os et link, hvor vi kunne følge takten. Bagefter samlede hun alle vores stemmer til en fælles video som et stort kor. Det var ret cool og lød faktisk rigtig godt.stemmer til en fælles video som et stort kor. Det var ret cool og lød faktisk rigtig godt.