Elever kan have gavn af digital undervisning, hvis det bruges rigtigt

I foråret gik undervisningen i folkeskoler og ungdomsuddannelser fra den ene dag til den anden fra at foregå i klasseværelserne til hjemme foran computerskærmen. Op mod halvdelen af børnene kunne ikke lide at have fjernundervisning, viste en undersøgelse fra Børnetelefonen.dk. De steder, hvor læreren skabte rum til det sociale, kan det have været en fordel.

Af Malthe Rygaard Arnesen, Børns Vilkår

-Vi får smidt en masse lektier ind på en platform, med en frist osv. Problemet er, at jeg ender med at være utrolig frustreret, og jeg ender også tit med at sidde til sent om aften og stadig lave lektier.

Sådan fortalte en 14-årig pige til BørneTelefonen i foråret, da al undervisning i skolerne gik fra klasselokale til at foregå digitalt i børneværelset.

Det var langt fra alle elever, der var glade for den digitale undervisning under Coronanedlukningen i foråret. I en spørgeskemaundersøgelse på bornetelefonen.dk i april blandt 709 unge fra 6. klasse til og med ungdomsuddannelserne svarede 48 procent af de unge, at de ikke så godt eller slet ikke kunne lide at have fjernundervisning eller lave skoleopgaver derhjemme.

Mange af eleverne oplevede, at det kunne være svært at koncentrere sig derhjemme, når resten af familien var hjemme, og motivationen svigtede, når man sad alene foran en computer.

I nogle klasser blev den digitale undervisning tilrettelagt, så eleverne fik en opgave, de skulle aflevere, inden dagen var omme, og det har mange elever ikke fået noget ud af.

-De steder, hvor læreren har sendt en opgave ud til eleverne, de skulle løse i løbet af dagen, har der ingen fordele været for eleverne. De har været overladt til sig selv i opgaveløsningen, og deres udbytte af undervisningen er derfor afhængigt af, om de har haft nogen derhjemme, der kunne hjælpe, fortæller Katrine Andersen, der er uddannelseskonsulent hos Børns Vilkår, og tilføjer:

-Der er flere lærere, der har nævnt, at det også kan øge uligheden blandt eleverne. Mens nogle har haft egen computer, voksne der kan hjælpe og plads til at koncentrere sig,

har andre skulle dele computeren med andre i familien og været en hel familie hjemme på meget lidt plads.

Rum til det uformelle

Katrine Andersen har i samarbejde med skoler talt med lærere og elever om deres oplevelser af den digitale undervisning, der foregik under nedlukningen i foråret. Én af de erfaringer, hun har gjort sig, er, at de steder, hvor der er gjort plads til det uformelle, er det lykkes med at skabe et godt læringsmiljø.

-Onlineundervisning fungerer, når der også skabes rum for det uformelle. Hvis man sammenligner med en arbejdsplads, har mange følt, at vores onlinemøder er blevet meget mere effektive end før lockdown, men meget mere kedelige. Den uformelle smalltalk forsvandt, og det samme kan ske i onlineundervisning, hvis man ikke gør noget aktivt for at få det til at ske, og det går ud over trivslen, siger Katrine Andersen.

Hun har set eksempler på lærere, der ”åbnede” det online undervisningsrum ti minutter før, undervisningen begyndte, så man mødte ind ligesom i et klasselokale, og andre steder har man været god til virtuelt at arbejde i mindre grupper, hvor der også blev plads til snak om andet end undervisningen.

At eleverne savnede det sociale liv i klassen, bakkes op af undersøgelsen fra BørneTelefonens hjemmeside, som viste, at 77 procent af de unge savnede at være sammen med deres venner i skolen.

Skab et fælles ”vi”

Katrine Andersen mener, at for at skabe et inkluderende fællesskab skal eleverne have en oplevelse af et fælles ”vi”. Selvom det har været en udfordring at skabe med en klasse med elever, der sad hjemme bag skærmen, så hun steder, hvor de forsøgte at skabe det fælles ”vi”.

-Jeg har talt med en lærer, hvor klassen arbejdede med, hvordan de kunne holde frikvarter sammen, når de sad bag hver deres skærm. De opfandt måder, hvor lege, de normalt ville lege i skolegården, kunne leges online. De lavede noget fælles udover det faglige arbejde, og det, tror jeg, har haft en meget stor betydning, siger Katrine Andersen.

Fordel for nogle

Selvom 48 procent af eleverne glædede sig til at komme tilbage til en normal skolegang, svarede 18 procent, at de godt eller rigtig godt kunne lide hjemmeundervisningen eller at lave skoleopgaver derhjemme. Katrine Andersen peger på, at børn og unge med social angst eller som på andre måder oplever udfordringer ved at være i klasseværelset, kan have haft en meget stor fordel af at sidde derhjemme.

-Der er også børn, som har oplevet, at onlineundervisningen gjorde, at læreren blev ekstra opmærksom på at tjekke ind med hvert enkelt barn. Hvis man sidder mange sammen i et onlineforum, mangler man øjenkontakten, og man kan ikke se, hvem underviseren kigger på. Det kræver noget af læreren at vise, hvem læreren henvender sig til, så eleverne har den fornemmelse af at føle sig set og hørt.

Aktivt tilvalg

Katrine Andersen ser ikke udelukkende online undervisning som vejen frem, men det kan være et aktivt tilvalg til den normale skolegang.

- Hvis onlineundervisningen er et aktivt tilvalg, som bruges med henblik at skabe de bedst mulige forudsætninger for trivsel og

læring for den enkelte elev, kan man drage rigtig mange fordele af det. Det væsentlige er, at man hele tiden har det trygge klassefællesskab for øje, så onlineundervisningen ikke bliver ekskluderende for nogen, men noget, der styrker barnets deltagelsesmuligheder, siger Katrine Andersen.

Analysenotat-fra-Børns-Vilkaar-om-ungesoplevelser-og-bekrymringer-undercoronakrisen