Hybrid undervisning

Er Hybrid learning endnu et smart begreb, opfundet i en COVID-19 verden? Eller er det et brugbart didaktisk koncept til vores værktøjskasse? Og hvordan underviser man hybridt?

Af Ian Stenz, konsulent, UCN CFU

Der er dukket mange begreber op i kølvandet på COVID-19, som nødundervisning, fjernundervisning, blended læring og ikke mindst hybrid læring. Denne artikel handler dog ikke om hybrid læring i en Corona situation, men om hybrid læring som et didaktisk værktøj. For det er ikke unormalt, at man som lærer, står i en situation med en gruppe elever, der er hjemme pga. sygdom, rejser, skolevægring osv. Derudover kan hybrid læring fungere som en robust base til at få gruppearbejdet op og køre uden for skolens fysiske rammer. Men hvad er hybrid læring? Lige nu dukker ordet op i mange forskellige kontekster, det lyder også godt. Smag lige på den engelske version “Hybrid Learning”. Men hvordan definerer vi det? Her er et bud, som jeg tager udgangspunkt i.

Hybrid learning er en kombination af personlig, fysisk undervisning og fjernundervisning

- det handler om stedet.

Derudover giver den direkte danske oversættelse ikke meget mening “Hybrid læring” Hvordan lærer man hybridt? Det lyder heller ikke lige så godt. I en dansk kontekst er hybrid undervisning, i min optik, en væsentlig bedre oversættelse, for det er jo netop det, vi vil! Altså skabe en undervisning der fungerer både i klassen og alle andre steder, så længe de har adgang til en computer og internet.

Når vi har elever online, er der nogle udfordringer, vi bliver nødt til at imødekomme i forhold til vores valg af undervisningsform.

Online tilstedeværelse er hårdere end

fysisk tilstedeværelse.Det er svært at sidde og koncentrere sig i et videomøde i længere tid. Det er simpelthen fysisk hårdere for øjnene og hjernen. Derved bliver man også nemmere træt og distraheret.

Ting går langsomt online. I et klasseværelse går en besked fra lærerens mund og ind i elevernes ører. I et online miljø går beskeden fra munden ind i en mikrofon gennem et kabel til et servercenter, videre gennem et kabel og ud af en højtaler og så ind i elevens øre. Selvom vi i praksis snakker millisekunder, er det nok til at vanskeliggøre kommunikationen mellem lærer og elev.

Der er intet kropssprog. Eleverne lytter lige så meget med øjnene som med ørerne i klassen. Men den online forsinkelse forstyrrer, så kropssproget er ikke i synk. Dette gør at eleverne har svært ved at forstå hvad deres lærer mener.

Læreren kan ikke mærke eleverne. I et fysisk klasseværelse sender eleverne os en masse små signaler, som vi kan mærke. Det vil sige, at man som lærer kan fornemme om der er nogen, der er kede af det, synes opgaven er for svær osv. De signaler er umulige at fange igennem en skærm. Disse udfordringer gør at nogle undervisningsformer fungerer rigtigt dårligt online og dermed også hybridt. Fx en tavlegennemgang, færdighedsopgaver eller en mundtlig debat på klassen. De elever, der er online i sådan en situation, vil hurtigt komme til at føle sig udenfor og bliver passive tilhørere og dermed tabt. Som Benjamin Franklin sagde “Tell me and I forget, teach me and I may remember, involve me and I learn.” Derimod kan et projekt eller problembaseret tilgang til undervisning imødekomme netop disse online udfordringer.

Hvordan gør vi så det?

Skab et check in system.

Brug et spørgeskema eller lignende til at checke ind på eleverne. Få dem hver morgen til at checke ind og evt. også om eftermiddagen. Gør det personligt ved at spørge ind til deres humør, og om de gerne vil have en snak med dig. På den måde kan læreren være opmærksom på de elever, der er behov

for, og eleverne får en følelse af at læreren er der og er klar til at hjælpe, selvom de sidder derhjemme og arbejder på projektet.

Skab en digital base

Inden forløbet er det vigtigt at skabe en digital base for grupperne, hvor de kan kommunikere og dele materialer trygt og nemt. Det er ikke vigtigt om det er Microsoft Teams, Google Classroom eller noget så simpelt som et delt dokument. Bare det fungerer for eleverne og læreren.

Samskabelse

Sørg for at lave aktiviteter for hele klassen. Det er engagerende for både dem, der er der fysisk og dem, der er online. Samskabelsesfølelsen er enormt vigtigt i en klasse og endnu mere, når man har nogen hjemme, da de nemt kan føle sig udenfor. Fx lav en brainstorm øvelse til projektet via et delt slideshow, så alle kan gå ind og flytte rundt på digitale post-it. Det, at man kan se sine klassekammerater aktivt flytter rundt på noget, skaber en følelse af, at man er sammen om det.

Vejledning

Er man meget mere end fem personer i et videoopkald, bliver det svært at kommunikere og derfor bliver den envejs. Skab plads til at snakke med eleverne i mindre grupper og enkeltvis via planlagte vejledninger i løbet af ugen eller dagen. Det skaber en bedre online kommunikation og giver en mulighed for at bedre fornemme elevernes trivsel. Når det er små grupper, er det ikke et problem at snakke med nogen online og fysisk i rummet på samme tid.

Disse elementer er helt klassiske elementer i et projektorienteret forløb, men de virker også godt online. De giver alle elever mulighed for at være engagerede og aktive i en hybrid undervisning.