Fagbladet KIROPRAKTOREN sommer 2022

8:43

FAG B L A D E T NR. 2 · SOMMER 2022

Verdens­ kongressen til København 7

Nye vejled­ninger fra KviK 22

Arbejdet med målprogrammet sat i gang 32

TEMA OM TURNUS

Optaget af turnuskandidater er fordoblet på få år – det giver ­udfordringer og vil skabe forandringer. Mød Emma, der lige er startet i turnus.

8

Gode elementer i sundhedsreformen Så fik vi den Sundhedsreform, vi har ventet på siden 2019. Blev det så godt som håbet? Nej, det gjorde det ikke. Enhedslistens Peter Hvelplund omtalte reformen som en lille prut, og jeg forstår godt, hvad han hentyder til. For sundhedsvæsenet er presset fra alle sider, og det kommer denne reform nok ikke til at ændre meget på.

Men i Dansk Kiropraktor Forening er vi faktisk ret tilfredse. I forhold til det samlede sundhedsvæsen bliver der lagt nogle spor ud, som på sigt forhåbentlig vil ændre på de strukturer, der gør at sundhedsvæsenet er presset, og jeg ser flere muligheder for, at vi kan komme i spil.

Jeg er derfor glad for, at aftalen indeholder strukturelle tiltag, der skal sikre sammenhæng for patienterne på tværs af sundhedsvæsenet og et styrket samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis. Men jeg havde selvfølgelig håbet, at aftalen også ville pege på andre professioner end lægerne.

Konkret i forhold til bevægeapparat og det nære sundhedsvæsen er jeg decideret begejstret over,

Foto: Anders Bach

www.danskkiropraktorforening.dk Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Michael Christensen Redaktør Christian Ankerstjerne, ca@danskkiropraktorforening.dk Design & produktion Creative ZOO Forsidefoto Søren Osgood KIROPRAKTOREN nr. 3 2022 Udkommer til september. Annoncedeadline 19. august Annoncer Grafisk Rådgivning 4397 1023 · DKF@DKF-annoncer.dk · www.dkf-annoncer.dk

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

’Kiropraktorendk’ ’Kiropraktorernes Videnscenter’ @kirochampen @KiropraktorenDK @kirochampen @kiropraktorernes_videnscenter @DKF_kiropraktik www.danskkiropraktorforening.dk

at der nu indføres en kvalitetsplan, der skal sikre, at borgere får sundhedstilbud af en mere ensartet kvalitet i hele landet. Kvalitetsplanen skal samlet bidrage til at forebygge, at fx kroniske sygdomme udvikler sig og bliver mere behandlingskrævende, så vi undgår mere behandlingskrævende indsatser, der kunne være forebygget. Kvalitetsarbejdet skal vi forsøge at blive en del af.

Ligeledes glæder det mig, at man italesætter det sammenhængende sundhedsvæsen. Alle patienter, hvor det giver mening, skal have en patientansvarlig læge eller anden sundhedsperson, så der kommer tryghed og kontinuitet. Frasen “anden sundhedsperson” er vigtigt, og her skal vi kiropraktorer også komme på banen, for netop patienter med muskelled-­problemer oplever at blive kastet rundt i sundhedsvæsenet. Netop det har vi da også drøftet med blå blok.

Slutteligt glæder det mig, at vi kiropraktorer er nævnt i forbindelse med etableringen af nær­ hospitaler. Det er dejligt at være tænkt ind, og vi skal gøre vores bedste for at løfte opgaven.

Formand Michael Christensen

2

Dansk Kiropraktor Forening

TEMPLATENAVN: INDHOLD

INDHOLD

TEMA OM TURNUS

NYE KLINIKEJERE

”Det var vigtigt for mig at lande det ­rigtige sted. Et sted hvor jeg følte, at jeg kunne lære noget.

Og så var det også et mål i sig selv at være et større sted, hvor det tværfaglige betyder noget og er en del af dagligdagen.”

“Der er ikke langt fra ide til udførelse, når man selv bestemmer.

Det var det, vi ønskede, da vi tog springet.”

Emma Blom Engelsholm er startet i turnus den 1. februar 2022.

8

Sander Shafer og Lasse Baundal har købt en klinik.

26

30

Pakkeforløb

Generelt har kiropraktorerne positive ­holdninger til pakkeforløbene. Der blev dog observeret betydelig variation i brugen af pakkeforløb. Lavt forbrug af pakkeforløb syntes primært relateret til logistik, ­kiropraktorens rolle, samarbejde med praktiserende læger og patientpopulationen af interesse for kiropraktoren.

4 Siden sidst 8 Turnus 14 Nyt fra videnscenteret 15 Efteruddannelse 16 Dansk Selskab for Kiropraktik 17 #biomekker 17 Social ulighed i sundhedsvæsnet

NYE VEJLEDNINGER

18 Forskning kommenteret

”Det har vist sig, at kiropraktorerne efterspørger mere information om, hvordan der diagnosekodes, og at der er mange situationer, hvor der kan opstå tvivl om valg af diagnosekode. Vi håber, at vejledningen, miniguide og kodekort er med til at give kiropraktorerne en fælles retning, og at vi sammen får sat mere fokus på diagnosekodning i praksis”

20 Kort nyt fra videnscenteret

22

AKTUELT 32 Efter 5 år med ’Rygraden i det danske samfund’ er det blevet tid til at arbejde med et nyt mål­program ...

Bestyrelsesmedlem Henrik Frederiksen står i spidsen for processen.

22 Nyt fra KviK 24 Forskning kort 26 Portræt 28 Nyt fra din kreds og region 30 Pakkeforløb 32 Aktuelt

KviK fortæller om udviklingen af nye ­vejledninger til ­kiropraktorpraksis.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

3

TEMPLATENAVN: SIDEN SIDST

SIDEN SIDST

Patientsikkerheden i fokus Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet en rapport, som viser resultatet af mere end 5.000 ­sundhedsfaglige tilsyn i et bredt udsnit af området i sundhedsvæsnet fra 2017-2021. Rapporten gør status på patientsikkerheden på tværs af sundhedsvæsnet.

På kiropraktorområdet blev der gennemført 97 tilsyn i 2019. Det blev vurderet, at kiropraktor­ området ikke havde hverken større eller kritiske problemer. For hele 23 % af området var der slet ­ingen problemer, mens der var mindre problemer i 77 % af tilfældene.

30 % af fængsler og arresthuse blev vurderet til at have større eller kritiske problemer, mens det var 28 % af bosteder og 19 % af plejesektoren.

Rapporten konkluderede også, at mange ­aktører siden tilsyn har arbejdet på at optimere patient­sikkerheden. Hele 67 % af de behandlingssteder, som havde større eller kritiske problemer blev ­vurderet til at have ingen eller kun mindre ­problemer i tilsynsopfølgningen.

u Se hele rapporten her: bit.ly/3sX6BiW

De nordiske lande skal samarbejde om håndteringen af sundhedskriser

FOTO: LARS BERTELSEN

4

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

D. 25. marts 2022 underskrev sundhedsminister Magnus ­Heunicke (S) en ministererklæring for samarbejde om sundheds­ beredskab sammen med sundhedsministrene fra ­Sverige, Norge, Island, Findland og Ålandsøerne. Målet er at styrke samarbejdet om sundhedsberedskaber og forsyningssikkerhed, ­ så de nordiske lande er endnu bedre rustet til fremtidige ­sundhedstrusler.

Med ministererklæringen har de nordiske lande nu forpligtet ­ sig til at styrke og udvikle det europæiske sundhedsberedskabssamarbejde med nordiske styrke­positioner, samarbejdet

med de nordiske sundhedssystemer gennem bedre udnyttelse af data og digitalisering og det nordiske tværsektorielle og grænseover­skridende samarbejde­- og ­operationelle kapacitet.

De nordiske erfaringer vil kunne styrke det internationale sam­arbejde, da både EU og WHO arbejder på at forbedre det internationale samarbejde om sundhedsberedskab. Det er derfor, de nordiske lande arbejder sammen i et regi af Nordisk Ministerrod, så erfaringerne med sundheds­ beredskabssamarbejde kan præge den europæiske og ­ globale dagsorden.

FOLKEMØDET Efter først aflysning i 2020 og derefter et ­amputeret program i 2021 tager ­Folkemødet revanche i 2022. Det hele går i gang torsdag den 16. juni kl 13 – og nærmest allerførst på program­ met står DKF klar med en debat om nedslidning og pension.

Pension eller godt arbejdsliv.

Hvad foretrækker du?

Når man er nedslidt, skal man kunne trække sig tilbage. Men hvad med de mange, der heldigvis ikke er slidt helt ned endnu og som gerne vil blive på arbejdsmarkedet, hvis de kan?

Dansk Kiropraktor Forening tager den lidt upopulære debat om hvorvidt løsningen­hedder pension eller udred­ ning og ­vejledning. For hvad gør man egentlig, når man har haft et hårdt fysisk arbejde i 30 år, og kroppen gør ondt hver eneste dag? Er det ikke for nemt at sige, at det bare handler om at have det bedre fysisk?

Kiropraktorerne kan ikke hjælpe med tidlig(ere) tilbagetrækning, men vi har stort fokus på at være med til at fastholde folk i arbejde. Eller rettere: Være medvirkende til, at smerterne holdes så meget i ave, at man stadig kan arbejde.

Men meget af debatten går på at få ret til at komme på (Arne-)pension og mindre på, at man i samfundet – sundhedsvæsenet og i erhvervslivet – kunne eller burde investere i forebyg­ gelse og hurtig konservativ behandling, der ville kunne give langt flere borgere et godt liv, også på arbejdsmarkedet.

Og så ville man spare mange penge i forhold til sygedagpenge og tidlig pension. Penge der måske kan komme nogle andre til gode – fx dem der er slidt helt op.

u Se mere om folkemødet: folkemoedet.dk

Færre ældre fik opioider i 2020 Andelen af ældre som får ­opioider er faldet med tre procentpoint fra 20% til 17% i 2020, viser nye tal fra Sund­ hedsdatastyrelsen. Det svarer til, at hver sjette boger på ­eller over 65 indløste mindst én recept på opioider. Det er en positiv udvikling, mener afdelingschef i sundheds­ datastyrelsen Mette Keis ­Jepsen. Netop receptind­ løsning på opioder stiger med a ­ lderen, og derfor er det stadig vigtigt at prioriterer­ fokus på behandlings- og læringsindsatser målrettet opioider.

Region Sjælland har for ­eksempel i efteråret 2020 haft fokus på at gennemgå ­ordinationsmønstre på smerte­området og iværk­ sætte tiltag for at skabe mere opmærksomhed og bedre samarbejde på opioidområdet.

MADS CLAUS RASMUSSEN / RITZAU SCANPIX

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

5

SIDEN SIDST

Ny Sundhedsreform I marts præsenterede regeringen deres udspil til en sundheds­ reform – et udspil som Dansk ­Kiropraktor Forening ikke var imponerede over, da der ikke var mange reelle reform­forslag i buketten.

Den 20. maj er et flertal i ­ olketinget nået frem til en F aftale – og selvom muskel-ledpatienterne ikke er kommet helt i fokus, er der blevet plads til kiroprak­torerne og til en håndfuld initiativer, hvor kiropraktorerne kan komme på banen. ”Aftalen rummer mange fine og gennemtænkte initiativer”,­ ­siger Michael Christensen, ­formand i Dansk Kiropraktor Forening, ”det glæder mig meget, at kiropraktorerne er nævnt i ­relation til nærhospitalerne. Jeg kan også se flere gode mulighe­ der for kiropraktorerne i aftalen.”

Som forventet indeholder aftalen et afsnit om oprettelse af

ECU KONGRES I UTRECHT Den 27.-29. maj holdt den Euro­pæ­iske­ kiropraktor Union (ECU) kongres i den hollandske by Utrecht.

Udover det akademiske program,­ der i år tog udgangspunkt i Lancet­ ­artiklerne fra 2018, ­afholdtes der også general­forsamling i ECU, og det betyder at den danske­bestyrelse var repræsenteret og holdt et ­bestyrelsesmøde undervejs.

Danske forskere som fx ­Susanne Lynge og Lise Hestbæk var desuden blandt deltagerne – ­og Lone Kousgaard Jørgensen, kasserer i ECU, havde ansvaret­for en debat om sociale medier og ­fællesskaber blandt kiropraktorer.

6

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

op til 25 såkaldte nærhospitaler, der tilbyder sygehusfunktioner, og som kobles til det nærmeste akutsygehus. De tilbyder dog ikke sengepladser. For eksempel kan patienter, der har en kronisk sygdom eller psykisk lidelse få foretaget ”ukomplicerede under­ søgelser” som røntgenbilleder og blodprøver. Kiropraktorerne blev bl.a. nævnt i forbindelse med nærhospitalerne, og at disse skal kunne rumme kiropraktorer.

Desuden er der i aftalen stærkt­ fokus på at styrke almen praksis samt mere fokus på kvalitet og sammenhæng for kronikere.

u Læs mere: bit.ly/3lI7rvX

Hver måned sender K ­ iropraktoren.dk ­nyhedsbrev med tre tekster om viden, gode råd og en nyhed. Tilmeld dig selv på forsiden ved at scrolle ned – og del link og opfordring på sociale medier.

VERDENSKONGRESSEN TIL KØBENHAVN I 2025 Dansk Kiropraktor Forening ­deltog lørdag den 21. maj i World Federations of Chiropractics be­ styrelsesmøde i London. Formålet med DKF’s tilstedeværelse var at præsentere vores bud på afhol­ delse af WFC’s Biennal ­Congres (Verdenskongressen) i København i forbindelse med DKF’s 100 års fødselsdag i maj 2025.

Præsentationen gik lige efter­ planen, og det var en synligt ­imponeret bestyrelse for WFC, der blev introduceret for både København og dansk kiropraktik.

En del af præsentationen foku­ serede også på markedsføring

og partnerskaber med henblik på at tiltrække så mange del­ tagere som muligt – både her fra Danmark, men også fra resten af verden. Det forventes at mindst 1000 kiropraktorer fra hele ver­ den ­deltager i kongressen.

Efter præsentationen drøftede WFC’s bestyrelse det danske bud, og et par dage efter bekræftede WFC, at Danmark får værtskabet.

Det kommer du til at høre meget mere om.

I 2023 afholdes Verdenskon­ gressen i Gold Coast i Australien.

u Læs mere: bit.ly/3awvxYn

Nyheder Læs mere om hver nyhed på

u danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Sentinel er på gaden 20. MAJ Nu sker det. Sentinel er på gaden, og DKF’s bestyrelse har besluttet at anvende Kiropraktorfon­ dens genanvendelsesmidler til at give klinikkerne et tilskud til implementering af Sentinel på 5.000 kr.

Ny formand i Patienterstatningen 17. MAJ Patienterstatningen har valgt ny bestyrelse, og formanden er Karsten Uno, der var bestyrelses­ formand for NIKKB (nu Kiropraktorernes Videns­ center) fra 2002-2018.

Misvisende statistik for afsendte epikriser Der har ifølge MedCom været en diskre­ pans mellem statistik på antallet af afsendte og modtagne epikriser og faktiske forhold.

22. APRIL

Kiropraktorer stadig blandt landets højest lønnede Kiropraktorer tjener i gennemsnit 725.000 kr. om året – men mange nyuddannede er med til at holde gennemsnittet nede.

22. APRIL

Ny efteruddannelseskonsulent 1. APRIL Kiropraktorernes Videnscenter har ansat Majbritt Johansen som deres nye efteruddannelses­ konsulent. Majbritt har en BA i kiropraktik og Cand.

Scient. i idræt & sundhed.

Flere kvinder arbejder som ­kiropraktorer Der er kommet flere kvindelige kiroprak­ torer. Ved årtusindeskiftet var fire ud af ti kiroprak­ torer kvinder. I dag er det seks ud af ti.

8. MARTS

Ny konsulent til overenskomst og uddannelse Sekretariatet har fået ny medarbejder.

Nyuddannede Louise Larsen er ansat som konsulent­og skal deles med Christina Munk Eriksen om arbejdsopgaverne.

4. MARTS Formand Michael Christensen præsenterer det danske bud.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

7

TURNUS Af Christian Ankerstjerne

FRA MESTERLÆRE TIL STRUKTURERET FORLØB Optaget af turnuskandidater er fordoblet på få år – og det giver ­udfordringer og vil på sigt medvirke til at skabe forandringer.

Michael Vaarst er formand for turnusudvalget.

8

For at kunne praktisere selvstændigt skal de danske kiropraktor gennemføre et turnusforløb. Forløbet varer ligesom hos lægerne (og tandlægerne) et år og ligger typisk umiddelbart efter gennemførelsen af det 5-årige studium i klinisk bio­ mekanik. ­Turnusforløbet er ikke obligatorisk, men nødvendigt for at kunne arbejde selvstændigt.

Men modsat lægerne er der ikke krav om at turnus er to-delt, fx med et halvt år i almen praksis og et halvt år på en sygehus­ afdeling, og det giver både nogle muligheder og udfordringer for de kommende turnus-kiropraktorer.

– Den helt store forskel på turnus hos kiropraktorerne og lægerne er, at kiropraktorerne driver et liberalt erhverv, mens

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

både almen praksis, og i særlig grad sygehusafdelingerne, er en del af det offentligt finansierede sundhedsvæsen, fortæller ­Michael Vaarst, der er formand for turnusudvalget, der er det organ, som varetager den teoretiske del af turnustjenesten i samarbejde med Kiropraktorernes Videns­center.

– Det betyder, at vi ikke kan forlange, at klinikker tager turnus­kandidater ind. For det skal simpelthen passe med ressourcer og økonomien for klinikken. Men vi kan opfordre, og det gør vi selvfølgelig, fastslår Michael Vaarst.

For få år siden var turnuskandidater en eftertragtet vare i hele landet – og især de kiropraktorer, der lå uden for de store byer havde svært ved at tiltrække turnusserne. Men i løbet af de sidste par år er billedet vendt.

De større årgange har betydet,

at de ny­uddannede kiropraktorer har skullet arbejde noget hårdere for at få en turnusplads. Det er en situation, som vi har oplevet ­tidligere her i Danmark.

– Vi er gået fra ca 25-30 turnusser om året til i år 53. Det er en stor stigning, men vi ser, at standen foreløbig har været i stand til at aftage alle. Det synes jeg faktisk er ret imponerende, fortæller Michael Vaarst.

Men det er ikke kun antallet af turnussøgende, der har forandret sig. De unge kiropraktorer har en anden tilgang og forventning til turnusforløbet end man havde tidligere.

– Udviklingen har gjort, at ­tutorerne har måtte ændre tidligere vaner og praksis i forbindelse med at være turnusklinik.

Vi har derfor oplevet, at der har været situationer, hvor man er gået skævt af hinanden. Tidligere

så vi, at folk opfattede turnus­ sen som en slags mesterlære, så man kunne lære noget mere, men nu er der en større gruppe, der ønsker, at det bliver sat mere i ­system og bliver struktureret på en anden måde, siger Michael Vaarst og fortsætter: – Vi ved, at der kan komme perioder, hvor turnuspladserne ikke svarer til antallet af kandi­ dater, men rådet fra mig vil være,

at man er nødt til at være noget mere opsøgende. Ingen ønsker et lodtrækningssystem som det hos lægerne, hvor der er opstået et handelssystem, så de mest velstillede slipper for at tage til provinsen. Men vi kommer ikke til at kunne tvinge en kiropraktor til at tage en turnuskandidat, det er simpelthen umuligt, slutter ­Michael Vaarst.

ÆNDRINGER TIL ”TURNUS­ BEKENDT­GØRELSEN” PÅ VEJ Turnusområdet er reguleret i Bekendt­gørelse om t­illadelse til selvstændigt virke som kiropraktor, som mere mundret betegnes Turnusbekendtgørelsen. Heri fast­ sætter Sundheds­styrelsen på vegne af Sundhedsministeriet reglerne for kiropraktorernes turnustjeneste.

Den væsentligste ændring i ­bekendtgørelsen består i, at kravet til at blive tutor sænkes fra 3 års erfaring fra klinik med overenskomst til 2 års erfaring. Det bliver således lettere for kiropraktorer at få tutorgodkendelse.

DKF har rejst dette forslag i ­Uddannelsesrådet, hvor det er blevet drøftet med de øvrige medlemmer i rådet, som repræsenterer Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Syddansk Universitet og Kiropraktorernes Videnscenter.

LANGT DE FLESTE KIROPRAKTORER GÅR NÆRMEST DIREKTE FRA ­SKOLEBÆNKEN TIL TURNUS Men hvor turnusser for få år siden var svære at få fat i for klinikkerne, betyder de nye store årgange at turnus­ pladserne er mere eftertragtede.

Der ændres ikke ved kravet om, at klinikken skal have røntgenanlæg.

Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket­i gang med at færdig­ behandle ændringerne. Det forventes, at den nye bekendt­­gørelse kan træde i kraft i løbet af sommeren. ­Bekendtgørelsen er sidst ændret i 2009.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

9

TURNUS

MÅLRETTETHED OG ­FOD­ARBEJDE GAV EN TURNUSPLADS Emma overlod ikke noget til tilfældighederne, da hun skulle i turnus.

Da Emma Blom Engelsholm var ved at være færdig med specia­ let, havde hun allerede bestemt sig. Hun havde netop købt en lejlighed­i København og var ­derfor fast besluttet på at finde en turnusplads i Hovedstadsom­ rådet. Men hun sad ikke bare med hænderne i skødet og håbede på det bedste.

– Jeg deltog i Turnuscafeen på årsmødet ca. et års tid før, jeg skulle i turnus. Det var her, jeg første gang mødte en af ejerne fra den klinik, jeg nu er i turnus hos. Og derefter holdt jeg kontak­ ten, mens jeg også kontaktede og

– Det var vigtigt for mig at lande det rigtige sted. Et sted hvor jeg følte, at jeg kunne lære noget. Og så var det også et mål i sig selv at være et større sted, hvor det tværfaglige betyder noget og er en del af dagligdagen.

10

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

besøgte andre klinikker i hoved­ stadsområdet, fortæller hun.

Opstarten var nervepirrende

Da Emma så den 1. februar 2022 for første gang trådte ind af ­døren på klinikken som kiro­ praktor med ansvar for egne patienter, var det ikke uden sommer­fugle i maven. Inden den første patient ankom var hun ­blevet introduceret til journal­ systemet og alt det praktiske, men bag døren i konsultationen var hun på egen hånd.

– Jeg var faktisk ret tryg, selvom jeg selvfølgelig også var spændt. Jeg fik et par patienter med det samme, og så var det sådan set bare om at gå i gang.

Man ved jo godt, når man starter, at man ikke er en dygtig behand­ ler endnu, og man ved, at der sid­ der kolleger inde ved siden af, der er dygtigere. Det gjorde mig lidt nervøs – især i forhold til erfarne patienter, mens jeg følte mig mere sikker overfor nye patienter, husker hun.

Heldigvis kommer erfaringen og roen hurtigt, og Emma oplever en stor personlig udvikling.

– Der er sket meget de sidste 3 måneder. Det handler jo også lidt om selvtillid – jo tryggere man er, jo bedre performer man.

Jeg håber og forventer, at jeg ud­ vikler mig tilsvarende de næste 9 måneder også, erklærer hun.

I det hele taget er det især ’behandlingsdelen’, der har været­mest udfordrende, mens selve mødet med patienten og under­søgelsen har været mindre ­nervepirrende.

– Samtalen og forklaringen er lige så vigtig som behandlingen, men det kan godt glide lidt i bag­ grunden, fordi jeg er så fokuseret på at blive dygtigere til selve behandlingsdelen, siger Emma Blom Engelsholm, der er blevet overrumplet over hvordan hendes egen krop har reageret på det ­fysiske arbejde.

– Jeg er overrasket over, hvor­ dan min egen krop har reageret.

Jeg har været øm over det hele – og har både haft hold i nakken og lænden. Men det er jo en naturlig reaktion på at gå fra at være en stillesiddende studerende til at have et fysisk arbejde.

Da Emma startede, var der lidt langt i mellem patienterne, hvil­ ket gav mere ro og overskud. Det skyldtes, at opstarten faldt sam­ men med en lidt mat periode hos kiropraktorerne i starten af året.

– Det er først nu, efter knap tre måneder, at min kalender er fyldt godt op. Jeg kører 30 minut­ ter pr patient, mens mine erfarne kolleger kun har et kvarter. Det er godt at have tiden, og patien­ terne synes også, at det er dejligt.

Det giver også mulighed for at indhente, hvis man kommer lidt

bagud. Jeg er spændt på at se, om det bliver svært at skære tiden ned, når jeg går tilbage til normalen, fortæller hun.

Det sociale og det faglige er vigtigt

get en patientskare. Mange af mine kolleger er blevet ansat efter ­turnus. Det er nok også derfor, de har så mange krav til deres turnus­assistenter, inden de ­starter, siger hun.

I det hele taget er Emma glad for sit turnusår og har svært ved at forestille sig, hvordan det skulle været gået uden den mere rolige introduktion til klinisk ­arbejde.

– Det er et rart år at have, inden man er helt færdiguddannet – det er en god overgang fra universitet til klinik. Når man er i turnus, er det lidt nemmere at gå ind til kolleger og spørge om ting, man er i tvivl om. Jeg er i hvert fald utroligt glad for min turnus plads og den hverdag, jeg har fået på klinikken, slutter hun.

FOTO: SØREN OSGOOD

Med i alt 15 kiropraktorer er Kiropraktik i Centrum en relativt stor klinik, og det giver mulighed for at både sociale og faglige arrangementer på tværs af klinikken. Det sætter Emma pris på.

– Jeg var med til julefrokosten, inden jeg startede 1. februar. Det var virkelig fedt at komme ind på holdet, allerede inden jeg gik i gang. Det gjorde det nemmere at starte. På det faglige plan har vi hver tirsdag et forløb med en af ejerne for at lære mere nyt, behandlingsteknikker osv. Så vi ikke kun har patienter, men også mulighed for at snakke med hinanden og komme igennem nogle emner. Klinikken prioriterer, at vi bliver dygtigere. Vi er ikke bare overladt til os selv, fortæller hun.

At forlade universitet og ­komme ud på en klinik, betyder også noget for den måde, man opfatter sig selv på. Fx holder ­klinikken åbent om lørdagen, og det betyder, at Emma er i vagt hver anden lørdag.

– Man har pludselig fået et ansvar for flere end sig selv – for kolleger og patienter. Man kan ikke vise overfor patienterne, hvis man har en dårlig dag. Der skal man vise overskud, også de få dage hvor humøret ikke er i top.

Det er jo det, der er professionalisme, siger hun.

Sideløbende med hverdagen i klinikken skal de turnusstude-

rende også deltage i turnuskurser i løbet af året – med omtrent et kursus om måneden. På kurserne gennemgås en lang række forskellige emner lige fra sundhedsloven til mere kendt stof om det fysiologiske.

– Det er dejligt at møde mine gamle medstuderende og få talt med dem om de forskellige erfaringer og høre om, hvad de laver og tænker. Jeg synes, det er et rart afbræk fra klinikken – man får lige lidt ro i hovedet og tid til, at det man har oplevet på klinikken falder på plads.

Selvom om Emma kun har været i gang med sin turnus i tre måneder, er hun ikke i tvivl om, at hun gerne vil fortsætte i den samme klinik, når turnusperioden er slut.

– Det er dejligt at være tryg et sted, og jeg har måske opbyg-

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

11

TURNUS

Uddannelsespolitisk læserbrev:

HVORNÅR STARTER VI DEBATTEN OM TURNUSÅRET? Kære kolleger, kære DKF

For alle os, der arbejder i klinikkerne, er vores tid som kiropraktorer startet med turnusåret. Gennem tiden er mange ­turnusassistenter blevet fastansatte i den klinik, de startede i. Når kemien er der, og klinikken går godt i spænd med ­det nye skud på stammen, er det oplagt at ­forlænge kontrakten. Turnuskandidaterne har været velkomne hænder i klinikkerne, hvor man flere ­steder har travlt. ­Politisk øjnede man mulighe­ derne i patienttilgangen. Derfor besluttede man at øge optaget på studiet, så ­arbejdsstyrken kan mat­ che patienternes behov. ­Logik for burhøns at følge de gængse spilleregler ­for udbud og efterspørgsel.

Udfordringen er, at man politisk har lagt en stor indsats i den ene ende af spektret og glemt at gøre noget ved det resultat, der kommer ud i den anden ende. Man har øget antallet af studiepladser fra 90 til 120 årligt. Det ønskede resultat er lige rundt om hjørnet, og vores fag vokser. Vi uddanner i disse år flere arbejdsdygtige kiropraktorer, end der går fra på pension.

Det må tale for sig selv, at når vi bliver flere kolleger i faget, har vi brug for at frisætte de frie markedskræfter. Der skal findes nye veje, åbnes andre klinikker, nogle skal måske søge ind i hospi­ talsvæsnet eller helt andre muligheder, vi ikke ken­ der endnu. Den udvikling bliver helt naturlig, når der

12

kommer flere af os, og konkurrenceelementet bliver relevant. Den fuldt arbejdsdygtige kiropraktor er dog afhængig af én central ting: Retten til selvstændigt virke. Den kan som bekendt kun opnås ved at gøre turnustjeneste i de private klinikker med ydernum­ mer, eget røntgenanlæg og en godkendt mentor.

Hvordan sikrer vi, at der er turnuspladser til alle de nyuddannede?

For to år siden var arbejdsløsheden 3% blandt ny­ uddannede kiropraktorer (Ifølge UddannelsesZoom fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2020).

Der er lav ledighed i vores fag. Skal det blive ved med at være sådan, skal vi finde ­turnuspladser til dem, der kommer efter os. Dette skal derfor ­betragtes som et oplæg til debat, så vi kan komme pro­blemet i forkøbet. Hvordan kan vi engagere flere klinikker til at tage turnusassistenter? Hvordan ­sørger vi for, at turnusassistenterne får patienter nok i hænderne? På den årgang der bliver færdig til sommer, har kun fem ud af 30 fundet en turnus­ plads. Måske det var på tide, at vi nedsætter en arbejdsgruppe med fokus på turnusåret.

Med venlig hilsen Louise Ramsing, Turnusassistent

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

Kiroprak

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

NYTMS-

E MEDL UD B L TI

Lån & Spar er ejet af bl.a.

Dansk Kiropraktor Forening.

Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.

3% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb.

Hvad har Dansk Kiropraktor Forening med dit valg af bank at gøre?

Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening særligt favorable vilkår Giver det mening?

Ring 3378 1910 – eller gå på lsb.dk/dkf og book et møde.

* 3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af Dansk Kiropraktor Forening og afsluttet uddannelse.

Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kr. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Kiropraktor_22.01_3%_Valg-A_200x250.indd 1

10.02.2022 12.47

NYT FRA

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

Fysioterapeuternes nye formand vil påvirke udviklingen og byde ind på danskernes sundhedsløsninger

NKR om ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine omskrevet til statusartikel

1. april tiltrådte fysioterapeuternes nye formand, Jeanette Præstegaard. På fysioterapeuternes kongres i marts præsenterede hun sine mål med sit arbejde som formand: Fysioterapeuter skal påvirke udviklingen og byde ind på de sundhedsløsninger, danskerne har brug for, fortæller hun bl.a. i en artikel på fysioterapeuternes hjemmeside.

Ugeskrift for Læger har udgivet en statusartikel om den Nationale Kliniske Retningslinje for ikke-­medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine, der udkom i 2021, med Henrik Wulff Christensen som medforfatter.

Formålet med statusartikel er at gennemgå den tilgængelige evidens for de oftest anvendte ikkemedicinske interventioner.

uLæs mere her: bit.ly/35oAjou

uDen kan læses her: bit.ly/3MnwaRH

Bedre fysisk formåen og livskvalitet via træning efter indlæggelse for ældre med funktionsnedsættelse Et norsk ph.d.-studium, hvor 89 patienter blev randomiseret til enten selvtræning eller selvtræning plus superviseret træning to gange ugentligt i 4 ­måneder efter udskrivelse fra hospital, viser at ­ældre med funktionsnedsættelse kan opnå bedre fysisk formåen og helbredsrelateret livskvalitet ved at deltage i et superviseret træningsforløb, efter

de har været indlagt. Den superviserede træning ­ estod af både kondition-, styrke- og balanceb træning med gradvis optrapning til høj intensitet.

Resultaterne indikerer, at flere ældre bør tilbydes træning efter hospitalsindlæggelse.

uDen kan læses her: bit.ly/3EBPLe8

Stine Haugaard Clausen er kiropraktor nr. 34 i Danmark med ph.d.-grad Efter et kompetent og veludført ph.d.-forsvar kan kiropraktor Stine Haugaard Clausen nu også kalde sig ph.d. Hun forsvarede fredag d. 29. april sin ph.d.afhandling ”Hip osteoarthritis: Prognostic Factors and T ­ reatment

14

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

Effect Modifiers” på Syddansk Universitet under overværelse af familie, venner og kolleger og blev dermed den 34. danske kiropraktor, der erhvervede sig ph.d.-graden.

Stort tillykke til Stine!

Efteruddannelse fra Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

MINDFULNESS, BØRN OG UNGE OG NAKKESMERTER

August og september byder på 4 inspirerende efteruddannelses­tilbud med vidt forskellige emner.

Mindfulness retreat for kiropraktorer

18. august kl. 15.30 – 21.00, 19. august kl. 9.00 - 17.00 og 20. august kl. 9.00 – 16.00

I en travl hverdag som sundhedsfaglig er fokus ­rettet mod patienterne, og det kræver et personligt overskud at kunne være til stede for og med hver eneste patient. For at kunne give hver patient den bedst mulige behandling, skal batterierne lades op, og det er lige præcis det, eftersommerens første kursus tilbyder.

Børn og unges trivsel og mentale sundhed 24. august kl. 19.30 – 21.00

Webinaret giver dig den nyeste viden indenfor trivsel og mental sundhed hos børn og unge og giver svar på spørgsmålet ”Hvad betyder den voksende trivselsudfordring for den kommende generations sundhed, og hvordan adresserer vi bedst børn og unges trivsel som behandlere i Sundhedssektoren?”

Mindfulness retreat for kiropraktorer tilbyder dig en mulighed for at trække dig tilbage fra en travl klinisk hverdag, og undersøge hvad der sker, når tempoet sættes ned, og man tager vare på sit eget fysiske og mentale helbred.

Børn og unges mad, smag og måltids­ fælleskaber

20. september kl. 19.30 – 21.00

Webinaret er et højaktuelt ­kursus, der stiller skarpt på børn og ­unges madvaner og den kontekst, hvor de indtager deres måltider.

På kurset vil du få præsenteret eksempler fra smagsdidaktisk­ forskning på området med særligt fokus på kiropraktorers ­muligheder for behandling og rådgivning ud fra denne nyeste viden.

u Vil du læse mere om kurserne?

Læs mere om efteruddannelsestilbuddene fra ­Kiropraktorernes Videnscenter ved at scanne QR-koden eller find kursusbeskrivelserne i kursuskataloget under efteruddannelse på kiropraktorernes Videnscenters hjemmeside www.kiroviden.dk

Cervical columna – et interaktivt kursus i håndtering af patienter med nakkesmerter

23. september kl. 9.30 – 17.00 og 24. september kl. 8.30 – 16.00

Kurset tager afsæt i nyeste ­viden og forskning om udredning og håndtering af patienter med nakkesmerter med eller uden udstråling. Med udgangspunkt i teori og cases kigges der på, hvad der i dag er god praksis inden for relevant anamnese og objektiv undersøgelse.

Kurset er i høj grad et praktisk orienteret kursus, der giver dig en gylden chance for bl.a. at afpudse dine undersøgelsesmetoder og måske lære noget nyt.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

15

Kiropraktorernes faglige selskab er et netværk af kiropraktorer, som arbejder for at fremme uddannelse, udvikling og videnskab gennem fx arrangementer, høringsvar og udarbejdelse af kliniske vejledninger.

Af kiropraktorerne Mette Buus Beck, Jan Nordsteen og Maria Ehs Nielsen, Fokusgruppe for Socialkiropraktik, DSK

Generalforsamling den 5. maj – formanden fortsætter Dansk Selskab for Kiropraktik har afholdt generalforsamling tors­ dag d. 5. maj, og det har medført to nye ansigter i bestyrelsen. De to nye bestyrelsesmedlemmer er Mathilde Bil Pedersen, der er kiropraktor hos FlicFlac samt Anna Stolpe der er kiropraktor i Aurehøj klinikken. Begge har tidligere erfaringer med bl.a. ­foreningsarbejde i FNKS og i ­vores fokusgrupper.

I samme ombæring siger vi tak til Trine Palludan og Melker Johanson, som har valgt at stop­ pe i bestyrelsen for denne gang.

Vi siger jer en stor tak for jeres arbejde og engagement.

Generalforsamlingen blev også stedet for vedtagelsen af en række vedtægtsændringer, som alle har det formål at lægge op til en større professiona­lisering af DSK. Det er et arbejde, som bestyrelsen har været i gang med i et års tid og som vil være en længere proces, men som altså nu har taget sin spæde start. Det betyder bl.a. at formanden poten­ tielt kan være formand i op til 8 år, uden at de tidligere år som bestyrelsesmedlem tæller ned i

årene, hvor man kan sidde som formand.

Bestyrelsen mødes inden sommerferien og lægger planer for, hvordan resten af året skal se ud. Derefter vil der være et besty­ relsesseminar lige på den anden side af sommerferien.

På vegne af bestyrelsen Claus Dam Nielsen, ­formand DSK

SOCIAL ULIGHED I SUNDHEDSVÆSNET Kvaliteten af en konsultation mindskes, jo lavere s­ ocial­­­­øko­nomisk status patienten har.

Det konkluderer en rapport­fra ­Statens Institut for Folke­sund­ hed,­som undersøger social ­ulighed i sundhedsvæsnet.

Forskellen viser sig ved ­manglen på tid og personale, som i ­højere grad påvirker kom­ munikationen med patienterne med lavere socialøkonomisk ­status, fordi de kan opfatte kon­ sultationerne som stressende.

16

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

Samme patientgruppe kan ­ pleve skam over deres symp­ o tomer, som kan betyde, at de er stille i konsultationen, hvilket ­påvirker behandlingsfor­løbet.

Derudover oplever denne patient­ gruppe i mindre grad at modtage information om behandling og ydelser, er oftere forvirret over de informationer, de modtager, og har sværere ved at forstå det ­mediciske sprog, hvilket kan ­betyde, at de tager en mere ­passiv rolle i konsultationer.

Faktorer som øko­ nomi påvirker i ­højere grad også denne patientgruppe, idet manglen på penge eller transport kan afholde dem fra at opsøge sundheds­ væsnet.

uSe hele rapporten her: bit.ly/3LZ6hap

TEMPLATENAVN: BIOMEKKER

#BIOMEKKER

Her møder du studenterorganisationen FNKS, Foreningen af nordiske kiropraktorstuderende, som samler de ­studerende på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.

INSIDE

KÆRE ALLE FÆRDIGUDDANNEDE KIROPRAKTORER

Kiropraktorstuderende – Sammen om en bedre fremtid

Af Lykke Holst Hoffbeck Formand, Forening af Nordiske Kiropraktor­­­studerende (FNKS)

Af Simon Ødegaard Bestyrelsesmedlem, Forening af Nordiske Kiropraktorstuderende (FNKS)

Her kommer en ærlig beretning fra os studerende, i håbet om at give jer et indblik i vores tanker og bekymringer, så vi forhåbentlig på sigt kan skabe et endnu stærkere samarbejde på tværs af vores fag.

Før vi når så langt, vil vi dog kort fortælle jer lidt om, hvem vi er. Vi er Forening af Nordiske Kiropraktorstuderende (FNKS), og vores mål er blandt andet at skabe et studiemiljø, hvor der er plads til alle, og hvor sociale og faglige arrangementer er med til at danne grundlag for den bedst mulige uddannelse.

I midt maj holdt vi i samarbejde med DKF en faglig aften på SDU’s campus. Her inviterede vi Jakob Toft Vestergaard (DKF), Mette Jensen Stockendahl (KVC), Christian Castella (KiroPraktisk) og Casper Glissmann Nim (Rygcenter Lillebælt) til at diskutere fire cases, med fokus på evidensbaseret kiropraktik.

Det gav ophav til en spændende debat, der gav svar på mange af de spørgsmål og problemstillinger, som vi har, men samtidig åbnede det også op for en hel masse nye tanker og problematikker. Samtalen med kiropraktorerne lærte os, at der er flere veje at gå efter endt uddannelse. Der kom perspektiver fra den kliniske praksis, forskning og politik. Dette præsenterede, at der ikke kun var ét rigtigt svar, men flere forskellige, alt efter hvilken tilgang man har.

Som studerende bliver vi ofte stillet til regnskab for vores kiropraktiske virke, og det er ofte svært.

Der er mange ting, som vi skal forholde os til under uddannelsen, og det er ikke altid nemt at finde sin

vej som kiropraktorstuderende. Hver dag lærer vi noget nyt, og det åbner op for endnu flere tanker om, hvad en kiropraktor egentligt er.

Vi er glade for, at studieledelsen har fokus på at gøre vores uddannelse endnu bedre, ved blandet andet at have mere fokus på de mere specifikke kiropraktorfag.

Det vi håber på i FNKS, er at vi kan opbygge et bedre samarbejde med alle jer færdiguddannede kiropraktorer. I har så meget uforløst viden og ­ekspertise om den verden som venter på os uden for SDU’s fire vægge – en viden som mange af os studerende, vil kunne nyde stor gavn af når studierne bliver hårde.

Vi håber, at I vil tage imod vores udstrakte hånd, så vi sammen kan styrke vores fag i fremtiden.

Vi vil rigtig gerne høre fra jer og skabe en dialog, så vi bliver klogere og bedre kiropraktorer. Vi ønsker at høre jeres stemmer; hvad mener I, at vi som studerende kan gøre for at blive de bedste mulige repræsentanter for vores fags fremtid? Vi er rigtig glade for at få forskellige kiropraktorer ud at fortælle om, hvordan de er havnet lige netop dér, hvor de er – om det så indebærer at vise os de teknikker de bruger i deres klinik, arbejde indenfor forskning eller politik.

I er altid velkommen til at kontakte os på mail: formandFNKS@gmail.com

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

17

FORSKNING KOMMENTERET Af Lise Hestbæk, professor SDU og seniorforsker Kiropraktorernes Videnscenter

UDVIKLING OG EVALUERING AF MAINTAINSCREENINGSVÆRKTØJ Forskning har vist, at maintenance care (MC) resulterer i færre dage med problematiske lændesmerter end hvis ­patienten konsulterer en kiropraktor efter behov, som ­tidligere beskrevet i ”Forskning ­kommenteret” (Kiropraktoren nr. 4, 2021).

Lise Hestbæk er professor på SDU og seniorforsker på ­Kiropraktorernes Videnscenter.

18

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

Patienternes forskellige person­ ligheder havde dog stor ind­ flydelse på effekten: Patienter med størst evne til egenomsorg (’adaptive copers’) fungerede bedst uden MC, mens dem, der bl.a. var kendetegnet ved høj smerteintensitet og lav kontrol over deres livsvilkår (’dysfunctio­ nal group’) havde markant bedre forløb, hvis de var i MC-forløb.

Gruppeinddelingen blev fore­ taget vha. et meget omfattende spørgeskema, designet til for­ skning, som inddelte patienterne i tre personlighedstyper (MPI-S).

Skemaet er dog alt for langt til at bruge i klinikken, så forskergrup­ pen satte sig for at udvikle et kort screeningsværktøj, der kunne

opnå både en pålidelig opdeling og være brugbart i klinikken. ­Resultatet blev et skema med 10 spørgsmål, som hver besvares på en Likert skala fra 0 til 6.

MAINTAIN instrumentet har potentiale til at blive et effektivt klinisk hjælpeværktøj til hurtigt og nemt at identificere smerte­ relateret nedtrykthed og bekym­ ring. Patienter kan inddeles i lav (-12 til 17), moderat (18 til 21) eller høj (22 til 48) sandsynlighed for at have effekt af MC, og denne stratificering kan øge chancen for behandlingssucces.

Har dit regnskab brug for et sundhedstjek?

Få styr på din økonomi sammen med os.

Hos Deloitte rådgiver vi dig om alt lige fra udarbejdelse af regnskaber og driftsoptimering til forretningsudvikling og bogføring. Vi har specialiserede kollegaer over hele landet, der sidder klar til at hjælpe dig.

Niels Nygaard Statsautoriseret revisor +45 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

Maja Kloborg Jacobsen Assistant Manager +45 30 93 66 36 mkloborg@deloitte.dk

STUDIET BLEV GENNEMFØRT I TRE FASER

Udvikling af screenings­værktøj (MAINTAIN): To spørgsmål fra hver af fem dimensioner, smerteintensitet, indgriben, livskontrol, affektiv stress og støtte, blev udvalgt fra MPI-S. Det blev formodet, at ’dysfunktionelle’ patienter, ville score lavt på livskontrol og højt på de øvrige fire domæner. Høje scorer blev lagt sammen og lave scorer trukket fra, således at den mulige score gik fra -12 til 48.

Klassificeringen blev dernæst sammenlignet med klassificeringen fra MIP-S og viste en fin nøjagtighed.

Reproduktion af effekt: Her blev data fra den oprindelige RCT genanalyseret, med ’dysfunktionelle’ patienter ­kategoriseret vha. MAINTAIN og sammenlignet med de oprindelige resultater, baseret på MPI-S. Der var som håbet en større sandsynlighed for effekt af MC med højere score på MAINTAIN. To cutpoints blev identificeret til at adskille lav, moderat og høj sandsynlighed for effekt af MC.

Ekstern validering af ­spørgeskemaet: Klassificering ved brug af det nye screeningsværktøj blev testet på data fra tre andre vidt forskellige populationer. Der var meget god til excellent diagnostisk præcision på alle tre datasæt.

uSe hele artiklen med den engelske version af spørgeskemaet som bilag her: bit.ly/3w48VW5

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

19

TEMPLATENAVN: NYT FRA KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

KORT NYT

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

Forskere fra kiropraktorernes videnscenter og SDU udmærkede sig på CARLoquium På den virtuelle konference CARLoqium 2022 i marts bidrog forskere fra Kiropraktorernes Videns­ center og fra Klinisk Biomekanik på SDU bl.a. med posters, og de udmærkede sig ved at være blandt prismodtagerne, da der blev uddelt priser for de ­indkomne posters onsdag aften.

Rikke Krüger Jensen modtog 2. pris i kategorien Best unpublished poster, Mette Gregersen og ­Kristina Boe Dissing modtog henholdsvis 1. pris og 3. pris i kategorien Best early career poster, Simon

Dyrløv Madsen modtog 2. pris i kategorien Best protocol poster og Henrik Hein Lauridsen modtog 1. pris for Best published poster.

Fem danske prismodtagere er meget impo­ nerende og en understregning af det stærke forsknings­miljø indenfor muskuloskeletale smerter der eksister­på Kiropraktorernes Videnscenter og på Klinisk Biomekanik.

uLæs mere: bit.ly/36LsPN4

Prisvinderne: Fra venstre Mette ­Gregersen, Henrik Hein Lauridsen, Rikke Krüger Jensen, Simon Dyrløv Madsen og Kristina Boe dissing

Jan Hartvigsen fejrer 25 år på Kiropraktorernes Videnscenter Søndag den 1. maj kunne Jan Hartvigsen fejre 25 års ansæt­ telse på Kiropraktorernes Videns­ center.

Det har været 25 produktive år. Jan Hartvigsen er en af ver­ dens førende forskere inden for smerter og sygdomme i muskler og led med et fokus på rygsøjlen.

Han har været en af de ledende kræfter bag opbygningen af Center for Sundhed i Muskler og

20

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

Led ved Syddansk Universitet. I 2018 var han en af flere ledende forskere bag en skelsættende rapport om rygsmerter, som blev publiceret i det ansete tidsskrift The Lancet.

Han er flittigt brugt som kon­ sulent blandt andet for Sund­ hedsstyrelsen og WHO. Han har været med til at udarbejde kliniske­retningslinjer inden for en række områder. I 2018 holdt han foredrag om behovet for et større fokus på befolkningens muskel og led sundhed i Europa­ parlamentet. Han er medforfatter på de indflydelsesrige artikler om

rygsmerter, der blev publiceret i det ansete tidsskrift The Lancet i 2018. Han er uafbrudt involveret i en mængde forskningsprojekter og er en meningsdanner mht. ­kiropraktikkens udvikling.

Jan Hartvigsen har tidligere modtaget anerkendelse for sin forskning, blandt andet Kiroprak­ torprisen (2017), World Federa­ tion of Chiropractic David Chap­ man-Smith Honor Award (2017), George B MacClelland American Chiropractic Association Resear­ cher of the Year (2017).

Tillykke med jubilæet til Jan ­Hartvigsen!

NYT FRA KviK Af Andreas Bue Tøllner, Kvalitetskonsulent, KviK

UDVIKLINGEN AF NYE VEJLEDNINGER TIL ­KIROPRAKTORPRAKSIS I maj udkom KviK med to vejledninger om hhv. diagnosekodning og epikriser og korrespondancemeddelelser. Vejledningerne har været undervejs i et stykke tid, og her får du et lille indblik i processen bag.

Andreas Bue Tøllner,­ Teamleder for efter­uddannelse og kvalitets­konsulent i KviK

u Har man

spørgsmål kan man kontakte KviK på kvik@kiroviden.sdu.dk

22

Udviklingen af nye vejledninger til praksis er gennemført med en stor interesse og nysger­ righed for, hvad der er behov for i praksis, og hvordan KviK kan ­understøtte det bedst muligt.

KviK har taget udgangspunkt i eksisterende materiale, som er blevet kvalificeret og videreudvik­ let, og derudover har der været behov for at udvikle nyt materiale fra bunden af.

De nye vejledninger og til­ hørende materiale er printet og sendt ud til alle klinikker. Alt materiale kan desuden findes på Kiropraktorernes Videnscenter hjemmeside, under fanen Kvalitet.

Epikriser og korrespondancer Den nye vejledning tager ud­ gangs­­­punkt i vejledningen ”den gode kiropraktorepikrise” udviklet af MedCom i 2009. En afsøgning af emnet viste hurtigt, at der var behov for en opdatering og til­

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

pasning af det tilgængelige mate­ riale og vejledning, og at materia­ let i langt højere grad skulle være konkret og retningsanvisende for kiropraktorpraksis.

En tydelig definition af epi­ kriser og korrespondancer har manglet, derfor har praksis ikke nødvendigvis haft et fælles ­udgangspunkt for kommuni­ kation med det øvrige sundheds­ væsen. Et af de vigtigste mål med vejledningen har været at få ­defineret, hvornår man skal sende henholdsvis en epikrise eller en korrespondancemed­ delelse. Under hele processen med udvikling af den nye vejled­ ning, har KviK været i tæt dialog med MedCom, DKF, KiAP og STPS, for at sikre konsensus om slutproduktet.

Sammen med vejledningerne er der udviklet miniguides, der ­bidrager med de væsentligste pointer og definitioner, og som

kan anvendes til det hurtige overblik i hverdagen. Vejled­ ningen og miniguides er blevet kommenteret af praksiskonsu­ lenterne, forskellige klinikker i praksis og DSAM. Dette for at få et produkt af høj kvalitet og med ­kommentarer fra både afsendere og modtagere.

KviK har løbende inddraget kiropraktorpraksis i sparring, kommentering og afprøvning af vejledningen i praksis, for at sikre et så praksisnært og relevant produkt som muligt. KviK har kun fået positive tilbagemeldinger om forløbet fra dem, som har været med. Sofie Thesbjerg (kiropraktor og medindehaver af Kiropraktisk Klinik Rygcenter Horsens) udtaler: “Jeg synes det er spændende at være involveret i tilblivelsen af nye vejledninger, som skal hjælpe hele vores stand til at yde et ­ godt stykke arbejde, når vi skal kommunikere med det øvrige

sundhedsvæsen. Det er betryggende at vide, at vi klinikere også ­bliver hørt”.

Til det tilføjer Andreas Bue Tøllner (kvalitetskonsulent, KviK): ”Det har været en lærerig proces, og vi er glade for interessen og samarbejdet fra kiropraktorernes side og håber, at vejledninger og miniguides hjælper i dagligdagen”.

Diagnosekodning

Der er brug for en vejledning i diagnosekodning målrettet kiropraktorerne, da der indtil videre har været størst fokus på om der diagnosekodes, og i mindre grad hvordan der diagnosekodes.

Der mangler fælles konsensus om hvad der skal diagnosekodes og hvordan der diagnosekodes.

Et fokusområde har konkret ­været at skelne mellem brugen af symptom- og sygdomskoder,­ og en opmærksomhed på at diagnose­koder i princippet følger­ patienten resten af livet. Struk­ turen for diagnosekodning i journalsystemerne spiller en vigtig rolle for kiropraktorernes mulighed for faglig korrekt diagnosekodning, og at der er behov for et løbende fokus på diagnosekodning og udvikling af nye initiativer.

Line Lyskjær (kvalitetskonsulent, KviK) udtaler: ”Det har vist sig, at kiropraktorerne efterspørger mere information om, hvordan der diagnosekodes, og at der er mange situationer hvor der kan opstå tvivl om valg af diagno-

– Vi håber, at vejledningen, miniguide og kodekort er med til at give kiropraktorerne en fælles retning, og at vi sammen får sat mere fokus på diagnosekodning i praksis.

Line Lyskjær, Kvalitetskonsulent KviK

sekode. Vi håber, at vejledningen, miniguide og kodekort er med til at give kiropraktorerne en fælles retning, og at vi sammen får sat mere fokus på diagnosekodning i praksis”.

Vejledningen har været igennem en større kvalificeringsproces i KviK, i kiropraktorpraksis og ved en ICPC-konsulent hos KiAP. Også her har det for KviK været vigtigt at involvere praksis for at sikre et så praksisnært og relevant produkt som muligt. Ud fra vejledningen er der udviklet en miniguide og et kodekort over de hyppigst brugte diagnosekoder, der fremhæver de væsentligste pointer, og som kan anvendes til et hurtigt overblik. Disse er også blevet kommenteret af kiropraktorer for at få et produkt af høj kvalitet og relevans.

Mia Damkjær Karlsen (kiropraktor, Sundhedshuset Odder)

udtaler: ”Det fungerede rigtig fint at læse vejledningen for diagnose­kodning i kiropraktorpraksis, for herefter at anvende miniguiden, med de vigtigste budskaber i klinisk praksis”.

I løbet af arbejdet har det ­været tydeligt, at ICPC-2 systemet og dets simple opbygning er en årsag til tvivl og spørgsmål om hvilke diagnosekoder, som skal bruges til en given ­problemstilling. I langt de fleste tilfælde er det en faglig vurdering ud fra den konkrete situation ift. kriterierne for den pågældende diagnosekode. KviK arbejder på at få lavet kodekonklusioner ­baseret på cases fra praksis, som kan bidrage ved tvivl om valg af diagnosekode.

KviK håber, at vejledningen i epikriser og korrespondancer og vejledningen i diagnosekodning bliver taget godt imod i praksis.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

23

FORSKNING KORT Ændrer multimorbiditet eller andre muskuloskeletale smerter effekten af SELFBACK-appen eller påvirker udfaldet over tid?

Multimorbidity and co-occurring ­musculoskeletal pain do not modify the effect of the SelfBACK app on low back pain-related disability. Øverås CK, Nilsen TIL, Nicholl BI, Rughani G, Wood K, Søgaard K, Mair FS, Hartvigsen J.

En sekundær analyse af et randomiseret kontrolleret forsøg med 9 måneders opfølgning viste, at effekten af selfBACK-interventionen var ens på tværs af forskellige lidelser, uanset baseline multimorbiditet eller smertestatus for samtidig forekommende MSK-smerter. Dem med multimorbiditet og samtidig forekommende MSK-smerter ved baseline havde en lidt højere RMDQ-score og højere score for stress og depression samt lavere score for sygdomsopfattelse, tiltro til egne evner og generel sundhed sammenlignet med dem uden multimor­biditet og færre steder med samtidig forekommende MSKsmerter. Deltagere med multimorbiditet og samtidig forekommende MSK-smerter oplevede alle gradvis forbedring i LBP-relateret handicap over tid uden forskel mellem undergrupper.

Multimorbiditet og samtidig forekommende MSK-smerter påvirkede ikke effekten af self­BACKinterventionen. Det kan tyde på, at selfBACK og andre digitale sundhedsinterventioner kunne være effektive supplementer til sædvanlig behandling uanset helbredstilstand.

u Læs mere: bit.ly/37YsUNW

24

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

Hvad er udviklingen i frekvensen af rygsmerter blandt børn og unge i alderen 6 til 17 år og beskrev forekomst og hyppighed af rygsmerter og relaterede diagnoser hos børn, hvis smerter udvikler sig forskelligt?

Spinal pain in childhood: prevalence, trajectories, and diagnoses in children 6 to 17 years of age.

Hébert JJ, Beynon AM, Jones BL, Wang C, Shrier I, Hartvigsen J, LeboeufYde C, Hestbæk L, Swain MS, Junge T, Franz C, Wedderkopp N.

Elever på 1. – 5. skoletrin fra 13 folkeskoler blev fulgt i 5,5 år. Rygsmerter blev rapporteret ugentligt via tekstbeskeder. Studiet inkluderede data fra 1556 børn og identificerede 10.554 uger med rygsmerter igennem 329.756 ugers observation.

Børn, der rapporterede rygsmerter, blev fysisk evalueret og klassificeret, og der blev lavet en model­for udviklingen i frekvensen af rygsmerterne i ­alderen 6 - 17 år.

63 % af børnene rapporterede en eller flere fore­ komster af rygsmerter, mens 49,8% blev klassi­ ficeret med ”ingen smerte”. De resterende børn i studiet havde ”sjældne” (27,9%), ”sjælden, stigende” (14,5%), ”moderat, stigende” (6,5%) eller ”tidligt indsættende, faldende” (1,3%) rygsmerter. Den mest almindelige diagnose var uspecifikke (f.eks. ”rygsmerter”). Vævsspecifikke diagnoser (f.eks. muskelbelastning) var mindre almindelige, og patologier (f.eks. fraktur) var sjældne.

Rygsmerter var almindelige fra barndommen til ungdomsårene og fulgte heterogene forløb, der omfattede stabile, stigende og tidligt indsættende forløb. De fleste børn med rygsmerter kan forsikres om, at de ikke har en alvorlig sygdom og kan opmuntres til fortsat at være aktive.

u Læs mere: bit.ly/3sbON3h

Følger henvisninger fra almen praksis til lumbal MR-skanning anbefalingerne i de kliniske retningslinjer?

Appropriateness of referrals from primary care for lumbar MRI. Krogh SB, Jensen TS, Rolving N, Thomsen JNL, Hansen CB, Werenberg CH, Rasmussen E, Carlson R, Jensen RK.

Resultaterne af dette studie bidrager til forståelsen af og tilgangen til lumbal MR-skanning blandt klinikere i primærsektoren, der behandler lændesmerter.

Alle henvisninger fra praktiserende læger i ­Region Midtjylland til lumbal MR-scanning på et offentligt regionshospital fra 2014 til 2018 blev ­inkluderet i studiet.

55% af henvisningerne til MR-scanning af ­lænden blev udvalgt, og i alt 2051 henvisninger blev kategoriseret.

75,5 % af de praktiserende lægers henvisninger til lumbal MR-scanning opfyldte ikke kriterierne for MR-scanning af lænden på grund af den ustrukturerede tekst i henvisningerne. Der er behov for, at henvisninger til MR-scanning indeholder al relevant information og mere forskning for at afgøre, om dette skyldes, at patienter ikke opfylder retningslinjernes anbefalinger eller indholdet af henvisningerne.

u Læs mere: bit.ly/3LpRju5

Forskningsbaseret evaluering af borgere i ressourceforløb Parked on the verge: vocational rehabilitation of long-term unemployed citizens - a mixed methods study.

Andersen LN, Stochkendahl MJ, Roessler KK.

Studiet undersøger borgere i ­ressourceforløb, d ­ eres udvikling af arbejdsevne i forløbet samt håb og ­tanker om fremtiden. Spørgeskema- (baseline og ­et-års follow-up) og interview­data blev indsamlet i et eksplo­rativt mixed methods studie.

Borgere i ressourceforløb oplevede svære livssituationer på grund af multifaktorielle belastninger, og de rapporterede lavt generelt helbred, trivsel, arbejdsevne og self-efficacy ved baseline og follow-up.

Mange borgere havde fra ressourceforløbets start ikke et klart beskæftigelsesmål, men over tid udviklede de nye realistiske mål relateret til arbejdsevne.

Ressourceforløbets kernekomponenter, som faciliterede udvikling af arbejdsevne, var individuel støtte, relationen til ressourceforløbskoordinator, empowerment og oplevelsen af forbedringer i fysisk og mental trivsel sammen med individuelt­ ­tilrette­lagte praktikforløb, der gav relevant beskæftigelses­erfaring.

Borgerne længtes efter beskæftigelse, men ­deres livssituation og helbredsproblemer påvirkede deres håb for fremtiden negativt. De oplevede ­ressourceforløbene og recovery-processen som lang, men værdifuld.

I fremtiden bør mere opmærksomhed på borgernes generelle helbred overvejes som en determinant for muligheder for recovery.

u Læs mere:

bit.ly/3KE9efB

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

25

PORTRÆT Af Christian Ankerstjerne

CORONA SATTE GANG I DRØMMEN OM AT BLIVE KLINIKEJERE Lasse og Sander købte en klinik, flyttede den nogle hundrede meter op af Kongevejen og har nu foden under eget bord.

Lasse Salling Baundal og Sander Due Shafer var kolleger på en klinik i Københavnsområdet, da corona ramte. Pludselig blev det, der var en hyggelig fælles drøm, til et konkret mål.

– Vi har begge haft en drøm om at eje en klinik, og som ­kolleger har vi fundet ud af at vi har de samme mål og værdier. Da ­corona så ramte landet oplevede vi, at vi som ansatte kiropraktorer ikke var en del af de beslutninger klinikkens ejere tog. Det er jo ikke­så mærkeligt, men vi besluttede, at vi selv ville være en del af beslutningerne og for at blive det, skulle vi være ejere. Så vi tog springet, fortæller de to nybagte klinikejere.

Men vejen fra beslutning til spring og til sidst at sidde i egne lokaler er ikke helt ligetil.

– Vi kiggede os grundigt omkring. Fra vi første gang besøgte Ole Carøe her i Holte, til vi slog til, gik der næsten et år. Og i løbet af den periode blev vi både klogere på hvad vi ville og vi fik mildt

26

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

Lasse og Sander har flyttet deres klinik til en ny adresse.

sagt ben i næsen. Det betød, at vi turde kaste os ud i et lidt større projekt, end vi først havde regnet med, fortæller Sander Shafer.

Fra kiropraktor til bygherre – og tilbage igen

Det lidt større projekt i Holte ­indebar nemlig en flytning af ­klinikken fra en beliggenhed på 3. sal i Holte Midtpunkt tæt på ­stationen til nu nyistandsatte ­lokaler ca. 200 meter derfra.

– Pludselig stod vi med ikke bare kiropraktorhatten, men også chefhatten, den administrative hat, og såmænd også bygherre­ hatten på hovedet – og selv om vi godt vidste, at det var en stor opgave, bliver man alligevel lidt overvældet over de mange for­ skellige opgaver, forklarer Lasse Baundal. Heldigvis kunne de to nybagte klinikejere regne med sælgeren Ole Carøes hjælp og støtte under­vejs.

– Vi blev ansat i klinikken den 3. januar i år. Uformelt fik vi be­ slutningsretten med det samme

og Ole gik ned i tid for at give os plads både til at lede og til at lære patienterne at kende. En af vores første opgaver var at ansætte en ny receptionist – så det var på med chefhatten med det samme, siger Lasse Baundal.

Patienterne er positive

Den 1. maj åbnede den nye klinik så og heldigvis har patienterne været positive.

– Den nye klinik ligger nær­ mest midt i naturen, selv om vi bare er 200 meter væk fra den gamle. Om morgenen kan vi følge en rævefamilie i haven og det er næsten en del af behandlingen, at der er fuglekvidder med i købet,­fortæller Sander Shafer.

Begge de to nye klinikejere er spændte på fremtiden.

– Nu skal vi se, om vi kan svøm­me. Vi tror på det og er ­superpositive og har allerede fået en masse erfaring i løbet af de første par måneder på den gamle adresse og de få dage på den nye.

Men det kunne ikke gøres uden

de garvede receptionister. Det at de havde lyst til at flytte med var enormt vigtigt, ellers havde det være svært, fortæller de.

I naboejendommen er et læge­hus ved at flytte ind og der er allerede snak over hækken om samarbejde.

– Nu skal vi se om vi kan svømme. Vi tror på det og er superpositive og har allerede fået en masse erfaring.

– Der er ikke langt fra ide til ud­ førelse, når man selv bestemmer.

Det var det vi ønskede da vi tog springet, slutter de to klinik­ejere.

Klinikken der ligger på Konge­ vejen 354 i Holte inviterer til en lille velkomstreception efter ­sommerferien.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

27

HVAD SKER I DIN KREDS OG REGION?

NORDJYLLAND Formand: Susanne Bach susanne_bach@hotmail.com

På det netop afholdte road­show fik vores nye praksiskonsulent Marianne Jonsen præsenteret sig og fortalt lidt om det arbejde hun allerede er i gang med.

Vi kunne fra bestyrelsens side informere om, at der i august/september måned bliver afholdt nye førstehjælpskurser i regionen, da det nu er tre år siden og de skal opdateres. Invitation følger når datoer er fastlagte.

28

MIDTJYLLAND

SYDDANMARK

SJÆLLAND

HOVEDSTADEN

Formand Steffen Hviid steffenh93@hotmail.com

Formand Sine Kiilerich kiilerich.sine@gmail.com

Formand Kirsten Sillehoved ks@kiropraktorsillehoved.dk

Formand Jan Jensen jej.kirop@gmail.com

I region midt har der været fokus på afholdelse af første roadshow siden corona, som med stort fremmøde og god stemning blev afholdt onsdag i sidste uge.

Der arbejdes videre på et socialt arrangement i september, som der annonceres når programmet er fastlagt.

Vi har brug for flere hænder i vagtordningen på Jyllands­siden! 12 vagter skal besættes, så skriv gerne til ska@rygklinik. dk, såfremt du gerne vil med i ordningen, eller vil tage en ekstra vagt.

Arrangement: Fyr­ aftensmøde d. 8. juni på rygcenteret med temaet Henvisningsmuligheder­ og patientens gang gennem systemet på rygcenteret.

Vi kan varmt anbefale, at man ude i regionerne tager kontakt til den orthopædiske hospitalsafdeling og spørger om et møde ang. ”den gode henvisning”.

Vi har haft et fint ­aftenmøde med ortopæd­kirurg Peter Udby på Køge sygehus.

Samarbejdsudvalget består nu af: Peter Kryger Baggesen, Tina Spange Jensen, Sanne Vendrup og Henrik Slott Hansen.

Sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 13. september.

Kreds­bestyrelsen har arrangeret et foredrag med hjerneforsker Troels W. Kjær, der skal gøres os klogere på hvordan vi kan træne hjernen.

Derudover vil der være spisning efter foredraget.

Mere info følger.

Den kommende prak­ sisplan der skal træde i kraft 1. januar er ved at være færdig. Næste skridt er høring hos relevante samarbejdspartnere.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

AC HORSENS SUNDHEDSTEAM KLAR TIL SUPERLIGAEN

AC HORSENS SPILLER FOR OPRYKNING TIL SUPERLIGAEN. EN SKADET ANGRIBER MED KNÆPROBLEMER, OG UDSIGT TIL OPERATION, FIK KLUBBENS SUNDHEDSTEAM TIL AT KIGGE EFTER NYE LØSNINGER. BEHANDLINGSSIKKERHED, HØJ EFFEKT, OG TRAVLHED PÅ KLINIKKEN GJORDE AT AC HORSENS VALGTE AUTOMATISEREDE LØSNINGER FRA ASA LASER, SÅ DE KAN BEHANDLE FLERE SPILLERE MED SAMME STAB.

KONTAKT MEDIROBOT FOR AT FÅ EN PRÆSENTATION AF MARKEDETS BREDESTE OG BEDSTE PRODUKTPROGRAM INDENFOR MODERNE LASERTEKNOLOGI. ASA´S PATENTEREDE MLS® TEKNOLOGI, ER UDVIKLET TIL AT OVERVINDE BEGRÆNSNINGERNE VED TRADITIONEL LASERTEKNOLOGI. DESUDEN KAN VI TILBYDE LØSNINGER TIL SCANNING AF INFLAMMATION I KROPPEN, OG ULTRALYDSSCANNING TIL SCANNIING AF KNOGLEDENSITET.

Med en Asa M6 MLS® laserrobot, får du et effektivt behandlingssupplement til din klinik.

Scan og send sms for demo

medirobot aps Vestergade 18, 8600 Silkeborg Tlf. 93 94 35 99 www.medirobot.dk

PAKKEFORLØB

Brugen af pakkeforløb i kiropraktorpraksis Statistikker fra regionerne har tidligere vist, at pakkeforløbene ikke blev brugt så ofte som forventet. Som en del af Pakkeforløbsprojektet ved Kiropraktorernes Videnscenter har dette nye studie beskrevet forbruget af pakkeforløb og undersøgt eventuelle barrierer for anvendelse.

Brug af pakkeforløb

Rikke Krüger Jensen, seniorforsker, Kiropraktorernes videnscenter

Danske Regioner leverede data på forbrug af førstegangsydelser for de 3 pakkeforløb for kiroprak­ torklinkker med overenskomst i perioden 1. april 2017 til 31. marts 2020. I alt blev 244 ­klinikker inkluderet.

Data viste at der var be­ grænset og inkonsekvent brug af pakkeforløbene. Det første år brugte 63 klinikker (26%) ikke pakkeforløb, det andet år var det faldet til 55 (23%), og det sidste år

Figur 1. Førstegangsydelser på pakkeforløb per klinik

30

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

45 (18%). Over alle tre år brugte 32 klinikker (13%) slet ikke pak­ kerne. Brugen af pakkeforløb varierede fra 0-32 per måned.

De grønne søjler på grafen (figur 1) viser forbrug af førstegangs­ ydelser på pakkeforløb per kiropraktorpraksis­ (nummereret fra 1-244). Af de 244 klinikker havde 67 (26%) 100 eller flere pakkeforløbsydelser, og tilsam­ men udgjorde de 75% af den samlede aktivitet (markeret med blå stiplet linje). Seksten klinikker

(11%) var ansvarlige for 50% af den samlede aktivitet (markeret med blå kant).

Hvad synes kiropraktorerne om pakkeforløbene?

For at undersøge potentielle barrierer for anvendelse af ­pakkeforløbene udsendte vi et spørgeskema bestående af 30 spørgsmål fordelt på 13 DIBQdomæner til kiropraktorerne.

I alt besvarede 269 kiroprak­ torer, svarende til 44% af de ad­ spurgte. Mindst 60% af ­klinikerne var meget enige eller enige i 10 ud af 13 domæner, hvilket tyder på en positiv holdning til at anvende pakke­forløbene. Tre domæner blev identificeret som ”problematiske”, da mere end 20 % af klinikerne var uenige ­eller meget uenige. De inkluderede ”Sociopolitisk kontekst”, hvor 32 % af klinikerne var uenige i, at primærsektoren var tilstrækkeligt orienteret om pakkeforløbene, ”Mål” med 31 %, der var uenige i, at levering af pakkeforløb var en høj prioritet, og ”Innovation” med 21 %, der var uenige i, at pakke­ forløbene ikke tog megen tid og var enkle at levere, og at det var muligt at tilpasse dem til patien­

ters og kiropraktorers ­behov.

Figur 2 viser kiropraktorens ­besvarelser fordelt på de 13 domæner.

Klinikerens perspektiv

Vi tilføjede et åbent spørgsmål, hvor kiropraktorerne kunne tilføje kommentarer, og lavede en ­kvalitativ tematisk indholds­ analyse af de 45 tilbagemelding­er.

Resultaterne blev brugt til at give yderligere indsigt i klinikernes perspektiv på pakkeforløbene.

Fire temaer fra de kvalitative data blev identificeret, hvoraf et, ”Positive holdninger og nye ideer”, understøttede de overord­ nede positive svar i DIBQ’en. Tre temaer nævnt nedenfor gav en udvidet indsigt i de problematiske­ domæner, og derigennem en mere komplet forståelse.

Temaet ”Pakkeforløb i konflikt med organisering af klinisk prak­ sis” handlede om, at strukturen af pakkeforløbene ikke ­passede til den måde klinisk praksis

Figur 2. Fordeling af besvarelser per DIBQ-domæne

­fungerede på, og at den nuvæ­ rende praksis var mere effektiv.

Logistikken som pakke­forløbene er baseret på (milepæls­under­ søgelser, neuro­logisk under­ søgelse, etc.) passede ikke med den variation i symptomer, der er indenfor radikulopati og spinalstenose, og der var ikke mulighed for at tilpasse pakke­ forløbene til patientens ­behov.

Hvis indholdet af konsultationen var det samme hver gang, var det svært at forklare patienten hvorfor milepælsundersøg­elserne var dyrere. Det blev fremhævet at milepælsunder­søgelserne var svære både at ­huske, efter­ komme­og organisere, og den megen fokus på logistik ­fjer­nede fokus fra patientkontakt og behandling. Endelig blev det ­påpeget at den standardiserede kommunikation med praktiseren­ de læge ikke var i overensstem­ melse med eksisterende klinisk praksis, ikke øgede kvaliteten og var tidskrævende.

Temaet ”Kiropraktorens rolle i pakkeforløbene” handlede om, at enkelte kiropraktorer var usikre på hvad de kunne tilbyde­pa­ tienterne, ikke følte sig trygge ved at skulle håndtere alle dele af behandlingsforløbet­ og ikke ­ønskede at have tov­­­­ holder­rollen hos de mere ­funktions­begrænsede og smerte­ plagede patienter med radikulo­ pati og spinalstenose.­Desuden blev det fremhævet, at det kunne være svært at fastholde patien­ ten i et pakkeforløb, når der var manglende opbakning eller direkte­modstand fra lokale prak­ tiserende læger.

Temaet ”Ingen brug af pakke­ forløb” handlede om, at kiroprak­ toren primært så børn i klinikken, men også at der var praktiske udfordringer med at kombinere pakkeforløbene med de private sundhedsforsikringer.

Konklusion

Generelt havde kiropraktorerne positive holdninger til pakkeforlø­ bene. Der blev dog observeret be­ tydelig variation i brugen af pak­ keforløb. Lavt forbrug af pakke­ forløb syntes primært relateret til logistik, kiropraktorens rolle, samarbejde med praktiserende læger og patientpopulationen af interesse for kiropraktoren.

Rikke Krüger Jensen, Inge Ris, Elisabeth Linnebjerg, Henrik Wulff Christensen & Corrie ­Myburgh.

The utilisation of regulated stan­ dardised care packages by Danish chiropractors: a mixed methods study. Chiropractic & Manual Therapies 2022.

u Læs mere her: bit.ly/3wKRGcI KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

31

A K T U E LT Af Christian Ankerstjerne

NYT POLITISK MÅLSÆTNINGSPROGRAM

Efter 5 år med ’Rygraden i det danske samfund’ er det blevet tid til at arbejde med et nyt ­mål­program. Bestyrelsesmedlem Henrik Frederiksen står i spidsen for processen.

Henrik Frederiksen, bestyrelsesmedlem og ansvarlig for ­målprogrammet

Efterfølgeren til Dansk Kiro­ praktor Forenings politiske ­målprogram ’Rygraden i det danske samfund 2018-2022’ skal nu sættes i søen. Henrik Frederiksen, bestyrelsesmedlem i DKF. står i spidsen for processen og fortæller her lidt om de tanker, han har om dannelsen af et nyt målprogram.

– Dømt til ikke at blive en succes, var Henrik Frederik­ sens umiddelbare kommentar - sagt med et glimt i øjet da han

­begyndte at fortælle om sine tan­ ker til målsætningsprogramnet.

– Ingen tvivl om at målsæt­ ningsprogrammet er mit hjerte­ barn. Jeg mener at det er uhyre vigtigt for den forsatte udvikling af kiropraktik i Danmark. Mine forventninger er så tårnhøje, at de vil blive svære at nå, men jeg vil gøre at for vi nærmer os dem, uddyber han.

De politiske aktive i DKF – dvs. udvalg, kredsforeninger, praksiskonsulenter osv var i ­begyndelsen af maj samlet til det årlige politiske sommerseminar.

På programmet var et debat­ arrangement med Foreningen af ­Praktiserende Speciallægers formand, Ann-Louise ReventlowMourier og en paneldebat om bevæge­apparatområdets fremtid med Professor Jan Hartvigsen, formand for DSK Claus Dam Nielsen samt formand for DKF Michael Christensen.

På baggrund af de gode ­debatter om aftenen og formid­ dagen blev seminaret rundet Efter gruppe­arbejdet fortalte grupperne om deres tanker til resten af d ­ eltagerne.

32

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

af med en opstartsworkshop til det kommende målprogram.

Formålet var at finde frem til nogle mulige overskrifter for målprogramsarbejdet. Til at forestå workshoppen havde DKF engageret Jakob Sand Kirk, der blandt andet har en fortid som under­direktør med ansvar for sundheds­forsikringer i Pension Danmark og som organisations­ chef i LO/FH. Han fik sat fut i snakken ved bordene, og de store ark blev hurtigt fyldt ud med gode ideer.

Branding/kiropraktoridentitet, ulighed i sundhed og sammen­ hæng i sundhedsvæsenet var nogle af hovedemnerne, der skal arbejdes videre med det ­kommende år.

Målprogrammet skal være større end DKF

Henrik Frederiksen fortæller,­ at et af de helt store mål er inddragelse­af alle medlem­ mer. Ikke blot i udarbejdelsen af målprogrammet, men også i de handlinger det skal til for at fuld­ føre målprogrammet: – DKF kan ikke komme igennem på den storpolitiske scene, hvis det ikke bakkes op af handlinger i hele vores orga­ nisation – i udvalgene og blandt menige medlemmer, siger Henrik ­Frederiksen og fortsætter: – Det er vigtigt, at vi er skarpe i vores hovedmål. Men øget

Deltagerne var opdelt i 5 grupper der arbejdede med forskellige emner – som det fremgår af billedet var der godt gang i debatten.

f­ okus på nogle områder må ikke være lig med mindsket eller tabt fokus­på andre. Vi arbejder nu på processen for udviklingen af målprogrammet. Det er vigtigt, l at alle deltager i processen så fokus prioriteres og øges, men samtidig holdes bredt, så vi ikke skærer vigtige ting væk.

Det åbenlyse spørgsmål er: Hvornår er målprogrammet egentlig en succes?

– DKF kan ikke komme igennem på den storpolitiske scene, hvis det ikke bakkes op af handlinger i hele vores organisation – i udvalgene og blandt menige medlemmer.

Henrik Frederiksen, bestyrelsesmedlem DKF

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS? Dit valg af rådgiver gør en forskel.

– Vi skal fortsætte ­væksten for kiropraktik i Danmark. Vi bliver flere kiropraktorer og efter­spørgslen på hænder til hånd­tering af bevægeapparatssmerter vil stige. Kan vi som kiropraktorer i endnu højere grad få lov til at løfte opgaven, vil det blive en succes. Jeg glæder mig til den ­videre proces med medlemmerne, som skal give ejerskab og grundlag for handlinger i alle led, slutter Henrik Frederiksen.

Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker.

Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2022

33

Gør som mere end 60 % af alle praktiserende kiropraktorer Vælg KirCACS som jeres journalsystem

”Jeg har haft KirCACS i 6 år. Det fortryder jeg ikke.

Et stabilt, funktionelt smart og sikkert system. Udviklingen har været enorm.

Et system som hele tiden følger bevægelserne i vores fagkreds og er på forkant med udviklingen.

Et system der hører og følger vores ønsker fra klinisk side. Kan varmt anbefales.”

(Indehaver og kiropraktor Hanne Rytz, Kiropraktisk Klinik Lemvig)

Mere end 350 kiropraktorer bruger KirCACS - og der kommer hele tiden flere til www.kircacs.dk • info@kircacs.dk KirCACS annonce Kiropraktoren 2022.indd 1

15.02.2022 13.21

Be din om skyt sætnin g fra kr./md

401

.

03.21. Codan Forsikring A/S, DK­1790 København V, CVR 1052 9638.

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?

Hvad sker der med din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg?

Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at du og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på, hvad der sker med din omsætning, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes?

Beskyt din omsætning fra 401 kr./md.

Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din om­ sætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejds­ dygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du er sikret op til 29.686 kr. om måneden – ud over de offentlige sygedagpenge.

Vil du vide mere, kan du ringe til os på 33 55 31 90 eller sende en mail til erhverv@codan.dk.

Forsikring er værd at gøre ordentligt

Dansk_Kiropraktor_200x250_2021.indd 1

01/03/2021 11.39

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

•

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

•

Cervical Chair, design Peter Gyrst

•

Service på alle typer borde

•

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

•

Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

•

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk Tel: +45 8644 5122 annonce kiropraktorerne 2019.indd 1

15-05-2019 12:28:43