Højskoler

Page 14

14 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

Med seniorerne på svampejag På Seniorhøjskolen i Nørre Nissum tager kursisterne på svampejagt i Klosterheden Plantage. Højskole giver livsglæde, fortæller kursist

reportage NEVINE REENBERG

reenberg@k.dk

”Vi har altså ikke nogen plan b,” siger naturvejleder og højskole­ lærer Jens Hedevang med et stort smil, mens regnen buldrer ned på taget af bussen og løber ned ad ruderne. 32 kursister fra Seniorhøjsko­ len i Nørre Nissum er på vej ind i Klosterheden Plantage, hvor de skal på svampejagt som en del af ugekurset Gourmetmad i gummistøvler. Og gummistøv­ lerne er da også en fast del af kursisternes påklædning, da de stiger ud i den vestjyske skov­ bund. Regnen virker mildere uden for bussen, hvor de høje træer skærmer, og det er egent­ lig ikke så slemt, når man først er ude i det, lyder det fra flere af kursisterne. Med regnhætter trukket godt op over ørerne har kursisterne dannet en cirkel rundt om Jens Hedevang. De står og lytter, mens han fortæller om de svam­ pe, som de snart skal ud at sam­ le: ”Vi skal have samlet en masse af det, vi herovre kalder for skår­ hat, og det er nok det, man i an­ dre dele af landet ville kalde en svamp,” siger Jens Hedevang, mens han overdriver sin vestjy­ ske dialekt og trækker å’et helt ud. Det grønne mos pryder skov­ bunden mellem de høje nåle­ træer, som strækker sig, så langt øjet rækker, i en diset efterårs­ luft. ”Lad os bare mødes her igen om en time,” siger Jens Hede­ vang, mens kursisterne tager en spand hver i hånden og går ind mod skoven. De spreder sig til alle sider, og nogle forsvinder ind bag buske og krat, mens an­ dre holder sig til skovbunden tæt på stien. 68-årige Else Eisner har sin spand i hånden, mens hun pluk­ ker svampe. Hver gang hun får øje på en svamp, går hun foku­ seret ud for at plukke den. Med blikket vendt ned mod nogle gu­ le svampe, der kunne ligne en samling tragtkantareller, står hun på en lille skrænt og sæn­ ker hænderne ned i det grønne mos: ”Jeg skal lige have dem her med,” siger hun med koncentra­ tion i stemmen. Hun er fra Virum og skal være på seniorhøjskolen de næste tre uger, hvor hun har valgt at tage flere kurser i træk. Siden hun blev pensioneret for et par år til­ bage, har hun været på flere høj­ skoleophold:

0 Klosterheden er Danmarks største plan­ tage og tred­ jestørste skov. – Alle fotos: Julie Meldhede Kristensen.

3 Som en del af ugekurset Gourmetmad i gummistøvler er kursisterne på Seniorhøj­ skolen i Nørre Nissum taget på svampe­ jagt på Klosterheden.

0 Det giver livsglæde at tage på højskole, mener 68-årige Else Eisner fra Virum.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.