Højskoler

Højskoleliv TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 6. NOVEMBER 2021 F OTO : J U L I E K R I ST E N S E N

På Seniorhøjskolen Nørre Nissum har man blandt andet brugt efteråret på at være på svampejagt og lave bålmad i Klosterheden Plantage.

Side 14

2| Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

Et ophold på en af landets højskoler kan se ud på rigtig mange måder. Der er plads til unge mennesker såvel som ældre, og der er kurser og linjer for enhver smag. I Kristeligt Dagblads tillæg Højskoleliv kan du blandt andet dykke ned i baggrunde om, hvordan højskoler for mange bliver et vendepunkt i livet, og reportager om, hvordan hverdagen tager sig ud på henholdsvis en kristen højskole, en seniorhøjskole og en højskole, der har valgt at sætte fokus på permakultur.

Tak, fordi du læser med.

Julie Minnet Høgholm, kulturjournalist og tillægsredaktør, Kristeligt Dagblad

indhold

”

For mig føles det, som om det er sværere at have min tro, når jeg er alene, end når jeg kan dele den med andre her.

JACOB HELLIGSØ, ELEV PÅ BØRKOP HØJSKOLE

4 Reportage På Børkop Højskole er tilbedelse en del af hverdagen 6 Nyhed Et højskoleophold kan også være en vej til en erhvervsuddannelse

4

8 Baggrund Højskolen bliver for mange et vendepunkt i livet 10 Voxpop Hvordan laver man en ”bæredygtig” højskole?

12 Noter Kort nyt om højskoleliv rundtom i landet 14 Reportage På Seniorhøjskolen i Nørre Nissum er naturen et samlingspunkt

16

14

16 Reportage Flere højskoler sætter permakultur på skemaet 18 Baggrund Musikken er en måde at finde venner på højskolen 20 Interview I denne familie har tre generationer i træk været på samme højskole 22 Voxpop Sådan er det at være partner med en ­højskolelærer

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Julie Minnet Høgholm | Layout: Mie Petersen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

6

Foto: Roberto Fortuna

Korte kurser 2022 - Rødding Højskole Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv

Februar

På cykel langs Kongeåen.

Lys i mørket.

I kunst, litteratur og kirke.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Oplev naturen, mød kulturen og hør historien.

26.2.–4.3.

Marts Humor og livsmod.

En livsfilosofisk højskoleuge om den muntre alvor.

12.–18.3.

23.–29.4.

Tilbage til rødderne.

Seks måneders højskoleophold på seks dage.

6.–12.8.

Det danske mindretals fremtid i en verden under forandring. I samarbejde med Grænseforeningen.

3.–9.9.

Nordisk kulturuge.

26.6.– 2.7.

3.–9.7.

Mød nordiske forfattere, kunstnere, musikere og smag det nordiske køkken.

I samarbejde med Foreningen Norden.

1.–7.10.

November Værkstedsugen 2022:

Naturvandringer. Vadehavets vidunder og marskens mystik.

3.–9.7.

Kreativ sommerhøjskole 2022: - Marmorering og bogbinding – et værkstedskursus.

Rødding Revival.

Oktober

Livsglædens nødvendighed.

Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen.

I samarbejde med Vadehavscentret.

31.7.–6.8.

Nybrud i Tyskland, Europa og grænselandet.

Juli Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv.

En højskoleuge for livsnydere.

September

Juni Tro, håb og kærlighed. ”Så bliver da tro, håb og kærlighed. Men størst er kærligheden”. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Naturvandringer, filosofi og god mad.

August

April Med saft og kraft.

Forårskursus. Store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske overraskelser.

31.7.–6.8.

3.–9.7.

- Bæredygtige farver. Kursus i plantefarvning.

20.–26.11.

- Skaftevæv – et værkstedskursus.

Struktur og leg på væven.

20.–26.11.

- Sting og strukturer – frit broderi med masser af personlighed.

20.–26.11.

- Strik så det passer – et værkstedskursus.

20.–26.11.

- Billedvævning – et værkstedskursus.

At tegne og male med tråden.

3.–9.7.

Højskoleuge om troens aftryk i dansk åndsliv.

- Mønster på skaftevæv. Gamle og nye teknikker.

3.–9.7.

Så syng da Danmark – og syng dig glad.

- Frit maskinbroderi – et værkstedskursus.

Magiske naturbilleder.

3.–9.7.

Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister.

Kunst, kultur og kristendom.

20.–26.11.

27.11.–3.12.

Familiekursus.

Musik, kreativitet, leg, natur og livsglæde (børn fra 6 år).

17.–23.7.

Nytår i Rødding.

Familiekursus 2022.

Det gode liv (børn fra 6 år).

December

24.–30.7.

Årsskifte i højskolerammer.

Det, vi lever for.

Litteraturkursus med kunst og historie.

31.7.–6.8.

Læs meget mere på www.rhskole.dk Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i politik, design, musik, tekstil, journalistik, selvforsyning og litteratur samt 40 andre sidefag.

Kursusstart: 8/1 og 11/2 samt 21/8 og 18/9 2022.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · kontor@rhskole.dk · 7484 2284 · www.rhskole.dk

28.12.2022.–3.1.2023.

4 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

Til mørkelovsang på Børkop Højskole

Fællesskabets larm og dybsindighedens stilhed eksisterer i samspil på Børkop (Bibel) Højskole, hvor kristendommen er en central del af hverdagen

reportage

”Det har også en religiøs dimension.

Her er en tid, hvor eleven kan søge ind i sig selv, reflektere over sit forhold til Gud og bede, uden at man skal bekymre sig om, hvor man skal hen. Jeg er forundret, positivt forundret, over, hvor stor anerkendelse og respekt der er for stilletiden på hver eneste årgang,” siger han.

Eleverne, der mestendels er i begyndelsen af 20’erne, sidder bænket om bordene, deres tallerkener og bestik skraber, og deres stemmer løfter sig i latter.

Det er mandag på Børkop Højskole.

For den overfladiske betragter kunne stedet godt forveksles med en hvilken som helst anden af de cirka 65 danske almene højskoler.

Men hvis man ser efter, har malerierne på væggen bibelske motiver og opløftende ord fra Paulus – ofte over dørkarme. I højskolens logo har man også placeret ordet ”Bibel” med en pil ned imellem ”Børkop” og ”Højskole”.

Mange danske højskoler har et kristent fundament, men på Børkop Højskole fylder kristendommen noget mere end på de fleste andre. Der er bibelundervisning hver dag, og hver morgen og aften slutter med andagt.

Der falder ro over bestikket, stilheden sænker sig. ”Kære far i Himlen. Tak for maden i dit navn, amen,” beder læreren Lone Gottenborg Jacobsen, 49 år.

Herefter følger aftenens beskeder.

En pige annoncerer på vegne af et nyt udvalg, at hvis man er interesseret i at lave frivilligt missionsarbejde, så mødes de i morgen og planlægger en tur ”ud i verden”. En anden nævner, at nogle af eleverne i morgen tager ind og ser den nye James Bond-film, hvis man skulle have lyst til at tage med.

Til sidst bliver det afsløret, hvilken karakter aftentilbedelsen vil have denne mandag. ”Aftentilbedelsen foregår i hallen klokken halv otte. Det bliver mørkelovsang,” siger en pige myndigt.

Udenfor, på græsplænen ved en lille træhytte, holder missionshuset, der ligger på den anden side af bækken, Paulusløb for en flok leende børn i indskolingen.

Men indenfor henligger gangene i fredsommelig tavshed.

Og dog. Fra fællesrummet uden for spisesalen høres lyden af klaverspil, fint som spindelvæv, i de tavse gange. Det er Jacob Helligsø, 22 år, der øver lovsangen ”For Himlens trone”. ”Jeg er glad for at være her. For mig føles det, som om det er sværere at have min tro, når jeg er alene, end når jeg kan dele den med andre her. Der er virkelig mange ting at lære, og det føler jeg også, jeg gør,” siger han.

Da Kristeligt Dagblads udsendte spørger til et konkret eksempel, nævner han et valgord, som en af lærerne sagde til en foredragsaften, og som han har taget til sig. ”Hun sagde: ’Det behøver ikke være perfekt for at være betydningsfuldt.’ Sådan tror jeg også, det er med tro. Man behøver ikke have alle svarene på rede hånd, man behøver ikke være ufejlbarlig. Man skal bare have sin kerne. Det er meningsfuldt i sig selv,” siger han.

Han indrømmer, at han ikke er den bedste til at reflektere i stilletiden, han er lidt mere rastløs af sind. Men han er glad for balancen mellem fællesskabet og alenetiden.

Lone Gottenborg Jacobsen, der er den vagthavende lærer denne aften, er især glad for, at her er god tid. ”Jeg har været her i lidt over et år. Jeg elsker det virkelig, jeg kan nærmest ikke få smilet af ansigtet. Før var jeg efterskolelærer i dansk og latin. Her på højskolen er der en helt anden slags tid. Eleverne kan tage ting i et roligt tempo, og det er tydeligt helt vildt sundt for dem. Det sætter jeg meget pris på,” siger hun.

Hver mandag skiftes de otte smågrupper, som eleverne er inddelt i, til at arrangere aftentilbedelse efter eget valg.

Der er en spændt stemning i aften. De fleste nævner, at de aldrig har prøvet den slags før, selvom lovsang bredt set fylder en del på skolen. ”Man er nok mindre bevidst om, hvad andre tænker eller mener om en, så man kan give sig helt hen, når der er helt mørkt under lovsangen. Det har jeg ikke prøvet før. Det skal nok blive godt,” funderer Filip Lind, 24 år.

Men før der sker noget, er der indlagt halvanden times stilletid. Her er det eleverne strengt forment at arrangere noget. ”Stilletiden er en vigtig del af hverdagen på vores højskole,” fortæller forstander Robert Bladt og fortsætter: ”Mange elever har gennem tiden fremhævet det som noget af det allervigtigste fra deres tid her.”

Ifølge ham er det dybt nødvendigt for mennesker at balancere det store og intense fællesskab på højskolen med et rum, hvor man ikke skal bekymre sig om at gå glip af noget.

Stilletiden er så småt ved at være ovre.

Fra værelserne dukker eleverne op. Først en ad gangen og siden i flokke. De har stabler af madrasser i armene, som de bugserer ned i hallen, hvor mørkelovsangen skal finde sted.

David Enevoldsen, 20 år, en af medlemmerne af smågruppen, der har arrangeret mørkelovsangen, lægger ud med at bede. ”Kære far,” siger han og lader til at tænke sig om. ”Tak, fordi vi kan samles her i dag og være sammen. Amen,” afslutter han og sætter sig på en madras.

Lyset bliver slukket, og mørket lægger sig over os som en tung dyne.

Man kan ikke se sine egne hænder, så mørkt er her, kun nogle små, spinkle lys gør, at man kan ane forsamlingen. Omkring i hallen sidder og ligger eleverne spredt på madrasserne, som de har hentet på deres værelser.

Så begynder musikken. Der er skruet så højt op som overhovedet muligt, og i mørket og hallen brager et voldsomt lydtæppe af kristen lovsang frem.

Først den højspændte, amerikansk-

JENS HAAG haag@k.dk

0 Cecilie Ravn Saugmann er 20 år. Hun sætter især pris på at møde andre unge kristne og høre om deres per­ spektiv på tro. ”Vi må ikke blive et ekkokammer. Og det forhindrer den åbne diskussion og fællesskabet her.”

kristne rockmusik, karismatisk og forkyndende og udadvendt.

Siden gives der plads til akustiske, danske salmefortolkninger. En sagte skramlen fra madrasserne. Stemmer, der løfter sig og falder i takt med musikken.

Døren går op, en lysstråle falder gennem salen og lander på en enkelt spinkel skikkelse, en ung mand med armene udstrakt og henført ansigt. ”Drag mig, drag mig nærmere til dig,” synger bandet Stille Stunder i højttaleren, og den unge mands læber bevæger sig med: ”Til dit kors, oh Herre, kær.”

Døren går i, lyset forsvinder, mørket fosser ind, og hans ansigt er væk. Kun musikken er tilbage.

Den spredte sang bliver stadig højere og mere fælles.

Eleverne kan ikke se hinanden og sidder i egne tanker. De er omgivet af mørke og lyd og, hinsides mørket, deres venner.

Pludselig afbrydes musikken (nogen ringede til telefonens ejermand, finder man senere ud af), og ”Hil dig, Frelser og Forsoner” afbrydes midt i et vers. Efter en kort, forvirret pause høres de spredte stemmer fra hvert sit hjørne af hallen.

Eleverne synger sidste linje i verset, før musikken igen kommer tilbage. ”... er den dybe sammenhæng.”

Senere fortæller forstander Robert Bladt, at det bedste ved hans arbejde er,

0 Jacob Helligsø, 22 år, stammer oprin­ deligt fra Thyholm. Han er glad for de åbne rammer, højskolen giver ham for at vokse i sin tro. ”Der er ikke nogen spørgsmål, man ikke kan stille.

Lærerne har altid tid og energi til at tale og hjælpe.”

når eleverne finder sammenhæng – både med hinanden og sig selv. ”Der er mange frugter af vores arbejde som højskole, som vi aldrig ser. Det skal vi heller ikke, alting skal ikke ses og vurderes. Men når jeg ser et ungt menneske træde ind i vores fællesskab og finde fred med sig selv, med Gud eller sine medmennesker, så er mit arbejde meget, J meget smukt.”

Børkop Højskole Grundlagt i 1889 efter gentagne opfordringer i Indre Missions Tidende om oprettelsen af en indremissionsk højskole.

Alkohol er forbudt på højskolen – ikke mindst af hensyn til elever, der har haft tidligere misbrug.

Skolens motto er ”Jesus på hjerte”, og bibelkundskab er på skemaet hver eneste dag, flankeret af valgfag, som kan være alt fra kreativitet til idræt.

Hver morgen begynder – og hver aften slutter – i udgangspunktet med andagt.

Den nuværende årgang tæller 55 elever.

0 Hver uge må smågrup­ perne, som eleverne er delt ind i, selv bestemme, hvilken slags aftentilbedel­ se mandag aften skal gå med.

Tidligere har der for eksempel været ballon­ dans med bibelcitater.

Denne man­ dag er der sat en time af til at lytte til lovsang i komplet mørke.

– Fotos: Michael Drost-Hansen.

DEJLIGE KURSER I 2022 PÅ BRANDBJERG HØJSKOLE

Bedste sendetid

Bag om matador

I denne højskoleuge vil vi huske tilbage på dengang, hvor TV kunne samle os, og programmerne blev det store samtaleemne mandag morgen. Vi skal møde nogle af de personer, der har fulgt os igennem de sidste 30 års dansk fjernsyn. Således skal vi møde f.eks. Mikael Jarnvig, Stemmen, vi alle husker fra “Sørøver Sally” og “Pippi”, Gunvor Bjerre og sidst men ikke mindst kommer folkekære Nis Boesdal kendt fra bl.a. Danmarksmester og en lang række tv-programmer i 80´erne. Vi skal også besøge Søren Ryge i hans have på Djursland og høre om 30 års have-tv og alle de andre folkekære fortællinger, han har holdt. TV-emnerne suppleres med dejlige højskoleelementer som morgensamling med højskolesang, sangformiddag med en dygtig pianist, vandretur i højskolens egen urørte naturskov samt besøg i økosamfundet Friland.

Tv-serien Matador er alle tiders mest elskede serie fra DR. Historien om Mads Andersen-Skjern, der ankommer til Korsbæk og ryster byen med sin moderne tøjforretning, ramte og rammer stadig alle generationer. Serien tegner et portræt af tiden under 1930´ernes depression og Danmark under besættelsen og følger familiernes liv og giver samtidig en ganske præcis beskrivelse af tiden.

I denne uge vil vi gå i dybden og komme bag om personerne, stederne, moralerne, etikken og meget mere i Matador. Kom med, når to dygtige filosofiundervisere fra universitetet tager livtag med Matador og kigger dybere, end vi normalt er vant til! Matador er ikke blot en serie, men et stykke dansk kulturhistorie fyldt med dybe filosofiske pointer og livsvisdom, og sammen vil vi blive klogere på, hvorfor serien er så fantastisk, og hvad vi kan lære af den.

– fjernsyn der samlede danskerne

Mandag d. 24. – fredag d. 28. januar 2022 4.800 kr

Mandag d. 7. – fredag 11. februar 2022 4.800 kr

Højskolesang

Østjyske gourmetoplevelser

og klassisk højskole

Højskolesangbogen udkom første gang i 1894 og har siden da været en sangskat og et dokument over dansk kultur, som ikke har sin lige. Man kan læse den som et fælleshistorisk dokument, hvor sangene fortæller om danskernes håb og drømme de sidste mange hundrede år. Sange og tekster, der peger bagud, og siger en masse om nutiden og endda også lidt om fremtidens Danmark.

I et kursus, hvor vi fejrer den danske sang, skal vi synge af karsken bælg, både de gamle vi alle kender, men også de nye, som vi alle skal til at lære. Vi skal selvfølgelig synge en masse fra højskolesangbogen og høre foredrag med den legendariske chefredaktør Georg Metz om identitet i Højskolesangbogen, Line Rishøj med en rejse gennem Højskolesangbogens historie med en gennemgang af alle 19 udgaver. Vi skal møde komponisten Erling Lindgren, som er den komponist i Danmark med flest melodier i Højskolesangbogen. Højskoleforstander Simon Lægsgaard introducerer til de sange, han har med den nye Højskolesangbog.

Mandag 4. – fredag d. 8. april 2022 4.800 kr Se mere på www.brandbjerg.dk Kontakt os på bh@brandbjerg.dk eller 75871500

I de senere år er det blomstret op med lokale producenter af specialiteter i hele landet - fra mikrobryggerier, danskproduceret vin og whiskey til økologiske produkter af lækre lokale madvarer af høj kvalitet. I denne uge vil vi dykke ned i det østjyske med to ture, hvor vi skal besøge nogle af Østjyllands små producenter. Derudover vil ugen byde på en helt særlig gourmetoplevelse, når vi skal besøge Restaurant Moment, en af Danmarks førende restauranter indenfor grøntsagsbaseret mad honoreret i Michelinguiden.

Lær økokokkens hemmelige tricks: To gange i løbet af ugen vil højskolens økokok, Finn Mørcke, give tips og tricks, når vi skal i køkkenet og lære at lave “det gode brød” og rygning af fisk og kød.

I løbet af ugen vil der være indlagt dejlige vandreture i lokalområdets smukke natur, vi skal høre foredrag med Højskolelærer indenfor mad Niels Wilken og Erik Lindsø om Livsglædens nødvendighed. Højskolelærer Nikolaj Hygebjerg vil fortælle om bæredygtig livsstil og ikke mindst, skal vi nyde højskolens lækre mad fra det øko-sølvmærkede og bæredygtige køkken.

Mandag 30. maj – fredag 3. juni 2022 5.950 kr

KORTE KURSER - LIDT MERE AF DET GODE EGET TOILET/BAD · GRØNT OG ØKOLOGISK

Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12 7300 Jelling

6 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

Højskolen kan være et springbræt til erhvervsuddannelserne Flere højskoler hjælper unge med at finde vejen til deres uddannelse. Og nogle har rettet blikket særligt mod erhvervsskolerne

erhvervsuddannelse JEPPE SCHROPP schropp@k.dk

Anne Ammundsen havde ikke forestillet sig, at hun skulle være bygningsmaler. Men nu står hun her, på Aarhus Tech, piller tapet ned, sliber vægge, spartler og maler.

Det var først, da hun kom på Brande Højskole i Midtjylland, at hun fandt ud af, at det var det, hun skulle. ”Jeg ville helst være dekoratør, men jobmulighederne var dårlige, og så ville jeg være blomsterbinder, men jeg var ikke god nok til matematik. Jeg vidste, at jeg ville bruge mine hænder, og så var uddannelsen som bygningsmaler håndgribelig, og det var nemt at få arbejde,” siger 25-årige Anne Ammundsen, som voksede op på en gård på Djursland.

I dag bor hun i Skejby nord for Aarhus.

Længe har virksomheder og fagforeninger råbt op om, at der kommer til at mangle faglærte i fremtiden, og flere regeringer har forsøgt at skubbe de unge over på erhvervsuddannelserne uden den store succes.

Samtidig er erhvervsuddannelserne den uddannelsesgren, hvor flest falder fra. På årgang 2015 droppede 42 procent af de knap 46.000 studerende ud af deres uddannelse.

Der er bred enighed om, at noget skal gøres, og faktisk kan højskolerne spille en vigtig rolle i den sammenhæng. I dag hjælper en række højskoler rundtom i landet målrettet unge i retning af erhvervsuddannelserne.

En af dem er Brande Højskole, hvor målgruppen er en anden end den, man finder på de fleste danske højskoler. Mange af eleverne har ikke færdiggjort folkeskolen, størstedelen af eleverne er ordblinde, og flere kommer fra et hjem, hvor der ikke bliver talt meget om skole og uddannelsesvalg. ”Vi er en helt almindelig højskole, men ligesom de andre er vi gode til noget særligt. Vi er gode til de udsatte unge, dem, som har haft det svært i skolen, og dem, som er tal- eller ordblinde. Vi prøver at give dem en ny start og en fornemmelse af, at de godt kan. Så vores opgave er både at give dem et bedre selvværd, men også en faglighed,” siger Mette Kristine Dyrberg,

0 Anne Ammundsen tog en uddannelse som pædagogisk assistent, men hun kunne ikke finde et job.

Det gav hende en følelse af, at hun sad fast, men højskoleopholdet gav hende det skub, hun havde brug for, for at komme videre. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

som er forstander på Brande Højskole.

På højskolen kommer erhvervsuddannelserne ud til eleverne. Malere, bagere, elektrikere og tømrere besøger dem jævnligt og fortæller og viser, hvad det vil sige at uddanne sig inden for deres fag. Og så bliver de undervist i dansk og matematik, så de kan afslutte deres afgangsprøve. ”Det er oftest i erhvervsfag, vores elever er rigtig dygtige.

Når de kommer her, er der måske en forventning om, hvilken branche vores elever ville kunne passe ind i. Nogle gange er det rigtigt, men det er ikke altid, de selv er blevet hørt. Derfor åbner vi for, at der findes andre veje,” siger Mette Kristine Dyrberg.

Det, man skal være opmærksom på, er, at den her gruppe af unge ikke har særlig mange andre steder at gå hen.

Det siger Anne Mette W. Nielsen, som er lektor på Center for Ungdomsforskning og del af et samarbejdsprojekt med fem højskoler, som skal styrke elevers faglige, personlige og sociale kompetencer.

For netop den gruppe af elever er højskolerne en mulighed for at genopbygge tillid til uddannelsessystemet, hvor højskoleopholdet for andre tit er et pusterum mellem gymnasiet og universitetet, forklarer lektoren. ”Det, højskolerne gør, er, at de adresserer de sociale udfordringer. De giver dem en mulighed for at blive en del af sociale fællesskaber, og så adresserer de blokeringer i forhold til at kom-

me videre – mange er nødt til at bestå deres afgangsprøver fra folkeskolen for at komme videre. Det tredje ben er det faglige udredningsarbejde. De skal finde ud af, hvad de egentlig vil, fordi de på mange måder er faldet ud af systemet. Det kan give dem en ny horisont for deres liv, fordi de bliver mere opmærksomme på de forskellige muligheder, de har, og hvad de kan gøre for at indfri dem,” siger Anne Mette W. Nielsen.

Anne Ammundsen havde det heller ikke nemt i folkeskolen.

Dansk og matematik var en hovedpine, som hun kæmpede med gennem hele skoletiden, og da hun gik i 6. klasse, fik hun at vide, at hendes faglige niveau var det samme som det niveau, eleverne fra 3. klasse havde. ”I folkeskoletiden blev jeg testet ordblind og havde generelle indlæringsvanskeligheder, så jeg har haft ekstremt svært ved det faglige,” siger hun.

Men højskoleopholdet blev et vendepunkt for hende. ”I begyndelsen følte jeg mig ensom, selvom der var rigtig mange mennesker omkring mig, men da jeg åbnede mig op over for de andre, vendte det, og jeg fik venner. Mit forhold til lærerne blev også bedre, fordi man blev set på en anden måde end i folkeskolen. Man blev accepteret,” siger Anne Ammundsen.

Også Vrå Højskole har forsøgt at hjælpe flere videre til uddannelserne i et projekt fra 2015 til 2018. Siden har ph.d. i sociologi og ekstern lektor på Aalborg Universitet Lene Ingemann

Brandt undersøgt, hvordan projektet har virket. ”Det viste sig at være en stor succes for rigtig mange af dem,” siger hun og tilføjer: ”De oplevede, at de knæk, de havde fået i løbet af deres skoletid, blev rettet op. De fandt ud af, at de godt kunne, og at de faktisk kunne rigtig mange ting.

Tænkningen fra Grundtvig om, at der skulle være plads til alle, kunne noget helt særligt. Det betød rigtig meget for dem at være et sted, hvor de kunne arbejde med deres hænder, at være i en ramme, hvor man fik sprøjtet kulturel kapital ind i årerne, et sted med utrolig kompetente undervisere, og at det foregik i hjemlige rammer,” siger Lene Ingemann Brandt.

Af de 159 elever, der deltog, lykkedes det op mod 90 procent af eleverne at komme i gang med en ungdomsuddannelse efter højskoleopholdet.

Samme år søsatte højskolen et forløb, som skulle få flere af dem med en gymnasial baggrund til at gå i retningen af en erhvervsuddannelse.

Anne Ammundsen har ikke vristet sig fri fra alle sine udfordringer, men højskoleopholdet har gjort det nemmere for hende at håndtere dem. ”Jeg får ikke det tætteste forhold til de andre her på uddannelsen til bygningsmaler, og det accepterer jeg. Jeg har nogle fantastiske venner fra højskolen, jeg kan være mig selv over for, og så må jeg indse, at det bare tager rigtig lang tid for mig at tilpasse mig,” siger hun.

J

Fra højskole til erhvervsskole 3 Brande Højskole i Midtjylland arbejder målrettet med at hjælpe eleverne videre til erhvervsuddannelserne.

3 Vrå Højskole i Nordjylland har forsøgt at få flere på en ungdomsuddannelse ved hjælp af et EU-støttet projekt.

Ud af 200 elever kom tre ud af fire videre på en uddannelse.

3 Ubberup Højskole på Vestsjælland har et fokus på de unge, som falder fra erhvervsuddannelserne.

3 Struer Højskole i Vestjylland vil tiltrække flere, som har en erhvervsuddannelse, og dem, som er på vej mod en erhvervsuddannelse.

3 Roskilde Festival Højskole har udarbejdet en strategi, som skal få flere erhvervsuddannede på højskole.

Kurser 2022 - www.jaruplund.com Januar - Kubik og Kultur i Andalusien Februar - Matador og kristendom - Tysklands lys og mørke - tysk genopfriskning

September - Helgoland og Vadehav – med overnatning på Helgoland - Berlin - Vandringer i historiens fodspor - Portugal – Atlanterhav, vinmarker og storbyliv – rejsekursus - ”Sort sol” og traner ved Rügen Oktober - Kampen om historien - Berlin, Berlin, Berlin - på og under facaden

Marts - Stærke kvinder i Slesvigs historie

- Skaberkraft – kunstkursus - Filosofi - lykken og det gode liv

- Magt og manipulation - Strikkekursus med Annette Danielsen - Catalonien og Barcelona – rejsekursus

November Juni - Familiehøjskole - Opdagelsesrejser, sørøvere og skattejagt.

December - Nytår på Jaruplund Højskole

Juli - Wagner i Leipzig – opera - Grønland - rejsekursus - Smukke vandreture i juli – Gendarmstien og Sydslesvig - Smukke cykelture i juli - Golf på tyske og danske baner samt NORDART

August -

Sommer i Sydslesvig Kubik og Kultur - Øst- og vestkysten Tønder Festival Fiskerlejer, byer og slotte Smukke cykelture i august

- Hjerne og hjerte i musikoplevelsen - Egypten – rejsekursus - Højskolesang – med Jesper Moesbøl

“Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”

Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid Jaruplund@skoleforeningen.org

Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg

0049 4630 969 140

8 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

Når højskoleopholdet vender livet på hovedet På højskolen bliver man indlemmet i et fællesskab, som i høj grad inspirerer til at træffe valg, og det kan for mange føre til helt nye veje i livet

vendepunkt

3 For en del højskole­ elever ender livet faktisk med at tage en helt ny drejning, når højskoleop­ holdet slut­ ter.

– Illustration: Rasmus Juul.

LÆRKE FALLESEN fallesen@k.dk

”Hvad brænder du for? Find det, du er god til. Bliv den, du er.”

De danske højskolers reklame­ kampagner har ofte samme præg. Her kan unge, voksne, tvivlere, stålfaste, retningsløse eller målrettede få bekræftet el­ ler afkræftet – og ikke mindst fornyet inspiration til – hvad de kan og vil i næste kapitel af li­ vet. Og for en del højskoleelever ender livet faktisk med at tage en helt ny drejning, når højsko­ leopholdet slutter.

For 27-årige Simone Bjerring skete det sidste, da hun i foråret 2018 gik et semester på Odder Højskole syd for Aarhus. Højsko­ leopholdet viste sig at blive det endelige vendepunkt, der fik hende til at skifte akademikertil­ værelsen ud med en mere prak­ tisk karriere med masser af kon­ takt med mennesker. I disse må­ neder er hun ved at skrive sin bacheloropgave på psykomoto­ rikuddannelsen på VIA Univer­ sity College i Randers, og til ja­ nuar næste år er hun færdigud­ dannet psykomotorisk terapeut med en klar drøm om at arbejde som behandler i psykiatrien. ”Jeg valgte en linje med fag, der havde fokus på krop og be­ vidsthed på højskolen, men det var egentlig mest for at lære mig selv at kende og for at sætte en selvudvikling i gang. Det var faktisk ret tilfældigt, at det end­ te med at blive vejen til en ud­ dannelse,” fortæller Simone Bjerring om det højskoleseme­ ster, der viste sig at blive af altaf­ gørende betydning for hendes liv i dag.

Før hun begyndte på højskole, fandtes der ellers kun én retning i Simone Bjerrings liv. Hun hav­ de valgt den helt lige vej igen­ nem uddannelsessystemet. Fol­ keskolen, gymnasiet, et enkelt sabbatår og så en solid akade­ misk uddannelse, der efter pla­ nen skulle lede til en karriere som embedsmand. Efter endt studentereksamen flyttede hun derfor fra fødebyen Bjerringbro i Midtjylland og sydpå til Esbjerg for at læse sociologi på universi­ tetet. Alt gik lige efter planen, og hun var egentlig glad for studi­ et, men undervejs voksede en tvivl om, hvorvidt hun var endt på rette kurs. ”Jeg var bare kommet ind i en bane i mit liv, hvor jeg ikke helt

skulle sadle om,” siger Simone Bjerring, som gennem undervis­ ningen på skolen opdagede, hvad hun virkelig drømte om at beskæftige sig med.

0 ”Det var først på højskolen, at jeg for alvor fandt ud af, at jeg skulle sadle om,” siger Simone Bjerring. – Privatfoto.

kunne se, hvad det skulle blive til,” siger Simone Bjerring, der til sidst endte med at droppe ud af studiet og flytte hjem igen for en stund. ”Jeg valgte at stoppe på studi­ et for at tage en tænkepause og finde ud af, hvad jeg så skulle.

Udviklingen var altså allerede i gang, før jeg begyndte i Odder, men det var først på højskolen, at jeg for alvor fandt ud af, at jeg

Og det er slet ikke usædvanligt, at højskoleopholdet på den må­ de bliver et vendepunkt eller det endelige startskud for en ny ret­ ning. ”Højskolen er et fantastisk sted til at blive inspireret til at træffe et valg,” siger Birgit Fugls­ bjerg, som er forstander på Røn­ de Højskole på Djursland og be­ styrelsesmedlem i Folkehøjsko­ lernes Forening (FFD), der er medlems- og interesseorganisa­ tionen for alle folkehøjskoler i Danmark. Hun ser og møder hver eneste dag elever som Si­ mone Bjerring, der tager på høj­ skole for at få prøvet sig selv og deres interesser af.

Birgit Fuglsbjerg forklarer, at højskolen er en oplagt katalysa­ tor for at træffe et valg, og at det skyldes både de alsidige, faglige tilbud og også de rammer for undervisningen, som højskoler­ ne tilbyder. ”Der er et massivt bombarde­ ment af inspiration på højsko­ lerne. Hvis man lægger samtlige fag sammen på alle højskoler, er der næsten uendelige mulighe­ der for at vælge et sted at få prø­

vet sine interesser af. Og så mø­ der man samtidig passionerede lærere, der ikke underviser i pensum, men i deres fag, og som kobler det sammen med li­ vet,” siger Birgit Fuglsbjerg og fortsætter: ”Højskoleundervisning er ikke ligesom at fylde mælk på liter­ kartoner. Der er tilsat dialog og meningsudveksling, og på den måde bliver undervisningen og læringen meget mere levende,” siger hun.

Forstanderen i Rønde mener også, at det fællesskab, man bli­ ver indlemmet i på højskolen, i høj grad inspirerer til at træffe valg og ændre på ting. ”Det hele er pakket ind i en arena, hvor man er i et stort fæl­ lesskab med andre unge menne­ sker, og på den måde er der rig­ tig meget inspiration til at træffe valg,” siger hun og tilføjer, at højskolelærerne selvfølgelig og­ så er bevidste om at hjælpe ele­ verne på vej: ”Vi arbejder målrettet på at in­ spirere de unge til at træffe nog­ le gode valg. Både på uddannel­ sesfronten og også værdimæs­ sigt og engagementsmæssigt,” fastslår Birgit Fuglsbjerg, som er overbevist om, at alle forandres på positiv vis, når de bliver en del af et intenst højskolefælles­ skab.

I Folkehøjskolernes Forening er man også opmærksom på, at højskoleopholdet inspirerer mange til at gå nye veje. ”Højskolerne handler om livs­ oplysning,” siger Andreas Harbsmeier, der er udviklings­ chef i FFD med ansvar for den strategiske udvikling i forenin­ gen, heriblandt tilgangen til ud­ dannelsesvejledning. Han tilfø­ jer, at højskolerne faktisk også er lovsmæssigt forpligtet til at tilbyde vejledning: ”Det står i loven, og mange højskoler tilbyder for eksempel også mentorordninger, men vej­ ledning er mange ting, og i høj­ skolesammenhæng er der vist et overlap mellem livsoplysningen og vejledningen. Alt det, der foregår på en højskole, er på en eller anden måde en form for vejledning. Og det er et rum, hvor du kan gøre dig nogle over­ vejelser – også om, hvad du ikke skal,” lyder det fra udviklings­ chefen.

På Odder Højskole er en af un­ derviserne selv uddannet psyko­ motorisk terapeut, og mange elever tager Krop og bevidst­ heds-linjen netop for at søge ind på uddannelsen, så der bliver talt meget om den retning i un­ dervisningen. Men for Simone Bjerring var den faglige vejled­ ning langtfra den mest afgøren­ de faktor i hendes valg. ”Det vigtigste var faktisk de andre elever. Jeg fandt nogle li­ gesindede, der var lige så sjove og skæve, og der var plads til at udfolde sig kreativt i fællesskab med en masse mennesker, der havde det på samme måde,” si­ ger hun og tilføjer: ”Jeg har lige set ’Toppen af poppen’ (TV 2-program med kendte musikere, red.), hvor Si­ mon Kvamm fortæller, at det var, da han gik på højskole, at han for alvor lærte at udleve det menneske, han er. Det kan jeg virkelig godt genkende,” slutter J Simone Bjerring.

Vejledning på højskolerne Højskolerne er forpligtet til at tilbyde uddannelses- og erhvervsvejledning, mens du går på skolen. Den tætte daglige kontakt mellem lærere og elever gør vejledningssituationen tryg og givende.

I loven om folkehøjskoler står der blandt andet, at højskolerne ”tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af kulturministeren til tilskud”.

KILDE: HOJSKOLERNE.DK

Korte kurser med substans

22. – 28. november 2021 (få pladser)

18. – 24. maj, 19. – 25. juni, 3. – 9. juli 2022

13. – 19. april 2022

Ånd, kemi og de forbudte sange.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti.

1001-nats eventyr, Bach-kantate og sejltur på Flensborg Fjord

I novembers sidste dage, inden vinteren går i gang og solen gemmer sig væk, byder vi indenfor til en højskoleuge, hvor Romantikkens Ånd rimer på elektromagnetismen og Højskolesangbogens kampsange gjalder, hvor eksistens og litteratur går hånd i hånd med atmosfærekemi og klassisk musik, og vi sammen går i dybden med livet, tiden og samfundet. Glæd dig til en uge med sang, samtale og nye horisonter ved Flensborg Fjord. Foredrag med bl.a.

Hans-Jørgen Schanz, Sørine Gotfredsen, Jens Olaf Pepke Petersen, Gorm Harste, Marianne Glasius, Hans Jørgen Lundager Jensen, Thue Kjærhus og mange flere.

Det er ingen overdrivelse at hævde, at den legendariske Gendarmsti fra Padborg til Høruphav på Als langs den betagende Flensborg Fjord hører til blandt de smukkeste vandreruter, vi har i Danmark. Den er i 2017 endda kommet på den særlige liste over europæiske kvalitetsstier – indtil videre den eneste i Danmark.

Stien er en gammel grænsebevogtningssti, hvor det nu historiske Gendarmkorps bevogtede den dansk-tyske grænse fra 1920. Undervejs passerer vi flere historiske perler i den danske historie og mærker grænseegnens problematikker og paradokser på egen krop. En herlig uge på gåben venter forude, hvor vi, de dage, hvor det er muligt, får frokosten bragt ud til os i naturen.

Eksistens og klassisk koncert

21. – 27. feb. 2022

Eksistens og klassisk koncert

Foto: P. Soto

Den guddommelige komedie, den moderne forurettelse og det lysegrønne håb.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Hvordan tager eksistensen sig ud i en babylonsk myte eller gennem identitetspolitikkens briller? Hvorfor er klimahåbet lysegrønt, og hvilken rolle spiller kemien her? Og hvor er Åndens liv i det hele? Rønshoved Højskole - højskolen ved Flensborg fjord slår dørene op til en højskoleuge, hvor vi søger dybden i aktualiteten og hvor undren og spørgsmål ledsages af samtale, sang og masser af højskoletraditioner. Foredrag med bl.a.

Henrik Dahl, Mirjam Gelfer-Jørgensen, Ulla Gro Nielsen, Mickey Gjerris, Sophus Helle, Thue Kjærhus og mange flere.

Maritime vandringer

4. – 10. april 2022

Grænseland på kryds og tværs Fra Babettes Gæstebud til Marsksafari i Nationalpark Vadehavet.

Vi skal denne uge besøge Sandbjerg Slot, ligesom vi skal besøge den nyrenoverede kongelige køkkenhave på Gråsten Slot og ikke mindst på Marsksafari i Nationalpark Vadehavet, UNESCOS verdensnaturarv, hvor smagsprøver hos de ”verdenskendte” Højer Pølser venter på os. Hjemme på højskolen skal vi have et dramatiseret foredrag over Karen Blixens: Babettes Gæstebud, høre om maleren Sven Havsteen-Mikkelsen, og ikke mindst høre om hvordan folkestyret anno 2022 har det. Det hele krydres med morgenvandringer, flaghejsning, morgensamlinger, musikforedrag og masser af sange fra højskolesangbogen.

Du kan læse de detaljerede dagsprogrammer for disse og mange flere kurser samt tilmelde dig online på www.ronshoved.dk eller ring til højskolen på tlf. 7460 8318.

Påskeforkælelser

Dette påskekursus formår igen at vise det bedste fra Sønderjylland. Vi besøger den nyåbnede kongelige køkkenhave på Gråsten Slot, ligesom vi skal til påskekantate med Johan Sebastian Bach. Vi er også klar med en dejlig sejltur på den smukke Flensborg Fjord.

Sidst men ikke mindst kan vi glæde os til en særlig festaften og en uge krydret med foredrag om alt lige fra Kaj Munk, James Joyce over 1001-nats eventyr til søfarten i Sønderjylland om salt, sukker og rom. Hertil tilsat dejlig højskolesang.

25. april – 1. maj 2022

Dannelsens veje Filosofi, kunst, litteratur, musik og naturvidenskab.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad

Naturen, videnskaben samt filosofien og litteraturen er i højsædet, når vi slår dørene op for et brag af en højskoleuge, hvor eksistensens mange sider foldes ud. Vi har inviteret foredragsholdere, der kan formidle med engagement og overblik, så naturvidenskaben, litteraturen, kunsten og filosofien bliver nærværende og sætter debatten i gang.

Skolens dannelsesprofil er netop formet af en flerfaglighed, hvor kunst, musik, natur og litteratur altid er en del af vore eksistenskurser sammen med naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og historiske emner. Kom og vær med.

10 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

Succes | Hvordan skaber man en højskole med ventelister og stigende elevtal? Hvad gør man for at

vende en lukket skole eller få etableret en helt ny? Kristeligt Dagblad har spurgt tre forstandere

Hvordan laver man en god højskole?

Man skal finde det, der skiller sig ud

Som ny højskole skal man gøre sig synlig

Man skal gå i dialog med tiden

Niels Glahn, tidligere forstander på Bornholms Højskole, hvor han var ansat i en overgangsperiode frem til den 30. september 2021.

Jeg ankom til en lukket skole. Udgangspunktet kunne ikke være værre. Der var coronanedlukning, og bestyrelsesformanden var gået af, mens forstanderen, bogholderen og pedellen havde sagt op.

Der var ballade og uenighed internt.

Elevtallet var så dårligt, at bestyrelsen havde besluttet slet ikke at afholde noget efterårskursus sidste år. Der er ikke nogen tvivl om, at coronapandemien har hjulpet skolen til at få vendt udviklingen. De unge kunne ikke komme ud at rejse, og mange af de andre højskoler var overbooket. Derfor var vi meget markante i vores markedsføring. Skolen fik 65 elever, som var det første hold efter lukningen. Da de befolkede skolen, var vi meget opmærksomme på at dele de gode oplevelser, de unge havde, på de sociale medier, og det har været med til at vende tilmeldingerne. Skolen er booket nu og fyldt helt op på det lange forårshold og har tilmeldinger langt ind i næste år.

Vi inviterede også lokale fra hele Bornholm til et udviklingsseminar, for vi ville gerne skærpe vores profil. Hvordan kunne vi benytte os af omgivelserne og det, der kendetegner Bornholm? Det er jo særligt kunsthåndværk, men derudover også grønne tiltag, Folkemødet og friluftslivet. Skolen har en af landets bedste mountainbikebaner i baghaven og klipper og natur, som vi gerne ville gøre brug af på højskolen. Derudover lavede vi en politik linje, som forbinder sig til Folkemødet, så eleverne kan medvirke i det. Før i tiden har skolen mest tiltrukket unge, som ville på kunstlinjerne, men nu er der blevet J skabt en bredere profil.

Kenneth Retslov, forstander på Idrætshøjskolen Bosei i Præstø.

Skolen var helt ny, da jeg kom til Præstø for 10 år siden, og jeg har arbejdet på at videreføre den retning, som den tidligere forstander havde etableret. Som helt ny højskole med et japansk navn og beliggenhed i Præstø har det været nødvendigt at gøre os synlige. Det er ikke nemt at sælge et ord, der hedder Bosei i Danmark, for hvad er en japansk idrætshøjskole? Vi formidler japansk og koreansk sprog og kultur og har kigget ud i verden og set ind i det marked, der er blandt alle de unge, som synes, japansk og koreansk popkultur er spændende. Vi har helt konkret oprettet en markedsføringsafdeling og ansat en ansvarlig for sociale medier, som er gået ud på de platforme, hvor de unge, som har de interesser, er. Vores elever er på de sociale medier, så vi bliver nødt til at være skarpe der. Det kan lyde enormt kynisk, men det er sådan, det er, hvis man er helt ny højskole og gerne vil have elever.

Samtidig er vi unikke og de eneste i Danmark, der formidler japansk kultur, og vi har været heldige og dygtige til at se ind i det marked blandt den gruppe unge. Vi har fundet en niche, men samtidig er det vigtigt for os at bevare højskoleånden. For at gøre os synlige har vi prøvet at tænke innovativt med højskoletanken i baghovedet. Det er vigtigt at give livsoplysning og danne et forpligtende fællesskab. Den anden ting er, at vi har rigtig fine idrætsfaciliteter, så vi har følt os forpligtet til at føre idrætten videre, men har samtidig fundet en niche inden for det. Vi skal ikke slås med andre om fodbold, vi har fokus på kampsport, og så har vi nørdet med alt, hvad der ligger i J den japanske kultur.

Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole i Humlebæk.

Højskole lever fra mund til mund, og der har vi på Krogerup Højskole været inde i en god periode over de seneste 10 år. Men konkret forsøger vi hele tiden at være i dialog med tiden. Hal Koch har sagt, at højskoler ikke skal fungere som en bekræftelse af tidens idéer. Jeg tror hverken, man skal gå imod tidsånden eller være slave af den, man skal på en måde give den retning og spænde den for sin egen vogn. Vi har drejet skolen i en grønnere retning og lavet to grønne fag om klima og naturen.

Tanken er, at vi gerne vil lave en skole, der holder sig relevant og forholder sig til sin tid, og der mener vi, at man er nødt til at lave en skole, der forholder sig til klima og biodiversitetskrisen. Det, der skaber god højskole, er at udfordre tanken om, at højskole er en pause eller et frirum. Vi vil hellere være en vækkelsesskole i en eksistentiel og politisk forstand. Det betyder, at man går herfra en lille smule mere vågen, end da man kom. Vi vil være et sted, der sætter i gang, tænder ild og vækker til live med inspirerende undervisning, spændende foredrag og øjenåbnende oplevelser. Mange har den oplevelse, at ja, der skal være plads til fest og farver, dans og forelskelse, men højskoleoplevelsen må gerne være én, der sætter spor, og som på en eller anden måde er livsdefinerende. Derfor har vi helt konkret taget et valg om, at fester er forbeholdt weekenden, og i den forlængelse har vi styrket vores aften- og weekendprogram. Det betyder, at der uanset tidspunktet på døgnet altid er et tilbud til dem, der har lyst til at modtage undervisning og tage del i fællesskabet. Det kan være kunst, kor, læseklubber, sport eller udeliv. Fremadrettet vil vi sørge for, at de valgfag og hovedfag, som vi har, korresponderer med de J spørgsmål, der rører sig i tiden.

P R I VAT F OTO.

P R I VAT F OTO.

FORTALT TIL NEVINE REENBERG, REENBERG@K.DK

P R I VAT F OTO.

KURSER PÅ 1 OG 2 UGERS VARIGHED HELE 74 FORSKELLIGE KURSER AT

MANGE NYUDVIKLEDE

VÆLGE IMELLEM FÅ KATALOGET FOR 2022 TILSENDT

KURSER

Kursuskatalog 2022

GRATIS

BESTIL KATALOGET PÅ WWW. HSMARIELYST.DK ELLER RING PÅ TELEFON 54 13 63 61 ”Vi har kurser om næsten alt mellem himmel og jord. Vores mål er at have et så bredt udvalg af kurser, at enhver dansk senior kan finde mindst et kursus, som har hans eller hendes interesse.

Bestil et gratis katalog og tjek selv ud, om vi har nået målet”.

Jannie Lehmann og Christian Schou

forstanderpar for Højskolen Marielyst

silkeborghojskole.dk/sommer

sommerkurser i 2022 keramik

syng med!

I højskolens keramikværksted bliver du introduceret til pladeteknik og drejning samt den japanske teknik kurinuki. Vi arbejder både med brugskunst og mere skulpturelt og abstrakt med lerets mange muligheder og udtryk.

Kom med i sang- og salmeskrivernes værksted, og mød komponister og tekstforfattere i en spændende uge med fokus på den danske sang- og salmeskat.

Højskoleugen byder også på fællesskab, fortællinger og oplevelser i Søhøjlandet.

Uge 25: 19.-25. juni

Uge 25: 19.-25. juni

friluftsliv og idræt

kreativitet og leg

Familiekursus for de 7-100 årige. En livlig uge med bevægelse, samvær og nærvær i naturen for børn, unge og voksne. Oplev glæden ved bevægelse og socialt fællesskab i en højskoleuge sprængfyldt med sjov og fysisk udfoldelse.

Familiekursus for de 7-100 årige. En kreativ uge med leg og kunstneriske udfoldelser for børn, unge og voksne. Vi vil boltre os i højskolens faciliteter fra svømmehal til musik- og kunstlokaler og lege i den smukke natur omkring os.

Uge 26: 26. juni-2. juli

Uge 26: 26. juni-2. juli

rytmisk musikuge

en på eksistensen

Nyd en uge med nye musikalske udfordringer på dit instrument, og oplev socialt fællesskab og højskoleliv, som det er bedst. Ugen er bygget op omkring sammenspils- og korworkshops, koncertaktivitet og foredrag.

Tag del i en unik højskoleoplevelse med fuldt drøn på filosofi, psykoanalyse, eksistensteologi og de store litterære klassikere. Det bliver en uge med højt til loftet og dybde i tanken og med plads til daglige debatter og natlige diskussioner.

Uge 28: 10.-16. juli

Uge 29: 17.-23. juli

natur- og kulturvandringer

det gådefulde univers

Oplev en uge med guidede vandringer i Søhøjlandet. Undervejs lader vi os begejstre og berige af naturen og sammen med guiden forfølger vi den spændende historie om Gudenåen, Silkeborg, heden og Himmelbjerget. Dagsture à 10-15 km.

Den astronomiske og astrofysiske videnskab gør epokegørende landvindinger med stor hast. Mød Danmarks førende astronomer og astrofysikere, og bliv opdateret på den seneste forskning.

Uge 30: 24.-30. juli

Uge 30: 24.-30. juli

gejst Kast dig ud i 100 timers intensiv højskoleliv fyldt med stjernestunder. Oplev spændende fag, højskolesang, foredrag, hængekøjehygge, musikalske oplevelser og fælles afslutningsfest.

Uge 30: 25.-31. juli

Se mere på: www.silkeborghojskole.dk/sommer

12 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

kort nyt Flere højskoler holder valgmøder

0 Forfatteren Stine Pilgaard (tv.) og komponisten Katrine Muff Enevoldsen har fået Den Folkelige Sangs Pris. – Foto: Leif Tuxen.

Sangskrivermakkerpar modtager pris Det er første år, at Den Folkelige Sangs Pris går til to personer på én gang. I år blev det nemlig forfatter Stine Pilgaard og komponist Katrine Muff Ene­ voldsen, der sammen er aktuelle med bogen ”De korte sætningers land”, der modtog prisen på Folkehøjskolernes Forenings årsmøde tidligere i ef­ teråret. Prisen går til personer, som har bidraget til at udbrede den folkelige sang og Højskolesangbogen, skriver højskolesangbogen.dk. Med hæderen følger 25.000 kroner. Sidste år var det sanger og sangskriver Lis Sørensen, J der modtog prisen.

Kommunalvalget står for døren, og højskoler landet over inviterer ele­ ver og borgere til valgarrangemen­ ter, hvor man kan blive klogere på de lokale kandidater. Det skriver højskolerne.dk. Det gælder for ek­ sempel på Løgumkloster Højskole, hvor de allerede har afholdt et valg­ møde med fokus på unge og bære­ dygtighed. Også Højskolen Marie­ lyst, Nordfyns Højskole og Rønde Højskole og Efterskole er blandt de skoler, der allerede har holdt debat­ aftener og vælgermøder med invite­ rede lokale politikere, mens Rude Strand Højskole afholder kurset ­Demokratiets Festdag 14.-20. no­ vember. Docent på Danmarks Me­ die- og Journalisthøjskole Kirsten Bonde Sørensen, som højskolerne. dk har talt med, arbejder med ny­ tænkning af demokratiske aktivite­ ter. ”Højskole rimer på demokratisk samtale, dialog og fællesskab, og derfor giver det god mening, at de markerer sig i debatten. En ny un­ dersøgelse fra Epinion i år viser, at vælgerne er trætte af politikere, der er optaget af sig selv og ikke lytter, og der kan højskolerne også bidrage ved at holde møder på klassisk høj­ skolemaner eller måske også på nye måder, der understreger deres vær­ dier om dialog og fællesskab. Sam­ tidig kan man håbe, at højskolerne kan tiltrække nogen, som ikke ellers ville gå til fysiske vælgermøder,” si­ ger hun til højskolerne.dk.

J

0 Flere højskoler byder på aktiviteter i julen. – Foto: Jacob Ehrbahn/ Politiken/Ritzau Scanpix.

Hold jul på en højskole Ved du ikke, hvor du skal holde jul i år? Flere højskoler landet over tilbyder kurser hen over juledagene. Vallekilde Højskole har for eksempel et kursus fra den 23. til den 27. december, hvor eleverne kan deltage i en lang række aktiviteter og foredrag. Blandt andet vil den prisvindende filminstruktør Jon Bang Carlsen fortælle om blandt andet sin film om Julemandshæren, mens pianisten Jesper René giver koncert på højskolens julekursus. I år spiller han Beethoven i anledning af komponistens 250-årsfødselsdag. Fo­ tograf Benjamin Nørskov vil give gode råd til, hvordan man kan være krea­ tiv med et kamera, ligesom der vil blive undervist i litteratur og idræt. Og så vil der blive holdt en særlig julegudstjeneste i Korskirken lige ved siden af J højskolen.

Tag på højskole med hørehensyn* på Castberggård Hjerte, hånd og ånd, 20.-23. jan. 2022

Et ophold på Castberggård højskole højner livskvaliteten

Glaskursus, 20.-25. marts 2022

» Det var helt fantastisk at komme til Castberggård. For det første kunne jeg pludselig høre meget bedre, fordi der er høretekniske hjælpemidler, og for det andet følte jeg mig hjemme med en masse andre mennesker, der er i samme båd som mig.

Det har betydet en større livskvalitet, det har det i allerhøjeste grad. « Svend Thomsen, deltager på forskellige kurser

Strik, form, farv! Lad dine hænder gå på opdagelse og få nye idéer til håndarbejdet.

Teori, teknikker og god tid til at lade sig inspirere og få kreativiteten til at blomstre.

Natur og motion, 1.-6. maj 2022

På Castberggårds vandrekursus får du rørt både krop og sind på dagsture i det østjyske.

» Min mand og jeg tager på kurser sammen. Det er kun mig, der har et høretab, men vi føler os begge godt tilpas her, og det er rigtig dejligt med en god fælles oplevelse. Vi tager altid glade og opmuntrede hjem fra Castberggård, hvorefter vi begynder at studere næste års kursustilbud. « Hanne Peier, deltager på forskellige kurser

Rejse til Montenegro, 15.-26. maj 2022

Tag med til et charmerende lille land med store naturoplevelser og gamle fæstningsbyer.

Østjylland på cykel, 12.-17. juni 2022

Træd i pedalerne og oplev områdets smukke natur og seværdigheder på dagsture á 40 km.

» Jeg var lidt usikker på, hvordan det skulle gå.

Men det har været en kæmpe oplevelse for mig.

Jeg har nydt at være sammen med ligesindede og har fået nogle fantastiske venskaber på kurset. « Ib Dalsgaard, deltager på seniorhøjskole

Sang- og korkursus, 15.-19. juni 2022

Glem dit høretab, syng med og sæt turbo på livskvaliteteten i selskab med ligesindede.

Læs mere om kurserne og book dit/jeres højskoleophold på www.cbg-hojskole.dk

Castberggård Højskole Østerskovvej 1, 8722 Hedensted Tel. 75687900 Mail: admin@cbg.dk

vi bruger ordet ‘hørehensyn’, dækker det over, at der på * Når vores kurser er teleslynge, tegnstøttet kommunikation mm.

Hos os står dit høretab aldrig i vejen!

OBS! Ægtefæller/venner uden høretab er også velkomne.

Højskolekurser SOMMEREN 2022

Rejs ud – herhjemme. 1-2 uger Smagen af Bornholm uge 26

Vandring på Bornholm uge 27

SolSkinSøenS perler uge 29

højSkole og linedance uge 31

Bornholm på cykel uge 26

TæT på naTuren uge 28

akVarel uge 29 og 30

kunSTuger uge 31 og 32

keramik uge 26 og 27

højSommer uge 28

Vandring og fordyBelSe uge 30

på SporeT af øenS oldTid uge 32

Bornholm på cykel uge 27

yoga 1 uge 28

rundT om Bornholm uge 30

Vandring og fordyBelSe uge 33

gT uDSoL

yoga 2 uge 29

www.bornholmshojskole.dk kontor@bornholmshojskole.dk - Tlf. 5697 4077

14 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

Med seniorerne på svampejag På Seniorhøjskolen i Nørre Nissum tager kursisterne på svampejagt i Klosterheden Plantage. Højskole giver livsglæde, fortæller kursist

reportage NEVINE REENBERG

reenberg@k.dk

”Vi har altså ikke nogen plan b,” siger naturvejleder og højskole­ lærer Jens Hedevang med et stort smil, mens regnen buldrer ned på taget af bussen og løber ned ad ruderne.

32 kursister fra Seniorhøjsko­ len i Nørre Nissum er på vej ind i Klosterheden Plantage, hvor de skal på svampejagt som en del af ugekurset Gourmetmad i gummistøvler. Og gummistøv­ lerne er da også en fast del af kursisternes påklædning, da de stiger ud i den vestjyske skov­ bund. Regnen virker mildere uden for bussen, hvor de høje træer skærmer, og det er egent­ lig ikke så slemt, når man først er ude i det, lyder det fra flere af kursisterne.

Med regnhætter trukket godt op over ørerne har kursisterne dannet en cirkel rundt om Jens Hedevang. De står og lytter, mens han fortæller om de svam­ pe, som de snart skal ud at sam­ le: ”Vi skal have samlet en masse af det, vi herovre kalder for skår­ hat, og det er nok det, man i an­ dre dele af landet ville kalde en svamp,” siger Jens Hedevang, mens han overdriver sin vestjy­ ske dialekt og trækker å’et helt ud.

Det grønne mos pryder skov­ bunden mellem de høje nåle­ træer, som strækker sig, så langt øjet rækker, i en diset efterårs­ luft. ”Lad os bare mødes her igen om en time,” siger Jens Hede­ vang, mens kursisterne tager en spand hver i hånden og går ind mod skoven. De spreder sig til alle sider, og nogle forsvinder ind bag buske og krat, mens an­ dre holder sig til skovbunden tæt på stien.

68-årige Else Eisner har sin spand i hånden, mens hun pluk­ ker svampe. Hver gang hun får øje på en svamp, går hun foku­ seret ud for at plukke den. Med blikket vendt ned mod nogle gu­ le svampe, der kunne ligne en samling tragtkantareller, står hun på en lille skrænt og sæn­ ker hænderne ned i det grønne mos: ”Jeg skal lige have dem her med,” siger hun med koncentra­ tion i stemmen.

Hun er fra Virum og skal være på seniorhøjskolen de næste tre uger, hvor hun har valgt at tage flere kurser i træk. Siden hun blev pensioneret for et par år til­ bage, har hun været på flere høj­ skoleophold:

0 Klosterheden er Danmarks største plan­ tage og tred­ jestørste skov. – Alle fotos: Julie Meldhede Kristensen.

3 Som en del af ugekurset Gourmetmad i gummistøvler er kursisterne på Seniorhøj­ skolen i Nørre Nissum taget på svampe­ jagt på Klosterheden.

0 Det giver livsglæde at tage på højskole, mener 68-årige Else Eisner fra Virum.

Højskoleliv | 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

agt i Klosterheden 2 For at finde de spiselige svampe måtte flere af kursisterne gå helt ind i skoven.

0 Klosterheden Plantage ligger i en trekant mellem Lemvig, Struer og Holstebro.

– Alle fotos: Julie Meldhede Kristensen.

2 Kursisterne fik høstet en masse svampe, som blev kyndigt sorteret og lavet til svampestuvning over bål.

0 På kurset Gourmetmad i gummistøvler skal kursisterne foruden svampejagt også høste østers.

Seniorhøjskoler i Danmark 3 Der findes fire seniorhøjskoler i Danmark, som alle tilbyder korte kurser til voksne og ældre mennesker.

3 Seniorhøjskolen Nørre Nissum har eksisteret siden 1971 og har plads til 89 kursister.

3 Marielyst Højskole ligger i Væggerløse og har også eksisteret siden 1971.

3 Liselund Højskole ligger i Slagelse og er i 2021 kommet på listen over seniorhøjskoler.

3 Rude Strand Højskole ligger ved Odder og tilbyder ligeledes korte kurser.

”Mange siger, at de kommer til at kede sig, når de går på pensi­ on, men sådan har jeg det ikke.

Højskole er i mit hjerte. Det giver noget livsglæde, og man møder en masse nye mennesker. Det er ikke sikkert, at det er menne­ sker, jeg bagefter har tæt på mig, for derhjemme har jeg også et netværk og børnebørn, men jeg føler, at jeg får dækket nogle be­ hov, når jeg er på højskole. Jeg kan gå ned på mit værelse og være alene og reflektere, men når jeg så får lyst, kan jeg gå ud og være sammen med andre og få en masse gode snakke,” for­ tæller Else Eisner.

Hun bliver også ved med at vende tilbage til Nørre Nissum, fordi hun er vild med området og gerne vil udforske den vestjy­ ske natur: ”Det handler også om oplevel­ serne og at være i områder, man ikke kender i forvejen,” siger hun.

Kursisterne skal bare samle løs af svampene, og så kan de sam­ men sortere de giftige fra, når de mødes igen. En kursist spørger med et tørt grin, om Kristeligt Dagblads udsendte er klar til at skrive en nekrolog, men Jens Hedevang forsikrer om, at han ikke tager nogle chancer: ”Er vi i tvivl, bliver svampen smidt ud,” siger han.

Oven på det bløde mos titter små gyldne svampe op. Nogle spande er mest fyldt med små

og giftige svampe med en enkelt karljohan imellem, mens andre kursister har været mere heldi­ ge. En mand med kridhvidt, skulderlangt hår kommer ud fra skoven med et bredt smil og en spand fyldt af de mælkehvide pigsvampe.

Klosterheden ligger mellem Lemvig og Struer og er Dan­ marks største plantage og tred­ jestørste skov. På de 6500 hektar jord kan man finde forskellige svampearter, blandt andet karl­ johan, kantareller, pigsvampe, blomkålssvampe og tragtkanta­ reller, som alle er svampe, se­ niorerne skal prøve at finde på dagens udflugt. Men ikke alle svampe er spiselige. Den sidst­ nævnte tragtkantarel kan med sin gule farve let forveksles med en puklet giftslørhat, som er blandt de mest giftige svampe i Danmark, fortæller Jens Hede­ vang: ”Alle svampe kan spises, men nogle kan kun spises én gang.

Det er altså ikke en svamp, man vil have med hjem, medmindre man har en svigermor, man ger­ ne vil af med,” siger han, mens en latter breder sig rundt i kred­ sen: ”Svigermødre er ellers ikke noget, vi går og bøvler med læn­ gere. Vi er vel nærmere selv ble­ vet det alle sammen,” siger en af kursisterne og griner.

Der findes fire officielle senior­ højskoler i Danmark, og Senior­ højskolen i Nørre Nissum er en

0 Kursisterne høstede blandt andet pigsvampe, tragtkantareller og karljohan-rørhatte.

af dem. Den har eksisteret siden 1971 og har i alle sine 50 år hen­ vendt sig til voksne og ældre mennesker. Forstanderen, Jes­ per Vinther, har været på Nørre Nissum i halvandet år. Han for­ tæller, at kursisterne tæller både enlige og par, og at der ofte er venner, som tager derop sam­ men. Der er et overtal af kvinder.

Kun en femtedel af kursisterne er mænd. Og den gennemsnitli­ ge kursist på Nørre Nissum er da også en 73-årig kvinde, fortæller forstanderen: ”De er nysgerrige og energiske og klar på at lære noget nyt,” til­ føjer han.

Det er en overdådig høst, kursi­ sterne har med sig. Nu varmer de sig foran bålet ved Møllesø med kaffe og kage. Her skal de tilberede svampestuvning, in­ den de skal afslutte dagen med en bævervandring. Svampene er kyndigt blevet sorteret, og de gule og mælkehvide nuancer breder sig over et klæde på et stort træbord.

Lise Olesen og Conny Jensen er begge 75 år og kommer fra Nordsjælland. De står foran bå­ let med en kop kaffe i hånden.

De kan selv finde på at samle svampe i skoven derhjemme, men tør ikke spise dem, de sam­ ler, så dem bruger de mest til de­ korationer. De tør dog godt spise den svampestuvning, som de er ved at tilberede, og regner med, at Jens Hedevang har styr på

det, siger de og griner. Det er an­ den gang, de er på Nørre Nissum sammen, og de synes, kurset er spændende og afvekslende, mens det er dejligt at komme ud at bevæge sig: ”Vi tager på højskole, fordi man får nogle inputs, som man ikke får derhjemme. Vi synger begge to i kor og kan godt lide al den sang, der følger med, når man er på højskole. Og så kan vi godt lide at lave en afstikker hjemmefra og hygge os. Vi har vores mænd derhjemme, som har deres skavanker på hver sin vis, så det er jo rart, at vi kan komme ud sammen. Vi rejser gerne sammen en gang om året og også gerne med vores kor. I år stod vi over for valget, om vi skulle tage til Grækenland eller Nørre Nissum. Vi gad ikke tænke på coronarestriktioner i Græ­ kenland, og på Nørre Nissum havde vi en dejlig oplevelse sid­ ste år, så derfor faldt valget på det.”

Foruden svampejagt skal kur­ sisterne hele ugen ud at opleve den vestjyske natur og lede efter kvalitetsråvarer. De skal i sko­ ven og lære om vilde planter, be­ søge en fårehyrde og en økolo­ gisk landmand og i fjorden efter tang, rejer og på østerssafari som en del af kurset. Den mad, de samler i naturen, skal de lære at tilberede, og her får de én af aftenerne hjælp af Michelinkokken Jesper Krabbe.

J

16 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

nye spændende korte kurser på Børkop Højskole

MÆRK

outdoor

tag dykkercertifikat

er vores helt nye Krea– og Outdoor– bibelkursus

Vil du lære at dykke eller vil du mestre staffeli og lærred?

På mærk er det dig der bestemmer indholdet

26. juni—2. juli 2022

0 Underviser i faget grøn guerilla Nanna Brendholdt (i den gule jakke) fortæller om jord og sand klar til, at frøene skal spredes. – Alle fotos: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Højskoler har fokus naturforvaltning kursus i

sjælesorg 2 uger under temaet ”Mestring sammen med mesteren” Vi skal se på mestringsstrategier og behandle spændende emner som: Meningen med livet Kronisk smerte og lidelse

imb.dk

permakultur

Troen på Gud

CALLE VANGSTRUP

Kønsidentitet

vangstrup@k.dk

27. marts—09. april 2022

læs meget mere om både korte og lange kurser på

En fjerdedel af landets højskoler har jordbrugsfag på skemaet. Arbejdet med jorden er tæt forbundet med kampen for klima og biodiversitet

Midt imellem Kalundborg og Holbæk ligger Jyderup Højskole. Fra skolens spisesal kan man se ud over Skarresø, som bliver omfavnet af skov. I entréen ind til spisesalen ligger der brochurer og frøblandinger. ”Grønne holdninger ville ikke være de samme uden grønne handlinger,” står der på en lille kuvert med en blomsterblanding fra Højskoleforeningen. ”Bliv landmand på Jernbjerggaard Økologiske Landbrugsskole,” står der på en anden.

Biodiversitet og højskoler er i de senere år blevet tæt forbundne. Fag med navne som jord med vilje, grøn guerilla og permakultur har slået rødder på landets højskoler. Faktisk er fag, hvor man har hænderne i jorden og har fokus på bæredygtighed og klima, at finde på 24 procent af landets højskoler.

På en måde er højskolerne med denne bevægelse vendt tilbage til deres rødder. Engang var det nemlig karlen og landmandssønnen, som blev sendt på højskole, hvor de skulle dannes, samtidig med at de lærte om de nyeste teknikker inden for dyrkning af jorden.

Mia Ekholm og Steen Brewer er begge elever på faget grøn guerilla på Jyderup Højskole.

Hos dem er holdningen klar: De har valgt faget på grund af de udfordringer, som samfundet står over for med biodiversiteten og klimaet. ”Jorden brænder. Jeg håber, at jeg kan lære noget om, hvad min rolle kan være i at løse udfordringerne,” siger Mia Ekholm. ”Det er nemt at være pessimist. Jeg håber, at jeg en dag kan hjælpe biodiversiteten med min egen vildhave,” siger Steen Brewer.

Den samhørighed, der var mellem landbruget og højskolerne, forsvandt en smule i 1960’erne, da jorden blev samlet på færre gårde med en større specialisering. Men i takt med at miljø og økologi er kommet på dagsordenen, kan man ifølge Niels Kærgård, der er professor emeritus i jordbrugsøkonomi og landmandssøn, ikke komme uden om, at landbruget er den største naturforvalter i Danmark. Over 60 procent af Danmarks samlede areal er dyrket landbrugsjord. ”Dengang jeg var ung, havde alle landmændene både svin, kvæg og planteavl,

planterne blev foder til dyrene, og dyrenes naturgødning var næring til planterne.

Landbrugene var også meget mindre. Dengang var der omkring 200.000 landbrug, i dag er tallet 35.000, og kun en fjerdedel af dem er heltidsbrug,” siger Niels Kærgård.

Ifølge Niels Kærgård bevæger landbruget sig i to retninger: Noget bliver endnu mere industrielt og specialiseret.

Og så er der en stor mængde af fritidslandbrug. ”De små brug, fritidslandmændene, er ikke organiseret i husmandsforeningen som i gamle dage, de er ­djøf’ere og magistre. I dag er det byboerne, der tager på højskole, men højskolen kan blive et samlingspunkt for de økologisk interesserede og naturbevidste ejere af fritidsbrugene,” siger Niels Kærgård.

I grøn guerillas klasselokale ligger der valnødder til tørre på et gammelt eksemplar af Kristeligt Dagblad. Frø, blomster og tørrede bælge ligger sorteret i hjemmefoldede papiræsker i vindueskarmen. Da regnen falder uden for højskolens vinduer, og sofaen er lidt hyggeligere om morgenen, er det ikke havearbejdet, der har førsteprioritet denne morgen.

At være i den grønne guerilla er nemlig ikke kun at have jord under neglene. En lige så stor del af faget handler om at arbejde med grøn aktivisme og oplysning. Fire elever sidder og laver en vi-

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

Højskoleliv| 17 W

læs mere om på sommerkurserne .dk www.ryhojskole

0 Mia Ekholm er i gang med at blande sand og jord, så vækstbetingelserne er optimale. Bagved står Steen Brewer og Lotta Baum og blander de forskellige frø.

Velkommen til en uge med klassiske højskolefag.

Her kan du opleve et koncentrat af det, der foregår på længere højskoleophold.

Det hele sker i koncentreret form på en uge.

Vælg mellem: Tegning, Keramikværkstedet, Argentinsk Tango, Krop og sjæl i naturen og Ro i kajakken.

d-blandingen, mens der gøres

0 Steen Brewer er i gang med at så den hjemmelavede frøblanding.

s på fremtidens

Der er en tydelig skillelinje på den plæne, som går ned til Skarresø. Kommunens side af plænen står kortklippet som i de fleste parcelhushaver. Muligheden for selv at være en konkret del af forandringen i fællesskab med andre koblet sammen med en mere nuanceret forståelse af de miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer er noget af det, som tiltrækker unge ifølge Nanna Brendholdt, der er underviser på faget grøn guerilla.

Nanna Brendholdt har selv været, hvor eleverne er i dag.

Hun var blandt andet med til COP15-klimatopmødet i København i 2009. Dengang var

hun praktikant i Mellemfolkeligt Samvirke og frivillig i Verdens Skove. Hun oplevede dengang, at det var svært at slå igennem i den brede offentlighed med klimapolitik.

I dag er ord som CO2, drivhusgas og global opvarmning blevet integreret i sproget, og det gør det nemmere at tale om. ”Som højskole har vi en vigtig rolle i at løfte og kvalificere klima- og biodiversitetsdebatten. Det danske landbrug har jo fokus på CO2, men er der behov for den intense svineproduktion, og hvis ikke, hvad skal der så være i stedet? Det er den debat, som vi prøver at ruste vores elever til at deltage i,” siger Nanna Brendholdt.

Regnen har lagt sig, og det er tid til at gå i haven, inden skoledagen går på hæld. Eleverne har det seneste stykke tid været i gang med et projekt, der skal skabe mere diversitet i skolens have. De har været ude at samle frø fra de blomster og planter, som gror i skovene og på markerne i lokalområdet. ”Vi har blandet jorden langs hegnet op med sand.

Det skal gøre det nemmere for de frø, vi spreder, at vokse, og gøre det sværere for græsset at kvæle de nye planter,” fortæller Steen Brewer.

Mia Ekholm synes, at det er rart at få hænderne i jorden.

Hun har de seneste par år studeret geografi og socialvidenskab på RUC, og livet på højskolen er en tiltrængt pause fra Københavns asfalt. ”Det er fedt at få redskaber,

Vælg mellem: Natursafari, Keramisk værksted, Teater, Svejs dig glad, Planter og Design og Musik.

så man selv kan gå ud og udfylde en rolle i den grønne omstilling. Jeg kommer selv fra landet, og jeg regner med at flytte tilbage en dag. Det bliver nok ikke landbrugsarbejde på den store skala, men mere et hobbylandbrug. Man kan let komme til at romantisere livet på landet, men det er også hårdt arbejde,” siger Mia Ekholm.

Steen Brewer går med nogle af de samme tanker. Han vil også gerne ud på landet og dyrke jorden. ”Det er bare vigtigt for mig, at det ikke er monokultur, så det bliver nok ikke som traditionel landmand. Men jeg elsker følelsen af jord i hænderne og at få beskidte hænder. Og så smager grøntsagerne også bedre, når man selv har dyrket dem,” siger Steen Brewer.

Weekenden kalder. Frøene bliver efterladt til at spire. Nu får næste hold af højskoleelever forhåbentlig en lidt mere J vild natur i baghaven.

Landbrug på højskoler Engang var jord og højskoler tæt forbundet, da det var landmandens børn, der var elever. I dag kommer elever primært fra byen.

En fjerdedel af landets højskoler har i dag fag, hvor dyrkning af jorden er i fokus.

ANETMAI.COM

deo, der skal få folk til at komme til klimamarch. En anden gruppe arbejder på en oplysningskampagne om klima og bæredygtighed, der skal gøre gymnasie- og skoleelever klar til det kommende kommunalvalg.

Steen Brewer sidder med projektet Vild med vilje. Der skal flyttes rundt på de penge, som man har fået af kommunen, så man kan få råd til at købe blade til skolens le.

Højskolen er nemlig gået væk fra at slå græsset ned mod Skarresø med græsslåmaskine. ”Det er svært for insekter at bevæge sig igennem en monokultur som en græsplæne.

Vi forsøger også at få spredt frø fra lokale planter, som vi selv har samlet på plænen, så skolens jord bliver mere indbydende for insekterne,” fortæller Steen Brewer.

Vælg mellem: Jazz, Partyband, Rytmisk Kor, Trommer, Sang og Bevægelse, Soul, Reggae og Afrobeat.

Ry Højskole · Klostervej 36, 8680 Ry · tlf. 86891888 · kontoret@ryhojskole.dk

18 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

”Det der livslange venskab, man har gennem musik, er noget særligt” Højskolevennerne Rune Hansen og Frederik Schnoor fandt hinanden gennem musikken. 17 år efter højskolen mødes de hver onsdag og spiller med deres band

venner gennem musikken REBECCA ALLOUCHE allouche@k.dk

I et koldt industrikvarter i Hornbæk er mørket faldet på. Tre mænd klædt i læderjakke står udenfor og snakker. ”Velkommen til,” hilser den ene venligt og viser Kristeligt Dagblads udsendte ind i et stort, lyst lokale.

Et møbel er fyldt til randen med musikgear, på den ene væg hænger guitarer og et billede af fire bandmedlemmer, gulvet er dækket af tæpper og kabler, der snor sig om hinanden, og i et hjørne står et lille køleskab med øl. ”Alkoholfri øl,” siger forsanger og guitarist Frederik Schnoor med et smil, da han tilbyder trommeslager Rune Hansen, organist Anders Haahr og de nyankomne gæster én.

Det er her, at han og resten af Freddy and The Phantoms mødes hver onsdag aften. For øjeblikket forbereder de sig på at skulle i studiet og på de koncerter, som de snart skal spille i Portugal.

Det er 11 år siden, at rockbandet blev skabt, og for to af medlemmerne begyndte det musikalske venskab helt tilbage til 2005. Nemlig på Vestbirk Højskole, nu efterskole, omkring 200 kilometer vest for øvelokalet her i Hornbæk, hvor to nyudklækkede studenter mødte hinanden. Den første dag på højskolen skævede den unge sønderjyde Rune Hansen noget skeptisk til den unge mand fra Aalborg Frederik Schnoor, der sad og førte sig frem med sit guitarspil i fællesrummet. ”Men dag nummer to sad jeg der sammen med ham og spillede,” fortæller 36-årige Rune Hansen grinende.

Han og Frederik Schnoor endte på samme funkhold på højskolen. Og når timerne var færdige, spillede de to videre. ”Frederik og jeg blev ved med at dukke op som de to, der var med i alle mulige konstellationer. Vi var med i partybands til fredagsfesterne, vi lavede hard­rockjams, skrev disconumre, spillede Led Zeppelin-covers, lavede en gearklub, hvor vi samlede og splittede instrumenter ad,” fortæller Rune Hansen og smiler til sin kammerat. ”Ja, man fandt jo netop en makker og en ven, som man kunne gøre det hele med. Det med pludselig at møde nogen, der ligesom en selv bare hele tiden havde lyst til at spille musik, gjorde virkelig noget,” siger 34-årige Frederik Schnoor og tager en tår af sin øl.

Og hans kammerat nikker: ”Jeg – ligesom mange andre, der tager på højskole – var et sted i livet, hvor der ikke var så mange ligesindede, ikke så mange, der gik lige så meget op i musik som mig selv. Og det giver bare en anden forståelse for hinanden, når man kan dykke ned i musikken sammen, end hvis man bliver venner, fordi man

bliver man ikke venner. Hvis man kan det, så bliver der som regel grundlagt nogle meget stærke venskaber.”

0 Freddy and the Phantoms, gamle venner fra højskolen, samles i bandet og spiller rock. Her i øvelokalet i Hornbæk. – Foto: Leif Tuxen.

sidder ved siden af hinanden på første skoledag.”

Efter højskolen spillede de to venner nogle år i et indieband, før de dannede Freddy and The Phantoms. Bassist Mads Wilken kom tidligt med, og tre år efter bandets begyndelse blev organist Anders Haahr en del af gruppen. Ved siden af deres daglige arbejde har de indspillet fem album og været på danmarks- og tysklandsturnéer, blandt andet som opvarmning til komiker Frank Hvam. De to højskolevenner er også fulgt med hinanden til Hornbæk, hvor de bor med hver sin familie. ”Når man bliver ældre, ændrer ens vennekreds sig meget i retning af, hvad man egentlig interesserer sig for. Og det der livslange venskab, man har gennem musik, er noget særligt,” siger Frederik Schnoor.

Hvorfor musikken er en særlig måde at møde folk, er der flere grunde til, forklarer professor emeritus i musikterapi Lars Ole Bonde, der gennem mange år har beskæftiget sig med musik og psykologi. ”Når musikere spiller sammen, er det i princippet en ekstremt kollektiv og demokratisk proces. Når man spiller eller synger sammen, er man hele tiden en-

gageret i en proces, hvor man skal lytte intenst til de andre i fællesskabet, og hvor man skal afpasse sit eget bidrag efter, hvad de andre gør. Hvis du vil deltage optimalt, skal dit bidrag være meget koordineret og synkroniseret helt ned i detaljen, for eksempel tempo, dynamik og klang, og det gælder ikke ret mange andre ting i vores tilværelse, ikke engang holdsport. Det er dette ikke-sproglige moment, det relationelle her og nu, som gør fælles musicering til noget helt særligt,” siger han og understreger, at meget forskning peger på, at det at synge eller spille musik sammen er en god måde at skabe social sammenhæng og fællesskab. ”Man finder frem til et fælles fodslag – en måde at gøre tingene på, som er tilfredsstillende for alle. Det musikalske venskab opstår i arbejdet hen mod det fælles mål. Når man har delt de processer gennem længere tid, så kender man hinanden ret godt,” siger han og uddyber: ”I musikalske sammenhænge er nogle tit mere tilbageholdne og andre mere udfarende. Det kan være en meget fin dynamik i et band. I et rockband er der nogle næsten arketypiske fordelinger af rollerne, og alle de roller skal forhandles på plads. Hvis man ikke kan det, så

”Mads har også gået på højskole,” siger en af mændene begejstret, netop som det sidste bandmedlem træder ind i lokalet.

Bassist Mads Wilken smiler forlegent, da han sætter sig med sine bandkammerater omkring et lille bord. Han kom med i bandet gennem en højskoleven, som er bror til et medlem af deres forhenværende band. Og Freddy and The Phantoms er på flere måder dybt forankret i højskolen, forklarer medlemmerne.

Organist Anders Haahr har undervist på blandt andet Løgumkloster Højskole, og bandet har optrådt på en lang række af landets højskoler. Og når de skal i studiet i den efterfølgende uge for at indspille deres sjette album, er det en gammel højskoleven, som styrer knapperne. ”Vi plejede at sige, der hvor jeg underviste, at hvis du rækker højskolen lillefingeren, så tager den sjælen,” siger Anders Haahr og smiler, før han putter ørepropper i ørene.

De fire mænd rejser sig. Et blinkende spotlys bliver tændt. Rune Hansen sætter sig bag et glitrende turkist trommesæt. Guitarpedalerne bliver tjekket. De næste fire timer skal de bare spille musik. Det er trods alt grunden til, at de mødes her om onsdagen. Og fundamentet for højskolevenskabet, som Frederik Schnoor fortæller: ”Da vi var yngre, snakkede vi om, at vi skulle forhindre, at vi kun så hinanden gennem musikken – at vi også skulle ses med hinanden uden for det.

Men det forlod vi for mange år siden.

For ja, det er gudskelov sådan, at vi netop er venner med musikken, via den og i kraft af den. Vi kan ikke skrælle den af. Vi kan sagtens ses med hinanden uden at snakke om musik, vi er også rejsevenner og venner med hinandens familier, men det er bare en lim. Vi gør noget sammen, og det er helt specielt.”

J

0 Rune Hansen (til venstre) og Frederik Schnoor (til højre) har spillet musik sammen siden højskolen. – Foto: Leif Tuxen.

Bands, der mødte hinanden på højskolen Chinah

Buki Yamez

Go Go Berlin

Young Couple SØN

.

FOR SENIORER

Ønsker du flere vinkler på livet og på dig selv?

TYPISK DAG PÅ HØJSKOLEN Kl. 07.20 Tilbud om morgenmotion Kl. 08.00 Morgenmad Kl. 09.00 Morgensamling Kl. 10.00 Foredrag / udflugt Kl. 12.00 Frokost Tilbud om aktiviteter Kl. 15.00 Kaffe, te og kage Kl. 15.30 Foredrag Kl. 18.00 To-retters aftensmad Kl. 19.30 Aftenarrangement Aftenkaffe

Aktive og positive seniorere skaber hver eneste uge året rundt dette levende mødested. Her mødes mennesker, der ønsker flere vinkler på livet, på sig selv og på hinanden. Det sker i en munter og musikalsk atmosfære.

Vores højskole er fællesskab, der fortsætte længe efter, at du er kommet hjem igen.

Rude Strand Højskole ligger smukt i vandkanten mellem Aarhus og Odder.

en Gå samm til n e v a g le om ju n se iorer: familiens RT til GAVEKO old. ph højskoleo lv e s lg Væ beløb

På vores hjemmeside kan du læse om alle vores ugekurser i 2022.

Fra hjemmesiden kan du også bestille det trykte katalog eller med det samme bestille et højskoleophold. Se: www.rudestrandhojskole.dk Vi sidder klar ved telefonerne

86 55 89 44

Mandag-fredag kl. 9.00-11.30 og 13.00-14.30 eller skriv til os på info@rudestrandhojskole.dk

Rude Strand Højskole Kystvejen 114, 8300 Odder www.rudestrandhojskole.dk

Ring efter kursuskatalog med alle 62 ugekurser

Eksempler på kurser i 2022 NORDLYS I ØJNENE - GRØNLAND

24.01-29.01 4.650 kr.

KUNSTENS NØDVENDIGHED

31.01-05.02 4.650 kr.

IND I LITTERATUREN

06.02-12.02 5.150 kr.

VORES SMUKKE VERDEN

20.02-26.02 4.750 kr.

DER ER FORÅR I LUFTEN - jubilæum 07.03-12.03 4.550 kr.

HVAD ER MENINGEN?

13.03-19.03 5.350 kr.

SCENEN ER SAT - DIT LIVS REVY

21.03-26.03 4.450 kr.

FOLKEDANS OG HØJSKOLE

21.03-26.03 4.450 kr.

MALEKURSUS OG HØJSKOLE

28.03-02.04 4.950 kr.

PÅSKE OG TIDLIGT FORÅR

05.04-18.04 8.450 kr.

KINA - RIGET I MIDTEN - AF HVAD?

19.04-24.04 4.450 kr.

NYT SYN PÅ BESÆTTELSEN

02.05-07.05 5.250 kr.

SENIORDANS OG HØJSKOLE

09.05-14.05 4.550 kr.

VANDRINGER OG FORTÆLLINGER

09.05-14.05 4.650 kr.

LIVSLYST OG SANGGLÆDE

23.05-28.05 4.450 kr.

LIVSLYST OG VELVÆRE

23.05-28.05 4.450 kr.

LIVSLYST OG NATUR

23.05-28.05 4.450 kr.

MIDSOMMER

20.06-25.06 5.250 kr.

SOMMERHØJSKOLE 1

03.07-09.07 5.450 kr.

SOMMERHØJSKOLE 2

11.07-16.07 5.250 kr.

SOMMER, SOL OG SANG

18.07-23.07 5.250 kr.

HA’ DET GODT

25.07-30.07 4.950 kr.

GOLF OG HØJSKOLE

25.07-30.07 5.450 kr.

MALEKURSUS OG HØJSKOLE

29.08-03.09 5.450 kr.

VANDRINGER OG FORTÆLLINGER

29.08-03.09 4.650 kr.

SENIORDANS OG HØJSKOLE

05.09-10.09 4.650 kr.

VI SYNGER 200 SANGE

26.09-01.10 4.750 kr.

VORES FÆLLES HISTORIE

10.10-15.10 4.850 kr.

APOPLEKSI/STROKE OG HØJSKOLE 25.10-29.10 4.350 kr.

SYMFONIORKESTER OG HØJSKOLE 31.10-05.11 4.750 kr.

KORSANG OG HØJSKOLE

31.10-05.11 4.750 kr.

MORTENSKURSUS

07.11-12.11 4.750 kr.

NORDATLANTISKE STEMMER

14.11-19.11 4.750 kr.

GIV OS LYSET TILBAGE

21.11-26.11 4.750 kr.

EN VERDEN AF OPERA

28.11-04.12 5.250 kr.

JUL PÅ RUDE STRAND

21.12-27.12 6.650 kr.

NYTÅR PÅ RUDE STRAND

27.12-02.01 6.650 kr.

20 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

Når højskole- og familiehistorien samles på ét sted I familien RasmussenMøller har tre generationer gået på samme højskole. Det har aldrig ligget i kortene, at det skulle gå sådan, men det har knyttet dem sammen på en anden måde

2 Fordelt over en strækning på 63 år har tre generationer af familien RasmussenMøller været på Rødding Højskole.

Om familiens yngste, 1-årige Kaj, også engang skal på Rødding, vides endnu ikke.

Det skal han nemlig selv bestemme.

Alligevel håber hans far, Anders Møller, at sønnen på den ene eller anden måde vil opleve det frirum, det er at tage på højskole.

– Privatfoto.

flere generationer CAMILLA KLARSKOV klarskov@k.dk

I efteråret 1946 pakkede en ung landmand fra Lolland sin kuffert, for han skulle på højskole. Det var der såmænd intet odiøst i. Det samme havde adskillige medlemmer af familien været før ham – og faktisk var han selv lidt et produkt af højskolen. Under Første Verdenskrig havde hans forældre nemlig mødt hinanden på en sydfynsk højskole, og nu var det altså blevet hans egen tur til at tage af sted.

Men noget var alligevel anderledes for den unge landmand fra Lolland.

Han ikke så meget som ænsede de fynske højskoler, som både forældre, bedsteforældre og søskende tidligere havde indlogeret sig på. For efter 20 år på Lolland var Fyn slet ikke langt nok væk fra fødestedet. Og sådan gik det til, at den unge Henning Rasmussen flyttede ind på sønderjyske Rødding Højskole.

Hvad Henning Rasmussen formentlig ikke vidste, da han som ung besluttede at tage på højskole, var, at hans valg af højskole skulle vise sig at lægge grundstenen til det, der vel efterhånden bedst kan kaldes lidt af en familietradition.

I 1973 drog hans datter mod Rødding. I modsætning til sin farmor under Første Verdenskrig fandt Susanne Møller ikke sin udkårne på højskolen. Ikke desto mindre ville skæbnen, at Rødding Højskole alligevel skulle komme til at spille en rolle i relationen til hendes kommende ægtemand. Kort efter højskoleopholdet påbegyndte hun uddannelsen til dyrlæge på Landbohøjskolen, og her mødte hun Flemming Møller. Først flere år senere gik det op for dem, at de faktisk var fælles om andet end dyrlægestudiet. ”Det var næsten lige før, vi nåede at blive gift, før vi tilfældigvis fandt ud af, at vi begge havde gået på Rødding,” griner Susanne Møller i dag.

Seks år før hendes ophold havde Flemming Møller nemlig gået på selvsamme højskole. Og i 2009 fulgte parrets yngste søn i både forældrenes og morfaderens fodspor.

Det kom bag på både Flemming og Susanne Møller, da det gik op for dem, at Rødding Højskole var en del af Anders Møllers planer efter gymnasiet.

Egentlig var det en lidt pudsig reaktion, for da Susanne Møller i sin tid havde meddelt sin egen far, at hun ville på Rødding, var han blevet lige så forbavset, som hun og Flemming Møller nu var. Det hænger måske sammen med, at der ikke havde været nogen forventninger til, at børnene skulle gøre ligesom forældrene, vurderer familien i dag.

2 Henning Rasmussen var den første i familien til at tage på Rødding Højskole. Siden er både datter, svigersøn og barnebarn fulgt i hans fodspor. – Privatfoto.

For Anders Møller selv havde der dog aldrig været nogen tvivl. ”Normalt overvejer jeg alting ret grundigt. Men med Rødding var der ikke rigtig nogen overvejelser. Det var bare det, jeg skulle, og det havde jeg vidst tæt på altid,” siger han i dag.

Han er overbevist om, at det var forældrenes og især morfar-Hennings for­ tællinger om tiden på højskolen, der afgjorde det for ham. Anders Møller havde hørt, at morfaderen som ung landmand var blevet præsenteret for nye verdener inden for statistik og samfundsvidenskab, og at det havde åbnet døre til nye erkendelser og perspektiver på tilværelsen. Dét gav Anders Møller lyst til selv at opleve højskolen. ”At få sådan en overdragelse fra én, jeg stolede så meget på, fik mig til at gå til opholdet med kæmpe forventninger.

Jeg syntes, det var fantastisk at kunne komme et sted hen, som rummede så meget historie og så endda noget af min familiehistorie. Det gav mig en ja-hat, som jeg tror påvirkede mit ophold meget positivt.”

Da Anders Møller satte sine fødder på Rødding – 63 år efter hans dengang jævnaldrende morfar havde gjort det samme – var der én ting, han glædede

sig særligt til. Gennem hele sit liv var han blevet fortalt om vandrebogen ”Brevduen”, som i mere end et kvart århundrede var gået på tur mellem morfaderen og hans højskolekammerater. En bog, hvori Henning Rasmussen og kammeraterne havde nedfældet livsfortællinger, familietragedier, glæder og sorger. En bog, som nu blev opbevaret på Rødding Højskoles bibliotek. Og således gik Anders Møller en dag på jagt i boghylderne. ”Jeg sad på biblioteket og græd. Det var så vild en oplevelse at være på den højskole, hvor min morfar havde været, da grundlaget for bogen var blevet skabt, og så kunne læse om de ting, der var sket, siden han havde været der. Jeg fik et andet indblik i, hvordan hans liv havde formet sig, og det var voldsomt fascinerende at få så direkte og ufiltreret et indblik i, hvordan det var på deres tid. Det var en måde, jeg kunne forbinde mig til min morfar og til en ældre generation på en meget følelsesmæssig måde,” siger han.

Gennem årene er det blevet til mange jubilæer og elevsammenkomster, som familien har taget til sammen. Det har skabt et endnu stærkere bånd og givet dem et andet sprog, mener Anders Møller.

På den måde deler de ikke bare Rødding Højskole som en referenceramme, men er nu også fælles om de mennesker, de hver især har mødt på skolen.

Det stod for alvor klart, da Flemming Møller til et ugekursus pludselig stod over for den lærer, der under hans eget højskoleophold havde været som en mentor for ham. Kort efter viste det sig nemlig, at selvsamme lærer havde været et forbillede for Anders Møller, mens han selv boede på skolen. ”Det var enormt rørende,” siger Flem-

ming Møller om gensynet med læreren. ”Jeg blev faktisk lidt målløs.”

Den sønderjyske højskole har dog ikke kun bragt familien tættere på hinanden. Det at være fælles om Rødding Højskole har også givet familien et andet tilhørsforhold til skolen i sig selv, vurderer de.

Da højskolen i begyndelsen af årtusindet var ved at gå konkurs, blev det især tydeligt. I den vanskelige tid gik Henning Rasmussen og en række tidligere elever nemlig sammen om at støtte skolen økonomisk. En gestus, han ikke tøvede med at sætte i værk. ”Det var så naturligt som noget. Det var en taknemmelighedsgæld, følte jeg,” siger han i dag. Ønsket om at støtte op om højskolen er bare ét ud af mange vidnesbyrd om de værdier, højskolelivet har givet Henning Rasmussen, Flemming, Susanne og Anders Møller med i bagagen.

Taler man i dag med familien om Rødding Højskole, peger de uafhængigt af hinanden på særligt én ting, de lærte af højskoleopholdet og den grundtvigianske ånd: Man må bidrage til fællesskabet.

Siden højskoletiden har de alle gjort det på hver sin måde. Efter opholdet blev Henning Rasmussen aktiv i andelsmejerierne og siden formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Ud over deres dyrlægepraksis har Susanne og Flemming Møller engageret sig i lokalmiljøet på Lolland, blandt andet i menighedsrådet, byrådet, det lokale foreningsliv og som initiativtagere til en ny børnehave. Det førte til, at Flemming Møller i en årgang var valgt ind i Folketinget. Og for Anders Møller betød opholdet, at han efterfølgende meldte sig ind i Rødding Højskoles elevbestyrelse. ”Det udtrykker sig nok lidt i et ansvar, når man føler sig så meget som en del af det,” siger Anders Møller, og hans mor stemmer i: ”Selvfølgelig betyder det noget, at vi har Rødding tilfælles. Det har medført et samfundsengagement for os alle sammen, som højskolen skal have en J del af æren for.”

Familien Rasmussen-Møller 3 I 1946 flyttede Henning Rasmussen (født 1927) ind på Danmarks første højskole, Rødding Højskole (grundlagt i 1844), i Sønderjylland.

3 I 1973 tog hans datter, Susanne Møller (født 1954), til Rødding Højskole, hvor hendes senere ægtemand, Flemming Møller (født 1950), også havde gået i 1967.

3 I 2009 gik parrets søn, Anders Møller (født 1989), på højskolen i Rødding.

Liselund Højskole

En mosaik af kurser om livets store spørgsmål Tro, eksistens, etik, fødsel, liv og død – og alt det ind imellem

Hvad er et godt seniorliv? Søndag 9.1.2022 kl. 16.00 – lørdag 15.1.2022 kl. 9.30.

Mange mennesker gør sig den erfaring, at overgangen fra et aktivt arbejdsliv til en passiv pensionisttilværelse er forbundet med en fornemmelse af tomhed og tristhed.

Vi skal på dette kursus beskæftige os konkret og med, hvad der skal til for at få et godt liv som såkaldt senior. Det gælder både fysisk, mentalt og socialt velvære.

Pilgrimsvandring. Søndag 8.5.2022 kl. 11.00 – Torsdag 12.5.2022 kl. 13.00. Vi indbyder til en lille uge med pilgrimsvandring på Vestsjælland, hvor vores vandringer vil centreres omkring langsomhed, enkelthed og stilhed – og med fokus på at skabe rum til fælles ro, fordybelse, forundring og oplevelse. Med sin gamle tradition for stilhed og eftertanke er pilgramsvandring en modvægt til stress og jag.

Skriv dit liv. Mandag 24.1.2022 kl. 16.00 – Søndag 30.1.2022 kl. 9.30. Drømmer du om at få nedfældet vigtige episoder fra dit eget liv – eller om at skrive fiktion med udgangspunkt i dine erindringer? På kurset vil du få en masse inspiration samt kyndig hjælp til at finde din egen stil og tone. Underviser på skriveværkstedet er forfatter Ida-Marie Rendtorff.

Kunstens skabende kraft. Søndag 22.5.2022 kl. 16.00 – Lørdag 28.5.2022 kl.

9.30. På dette kursus beskæftiger vi os med de såkaldte skønne kunster, dvs. maleri, skulptur, arkitektur, musik og digtning. Vi stifter bekendtskab med repræsentative smagsprøver på historiske hovedværker inden for de fem nævnte kunstarter – og taler med hinanden om, hvad der kendetegner disse forskellige kunstneriske udtryk.

Danmarksfortællinger. Søndag 20.2.2022 kl. 16.00 – Lørdag 26.2.2022 kl. 9.30.

På dette kursus beskæftiger vi os med et udpluk af levende Danmarksfortællinger – fra de små hverdagshistorier til den store fortælling om det, der binder os sammen som nation. Hvilke fortællinger har vi om os selv? Hvad gør vi ved fortællingerne, og hvad gør de ved os?

Kom i gang med sang. Søndag 22.5.2022 kl. 16.00 – Lørdag 28.5.2022 kl. 9.30.

Sang giver glæde, og fællessang giver fælles glæde. Sådan er det dog desværre ikke for alle. Har du lyst til at synge, men er du bange for ikke at synge godt nok? I form af workshops, foredrag og fællessang bliver du taget i hånden og løftet videre med din særegne stemme, så sang også kan blive til en sand livsglæde for dig.

Klædt på til klassisk. Søndag 6.3.2022 kl. 16.00 – Lørdag 12.3.2022 kl. 9.30.

Hvordan skelner man mellem Bach, Beethoven og Brahms? Er noget musik finere end andet? Og hvad er ’presto’ eller ’andante’? Alt dette og en hel del andet bliver du meget klogere på gennem dette kursus, hvor vi i en underholdende form dykker ned i den klassiske musiks historie, begreber og udtryk. Når ugen er omme, er du klædt på til klassisk!

Midt i en jazztid. Søndag 29.5.2022 kl. 16.00 – Lørdag 4.6.2022 kl. 9.30. Mellemkrigstiden er en dybt fascinerende periode i europæisk historie. Den er en politiskideologisk brydnings- og kunstnerisk-kulturel blomstringstid. I løbet af ugen kommer vi omkring forskellige facetter af tidens innovative frembringelser inden for musik, kunst, arkitektur, kultur og litteratur. Og vi får smagsprøver på tidens kunst og kultur i form af musik, film, foredrag og fællessang.

Det latterrige liv. Søndag 27.3.2022 kl. 16.00 – Lørdag 2.4.2022 kl. 9.30. Latterrig eller latterlig? Humor optager os, det er en del af vores måde at kommunikere på, og det får ofte et skær af noget ”særligt dansk”. Humor er et vigtigt element, når man taler om livsglæde, men den kan også indeholde en tristesse. På dette kursus beskæftiger vi os med humorens væsen før og nu.

Seniordans. Tirsdag 7.6.2022 kl. 11.00 – lørdag 11.6.2022 kl. 13.00. Seniordans er ensbetydende med smil, glæde, god musik og hyggeligt samvær. Her er der plads til alle – hvad enten man er nybegynder eller garvet danser, hvad enten man ankommer med eller uden en dansepartner – når vores instruktører fører os gennem diverse danse. Morgensamling, sang, foredrag og udflugt er også en del af dette dansekursus.

Kristendom i kunst og kultur. Tirsdag 19.4.2022 kl. 11.00 - Lørdag 23.4. 2022 kl.

13.00. Bibelen er blevet kaldt ’den store kode’, som man må kende for at kunne forstå en betydelig del af den europæiske kunst. Vi skal på dette kursus beskæftige os med nogle af de talrige eksempler på den kristne traditions aftryk i europæisk litteratur og kunst. Det centrale fokus i den forbindelse er, hvordan mennesker på forskellige måder og tider har været på sporet af en højere mening med tilværelsen.

Midsommer på Liselund. Søndag 19.6.2022 kl. 16.00 – Fredag 24.6.2022 kl.

13.00. Kom med til en uge i midsommerens tegn. Der bliver stof til eftertanke og samtale gennem foredrag om menneskelighed og værdighed, om folkelighed og folkekirken, om demokrati og dannelse. Vi skal også stifte nærmere bekendtskab med byerne Slagelse og Roskildes rige kultur og historie. Sankthansaften fejrer vi i vores smukke park med god mad, maratonsang, bål og båltale.

Liselund Højskole, Slotsalleen 44, 4200 Slagelse. Tlf: 58523120.

Mail:liselund@liselund.dk. Web:www.liselund.dk.

22 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021

Hvordan indgår man i fællesskabet som udefrakommende?

Over hele Danmark lever mennesker, hvis partnere underviser på landets højskoler, på eller tæt ved højskolerne, uden at de nødvendigvis selv er en del af hverdagen på den pågældende skole. Kristeligt Dagblad har spurgt to, hvad der er det sværeste og det bedste ved at være gift eller kæreste med en højskolelærer, og hvilke gode råd de vil give videre til andre i samme situation

Jeg er glad, men misundelig Lene Kristine Konrads kæreste er underviser på Testrup Højskole i Mårslet.

For hende er det intense fællesskab, hendes kæreste deltager i, forbundet med både glæde på andres vegne og et lille stik af misundelse FORTALT TIL JENS HAAG haag@k.dk

Jeg mødte faktisk min kæreste første gang, da jeg var studievejleder på RUC, og han var studerende. Han spurgte mig, hvordan han kunne få mest mulig filosofi i sin uddannelse. Jeg fortalte ham, at han nok skulle droppe ud af RUC og i stedet læse filosofi på Københavns Universitet, hvis det var målet. Og det gjorde han så. Nu hvor jeg tænker over det, er det faktisk lidt sjovt, at det første, jeg gjorde, da jeg mødte ham, var at sendte ham ud af mit liv.

Heldigvis kom han tilbage nogle år senere, hvor en af vores fælles venner arrangerede et stævnemøde. Det var enormt dejligt. Vi passede sammen med det samme. Så blev vi kærester og fik børn.

P R I VAT F OTO.

For et par år siden fik han så tilbudt arbejde som filosofilærer på Testrup Højskole. Der er næsten ingen steder i Danmark, hvor man kan få lov at gøre det, så det sagde vi ja til.

Jeg tror, at jeg forestillede mig, at jeg også ville få del i højskolelivet. Det voldsomme intense fællesskab ville også smitte lidt af på mig.

Vi bor lige ved siden af skolen. Jeg kan sagtens gå over på skolen, men selvom jeg har været her i to år, så tilhører den jo i virkeligheden mere eleverne, der lige er begyndt her, end den tilhører mig. De tager ejerskab over stedet lynhurtigt. De lærer hinanden at kende.

Det er jo en livsstil at være højskoleelev.

Man bruger hvert eneste øjeblik i hinandens selskab. Det er lidt det samme for højskolelærere. De kommer med i højskoleboblen. De er sammen med dem både i undervisningen og i fritiden. Og hvis jeg kommer og vil være med, så er jeg jo bare ikke rigtigt med, jeg er altid lidt en udefrakommende.

Det er ikke irriterende, men jeg kan godt blive misundelig. Det ser virkelig sjovt ud at være højskoleelev, virkelig intenst. De er også helt vildt søde, og man kan sagtens snakke med dem, men jeg kommer aldrig rigtig helt med ind i det.

Når jeg skal sove om sommeren, så kan jeg høre deres temafester: Spilaften, kulturaften,

Lene Kristine Konrad 35 år. Arbejder som studievejleder. Mor til to.

Kæreste med Tobias Hjertmann Laursen, der underviser i filosofi på Testrup Højskole.

klaveraften. Et trommeband, der giver hele natten rytme.

Min kæreste, Tobias, bliver også opslugt af det. Vi har små børn, og hvis der sker noget på skolen, og han skal være der eller har aftenvagt eller sådan noget, så bliver jeg jo nødt til at passe vores børn, så sidder jeg herhjemme og kukkelurer. Jobbet, vi har taget, er lidt et familiejob. Det bliver på bekostning af nogen. Sådan er det nok bare.

I Stine Pilgaards roman ”Meter i sekundet” er hovedpersonen også en kvinde, hvis partner bliver højskolelærer, mens hun er småbørnsmor. Det var vildt sjovt at læse den. Vores oplevelser var næsten parallelle, så sad jeg her med småbørn og en følelse af at være lidt udenfor. Så kunne jeg genkende mig selv i romankarakteren.

Jeg har overvejet, om jeg kunne drage nytte af højskoleeleverne, for eksempel til børnepasning eller sådan noget. Men de har simpelthen så travlt med bare at være og lære sig selv og hinanden at kende. Planen er ikke helt skudt i sænk endnu, bare foreløbig sat på pause.

Der er egentlig mest en følelse af glæde på elevernes vegne. Man bliver jo ikke sur af, at andre mennesker er glade og begejstrede.

Men en lille smule misundelse over, at jeg ikke selv har gået på højskole, kan jeg ikke frasige mig.

J

Inviter højskolelivet ind Cathrine Kingo elsker, at hendes familie er en del af Silkeborg Højskoles traditioner. Det er vigtigt at blive en del af højskolen, ellers føler man sig som en perifer satellit, siger hun FORTALT TIL REBECCA ALLOUCHE allouche@k.dk

Jeg mødte min mand på Testrup Højskole. Jeg var hjælper på skolens halvårlige filosofikursus, han var kursist en sommer. Og så faldt vi bare. Vi var begge studerende. Han boede i København, og jeg i Aarhus. En gang, da han besøgte mig, spurgte jeg ham, hvad han ville bruge sit teologistudium til. Han drømte om at være højskolelærer, bo på højskolen og være en del af hele det liv – det syntes han bare lige var sagen, fortalte han mig. Det tænkte jeg ikke var særlig fedt. Men jeg er selv ret meget højskolemenneske, og som årene gik, voksede idéen på mig, og jeg kunne se, at jeg heller ikke ville undvære højskoleverdenen. I et halvt år var han barselsvikar på Grundtvigs Højskole, hvor vi prøvede det af. Og det var ret fantastisk. Efter det var jeg

med på idéen. Og så blev han tilbudt stillingen i Silkeborg.

Vi har to små børn, og noget af det bedste ved at bo her er, at vi som familie indgår i det større fællesskab og i de traditioner, der nu er på stedet. På én af de allersidste dage, hvor efterårsholdet er her, er der en hemmelig tradition, som vi selvfølgelig kender, og det er bare helt vildt hyggeligt som familie at være en del af det hvert år. Vi er også med til morgensang, og det betyder, at vores børn vokser op med kendskab til Højskolesangbogen.

Der er meget fællesskab med de fire andre børnefamilier, der bor her på stedet. Ofte støder vi bare ind i hinanden, og så tager vi i skolens svømmehal, laver bål eller mødes udenfor og spiser boller og drikker kaffe, mens børnene leger. Om efteråret holder vi halloween sammen, og om vinteren tager vi ned til søen og står på skøjter. Vi har et fælles drivhus, vi har kaniner, og nogle af de andre har høns.

Når min mand tager imod nye elever eller har afslutningsdage, ser vi ham næsten ikke.

Det er jo lidt nogle belastningsperioder, men så finder jeg ofte sammen med de andre, hvis ægtefæller også arbejder.

Nogle gange trænger man som familie selvfølgelig til bare at have sit eget. Selvom eleverne er søde, er det intenst at bo her med 130 mennesker, som hvert halve år bliver skif-

P R I VAT F OTO.

Cathrine Kingo 38 år. Arbejder som børnepsykolog i Familiecenter Viborg. Mor til to. Gift med Christian Hjortkjær, der er højskolelærer på Silkeborg Højskole.

tet ud. Vi bor i en lejlighed over køkkenet, og når de har spist, bliver der holdt en lille fest med øl og musik, mens de vasker op. Det var jeg selv med til, da jeg gik på højskole, så jeg ved, at det er sjovt og skønt. Men det kan godt være lidt træls at bo lige over. Og når de sidst på foråret begynder at holde fest udenfor på plænen, kan det godt være lidt belastende at skulle putte to små børn. Der er ligesom et sammenstød mellem deres verden og vores verden. Og min mand er jo med, når de holder fest, så der er jeg ofte ret alene.

Jeg har to råd til andre, som finder sammen med en højskolelærer: Læs Stine Pilgaards bog, og grin med. Og så find noget, som kan gøre dig til en del af højskolen, og inviter højskolelivet ind. Det behøver ikke være noget stort. Jeg er for eksempel frivillig bibliotekar, og da jeg var på barsel, kom jeg ned i formiddagspausen og drak en kop kaffe og spiste en ostemad med lærerne, pedellerne og dem på kontoret. Til de store fester inviterer vi ofte alle ansatte på en øl hos os, før de går ned til festen. Udefra virker det måske, som om jeg har en masse overskud, men hvis ikke jeg gjorde de ting, ville det at bo på en højskole miste noget.

Hvis ikke man på én eller anden måde er del af det og engagerer sig i højskolen, tror jeg, at man kan føle sig som en perifer satellit til højskolelivet.

J

Nyh e 202 d 2

Arkæologi og oldtid

Glædens Øjeblikke Golf & Højskole

Nu kan du tilmelde dig

Sommerkurserne 2022 På Rønde Højskole har vi samlet en palette af 15 skønne sommerkurser med hver deres særpræg.

Vi garanterer, at det bliver en sommer med masser af levende inspiration fra spændende foredrag, udflugter og værksteder samt engagerede instruktører, der brænder for deres ekspertisefelt.

Du kan læse mere om vores sommerkurser på:

www.rondehojskole.dk/sommerkurser

Oversigt over sommerkurserne 2022 Uge 26 – 25. juni til 1. juli

Vandringer i Nationalpark Mols Bjerge Yoga & Højskole Arkæologi og oldtid Kor – Sangen har vinger

Uge 27 – 2. juli til 8. juli

Golf & Højskole Vandringer på Djursland Sy og Design på højskolemanér Strik på Rønde Højskole Hækling – kreativitet på højskole(Venteliste) Broderi & Højskole Cykel Tour de Djursland

Uge 28 – 9. juli til 15. juli Familiekursus

Uge 31 – 30. juli til 5. august Glædens Øjeblikke Djurslands vilde planter

Tlf.: 86371955

Web: www.rondehojskole.dk

Mail: post@rhe.dk

Adresse: Skolevej 2, 8410 Rønde

Har du lyst til et kort, aktivt og inspirerende højskoleophold?

SeniorHøjskolen ligger mellem hav, fjord og skov - både indenfor og udenfor byder vi på masser af lys, luft & fællesskab, der giver ny ilt til hoved, hjerte og krop. Vi laver højskole med hjemlighed, nærvær & høj faglighed. Velkommen til en mangfoldighed af korte kurser - i 2022 tilbyder vi 80 forskellige kurser.

Velkommen til SeniorHøjskolen i Nørre Nissum - ikke blot i live men sprællevende!

Aktive kurser

14-dagskurser

www.seniorhoejskolen.dk

2022 4.050 - 5.250 kr.

Krea-kurser

2022 6.350 - 7.150 kr.

2022 4.350 - 5.150 kr.

AKTIVE KURSER

14-DAGSKURSER

KREATIVE VÆRKSTEDER

Få den vestjyske natur helt ind under huden på vores velbesøgte vandre-, cykel- og fuglekurser.

Over stok og sten - vind i håret skumsprøjt og pulsen op. Terræn, bakker og frisk vestenvind.

Her er højskolelivet i fokus, og I har med valgfagene mulighed for at skræddersy jeres ophold.

14 dage med lys, luft, fællessang og fællesskab, lækker mad, foredrag og Vesterhav.

De kreative værkstedskurser og -valgfag favner både gelliprinting, raku & keramik, akvarelmaling, linoleumstryk, plantesafari, maleri erindringsværksted samt ølbrygning.

Musikkurser

Vestjylland

2022 4.050 - 5.250 kr.

2022 4.450 - 5.250 kr.

Klassisk højskole 2022 4.250 - 5.150 kr.

MUSIK & SANGKURSER

SKØNNE VESTJYLLAND

KLASSISK HØJSKOLE

Musik og sang kan I fordybe jer i på forskellige måder på vores kurser.

Det kan være korsang, gospel, stemmetræning, visesang musikfest, orkester eller fællessang.

En vestjysk højskolemundfuld af smagsoplevelser. Er du til frisk luft, god mad, skønt fællesskab, hygge, sang og musik - så kom glad, og bliv glad.

Skønne Vestjylland til sansning og refleksion. Kom med på højskole, hvor vi folder kultur, natur og den vestjyske egn ud gennem fællessang, foredrag, lækker mad og ekskursioner.

NYT KATALOG 2022 BESTIL DET NU!

97 89 10 11 Samfundskurser

Litterære kurser

eller seniorhoejskolen.dk

2022 4.050 - 5.150 kr.

2022 4.250 - 5.150 kr.

HISTORIE OG SAMFUND

LITTERATUR & FILOSOFI

REJSEKURSER i 2022

Gennem ture, diskussioner og foredrag sætter vi fokus på historie, psykologi, religion, verdenspolitik og samtid.

Vi besøger kirker, mindesmærker og andre spor i Vestjylland.

På nogle kurser dykker vi sammen ned i litteraturen og filosofien - og på andre kurser, er vi selv med til at skabe fortællingerne. Vi diskuterer, drager på tur ud i det vestjyske og oplever sammen på forskellige måder.

I 2022 har vi 3 højskolekurser med efterfølgende rejser:

www.seniorhoejskolen.dk

|

kontor@seniorhoejskolen.dk

|

* De danske spor i Slesvig * * Vandreture på Gotland * Kulturrundrejse på Gotland * *

97 89 10 11