20 | Højskoleliv
Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021
Når højskole- og familiehistorien samles på ét sted I familien RasmussenMøller har tre generationer gået på samme højskole. Det har aldrig ligget i kortene, at det skulle gå sådan, men det har knyttet dem sammen på en anden måde
2 Fordelt over en strækning på 63 år har tre generationer af familien RasmussenMøller været på Rødding Højskole. Om familiens yngste, 1-årige Kaj, også engang skal på Rødding, vides endnu ikke. Det skal han nemlig selv bestemme. Alligevel håber hans far, Anders Møller, at sønnen på den ene eller anden måde vil opleve det frirum, det er at tage på højskole. – Privatfoto.
flere generationer CAMILLA KLARSKOV klarskov@k.dk
I efteråret 1946 pakkede en ung landmand fra Lolland sin kuffert, for han skulle på højskole. Det var der såmænd intet odiøst i. Det samme havde adskillige medlemmer af familien været før ham – og faktisk var han selv lidt et produkt af højskolen. Under Første Verdenskrig havde hans forældre nemlig mødt hinanden på en sydfynsk højskole, og nu var det altså blevet hans egen tur til at tage af sted. Men noget var alligevel anderledes for den unge landmand fra Lolland. Han ikke så meget som ænsede de fynske højskoler, som både forældre, bedsteforældre og søskende tidligere havde indlogeret sig på. For efter 20 år på Lolland var Fyn slet ikke langt nok væk fra fødestedet. Og sådan gik det til, at den unge Henning Rasmussen flyttede ind på sønderjyske Rødding Højskole. Hvad Henning Rasmussen formentlig ikke vidste, da han som ung besluttede at tage på højskole, var, at hans valg af højskole skulle vise sig at lægge grundstenen til det, der vel efterhånden bedst kan kaldes lidt af en familietradition. I 1973 drog hans datter mod Rødding. I modsætning til sin farmor under Første Verdenskrig fandt Susanne Møller ikke sin udkårne på højskolen. Ikke desto mindre ville skæbnen, at Rødding Højskole alligevel skulle komme til at spille en rolle i relationen til hendes kommende ægtemand. Kort efter højskoleopholdet påbegyndte hun uddannelsen til dyrlæge på Landbohøjskolen, og her mødte hun Flemming Møller. Først flere år senere gik det op for dem, at de faktisk var fælles om andet end dyrlægestudiet. ”Det var næsten lige før, vi nåede at blive gift, før vi tilfældigvis fandt ud af, at vi begge havde gået på Rødding,” griner Susanne Møller i dag. Seks år før hendes ophold havde Flemming Møller nemlig gået på selvsamme højskole. Og i 2009 fulgte parrets yngste søn i både forældrenes og morfaderens fodspor. Det kom bag på både Flemming og Susanne Møller, da det gik op for dem, at Rødding Højskole var en del af Anders Møllers planer efter gymnasiet. Egentlig var det en lidt pudsig reaktion, for da Susanne Møller i sin tid havde meddelt sin egen far, at hun ville på Rødding, var han blevet lige så forbavset, som hun og Flemming Møller nu var. Det hænger måske sammen med, at der ikke havde været nogen forventninger til, at børnene skulle gøre ligesom forældrene, vurderer familien i dag.
2 Henning Rasmussen var den første i familien til at tage på Rødding Højskole. Siden er både datter, svigersøn og barnebarn fulgt i hans fodspor. – Privatfoto.
For Anders Møller selv havde der dog aldrig været nogen tvivl. ”Normalt overvejer jeg alting ret grundigt. Men med Rødding var der ikke rigtig nogen overvejelser. Det var bare det, jeg skulle, og det havde jeg vidst tæt på altid,” siger han i dag. Han er overbevist om, at det var forældrenes og især morfar-Hennings for tællinger om tiden på højskolen, der afgjorde det for ham. Anders Møller havde hørt, at morfaderen som ung landmand var blevet præsenteret for nye verdener inden for statistik og samfundsvidenskab, og at det havde åbnet døre til nye erkendelser og perspektiver på tilværelsen. Dét gav Anders Møller lyst til selv at opleve højskolen. ”At få sådan en overdragelse fra én, jeg stolede så meget på, fik mig til at gå til opholdet med kæmpe forventninger. Jeg syntes, det var fantastisk at kunne komme et sted hen, som rummede så meget historie og så endda noget af min familiehistorie. Det gav mig en ja-hat, som jeg tror påvirkede mit ophold meget positivt.” Da Anders Møller satte sine fødder på Rødding – 63 år efter hans dengang jævnaldrende morfar havde gjort det samme – var der én ting, han glædede
sig særligt til. Gennem hele sit liv var han blevet fortalt om vandrebogen ”Brevduen”, som i mere end et kvart århundrede var gået på tur mellem morfaderen og hans højskolekammerater. En bog, hvori Henning Rasmussen og kammeraterne havde nedfældet livsfortællinger, familietragedier, glæder og sorger. En bog, som nu blev opbevaret på Rødding Højskoles bibliotek. Og således gik Anders Møller en dag på jagt i boghylderne. ”Jeg sad på biblioteket og græd. Det var så vild en oplevelse at være på den højskole, hvor min morfar havde været, da grundlaget for bogen var blevet skabt, og så kunne læse om de ting, der var sket, siden han havde været der. Jeg fik et andet indblik i, hvordan hans liv havde formet sig, og det var voldsomt fascinerende at få så direkte og ufiltreret et indblik i, hvordan det var på deres tid. Det var en måde, jeg kunne forbinde mig til min morfar og til en ældre generation på en meget følelsesmæssig måde,” siger han. Gennem årene er det blevet til mange jubilæer og elevsammenkomster, som familien har taget til sammen. Det har skabt et endnu stærkere bånd og givet dem et andet sprog, mener Anders Møller. På den måde deler de ikke bare Rødding Højskole som en referenceramme, men er nu også fælles om de mennesker, de hver især har mødt på skolen. Det stod for alvor klart, da Flemming Møller til et ugekursus pludselig stod over for den lærer, der under hans eget højskoleophold havde været som en mentor for ham. Kort efter viste det sig nemlig, at selvsamme lærer havde været et forbillede for Anders Møller, mens han selv boede på skolen. ”Det var enormt rørende,” siger Flem-
ming Møller om gensynet med læreren. ”Jeg blev faktisk lidt målløs.” Den sønderjyske højskole har dog ikke kun bragt familien tættere på hinanden. Det at være fælles om Rødding Højskole har også givet familien et andet tilhørsforhold til skolen i sig selv, vurderer de. Da højskolen i begyndelsen af årtusindet var ved at gå konkurs, blev det især tydeligt. I den vanskelige tid gik Henning Rasmussen og en række tidligere elever nemlig sammen om at støtte skolen økonomisk. En gestus, han ikke tøvede med at sætte i værk. ”Det var så naturligt som noget. Det var en taknemmelighedsgæld, følte jeg,” siger han i dag. Ønsket om at støtte op om højskolen er bare ét ud af mange vidnesbyrd om de værdier, højskolelivet har givet Henning Rasmussen, Flemming, Susanne og Anders Møller med i bagagen. Taler man i dag med familien om Rødding Højskole, peger de uafhængigt af hinanden på særligt én ting, de lærte af højskoleopholdet og den grundtvigianske ånd: Man må bidrage til fællesskabet. Siden højskoletiden har de alle gjort det på hver sin måde. Efter opholdet blev Henning Rasmussen aktiv i andelsmejerierne og siden formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Ud over deres dyrlægepraksis har Susanne og Flemming Møller engageret sig i lokalmiljøet på Lolland, blandt andet i menighedsrådet, byrådet, det lokale foreningsliv og som initiativtagere til en ny børnehave. Det førte til, at Flemming Møller i en årgang var valgt ind i Folketinget. Og for Anders Møller betød opholdet, at han efterfølgende meldte sig ind i Rødding Højskoles elevbestyrelse. ”Det udtrykker sig nok lidt i et ansvar, når man føler sig så meget som en del af det,” siger Anders Møller, og hans mor stemmer i: ”Selvfølgelig betyder det noget, at vi har Rødding tilfælles. Det har medført et samfundsengagement for os alle sammen, som højskolen skal have en J del af æren for.”
Familien Rasmussen-Møller 3 I 1946 flyttede Henning Rasmussen (født 1927) ind på Danmarks første højskole, Rødding Højskole (grundlagt i 1844), i Sønderjylland. 3 I 1973 tog hans datter, Susanne Møller (født 1954), til Rødding Højskole, hvor hendes senere ægtemand, Flemming Møller (født 1950), også havde gået i 1967. 3 I 2009 gik parrets søn, Anders Møller (født 1989), på højskolen i Rødding.
