4 | Højskoleliv
Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021
Til mørkelovsang på Børkop Højskole
Fællesskabets larm og dybsindighedens stilhed eksisterer i samspil på Børkop (Bibel) Højskole, hvor kristendommen er en central del af hverdagen
reportage
”Det har også en religiøs dimension. Her er en tid, hvor eleven kan søge ind i sig selv, reflektere over sit forhold til Gud og bede, uden at man skal bekymre sig om, hvor man skal hen. Jeg er forundret, positivt forundret, over, hvor stor anerkendelse og respekt der er for stilletiden på hver eneste årgang,” siger han.
Eleverne, der mestendels er i begyndelsen af 20’erne, sidder bænket om bordene, deres tallerkener og bestik skraber, og deres stemmer løfter sig i latter. Det er mandag på Børkop Højskole. For den overfladiske betragter kunne stedet godt forveksles med en hvilken som helst anden af de cirka 65 danske almene højskoler. Men hvis man ser efter, har malerierne på væggen bibelske motiver og opløftende ord fra Paulus – ofte over dørkarme. I højskolens logo har man også placeret ordet ”Bibel” med en pil ned imellem ”Børkop” og ”Højskole”. Mange danske højskoler har et kristent fundament, men på Børkop Højskole fylder kristendommen noget mere end på de fleste andre. Der er bibelundervisning hver dag, og hver morgen og aften slutter med andagt. Der falder ro over bestikket, stilheden sænker sig. ”Kære far i Himlen. Tak for maden i dit navn, amen,” beder læreren Lone Gottenborg Jacobsen, 49 år. Herefter følger aftenens beskeder. En pige annoncerer på vegne af et nyt udvalg, at hvis man er interesseret i at lave frivilligt missionsarbejde, så mødes de i morgen og planlægger en tur ”ud i verden”. En anden nævner, at nogle af eleverne i morgen tager ind og ser den nye James Bond-film, hvis man skulle have lyst til at tage med. Til sidst bliver det afsløret, hvilken karakter aftentilbedelsen vil have denne mandag. ”Aftentilbedelsen foregår i hallen klokken halv otte. Det bliver mørkelovsang,” siger en pige myndigt.
Udenfor, på græsplænen ved en lille træhytte, holder missionshuset, der ligger på den anden side af bækken, Paulusløb for en flok leende børn i indskolingen. Men indenfor henligger gangene i fredsommelig tavshed. Og dog. Fra fællesrummet uden for spisesalen høres lyden af klaverspil, fint som spindelvæv, i de tavse gange. Det er Jacob Helligsø, 22 år, der øver lovsangen ”For Himlens trone”. ”Jeg er glad for at være her. For mig føles det, som om det er sværere at have min tro, når jeg er alene, end når jeg kan dele den med andre her. Der er virkelig mange ting at lære, og det føler jeg også, jeg gør,” siger han. Da Kristeligt Dagblads udsendte spørger til et konkret eksempel, nævner han et valgord, som en af lærerne sagde til en foredragsaften, og som han har taget til sig. ”Hun sagde: ’Det behøver ikke være perfekt for at være betydningsfuldt.’ Sådan tror jeg også, det er med tro. Man behøver ikke have alle svarene på rede hånd, man behøver ikke være ufejlbarlig. Man skal bare have sin kerne. Det er meningsfuldt i sig selv,” siger han. Han indrømmer, at han ikke er den bedste til at reflektere i stilletiden, han er lidt mere rastløs af sind. Men han er glad for balancen mellem fællesskabet og alenetiden. Lone Gottenborg Jacobsen, der er den vagthavende lærer denne aften, er især glad for, at her er god tid. ”Jeg har været her i lidt over et år. Jeg elsker det virkelig, jeg kan nærmest ikke få smilet af ansigtet. Før var jeg efterskolelærer i dansk og latin. Her på højskolen er der en helt anden slags tid. Eleverne kan tage ting i et roligt tempo, og det er tydeligt helt vildt sundt for dem. Det sætter jeg meget pris på,” siger hun.
Hver mandag skiftes de otte smågrupper, som eleverne er inddelt i, til at arrangere aftentilbedelse efter eget valg. Der er en spændt stemning i aften. De fleste nævner, at de aldrig har prøvet den slags før, selvom lovsang bredt set fylder en del på skolen. ”Man er nok mindre bevidst om, hvad andre tænker eller mener om en, så man kan give sig helt hen, når der er helt mørkt under lovsangen. Det har jeg ikke prøvet før. Det skal nok blive godt,” funderer Filip Lind, 24 år. Men før der sker noget, er der indlagt halvanden times stilletid. Her er det eleverne strengt forment at arrangere noget. ”Stilletiden er en vigtig del af hverdagen på vores højskole,” fortæller forstander Robert Bladt og fortsætter: ”Mange elever har gennem tiden fremhævet det som noget af det allervigtigste fra deres tid her.” Ifølge ham er det dybt nødvendigt for mennesker at balancere det store og intense fællesskab på højskolen med et rum, hvor man ikke skal bekymre sig om at gå glip af noget.
Stilletiden er så småt ved at være ovre. Fra værelserne dukker eleverne op. Først en ad gangen og siden i flokke. De har stabler af madrasser i armene, som de bugserer ned i hallen, hvor mørkelovsangen skal finde sted. David Enevoldsen, 20 år, en af medlemmerne af smågruppen, der har arrangeret mørkelovsangen, lægger ud med at bede. ”Kære far,” siger han og lader til at tænke sig om. ”Tak, fordi vi kan samles her i dag og være sammen. Amen,” afslutter han og sætter sig på en madras. Lyset bliver slukket, og mørket lægger sig over os som en tung dyne. Man kan ikke se sine egne hænder, så mørkt er her, kun nogle små, spinkle lys gør, at man kan ane forsamlingen. Omkring i hallen sidder og ligger eleverne spredt på madrasserne, som de har hentet på deres værelser. Så begynder musikken. Der er skruet så højt op som overhovedet muligt, og i mørket og hallen brager et voldsomt lydtæppe af kristen lovsang frem. Først den højspændte, amerikansk-
JENS HAAG haag@k.dk
0 Cecilie Ravn Saugmann er 20 år. Hun sætter især pris på at møde andre unge kristne og høre om deres per spektiv på tro. ”Vi må ikke blive et ekkokammer. Og det forhindrer den åbne diskussion og fællesskabet her.”
kristne rockmusik, karismatisk og forkyndende og udadvendt. Siden gives der plads til akustiske, danske salmefortolkninger. En sagte skramlen fra madrasserne. Stemmer, der løfter sig og falder i takt med musikken. Døren går op, en lysstråle falder gennem salen og lander på en enkelt spinkel skikkelse, en ung mand med armene udstrakt og henført ansigt. ”Drag mig, drag mig nærmere til dig,” synger bandet Stille Stunder i højttaleren, og den unge mands læber bevæger sig med: ”Til dit kors, oh Herre, kær.” Døren går i, lyset forsvinder, mørket fosser ind, og hans ansigt er væk. Kun musikken er tilbage. Den spredte sang bliver stadig højere og mere fælles. Eleverne kan ikke se hinanden og sidder i egne tanker. De er omgivet af mørke og lyd og, hinsides mørket, deres venner. Pludselig afbrydes musikken (nogen ringede til telefonens ejermand, finder man senere ud af), og ”Hil dig, Frelser og Forsoner” afbrydes midt i et vers. Efter en kort, forvirret pause høres de spredte stemmer fra hvert sit hjørne af hallen. Eleverne synger sidste linje i verset, før musikken igen kommer tilbage. ”... er den dybe sammenhæng.” Senere fortæller forstander Robert Bladt, at det bedste ved hans arbejde er,
0 Jacob Helligsø, 22 år, stammer oprin deligt fra Thyholm. Han er glad for de åbne rammer, højskolen giver ham for at vokse i sin tro. ”Der er ikke nogen spørgsmål, man ikke kan stille. Lærerne har altid tid og energi til at tale og hjælpe.”
når eleverne finder sammenhæng – både med hinanden og sig selv. ”Der er mange frugter af vores arbejde som højskole, som vi aldrig ser. Det skal vi heller ikke, alting skal ikke ses og vurderes. Men når jeg ser et ungt menneske træde ind i vores fællesskab og finde fred med sig selv, med Gud eller sine medmennesker, så er mit arbejde meget, J meget smukt.”
Børkop Højskole Grundlagt i 1889 efter gentagne opfordringer i Indre Missions Tidende om oprettelsen af en indremissionsk højskole. Alkohol er forbudt på højskolen – ikke mindst af hensyn til elever, der har haft tidligere misbrug.
Skolens motto er ”Jesus på hjerte”, og bibelkundskab er på skemaet hver eneste dag, flankeret af valgfag, som kan være alt fra kreativitet til idræt. Hver morgen begynder – og hver aften slutter – i udgangspunktet med andagt.
Den nuværende årgang tæller 55 elever.
0 Hver uge må smågrup perne, som eleverne er delt ind i, selv bestemme, hvilken slags aftentilbedel se mandag aften skal gå med. Tidligere har der for eksempel været ballon dans med bibelcitater. Denne man dag er der sat en time af til at lytte til lovsang i komplet mørke. – Fotos: Michael Drost-Hansen.
