8 | Højskoleliv
Kristeligt Dagblad Lørdag 6. november 2021
Når højskoleopholdet vender livet på hovedet På højskolen bliver man indlemmet i et fællesskab, som i høj grad inspirerer til at træffe valg, og det kan for mange føre til helt nye veje i livet
vendepunkt
3 For en del højskole elever ender livet faktisk med at tage en helt ny drejning, når højskoleop holdet slut ter. – Illustration: Rasmus Juul.
LÆRKE FALLESEN fallesen@k.dk
”Hvad brænder du for? Find det, du er god til. Bliv den, du er.” De danske højskolers reklame kampagner har ofte samme præg. Her kan unge, voksne, tvivlere, stålfaste, retningsløse eller målrettede få bekræftet el ler afkræftet – og ikke mindst fornyet inspiration til – hvad de kan og vil i næste kapitel af li vet. Og for en del højskoleelever ender livet faktisk med at tage en helt ny drejning, når højsko leopholdet slutter. For 27-årige Simone Bjerring skete det sidste, da hun i foråret 2018 gik et semester på Odder Højskole syd for Aarhus. Højsko leopholdet viste sig at blive det endelige vendepunkt, der fik hende til at skifte akademikertil værelsen ud med en mere prak tisk karriere med masser af kon takt med mennesker. I disse må neder er hun ved at skrive sin bacheloropgave på psykomoto rikuddannelsen på VIA Univer sity College i Randers, og til ja nuar næste år er hun færdigud dannet psykomotorisk terapeut med en klar drøm om at arbejde som behandler i psykiatrien. ”Jeg valgte en linje med fag, der havde fokus på krop og be vidsthed på højskolen, men det var egentlig mest for at lære mig selv at kende og for at sætte en selvudvikling i gang. Det var faktisk ret tilfældigt, at det end te med at blive vejen til en ud dannelse,” fortæller Simone Bjerring om det højskoleseme ster, der viste sig at blive af altaf gørende betydning for hendes liv i dag. Før hun begyndte på højskole, fandtes der ellers kun én retning i Simone Bjerrings liv. Hun hav de valgt den helt lige vej igen nem uddannelsessystemet. Fol keskolen, gymnasiet, et enkelt sabbatår og så en solid akade misk uddannelse, der efter pla nen skulle lede til en karriere som embedsmand. Efter endt studentereksamen flyttede hun derfor fra fødebyen Bjerringbro i Midtjylland og sydpå til Esbjerg for at læse sociologi på universi tetet. Alt gik lige efter planen, og hun var egentlig glad for studi et, men undervejs voksede en tvivl om, hvorvidt hun var endt på rette kurs. ”Jeg var bare kommet ind i en bane i mit liv, hvor jeg ikke helt
skulle sadle om,” siger Simone Bjerring, som gennem undervis ningen på skolen opdagede, hvad hun virkelig drømte om at beskæftige sig med.
0 ”Det var først på højskolen, at jeg for alvor fandt ud af, at jeg skulle sadle om,” siger Simone Bjerring. – Privatfoto.
kunne se, hvad det skulle blive til,” siger Simone Bjerring, der til sidst endte med at droppe ud af studiet og flytte hjem igen for en stund. ”Jeg valgte at stoppe på studi et for at tage en tænkepause og finde ud af, hvad jeg så skulle. Udviklingen var altså allerede i gang, før jeg begyndte i Odder, men det var først på højskolen, at jeg for alvor fandt ud af, at jeg
Og det er slet ikke usædvanligt, at højskoleopholdet på den må de bliver et vendepunkt eller det endelige startskud for en ny ret ning. ”Højskolen er et fantastisk sted til at blive inspireret til at træffe et valg,” siger Birgit Fugls bjerg, som er forstander på Røn de Højskole på Djursland og be styrelsesmedlem i Folkehøjsko lernes Forening (FFD), der er medlems- og interesseorganisa tionen for alle folkehøjskoler i Danmark. Hun ser og møder hver eneste dag elever som Si mone Bjerring, der tager på høj skole for at få prøvet sig selv og deres interesser af. Birgit Fuglsbjerg forklarer, at højskolen er en oplagt katalysa tor for at træffe et valg, og at det skyldes både de alsidige, faglige tilbud og også de rammer for undervisningen, som højskoler ne tilbyder. ”Der er et massivt bombarde ment af inspiration på højsko lerne. Hvis man lægger samtlige fag sammen på alle højskoler, er der næsten uendelige mulighe der for at vælge et sted at få prø
vet sine interesser af. Og så mø der man samtidig passionerede lærere, der ikke underviser i pensum, men i deres fag, og som kobler det sammen med li vet,” siger Birgit Fuglsbjerg og fortsætter: ”Højskoleundervisning er ikke ligesom at fylde mælk på liter kartoner. Der er tilsat dialog og meningsudveksling, og på den måde bliver undervisningen og læringen meget mere levende,” siger hun. Forstanderen i Rønde mener også, at det fællesskab, man bli ver indlemmet i på højskolen, i høj grad inspirerer til at træffe valg og ændre på ting. ”Det hele er pakket ind i en arena, hvor man er i et stort fæl lesskab med andre unge menne sker, og på den måde er der rig tig meget inspiration til at træffe valg,” siger hun og tilføjer, at højskolelærerne selvfølgelig og så er bevidste om at hjælpe ele verne på vej: ”Vi arbejder målrettet på at in spirere de unge til at træffe nog le gode valg. Både på uddannel sesfronten og også værdimæs sigt og engagementsmæssigt,” fastslår Birgit Fuglsbjerg, som er overbevist om, at alle forandres på positiv vis, når de bliver en del af et intenst højskolefælles skab.
I Folkehøjskolernes Forening er man også opmærksom på, at højskoleopholdet inspirerer mange til at gå nye veje. ”Højskolerne handler om livs oplysning,” siger Andreas Harbsmeier, der er udviklings chef i FFD med ansvar for den strategiske udvikling i forenin gen, heriblandt tilgangen til ud dannelsesvejledning. Han tilfø jer, at højskolerne faktisk også er lovsmæssigt forpligtet til at tilbyde vejledning: ”Det står i loven, og mange højskoler tilbyder for eksempel også mentorordninger, men vej ledning er mange ting, og i høj skolesammenhæng er der vist et overlap mellem livsoplysningen og vejledningen. Alt det, der foregår på en højskole, er på en eller anden måde en form for vejledning. Og det er et rum, hvor du kan gøre dig nogle over vejelser – også om, hvad du ikke skal,” lyder det fra udviklings chefen. På Odder Højskole er en af un derviserne selv uddannet psyko motorisk terapeut, og mange elever tager Krop og bevidst heds-linjen netop for at søge ind på uddannelsen, så der bliver talt meget om den retning i un dervisningen. Men for Simone Bjerring var den faglige vejled ning langtfra den mest afgøren de faktor i hendes valg. ”Det vigtigste var faktisk de andre elever. Jeg fandt nogle li gesindede, der var lige så sjove og skæve, og der var plads til at udfolde sig kreativt i fællesskab med en masse mennesker, der havde det på samme måde,” si ger hun og tilføjer: ”Jeg har lige set ’Toppen af poppen’ (TV 2-program med kendte musikere, red.), hvor Si mon Kvamm fortæller, at det var, da han gik på højskole, at han for alvor lærte at udleve det menneske, han er. Det kan jeg virkelig godt genkende,” slutter J Simone Bjerring.
Vejledning på højskolerne Højskolerne er forpligtet til at tilbyde uddannelses- og erhvervsvejledning, mens du går på skolen. Den tætte daglige kontakt mellem lærere og elever gør vejledningssituationen tryg og givende.
I loven om folkehøjskoler står der blandt andet, at højskolerne ”tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af kulturministeren til tilskud”. KILDE: HOJSKOLERNE.DK
