Højskoleliv

Højskoleliv TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 23. APRIL 2022

Højskole i en ny tid. Eleverne på Brenderup Højskole lærer at bygge bæredygtige huse. Det er et af eksemplerne på, at nye dagsordener, som den grønne, vinder frem på landets højskoler.

0 Elev 19-årig

Side 4 F OTO : L I V H ØY BY E J E P P E S E N

2 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022

Kristeligt Dagblads tillæg Højskoleliv byder på reportager, interview og baggrundsartikler, der beskriver højskolelandskabet, som det ser ud i dag: spændt ud mellem tradition og tidens idealer. Tak, fordi du læser med.

Stina Ørregaard Andersen, souschef på Kristeligt Dagblads kulturredaktion

indhold 4 Reportage Småt er godt: Højskoleelever bygger deres egne små huse 6 Krig Krigen i Ukraine har sat sit præg på højskolerne 8 Reportage 146 års Højskoleblade skal gøre os klogere på Grundtvig og fællessangen 10 Klima&dannelse Klimadagsordenen er rykket ind på landets højskoler. Men har den hjemme her?

16 Noter Kort nyt om højskoleliv

8

18 MeToo Nye vejledninger møder kritik 20 Voxpop Internationale elever om højskolelivet: Ubekymret, stressende og perspektivrigt 22 Højskoleland Fremgang i antallet af højskoler efter årtiers nedgang

F OTO : R I T Z AU S C A N P I X

12 Højskoledagbog På højskolen er der tid til at tænke sig rigtigt godt om 14 Reportage En klump ler mellem hænderne er godt for skaber-glæden

14 F OTO : L E I F T U X E N

6

I L L U ST R AT I O N : MO RT E N VO I G T

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaarad Andersen | Layout: Grethe Nielsen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

Foto: Roberto Fortuna

Korte kurser 2022 - Rødding Højskole Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv

Juni

September

De dybeste rødder.

På vandring i den syddanske verdensarv; Vadehavet, Dannevirke, Jelling og Christiansfeld.

26.6.– 2.7.

Nybrud i Tyskland, Europa og grænselandet.

Det danske mindretals fremtid i en verden under forandring. I samarbejde med Grænseforeningen.

Juli

Oktober

Livsglædens nødvendighed.

Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv.

Nordisk kulturuge.

Mød nordiske forfattere, kunstnere, musikere og smag det nordiske køkken.

I samarbejde med Foreningen Norden.

Naturvandringer. Vadehavets vidunder og marskens mystik.

Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen.

I samarbejde med Vadehavscentret.

3.–9.7.

3.–9.9.

1.–7.10.

November 3.–9.7.

Kreativ sommerhøjskole 2022: - Marmorering og bogbinding – et værkstedskursus. 3.–9.7.

Værkstedsugen 2022: - Bæredygtige farver. Kursus i plantefarvning.

20.–26.11.

- Skaftevæv – et værkstedskursus.

Struktur og leg på væven.

20.–26.11.

- Sting og strukturer – frit broderi med masser af personlighed.

20.–26.11.

- Strik så det passer – et værkstedskursus.

20.–26.11.

- Billedvævning – et værkstedskursus.

At tegne og male med tråden.

3.–9.7.

- Mønster på skaftevæv. Gamle og nye teknikker.

3.–9.7.

- Frit maskinbroderi – et værkstedskursus.

Magiske naturbilleder.

3.–9.7.

Familiekursus.

Musik, kreativitet, leg, natur og livsglæde (børn fra 6 år).

Kunst, kultur og kristendom.

Højskoleuge om troens aftryk i dansk åndsliv.

20.–26.11.

17.–23.7.

Familiekursus 2022.

Det gode liv (børn fra 6 år).

Så syng da Danmark – og syng dig glad.

Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister.

27.11.–3.12.

24.–30.7.

På cykel langs Kongeåen.

Oplev naturen, mød kulturen og hør historien.

December

31.7.–6.8.

Naturvandringer, filosofi og god mad.

En højskoleuge for livsnydere.

Nytår i Rødding. Årsskifte i højskolerammer.

31.7.–6.8.

Læs meget mere på www.rhskole.dk Rødding Højskole har også et langt efterårs- og forårskursus med hovedfag i politik, design, musik, tekstil, journalistik, selvforsyning og litteratur samt 40 andre sidefag.

Kursusstart: 21/8 og 18/9 2022 samt 7/1 og 10/2 2023.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · kontor@rhskole.dk · 7484 2284 · www.rhskole.dk

28.12.2022.–3.1.2023.

4 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022

0 På B med fl Liv Hø

0 Byggeprojekterne på Brenderup Højskole er mange. Blandt andet er eleverne med til at bygge tiny houses, lige fra det første spadestik i jorden og til huset står klar til salg. Til

venstre ses 20-årige Pieter van Kerkhoven fra Belgien og 28-årige Nima Sangmu Lama fra Nepal, der står og opmåler træ til et nyt hus. – Fotos: Liv Høybye Jeppesen.

Småt er godt: Højskoleelever bygger deres egne tiny houses Simpelt, bæredygtigt og gældsfrit. På Brenderup Højskole på Vestfyn har man specialiseret sig i bæredygtigt byggeri, tiny houses, som eleverne selv bliver sat til at opføre. reportage Nevine Reenberg reenberg@k.dk

Den røde murstensbygning på den gamle gæstgivergård i Brenderup ligner ved første øjekast en helt almindelig skole. Den er placeret lige ud til en smal stationsvej godt 20 kilometer fra Middelfart i en lille landsby. Her er helt stille. Hvis man ikke lige ved det, er det ikke til at se, at der på den anden side af gårdspladsen bag det røde murstenshus eksisterer en helt anden verden med en helt anden slags huse.

Små hobbitlignende træhuse er opført i en halvcirkel rundt i gården. Man kan høre trommerne fra skolens øvelokale, og der hænger nepalesiske flag i de høje træer, som strækker sig langt op over hustagene. Nogle af husene er små og halvfærdige, og det ligner lidt en byggeplads, men til gengæld er skolens store hus selvforsynende med vand, varme, kloak og elektricitet.

Helt lavpraktisk løber vandet fra tagrenden i vandhanen og videre ud i toilettet, der så ender i egen kloak. Solceller på sydsiden af huset og en ovn indenfor står for varme og elektricitet, mens et glastag på husets øverste etage sørger for, at salat og andre afgrøder i køkkenhaven allerede skyder op af jorden her i det tidlige forår.

Brenderup Højskole har i mange år specialiseret sig i bæredygtigt byggeri, som også er blevet et fag, hvor eleverne lærer at bygge de såkaldte tiny houses: almindelige huse i miniatureudgave på maksimum 30 kvadratmeter. Grundkernen i konceptet er, at man på meget lidt plads kan leve et mere simpelt og bæredygtigt liv uden at binde sig til de helt store huslån. Således har man inden for husets fire vægge både bad, køkken, soveværelse og stue.

Det skal ikke være perfekt

Denne eftermiddag er nogle elever i gang med at finpudse et lille hus, som de har arbejdet på, siden de begyndte på skolen den 16. januar. Størstedelen

af holdet er internationale elever, så der bliver talt engelsk, og det er helt normalt på Brenderup. Nogle elever står og maler loftet med en lerblanding, mens andre er i gang med at sætte de sidste brædder på facaden. Når der gerne bygges flere tiny houses pr. semester, kan det godt knibe med pladsen på skolens gårdareal. Og det kan også komme til at koste lidt i materialer, derfor skal huset sælges videre til nogle, der selv drømmer om at leve det simple liv i et tiny house.

Det lille hus er blot 20 kvadratmeter og bygget af hø, ler og kalk. Indenfor er væggene efterhånden glatte og snart klar til den hvide maling. I midten står en ”raketovn” af ler, der varmer huset op, og så er der allerede sat en helt almindelig stikkontakt fast i væggen.

Signe Bruun Pedersen står på en stige udenfor og hamrer de sidste bjælker indimellem træplankerne på facaden af det lille hus: ”Ser det skævt ud?”, spørger hun underviseren Martin Burlund. ”Nej, bjælkerne har bare forskellige størrelser,” svarer han og fortsætter: ”Når man ser huset i sin helhed, vil man ikke lægge mærke til det. Min filosofi er, at der ikke er noget, som er perfekt.”

Signe Bruun Pedersen er 23 år og kommer fra Odense. Hun havde ikke bygget noget, før hun begyndte på højskolen, men valget faldt netop på Brenderup, fordi hun drømmer om, at hun en dag kan købe sin egen grund og bygge et lille hus. ”Det er vigtigt at overveje, hvad der gør én glad. Her stopper man op og tænker over, hvor meget plads man egentlig har brug for. Naturen er vigtig for mig i min hverdag, og det vil jeg hellere prioritere end at have et stort hus – jeg ved ikke engang, hvad man skulle fylde det med. Ting og møbler?”

Men der er også en anden grund til, at tiny house-livsstilen virker tillokkende på hende: ”Jeg er megaheldig at have alle de muligheder, man har som ung i dag.

Men det kan også være svært at begrænse det. Så jeg synes, det kan være ret befriende at leve den her mere simple livsstil,” siger hun.

De lærer at bygge deres liv

Tiny house-bevægelsen går helt tilbage til 1999, hvor amerikaneren Jay Shafer, der regnes som pioneren inden for bevægelsen, byggede sit første minihus.

Og med det stigende fokus på bæredygtighed og de stigende huspriser er flere, også i Danmark, hoppet med på vognen, hvor der de seneste år er opstået små tiny house-kollektiver rundt omkring i landet.

3 23-årige Signe Bruun Pedersen er elev på Brenderup Højskole. Hun drømmer om at bygge sit eget tiny house i fremtiden. — Foto: Liv Høybye Jeppesen.

3 Eleverne lærer også, at opnå kommunal tilladelse til at bygge et tiny house.

— Foto: Liv Høybye Jeppesen.

3 18-årige Efrain Jurado Torres fra Colombia og 18-årige Meline Ayelen Bogado Recalde fra Paraguay står og spartler loftet i det lille hus, de selv har været med til at bygge. — Foto: Liv Høybye Jeppesen.

Underviseren, Martin Burlund, bor selv i et tiny house i Hvidovre. Før arbejdede han som journalist, men da han fik tilbudt jobbet på Brenderup, sprang han til. Det er ”hans hjerteblod”, fortæller han, mens vi sidder i en lyseblå sofa på græsset udenfor. Han har selv boet i lejlighed, men det var han ikke særlig god til, og så tog han et lån og byggede huset. ”Jeg har helt fysisk brugt mine egne hænder til at skabe rammerne om mit liv. Det er livgivende, og det kan jeg kun anbefale alle. Samtidig har jeg ingen bekymringer, for jeg er ikke i gæld og har næsten ingen udgifter,” siger han og uddyber: ”Jeg vil gerne lære eleverne at bygge en verden, hvor de selv bestemmer tempoet. Det handler ikke kun om at lære at bygge. Når man bor i tiny house, lever man også en anden livsstil, som kræver en hel del flid. Jeg har ikke betalt varme i flere år, men det betyder, at jeg selv skal finde brænde.”

Latinamerikanske cumbia-toner lyder ud af højtalerne på en iPhone, som næsten overdøver lyden af hammer og boremaskiner. Bag det lille hus er nogle elever i gang med at bygge en udendørsbar. Trods det endnu beskedne fundament er der allerede hængt et skilt op, påmalet ordet ”Bar” tre gange — i lyserød, blå og rød.

Eleverne håber at blive færdige ”inden for en måneds tid, når solen rigtig skinner”.

Mara Hollenweger står og hamrer søm i nogle genanvendte træplader. Hun er 18 år og kommer fra Zürich i Schweiz, og tiny house-livsstilen passer godt ind i det liv, hun lige nu forestiller sig for fremtiden: ”Det giver bare mening for mig. Jeg drømmer ikke om at stifte familie, så jeg har ikke brug for mere end de få kvadratmeter, og jeg kan lide at have alle mine ting på ét sted. Det skaber et overblik over mit liv og gør mig mere rolig,” siger hun.

Brenderup Højskole Brenderup Højskole blev grundlagt i 1986 som Den Nordiske Højskole for Fred i Brenderup Gl. Gæstgivergård.

Skolen kalder sig ”et internationalt kulturmøde” og har tradition for at invitere internationale studerende ind. Derfor kommer cirka halvdelen af eleverne fra andre lande. I nuværende semester har de eksempelvis elever fra Belgien, Frankrig, Colombia, Paraguay, Japan, USA, Schweiz og Nepal.

Forårskurser Mød bla.

Ulf Pilgaard Anne Dorthe Michelsen Georg Metz Erik Lindsø Erik Sommer Tankevækkende højskole

Østjyske Det skønne gourmetoplevelser liv

Ritt Bjerregaard, Steffen Gram m.fl.

Lokale specialister og Michelinbesøg

Vandringer og skønne foredrag

Brandbjerg Højskole inviterer til en uge med debatter og foredrag om politiske og samfundsrelevante emner. Dette traditionsrige kursus kører for 5 år med fulde huse. Glæd dig til at møde en kavalkade af spændende foredragsholdere som feks Steffen Gram, Ritt Bjerregaard, Kaare R. Skou, Kurt Strand, Mikael Rothstein og Jacob Birkler i medrivende og indsigtsfulde foredrag og debatter.

I de senere år er det blomstret op med lokale producenter af specialiteter i hele landet . I denne uge vil vi dykke ned i det østjyske med to ture, hvor vi skal besøge nogle af Østjyllands små producenter. Derudover vil ugen byde på en helt særlig gourmetoplevelse, når vi skal besøge Restaurant Moment, en af Danmarks førende restauranter mad honoreret i Michelinguiden.

Et kursus om livsglæde og -inspiration. Glæd dig til morgensamlinger, fortællinger, naturoplevelser, gode snakke og foredrag der på forskellig måde giver nye perspektiver på det skønne liv. Vi skal opleve Ulf Pilgaard. Ugen byder også på en herlig udflugt, lækre måltider, fællessang samt et par gode vandreture. Vi fejrer det skønne liv. Kom som du er – og tag inspiration og god energi med dig.

Mandag d. 2. – fredag 6. maj 2022

Mandag 30. maj – fredag 3. juni 2022

Mandag 6. – fredag 10. Juni 2022

5.450 kr

5.950 kr

4.800 kr

Højskolesang og klassisk højskole

Vi skyder sommeren i gang med en skøn uge fyldt med højskolesang. Vi skal synge både de gamle kendte sange og dem vi endnu har til gode at lære. Vi får blandt andre besøg af Anne Dorthe Michelsen, komponisten Erik Sommer, der står bag en række af de mest elskede sange i Højskolesangbogen og Erik Lindsø vil fortælle om Livsglædens nødvendighed. Vi skal også på en dejlig tur til Jorn Museet i Silkeborg med rundvisning.

Tirsdag 28. juni – Lørdag d. 2. juli 2022 4.800 kr

Se mere på www.brandbjerg.dk Kontakt os på bh@brandbjerg.dk eller 75871500

Vandring for begyndere

Et smil fra en jeg ikke kender

På Caminoen, hærvejen eller bare i din egen hjemstavn, så er her kurset, hvor du bliver klædt godt på til fremtidige vandringer. Der vil også være højskolesang, morgensamlinger og foredrag og sang med den folkekære sangerinde Anne Dorthe Michelsen og Erik Lindsø vil fortælle om Livsglædens nødvendighed.

I en tid med Corona og andre udfordringer skal vi huske at smile til hinanden. Glæd dig til Anne Dorthe Michelsen, komponisten Erik Sommer, Lise Flensburg om det gode i livet og Ole Lauridsen fra “Sproghjørnet på P4”. Vi skal også besøge Søren Ryge i hans have samt have en rundvisning i økosamfundet Friland samt på Michelin-gourmet restaurant, når Restaurant Moment – vil give jer en kulinarisk oplevelse som I sent vil glemme.

Har du altid drømt om at vandre?

Tirsdag 28. juni – Lørdag d. 2. juli 2022 4.800 kr

KORTE KURSER - LIDT MERE AF DET GODE EGET TOILET/BAD · GRØNT OG ØKOLOGISK

Foredrag og Michelinbesøg

Tirsdag 28. juni – Lørdag d. 2. juli 2022 5.450 kr Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12 7300 Jelling

6 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022

Krigen i Ukraine har sat sit præg på højskolerne Flere af landets højskoler har samlet penge ind til Ukraine, og nogle har også valgt at tage imod flygtninge fra det krigsramte land

krig i Ukraine Jeppe Schropp schropp@k.dk

Det var deres ven, der hjalp dem til landet.

29-årige Olha Khodyrieva og hendes 22-årige søster var i praktik i Danmark sidste år, og gennem en bekendt er de nu endt på Nordfyns Højskole lidt uden for Bogense efter flugten fra Ukraine.

Hun hørte bombenedslagene tidligt om morgenen. Den 24. februar vågnede Olha Khodyrieva i sin hjemby, Butja, få kilometer uden for Kyiv til lyden af krig.

Men det var først, da hendes ven ringede og fortalte hende, at den russiske præsident, Vladimir Putin, havde angrebet Ukraine, at hun forstod, hvad der foregik. ”Jeg var i chok, men jeg nåede ikke at opfatte så meget,” siger Olha Khodyrieva. Og fra det øjeblik gik det hurtigt. 10 minutter senere sad hun og hendes søster i en bil på vej mod Lviv i det vestlige Ukraine. Hendes ven satte dem af, og kort efter blev de kørt mod den polske grænse, hvor de ventede i godt tre dage, før de endelig kunne komme til Danmark.

Først boede de hos en af højskolens ansatte, men det fungerede ikke. Forstander på Nordfyns Højskole Thomas Trier og skolens ledelse besluttede så, at de kunne blive indlogeret på lige fod med de andre elever. ”De havde bare brug for et sted at bo.

Vi har en masse udenlandske elever, så det var meget naturligt. Og så følte vi en forpligtelse,” siger han.

Krigen i Ukraine har på forskellige

måder sat sit præg på de danske højskoler. Enkelte har ligesom Nordfyns Højskole taget imod flygtninge fra det krigshærgede land, nogle skoler har lavet støttearrangementer og samlet penge ind, og andre har sat krigen på skemaet.

det”, og derfor skal de også rumme en grad af aktivisme. ”Når der sker den slags ting, så kan og skal vi formidle det og sætte ting i værk sammen med eleverne. For vi skal kunne indgyde håb og give en følelse af meningsfuldhed i meningsløsheden,” siger hun.

Højskolernes forpligtelse Ligesom at blandt andre den kristne Ifølge Folkehøjskolernes Forening har Oasehøjskolen ved Kjellerup i Midtjylde danske højskoler indsamlet over land tog imod 17 flygtninge i krigens be400.000 kroner til fordel for Ukraine. gyndelse, tog Idrætshøjskolen i Aarhus På Nordfyns Højskole, hvor de to søimod fire piger fra Ukraine i midten af stre, Olha og Anna, nu bor, holdt de en marts. auktion, godt to uger efter at krigen Forstander på Oasehøjskolen Jakob brød ud, for at samle penge ind til Bjerrum Swartz kalder det en ”humaniUkraine. Det er et udtryk for ”almindetær forpligtelse”, og for Henrik Løvlig menneskelighed”, og så har det måschall, forstander på Idrætshøjskolen i ske også rod i en form for indignation, Aarhus, er svaret, på hvorfor de har åbfortæller forstanderen. net dørene op for flygtninge, kort: ”Det er en voldsom begivenhed. Jeg ”Næstekærlighed.” tror, at mange har det sådan, at vi er ”Vi kan og skal ikke bidrage direkte nødt til at gøre bare et eller andet. Og til krigen. Men vi kan hjælpe på det huhvad kan vi så gøre? Vi kan ikke gå i manitære og menneskelige plan, og det krig mod Rusland, men er i højskoleånden. Du vi kan gøre noget for at skal gøre noget dér, Vi skal kunne hjælpe på andre måhvor du kan gøre en der,” siger Thomas Triforskel. Hvis vi kan indgyde håb er, som fortæller, at redde nogen ud af det han selv fik tilsendt bil- og give en følelse af krigshelvede, det er, så leder og videoer af skal vi det,” siger han. meningsfuldhed i bombenedslag fra en Det særlige ved netven i Kyiv i løbet af de op krigen i Ukraine er meningsløsheden. første dage af invasioifølge Henrik Løvnen. schall, at de menneEVA TERP-HANSEN, FORSTANDER PÅ På Nordjyllands sker, som har brug for NORDJYLLANDS IDRÆTSHØJSKOLE Idrætshøjskole var det hjælp, er Danmarks eleverne, der hurtigt ”naboer”. satte skub i tingene. To dage efter, at På Nordfyns Højskole var det også en idéen om en indsamling til Ukraine var følelse af, at ”det kunne have været sået af en af lærerne, afholdt skolen en mig, min søster eller min svoger”, der auktion. Og kort efter arrangerede de en fik forstander Thomas Trier og skolen sangaften for hele lokalsamfundet med til at yde hjælp. en indsamling, som løb op i over 20.000 ”Spørgsmålet om identifikation fylkroner.

Spørger man skolens forstander, Eva Terp-Hansen, har højskolerne en forpligtelse til at ”være en del af samfun-

”

der. Der bor allerede mange ukrainere i Danmark, og vi har jo historiske sammenfald med Ukraine. Og så er der den geografiske nærhed. Der er jo ikke længere end til Italien,” siger han.

Olha Khodyrieva og hendes søster, Anna, er bare lettede over at være sluppet væk fra krigen – også selvom fremtiden for Ukraine stadig er usikker. ”Vi er så taknemmelige for, at der er mennesker her, som har hjulpet os,” siger hun. ”Men vi har stadig et håb om, at vi en dag kan komme hjem igen.”

Indsamlinger på højskolerne

Her er et udpluk af de højskoler, som har samlet penge ind til fordel for Ukraine: Nordjyllands Idrætshøjskole: 81.545 kroner Nordfyns Højskole: 17.445 kroner Vallekilde Højskole: 16.987 kroner Oasehøjskolen: 85.000 kroner Hadsten Højskole: 41.036 kroner Aarhus Idrætshøjskole: 170.158 kroner KILDE: FOLKEHØJSKOLERNES FORENING

F OTO : MO R T E N VO I G T

Kurser 2022 www.jaruplund.com

Med LEDIGE PLADSER!

Juli - Wagner i Leipzig – opera - Grønland - rejsekursus - Golf på tyske og danske baner samt NORDART

Oktober - Kampen om historien - Berlin, Berlin, Berlin - på og under facaden - Højskolesang – med Jesper Moesbøl - Filosofi - lykken og det gode liv

August - Sommer i Sydslesvig - Kubik og Kultur - Øst- og vestkysten - Fiskerlejer, byer og slotte - Smukke cykelture i august

November - Hjerne og hjerte i musikoplevelsen - Egypten – rejsekursus

September - Helgoland og Vadehav – med overnatning på Helgoland - Kubik og Kultur i Andalusien - Berlin - Vandringer i historiens fodspor - ”Sort sol” og traner ved Rügen

December - Nytår på Jaruplund Højskole

“Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”

Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid Jaruplund@skoleforeningen.org

Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg

0049 4630 969 140

eppesen

8 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022

146 års højskoleblade skal gøre os klogere på Grundtvig og fællessangen Med en donation fra Carlsberg Fondet er digitaliseringen af 146 års udgivelser af Højskolebladet gået i gang. Fællessang og Grundtvigs eftermæle sættes samtidig under forskerens lup

reportage Calle Vangstrup vangstrup@k.dk

En hobbykniv ligger oven på en gammel håndindbundet bog, og åbner man bogen, kan man se, at flere sider allerede er blevet skåret ud. For her må pænt indbundne bøger lade livet: Hver en side skæres nænsomt ud og indføres scanneren, der står ved siden af.

Bogen, der indeholder gamle udgivelser af bladet, plejede at stå på reolen i Center for Grundtvigforsknings bibliotek sammen med de seneste 146 års udgivelser af Højskolebladet. De fleste udgivelser er blevet indbundet med et årstal præget i guld på ryggen, og man kan dermed se, hvor meget der er blevet skrevet og diskuteret igennem årene, da tykkelsen på bøgerne varierer.

Når alle 150.000 sider fra Højskolebladet er blevet scannet ind, skal Katrine Frøkjær Baunvig, der er lektor og leder ved Center for Grundtvigforskning, i gang med at undersøge, hvordan der er blevet skrevet om højskolernes fader, Grundtvig. ”Som humanist føles det ikke så rart at ødelægge bøger. Men jeg har det ikke dårligt med det, for det er jo en nødvendighed for, at jeg kan lave min forskning, at min studentermedhjælper sidder og flænser bøgerne og slagter de indbundne blade,” siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Inden processen gik i gang, havde hun også forhørt sig, om der nu var nok udgaver af Højskolebladet, til at hun kunne skære 146 års udgivelser i stykker. Det var der. ”Så nu bliver Højskolebladet tilgængeligt digitalt for hele den danske offentlighed, der sidder og venter i spænding på, at det bliver klart,” siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Imens ordene falder, trommer hun i bordet og griner, for selvom det måske ikke er noget, de fleste venter i spænding på, så er Højskolebladet en vigtig kilde til at forstå vores forhold til fællessangen og Grundtvig. Katrine

Frøkjær Baunvig har specialiseret sig i arbejdet med at digitalisere litterære værker for efterfølgende at finde de ord, som bliver brugt hyppigt, og hvordan ordene bliver skrevet i relation til andre ord. Og et biprodukt af hendes forskning bliver, at alle udgivelser af Højskolebladet bliver tilgængelige på internettet, hvor enhver kan gå på opdagelse i de gamle tekster. ”Højskolebladet er helt oplagt til at undersøge eftertidens brug af Grundtvigs tanker. Jeg forestiller mig, at der i de første årtier har været nogle forskellige fraktioner, der har diskuteret, hvordan man skulle tolke og forstå Grundtvig. Fordi man på det tidspunkt har læst Grundtvig mere aktivt,” siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Hun regner dog med at se et skift i den måde, man i højskolekredse forholder sig til Grundtvig, og at personer fra højskolemiljøet i stigende grad vil begynde at bruge citater og mundheld fra Grundtvig til at underbygge pointer.

Hun fremhæver citater som ”Da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt” og ”Frihed for Loke såvel som for Thor” som nogle af de mulige kandidater.

Fællessangens betydning

Det er ikke kun Grundtvig, der er i fokus. Digitaliseringen af Højskolebladet er også en del af et større forskningsprojekt, som skal kortlægge holdningen til fællessang gennem 200 år. ”I de seneste år har der været en fælles forståelse af, at fællessang det er entydigt godt, det er sundt for dig, for dit fællesskab, du skal bare gøre det noget mere. Men i forskellige perioder har fællessangen også givet anledning til diskussion og drøftelser om, hvad der er tyngdepunktet i dansk kultur,” siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Et nyere eksempel på, at fællessang ikke altid er fryd og gammen, var i 2018,

Digitalisering af Højskolebladet

Carlsberg Fondet har doneret 337.514 kroner til at digitalisere og forske i Højskolebladet.

Arkivet med Højskolebladet vil blive tilgængeligt løbende fra august i år og vil være helt færdigt i begyndelsen af 2023.

Forskningen i Højskolebladet skal blandt andet undersøge fællessang og Grundtvigs eftermæle.

da der opstod en debat om, hvorvidt det var i orden at synge ”Den danske sang er en ung blond pige”, efter at en underviser fra Copenhagen Business School havde klaget over, at sangen blev sunget på et internt møde. Sangen er at finde i Højskolesangbogen og er et godt eksempel på den indflydelse, man i højskolebevægelsen har på fællessangen. ”Min hypotese er, at forholdet til fællessangen er mere nuanceret og mangfoldigt gennem tiden. Holdningen til fællessang er nok mere mudret og sværere at afkode end den hyldest, som der er til fællessangen i dag. Miljøet omkring højskolerne sidder også på magten over, hvad der er fællessang, da man er med til at udvælge de personer, der sidder i Højskolesangbogens redaktion, og derfor er Højskolebladet en vigtig kilde at tage fat i,” siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Edderkoppespind af ord

Den metode, som Katrine Frøkjær Baunvig bruger til analysere Højskolebladet, kaldes computational method. Ved hjælp af en kunstig intelligens kan hun undersøge den kontekst, hvori ord som ”fællessang” og ”Grundtvig” optræder.

Da emnet falder på hendes metode, rejser Katrine Frøkjær Baunvig sig straks og går hen til sin computer. Hun bliver lige nødt til at vise, hvordan det ser ud.

Hun finder en Powerpoint-side, der viser noget af den forskning i Grundtvigs tekster, hun tidligere har lavet. Her un-

dersøgte hun, hvilke ord der optræder sammen med ordene ”himmel”, ”jord” og ”helvede”.

I midten af noget, der kunne ligne et edderkoppespind, står ord som ”sol”, ”stiger” og ”skinner”, og for hvert ord er der forgreninger ud til andre ord. Illustrationen giver dermed en visuel forståelse af, hvilke ord der er centrale i Grundtvigs verdensbillede.

Næste slide viser en oversigt over, hvilke ord Grundtvig spatierer mest, og hvilke sætninger der slutter med et udråbstegn. Da Kristeligt Dagblads udsendte spørger ind til, hvad spatiering er, går Katrine Frøkjær Baunvig over til sin bogreol og hiver en gammel bog af Grundtvig ned. ”På Grundtvigs tid var bøger skrevet med gotiske bogstaver, og der var det ikke muligt at skrive noget med kursiv, så i stedet spatierede man ordene. Det gjorde man så ved at putte luft mellem hvert bogstav i et ord,” fortæller hun, mens hun peger.

Med analysen af spatiering og de ”horribelt mange udråbstegn som Grundtvig satte” er Katrine Frøkjær Baunvig kommet frem til, at det ofte handler om Danmark og Jesus, når Grundvig ønsker at understrege en pointe.

Den samme nærmest naturvidenskabelige tilgang til litteraturen vil Højskolebladet også blive udsat for – de 150.000 sider skal bare lige scannes J først.

0 I Højskolebladet kan man ifølge Katrine Frøkjær Baunvig, leder ved Center for Grundtvigforskning på Aarhus Universitet følge den kulturelle udvikling i højskolemiljøet, da det er udkommet regelmæssigt siden 1876.

— Foto: Liv Høybye Jeppesen.

0 ”Det og bog

Korte kurser med substans

10. – 16. juli 2022

Grænselandets UNESCO attraktioner

Danevirke, Nationalpark Vadehavet og Christiansfeld.

Vi er så heldige, at vi netop her i Grænselandet har fire UNESCO verdensarv-attraktioner at vise frem. Vi vil naturligvis ud og ved selvsyn opleve, hvad det er, der gør dem så unikke, men vi vil også i kurset her komme frem med de allernyeste fortællinger og forskningsresultater: Vi vil se den gamle Danevirkevold - Porten til Norden, vikingernes hovedby Haitabu, herrnhutternes

by Christiansfeld og ikke mindst den store Nationalpark Vadehavet. Tønder kommune, A.P Møller fonden og Realdania har netop brugt 210 millioner til et massivt løft af Tøndermarsken og ikke mindst til at få hele den indre bydel i Højer tilbage til storhedstiden i 1700-tallet.

7. – 13. august 2022

Portræt af en unik landsdel Fra Ejderkrydstogt til det store sønderjyske kaffebord.

I denne uge inviterer vi dig med på Ejderkrydstogt og i tilgift hermed til storkeparadiset Bergenhusen. Et besøg på Folkehjem i købstaden Aabenraa, bliver der også tid til, ligesom vi skal på et besøg i Marsken, og endelig også besøge den nyindviede køkkenhave på Gråsten Slot. Herudover har køkkenet bagt til det helt store sønderjyske kaffebord, så du kan godt begynde at glæde dig. Vi skal også høre om Egernsundmalerne, om Dannelse og om maleren Sven Havsteen-Mikkelsen. Endelig får vi et dramatiseret foredrag om Karen Blixens: Babettes Gæstebud. Glæd dig til en uge i en unik landsdel.

7. – 13. august 2022

29. august – 4. september 2022

På naturskønne stier langs de sønderjyske fjorde

Kunst og sejltur i Nordens Venedig Frederiksstad.

Vi skal i denne uge vandre langs de smukkeste fjorde i grænselandet. Vi vil vandre under den skarpe, blå sensommerhimmel og komme hjem med varme kinder til højskoleforedrag, sang og musik. Vi har udvalgt særlige ruter lige fra den europæiske kvalitets vandrevej Gendarmstien - til det naturskønne Dyvig Fjord, den idylliske Aabenraa Fjord og ikke mindst vandringer på Skovsende og Holnæs i Flensborg Yderfjord. En særlig uge på gåben midt i sensommeren. Glæd dig til en uge i en unik landsdel.

Sensommeren er over os og naturens farver er i fuld flor. Det er tid til at komme på sensommerhøjskole i Sønderjylland. Vi skal se fremragende kunst som f.eks. det imponerende Nordart, der huser moderne kunst i særklasse, være ude under den høje himmel, høre spændende foredrag om Olafur Eliasson, Eckersberg og om den russiske forfatter Dostojevskij. Endelig skal vi også opleve Sort Sol med de tusindvis af stære i Tøndermarsken. En unik naturoplevelse. Vi ser op til 700.000 stære opføre luftballet ved solnedgang.

Sensommervandringer

Sort Sol i Sønderjylland

15. – 21. samt 22. – 28. august 2022

Ø-vandringer

Helgoland, Als og de frisiske øer, Hallig Hooge og Rømø

Ude i Vadehavet ligger enestående naturoplevelser og venter. Vi oplever på vores vandring lokalbefolkningen, der i et evigt skifte mellem ebbe og flod har formået at overleve trods de barske stormfloder. Naturligvis skal vi også på dette vandrekursus besøge den røde klippeø Helgoland, som ligger 72 km ude i Nordsøen. Øen, der majestætisk rejser sig 61 meter over havets overflade, ligesom vi også skal besøge Hallig Hooge. En særlig frisisk ø, uden diger, der derfor hvert år oversvømmes mange gange i vinteråret især. Hjemme venter udvalgte foredrag og dejlig højskolesang.

Du kan læse de detaljerede dagsprogrammer for disse og mange flere kurser samt tilmelde dig online på www.ronshoved.dk eller ring til højskolen på tlf. 7460 8318.

5. – 11. september 2022

Dannelse og Sort Sol Vilje, Velfærd og Van Gogh.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Ligger evigheden i kunsten, naturen eller matematikken? Hvordan finder vi det gode liv i teknikkens tidsalder og hvilken rolle spiller dannelsen her? Og hvor er myterne og de store fortællinger i det hele? Udover foredrag med vid og bid skal vi også opleve Sort Sol, UNESCO´s verdensnaturarv, når vi sammen ser tusinder af stære opføre luftballet i Tøndermarsken. Rønshoved Højskole - højskolen ved Flensborg fjord slår dørene op til en højskoleuge, hvor vi søger dybden i aktualiteten og hvor undren og spørgsmål ledsages af samtale og sang.

10 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022

Klimadagsordenen er rykket ind på landets højskoler. Men ikke alle mener, at den har hjemme her Bæredygtighed har den seneste tid vundet stort indpas i det danske højskoleliv. Er det progressiv dannelse, eller er højskolerne slaver af tiden?

klima&dannelse Svend Andreas Worre Sørensen ssoerensen@k.dk

Grøn guerilla, verden brænder, naturkraft, climate action. De grønne fag på danske folkehøjskoler blomstrer i disse år, og mangler man kundskaber og viden inden for bæredygtighed og klima, så er der højskoler nok til alle.

En rundspørge fra Folkehøjskolernes Forening viste sidste år, at knap ni ud af ti højskoler udbyder et eller flere fag i eller om bæredygtighed. Næsten 60 procent af alle højskolerne tilbyder fag på lange kurser, som har bæredygtighed som omdrejningspunkt.

På Rønshoved Højskole i Sønderjylland sidder forstander Thue Kjærhus.

Ifølge ham er skolen blandt de mest bæredygtige skoler i landet med eksempelvis jordvarme og solceller. Han mener dog ikke, at bæredygtighed er et dannelsesfag, da dannelse er flerfagligt, holistisk og konstant, hvorimod politiske emner følger tidens politiske dagsorden. ”Ifølge Grundtvig skal man være forankret i en struktur, som er det folkelige. Man skal være bevidst om historien, fællesskabet, kristenheden. I det folkelige opdager vi os selv og de andre.

Uden interaktionen ser vi verden endimensionelt og politisk,” siger Thue Kjærhus, som kalder dannelse en forudsætning for at kunne tackle og håndtere klimaspørgsmålet, uden det bliver ensidigt. Derfor vil han ikke svare en elev, der har ondt i livet med ”mere bæredygtighed”.

Bæredygtighed og dannelse

Selvom klimakrisen i dag har stor bevågenhed, så er bæredygtighedsfag på ingen måde nye i højskoleregi. I 1980’erne var selvforsyning et varmt emne, og landbrugshøjskoler var endnu tidligere en væsentlig del af udvalget. Med andre ord er fag om naturliv og konceptet fra jord til bord ikke uset læring i historisk kontekst.

Erik Lindsø laver selv koblingen til sin første tid som højskolelærer i 1980’erne, hvor grøn energi og havebrug også var en del af højskolens undervisning. Den tidligere forstander på Rønshoved Højskole, der i dag er tilknyttet Rødding Højskole, mener i høj grad, at bæredygtighed og almen dannelse bør forenes. ”Dannelse i den grundtvigske forstand er at give eleverne mod på at være til stede og løse de opgaver, der til en hver tid brænder på i det samfund, man er i. Det er mit klare indtryk, at højskolerne sætter bæredygtigheden ind i en større historisk kontekst, så det både bliver livsoplysning og almen dannelse.

En god højskole er nødt til at tage afsæt i sin samtid og lave en kobling til sin fortid,” siger Erik Lindsø.

At eleverne er interesserede i emnet bekræftes af udviklings- og pressechef i Højskoleforeningen Andreas Harbsmeier. Meldingen fra højskolerne er, at eleverne i stigende grad stiller krav om, at skolen aktivt forholder sig til klima og bæredygtighed; for eksempel i forhold til CO2-udledning ved flyrejser eller økologiske råvarer i køkkenet.

Erik Lindsø mener, at det er helt naturligt at tage klimaproblematikkerne op på højskolerne, hvor man i høj grad er med til at danne de unge mennesker. ”Der sidder lige nu tusindvis af unge højskoleelever, der er påvirkede af FN’s Klimarapport. Folk, der har nået min alder, tager det måske roligt, men hvis du er teenager, så er du simpelthen bekymret. Vi er nødt til på en eller anden måde at komme den bekymring i møde.

En højskole må på ingen måde acceptere modløse unge. Derfor vil det være ansvarsflugt, hvis vi ikke inddrog de bæredygtigheds- og klimaproblemer, eleverne vokser op med, og som de skal lære at håndtere – både teoretisk og praktisk,” siger Erik Lindsø.

Selvom Rønshoved Højskole i dag blandt andet tilbyder faget fra bed til bord, så anerkender nuværende forstander Thue Kjærhus ikke, at sådan et

fag er almen dannelse. ”Bæredygtighed er ikke en del af dannelse. Bæredygtighed som emne skaber ikke ånd og svar på eksistentielle menneskelige forhold. Bæredygtighed mangler et holistisk og åndeligt skær som emne. Derfor må det aldrig blive et bærende værdispørgsmål på højskolerne. Optagetheden af bæredygtigheden som noget centralt på højskolerne betyder, at vi kører ud ad en tangent,” mener Thue Kjærhus.

En politisk klimadagsorden

Ligesom den nuværende rektor på Rønshoved Højskole mener sognepræst Marie Høgh, at fokus på klimaet er en tidstypisk dagsorden. Da hun var elev på Testrup Højskole, fyldte klimaspørgsmålet ”absolut ingenting”, hvor religionsmødet og ytringsfrihed til gengæld fyldte meget i kølvandet på Muhammed-krisen. Ifølge hende er klimadagsordenen et politisk projekt, som ikke bidrager til grundfortællingen om, hvad det vil sige at være menneske. ”Den almene dannelse består af en selvforbindelse, blandt andet fra historie, filosofi og kristendom, som i øvrigt er fuldstændig fraværende på højskolerne. Selv grundtvigske højskoler be-

skæftiger sig ikke særlig meget med kristendom. Dannelsen handler om det, mennesker er groet ud af, og som vi funderer vores vestlige verdens tankegods på,” siger Marie Høgh. Hun fremhæver dog også, at det at få ”jord under neglene” kan være nyttig læring, så længe det ikke bliver en ideologi. ”Man kan sagtens indlejre bæredygtighed, uden at det bliver en del af højskoleprofilen. Højskolerne handler først og fremmest om den almene dannelse, og det må gå forud for klimadagsordenen.”

Krav til folkehøjskoler om almen dannelse For at få offentligt tilskud siger højskolelovens §1:

”Loven omfatter folkehøjskoler, (...) hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. (...)

Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene.”

F OTO : I L L U ST R AT I O N : RASMUS JUUL

Birgithe Kosovic

Kresten Lundsgaard-Leth

Carsten Dahl

Mads Fuglede

p én på

Andrea Hejlskov

17.-23. juli j 2022

eksistensen UGENS OPLÆG: Besat af håb eller løgn Birgithe Kosovic, forfatter Filosofien som besættelse – Om at finde den ide for hvilken man vil lege og dø Kresten Lundsgaard-Leth, ph.d. og højskolelærer Besættelsen som trøst Carsten Dahl, professor emeritus, pianist, komponist og kunstmaler Besat af Afghanistan – Tyve år, fire præsidenter.

Hvad skete der?

Mads Fuglede, MF, ph.d. og USA-ekspert “De løb som besatte” – Tvang eller drivkraft?

Kirsten Hyldgaard, ph.d og lektor i pædagogisk filosofi “Du må ikke have andre guder end mig” – Gud som afmægtig, jaloux og utilregnelig Rasmus Ugilt, filosof, forfatter og radiovært Besat af dæmoner Andrea Hejlskov, forfatter “Es war zu viele pflaumen” – en digtkoncert om Raseri, Psykopati og Depression Kunstnerkollektivet ‘Lyst og Fast’ Besat af en flere idéer for hvilken jeg vil leve og dø – Kierkegaards pseudonymitet i praksis Det Kierkegaard-Etiske Råd

UGENS TEMA:

besættelser

Historien er fyldt med fysiske besættelser. Fra Nazityskland til Gazastriben og Ukraine. Men menneskedyret er samtidig den eneste skabning, der i kraft af sin ånd besidder evnen til at lade sig besætte eksistentielt. Ofte af idéer og tanker, af had og kærlighed, som ikke sjældent fører til, at man – som besat – forsøger at besætte ‘de andre’.

Men hvor går grænsen mellem den destruktive og den skabende besættelse? Hvornår er en besættelse direkte frisættende, og hvornår ender den i had, jalousi eller tvangstanker? Kan man overhovedet forestille sig de store religioner, den lidenskabelige filosofi og den udødelige kunst uden en vis grad af besættelse? Nogle gange endda af bibelske dimensioner?

Tag del i en unik højskoleoplevelse med fuldt drøn på filosofi, psykoanalyse, eksistensteologi og de store litterære klassikere. Det bliver en uge med højt til loftet og dybde i tanken og med plads til daglige debatter og natlige diskussioner.

Tilmelding på: www.silkeborghojskole.dk/sommer

12 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022

På højskolen er der tid til at tænke sig rigtigt godt om Finn Vejlø har været på højskole mindst en gang hvert år i de seneste syv år.

Kristeligt Dagblad har fulgt ham under en uges kursus om meningen med livet på Rude Strand Højskole

en uge i et højskoleliv Fortalt til Jens Haag

Søndag

Det slår mig, hvor smukt højskolen ligger, idet jeg ankommer. Der er en fantastisk udsigt ud over vandet med Tunø og Samsø i baggrunden, også fra mit værelse.

Jeg er uddannet læge, 75 år og blev pensioneret fra min overlægestilling for et år siden. Siden barndommen har jeg været rundet af højskolen og Grundtvig.

Højskolesangbogen var med ved alle fester, både i min og min kones familie.

Selvom jeg er naturvidenskabeligt uddannet, føler jeg mig som humanist.

I de seneste syv år har jeg været på højskole mindst en gang om året. Det er en god måde at få ny viden og samtale med andre mennesker. Jeg er nu af sted sammen med min veninde, som jeg mødte på Rødding Højskole for nogle år siden.

Det er første gang, jeg er af sted på et kursus udelukkende for seniorer.

Her er 71 deltagere, og man må sige at holdet er ret præget af, at vi er pensionerede. Og her er mange flere kvinder end mænd. Den ældste kursist er 91, og ingen er under 60. Der er skruet godt op for højttaleren, nogle er gangbesværede. Men stemningen er god, og folk er aktive og velformulerede.

Om aftenen er vi til en oplæsning af ”Babettes Gæstebud” med akkompagnerende musik. Jeg har hørt det før, på Rødding Højskole, men jeg er faktisk glad for at opleve det igen. Så opdager jeg nye nuancer og lag i oplevelsen.

Mandag

I dag er vi til et oplæg om ”meningen med det hele”. Det er samfundsforskeren Johannes Andersen, der taler om det at blive gammel. For hvad er meningen, når man ikke har arbejde længere?

Han taler om, at nutidens ældre udfordrer den idé. De er opfindsomme og bruger tiden på alle mulige andre meningsfulde ting. Efter oplægget får jeg lyst til at spørge ham om, hvem vi ældre, som tager på højskole, egentlig er.

Han forklarer, at vi typisk er veluddannede, har økonomien til at tage

af sted og er interesserede i samfundet. Vi er altså en ret ensartet gruppe.

Jeg synes, det er en skam. Den originale tanke med højskolen var jo, at alle skulle få viden og dannelse ud af det, uanset deres samfundsklasse eller økonomi. Kunne man forestille sig, at deltagelse i højskolekurser kunne have en gavnlig sundhedsmæssig effekt, spørger jeg Johannes Andersen. Spændende tanke, svarer han, og han vil undersøge, om der findes data på dette.

Jeg får svaret, når vi mødes på Rødding Højskole i august.

Senere på aftenen hører vi moderne salmer. De har smukke, nutidige tekster, men nogle af melodierne er svære at følge. De er meget rytmiske. Jeg kan bedst synge de gamle sange, som vi heldigvis også synger masser af.

Tirsdag

Som højskoleelev skal man vende sig mod ”mokka” fem gange om dagen. Her er masser af kaffe og kage. Men jeg vil ikke sige, at det er et driverliv at være på højskole. Det kræver gang i de små grå.

Vi er til et oplæg om autofiktion, altså litteratur, hvor forfatteren tager udgangspunkt i sit eget liv. Vi har gode diskussioner. Er det nødvendigt at udstille virkelige mennesker fra ens privatliv for at skabe sin kunst? En ting, jeg holder af på højskoleophold, er, at man tvinges til at samtale med andre mennesker. Her er tid til at fordybe sig og tænke sig om, før man svarer på spørgsmål. Både journalister og politikere skal stille spørgsmål og svare så hurtigt som muligt. Man kan ikke forestille sig nogen sige ”det ved jeg ikke, må jeg undersøge og vende tilbage?”

Om aftenen er der samtalesalon om de foredrag og diskussioner, vi har haft i løbet af dagen. Det er godt, man går ned i psykomotorisk tempo, så at sige, og kan fordøje alle indtrykkene og tale godt sammen og samle op.

Onsdag

Vi er til et godt foredrag i dag, med journalist og forfatter Kirsten Jacobsen, der har skrevet biografier om mange markante skikkelser. Hun er gammel hippie og har en bramfri stil, det synes jeg godt om. Jeg spørger hende, om hun har mødt nogen, hun skulle skrive om, som har haft så ubehagelige personlighedstræk, at hun sagde nej til opgaven. ”Nej,” siger hun, ”men der er en del, som jeg aldrig ville påstå, jeg bryder mig om.”

Torsdag

Jeg vågner sent i dag. Jeg drikker min kaffe og læser min avis, man er jo lidt i en lille boble herude, væk fra trædemøllen. Ting kan gøres i ens eget tempo herude, det er godt for sjælen, tror jeg.

Vi er i Gellerupparken i dag. Det er et

sted med en høj andel af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

80 procent af indbyggerne stammer fra andre lande end Danmark, fordelt på cirka 80 forskellige nationaliteter. Vi besøger Fredens Moské, hvor en veluddannet meget veltalende muslimsk kvinde fortæller om sit liv og syn på religion og samfund.

Vi hører også om, hvordan der skal bygges en højskole her, og præsten ved Gellerup Kirke taler om samhørighed på tværs af religioner. Han giver udtryk for, at det ikke er islam, der skaber problemerne i Gellerup. Det er i specielle familier, at problemerne opstår og udvikles på grund af manglende integration. Jeg har været glad for at høre, diskutere og tale, om hvordan ens liv kan forme sig anderledes og give andre vilkår, hvis man er opvokset som for eksempel muslim.

Der er meget at tænke over.

Fredag

I dag er der foredrag med blandt andet Andreas Kamm, som er tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp.

Jeg bliver overrasket over, hvor stor en del af de penge flygtninge tjener i Danmark, de sender tilbage til deres hjemland. Næsten 30 procent af hjemlandets bnp i nogle tilfælde.

Jeg elsker at være af sted på højskole.

Denne gang har jeg været ekstra-kon-

0 Finn Vejlø har været på en uges højskolekursus om meningen med livet. — Foto: Liv Høybye Jeppesen.

centreret, fordi jeg tog noter til alting.

Jeg glæder mig til at komme af sted på højskole igen, men også til en velfortjent pause. Men først er der festmiddag og musikalsk underholdning. Måltiderne er gode, både fordi maden er fantastisk, men også fordi man der får endnu en chance for at tale med de andre mennesker.

Den sidste dag siger vi farvel til det kompetente, venlige personale og ikke mindst de tre kursusledere, som i oplæg og foredrag bandt det hele sammen med stor viden og humor. Før vi vender hjem til Amager og Frederiksberg, skal jeg og min veninde på Moesgaard Museum. Og i august skal jeg på højskole igen, når jeg tager til Rødding Højskole.

”Hvad er meningen?” ”Hvad er meningen?” var et ugekursus for seniorer på Rude Strand Højskole i marts 2022. Deltagerne var til en række foredrag med forskellige mennesker.

Formålet var at styre mod nogle af livets store spørgsmål: Hvad går tilværelsen ud på, hvorfor vælger vi, som vi gør, og er der en dybere mening med det hele?

Ud over foredrag var der torsdag en udflugt til Gellerup i Aarhus.

LANGT EFTERÅR, 18 UGER START 14. AUG. 2022 LANGT FORÅR, 20 UGER START 5. FEBR. 2023

HAVERUM: 7. - 13. MAJ Haverum skaber både forundring, ro og en forbundethed til naturen ved at give plads til det vilde og artsrige. Kurset henvender sig til alle, der kan lide havedyrkning. /4.450 kr v. dobbeltværelse

TYSKLAND-KURSUS: 7. - 13. AUGUST Dette kursus tager dig på rundrejse i Tysklands historie de seneste 200 år. Gennem oplæg, samtalesaloner og ture skal vi undersøge Tysklands spændende fortid. /4.450 kr v. dobbeltværelse

BYG OP!: 29. MAJ - 4. JUNI Kom og oplev et skabende fællesskab, når vi slår dørene op for en uge på Løgumkloster Højskole med håndværk og eftertanke. /1.250 kr.

MALEREN OG MØBELGENIET: 4. - 10. SEPTEMBER Et kursus om to kreative sjæle, der begge voksede op i Tønder-området. Maleren Emil Nolde og ”stolens mester” Hans J. Wegner. /4.450 kr v. dobbeltværelse

NATUROPLEVELSER I SOMMEREN: 5. - 11.JUNI Vi stiller skarpt på natur forbundet med vand i det sydligste hjørne af Danmark. Vi ser på naturen med naturvejlederens, med kunstnerens og med filosoffens øjne. /4.450 kr v. dobbeltværelse

VADEHAVETS SPISEKAMMER: 18. - 24. SEPTEMBER Vadehavet og marsken byder på et rigt spisekammer med strandurter, tang, fisk og skaldyr. Vi skal se Sort Sol og naturligvis indsamle nogle af sensommerens vilde råvarer. /4.450 kr v. dobbeltværelse

NATURRUM - PLANTEFARVE, UDENDØRSLIV OG BOTANISK ILLUSTRATION: 12. - 25. JUNI På dette 14-dages højskoleophold kan du fordybe dig på vores værksteder, hvor du kan vælge mellem enten slow-craft baseret naturfarvning, filosofisk udendørsliv eller kunstnerisk iagttagelse af naturen. /8.150 kr v. dobbeltværelse KIRKEMUSIK-KURSUS: 26. JUNI - 2. JULI Kurset byder på undervisning i sang og orgelspil, korsang samt foredrag og workshops om salmer og kirkemusik. Kurset henvender sig især til organister, kirkesangere og kirkekorssangere. /5.500 kr v. dobbeltværelse VÆRKSTEDSKURSUS: AKVAREL, RAKU, STENHUGNING, FARVER OG KALLIGRAFI - 3. - 9. JULI Ingen skaber alene, derfor åbner vi dørene for et værkstedskursus, hvor kunstneriske og håndværksmæssige grundelementer sættes i fokus. Du vælger ét værksted for hele ugen. Der er venteliste på Raku og Akvarel. /4.450 kr v. dobbeltværelse KLIMA OG SPROG: 10. - 16. JULI Kan klimakrisen forståes igennem litteraturens sprog? Vi øver os i at omsætte fakta til læseværdige artikler, kronikker og kommentarer. Det skal vi blandt andet gøre med hjælp fra Søren Ryge Petersen og forfatter Egon Clausen. /4.450 kr v. dobbeltværelse SEJL OG PSYKE: 17. - 23. JULI Her finder du en sjælden kombination af duelighedsbevis, sejlads og sommerhøjskole. På ægte højskolemanér danner vi rammerne for dit fremtidige sømands/-kvindeliv. /6.450 kr v. dobbeltværelse TID TIL TANGO: 17. - 23. JULI Tango er kraftfuldt. Med simple midler, rykker dansen os ud af vores vaners magt og ind i et uforudsigeligt rum, skabt af musik, improvisation og lidenskab. /4.450 kr v. dobbeltværelse TEOLOGI OG EKSISTENS: 31. JULI - 6. AUGUST Dette kursus kaster lys på fremtiden og spørgsmålet om bæredygtighed vha. teologien. Sammen bliver vi klogere på, hvordan åndsvidenskaberne kan bidrage til håb for en bedre verden. /4.450 kr v. dobbeltværelse

COLLAGEKURSUS: 16. - 22. OKTOBER Oplev en kreativ uge i collagens tegn, hvor kunstfotograf Mette Boe og højskolelærer Anja Kjølby åbner op for refleksion og kreativitet på hver deres collage-værksted. /4.450 kr v. dobbeltværelse NATURSYN I KUNST OG LITTERATUREN - 23. - 29.

OKTOBER Kan kunst og litteratur bringe os tættere på naturen? Vi inviterer til en uge der byder på oplæg om kunst, litteratur og filosofi, forfattermøder, tekstlæsning og billedsamtale. /4.450 kr v. dobbeltværelse HÅNDARBEJDSPASSION: LÆDERSYNING 30. OKTOBER - 5. NOVEMBER På dette kursus vil du mærke på egen krop, hvad håndarbejde gør for dig - og samtidig få smukke, bæredygtige ting med hjem. /4.450 kr v. dobbeltværelse YOGA - TIL STEDE I DIN KROP - 6. - 12. NOVEMBER Med udgangspunkt i fri bevægelighed får du muligheden for at udforske, hvad kroppen er i stand til at fortælle dig. Gennem meditation, opbyggende restorativ yoga og blid, fri og sansende bevægelighed arbejder vi hele kroppen igennem. /4.450 kr v. dobbeltværelse JUL I LØGUMKLOSTER - 21. - 26. DECEMBER Vi fejrer julen i Løgumkloster med masser af stemning. /5.450 kr v. dobbeltværelse NYTÅR - 27. DECEMBER - 2. JANUAR 2023 Vi forsamles for at begejstres, for at synge sammen, tale sammen og for at gå det nye år i møde i festligt selskab. /5.450 kr v. dobbeltværelse DET HELE MENNESKE: 8. JANUAR - 4. FEBRUAR 2023 Vi har sammensat et 4-ugers kursus om ”Det sårbare”, ”Det kreative”, ”Det sociale” og ”Det handlekraftige” menneske, hvor vi afdækker begreber, drømme og tanker samt giver plads til kreativitet og refleksion. /10.550 kr. v. dobbeltværelse

LÆS MERE OG FIND PROGRAMMER PÅ WWW.LKHS.DK ELLER RING PÅ TLF. 7474 4040

14 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022

En klump ler mellem hænderne er godt for skaberglæden Højskolernes keramikværksteder er stuvende fulde. Kreative elever flokkes til Grundtvigs Højskole i Hillerød for at lade sig opsluge af lerets lunefulde dans

reportage Amalie Høgsbro Jørgensen ajoergensen@k.dk

Gulvet, enmandsbordene, industrivasken, papirrulleholderen. Stort set alle overflader er beklædt med tæpper med pletter af indtørret ler i keramikkælderen på Grundtvigs Højskole. Her får lyden af roterende drejebænke lov at råde, selvom lokalet er fuld af et dusin unge mennesker, der holder sabbatår.

De sidder alle over hver sit produkt af ler – nogle mere vellykkede end andre.

Her er både elever, der sidder ved en drejebænk for anden gang i deres liv, og nogle, der har gjort det gråplettede keramiklandskab til deres oase.

To elever, 19-årige Cilia Lübbers fra Holte og 21-årige Christiane Sand fra Ebeltoft, er i fuld gang med hver sin kop i stentøj – en lertype for de øvede. De sidder med hænderne i leret mange timer om ugen.

”Vi kommer herned i vores fritid, sætter en podcast på højtaleren og hygger i timevis,” beretter Christiane Sand, mens hun kigger over på sin sidemakker Cilia Lübbers med et indforstået blik, som kun nogle, der har delt en oplevelse sammen, rigtigt forstår.

Kom og gør noget

Elever valfarter i disse år til de højskoler, hvor keramikundervisning er på skemaet. En hurtig søgning på højskolernes hjemmeside, www.hojskolerne. dk, viser, at mere end halvdelen af landets 70 folkehøjskoler udbyder et eller flere kurser i keramik.

Velkendt er det ganske vist, at mange unge kursister drages af fordybelsen, som følger med et højskoleophold, men at det lige er leg med ler, der står sig,

kommer imidlertid bag på klassens underviser, Trine Nybroe, der de sidste 40 år har tilbragt en stor del af sin fritid ved en keramikbrændeovn.

Superbrugeren har oplevelsen af, at keramikkens popularitet som designform har været på betydelig fremmarch. ”Førhen tog mine venner og familie høfligt imod mine hjemmelavede lerkrus, men i dag hiver de fat i mig og spørger, om jeg ikke kan lave dit og dat,” fortæller Tine Nybroe med et smil på ansigtet, der p.t. er den eneste legemsdel, som ikke er dækket af et abstrakt pletværk af ler.

Da hun blev ansat på højskolen i Hillerød for ni år siden, stod keramiklokalet på Grundtvigs Højskole tomt. ”Min datter var elev her på det tidspunkt. Hun ringede til mig fra højsko-

Højskoleliv |15

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022

0 Underviser Trine Nybroe nyder keramiktimernes laissez faire stemning uden karakterræs. Hun er til daglig uddannelsesleder på Gribskov Gymnasium i Nordsjælland. Fra venstre: Christiane Sand, Cilia Lübbers, Trine Nybroe. – Fotos: Leif Tuxen.

2 Cilia Lübbers er i færd med at sætte en hank på et af sine stentøjskrus.

2 Stort foto: Stentøj fremstilles af ler brændt ved meget høje temperaturer, cirka 1200-1350 grader. Det tåler opvaskemaskine og er slidstærkt. Når man rører ved det våde ler, kan man mærke bittesmå sten i materialet.

1 Kopper og skåle i farver, som er svære at sidde overhørig, kendetegner holdets produkter. Tidligere elever formede kønsdele og bryster. Således afspejler tidens fremtrædende politiske diskussioner sig også i elevernes kreative udtryk.

len og sagde ’Mor, her er en keramikkælder, som bare får lov at stå hen.

Kommer du ikke og gør noget?’”

Det gjorde Trine Nybroe, og i dag underviser hun på højskolen to dage om ugen. Holdet er så populært, at der ikke er drejebænke nok til alle. Altså må nogle af eleverne forme leret med fingrene, men det er der nu ingen skade til.

Tværtimod. ”Klodsede former kan også være fine,” synes eleven Cilia Lübbers, der selv sidder ved en drejebænk i dag.

Adgang døgnet rundt

Hun og de andre elever former især kopper og skåle af leret. Små, smalle, buttede eller ujævne efter tryk med fingrene. Formerne er mange og inspirationen hentet på det sociale medie Pinterest, hvor eleverne lader sig ægge af billeder af krus med sjove hanke og fine designs. Også på det sociale medie Instagram er der inspiration at hente hos private forhandlere, der sælger hjemmelavede lerkreationer.

En enkelt elev er så overbevist, at hun har et mål om at gøre karriere inden for keramisk design, mens de fleste andre på holdet endnu ikke har besluttet sig for, hvad der skal ske, når højskoleopholdet når sin ende. Én ting er de dog enige om:

Om Grundtvigs Højskole Grundtvigs Højskole har plads til 120 højskoleelever med et aldersspænd på typisk 18-27 år.

Hver elev sammensætter selv sit skema og kan vælge mellem mere end 30 forskellige fag. Som hovedfag kan man vælge mellem politik, musik, fotografi, skriveværksted, maleri eller mad derude.

Keramik er et sidefag.

Højskolen udbyder to lange ophold om året med start i henholdsvis januar og august. Imellem højskoleopholdene afholdes der sommerkurser af én uges varighed.

Kilde: Grundtvigs Højskole

”Vi kan godt lide at sætte vores eget præg på tingene,” lader til at være konklusionen hele vejen rundt.

Spirerne i keramikkælderen kan især komme på to årsager til, at de blev draget af keramik som fag på højskolen.

Først og fremmest vil de gerne lære teknikken. Nogle af eleverne valgte specifikt Grundtvigs Højskole, fordi den udbyder undervisning i keramik. Det er

nemlig rart at have en keramikkyndig til at vise en, hvordan man gør. Dertil kommer, at de nyder tilgængeligheden. ”Vi bor her, så det er nemt at følge processen. Vi kan gå herned, når vi har lyst. Kælderen er åben døgnet rundt,” fortæller Cilia Lübbers, og Christiane Sand tilføjer: ”Weekendkurser i keramik ude i landet kan hurtigt koste tusindvis af kroner, hvis man overhovedet kan få adgang til et værksted, som tit kræver ventetid.”

Måske bare indtil aftensmaden Ventetid er der trods alt lidt af på højskolen, men det er der en helt naturlig grund til. Fra leret er tørret, til det er ude af ovnen igen efter første brænding, går der gerne tre dage, fordi leret først skal varmes op til en meget høj temperatur for derefter at køle langsomt af. Dernæst er det tid til glasering og til sidst anden brænding, inden produktet står færdigt.

En uheldig elev når ikke så langt i processen med dagens værk. Hun er på vej mod skraldespanden med en stor skål, hvis kant er faldet sammen. Underviser Trine Nybroe er hurtigt klar med en løsning: ”Sig lige til, næste gang du vil lave noget stort med en tynd kant, for så bruger vi en form, der holder det hele på plads,” siger hun til eleven.

De andre elever fordufter lige så stille.

På kort tid tørrer de næsten ubemærket deres borde af, vasker, hvad der vaskes skal, og forlader lokalet. Til sidst er der kun underviser Trine Nybroe og en enkelt elev tilbage, Cilia Lübbers, der fortæller, at hun lige bliver her lidt endnu. ”Måske bare indtil aftensmaden bliver serveret om en time.”

Når først Cilia Lübbers er i gang, får hun virkelig noget fra hånden. ”Jeg lavede syv produkter i søndags,” fortæller hun og finder dem frem, så hun kan finpudse arbejdet. ”Det er fedt at kunne lave noget, man J interesserer sig for.”

Keramikkurserme Mere end halvdelen af landets 70 folkehøjskoler udbyder kurser i keramik.

Vil man gerne lære teknikken, kan man modtage keramikundervisning på både lange ophold, korte ophold og sommerkurser rundt i landet.

Stentøj, lertøj og raku er forskellige lertyper og -brændinger, som man kan blive introduceret til.

GRAM HØJSKOLE

16 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022

kort nyt om højskoleliv

SOMMERKURSER Nyd sommeren i Danmark og oplev den særlige højskoleånd. Bliv eksempelvis klogere på Universet, Planeten og Mennesket på ugekurset i samarbejde med Gyldendal. Tag hele familien med på Familiekursus. Eller dyk ned i musik, maleri og kunst. Læs mere om kurserne på vores hjemmeside og tøv ikke med at kontakte os på telefon 2932 4557, hvis du har spørgsmål.

0 Betina Egede Jensen. – Foto: Ulrik Jantzen.

Folkehøjskolernes Forening får ny generalsekretær

Uge 25: Universet, Planeten og Mennesket Uge 26: Gram Højskole for Alle Uge 27: Sundhedens Biologi Uge 28: Familiekursus Uge 29. Familiekursus Uge 29: Samfund og Filosofi Uge 30: Musik med Rødder Uge 30: Der må være en Grænse Uge 31: Maleri og Kunst Uge 31: Musik på Tværs Uge 31: Historie og Kunst med Arbejderbevægelsen

www.gramhojskole.dk

Fra den 1. maj hedder generalsekretæren for Folkehøjskolernes Forening i Danmark Betina Egede Jensen. Den nye generalsekretær tager over fra Elsebeth Gerner Nielsen, der i slutningen af sidste år opsagde sin stilling som generalsekretær for højskolerne. Betina Egede Jensen kommer fra en stilling som chef for national indsats i Hjerteforeningen og bliver ifølge højskoleforeningen en vigtig medspiller i realiseringen af højskolernes høje ambitionsniveau for udviklingen af højskolebevægelsen og dens aftryk på samfundsudviklingen. ”I kølvandet på store omvæltninger i foreningens arbejde, betinget af corona og organisatoriske ændringer, falder den nye generalsekretærs arbejde særligt i to kategorier; at styrke og synliggøre foreningens strategiske indsatser inden for bæredygtighed, demokratiudvikling og indsatsen for at flere forskellige målgrupper får mulighed for at komme på højskole, samt at styrke rammerne for foreningens understøttelse af de enkelte højskoler inden for rådgivning, kursusaktivitet, kommunikation og skoleudvikling,” skriver foreningen i en pressemeddelelse. Betina Egede Jensen er 45 år og kommer fra Nykøbing Falster. Hun er kandidat fra Roskilde Universitet i geografi og socialvidenskab fra 2004. Betina Egede Jensen ser frem til at tiltræde som generalsekretær den 1. maj: ”Højskolerne har en helt særlig position i det danske samfundsliv, både historisk og aktuelt, og både for den enkelte og for fællesskabet. Jeg ser frem til at træde ind i den tradition og sammen med højskolerne, med foreningens bestyrelse og med sekretariatets medarbejderne være med til skabe de bedst mulige betingelser for højskolernes arbejde. Og samtidig være med til at løfte foreningens ambitiøse mål inden for de strategiske områder bæredygtighed, mangfoldighed og demokrati,” siger Betina Egede Jensen.

Seniorer benytter sig af højskolepulje Flere hundrede danske seniorer har de seneste to år har søgt støtte til at komme på højskole ved hjælp af en særlig seniorpulje, der er iværksat af Højskolerne sammen med Danske Seniorer og Ældre Sagen. Det skriver Højskolerne.

Midlerne kommer fra Kulturministeri-

ets ”Pulje til kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter til sårbare, udsatte og ældre under corona-krisen”, og det er ældre over 70 år, som har ret til ældrecheck, der har haft mulighed for at søge støtte fra puljen. En af de ældre, der har gjort brug af muligheden, er Inge Wulf Laugesen, der sidste år to gange var af sted på kurser på Rude Strand Højskole med støtte fra seniorpuljen. Inge Wulf Laugesen håber, det kan blive muligt med mere støtte til højskoleophold i fremtiden. ”Jeg ved godt, at både min mand og jeg får pension, og jeg klager ikke. Men huslejen er høj, og jeg har kun min folkepension, så et højskoleophold bliver for dyrt for mig, hvis ikke der er et tilskud. Så jeg håber, det bliver muligt igen. For jeg har virkelig nydt at være afsted,” siger hun til Højskolerne.

Højskolerne modtog i alt 541 ansøgninger til puljen, hvoraf 350 kom af sted på højskoleophold. De knap 200 ansøgninger, der ikke kunne mødekommes, skyldtes ifølge Højskolerne primært, at kurserne var aflyst på grund af corona eller allerede var fyldte.

Højskolerne vil have flere elever med minoritetsetnisk baggrund Unge med minoritetsetnisk baggrund er i dag underrepræsenteret på landets højskoler. Men det skal der i de kommende år gøres noget ved. Sådan lyder det fra Folkehøjskolernes Forening, der nu har modtaget en række anbefalinger fra tidligere elever med minoritetsetnisk baggrund til mulige tiltag, som skal hjælpe med at få flere unge med minoritetsetnisk baggrund ind på de danske højskoler. Det skriver Højskolerne. Ifølge højskoleforeningen viser en undersøgelse, at elevsammensætningen på højskolerne ikke afspejler befolkningssammensætningen i samfundet: Hvor indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør omkring 11 procent af de 18-25-årige i Danmark, udgør de mellem fire og fem procent af de unge under 30 på lange højskoleophold, og det vil højskoleforeningen gerne være med til at ændre. De nye anbefalinger, som er udarbejdet af et ungepanel, nedsat af interesseorganisationen Mino Danmark, der også har stået for udfærdigelsen af rapporten, lyder blandt andet: Sænk de økonomiske barrierer, anerkend problemer med diskrimination, og opdyrk højskoleambassadører med minoritetsetnisk bagJ grund.

.

FOR SENIORER

Vi har nu åbnet for bestilling af kurser frem til 1. juni 2023 TYPISK DAG PÅ HØJSKOLEN Kl. 07.20 Tilbud om morgenmotion Kl. 08.00 Morgenmad Kl. 09.00 Morgensamling Kl. 10.00 Foredrag / udflugt Kl. 12.00 Frokost Tilbud om aktiviteter Kl. 15.00 Kaffe, te og kage Kl. 15.30 Foredrag Kl. 18.00 To-retters aftensmad Kl. 19.30 Aftenarrangement Aftenkaffe

Aktive og positive seniorere skaber hver eneste uge året rundt dette levende mødested. Her mødes mennesker, der ønsker flere vinkler på livet, på sig selv og på hinanden. Det sker i en munter og musikalsk atmosfære.

Vores højskole er fællesskab, der fortsætte længe efter, at du er kommet hjem igen.

Rude Strand Højskole ligger smukt i vandkanten mellem Aarhus og Odder.

Ring efter nyt kursuskatalog med alle 63 ugekurser

Kurser i 2022 med få ledige pladser: VORES FÆLLES HISTORIE

10.10-15.10 4.850 kr.

MIN BEDSTE EFTERÅRSFERIE voksne 19.10-22.10 3.600 kr.

MIN BEDSTE EFTERÅRSFERIE børn

19.10-22.10 1.450 kr.

APOPLEKSI/STROKE OG HØJSKOLE 25.10-29.10 4.350 kr.

SYMFONIORKESTER OG HØJSKOLE 31.10-05.11 4.750 kr.

MORTENSKURSUS

07.11-12.11 4.750 kr.

GIV OS LYSET TILBAGE

21.11-26.11 4.750 kr.

EN VERDEN AF OPERA

28.11-04.12 5.250 kr.

Kurser i 2023 med ledige pladser: 2023 - KOM GODT I GANG

03.01-07.01 4.250 kr.

VI SYNGER 200 SANGE

09.01-14.01 4.750 kr.

LIVSREJSER OG BIOGRAFI

16.01-21.01 4.750 kr.

MED NORDLYS I ØJNENE grønland

23.01-28.01 4.850 kr.

IND I KUNSTEN

30.01-04.02 4.850 kr.

MALEKURSUS OG HØJSKOLE

30.01-04.02 4.950 kr.

IND I LITTERATUREN

06.02-11.02 5.250 kr.

VITAMINER I VINTERLYSET

13.02-18.02 4.750 kr.

ØJE FOR VELVÆRE

13.02-18.02 4.950 kr.

VORES SMUKKE VERDEN

20.02-25.02 4.750 kr.

BIG BAND OG HØJSKOLE

27.02-04.03 4.750 kr.

KORSANG OG HØJSKOLE

27.02-04.03 4.750 kr.

DE STORE RUSSERE - litteratur musik 06.03-11.03 4.850 kr.

Nogle er kurser bliv , men te lg o s d hurtigt u me på o k ligt at m det er mu . venteliste kan du n e id s e På hjemm d e rsern me altid se ku r. te ventelis

På vores hjemmeside kan du læse om alle vores ugekurser i 2022-23.

Her kan du også bestille det trykte katalog eller med det samme bestille et højskoleophold. Se: www.rudestrandhojskole.dk Vi sidder klar ved telefonerne

86 55 89 44

Mandag-fredag kl. 9.00-11.30 og 13.00-14.30 eller skriv til os på info@rudestrandhojskole.dk

Rude Strand Højskole Kystvejen 114, 8300 Odder www.rudestrandhojskole.dk

VELVÆRE VED VANDET

06.03-11.03 4.950 kr.

HVAD ER MENINGEN?

13.03-18.03 5.350 kr.

HØJSKOLE I FORÅRSHUMØR

20.03-25.03 4.750 kr.

FORUNDRING FRYDER

27.03-01.04 4.750 kr.

AARHUS DE 5 STORE

11.04-16.04 5.350 kr.

FOLKEDANS OG HØJSKOLE

11.04-16.04 4.650 kr.

JEG VÆLGER MIG APRIL

18.04-22.04 4.250 kr.

BEVÆGELSE OG HØJSKOLE

24.04-29.04 4.850 kr.

DEN KOLDE KRIG ER VARM IGEN

01.05-06.05 5.250 kr.

SENIORDANS OG HØJSKOLE

08.05-13.05 4.850 kr.

VANDRINGER OG FORTÆLLINGER

08.05-13.05 4.850 kr.

LIVSLYST OG SANGGLÆDE

15.05-20.05

LIVSLYST OG VELVÆRE

15.05-20.05 4.650 kr.

LIVSLYST OG NATUR

15.05-20.05 4.650 kr.

VANDRINGER OG FORTÆLLINGER

22.05-27.05 4.850 kr.

4.650 kr.

18 | Højskoleliv

Sommerkurser

2022 Vandring og fugle

Keramik

Analog fotografi

Nye vejledninger møder kritik Efter historier om seksuelle krænkelser på landets højskoler har højskolernes forening udviklet en vejledning til skolerne. Men vejledningen er ikke fyldestgørende, lyder kritik

MeToo

Smag på Østjylland

Familiekursus

Jacob Weinkouff Hansen

Naturfoto

jhansen@k.dk

Uønskede berøringer, verbale krænkelser og deciderede voldtægter. I den seneste tid er en række historier om seksuelle krænkelser på de danske højskoler kommet frem i offentligheden, og fokusset på den seksuelle kultur på skolerne er vokset.

I februar måtte den nye forstander på European Film College, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, give en officiel undskyldning til tidligere elever, der har følt sig svigtet af skolens tidligere ledelse. Og store dele af den tidligere ledelse blev sidste år skiftet ud, efter en række tidligere elever havde klaget over skolens håndtering af sager om seksuelle krænkelser.

I kølvandet på historierne har Folkehøjskolernes Forening, der har langt størstedelen af landets højskoler som medlemmer, for nyligt præsenteret to vejledninger. En skal hjælpe højskolerne med at udarbejde en samværspolitik, den anden med at håndtere sager, hvor en elev føler sig seksuelt krænket. ”Konkret er anledningen til at lave vejledninger, at højskolerne efterspørger det, og at det derfor står i vores strategi- og handlingsplan. Det tænker jeg er udtryk for, at man på højskolerne tager området alvorligt og kan se, at problematikken findes der, ligesom den findes i mange dele af samfundet,” siger Andreas Harbsmeier, udviklings- og pressechef i Folkehøjskolernes Forening.

Han understreger, at foreningen ikke kan pålægge dens medlemmer, skolerne, at handle på en bestemt måde, men at man selvfølgelig håber, at skolerne vil finde materialet anvendeligt.

Vandring i Østjylland

Syng og gå

Maleri Run og fitness

Anerkendelse mangler

Hadsten Højskole

Læs om vores korte kurser på www.hadstenhojskole.dk - eller ring på tlf: 86980199

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022

Materialet er dog mangelfuldt, mener Rasmus Bo Sørensen, en af stifterne af Foreningen for Seksuel Dannelse på Højskolerne. Foreningen, der blev stiftet af Rasmus Bo Sørensen og to højskolekammerater i 2021, har ifølge dens hjemmeside ”til formål at kortlægge omfanget af seksuelle krænkelser på danske folkehøjskoler samt at bidrage til den seksuelle dannelse af højskoleelever og personale for forebyggelse af fremtidige seksuelle overgreb”.

Rasmus Bo Sørensen taler på vegne af foreningen og mener, at skolerne først skal identificere og anerkende de problemer, der findes med med den seksuelle kultur, før de kan bruge vejledningen i udvikling af samværspolitik. ”Det lader til, at udgangspunktet for vejledningen er, at højskolerne allerede har en klar idé om, hvad problemet er, men det tror jeg ikke, de har. Når der så bliver lagt op til, at politikken skal aftales elever og skolen imellem, så er det ikke givet, at eleverne og højskolen er i stand til at nå frem til den rette løsning.

Når man ikke har en fælles forståelse

for, hvad problemet er, så kan opfattelsen af reglerne jo også være meget forskellige. Derfor skal højskolerne først anerkende problemerne,” siger Rasmus Bo Sørensen, der til dagligt læser en kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Elevernes rolle

Den kritik er Andreas Harbsmeier uforstående overfor. ”Hvis en højskole vælger at lave en samværspolitik, er det jo med henblik på at sætte nogle rammer for samværet og forebygge krænkende adfærd. I det ligger også en anerkendelse af, at der bestemt er en risiko.”

Rasmus Bo Sørensen peger også på mangler i vejledningen til at håndtere henvendelser fra elever om seksuelle krænkelser.

I den lægges der blandt andet op til, at den krænkede elev selv skal være med til at beslutte, hvorvidt sagen skal føres videre efter første henvendelse, men også at den krænkede skal tages med på råd, når der skal tages beslutninger i den videre proces. Det sidste er dog ikke den rigtige løsning, mener Rasmus Bo Sørensen. ”Man risikerer at lægge et beslutningsansvar over på den krænkede elev, som egentlig bør være skolens.

Det kan betyde, at den krænkede elev, af hensyn til sit sociale liv på skolen, ikke ønsker, at den person, der har krænket, bortvises eller møder andre konsekvenser. For eksempel hvis nogle af den krænkede parts gode venner også er gode venner med den, der har krænket,” siger Rasmus Bo Sørensen.

Det ville dog være forkert ikke give eleven mulighed for indflydelse, siger Andreas Harbsmeier. ”Jeg er helt enig i, at man ikke skal lægge ansvaret over på eleven. Det lægger materialet nu heller ikke op til. Men det lægger op til, at den krænkede skal høres og orienteres gennem hele processen,” siger han.

På trods af kritikken anerkender Rasmus Bo Sørensen, at vejledningerne er et skridt i den rigtige retning. ”Overordnet set, er det positivt, at Folkehøjskolernes Forening anerkender problemet, og at de har en rolle at spille i løsningen af det,” siger han.

Folkehøjskolernes Forenings vejledning Vejledningens to dele.

Den første er en guide til, hvordan højskolerne kan udvikle en samværspolitik i samarbejde med de nye elever, når et nyt elevhold er begyndt. Guiden lægger vægt på, hvilke konkrete punkter man kan diskutere i forbindelse med samvær, men indeholder også et punkt om, hvilke konsekvenser skolen og eleverne ønsker, at det skal have, hvis man bryder samværspolitikken.

Den anden giver råd til, hvordan højskolerne kan agere, hvis en elev fortæller, at vedkommende har været udsat for en seksuel krænkelse. Vejledningen indeholder blandt andet en samtaleguide med helt konkrete spørgsmål, man kan stille den pågældende elev. Derudover findes også et overblik over juridiske aspekter, tavsheds- og underretningspligt og en vejledning til, hvordan højskolerne kan håndtere en sag i medierne.

KORTE KURS ER SOMMER

Outdoor Vandring Øens natur Øens oldtid Cykel Dans Krop og sind Akvarel Keramik Øens smag Fordybelse

LANGE KURSER FORÅR/EFTERÅR

Keramik Glas Smykker Billedkunst Outdoor Jordforbindelse Tekstil Meningsdanner Fordybelse Krop og sind Kor + 15 andre fag

www.bornholmshojskole.dk kontor@bornholmshojskole.dk - Tlf. 5697 4077

20 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022

voxpop | De er igen velkomne på landets højskoler. Kristeligt Dagblad har spurgt fire udenlandske

elever, hvordan det er at være på en dansk højskole i en tid præget af krig og post-corona

Internationale elever om højskolelivet: Ubekymret, stressende og perspektivrigt

p

F OTO : L I V H ØY BY E J E P P E S E N .

Jeg føler, at jeg kan tænke mere frit Shiho Matsuno, 21 år, Japan, Brenderup Højskole: I Japan tager vi sjældent sabbatår. Lige når vi er færdige med gymnasiet, tager vi direkte på universitetet, eller også finder vi et arbejde. Jeg syntes, at jeg havde for lidt tid til at tænke over mit liv og min fremtid, så jeg ville gerne på højskole i Danmark, fordi det virkede som en god chance for at lære mig selv bedre at kende. Jeg føler, at jeg kan tænke mere frit og lege mere, for her er det okay ikke at være god til alting første gang. Alle er nybegyndere, så der er ikke samme høje forventninger, som der kan være på universitetet. Her er en kærlig, dejlig og accepterende atmosfære.

Den danske kultur er selvfølgelig meget forskellige fra den japanske, og nogle gange kan det være svært at forstå hinanden. Men det giver mig en hel masse perspektiv. Danskerne er eksempelvis meget sociale mennesker, har jeg oplevet. Her på skolen laver eleverne hele tiden aktiviteter sammen, og jeg kan omvendt godt lide at sidde og male for mig selv, når vi har fri. Men det er rart at kunne gøre begge dele, for danskere er også gode til at respektere andres grænser, og jeg er meget imponeret over, hvor meget man stoler på hinJ anden her.

Danmark er et lille land med en stor sangglæde

I spiser altid med kniv og gaffel

Ronja Pfeffer, 19 år, Tyskland, Brandbjerg Højskole: Jeg blev student i sommers og ville gerne rejse, men jeg var bange for at blive for ensom, hvis jeg tog af sted selv. Jeg hørte om den danske højskole fra en ven, for det er ellers ikke særligt udbredt i Tyskland. Og efter en lang periode med coronanedlukninger tiltalte det mig meget at bo i et stort fællesskab, lære om en ny kultur og dyrke min interesse for friluftsliv.

Forholdet til lærerne, og den måde man taler til hinanden på, er meget mere afslappet her, og det er så fedt, at man kan dyrke sine interesser for sig selv og ikke for at få papirerne. Det har overrasket mig meget, at danskere har så stor en sangtradition i forhold til, hvor lille et land det er, og sangene skaber et stort fællesskab på højskolen til morgensang og sangaftener.

Som udenlandsk studerende på højskole, kan det også føles en smule ensomt i starten. For selvom jeg bliver bedre og bedre til engelsk, så er der ingen her, der taler mit sprog, og nogle gange kan det være hårdt aldrig at tale sit modersmål. Det kan også føles lidt overvældende at være her, med alle de ting der sker i verden. Jeg kan følge med i, hvordan corona stadig er en stor ting i mit hjemland, mens vi i Danmark ingen regler har. Krigen taler vi en masse om, men jeg tjekker hele tiden op på, hvordan det går i Tyskland, for der er det en J anden situation.

Nathalie Anne Larsen, 23, USA, Nordfyns Højskole: Jeg havde lige færdiggjort en bacheloruddannelse og vidste ikke, hvad jeg skulle lave, så jeg tog hertil for at komme ud at rejse og møde nye mennesker på min egen alder. Jeg har familie i Danmark. I USA er coronarestriktionerne stadig ret stramme, men her er jeg havnet i en boble, hvor jeg ikke behøver at bekymre mig. Det var ikke gået op for mig, hvor meget jeg savnede at måtte samles mange mennesker sammen.

Vi er mange forskellige nationaliteter på højskolen og udveksler viden om sprog, mad og politiske regeringer. Kristendom spiller ikke en særlig stor rolle på højskolen. Det er i orden med mig, for jeg er ikke religiøs. Kulturdeling finder jeg mere interessant. Balancen mellem arbejde og fritid i Danmark er utrolig behagelig. Det lader til at være vigtigt for danskerne at huske at holde fri.

Desuden har jeg lagt mærke til, at danskere altid spiser med kniv og gaffel.

Der blev serveret forårsruller til frokost forleden, og mens jeg skulle til at spise dem med fingrene, fandt alle andre deres bestik frem.

Det er svært at forestille sig, hvad ukrainerne går igennem lige nu. For at hjælpe, hvor vi kunne, arrangerede vi et lotteri og samlede derved 17.000 kroJ ner ind til Dansk Flygtningehjælp.

P R I VAT F OTO

Det stresser konstant at være på Kristófer H. Sigur, Island, Rønshoved Højskole: Jeg var ikke sikker på, hvilket studie jeg skulle starte på efter gymnasiet, så jeg fandt Rønshoved Højskole, der tilbyder undervisning i nordisk mytologi, som jeg er meget interesseret i. Fordi jeg går på en grundtvigsk højskole og har religionshistorie, fylder kristelighed naturligvis noget, men vi taler ikke ret ofte om kristendom mellem venner.

Kulturmæssigt er der ikke særlig stor forskel på Danmark og Island, men hvis jeg fik en krone, hver gang jeg hørte en dansker brokke sig over ganske fint vejr, så ville jeg være rig. Vejret er meget værre i Island.

Det er enormt stressende at være på højskole! Det har dog intet med covid-19 og krig i Ukraine at gøre. Medmindre man aktivt opsøger informationer om covid-19 og krig, hører man ikke om dem. Da jeg først ankom til højskolen, kom det bag på mig, at man er i gang fra klokken 7.15 til 23 hver dag. Det er stressende. Jeg troede, det ville være mere afslappende at gå på en skole uden eksamener, hvor man kan dyrke sine hobbier. Man er altid på, både socialt og J akademisk. Jeg har ingen fritid.

Fortalt til Amalie Høgsbro Jørgensen og Nevine Reenberg F OTO : RO N J A P F E F F E R

ajoergensen@k.dk reenberg@k.dk

P R I VAT F OTO

Forårs- og sommerkurser på Liselund Højskole En vitaminindsprøjtning med livsglæde, samvær, foredrag, samtale, musik, fællessang, fællesskab, god mad og udeliv

Søndag 8. maj 2022 kl. 11.00 – Torsdag 12. maj 2022 kl. 13.00

Pilgrimsvandring

Søndag 22. maj 2022 kl. 16.00 – Lørdag 28. maj 2022 kl. 09.30

Tirsdag 7.juni 2022 kl. 11.00 – Lørdag 11. juni 2022 kl. 13.00

Kom i gang med sang

Seniordans

Sang giver glæde, og fællessang giver fælles glæde. Sådan er det dog desværre ikke for alle. Har du lyst til at synge, men er du bange for ikke at synge godt nok? Så er dette kursus som skræddersyet til dig! Vi lærer, hvordan vi bedst bruger vores stemme, så vi kan finde glæde og tryghed ved at synge. I form af workshops, foredrag og fællessang bliver du taget i hånden og løftet videre med din særegne stemme, så sang kan blive til en livsglæde for dig.

Seniordans er ensbetydende med smil, glæde, god musik og hyggeligt samvær.

Her er der plads til alle – hvad enten man er nybegynder eller garvet danser, hvad enten man ankommer med eller uden en dansepartner. Dansene er konstrueret til populær og festlig musik, og kurset foregår i hjemlige rammer.

Højskoleaktiviteter som morgensamling, fællessang, foredrag og udflugt er også en del af dette kursus

Vi indbyder i det spirende forår til en lille uge med pilgrimsvandring, hvor vores vandringer vil centreres omkring langsomhed, enkelthed og stilhed. Vi begiver os gennem den vestsjællandske natur til særegne steder, hvor fortid og nutid mødes. Vi møder undervejs stedkendte personligheder, som fortæller os spændende egnshistorier. Med sin flere tusinde år gamle tradition er pilgrimsvandring en modvægt til samtidens stress og jag.

Søndag 10.7.2022 kl. 16.00 – Lørdag 16.7.2022 kl. 09.30

Vidunderlige Vestsjælland

Søndag 22. maj 2022 kl. 16.00 – Lørdag 28. maj 2022 kl. 09.30

Hver egn sin særlige historie, kultur, natur, identitet. Vestsjælland er rigt på bemærkelsesværdige historier og oplevelser. Ved foredrag og ture ud af huset lærer vi egnen at kende i form af natur, kunst, historie. Hvilke personer, begivenheder, fortællinger osv. har særlig grad sat præg på Vestsjælland? Og hvad præger Vestsjælland i dag?

Kunstens skabende kraft På dette kursus beskæftiger vi os med de såkaldte skønne kunster, dvs. maleri, skulptur, arkitektur, musik og digtning. Vi stifter bekendtskab med repræsentative smagsprøver på historiske hovedværker inden for de fem nævnte kunstarter. Vi hører også om forskellige opfattelser af, hvad kunst i det hele taget er, kan og skal. Har kunsten andet formål end at fryde og fornøje? Hvilken rolle spiller kunsten i kulturen og samfundet i dag?

Søndag 17. juli 2022 kl. 16.00 – Lørdag 23. juli 2022 kl. 09.30 Søndag 29. maj 2022 kl. 16.00 – Lørdag 4. juni 2022 kl. 09.30

Søndag 17. juli 2022 kl. 16.00 – Lørdag 23. juli 2022 kl. 09.30

Midt i en jazztid

Den danske klang

Tv-serien Babylon Berlin har med al tydelighed illustreret, at mellemkrigstiden står som en af de mest fascinerende perioder i nyere europæisk historie. Den er uden sidestykke som politisk-ideologisk brydnings- og kunstnerisk-kulturel blomstringstid. I løbet af ugen kommer vi omkring mellemkrigstidens innovative frembringelser inden for musik, kunst, arkitektur, kultur og litteratur. Vi får smagsprøver på mellemkrigstidens kunst og kultur i form af musik, film, foredrag og fællessang.

I anledning af at Melodibogen til Højskolesang-bogen i år fejrer 100-fødselsdag vil vi i denne uge hylde nogle af de komponister, der har haft afgørende betydning for vores fælles sangskat. Vi skal synge en masse fra højskolesangbogen, men også lytte til spændende foredrag, blive klogere på en række komponisters musikalske univers – vi får besøg af Erling Lindgren og Lasse Skovgaard – og vi skal synge folkeviser og nyde fællesskabet i højskolens smukke rammer.

Skriv dit liv Drømmer du om at få nedfældet vigtige episoder fra dit eget liv – eller om at skrive fiktion med udgangspunkt i dine erindringer? På kurset vil du få inspiration samt kyndig hjælp til at finde din egen stil. I løbet af ugen laver vi små skriveøvelser. Vi skal også læse brudstykker af skønlitterære tekster og tale om, hvilke virkemidler, der er brugt. Du vil tilegne dig vigtige skrivetekniske redskaber, som du kan få glæde af, både når du skriver og læser.

Hen t prisl is kurs uspr te, o og p gramme r r oply aktiske s www ninger på . lise lund .dk

Liselund Højskole, Slotsalleen 44, 4200 Slagelse. Tlf.: 58523120. Mail: liselund@liselund.dk. Hjemmeside: www.liselund.dk

22 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022

Fremgang i antallet af højskoler efter årtiers nedgang I 1994 var der 107 folkehøjskoler i Danmark. I 2016 var antallet næsten halveret, men fremgang kan spores. Eksperter peger på ændret lovgivning og unges trang til fællesskab som mulige forklaringer

højskoleland Jens Haag haag@k.dk

Hvis man kigger på antallet af højskoler i Danmark, så var midthalvfemserne storhedstiden.

I 1994 var der 107 forskellige danske folkehøjskoler, hvilket er det højeste antal i den periode, Højskolernes Forening har ført statistik. Men på grund af en blanding af mindre ungdomsårgange, et stop for muligheden for at tage dagpenge med sig på højskole og den såkaldte Tvindlov raslede antallet ned i de efterfølgende årtier.

I 2016 var antallet af danske højskoler nede på 67, hvilket er det laveste antal der er opført i statistikken, som strækker sig fra 1970 til 2020. Men i løbet af de seneste par år er den udvikling vendt, og den 1. januar i år fandtes der 76 registrerede danske højskoler.

Samtidig er antallet af højskoleelever også steget i løbet af de seneste år.

Ifølge Andreas Harbsmeier, der er udviklingschef i Folkehøjskolernes Forening, er grundene mange, men han fremhæver primært tre årsager til, at udviklingen er vendt, både hvad angår antal af højskoler og elever: markedsføring af højskolerne, demografi og, måske, en søgen mod fællesskabet blandt unge. ”Højskolerne blevet bedre til at gøre opmærksom på sig selv og det særlige, de kan, og det betyder, alt andet lige, at

man kan få flere elever på højskolerne.

Dernæst er ungdomsårgangene blevet større, og det betyder også flere elever,” siger han.

Den sidste årsag er sværere at føre bevis for, men det er Folkehøjskolernes Forenings oplevelse, at mange unge også vælger fællesskaber som højskoler til efter mange års fokus på individualitet. ”Der har i en årrække været en tendens til en præstationskultur, hvor det handler om den enkeltes muligheder, og stigende samfundskrav til den enkeltes uddannelses- og karriereforløb.

Opsvinget i antallet af højskoleelever kan også forstås som en modreaktion på dette. Altså at unge søger at skabe deres liv i fællesskaber som for eksempel højskoler i stedet for at stå alene med dem,” siger Andreas Harbsmeier.

Han peger på, at der næsten altid har været højskoler, der lukker og åbner, og at det også har været tilfældet i de seneste år. ”Forskellen er så, at der er flere, der åbner, end der lukker nu. Altså er grundlaget for at starte højskoler op

blevet bedre, kan vi konstatere,” siger Andreas Harbsmeier.

Samtidig peger han på, at miljøet for at etablere en ny højskole grundlæggende er blevet bedre. Både på grund af det stadigt stigende antal elever, men også som resultat af lempelser af lovgivningen.

Tvindloven

I kølvandet på Tvindsagen i 1990’erne vedtog Folketinget en lov, som gjorde det mere besværligt at starte høj- og efterskoler på grund af det misbrug af offentlige midler, som den såkaldte Tvindbevægelse mentes at stå bag.

Samtidig blev der i 1990’erne også fjernet muligheden for at arbejdsløse og flygtninge kunne tage på højskole. mens de modtog offentlige ydelser. Og det resulterede i et mindre elevkorpus.

Men i begyndelsen af 2010’erne blev tvindlovskravene lempede, og det åbnede for etableringen af nye højskoler. ”Et konkret eksempel på en lempelse, der gør det enklere at etablere en højskole, kan være kravet om, at højskolen

Højskoler i Danmark 1970-2022

1970

1980

Kilde: Folkehøjskolernes Forening

1990

2000

2010

2020 Grafik: Ole Munk

selv skal eje sine bygninger. Nu, efter lempelsen, har man mulighed for at leje dem i de første 10 år af højskolens liv.

Og sammen med den store tilstrømningen af elever, så resulterer det i et mere gunstigt marked for nye højskoler. Det er lettere at oprette dem end før, og det vurderes måske også at være mindre risikabelt, fordi der er et stort antal elever,” siger Andreas Harbsmeier.

Det er dog stadig en udfordring at skabe nye og levedygtige højskoler. En del må dreje nøglen om efter en kort årrække, som for eksempel Designhøjskolen Højer eller Jyderup Højskole har måttet gøre.

Ifølge Jørgen Carlsen, som er tidligere forstander for Testrup Højskole og har været medredaktør på Højskolesangbogen, skyldes det blandt andet, at mange højskoler får deres tilstrømning af elever ved hjælp af anbefalinger fra tidligere elever. ”En højskole lever især på sit renommé. Højskoleelever er grundlæggende meget konservative, i den forstand, at hvis de har været på en højskole, så vil de ofte mene, at det er den allerbedste højskole, og det vil være den, de anbefaler til andre,” siger han.

Derfor har selv højskoler som Roskilde Festival Højskole haft det svært de første år, mener Jørgen Carlsen. ”Man har simpelthen ikke haft et elevkorpus at trække på, og det betyder, at man skal bruge rigtig mange penge på reklamere for sig selv. De penge er nok bedre brugt på at skabe en bedre højskole, så man kan kultivere sit omdømme. ,” siger Jørgen Carlsen.

Men det er altså lykkedes en række højskoler at balancere de forskellige forhold inden for de seneste par år, og derfor har der været fremgang i antallet. ”Det er vigtigt at understrege, at mange af de nye højskoler laver godt højskolearbejde, de er simpelthen bare udfordrede, hvis man sammenligner dem med ældre højskoler, som har et stærkt omdømme og solide rødder, ,” siger Jørgen Carlsen.

J

0 Krabbesholm Højskole ved Skive, der blev oprettet i 1885, er en af landets ældste højskoler.

— Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix.

0 K H e D æ —

Har du lyst til et inspirerende højskoleophold?

SeniorHøjskolen ligger mellem hav, fjord og skov - og hos os, skal der være noget for enhver smag!

Der skal være noget for hovedet, noget for hænderne og noget for fødderne. Der skal være noget, som man kan gå op i, ud i eller bevæge sig ind i. Og helt centralt er det, at det er lysten, der driver værket på SeniorHøjskolen.

1971 - 2021

Velkommen til SeniorHøjskolen i Nørre Nissum - ikke blot i live, men sprællevende!

Musik & Sang

Samfund & Historie

01.06 - 07.06.22 5.050 kr.

Kultur & Historie

01.06 - 07.06.22 5.050 kr.

01.06 - 07.06.22 5.050 kr.

VISER & VISESANG - når du vil synge en historie

FEST, FLAG & FOLKESTYRE - Grundloven til debat

FÆSTNINGER, FORSVAR & FOLKEVOLDE - ud i Oldtiden

Er du visesanger, troubadour, gårdsanger eller bare glad for at fremføre og synge viser - så inviterer vi indenfor til en uge på højskole, hvor vi synger for hinanden og sammen.

Grundlovsdag er picnic, dannebrog og taler.

Det er sommer og sol. Glæd dig til et kursus, hvor vi både skal ud i det danske sommerland, nyde at vi er til og slippe samtaledemokratiet løs på højskolen.

Tag med ud i Oldtiden på dette ugekursus, hvor vi sammen udforsker de nordvestjyske fortidsminder og hører om områdets historie.

Repertoiret vil blandt andet være folkeviser, revyviser eller måske en af Sigfred Pedersens eller John Mogensens viser. Men også dine egne viser kan blive en del af det fælles repertoire.

Vi vil sammen arbejde med fortolkning, akkompagnement og fremførelse af viser.

Og der vil blive mulighed for at sysle med at skrive egne viser. Men vi skal også lytte til nogle af de store vise-fortolkere - og tale om, hvilke kunstneriske, musikalske og retoriske greb, de bruger.

Med foredrag, højskolesang og hyggeligt samvær sætter vi Grundloven til debat. Vores forfatning rækker langt ind i danskernes hverdag, og både corona og Trump har testet den gamle skrifts holdbarhed. Slår Grundloven stadig til, eller skal Rigets og Demokratiets fundament revideres efter 170 år? Hvad var tidens tanker, da Grundloven blev født? Skal rigsfællesskabet gentænkes, og hvad med Folketing og Regeringens funktion?

Vi skal blandt andet høre om fæstninger, forsvar og folkevolde. Besøge Holstebro Museum og høre mere om begrebet ”Citizen Science”, hvor arkæologer og amatører arbejder sammen om at skaffe ny viden om fortiden - helt uden at sætte en skovl i jorden. Hvis vi er heldige, at et af de lokale museer har et spændende projekt, får vi også lejlighed til at besøge en arkæologisk udgravning.

Dette kursus falder sammen med Grundlovsdag.

Søndagen byder derfor på et særligt program, hvor der arrangeres grundlovsmøde på højskolen med taler og sang.

Husk, at medbringe dit instrument.

De, og mange flere spørgsmål, runder vi, når Grundloven er til debat mellem sang, skovtur og grundlovstaler. Præcis tre år inde i valgperioden gør vi også status over dansk politik og de politiske varme kartofler, der ligger i gryden.

EKSKURSION Jeppe Aakjærs Jenle

Der kræves ingen forudsætninger.

Kom, som I er!

EKSKURSIONER Holstebro Museum Rammedige Lyngsmose Nørre Vosborg Heltborg

ARRANGEMENT Koncert - ”Kald med Liva” med Kaaberbøl & Vinther

EKSKURSION Nationalpark Thy & Lodbjerg Fyr

ARRANGEMENT Grundlovsmøde

Kurset sluttes af med, at vi åbner højskolen og inviterer publikum ind til en viseeftermiddag.

FOREDRAGSHOLDER Ole Christensen, Visens Venner

ARRANGEMENT Grundlovsdag med arrangementer FOREDRAGSHOLDER Rosa Lund, MF’er

UNDERVISERE Martin Ravn & Jesper Vinther

LIDT OM SENIORHØJSKOLEN

SeniorHøjskolen er verdens ældste seniorfolkehøjskole med korte kurser af 1 og 2 ugers varighed.

På SeniorHøjskolen gør vi os umage med at give aktive og nysgerrige kursister et spændende og klassisk højskoleophold med masser af faglighed, fordybelse, fællesskab & fællessang. Priserne inkluderer fuld pension, undervisning, ekskursioner og vandmotion. Værelser med eget bad og toilet. Enkeltværelsestillæg 600 kr.

Se dagsprogr ammer og bestil p å SENIORH OEJSKOL EN.DK eller RING 97 8 9 10 11 vi ses

www.seniorhoejskolen.dk www.seniorhoejskolen.dk | kontor@seniorhoejskolen.dk | 97 89 10 11

G Ø S E B EN E L O K S J Ø H

på højskolen. e n e g fa g o n e g ndvisning. hverda ru t, e g v o li s u m h o t r n e ll e b æ å rt rne inviterer til le Højskoleelever fo o k js ø h r å n l, å spørgsm Få svar på dine olernesDag.dk k js ø H å p re e m Se