Voxpop Højskolelærer: En livsstil eller ”bare” et arbejde?

Højskolelærer: En livsstil eller ”bare” et arbejde?

Lærergerningen beskrives ofte som et kald, og måske gør det sig særligt gældende for højskolelærere. Kristeligt Dagblad har spurgt tre højskolelærere, hvordan de oplever balancen mellem arbejde og fritid

voxpop

Isabella Balanchi

balanchi@k.dk

Der er flere gevinster end ulemper

Rikke Nørgaard, 55 år, ansat på Hadsten Højskole nær Aarhus

Underviser blandt andet i idræt, massage og strikning og har været højskolelærer i 27 år Hvis man bliver højskolelærer, tror jeg, at man kommer til at brænde meget for det, og så er det svært ikke at fanges ind i alle de her spændende ting, der sker. Men man skal huske, at man også har sin familie, som man skylder at være der for.

Især i de første år som højskolelærer var det svært for mig at veksle mellem fritid og arbejdstid, fordi jeg var mere usikker på, hvor meget tid, jeg skulle bruge, for at det var godt nok. Hvis man ikke har øje for det, kan man ende med at arbejde hele tiden på en højskole.

Jeg har boet 25-26 år i et hus for enden af en elevfløj, og der er mine tre børn vokset op.

Når man bor på skolen, bliver det mere en livsstil end et arbejde. Vi kunne for eksempel have mere tid med børnene om aftenen, hvis vi i stedet for at handle og lave mad gik over på skolen og spiste. Men det føles også lidt som at være på arbejde at sidde i spisesalen, fordi man er til stede, hvis der er spørgsmål. Og derfor har vi ikke gjort det hver aften.

Da børnene var små, arbejdede min mand også som underviser på højskolen, og det var en fordel. Så tog vi weekendvagter på samme tid og fik børnene passet hos mine forældre, så vi alle sammen havde fri på samme tid.

Vi investerede i et sommerhus og tog derud, så vi engang imellem kom helt væk. Jeg har fri på en anden måde i sommerhuset, men det kan jeg først mærke, når jeg faktisk er væk – at der ikke hele tiden er spændende ting på højskolen, der trækker i mig.

Børnene har været glade for at vokse op på højskolen med alt det liv og de oplevelser, der hører sig til, men de har selvfølgelig også skulle dele os med eleverne. Det er på godt og ondt, men når jeg gør det op, er der flere gevinster end ulemper.

0 Malthe Ibsen Sørensen tøver ikke, da Kristeligt Dagblad spørger, om højskolelærerjobbet er en livsstil eller et arbejde. Det er et arbejde, griner han. – Privatfoto.

Det er ikke en livsstil eller et kald

Malthe Ibsen Sørensen, 38 år, ansat på

Ubberup Højskole tæt på Kalundborg på Vestjsælland

Underviser blandt andet i filosofi, debat og i faget ”Verden i Flammer. Medlem af Frie Skolers Læreforening og har været højskolelærer i 11 år. Jeg bor i København, 90 kilometer fra højskolen. Det er en lang køretur, men når man har et godt job, er det jo værd at køre efter. Når jeg har vagter, sover jeg her gerne, men jeg har aldrig haft bopæl på skolen.

Personligt synes jeg, at min balance mellem arbejde og fritid er ret fin. Jeg har en god hverdag, hvor jeg kan være her, så længe jeg vil, men jeg kan også tage hjem. Vi har nogle gode snakke på højskolen om, hvad der er ret og rimeligt. Hvornår man tager hjem fra fester, samt hvilke arrangementer, man skal og ikke skal være med til. Men nu er jeg også i fagforening, og jeg kan mærke på mine kollegaer rundt omkring, at det generelt er et problem, hvad der er arbejde og ikke arbejde.

Det kan for eksempel være et foredrag, som man forventes at møde op til, men hvor det er uvist, om man får løn for det, fordi man mange steder ikke tæller timer. Hos os laver vi et løseligt overslag, så vi har en nogenlunde idé om, hvornår vi skal være på arbejde, og hvornår vi ikke skal, så det går op i 37 timer, eller hvad vi nu har aftalt.

Mit arbejde er et arbejde. Jeg er glad for det og entusiastisk omkring det. Jeg identificerer mig med at være højskolelærer og er stolt af det, men jeg ville næppe være her, hvis jeg ikke fik penge for det. På den måde er det ikke en livsstil og ikke et kald. Kaldstanken kan godt betyde, at man føler, at man skal stå til rådighed 24/7, og at balancen mellem arbejde og fritid lidt går fløjten.

Jeg kan godt lide, at der er forskel på arbejde og fritid. Det ligger til mit temperament, at der er den forskel – at jeg kan tjekke ud og tjekke ind. Jeg tror lynhurtigt, jeg ville køre død i det, hvis jeg boede på mit arbejde. Jeg har brug for at tage hjem, trække mig og være et andet sted end mit arbejde. Det betyder, at jeg kan glæde mig til at møde op og være entusiastisk omkring det.

Mit arbejde og mine interesser smelter i stor grad sammen

Casper Borch Madsen, 46 år, ansat på Brand-

bjerg Højskole tæt på Jelling i Midtjylland

Underviser i faget ”Outdoor” og har været højskolelærer i 16 år Min kone er også underviser på højskolen, og vi boede de første otte år på skolen med vores to børn. Der opstod vandskade, og mens vi ventede på det blev fikset, fandt vi et hus fem kilometer fra skolen.

Når man bor på skolen, har man en anden fornemmelse for, hvad der sker. Jeg kan godt lide den puls, der er omkring højskolen. Men det kan også være udfordrende, fordi man hele tiden er tilgængelig. Måske har vores børn ikke altid syntes, at det var lige fedt, at vi stoppede op og skulle snakke med eleverne.

Jeg kunne mærke en forskel, da vi flyttede. Der er en anden afstand til det, når man cykler hjem, men samtidig bor vi tæt nok på til, at jeg kan tage forbi. Det er både positivt og negativt, for jeg holdt meget af pulsen, men afstanden er også god for mig.

Mit arbejde og mine interesser smelter i stor grad sammen, og fordi jeg holder af mit arbejde, føles meget af det nemt, og jeg tænker ikke så meget over at holde det adskilt.

Fordi min kone også arbejder på Brandbjerg Højskole, skal vi huske hinanden på at snakke om noget andet end højskole, og det er vi blevet bedre til.

Gennem årene har jeg fundet ud af, at det er vigtigt at få markeret nogle skel. Man skal huske at give sig selv lov til at lade højskole være højskole og holde fri efter intense perioder med mange aftenvagter og arrangementer. Så holder jeg computer og telefon lukket og får gjort nogle andre ting – går en tur, læser en bog eller tager ud at cykle. Men når jeg gør de ting, er det ofte dér, jeg får en idé til morgensamling eller til undervisning. Derfor er grænsen mellem arbejde og fritid for mig meget flydende.

Jeg har selv i mange år brugt begrebet højskolelærergerning, men for nylig har jeg tænkt, at det er mindre vigtigt, om jeg kalder det en gerning eller et job. Jeg tror, der er andre job, hvor der er en tendens til, at det smelter sammen. Man kan godt kalde det et arbejde, men et arbejde, som mange er meget optagede af. J