Reportage Når højskolen rykker ud blandt de lokale, handler det om at plante et frø

Når højskolen rykker ud blandt de lokale, handler det om at plante et frø

Det kan hjælpe højskoler-

nes ideal om mangfoldighed og folkemøde på vej, hvis eleverne interagerer med skolens lokalsamfund. Netop det er, hvad en gruppe elever på Grundtvigs Højskole i Hillerød formår med faget ”Gør en forskel”

Vigtigt for dannelse og folkelighed

reportage

Jacob Weinkouff Hansen

jhansen@k.dk

I et cafélokale i Hillerød nord for København sidder en gruppe unge mennesker samlet om et bord. De er travlt optaget af et brætspil. At dømme ud fra fra den lystige snak om bordet, mens brikkerne rykkes rundt på brættet, skulle man tro, at folkene kender hinanden rigtig godt.

Men sagen er faktisk en anden. Nogle af de unge mennesker kommer fra det lokale gymnasium, nogle fra byens afdeling af erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy og én går på HF og VUC Nordsjælland. Og så er der resten; de er elever på Grundtvigs Højskole, der også har til huse i Hillerød.

Og det er netop disse elever, der er grunden til, at gruppen af unge er samlet i dag. Gennem faget ”Gør en forskel” på højskolen, har de iværksat dagens studentercafé. Målet med dette fag er at skabe projekter, der skal engagere og gøre en forskel for lokalsamfundet.

Gruppen på syv højskoleelever, der står bag studentercaféen, tæller blandt andre Anna Luna Judson på 22 år og David Nørgaard Essenbæk på 23 år. Mens et par af deres højskolekammerater står for at brygge og servere kaffe til caféens gæster, har de tid til at fortælle lidt om, hvorfor de har valgt faget. ”Jeg har valgt faget, fordi jeg gerne ville have en lidt mere faglig indgang til frivilligt arbejde, end det man har fra ungdomspolitik eller den lokale hjemby. Og så så vi nogle af de projekter, der tidligere er lavet i faget. Vi kunne se, at der virkelig er blevet gjort en forskel,” siger Anna Luna Judson, der er taget på højskole i pausen mellem sin bachelorgrad og sin kandidat i statskundskab.

Det at gøre en forskel for andre var også en afgørende grund til at vælge faget for David Nørgaard Essenbæk. ”I mange af fagene udvikler man sig selv og lærer nye sider af sig selv at kende. Men det, der tiltalte mig ved det her fag, er, at jeg også bruger noget tid på at gøre noget for andre mennesker og noget, der retter sig ud mod verden. Når man går på højskole, lever man meget i en boble og har ikke meget at gøre med den by, man befinder sig midt i. Det er en god måde at sprænge boblen på og forstå den kontekst, som højskolen befinder sig i.” Det at sprænge boblen og interagere med højskolens lokalsamfund er afgørende for både højskoleelevernes dannelse og højskolebevægelsens selvforståelse som folkelig. Det siger Nikolai Frank, som avisen fanger på en telefonforbindelse. Han er kandidat i tværkulturelle studier fra Københavns Universitet og har skrevet speciale i netop højskolers samarbejde med lokalsamfund. ”Samarbejdet vender det modtager-giverforhold, som højskoleeleverne kender fra deres hidtidige liv i uddannelsessystemet. De har pludselig ikke kun ansvar for sig selv og egen læring, men også for andre mennesker og et lokalsamfund, som de skal skabe en forandring for,” siger han.

Ifølge Nikolai Frank kan det hos højskoleeleverne føre til en erkendelse af, at man har nogle gode værktøjer, som man kan bruge til at handle og være noget i andre menneskers liv med. De lærer her, hvordan de skal bruge dem. Men det er altså ikke kun for eleverne, at interaktionen med lokalsamfundet gør en forskel. Det kan også være med til at sikre højskolernes folkelighed, siger han. ”Idéen om, at højskolerne skal være platform for et folkemøde, er meget central for højskolernes selvforståelse. Men i dag er eleverne typisk 19- til 22-årige, der er blevet studenter, og som efter højskolen skal på en videregående uddannelse,” siger han og påpeger, hvordan elevsammensætningen på den måde er temmelig homogen. Demografien på nutidens højskoler adskiller sig således fra den, som højskolebevægelsen tidligere har haft. ”Skal højskolebevægelsen bevare sin folkelighed, skal den bevare sin evne til at skabe kontaktflader mellem forskellige typer af folk. Og som det er lige nu med demografien, er det en udfordring for dem. Når højskolen formår at åbne op og komme ud til lokalsamfundene, kan den til gengæld leve op til de idealer.”

Motivation er afgørende

I faget ”Gør en forskel” er et vigtigt fokus, at projekterne skal gøre en reel forskel og dermed skabe motivation for lokalsamfundet. Derfor var første punkt på dagsordenen, da gruppen af elever bag studentercaféen begyndte på faget, at tage en tur ud i Hillerød for at afdække, hvilke behov de lokale havde. Der kom eleverne blandt andet forbi nogle af byens uddannelsesinstitutioner, fortæller David Nørgaard Essenbæk. ”Mit indtryk var ikke, at det var en specielt fed by at studere i. Mange af de studerende på byens videregående uddannelser tog blot hjem efter undervisningen og blev ikke i byen. Det synes jeg, var synd at se,” siger han.

Netop det at afsøge, hvilke behov der kan være i lokalsamfundet, er meget vigtigt, hvis et projekt skal lykkes, siger Nikolai Frank. ”Det er vigtigt, at man ikke går ud i lokalområdet og dominerer det. Ment på den måde, at man eksempelvis bare udvælger sig et sted, som man vil pynte på, og maler et stort vægmaleri uden først at have sikret sig, at de lokale rent faktisk er interesserede i det. Det er helt centralt at inddrage de lokale, så det, man skaber, rent faktisk er ønsket af og til gavn for lokalsamfundet,” siger han. ”Og så skaber relationsopbygningen mellem elever og lokale så at sige et andet lag i motivationen. Har eleven set de lokale, for hvis skyld de laver projektet, i øjnene, føler de et ansvar over for deres medmennesker.” ”I dag er første gang, jeg er her. Og jeg har allerede mødt otte nye mennesker. Det gør mig virkelig glad, at der er et sted som det her. Ellers ville jeg ofte tage ind til København for at gå på brætspilscafé, som er noget, jeg holder meget af. CHRISTIAN HANSEN, 26 ÅR, LÆSER MILJØTEKNOLOGI PÅ COPENHAGEN BUSINESS ACADEMY

Et samlingspunkt efter skoletid

Da beslutningen var faldet på, at projektet skulle rettes mod de unge i byen, var næste skridt at indkredse, hvad der kunne gøre størst gavn. ”Vi tog ud på to af byens videregående uddannelser og stillede os op med noget kaffe og kage. På den måde fik vi mulighed for at spørge de studerende om, hvad de synes, der manglede, og hvad der kunne få dem til at blive i Hillerød efter skoletid. Det gav os en langt bedre fornemmelse af, hvad vi skulle arbejde videre med,” fortæller David Nørgaard Essenbæk.

De studerende efterspurgte et sted, hvor de kunne mødes på tværs af uddannelsesstederne. Derfor blev det fastlagt, at Anna Luna Judson, David Nørgaard Essenbæk og de øvrige i gruppen ville lave en studentercafé. Og herefter skulle en såkaldt kommunikationsplan udarbejdes. Det er fast kutyme for alle projekter i faget ”Gør en forskel”.

Formålet er at identificere og skabe kontakt til de interessanter, der er i projektet. I dette tilfælde gjaldt det blandt andet byens borgmester og kommunaldirektøren for kultur og fritid. Men også en anden vigtig aktør måtte kontaktes; den lokale sammenslutning for erhvervsdrivende. Højskoleeleverne ønskede at servere billig kaffe og mad i deres nye café, men de ville nødigt bringe sig i unåde hos de lokale caféejere.

Sidste sten på vejen, inden studentercaféen kunne blive til virkelighed, var at finde et lokale. Det lykkedes at få lov til at bruge Café Smedjen, der hører under Kulturhuset Støberihallen i byen.

Dermed kunne dørene slåes op til den nye studentercafé, der på denne dag holder åbent for anden gang. Og det har indtil videre været en succes. Både første og anden åbningsdag har været velbesøgt, og blandt de brætspillende gæster er humøret højt.

En af dem er Christian Hansen. Han er 26 år, læser miljøteknologi på Copenhagen Business Academy og bor i Hillerød. ”I dag er første gang, jeg er her. Og jeg har allerede mødt otte nye mennesker. Det gør mig virkelig glad, at der er et sted som det her. Ellers ville jeg ofte tage ind til København for at gå på brætspilscafé, som er noget, jeg holder meget af,” siger han.

En af brætspillets andre kombattanter, Louis Bergenholtz, går i 3.g på Frederiksborg Gymnasium, der også ligger i Hillerød. Også han er glad for, at der er taget initiativ til caféen. ”Det har manglet lidt, at man har kunnet komme et sted og møde nye mennesker. Studiemiljøet i byen bliver bedre, når man har et sted, hvor man kan ses med folk fra andre uddannelser. Det gælder for de videregående uddannelser, men også når man går på gymnasiet. For os gymnasieelever betyder det også, at vi kan møde nogle, der er lidt længere på deres vej i uddannelsessystemet, og at vi derfor kan få lidt nye perspektiver på, hvilke muligheder man kan vælge, når man selv skal videre.”

Vigtig overdragelse

Selvom de lokale er glade, og projektet lader til at have ramt en nerve, er højskoleelevernes ophold i byen på lånt tid. Så, hvad skal der ske med caféen, når eleverne bag snart forlader Grundtvigs Højskole?

Netop kontinuiteten for de projekter, hvor højskoler så at sige rykker ud i lokalsamfundet, er en udfordring, som Nikolai Frank har påpeget i sit speciale. ”Eleverne er jo på højskolen i ganske kort tid. Ved at engagere de lokale kan de hurtigt forme og udføre et vellykket projekt. Det, der er den store udfordring, er at sikre sig, at det kan fortsætte. Man skal indtænke, hvem der skal overtage og videreføre projektet. Ellers risikerer man, at det hurtigt løber ud i sandet igen.”

Ønsket med Grundvigs Højskoles studentercafé er, at den fremover skal drives af studerende, fortæller David Nørgaard Essenbæk. Derfor har de inviteret lokale studeren-

0 Elever fra Grundtvigs Højskole i Hillerød har skabt en studentercafé i Hillerød. Her kan unge mødes, hygge og spille spil samt få et billigt måltid mad. Alt koster 10 kroner. På den måde er økonomien for de lokale studerende ikke en hindring i at komme i caféen.

3 Anna Luna Judson og David Nørgaard Essenbæk serverer aftensmaden for gæster i studentercaféen. Menuen står på chili sin carne. – Fotos: Leif Tuxen.

Projekter mellem højskoler og lokalsamfund

I Faget ”Gør en forskel” på Grundtvigs Højskole udvikler eleverne løbende projekter i Hillerød nord for København. Ud over studentercaféen har elever fra faget eksempelvis også lavet en stor kunstvæg ved Tennishallen i Hillerød. Formålet er at engagere lokalsamfundet i projekterne. Det gør projekterne mere bæredygtige, men sikrer også et folkemøde mellem højskoleelever og beboerne i nærområdet. Øvrige samarbejder mellem højskole og lokalsamfund ses eksempelvis på Løgumkloster Højskole i Sønderjylland. Her driver elever og lokale i fælleskab en middelalderhave ved skolen. Den bruges blandt andet til såkaldte ”Åben have”-arrangementer.

de med i en styregruppe. Og den har allerede fået et par repræsentanter fra lokale uddannelsessteder. En af dem er Erik Winther på 27 år, der bor i byen og går på HF og VUC Nordsjælland.

Allerede efter sit første besøg i studentercaféen meldte han sig som frivillig. ”Jeg har søgt en del efter fællesskaber for de studerende i byen. Hvis stedet her kan fortsætte, ville det give mig et sted, hvor jeg altid kunne gå hen og være social. Jeg er meget ekstrovert, så hvis jeg sidder alene derhjemme, bliver jeg afladt. Jeg får energi af at møde folk.”

Snart må gruppen af højskoleelever på Grundtvigs Højskole altså overlade projektet til andre, lokale hænder. Men det er netop meningen med faget: At få en idé, plante et frø og gøre, hvad man kan, for at det kan bære videre, når man er færdig på højskolen.

Stor værdi i de små ting

I caféen fortsætter spilleriet, mens summen af småsnak og kaffemaskinen, der brygger løs, ligger som et konstant lydligt bagtæppe.

Både Anna Luna Judson og David Nørgaard Essenbæk er glade for, at de valgte faget ”Gør en forskel.” Begge nævner, at en vigtig læring har været, at man afdækker, hvad der reelt er behov for i det lokalsamfund, hvor man ønsker at igangsætte et projekt. ”Jeg læser til dagligt statskundskab, som jo beskæftiger sig med store verdensperspektiver og samfundet på et meget generelt plan. Det har givet mig rigtig meget, at små projektor kan gøre en stor forskel. Måske ikke en forskel for alle, men for en brøkdel. Og det kan have ligeså stor betydning og værdi,” siger Anna Luna Judson.

David Nørgaard Essenbæk stemmer i.

”Jeg læser molekylær biomedicin, og idéelt set kan jeg på et tidspunkt være med til at udvikle noget medicin, som kan hjælpe en hel masse mennesker. Men alligevel gør det indtryk, at det også er virkelig vigtigt at gøre en forskel i det små. Og man kan på ret kort tid, hvis man gør det rigtigt, skabe noget, der har stor værdi for mennesker.”

Det er tid til, at de to ivæksættere skal bag baren og servere aftenmenuen for gæsterne. Den står på chili sin carne, den vegetariske udgave af chili con carne, og en portion kan fås til blot 10 SU-venlige kroner. J