Baggrund Højskoleelever tager livtag med den voksende elregning

Energikrisen gør ondt i

økonomien – også på landets højskoler. På Gerlev Idrætshøjskole tæt ved Slagelse har eleverne nu nedsat et energiudvalg, der skal finde måder at holde styr på elregningen

baggrund

Frida Holm Nim

nim@k.dk

”Det fede er, at vi alle sammen er med til det,” siger 22-årige Sofus Ogstrup Koch. Hans kinder er stadig en smule røde efter at have spillet beach volley, som er blandt de fag, han har som elev på Gerlev Idrætshøjskole lidt uden for Slagelse. Hvad han taler om, er dog ikke beach volley, men derimod højskolens nyoprettede energiudvalg, som han er ét af medlemmerne af. Et udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan højskolen kan spare på elregningen og i samme omgang være klimabevidst. Udvalget består både af elever, lærere, køkkenpersonale, rengøringspersonale, pedeller og administration.

Sofus Ogstrup Koch fortæller engageret om det, som energiudvalget har talt om at indføre. ”Vi har blandt andet snakket om at sætte et maksimum for termostaterne i radiatorerne,” siger han.

For ikke ret lang tid siden skulle de danske højskoler klare sig gennem en hverdag, hvor covid-19 rasede, og hvor eleverne ad flere omgange blev sendt hjem i isolation. Nu er højskolerne, deriblandt Gerlev Idrætshøjskole, ramt af en ny krise, nemlig de massive prisstigninger på energi, der udfordrer hverdagen. Viceforstander på Gerlev Idrætshøjskole Julie Hauge skal sammen med resten af ledelsen sørge for, at skolens økonomi kan følge med. ”Vi er påvirkede af krisen ligesom alle andre, og vores økonomi er mærket af prisstigningerne,” siger hun. ”Jeg ønsker dog ikke, at man skal have ondt af os. Vi vil se på, hvordan vi kan spare, så vi ikke når dertil, at vi i fremtiden er nødsaget til at sætte prisen på højskoleopholdet op.”

For andre højskoler har krisen allerede haft store konsekvenser. Det gælder for eksempel Livsstilshøjskolen Gudum mellem Lemvig og Struer, der, som TV Midtvest kunne berette i slutningen af oktober, har været nødsaget til at dreje nøglen om grundet de forhøjede udgifter afledt af krisen.

På trods af de mange triste og negative konsekvenser ved energikrisen er viceforstander på Gerlev Idrætshøjskole Julie Hauge dog af den overbevisning, at en krisetid også kan være med til at danne eleverne. ”En af vores opgaver som højskole er livsoplysning. Vi skal sammen med vores elever tage energikrisen alvorligt og bruge den som eksempel. Lære eleverne om klima og bæredygtighed,” siger hun.

Julie Hauge fortæller også, at hun allerede nu kan se, at højskolens øgede energifokus har haft en ”positivt effekt på elregningen.” bøger om netop dannelse. Han mener, at især højskoler kan være de ideelle frontløbere med gode eksempler midt i en krisetid. ”Hvis højskolerne vil, kan de hjælpe os alle til at tale om for eksempel energikrisen på en ny måde,” siger han.

Han bifalder Gerlev Idrætshøjskoles tilgang til energikrisen. ”Når højskolen for eksempel taler om at sænke temperaturen, er det også at sige: Vi kan jo gøre noget selv, det ved vi, at de også gjorde i 1970’erne. Der træder højskolefolkene i karakter som borgere. De bruger en slags sund fornuft – de handler, de gør noget. Det er også enormt fællesskabende,” siger han.

Tidligere i år udkom Stefan Hermann med bogen ”En varm tid”, som handler om, at man som enkeltindivid, men også som fællesskab, bør indtage en slags midterpositition, hvor man har fokus på fornuft og handling, når det gælder katastrofer og kriser, der involverer naturen. ”Lige nu taler man enten i et politisk sprog, som er teknisk og baseret på tal, der for mange mennesker er svære at forholde sig til, for eksempel ’en 70-procents målsætning.’ Eller også får de højlydte klimaaktivister, skrigene, afmagten plads,” siger Stefan Hermann.

Ifølge ham kan højskolerne placere sig et sted i midten, hvor man går praktisk til værks frem for teoretisk. Nøjagtigt som Gerlev Idrætshøjskole har gjort det.

ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT

Højskoleelever tager livtag med den voksende elregning

Gerlev Idrætshøjskole

Grundlagt i 1938. Er en klassisk idrætshøjskole der dog bestræber sig på et øget fokus på miljø og bæredygtighed. Ligger cirka syv kilometer uden for Slagelse på Vestsjælland og har plads til cirka 140 elever.

Energikrise på højskolerne

Danske højskoler er ramt af de høje priser på energi som følge af krigen i Ukraine. På Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse er både elever og personale gået sammen om at spare på skolens elregning. De har blandt andet oprettet et såkaldt energiudvalg. Mange højskoler har øget fokus på klima og bæredygtighed i denne tid. På Gerlev Idrætshøjskole bruger personalet energikrisen til at lære eleverne om blandt andet klimakrise, bæredygtighed og naturkatastrofer.

Eleverne engagerer sig

”Hvor er du god, du slukkede lyset,” står der på ét af de skilte, som eleverne har hængt ved stikkontakterne på Gerlev Idrætshøjskole. Skiltene har hængt rundt omkring som resultatet af en aften for et par uger siden, hvor eleverne sammen udviklede idéer til, hvordan der kunne spares energi.

Det var også den aften, Energiudvalget blev nedsat, og hvor Sofus Ogstrup Koch blev en af elevernes repræsentanter. ”Jeg synes, det var en spændende opgave at engagere mig i, for vi kan jo gøre en del selv,” siger han.

Han åbner døren til skolens store sportssal. ”Ventilatoren, eller udluftningen, er meget energikrævende, så den skal der skrues ned for. Og vi vil gerne have flere lyssensorer som den i loftet herinde. Så lyset kun er tændt, når her er mennesker,” siger han.

En anden, der er med i energiudvalget, er 31-årige Johanna Sophie Ewald, der blev ansat som musiklærer på højskolen for bare tre uger siden. ”Jeg er imponeret over, hvor meget eleverne har engageret sig,” siger hun.

Johanna Sophie Ewalds fortæller dog også, hvordan hun oplever, at energikrisen og krigen i Europa for nogle elever kan skabe bekymring.

Motiveret til at handle

Anna Baastrup har siden 2014 arbejdet med unge mennesker og såkaldt ”grøn dannelse” som konsulent for interesseorganisationen NOAH. I 2017 udarbejdede hun i samarbejde med Forskningsfonden og NOAH en undersøgelse af højskoleelevers forhold til bæredygtig udvikling. ”Vi ville undersøge, om unges modløshed over for naturkriser kunne blive omsat til handlekompetence,” siger hun. ”Vi spurgte højskoleeleverne, hvad der motiverede dem til at handle. Det gjorde praktisk arbejde og hverdagshandlinger. At man ikke behøver at sidde på Christiansborg og vente på, at store beslutninger bliver truffet,” siger Anna Baastrup. ”Det var skræmmende for nogle elever at tale om naturforandringer. Ældre generationer har jo for eksempel oplevet energikriser før, men de unge er vokset op i en mere stabil verden.”

Stefan Hermann henviser dog til en nyere krise, som unge har oplevet, og som han også mener, de unge har taget ved lære af. ”Der var og er vigtig lærdom at hente, hvis man kigger på pandemien (coronapandemien, red.). Unge gav afkald. De viste mådehold og var solidariske,” siger han og henviser til, at også unge overholdt de mange restriktioner og accepterede de mange sociale afsavn under covid-19. ”Højskolebevægelsen kan netop møde klimakrisen og energikrisen på en måde, der hverken er lig med overophedede følelser og individualiseret klimaskam, men heller ikke bare er politisk eller teknisk. Højskolerne kan være med til at give pædagogisk svar på naturkrisen – og det, tror jeg, er helt afgørende på lang sigt,” siger han. ”Højskoletraditionen er jo en bevægelse, og nu må det så være tid til en naturbevægelse, en ny vækkelse. Eleverne skal ikke kun forholde sig til andre mennesker, men også til naturomgivelserne,” afslutter han.