Interview De flygtede fra Putins missiler og dygtiggør sig nu på højskole i Helsingør

De flygtede fra Putins missiler og dygtiggør sig nu på højskole i Helsingør

0 IT-programmøren, Marina Zhukovska, fokuserer på udviklings- og managementkurser på højskolen, der kan hjælpe hende med at genopbygge Ukraine.

1 For Daria Nykytenko begyndte krigen allerede i 2014. Hun er vokset op i den borgerkrigsramte Donetsk-region, som separatister allerede dengang erklærede uafhængigt af Ukraine. – Fotos: Anne Kiib Larsson.

Ukrainske Marina Zhukovska og

Daria Nykytenko har fået tildelt et højskoleophold i Danmark. Mens missiler hærger hjemlandet, prøver de to at finde ”work-war-balance”, for det kræver helstøbte mennesker at genopbygge et land

interview

Alexander Dahl

alexander-dahl@k.dk

I aulaen på Den Internationale Højskole i nordsjællandske Helsingør har eleverne lige sunget Beatles-nummeret ”Let it be”. Højskolesangbogen er erstattet med et engelsk repertoire, for eleverne kommer fra hele verden og samles om fag og emner som demokrati, udviklingsarbejde og menneskerettigheder.

Denne dag sidder omtrent 60 af skolens nuværende elever og lytter opmærksomt, mens lærerne præsenterer programmet for de kommende dage. Denne uge har højskolen protesttema, fortæller en lærer. Hun beder derfor eleverne tænke over, om der er en sag i deres respektive hjemlande, som optager dem for tiden. Og om – og hvordan – eleverne selv vil kæmpe for sagen.

Bagerst i lokalet står 21-årige Marina Zhukovska og Daria Nykytenko med armene hvilende på et gelænder. Begge er fra Ukraine, og otte måneder forinden denne dag vågnede de op til eksplosioner i deres hjemby, Kyiv. Den Internationale Højskole er den anden højskole, de har boet på, siden de kom til Danmark, to uger efter Ruslands invasion indledtes. Mens de med en blanding af håb og frygt følger krigens udvikling, prøver de at få en hverdag til at fungere på højskolen. Højskoleopholdet skal, håber de, ruste dem til at genrejse Ukraine, når krigen slutter.

Under sloganet ”Højskolerne for Ukraine” har danske højskoler på forskellig vis hjulpet de krigsramte ukrainere. Højskolerne har tilsammen indsamlet 875.770 kroner til bistand, og derudover har Folkehøjskolernes Forening gennemført en separat indsamling, der ubeskåret går til højskolestipendier til ukrainske og russiske flygtninge. Foreløbig har Marina Zhukovska og Daria Nykytenko og fire andre elever fået et højskoleophold gennem puljen, der i alt lyder på 62.342 kroner. Snart bliver der råd til at få mange flere flygtninge på højskole, for lige som stipendiepengene var brugt op, har EntreprenørMarius Pedersens Fond doneret 250.000 kroner yderligere til puljen.

Fra Kyiv til Helsingør

Det var fire højskolelever i en minibus, der transporterede Marina Zhukovska og Daria Nykytenko til Danmark. Nogle dage tidligere havde viceforstanderen på Aarhus Idrætshøjskole, Arne Grønbæk, fået et opkald fra en kvinde, der spurgte, om højskolen kunne have fire unge ukrainere boende. De fire ukrainere var Marina Zhukovska, Daria Nykytenko og deres jævnaldrende veninder, Anna Khoblas og Alisa Malysheva. Efter nogle voldsomme døgn med missilangreb i Kyiv mødtes de fire i den vestukrainske by Lviv. Her lavede de nødhjælpsarbejde, men som krigen spidsede til, blev også Lviv et farligt sted at være. Angsten ledsaget af konstante luftalarmer drev dem til at forlade landet, indtil krigen var slut – det ville nok ikke tage mere end en måned, troede de. Veninderne rejste i første omgang til Warszawa i Polen, hvorfra de forhørte deres netværk for at finde ud af, hvad deres muligheder var. Anna Khloba havde været i Danmark efteråret forinden, hvor hun boede hos en dansk kvinde. Kvinden kontaktede Aarhus Idrætshøjskole, og derfra gik det stærkt. Den 12. marts ankom veninderne til veres nye værelser på høj-

skolen, der stod klar med blomster, slik og andre gaver. Det var en ambivalent tid på idrætshøjskolen. ”Idrætsskolen var et slags sikkert fristed for os, hvor viceforstanderen og hans familie tog sig virkelig godt af os,” fortæller Daria Nykytenko. ”Men det var alligevel meget svært i den periode. For selvom vi fysisk var i sikkerhed, var vi hele tiden mentalt i beredskab. Vores familie og venner var i Ukraine, og jeg tænkte hele tiden på dem. Jeg ville gerne tilbage til Ukraine, men det var for farligt,” siger hun. I Aarhus indså de, at krigen ikke vil ende i den nærmeste fremtid. De diskuterede derfor, hvordan de bedst kunne bruge ventetiden. ”Mange ukrainere har sat deres liv helt på pause, efter krigens udbrud. De venter bare på, at den slutter”, fortæller Marina Zhukovska. ”Men flere ukrainske psykologer siger, at den ventetid også er den del af vores liv, og vi bliver nødt til at leve livet og udvikle os imens. Hvis man ikke laver andet end at vente og læse nyheder, bliver man deprimeret,” pointerer hun. Veninderne blev derfor enige om, at det bedste, de selv kunne gøre, var at udvikle sig mest muligt menneskeligt og fagligt for at forberede sig til landets genopbygning. Derfor prøver de i dag ikke at lade krigen opsluge alt deres energi. ”Mange ukrainere taler i dag om en work-life-balance. Men vi bliver nødt til at finde en war-life-balance,” siger Marina Zhukovska. De afsluttede deres universitetseksamener online fra Aarhus; Marina Zhukovska i programmering og Daria Nykytenko i journalistik. Selvom de var glade for at bo på idrætshøjskolen, fandt de ikke det store fremtidsperspektiv i idrætskurserne. Så med hjælp fra forstanderen ledte de efter et sted, hvor de kunne udvikle sig mest muligt, og Marina Zhukovska og Daria Nykytenko endte på viceforstanderens anbefaling med at søge et stipendie på den Internationale Højskole. Da al undervisning foregår på engelsk, kan de derfor deltage i alle kurserne. Udviklings- og samfundsstudier er i centrum på højskolen, hvilket de to veninder mener, vil klæde dem godt på til at kunne være med til at få det ukrainske samfund til at blomstre efter krigen. Siden de begyndte på Den Internationale Højskole den 28. juli har dagene fulgt et stramt program med valgkurser i alt fra politisk filosofi, yoga, madlavning, mangagement og international politik. Deres semester slutter den 31. december, hvorefter deres fremtid igen er uvis. De håber at få endnu et stipendie til højskolen. Efter en tid præget af kaos og afmagt, sætter de pris på forudsigeligheden i de fastlagte skemaer. Hver morgen begynder med at læse ukrainske nyheder. Da disse berettede om droneangreb mod civile i det meste af Ukraine, dagen inden Kristeligt Dagblads besøg (den 18. oktober), græd de begge. De mødtes, talte om situationen og gik så i gang med deres kurser. ”Når man er optaget af et svært fagligt emne, sang eller madlavning, glemmer man krigen for en stund,” siger Marina Zhukovska. På Den Internationale Højskole, hvor globale problemstillinger drøftes ivrigt, forsøger de to veninder at sætte Ukraine på dagsordenen. ”Men vores vigtigste ansvar bliver at genopbygge ”I må ikke glemme krigen. DARIA NYKYTENKO, HØJSKOLEELEV FRA UKRAINE Ukraine. Landets økonomi er knust. Når krigen slutter, har Ukraine brug for kompetente mennesker, der kan betale skat og hjælpe med at få landet til fungere igen,” forudser Marina Zhukovska.

Krigens konsekvens i hverdagen

Tilbage i aulaen rækker Marina Zhukovska hånden op. Hun er med i elevudvalget, og da der snart er halloweenfest på skolen, vil der være forberedelser for dem, der har lyst, siger hun ud i lokalet.

Daria Nykytenko kommer nok ikke til at deltage. Siden invasionen har hun ikke kunnet finde sig til rette i festlige sammenhæng. De to veninder er på hver sin måde mærket af krigen.

Marina Zhukovska har fået det svært med høje lyde. Smækker en dør pludselig, bliver den ellers kontrollerede kvinde i et glimt sendt tilbage til Kyivs eksplosioner. Men de er alligevel begge blevet mere fortrøstningsfulde i løbet af deres højskoleophold, og de er overbeviste om, der venter dem en fremtid i Kyiv, når krigen er vundet. J