Debat Bør et højskoleophold fortsat være en fordel ved studieoptag?

Bør et højskoleophold fortsat være en fordel ved studieoptag?

Står det til Socialdemo-

kratiet skal et højskoleophold ikke længere tillægges værdi, når der optages elever til videregående uddannelser. Højskolernes betydning vil blive undergravet, lyder kritik

debat

Svend Andreas Worre Sørensen

ssoerensen@k.dk

For mange danskere er vejen ind på drømmestudiet ikke ligetil. Tallene på karakterbladet kan være utilstrækkelige til at få direkte adgang til en plads på uddannelsen, og de må derfor prøve lykken gennem kvote-2 systemet.

Her er adgangskriteriet ikke høje karakterer i fag som tysk eller matematik alene, men også de oplevelser og erfaringer den enkelte kan fremvise fra bagagen. Det kan være erhvervserfaring, jordomrejser eller et højskoleophold, der tillægges betydning i ansøgningen.

Men den nuværende ordning rammer socialt skæv. Det mener Socialdemokratiet, der i juni fremlagde et udspil om at ændre formen på kvote-2, hvor de blandt andet vil skrive højskoleopholdet ud af ligningen. Ifølge partiet er højskolemeritten med til at skævvride optaget socialt, fordi et højskoleophold ofte er dyrt og altså ikke lige tilgængeligt for alle.

Kvote-2 er ikke til salg

På grund af folketingsvalget dette efterår blev forhandlingerne om udspillet sat i bero, men det er fortsat partiets politik, forsikrer forsknings- og uddannelsesminister Jesper Petersen, som Kristeligt Dagblad fangede midt under valgkampen i oktober. ”Højskolerne er et enormt godt tilbud til folk i alle aldre, og jeg kan kun opfordre til at bruge det. Spørgsmålet er, om det automatisk skal udløse point i en kvote-2-kvalifikation. Der er nogle sociale skævheder, vi gerne vil til livs. En af dem er den dokumenterede erfaring, som kan indeholde et udlands- eller højskoleophold,” siger Jesper Petersen.

Socialdemokratiet vil erstatte kvote2-ansøgningen, hvor et højskoleophold altså kan indgå, med en optagelsesprøve, hvor man testes i sproglige, matematiske og logiske spørgsmål. Partiet vil også udvide kvote-2-optaget fra 10 til minimum 25 procent af uddannelsernes studiepladser og gøre det muligt for personer uden en ungdomsuddannelse at søge kvote-2, hvis de har fem års relevant erhvervserfaring.

I 2021 udkom den første rapport nogensinde om elevsammensætningen på danske højskoler. Analysen viser blandt andet, at den gennemsnitlige højskoleelev tilhører den økonomiske middelklasse, ligesom en nyere rundspørge viser, at 77 procent selv betaler opholdet. Alligevel finder uddannelsesministeren højskolemeritten problematisk. ”Jeg er helt med på, at alle højskoleelever ikke får opholdet betalt af deres forældre. Men principielt ville forældre kunne betale for det, og så har man automatisk nogle kvote-2-point. Udover de alment gode ting ved højskoler kan nogle kurser og fag jo sagtens stille dig bedre til en optagelsesprøve. Men forslaget indebærer, at det ikke er opholdet i sig selv, der giver point,” siger Jesper Petersen.

Middelklasseskoler

Hos Foreningen af Folkehøjskoler I Danmark er man ærgerlige over Socialdemokratiets udspil. Formanden, Lisbeth Trinskjær, mener, at de videregående uddannelser selv burde kunne bestemme, hvad der kvalificerer en ansøgning på kvote-2. ”Forslaget fra regeringen er, at et højskoleophold slet ikke må være kvalificerende. Jeg synes ikke, det automatisk skal være en bonus, men den enkelte uddannelse bør selv have lov til at definere, om det ville gavne hos dem. Den frihed tager regeringen fra de uddannelser,” siger Lisbeth Trinskjær og fortsætter. ”Et af de incitamenter, der kunne gøre et højskoleophold legitimt for meget målrettede unge, vil blive taget væk. Jeg ville være ked af, hvis en ung person trængte til fordybelse og fællesskab, men vælger højskolen fra, fordi det ikke tæller i optagelsessystemet. Især når nu det går så dårligt med unges trivsel.”

Formanden har bedt Jesper Petersen om dokumentation for, at højskoleophold skulle være socialt skævvridende, men hun har endnu ikke set den. Hun hæfter sig derfor ved analysen fra sidste år, som ikke viser en økonomisk privilegeret elevgruppe på højskolerne.

Til gengæld er der tre samfundsgrupper, som i mindre eller større grad er underrepræsenteret på højskolerne: unge af anden etnisk herkomst end dansk, elever med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og mænd.

Flere end gennemsnittet kommer fra en gymnasial uddannelse, ligesom flere højskoleelever har en forælder med en lang videregående uddannelse end gennemsnittet.

Ifølge Lisbeth Trinskjær arbejder højskolerne intenst med at nå ud til og tiltrække de underrepræsenterede grupper. Hun fastholder dog, at det er forkert at kalde højskolerne socialt skævvridende. ”Det er sympatisk at kigge på sociale skævheder i uddannelsessystemet, men her slår man ned det forkerte sted. Vi kan se, at vi fint afspejler befolkningen, og højskoleelever er ikke mere privilegerede end andre. I nuancerne er der nogle skævheder. Det ved vi udmærket, og det vil vi gerne blive bedre til,” siger Lisbeth Trinskjær.

”Det er sympatisk at kigge på sociale skævheder i uddannelsessystemet, men her slår man ned det forkerte sted. Vi kan se, at vi fint afspejler befolkningen, og højskoleelever er ikke mere privilegerede end andre.

LISBETH TRINSKJÆR, FORMAND FOR FORENINGEN AF FOLKEHØJSKOLER I DANMARK

Elevsammensætning på højskolerne

60 procent af højskoleeleverne på lange kurser har taget en gymnasial uddannelse. Tallet er 51 procent for resten af befolkningen. For erhvervsuddannelser er fordelingen henholdsvis 6 og 11 procent. 31 procent af befolkningen har en disponibel indkomst i familien på 600.000 kroner eller derover. For højskoleelever på lange kurser er tallet syv procent. 59 procent af højskoleelever under 30 år på lange kurser er kvinder. Blandt 18-25-årige udgør minoritetsetniske unge 18 procent af befolkningen, mens tallet blandt højskoleelever er syv procent. Kilde: Mangfoldighedsanalysen, Moose-Bjerre, 2021.

Højskolen bliver en fremmed fugl

Da udspillet stadig er på forhandlingsbordet, er opbakningen blandt de andre partier usikker. Står det til politiker og tidligere højskoleelev Isabella Arendt, skal Socialdemokratiets udspil stemmes ned. Hun er folketingskandidat for De Konservative, da Kristeligt Dagblad taler med hende i oktober. ”Det er ikke et skoleforløb med pensum og prøver, og det tiltrækker derfor muligvis mennesker, der ikke er til det klassiske uddannelsesforløb. Selvom det måske ikke altid er direkte studieklargørende, er det menneskeligt klargørende til at komme godt igennem studielivet,” siger Isabella Arendt, der også er tidligere partileder for Kristendemokraterne. Hun fortsætter: ”Højskole handler om dannelse, fællesskab, demokrati, selvværd. Jeg kan godt være bekymret for, at optaget på højskolerne falder, hvis man sluser dem ud af uddannelsessystemet. Så kan de blive en mere og mere fremmed fugl i de unges overvejelser, og det vil jeg finde ærgerligt. Også når vi snakker om stress og mistrivsel blandt unge.”

Ud over ændringerne ved kvote-2 vil Socialdemokratiet også sætte et karakterloft på 10 ved kvote-1 for at mindske dele af karakterræset. J

0 I dag kan et højskoleophold tælle med, når man sender en ansøgning af sted til drømmestudiet via kvote-2. Det skal der laves om på, hvis man spørger Socialdemokratiet. – Fotos: John Randeris/ Mathias Bojesen/ Ritzau Scanpix.