Interview Nyt forstanderpar på Nordfyns Højskole: ”Vi har selv være unge i en fremmed kultur”

Nyt forstanderpar på Nordfyns Højskole: ”Vi har selv været unge i en fremmed kultur”

Nordfyns Højskole har fået nyt forstanderteam

med rødder i Iran og Japan. Det giver en særlig forståelse selv at have været unge i en fremmed kultur, mener de

interview

Isabella Balanchi

balanchi@k.dk

Der står æbleblomster fra haven på klaveret, og eleverne har sat sig på rækker af stole i salen. Nogle har headset på, hvor der bliver live-oversat til engelsk, mens forstander Babak Fadavi Kornerup og viceforstander Momoyo Jørgensen byder velkommen til Nordfyns Højskole nær Bogense. Forstanderen har i dagens anledning taget skjorte på. De af personalet, der kender forstanderteamet godt, mærker nervøsiteten hos de to tidligere undervisere. Det er deres første hold som konstitueret forstanderteam, så de vil gerne gøre sig umage.

Der skal naturligvis synges en sang, men før eleverne bliver bedt om at slå op i Højskolesangbogen, henvender Momoyo Jørgensen sig især til de danske elever. ”Er I klar over, hvor vildt mærkeligt det er at synge sammen hver morgen?” siger hun med henvisning til, at det er en særlig dansk tradition, som man som dansk elev derfor nemt kan tage for givet.

Kunne have mødtes i lufthavnen

Det er blevet efterår, og der er nu gået to måneder, siden eleverne ankom med deres tasker og rullende kufferter til skolen, og siden forstanderparret bød velkommen. Viceforstanderen sidder på højskolens kontor sammen med forstander Babak Fadavi Kornerup. Hun smiler, da hun fortæller, hvorfor hun sagde, som hun gjorde på velkomstdagen. ”Fællessang er en kulturel ting, man tror alle kender, men det er ikke sikkert,” fortæller hun.

Hun fandt selv daglig fællessang meget fremmed, da hun begyndte på Kalø Højskole på Djursland for godt 30 år siden. Momoyo Jørgensen kom til Danmark fra Japan som 18-årig en augustdag i 1990, fordi hun var fascineret af det danske velfærdssystem og ville uddanne sig inden for sundhedssektoren. Siden 2002 har hun arbejdet på højskolen, der dengang gik under navnet Dansk Japansk Folkehøjskole. I dag er den omdøbt til Nordfyns Højskole, og omkring 40 procent af eleverne er internationale elever fra blandt andet Japan, Kenya, Bangladesh og USA.

Forstanderteamet kunne lige så godt have mødtes i lufthavnen, siger Babak Fadavi Kornerup i spøg. Han kom nemlig også til Danmark i august 1990, 13-år gammel, sammen med sin familie, der var flygtet fra Iran. Han skulle derfor igennem ”hele møllen med flygtningelejr, folkeskole og gymnasium”, før han uddannede sig til lærer og fik arbejde i Aarhus. I 2006 blev han rekrutteret til højskolen for sine projekter med integration og idræt. ”Vi ved begge to, hvordan det er at være ung et nyt sted. Et fremmed land, et fremmed sprog,” siger han og peger på, at det er en styrke, når man driver en mangfoldig højskole.

Mangfoldighed og dannelse

Uden for højskolens bygninger er der sat tykke træpæle i haven med håndmalede skilte, der peger i alverdens retninger og viser, hvor mange kilometer der er til blandt andet Tokyo, Nairobi, Bukarest og Bogota.

Højskolen tilbyder fag med navne som ”CulturalXpress”, ”Global Outlook” og ”WorldcampNordfyn”. For forstanderteamet er kulturmøder nemlig en vigtig del af højskoletanken. ”Kernespørgsmålet på en højskole er, hvad det betyder at være menneske. Vi tror på, at jo flere kulturer, der mødes om det spørgsmål, desto bedre,” fortæller Babak Fadavi Kornerup og tilføjer: ”Hvis vi alle sammen er hvide, stemmer Radikale Venstre og fortæller de samme vittigheder, sker der ikke den udvikling, som, vi synes, skal ske.”

Det er forstanderteamets oplevelse, at de danske elever vælger højskolen netop på grund af det internationale islæt. ”Man vælger ikke Nordfyns Højskole, fordi vi har sport. Det er mange andre højskoler dygtigere til,” siger Babak Fadavi Kornerup. ”Vi har ikke engang en hal,” indskyder Momoyo Jørgensen grinende. ”Det er det internationale miljø og bevidstheden om det globale ansvar og klimaet, der tiltrækker vores elever,” siger Babak Fadavi Kornerup. Han tror på, at kulturmøder gør verden til et bedre sted. At forståelse for andre betyder, at der kommer færre konflikter, både i hverdagen og på det store plan. ”Vi ser og hører, at mange af vores elever rejser hjem og viderebringer vores værdier. Det spreder sig som ringe i vandet,” siger han.

Babak Favadi Kornerup

Født i Iran i 1977 og kom til Danmark i 1990. Uddannet folkeskolelærer. Ansat på Nordfyns højskole siden 2006 som underviser, senere viceforstander. Juli 2022 konstitueret forstander.

Momoyo Jørgensen

Født i Japan i 1972 og kom til Danmark i 1990. Uddannet i sundhedssektoren og har en voksenunderviseruddannelse fra Odense Seminarium. Ansat på Nordfyns Højskole siden 2000. Tidligere underviser og international koordinator på højskolen, før hun i juli 2022 blev konstitueret viceforstander.

Savner mangfoldighed

Det er ikke kun Nordfyns Højskole, der har fokus på mangfoldighed. Af den strategi, Foreningen af Folkehøjskoler I Danmark har udarbejdet for 2018-2022, fremgår det, at ”folkehøjskolen ikke må blive et projekt for afgrænsede befolkningsgrupper.” Derfor er der også en mangfoldighedspulje, som højskolerne kan søge. Det gør Nordfyns Højskole dog ikke.

Babak Fadavi Kornerup oplever, at mange højskoler er interesserede i at få mere mangfoldighed. ”Jeg tror, andre højskoler har en intention om det, men de tør ikke helt, fordi det er bøvlet og besværligt,” siger han og tilføjer, at det kan det også være. For eksempel bruger de på Nordfyns Højskole meget tid på at skabe et ”fællesrum”, hvor alle på tværs af kultur føler sig velkomne og forstået.

Det nye forstanderteam har endvidere forlænget elevholdenes introforløb til 10 dage, så de har tid til at ”tæske værdier”, som de kalder det, og ved ledelsesmøder gør de en dyd ud af at gøre lærerteamet opmærksom på at bryde med det indforståede. De internationale elever ved ikke nødvendigvis, hvad der forventes af dem, når de får besked på at ”gå i grupper”, og nogle stiller måske ikke læreren spørgsmål, fordi det opfattes som uhøfligt i deres kultur. Derfor skal det italesættes, så alle er med.

Det er også derfor, Momoyo Jørgensen på velkomstdagen ikke nøjedes med at fortælle eleverne, hvilken sang de skulle synge.

Når man synger, er det en fælles begyndelse på dagen. Man ”tuner ind hos hinanden” og kan høre naboen, selv hvis de kun nynner, som hun sagde til eleverne i sin velkomsttale, hvor hun også opfordrede de danske elever til at lære de internationale elever en dansk sang hver. ”Det er der, dannelsen sker. Forskellen på dannelse og opdragelse er, at man forklarer, hvorfor vi gør, som vi gør,” siger Babak Fadavi Kornerup. J

1 ”Ved Folkehøjskolernes årsmøde blev der talt en masse om mangfoldighed, men det var kun os to og så en masse hvide mennesker”, fortæller forstanderteamet. – Foto: Anne Kiib Larsson.