Interview Da 65-årige Søren Berg blev fyret, greb han chancen og tog på højskole

Da 65-årige Søren Berg blev fyret, greb han chancen og tog på højskole

Når de spiller Trivial

Pursuit på Den Rytmiske Højskole i Vig vil alle være på hold med Søren Berg. Han er 45 år ældre end den gennemsnitlige højskoleelev

interview

Juliane Sigurdsson

sigurdsson@k.dk

”Åh Den Rytmiske Højskole!

Du betyder alt for mig!”

Med armene om hinanden hopper knap 100 mennesker i takt til slagsangen. Gruppen af unge, der alle er mellem 18 og 26 år, går på Den Rytmiske Højskole i Vig på Nordvestsjælland. Inden længe skal de spille fodbold mod rivalerne fra Vallekilde Højskole, der kun ligger få kilometer derfra.

Bagerst i lokalet finder man Søren Berg. Han er den eneste, der sidder ned. Han har en grå blazervest på ud over en blomstret skjorte. I venstre lomme gemmer sig et lommeur, der hænger i en kæde fra den ene knap. Hans bukser er store og bliver holdt oppe af et bælte med guldspænde. På fødderne har han blå sokker med gule pletter og vandrestøvler, og en rød læderjakke hænger over stoleryggen. Et cykelstyrskæg bevæger sig flere centimeter ud fra kinderne.

Søren Berg er 65 år. Der er 39 års forskel på ham og den næstældste elev på det nuværende elevhold. ”Aldrig må du være alene! Højskolen følger dig!” skråler højskoleeleverne. ”Jeg går ikke så meget op i det der fodbold,” hvisker Søren Berg og ryster let på hovedet.

Han går til gengæld op i musik og har gjort det hele sit liv. Hans mor spillede klaver, og hans far interesserede sig for jazz. Selv spiller han blokfløjte og har flere tusind vinylplader og næsten 16.000 sange downloadet på sin computer. Det første, han gør, når han står op, er at sætte en plade på. Og det sidste han gør, før han går i seng, er at slukke for afspilleren. I sin fritid har Søren Berg været DJ i flere år. Da Søren Berg besluttede at tage på højskole, var det først og fremmest for at blive en dygtigere musiker, sangskriver og producer.

Kristeligt Dagblad har mødt ham på højskolen, hvor han går, for at høre, hvad der får en 65-årig mand til at tage på højskole vedvidende, at han er flere årtier ældre end gennemsnittet. ”Til min 60-års fødselsdag havde alle mine unger skrabet sammen til et musikproduktionsprogram til computeren og et begynderkursus. På det tidspunkt var jeg arbejdsramt med et fuldtidsjob, men så var jeg så heldig at blive fyret. I stedet for at gå ud og søge et nyt job, undersøgte jeg, hvilke højskoler, der havde noget med elektronisk musik. Så jeg ringede til Stig (viceforstander på Den Rytmiske Højskole red.),” fortæller Søren Berg.

I stedet for at vælge et af de korte kurser, som primært henvender sig til ældre mennesker, valgte Søren Berg et langt kursus, hvor langt de fleste elever er først i 20’erne. ”Hvis du skal ind i det her, skal du smide alt, hvad du har. Familie, arbej-

0 På Den Rytmiske Højskole i Vig, hvor Søren Berg bor, lytter eleverne fra venstre mod højre Nicholas Bramsen, Søren Berg, Mads Skotte Worm og Mads Bue til et nyt track, som eleven Jakob Max Martin, der sidder ned, har lavet. – Foto: Anne Kiib Larsson.

Søren Berg

Født i 1957. Den ældste elev på Den Rytmiske Højskole i Vig på Nordvestsjælland, hvor de andre elever er mellem 18 og 26 år. Går på andet semester på højskolens lange kurser. Første semester gik han på linjen for elektronisk musik. Nu går han på sangproduktionslinjen. Bor i København, når han ikke er på højskole. Far til fem voksne børn.

de. Så skal du bare ned i det her, og det skal helt ind i din krop. Man kan ikke lære at redigere musik på to uger.”

Men han kunne heller ikke lære at redigere musik på seks måneder, fandt han ud af. Han begyndte på den elektroniske linje i januar i år, men da kurset sluttede, var han ikke blevet så dygtig, som han drømte om. Derfor besluttede han at fortsætte på sangproduktionslinjen og tage et semester mere. Indtil videre har han på de to semestre, han har været på højskolen, produceret elektronisk musik og skrevet melodier til tre sange, som han har en stille drøm om en dag havner i Højskolesangbogen. ”Det er noget andet på det her semester. Jeg er også blevet dygtigere musikalsk, og jeg har fået meget mere selvtillid,” siger han.

Chancen for at gøre noget nyt

Søren Berg er født i Lyngby nord for København og begyndte som elev i shipping-branchen et halvt år efter, han blev student i 1975. Han lærte hurtigt, at jordkloden er rund, og at skibene sejler hele tiden. Derfor blev fuldtidsjobbet hurtigt til 60-70-timers arbejdsuger, og mens hans børn var små, arbejdede han ofte til sent ud på aftenen.

Men han elskede det. Hver eneste dag stod han op og glædede sig til at tage af sted på arbejde. ”Et år før jeg stoppede, gik det op for mig, at de opgaver, jeg løste, ville blive halveret, fordi en afdeling blev solgt fra. Så jeg havde lang tid til at vænne mig til tanken,” fortæller han.

Han tænkte, at fyringen, som det endte ud med, måtte være chancen for at gøre noget nyt. Han var blevet skilt for 15 år siden, og hans fem børn var blevet voksne. Han havde ikke så mange forpligtelser, og han kunne leje nogle værelser i sin lejlighed ud. ”Men det med at trække et år ud af kalenderen er hårdt for kontakten med familien. Jeg ser ikke mine børn og børnebørn ret tit. Jeg ser heller ikke mine venner. Men jeg savner dem heller ikke så meget. Det fylder alt at være på højskole,” siger Søren Berg.

Er du blevet venner med de andre elever på højskolen? ”På Facebook, ja,” siger Søren Berg med et smil. ”Dem, jeg var sammen med i forårssemesteret, har jeg ikke kunnet se så meget, siden vi sluttede i juni.

Jeg har været til én enkelt fest med dem, men nu er der også et nyt hold.”

På højskolen har Søren Berg stiftet et band, der spiller fusionsjazz inspireret af 1970’ernes Miles Davis (1926-91), med nogle af de andre elever, og til festerne DJ’er han under navnet ”Far Vender Plader.” ”Når jeg skal være DJ, skal jeg senest på klokken 23. Senere kan jeg ikke klare,” griner han og fortæller, at han aldrig har lukket festen. ”Jeg tror, den største forskel på at være ældre og ung på en højskole er, at mit søvnbehov er større end deres. Når jeg er træt efter aftensmad, går de andre i øvelokalet og er der indtil klokken 3 om natten. Det kan jeg bare ikke. På den måde får jeg måske mindre ud af opholdet end de andre.”

Søren Berg øver sig i at være DJ fra sin pult i det hus, hvor han bor sammen med 11 andre elever. I huset ligger der denne dag, hvor Kristeligt Dagblad kommer forbi, tasker og tøj på bordene, og der dufter sødt af popcorn. I vasken står der glas og kopper, som ingen har vasket op endnu.

Ud over i aftentimerne føler Søren Berg sig ældst, når der skal gøres rent. Han kan godt fornemme, at han er ”anderledes socialt opdraget.” ”Flere af dem ved ikke, hvordan man vrider en karklud. De kan ikke finde ud af at gøre rent og vaske gulv,” siger han.

Men generelt ser han ingen problemer med aldersforskellen – indimellem kan det endda være en fordel. Når de spiller brætspillet Trivial Pursuit, vil alle være på hold med ham, og han har lært en masse nye sange og kunstnere at kende af de andre elever. Han er overbevist om, at det ikke havde været den samme succes, hvis han havde været på højskole kun med folk på sin egen alder. ”Det er aldrig for sent at tage på højskole. Og det er ikke sidste gang, jeg skal på højskole.” J

0 Før var 65-årige Søren Berg projektleder i shippingbranchen og boede i en lejlighed i København. Nu nørder han elektronisk musik og bor i et hus med 11 unge i alderen 18 til 26 år. – Foto: Anne Kiib Larsson.