Reportage Gisselfeld Kloster: marked, nostalgi og jul for alle

Gisselfeld Kloster:

marked, nostalgi og jul for alle

Idéen om julemarkeder

stammer fra Tyskland, men har vundet stort indpas i Danmark. På Gissefeld Kloster vækker duften af brændte mandler nostalgien og minder om, at julen består uforandret

reportage

Isabella Balanchi

balanchi@k.dk

På et plateau bagerst i ridehuset har Helle Jeppesen og hendes to børnebørn god udsigt over det store julemarked. Foran dem står tre tomme papirbakker med lidt syltetøj- og flormelisrester. Det er en tradition for familien fra Haslev på det sydlige Sjælland, at de skal have æbleskiver og kakao, når de hvert år tager til juletorv på Gisselfeld Kloster. Ligeledes er det en tradition, at de kommer om fredagen, for der er der færre mennesker og åbent om aftenen, så man rigtigt kan se lyset fra oliekuglerne med blussende flammer. ”Det er mere hyggeligt med alle lysene,” fortæller Helle Jeppesen. ”Slottet er lyst op, og det giver ekstra julestemning.”

I over 20 år har det været en tradition, at Gisselfeld Kloster i Haslev bliver fyldt op med næsten 100 stande, der sælger alt fra julepynt i glas til strikhuer, cremer, blodpølse og julegodter. På de to weekender i november, hvor juletorvet afholdes, kommer der mellem 18.000 og 20.000 tusind gæster, fortæller Gisselfeld Klosters administrerende direktør Jens Risom, og på det sociale medie Facebook kan man se, at flere af de andre store julemarkeder har op til 17.000 personer, som har erklæret sig ”interesserede” i at deltage.

Til det årlige juletorv åbner Gisselfeld Kloster også for, at man kan komme ind og se hovedbygningen på godset. En blå løber fører de besøgende gennem de julepyntede stuer, og duften af brændte mandler når helt inde i de snævre gange. Mejken Jørgensen og hendes mand, Keld Jørgensen, er i færd med rundvisningen. Parret tager hvert år på julemarked, og for Mejken Jørgensen er årsagen simpel: ”Jamen jul! Et julemarked er jo jul,” siger hun.

0 Om fredagen er juletorvet et aftenarrangement, hvor det gamle gods lyser op i novembermørket af lygter og blussende oliefakler. – Fotos: Leif Tuxen.

Julemarkeder i Danmark

I Danmark holdes der julemarkeder landet over i månederne frem mod juledagene. Mange markeder finder sted i weekenderne i november og december, hvor tusindvis af danskere strømmer til landets slotte, herregårde, godser og torve i byerne, hvor mange af de store julemarkeder finder sted. Lokalt finder mindre julemarkeder sted på mange folkeskoler, højskoler, efterskole, i institutioner og i foreningslivet. På VisitDanmarks hjemmeside kommer der næsten 700 resultater, når man søger på offentlige arrangementer med jul/julemarked for indeværende år.

Importeret fra Tyskland

Og julemarkeder er da også særligt gode til at få folk i julestemning, fortæller antropolog og førende forsker i hygge, Jeppe Trolle Linnet: ”Julen er i forvejen en højtid, som er multisanselig. Der er enormt meget atmosfære over det. Hvis en stemning skal gå ind i fok, skal den gøre det på alle sanser, og det at gå ind på et julemarked er virkelig at blive bombarderet med dem”

Julemarkeder er en gammel tradition, der i de tysktalende lande går tilbage til 1300-tallet. I dag kan man finde julemarkeder overalt i Danmark, men intet tyder på, at der også var danske julemarkeder i middelalderen, fortæller Torben Svendrup, historiker ved Folkeuniversitetet og forfatter til bogen ”Da Julen kom til Danmark”, som i oktober udkom fra Kristeligt Dagblads forlag. ”Man kan roligt antage, at markedet har været særligt julet i tiden op til jul i den danske middelalder med mere kød til salg. Men det, vi kalder julemarkeder i Danmark, det er noget relativt nyt. Et forsigtigt gæt ville være, at det er kommet efter 1960’erne,” siger han.

I Danmark blev de første julemarkeder holdt i Tivoli i København og Den Gamle By i Aarhus. Julemarkeder har altid været kommercielle, fortæller Torben Svendrup: ”Et julemarked i middelalderen havde ikke Coca Cola julemænd til salg. Men de grundlæggende ting, som at du kan købe pølser og glühwein, var formodentlig det samme.”

Ved en stand i hjørnet af ridehallen står en fletkurv med hvide korn, der til forveksling kunne ligne ris. Ved nærmere øjekast er det groft sydesalt, der sælges i syltetøjsglas med et stofbeklædt låg bundet fast med sejlgarn.

0 Det traditionelle håndværk, som Mai Hvid Jørgensen udøver med disse fuglehuse i pileflet, er med til at fremme nostalgien hos de besøgende, fortæller antropolog Jeppe Trolle Linnet.

0 Det gamle ridehus på Gissenfeld Kloster bliver i november transformeret til et livligt julemarked.

0 I hesteboksene sælges alt fra garvede lammeskind til håndlavede skærebrætter og glaspynt til juletræet.

”Et enkelt glas for 62. Så har man en lille gave,” siger standeholderen til forbipasserende kunder. Han er ifølge eget udsagn kendt som ”Saltmanden”. To kvinder stopper interesserede op, og han fortæller dem, hvordan den ene type salt er bedst til de brune kartofler, mens en anden går bedst til kamsteg og fisk.

For ”Saltmanden”, der kommer fra saltfirmaet Hærvejssalt, er det godt kun at møde sine gæster på de årlige markeder, for de har jo ikke brug for salt mere end et par gange om året, siger han smilende.

Væk fra det kommercielle

Samlingen af de små handlende er en del julemarkedets tiltrækningskraft. Det kan være mere appellerende end en tur i et julepyntet stormagasin, fortæller antropolog Jeppe Trolle Linnet. ”Et julemarked er også kommercielt, men du får oplevelsen af en genstand, der er produceret lokalt med et menneskeligt præg. Det er ofte små handlende, der rykker ind, der er et ansigt på den, du køber fra og de kan fortælle dig noget mere personligt om produktet,” siger han. ”Derfor kommer man tæt på det, man egentlig forbinder med julen. Man vil gerne væk fra det meget kommercielle, for idealet om den rigtige jul handler om at sætte farten ned og betone det personlige mellem én selv og andre mennesker.”

Julemarkedet taler desuden ind i idealet for den gode julegave, vurderer Linnet. ”Julegaver må gerne have et personligt præg. Hvis det ikke er hjemmelavet, må afsenderen gerne have købt den under særlige omstændigheder, der ikke lige kan kopieres,” siger han. ”På et julemarked kan du falde over en eller anden gave, der har mere unikapræg end hvis du går ind og bare omgivet af mærkevareprodukter.” Julemarkedet er ofte bygget op som en kulisse, fortæller Jeppe Trolle Linnet, der med boder bygget i træ og varm belysning leder tankerne tilbage hen på gamle dage. Ofte er der tradition for langsom madlavning og traditionelt håndværk. ”Nostalgi spiller en stor rolle. Julen kommer hvert år, og det giver en behagelig følelse af, at uanset hvor mange kriser, der kommer, så kommer julen. Sådan nogle påmindelser er behagelige at få og kan spille ind på, at folk tager på julemarkeder,” siger Jeppe Trolle Linnet.

På Gisselfeld Kloster er aftenmørket ved at falde over godset, og den bidende vind får faklernes ild til at flakke og laver dønninger på vandet i voldgraven. På broen foran godset står overdirektør Helene Danneskiold-Samsøe og hilser på gæsterne, godt pakket ind i en pelsfrakke.

Julemarkedet er hverken mere eller mindre populært i år end sædvanligt, fortæller overdirektøren. Men alligevel synes hun, at der er et lille skifte i stemningen. ”Vi oplever en større forventningsglæde i år. Fok skal bare ud og hygge sig,” siger hun.

Det kan skyldes, at julen i år bliver en krisejul, vurderer antropolog Jeppe Trolle Linnet. ”Julen i år har også været præget af energikrise, og jeg tror, at julen i år derfor kan have ekstra positiv betydning.”

Flere af julemarkedets gæster er flygtet fra kulden ind i en julestue, en af mange steder på julemarkedet, hvor der sælges gløgg og æbleskiver. I boden er to hvide mikroovne stablet ovenpå hinanden. Her snurrer æbleskiverne lystigt rundt, inden de serveres for gæsterne. Det kan ikke være lige autentisk det hele. J

”På et julemarked kan du falde over en eller anden gave, der har mere unikapræg end hvis du går ind og bare omgivet af mærkevareprodukter.

JEPPE TROLLE LINNET, ANTROPOLOG