Voxpop Juleaften i andre rammer

Juleaften i andre rammer

De seneste par år forhindrede coronasmitte mange i at holde juleaften i familiens skød. I år vælger nogle ganske frivilligt at holde jul på utraditionel vis. Tre af dem fortæller her om den jul, de har udsigt til

voxpop

Isabella Balanchi

balanchi@k.dk

Hilde Seemann, 46 år, bor i Sallinge syd for Odense

I år skal jeg for første gang holde jul på Løgumkloster Højskole i Sønderjylland. Jeg har hele mit liv holdt en variant af familiejul, men det har været under opsejling længe, at jeg skulle noget andet. Dét, julen er for mig, er blevet overskygget af den kommercielle måde at holde jul på. Mine to voksne døtre holder jul med deres svigerfamilier, og det blev et vindue til, at jeg kan gøre det, jeg har allermest lyst til.

Jeg ser julen som åndelig, men det bliver overskygget af spisning og gaveræs. I takt med at vores familie er blevet udvidet med svigerfamilier, er der kommet nye traditioner til. At gå i kirke er blevet udvandet. Vi synger ikke de smukke salmer, men hedenske sange som ”På loftet sidder nissen med sin julegrød”, som jeg ikke kan holde ud – og pludselig blev der indført en julemand i vores familie. Hvert år oplever jeg, at der skal være flere gaver end året før, så i år har jeg meldt ud, at jeg ikke vil give gaver, fordi vi ikke skal være sammen.

Jeg drømmer om, at julen skal give tid til nærvær, men hos os bliver julen endnu en hektisk dag, hvor man først når at slappe af og hygge sig, når den er overstået. Derfor glæder jeg mig helt vildt til at skulle på højskole. Vi skal rigtig meget i kirke og synge julens sange, og det er ikke mig, der skal lave maden. Jeg forventer, at der er vægt på samtaler og nærvær, og jeg glæder mig også til at have mulighed for at trække mig.

Jeg har jo ikke prøvet det før, men jeg forventer, at fordi vi alle sammen har god tid, kommer vi til at nå nærværet på en anden måde. Nærværet behøver ikke være med familien. Det opstår, når man er sammen med andre mennesker, der giver øjeblikket opmærksomhed og ikke er optagede af nogle ydre ting. Det er ikke for at kritisere mine døtre, for der var også en masse ting, jeg skulle nå, da jeg var småbørnsfamilie, men for mig gælder det om ikke at brage gennem tilværelsen.

Det kan jo godt være, at det bliver vemodigt, men det tror jeg ikke. En af mine døtre synes, at det er vigtigt at ses til jul og fødselsdage, men jeg har det sådan, at det er de 364 andre dage, der er vigtige. Julen er bare en anden dag på året, hvor der følger nogle traditioner og noget eftertænksomhed med.

Jeg tror godt, at det kunne blive en ny tradition. Det bliver en lettelse, og vi kan i familien bruge året til at finde ud af at arbejde på relationen og måske med tiden få en fælles juletradition. Til nytår skal jeg på yoga-retreat, og så har jeg valgt at gå til en koncert en af dagene mellem jul og nytår, hvor jeg skal se min familie, og vi skal ud og gå tur og spise noget almindelig mad sammen.

0 Hilde Seeman skal i år fejre jul på Løgumkloster Højskole. – Privatfoto

”Jeg drømmer om, at julen skal give tid til nærvær, men hos os bliver julen endnu en hektisk dag, hvor man først når at slappe af og hygge sig, når den er overstået.

Ejnar Utoft, 83 år, bor i Braband tæt ved Aarhus

Jeg har været frivillig i Gellerupkirken i Braband juleaften i omkring 20 år. Det begyndte med, at jeg kom derned som gæst en juleaften, da jeg var i begyndelsen af 60’erne på grund af familiære forhold. Min søster var død, og jeg skulle finde på noget andet, og det blev så det. Året efter søgte de frivillige, og så meldte jeg mig og har været frivillig siden.

Jeg synes, at det giver mening at være der og hjælpe andre til at have en god aften. Der er en hel del af dem, der kommer, der ikke har andre at holde jul sammen med. Mange kommer også fra andre sogn, fordi de har fundet ud af, at det er godt at komme her juleaften, hvor der både er gudstjeneste, middag, sang og gaver.

Nogle af de frivillige har ansvaret for at lave maden, andre for at servere. Jeg har forskellige småjobs og sørger blandt andet for sodavand og alkoholfri vin. Der sidder også minimum to frivillige ved hvert bord, og det er os, der har ansvaret for den gode stemning. Det gør vi ved at snakke med folk, men folk er også selv gode til tale med hinanden.

Der er udskiftning af de frivillige, men jeg er en af dem, de ikke kan komme af med. Jeg lider ikke afsavn ved at være frivillig i julen, tværtimod. Jeg føler, at jeg giver noget til nogen. Det kan jeg rigtigt godt lide.

0 Ejnar Utoft har været frivillig juleaften i over 20 år. – Privatfoto

Dicte Vejvad Lauritzen, 24 år, bor i København

Jeg tror, at jeg, ligesom så mange andre, synes, at julen er en lidt svær tid. Det er i hvert fald fyldt med forventninger og familiedynamikker, som kan være svært for mig at være i. Jeg kan egentlig godt lide julestemning, men jeg synes, at det bliver for presset hvert år. Derfor holder jeg jul cirka hvert andet år med min familie, og hvert andet år laver jeg noget andet.

Jeg er vokset op i en familie, der har nogle forskellige udfordringer, blandt andet med psykisk sygdom. Det er nok derfor, at jeg har et svært forhold til jul. Jeg har i en tidlig alder skulle forholde mig til nogle voksne problematikker og skulle mærke efter, hvor min grænse går, og det øver jeg mig i også at tage med ind i en julesammenhæng.

Første gang jeg fejrede jul andetsteds, var jeg var 18 og skulle til Mexico på udveksling. Jeg blev inviteret derover et par uger før for at fejre jul med min værtsfamilie. Året forinden havde det været oppe at vende, om jeg skulle fejre jul med min venindes familie, så tanken om at gøre noget andet var ikke fremmed for mig. I Mexico var det rart, at det bare var en oplevelse, og at der ikke var nogle latente forventninger. Året efter rejste jeg til Gran Canaria med en veninde, hvor vi gav hinanden en lille gave og ellers tog ud og festede juleaften.

Jeg har også arbejdet juleaften. Når man arbejder, bliver forventningspresset lettet. Jeg kan også godt lide følelsen af at kunne give juleoplevelsen til nogen, der er i boblen af familieidyl, uden selv at tage del i det. Et år inviterede jeg min familie hjem i mit kollektiv, efter at jeg havde fri fra arbejde. Det var mere trygt for mig, at det var på hjemmebane.

I år skulle jeg også have arbejdet, men det er lige blevet aflyst, så jeg ved ikke, hvad jeg skal. Måske holder jeg traditionel jul med min familie i år.

De år, jeg holder jul hjemme, er det okay. Jeg har et stort fokus på, at hvis noget bliver ubehageligt, eller at jeg ikke har lyst til at være i det, må jeg gerne flytte mig fra situationen. Det er vigtigt, at det ikke bliver en grænseoverskridende oplevelse for mig, og at jeg ikke gør noget for at tilfredsstille nogle andre, for så bliver det alligevel ikke rart for nogen af os. J

0 Dicte Vejvad Lauritzen holder kun jul med familien hvert andet år. – Privatfoto