Interview Thina Priis søger julehjælp for sjette gang: ”Fattigdom bør ikke være skamfuldt”

Thina Priis søger julehjælp for sjette gang: ”Fattigdom bør ikke være skamfuldt”

Med en klump i halsen

venter Thina Priis på at få svar fra den julehjælpsansøgning, der forhåbentlig skal ”redde julen” for hende selv og datteren. Det bør ikke være et tabu at se sig selv som fattig, mener hun

interview

Alexander Dahl

alexander-dahl@k.dk

Selvom det kun er den 18. november, er julepynten kommet frem i Thina Priis lejlighed, da Kristeligt Dagblad besøger hende. En massiv lærkegren med kogler, stjerner, knallerter og tørrede appelsinskiver gør det i år som juletræ i hendes lejlighed i den nordsjællandske by Frederikssund, hvor hun bor med sin 16-årige datter. Lærkegrenen har hun fundet i skoven, og den udgør således et gratis alternativ til det traditionelle grantræ. For Thina Priis bliver nødt til at tænke kreativt for at få juleremedierne på plads.

Hun er alenemor og kæmper for at få enderne til at mødes med den ledighedsydelse på 12.000 kroner, hun modtager hver måned. På grund af sin lave indkomst er hun i betragtning til at modtage julehjælp. I år har hun søgt fra Dansk Folkehjælp for sjette gang. Det samme har 18.796 andre børnefamilier. En forøgelse på knap 2000 familier siden sidste år, der ifølge Dansk Folkehjælp kan tilskrives energikrisen og inflationen, som Kristeligt Dagblad tidligere i dette tillæg beskriver. 86 procent af julehjælpsansøgerne oplyser, at deres mentale sundhed er blevet påvirket af krisen, og 82 procent tilkendegiver, at deres samlede livssituation er blevet forværret sammenlignet med sidste år. Thina Priis er ligeledes plaget af de stigende priser. Derfor var der i år ekstra meget på spil, da hun sendte ansøgningen afsted i slutoktober. Svaret kommer først i midten af december. Indtil da er juleudsigterne uvisse. ”Hvis ansøgningen bliver godkendt, betyder det, at julen er reddet,” siger hun og bliver tavs et øjeblik, inden hun tilføjer. ”Men noget af det hårdeste ved de her ansøgninger er ventetiden. Indtil fire dage før juleaften, ved jeg ikke, om jeg er købt eller solgt. Det er hårdt, for jeg risikerer ikke at have råd til mad og gaver til mine børn i dagene op til jul,” fortæller Thina Priis, der foruden den 16-årige også har en voksen datter, der er flyttet hjemmefra.

Selv julehygge koster penge

Julen er en vigtig begivenhed for Thina Priis, men siden hun blev sygemeldt og mistede sin løn, har højtiden også været en ambivalent periode præget af økonomisk usikkerhed. Og en påmindelse om alt det, hun og hendes datter må undvære. Selvom de ikke går sultne i seng, rækker budgettet sjældent til det ekstraordinære, og julen er netop en ekstraordinær tid. ”Når vi danskere skal julehygge, så skal der gerne noget lækkert på bordet og godt i glasset. Oplevelsen af at få en anden smag, end man plejer. Duften af hjemmebagte brunkager og æbleskiver. Tit er det netop det, man ikke får med, når man er fattig,” fortæller hun.

Fattig. Det er det ord, Thina Priis bruger om sig selv på grund af sin økonomiske situation. Siden 2018 har den officielle fattigdomsgrænse været defineret ved, at man har haft en årsindkomst på under 117.000 efter skat. Thina Priis er på den gode side af den grænse, men mener alligevel, at hun lever i fattigdom. ”Jeg mener, det er fattigdom, når man ikke har råd til at give sine børn helt almindelige oplevelser som at gå i biografen uden at skulle finde diverse kreative løsninger for at lappe hullet i budgettet bagefter,” siger hun.

Som julehjælp i år giver Dansk Folkehjælp et gavekort på 800 kroner til Rema 1000 og et gavekort på 1000 kroner til at købe julegaver til sine børn. Uden det tilskud er der for Thina Priis’ vedkommende hverken til julemad eller julegaver. ”Hvis ansøgningen bliver afvist må jeg og min datter tage på besøg hos folk omkring spisetid og håbe på, at vi bliver inviteret på mad. Det er simpelthen der, vi er,” siger hun.

Thina Priis

Født 4. maj 1962 Uddannet socialpædagog. Langtidssygemeldt med stress. Søger i år julehjælp fra Dansk Folkehjælp for sjette gang. Bosat i Frederikssund i Nordsjælland med sine ene datter. Mor til to.

”Hvis ansøgningen bliver afvist må jeg og min datter tage på besøg hos folk omkring spisetid og håbe på, at vi bliver inviteret på mad. Det er simpelthen der, vi er.

TINA PRIIS

Pinligt at bede om hjælp

Først gang Thina Priis søgte julehjælp, krævede det et langt tilløb. ”For jeg er egentlig ikke særlig god til at bede om hjælp. Jeg har altid været vant til at kunne klare mig selv,” fortæller hun.

Hun er uddannet socialpædagog og tjente frem til 2013 sin hyre inden for socialområdet. Hun var ikke velhavende, men hendes familie manglede aldrig noget; de havde bil, køleskabet var altid fyldt, og når Thina Priis handlede ind, tænkte hun ikke over, om det var først eller sidst på måneden.

Det var, indtil hun blev leder af en dagsinstitution, hvor hun blev mobbet af de ansatte, fortæller hun, og det var i en sådan grad, at hun endte med at sygemelde sig med stress. Det udviklede sig senere til en depression og til sidst PTSD. At gå fra en forholdsvis normal levestandard til at skulle vende hver en øre, var svært, siger hun. At bede om hjælp var endnu sværere. ”Ej, det er simpelthen for pinligt, tænkte jeg. Man vender jo vrangen ud på sig selv, når man skal søge de her ting,” siger hun.

Men i år 2017var der ikke flere penge tilbage, så hun slugte sin stolthed og søgte julehjælp hos Dansk Folkehjælp.

Et par dage inden jul samme år gik Tina Priis ind i en Dansk Folkehjælp-forretning og modtog to Ikeaposer fyldt til randen med juleproviant. Efter hun forlod forretningen med de tunge poser, begyndte tårerne at vælde frem. ”Skal jeg virkelig have alt det her? Er alt det her kun til mig? tænkte jeg. Der var mad til flere dage: flæskesteg, julegodter, sodavand – der var bare det hele, og jeg blev så overvældet. Da jeg kom hjem og lagde det frem, fyldte det hele spisebordet!”

Siden da har hun søgt julehjælp hvert år. Med tiden er hun blevet bedre til at overvinde den pinlighed, hun stadig kæmper med, når hun beder om hjælp. ”Jeg kan godt forstå, at mange synes, det er pinligt at bede om hjælp. Man frygter andres bebrejdende tanker. ’Kan du ikke finde ud af at tage dig af dit barn? Kan du ikke finde ud af at passe på dine penge, så I har til julegaver – du har vidst det et helt år?’ Men det er lettere sagt end gjort, når man er i min situation,” siger hun.

Denne pinlighed, tror Thina Priis, er et produkt af den negative retorik, hun mener har hersket omkring folk på bistandsydelse de seneste årtier. Den vil hun gerne til livs. ”Det er et tabu at sige, man er fattig. Derfor synes jeg, det er vigtigt at italesætte det, og være åben om, hvordan ens livssituation er,” påpeger hun.

Inflationen gør på mange måder ondt værre for Thina Priis, men hun mener alligevel, den har ført noget godt med sig. For selvom danskerne har fået færre penge mellem hænderne, er det indtil videre Dansk Folkehjælps indtryk, at der er flere donationer end sædvanligt. ”Det er jo vildt flot. Jeg tror, at flere tænker, at hvis de selv synes, det er dyrt at give 29 kroner for en pakke smør, så må det være ekstra hårdt for de virkelig trængende. Så jeg tror simpelthen, krisen resulterer i en øget barmhjertighed,” siger Thina Priis. J

0 Thina Priis pynter sit ”juletræ”, der i år er en lærkegren, hun har fundet i skoven for at spare penge. – Foto: Leif Tuxen.