6 minute read
Kort nyt ... om julen
Julekoncerter støtter børn af misbrugere
Jul betyder blandt meget andet i kirkeligt regi også tid til julekoncerter. I år kan man opleve to kirkekoncerter til støtte for organisationen Tuba, der hjælper børn og unge i familier, hvor der er problemer med misbrug af enten stoffer eller alkohol. ”December er en måned, hvor alkoholen flyder så rigeligt i Danmark, så det er en måned, som kommer til at gnide et bjerg af salt i et i forvejen åbent sår.”
Advertisement
Sådan siger den klassiske sangerinde Andrea Pellegrini, der sammen med strygerkvartetten Live Strings og korene Aarhus Pigekantori og Junior Eve kan opleves til Tubas koncert ”Julen har englelyd”. I den formidles juleevangeliets fortælling om Maria og Josef gennem 300 års klassisk musik.
Koncerten afvikles i Sankt Lucas Kirke i Aarhus 3. december og Garnisonskirken i København 14. december.
”Nøddeknækkeren” i Dronningens hænder
Det er i år femte gang, at dronning Margrethe bogstaveligt talt lægger sine hænder på balletklassikeren ”Nøddeknækkeren”, som denne jul kan opleves i Tivolis Koncertsal i København. ”Forestillingen centrerer sig om juleaften, og selvom vi lever i en tumultarisk tid, bliver det alligevel jul i Tivolis Koncertsal,” lød det fra Dronningen til nyhedsbureauet Ritzau, da hun i november var til et af de første møder for at drøfte planerne for opsætningen af ”Nøddeknækkeren”. Dronningen står for scenografien og kostumerne i produktionen, mens Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixen, har skabt koreografien. ”Nøddeknækkeren” akkompagneres af Tivolis eget symfoniorkester, Tivoli Copenhagen Phil, der under forestillingen har 68 musikere i orkestergraven. ”Nøddeknækkeren” handler om pigen Clara, der under en begivenhedsrig juleaften i 1870’erne falder i søvn og vågner op i en eventyrverden. Forestillingen havde repremiere den 26. november, hvor Dronningen også deltog, og den kan opleves i Tivoli frem til 23. december.
2 Koncerterne til gavn for børn af misbrugere kan opleves i Aarhus og København. – Pressefoto.
Tur til julekalendernes univers
For mange er tv-julekalendrenes 24 afsnit i decemberdagene frem mod juleaften en lige så obligatorisk og vigtig del af årets juletraditioner som dansen om træet og nedtælling på kalenderlyset. Og flere af julekalenderne, der er løbet over skærmen over årene, er gået hen og blevet til decideret klassikere, som år efter år afspilles på ny af juleglade seere. Vil man gerne om bag skærmen og helt tæt på de magiske julekalenderuniverser, er det nu muligt på en række muséer, der netop udstiller tøj og artefakter fra de populære julekarakterer og scener fra kalenderne. Drømmer man om at træde ind i Gertrud og Oluf Sands rigt julepyntede stue fra ”The Julekalender”, er dette muligt på Lillelund Julemuseum i Brørup ved Vejen i Sydjylland. Her udstilles kostumer og rekvisitter brugt i julekalenderen, der blev sendt første gang i 1991, og som denne december kan streames på TV 2 Play. Og nu hvor man alligevel befinder sig i Brørup, kan man blot lidt længere nede ad vejen fra julemuseet besøge Museet Sønderskov, der i år viser en Pyrus-udstilling. Her er det frem til den 18. december blandt andet muligt at se den drilske nisses originale kostume samt Gyldengrøds tryllebogssamling og Frejas og Kandis’ kjoler. I en anden del af landet, på Frederiksborg Slot i nordsjællandske Hillerød, er det julekalendere fra Danmarks Radio, man kan komme helt tæt på. Udstillingen favner både ældre og nyere julekalendere, og her er det muligt at se kostumer og rekvisitter fra blandt andre ”Jul på slottet”, ”Nissebanden”, ”Pagten”, ”Bamses julerejse”, ”Absalons hemmelighed”, ”Vinterbyøster” og ”Kikkebakkeboligby”. Udstillingen er åben helt frem til 8. januar. Også på Fyn er et muse-
0 Billede fra den virtuelle udstilling på Frederiksborg Slot i Hillerød. – Pressefoto.
um trukket i julekalenderklæder. I anledning af at årets nye julekalendere på både DR 1 og TV 2 er optaget på fynsk jord, viser museet Møntergården i Odense en udstilling med genstande fra ”Julehjertets hemmelighed” (DR) og ”Tinka og sjælens spejl” (TV 2). Udstillingen er organiseret som en pakkekalender, hvor man kan udforske 24 forskellige pakker med ting fra de to julekalendere. Også denne udstilling kan opleves frem til 8. januar, hvor de fine kostumer og originale rekvisitter pakkes forsvarligt sammen og væk indtil næste år.
Borgmesteren i Kyiv fejrer jul trods krig
Indbyggere i den ukrainske hovedstad, Kyiv, kan regne med, at der denne jul vil være juletræer rejst i byen. Borgmester Vitalij Klitsjko nægter nemlig at lade krigen forhindre fejringen af højtiden. Det siger han til det ukrainske nyhedsbureau RBC-Ukraine. “Ingen kommer til at aflyse nytår og jul, og nytårsstemningen skal være her,” siger han til det ukrainske nyhedsbureau. “Vi kan ikke lade Putin (Vladimir Putin, Ruslands præsident, red.) stjæle julen”. Juletræerne kommer dog ikke til at stå helt umærket af Ruslands invasion af Ukraine. Serhij Kovalenko, administrerende direktør for Yasno, som leverer strøm til Kyiv, siger, at juletræerne hverken kommer til at være udsmykket med guirlander eller julelys. Det skal spare på strømmen. “Der kommer til at være et nytårs-juletræ, og det kommer til at være det mest elansvarlige af slagsen, men stadig et festligt et,” siger han. Borgmesteren understreger, at der ikke kommer til at være nogen koncerter eller store forsamlinger. Der er ellers tradition for at stimle sammen i hovedstaden og byde det nye år velkommen. “Juletræerne bliver sat op for at minde børnene om nytårsstemningen. Jeg ønsker ikke at frarøve børnene julemanden,” siger han. Rusland har udført konsekvente og store missilangreb mod den ukrainske infrastruktur, som har givet problemer med forsyningssikkerheden i landet. Sneen begyndte allerede at falde i november i Kyiv, der før Ruslands invasion havde 2,8 millioner indbyggere. /ritzau/Reuters
2 Musikeren Sigurd Barrett står bag musicalen i Randers. – Pressefoto.
Juleevangeliet i revyklæder
Juleevangeliet rimer måske ikke ligefrem på en klassisk musical. Ikke desto mindre er det to ting, som Randers Teater i år har kædet sammen i forestillingen med den sigende titel ”Juleevangeliet – The Musical”. Det kunne lyde som en gang Sigurd Barrettsk hittepåsomhed. Og meget rigtigt er det da også netop ham, manden bag blandt andet ”Sigurds Bjørnetime”, et væld af melodier, sange, børnebøger og flere andre musicals, der står bag denne musical i Randers som både dramatiker og komponist. Louise Schouw instruerer, og Rebekka Lund står for scenografien i forestillingen, hvis handling følger Josef og den højgravide Maria på deres vej til Betlehem, hvor parret møder syngende kameler, tørstige skatteopkrævere, vismænd og hyrder. Musicalen er målrettet børnefamilier og anbefales til børn over fem år. Den kan ses på Randers Teater frem til den 21. december. J