Kulturhistorie

Traditionelt består en adventskrans bare af gran,

fire lys, nogle bånd og forventningens glæde, men i de seneste årtier er ambitions- og prisniveau for adventskranse steget

kulturhistorie

Amalie Høgsbro Jørgensen og Morten Mikkelsen

ajoergensen@k.dk og mikkelsen@k.dk

I Hadsten Blomster i den østjyske by af samme navn kan man bag disken ofte finde butiksejer Lars Simonsen, der efter eget udsagn næsten har fået harpiks ind med modermælken. Han har set med i en god del af et halvt århundrede, når den ultrakorte sæson for salg af adventsdekorationer hvert år vender tilbage. Ingen vil købe dem, efter at første søndag i advent er blevet markeret.

Især i i ugen op mod første adventssøndag har der været adventssøgende kunder i butikken. De træder ind med forskellige grader af forberedelse. ”Jeg møder kunder, der har været på Pinterest og Instagram og jeg ved ikke hvad, og så står de der i butikken med deres fedtede telefoner og viser billeder af, hvad de gerne vil have. De er forblændede af de nyeste trends med indfarvede grankogler og den slags,” siger blomsterhandleren.

Andre kunder har kastet ambitionshåndklædet i ringen på forhånd. ”De har foretaget en selvkritisk vurdering om, at de hverken har flair for, eller overskud til, at lave den slags selv, og derfor går de ud og køber en færdiglavet dekoration,” siger Lars Simonsen.

I butikken i Hadsten laver de meget få ”gammeldags” adventskranse og sjældent af den slags, der skal hænge fra loftet. Nu sælger de alle former for dekorationer med fire lys i.

Sådan har det ikke altid været. Ifølge Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling under Det Kongelige Bibliotek, fulgte adventskranse i Danmark i mange år den samme simple opskrift: Gran. Fire lys. Røde bånd og sløjfer. ”Danskerne er generelt meget traditionsbundne i deres forhold til jul, og adventskransen var en af de ting, der ikke skulle laves om på, men i løbet af de seneste 20 år er det lykkedes driftige erhvervsdrivende at sælge mere avancerede adventskranse som en vare,” siger Caroline Nyvang.

Hun peger på, at der er flere nye variationer over adventskrans-temaet. For det første er der kransformede lysestager af guld, sølv eller andet metal, som kan bruges igen år efter år. For det andet er der de kunstfærdige grankranse, som købes færdiglavede hos blomsterbindere. Og for det tredje er der det, traditionsforskeren kalder ”fingeret hjemmelavede adventskranse”. ”Der er blandt mange moderne danskere en individualisering på spil, hvor det handler om på sociale medier at kunne fremvise noget, der både er personligt og ekstravagant. Derfor er det blevet populært at kunne købe de enkelte dele til kransen og så selv sætte det sammen på sin egen måde. Ikke så det ligner børnenes egne sammenklistrede julepynt, men som det man kan kalde et opgraderet hjemmelavede look,” siger Caroline Nyvang.

Kransen på børnehjemmet

Da adventskransen opstod, var formålet med den ikke at fremstå smart på Instagram eller andre sociale medier, men at markere den kristne jul og tælle ned til højtiden. Adventskransens oprindelse er lidt uklar, men ifølge Anna Wowk Vestergaard, museumsinspektør i Den Gamle By i Aarhus og specialist i juletraditioner er adventskransen vokset ud af en gammel tysk tradition. ”Jeg ser adventskransen som en blandt flere koblinger af gran og lys som pynt i hjemmene, der er opstået i Tyskland. Det samme gælder juletræet, som kan spores så langt tilbage som til Strasbourg i 1400-tallet. På nogle tidspunkter har man hængt juletræerne op, og derfra har forskellige typer kranse formentlig udviklet sig,” siger hun.

I Tyskland er der historikere, som udpeger året 1839 til den moderne adventskrans’ fødselsår. Det år indførte den protestantiske præst og børnehjemsleder Johann Hinrich Wichern nemlig en krans i den kirkelige skole og børneinstitution Rauhes Haus i Hamburg. Præsten blev hele tiden spurgt af børnene, hvor lang tid der var til jul, og derfor fik han den idé at forsyne et ophængt vognhjul med gran og fire store og 20 små lys. De store lys repræsenterede de fire søndage i advent, de små alle de øvrige dage, så børnene dag for dag kunne tælle sig frem til jul.

Om det var præcis herfra, adventskransen bredte sig til andre lande, herunder Danmark, er ikke ganske sikkert, men vi ved, at en kvinde i Aabenraa i 1914 havde en adventskrans, og at Askov Højskole havde én i begyndelsen af 1920’erne. Mindre solide kilder peger på brødremenigheden i Christiansfeld som de første danske adventskrans-pionerer allerede i 1800-tallet.

Adventskransens lange vej fra børnehjem til Instagram

”Jeg møder kunder, der har været på Pinterest og Instagram og jeg ved ikke hvad, og så står de der i butikken med deres fedtede telefoner og viser billeder af, hvad de gerne vil have.

LARS SIMONSEN, BUTIKSEJER HADSTEN BLOMSTER

FOTO: COLOURBOX

Kransen som samlingspunkt

I det danske kongehus var en adventskrans i brug så tidligt som i 1918 på Sorgenfri Slot, hvor dronning Alexandrines (1879-1952) bror, storhertugen af Mecklenburg-Schwerin, var blevet installeret efter at være blevet afsat hjemme i Tyskland. Anna Wowk Vestergaard har fundet dokumentation for dette i et gammelt interview med dronningens søn, arveprins Knud. Derimod har hun ikke kunnet finde dokumentation for andre populære adventskrans-fortællinger om, at den tyskfødte dronning Alexandrine allerede i 1905 købte en adventskrans til en jul på Marselisborg Slot, eller at Billed-Bladet skulle have bragt et foto af en royal adventskrans i 1940.

I sine adventskrans-studier har Anna Wowk Vestergaard fundet frem til, at adventskrans-traditionen i Danmark blev formet op gennem 1920’erne og 1930’erne. Hun betegner denne periode som en mellemtid, hvor adventskranse endnu kunne se ret forskellige ud og for eksempel have seks lys i stedet for fire. ”Fra 1930’erne er der en del skriverier i aviser og blade, hvor husmødre opfordres til, at familien samles omkring adventskransen. Det ser ud til, at kransen i denne tid blev brugt på den måde, at man tændte lysene og derefter sad sammen og læste højt eller fortalte historier,” siger historikeren, som vurderer, at denne adventskrans-skik blev udfaset, efterhånden som radio og tv blev hjemmenes samlingspunkt: ”I besættelsestiden er det tydeligt, at adventskransen er blevet så udbredt, at ingen aviser synes, de behøver forklare læserne, hvad det er, og da en adventskrans var motivet for julemærket i 1946 var traditionen endeligt cementeret i Danmark,” siger Anna Wowk Vestergaard.

Det er den stadig. Selvom den klassiske adventskrans i nyere tid har fået nogle nyere og mere Instagram-egnede variationer, er der ingen tegn på, at skikken med en krans af grønt gran, fire hvide lys og en rød sløjfe vil forsvinde. J

En krans fyldt med kristen symbolik

I nogle kristne beskrivelser af adventskransen tillægges hvert af de fire lys sin egen symbolværdi. Det første lys symboliserer håb, det andet tro, det tredje glæde og det fjerde fred. I den anglikanske kirke i Storbritannien forbinder man det første lys med håbet hos alle mennesker, det andet lys med de gammeltestamentelige profeter, det tredje med Johannes Døberen og det fjerde med Jomfru Maria.