Baggrund Julens

Julens kulturelle ritualer er et helle i en foranderlig verden

Ved juletid er det ikke

unormalt at se de samme film, høre den samme musik og læse præcis de samme bøger som sidste år. I december hersker traditionerne, og i en krisetid kan det genkendelige være et frugtbart helle

baggrund

Svend Andreas Worre Sørensen

ssoerensen@k.dk

Husfreden er i den grad forbi, når Anders And byder nevøerne Rip, Rap og Rup op til snekamp. Hjortekiddet Bambi kommer på glatis, og ingen bånd binder trædrengen Pinocchio.

I årtier har danskerne parkeret sig foran Disneys Juleshow i fjernsynet klokken 16 juleaftensdag. Selvom tidspunktet karambolerer med kirkernes sene julegudstjeneste, fulgte over 1,1 millioner danske seere sidste år med i de mindst 50 år gamle tegnefilm – foruden de to faste, nyproducerede ”overraskelser”, der hvert år er med i jule-showet.

Disneys Juleshow er bare ét af mange faste kulturelle ritualer, der følges rundt omkring i de danske hjem. Også filmklassikere som ”Alene Hjemme”, den foretrukne julekalender, rimene i bogen ”Peters Jul” eller Georg Friedrich Händels (1685-1759) ”Messias” kan være netop dét faste, tilbagevendende krydderi, der sikrer, at det alligevel blev jul i familien det år.

Nu har vi altså jul igen

Meget tyder på, at Peter Fabers (1810-1877) budskab ”rør blot ikke ved min gamle jul” ikke er grebet ud af den blå luft, når det gælder kulturforbruget, der knytter sig til juledagene. Det bekræfter professor i sociologi ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen, der kalder julen ”nostalgiens højtid”. ”Julen er ikke bare hjerternes fest, men også ritualernes og traditionernes fest. Det er den, fordi den – udover den religiøse betydning, som den kan have for nogle – er en social anledning, hvor hyggen med familie og venner er i højsædet. Ritualer og traditioner kendetegnes netop ved gentagelse: at vi gør tingene, som vi plejer. Det er også derfor, at det for mange kan være svært at bryde med den måde, de er vant til at ’gøre’ julen på,” siger Michael Hviid Jacobsen.

En af disse sædvaner i de danske hjem – især dem med børn – er det eller de daglige julekalenderafsnit i tv’et. Her bidrager DR og TV 2 årligt med spritnye produktioner, denne december med henholdsvis ”Julehjertets Hemmelighed” og ”Tinka og Sjælens Spejl”, som er TV 2’s tredje julekalender om nissepigen Tinka.

Sidstnævnte har Morten Dragsted som manuskriptforfatter, og han istemmer, at julefjernsyn helst ikke skal være alt for nyskabende. ”Der er et mærkeligt, implicit dobbeltkrav til nye julekalendere om, at indholdet skal være nyt og spændende, men på samme tid præcis som det, vi kender og elsker ved julen. Hvis en scene ikke har så meget jul i sig, så prøver vi på andre måder at gøre den ’julet’ alligevel. I ’Tinka’ får vi den del lidt foræret, fordi den handler om nisser,” siger Morten Dragsted. oner, hvis produktet skal blive en julesucces. ”Groft sagt er det kun ’Badehotellet’ og julekalendere, der kan samle både børn, unge, voksne og bedsteforældre. Hvis den fænger, bliver det et samlingspunkt for familien og et pejlemærke, man husker netop den jul for,” siger Morten Dragsted, der også har skrevet manuskript til julekalenderne ”Mikkel og Guldkortet” (2008) og ”Den Anden Verden” (2016).

Af samme grund er Morten Dragsted meget opmærksom på, hvem der ser med i tv-stuerne. Det skal ikke være for uhyggeligt af hensyn til de yngste. En kærlighedshistorie mellem to unge kan måske hive teenageren ind foran fjernsynet, og i ”Tinka og Sjælens Spejl” er der ifølge Morten Dragsted også tænkt en sidehistorie ind, der appellerer til et ældre segment.

At aktiviteter i juletiden kan samle familien på tværs af generationer er én ting, men hvorfor bliver vi egentlig ved med at se, høre, læse og spise de samme ting år efter år? ”De fleste af os husker julen fra vores egen barndom. Alt det, der kendetegner julen som ritualerne, maden og musikken, bærer vi med os resten af livet og gives videre til vores egne børn,” forklarer Michael Hviid Jacobsen, der blandt andet er forfatter til en række bøger og forskning om fænomenet nostalgi. Han fortsætter: ”Nostalgi kendetegnes ved at vække varme minder om en svunden tid, og disse minder vækkes til live, når vi ser Disneys Juleshow, tænder lysene på træet, går i kirke – hvor mange ellers sjældent viser sig i årets løb – ser julefilm og alle de andre ting, som vi gentager år efter år.”

4 Jesper Fårekylling agerer vært i Disneys Juleshow, der på engelsk hedder ”From All of Us to All of You”. Den velkendte danske stemme tilhører den afdøde skuespiller Ove Sprogøe. – Foto: Wikimedia Commons.

3 Traditionen om at danse rundt om juletræet stammer fra Tyskland og kom til Danmark i 1800-tallet. – Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Juleprogrammer vi elsker

I 2021 var de mest sete juleprogrammer d. 23., 24. og 25. december i direkte fjernsyn:

Disneys Juleshow (DR) Alletiders Juleshow (TV 2) Kometernes Jul (julekalender – TV 2) Tidsrejsen (julekalender – DR) Den Store Julebagedyst (DR) Kilde: Kantar Gallup

Modgift i en foranderlig verden

Selvom december for mange rimer på hygge, er det svært at ignorere, at julen i år indfinder sig i en tid med krig i Europa, galoperende inflation og energipriser på himmelflugt. Flere danskere har denne vinter udfordring med at varme julestuerne op til et hyggeligt niveau, og de storslåede julebelysninger i byerne og på husene rundt omkring er i mange tilfælde sparet væk.

Men selvom julen måske ikke for alle kan afvikles på almindelig vis, så kan julens vante ritualer med musik, fjernsyn og læsning være en slags kur i trange og mørke tider, mener Michael Hviid Jacobsen. ”Nostalgi skaber kontinuitet og dermed en følelse af forudsigelighed og stabilitet, som vi alle har brug for i vores travle hverdagsliv og i en verden under hastig forandring. Måske særligt i år, hvor alt synes at være i opbrud og står i krisens tegn.

Julenostalgien bliver dermed et stabilt pejlemærke, et ’helle’ både i trafikal forstand, som et sikkert sted mellem modsatrettede vejbaner og i en mere religiøs forstand som noget helligt,” siger professoren.

Han fremhæver, at julenostalgien især betones i de populære julefilm, hvor eventuelle kriser og problemer altid forløses i julefred, og kærligheden sejrer.

Snekampen mellem Anders And og nevøerne i Disneys Juleshow emmer måske ikke af kærlighed. Men programmet har i årtier underholdt unge og gamle klokken 16 juleaftensdag, og det kan man altså godt forvente, det bliver ved med. J