5 minute read

Guide Gør det selv entusiast guider til tre hjemmelavede julegaver

Next Article
Kulturhistorie

Kulturhistorie

Gør det selventusiast guider til tre hjemmelavede julegaver

Hvad enten det er for

Advertisement

miljøets skyld, pengepungens eller for at forære noget, man ikke kan købe sig til, er der gevinst at hente ved den hjemmelavede julegave. Gør-detselv-ekspert kommer her med inspiration til originale julegaver og julepynt

guide

Alexander Dahl

alexander-dahl@k.dk

Det skorter ikke på gode grunde til at tænke ud af boksen, når det kommer til julegaverne. Planetens ressourcer er pressede, inflationen strammer grebet om tegnebogen, og trendforskere taler om, at de personlige gaver er i høj kurs.

Genbrugsjulegaver er i disse år blevet særdeles populære, som man tidligere har kunnet læse om i Kristeligt Dagblad. Hvis man i år vil tage julegave-kreativiteten til næste niveau, er det en mulighed at lave dem helt selv.

Den hjemmelavede julegave kan lyde en kende gammeldags, men noget tyder på, at den igen er begyndt at være i sync med tidsånden. På de sociale medier – særligt på platformen Instagram – hersker der disse år et fænomen, der går under forkortelsen DIY. Det er kort for den engelske betegnelse ”Do It Yourself”, eller det vi på god gammeldags dansk kalder ”gør det selv”.

En af eksponenterne for den såkaldte DIY-bølge er bloggeren Nadja Helena Daher. Hun er uddannet indretningskonsulent, og deler på sine sociale medieplatforme ud af sine erfaringer med hjemmefabrikering.

Kristeligt Dagblad har bedt om hendes tre bedste bud på hjemmelavede julegaver. Ingen af idéerne kræver den store gør-det-selv-kyndighed og kan så at sige kreeres af enhver. J

Nadja Helena Daher

Født den 23. august 1990. Uddannet indretningskonsulent og indehaver af bloggen myhomemyplayground. dk og instagram-profilen myhomemyplayground. Bor i Aalborg.

Dekorativ potteplante

”En oplagt gave til planteelskeren. Disse forhøjede urtepotteskjulere kan ofte være lidt dyre, men den her koster ikke alverden. Den er fin til spisebordet i stedet for en vase, eller den kan sættes i spil med andre urtepotter i forskelige størrelser. Det er en julegave, du roligt kan kaste dig ud i, lige meget hvor erfaren du er til at kreere genstande selv. Jeg har været forbi genbrugsbutikken, hvor jeg har købt både skål og urtepotte.” Materialer: Keramikskål / Høj urtepotte / Universallim / Spraymaling

Guide:

1. Lim skål og urtepotte sammen og lad det tørre. 2. Spraymal derefter hele urtepotteskjuleren. Den skal i alt have to lag maling. Tip: ”Du kan eventuelt vælge en skål og urtepotte med struktur eller mønster for at gøre den endnu mere unik.”

Stribet pude

"De her smukke puder er en oplagt julegave. Du kan personliggøre dem ved at lege med farver og struktur på stofferne. Jeg har selv brugt nogle stofrester, men du kan også bruge stof fra kasserede møbler, tøj og lignende, hvis du ikke har noget stof liggende.” Puden måler 40 x 60cm. Materialer: Stof /Saks / Symaskine eller bare nål og tråd /Pudefyld

Guide:

1. Klip 10 stykker stof på 3,8 x 42 cm og 12 stykker på 10,5 x 42 cm, begge mål er inkl. én cm søm. 2. Sy halvdelen af stykkerne sammen. Start med et stykke på 10,5 cm, som syes sammen med et stykke på 3,8 cm. Skift mellem de to størrelser. Den sidste stribe i rækken skal være på 10,5 cm. 3. Sy de andre stykker sammen på samme måde, så du nu har en for- og bagside. 4. Sy begge sidder sammen ret mod ret. Lad et stykke være usyet i bunden, så puden kan fyldes. 5. Vend puden, så retsiden er yderst, og fyld den med pudefyld. 6. Sy nu åbningen sammen enten i hånden eller på maskinen. Tip: ”Puden kan også syes som pyntepude til sengen, hvor den med fordel kan laves endnu større. Disse gives eventuelt i et sæt af to”.

0 ”DIY (gør det selv, red.) er blevet populært, både fordi det er sjovt at skabe, men også fordi det kan være billigere end at gå ud at købe tingene. Det at skabe giver os mennesker noget helt specielt, både personligt og i fællesskaber i form af strikkeklubber og keramik-caféer og lignende hobbyfællesskaber. Jeg er selv fuldstændig opslugt af det,” fortæller Nadja Helena Daher. – Fotos: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

”Mushroom”-lampe

”Mushroom-lamper er virkelig populære for tiden. De er fine og æstetiske. Du kan springe ud i at lave den selv, hvis du kender en, som har lampen på sin ønskeseddel. Hvis du køber skål og vase i ”genbrugen”, er lampen også et godt bud på en billig julegave.” Materialer: Glasskål / Vase / Spraymaling / Malertape /LED-spotlys med fjernbetjening

Guide:

1. Dæk ydersiden af skålen og vasen med malertape. 2. Spraymal både skålens og vasens inderside. Her er det vigtigt, at det er et meget tyndt lag maling, for at lyset stadig skinner igennem. 3. Lad malingen tørre og tag derefter malertapen af. 4. Sæt dit LED-spot ned i vasen og sæt skålen ovenpå. Her kan det lille LED-spot vendes, så lyset peger ned i vasen eller op mod skålen, alt efter hvilket lys man foretrækker. Tip: ”Brug spraymaling med graniteffekt eller glitterspray for et mere transparent look”.

This article is from: