Ældre er mindre ensomme, end rygtet siger

Personer i alderen 70 til 79 år er mindre ensomme end yngre aldersgrupper, viser nye tal. En del af forklaringen er, at de har mere selvbestemmelse over eget liv

Rasmus Enghave Friis friis@k.dk

Selvom man er oppe i årene og har lagt arbejdslivet bag sig, betyder det ikke nødvendigvis, at man er ensom. Snarere tværtimod. I et endnu ikke udgivet studie fra Ældre Sagen fremgår det, at blot fem procent af de 70-79-årige oplever svær ensomhed. Til sammenligning gælder det 10 procent af de 50-54-årige og 8 procent af de 55-59-årige.

Tallene bekræfter en tendens, der også fremgik af Den nationale sundhedsprofil, der udkom tidligere på året: For mange sker der et fald i ensomheden i årene efter, de har forladt arbejdsmarkedet.

Ifølge David Vincent Nielsen, ensomhedskonsulent i Ældre Sagen, afliver tallene myten om, at ældre mennesker er de mest ensomme i befolkningen. Han peger på en række årsager til, at det forholder sig stik modsat for de 70-79-årige.

”De har ulig de 50-årige ikke ansvar for børn og forældre, men kan lave en masse ting, der er lystbetonede. De kan engagere sig i fællesskaber med ligesindede og tage på rejser med venner. Det forbedrer både livskvaliteten og de sociale relationer,” siger David Vincent Nielsen.

Lukket inde i egen tilværelse

I Ældre Sagens undersøgelse har respondenterne besvaret tre spørgsmål:

Hvor ofte føler du, at du savner nogle at være sammen med?

Hvor ofte føler du dig udenfor?

Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?

Det er alle spørgsmål, der handler om følelser snarere end om ydre forhold.

Når de ældre respondenter er mindre ensomme end de yngre, er det altså ikke et udtryk for, hvor mange relationer de har. Dels trives nogle i eget selskab. Dels kan det være befriende at fravælge usunde relationer. Det siger Astrid Pernille Jespersen, leder af Center for humanistisk sundhedsforskning på Københavns Universitet.

”Ensomhed er ikke kun et udtryk for, i hvilket omfang man er alene. Det handler om kvaliteten af de sociale relationer, man har.”

”Det kan være en gevinst at løsrive sig fra arbejdslivets strukturer. At have selvbestemmelse og være den primære designer af ens liv betyder meget for ens sundhed og sociale balance. Og de 70-79-årige har i dag ressourcer og energi til at prøve kræfter med noget, som de ikke kunne på arbejdsmarkedet,” siger Astrid Pernille Jespersen.

I de ældste aldersgrupper ændrer billedet sig. I Ældre Sagens undersøgelse oplever 8 procent i aldersgruppen 85-89 svær ensomhed, altså lidt flere end blandt de 70-79-årige, men David Vincent Nielsen antager, at det reelle tal er højere. Det skyldes, siger han, at der er et mørketal, for eksempel i form af mennesker med demens eller markante svækkelser.

”De har oplevet tab, som kan give en følelse af at være lukket inde i egen tilværelse. Det kan være, at man er pårørende til en syg ægtefælle med al den sorg og bekymring, der følger. Eller at man har nedsat hørelse eller syn,” siger David Vincent Nielsen.

Jo mere skrøbelig, man bliver med alderen, og jo flere af ens nære relationer, der forsvinder, jo mere vokser risikoen for ensomhed, siger Astrid Pernille Jespersen.

Det fremgår også af baggrundsdata fra Den nationale sundhedsprofil, der blev fremlagt på en ensomhedskonference i Herning i efteråret, som viser, at 17 procent af midtjyske borgere over 85 oplever ensomhed, en over dobbelt så stor andel som blandt de 70-79-årige. ”Det kan blive begrænset, hvem man kan dele sin sorg med, og man kan få en fornemmelse af at være den sidste tilbage. Vi italesætter vores følelser, drømme og håb på forskellige måder, og der kan godt være et gab, når man forsøger at forklare sit 20-årige barnebarn, hvordan det er at miste sin ægtefælle,” siger Astrid Pernille Jespersen.

Sognepræst Ulrik Pilemand er formand for Hemingway-klubben i Gribs- kov i Nordsjælland, et fællesskab for ældre mænd. Han har oplevet, at nogle af medlemmerne har trukket sig på grund af svigtende hørelse, syn eller demens.

Til gengæld oplever han, at han har lettere ved at hjælpe de ældre ud af ensomheden end de yngre i sognet – og særligt de helt unge, der scorer højest, når man måler mistrivsel og ensomhed.

”De ældre er ikke vokset op med digitaliseringen, de har været vant til at mødes fysisk, bruge det talte ord og deltage i fællessang. I Hemingway-klubben kan det gøre en verden til forskel at drikke en kop kaffe, spise en ostemad og gå en tur – men det samme gælder ikke nødvendigvis for yngre generationer,” siger han.

Det er en vigtig pointe, at generationerne er forskellige, mener David Vincent Nielsen. Derfor er det ikke givet, at de 50-årige, der generelt oplever en højere grad af ensomhed end personer i 70’erne, kan forvente, at de bliver mindre ensomme med årene.

Men, tilføjer David Vincent Nielsen, tallene er en påmindelse om, at det ikke er alder, der skaber ensomhed – det er livsomstændigheder.

”Man bliver ikke ensom af at blive 80 år – eller 18 for den sags skyld. Vi bliver klogere af at se på årsagerne i stedet for at pulje folk sammen og tale om, at de unge mistrives, eller at de ældre er ensomme.” J

Ensomhed fordelt på aldersgrupper

I Fremtidsstudiet 2021, der officielt udkommer næste år, har Ældre Sagen målt svær ensomhed i aldersgrupper fra 50 til 89.

Den gruppe, der oplever mest svær ensomhed, er de 50-54-årige, hvor det gælder 10 procent. Den gruppe, der oplever mindst svær ensomhed, er de 70-79-årige, hvor det gælder 5 procent. For de 65-69-årige er tallet 7 procent. 8 procent af de 85-89-årige oplever svær ensomhed, hvilket er lige så mange som i aldersgruppen 55 til 59 år. Ældre Sagen forventer dog, at der er et stort mørketal i den ældste aldersgruppe.