Ruth blev ramt af telefonsvindel. Oplevelsen sidder stadig i hende

KRESTEN MUNKSGAARD, LEDER AF FOREBYGGELSE OG ANALYSE I POLITIETS NATIONALE CENTER FOR IT-KRIMINALITET (NCIK)

MitID,” siger Kresten Munksgaard, der forklarer, at ofrene ofte skammer sig over at være faldet for svindel.

Kresten Munksgaard understreger, at politiet, banker og andre myndigheder aldrig vil ringe borgere op og bede dem flytte deres penge eller oplyse deres MitID-kode:

”Du skal aldrig udlevere koder eller følsomme personoplysninger til folk, der ringer dig op. Og hvis du har mistanke om svindel, skal du lægge på. Find selv telefonnummer på bank eller politi, hvis du føler behov for at ringe tilbage,” foreslår han. At denne form for kriminalitet er kraftigt stigende, handler først og fremmest om den øgede digitalisering:

”Det er simpelthen mere bekvemt og effektivt at begå kriminalitet bag en skærm end ude på gaden. Det afspejles i statistikken, hvor fysisk kriminalitet som for eksempel røverier og indbrud er faldende, mens svindel og bedrageri omhandlende it er i stigning,” siger Kresten Munksgaard. Politiet bruger fortsat flere ressourcer på at forebygge og opklare svindelsager. For nylig blev der anholdt over 135 personer, såkaldte muldyr, der havde stillet deres egne konti til rådighed for kriminelle, der havde svindlet penge fra ældre.

I Ældre Sagen er man glad for, at politiet prioriterer flere ressourcer til at bekæmpe denne form for svindel.

”Det er en forfærdelig og udspekuleret form for kriminalitet, hvor man på allergroveste vis udnytter ældres tillid og svindler dem i trygge omgivelser i deres eget hjem. Nogle ældre har mistet hele deres opsparing, og det er dybt ulykkeligt,” udtaler foreningen. Ældre Sagen arbejder med at forebygge svindel over telefonen, blandt andet med lokale oplysningsaftener i samarbejde med politiet. J

Politiets råd mod telefonsvindel

Læg på, hvis du har mistanke om svindel – og du behøver ikke være høflig.

Udlever aldrig bekræftelseskoder eller andre følsomme personoplysninger over telefonen. Søg selv myndighedens eller bankens telefonnummer frem på internettet, og ring til dem.

Niels Hein hein@k.dk

Stemmen i røret er høflig, veltalende og tillidsvækkende, da Ruth samler røret op. Men selvom personen, der udgiver sig for at være fra banken, påstår at ville hjælpe, er målet et andet. Nemlig at franarre den 95-årige kvinde flere tusind kroner.

”Jeg sov til middag, da jeg blev vækket af telefonen. Det var banken,” erindrer Ruth.

Stemmen i den anden ende spurgte, om Ruth kendte til en overførsel på 9800 kroner fra hendes konto til en person i Spanien. Hun sagde, at det gjorde hun bestemt ikke:

”Så sagde han, at vi hurtigst muligt skulle sætte en stopper for overførslen, og at han derfor ville sende en medarbejder ud til mig.”

Ruth ville gerne ringe til sin søn først, men stemmen i røret forklarede hende, at banken allerede havde kontaktet sønnen. Hun blev i stedet bedt om at blive i røret, og kort tid efter bankede det på døren.

”Der stod ’Emil’, som jeg lukkede ind, mens jeg stadig talte med det, jeg troede var banken. Han fortalte, at både mit kreditkort og mine kontanter var i fare og overtalte mig til at udlevere begge dele. Så kunne banken passe på dem, indtil jeg selv fik en pengeboks,” forklarer Ruth, som ikke fik tid at tænke sig om, før ”Emil” havde forladt lejligheden med både dankort, pinkode og 4600 kroner i kontanter.

Den beroligende stemme i telefonen forsikrede hende om, at det hele nok skulle gå. De fortsatte samtalen i en time, alt imens der blev hævet 8000 kroner fra hendes dankort.

Da samtalen endelig var forbi, ringede hun til sin søn, og spurgte ind til hans samtale med banken. Men sønnen havde ikke snakket med banken.

”Det var bluff, mor,” lød det fra sønnen. Og langsomt gik den forfærdelige sandhed op for Ruth:

”Jeg blev meget pinligt berørt. Nu kunne jeg godt se, at det ikke gav mening, at de skulle opbevare mine kontanter for mig,” siger hun.

Hun meldte sagen til politiet, som fortalte hende, at de kriminelle finder frem til deres ofre ved at ringe til fastnetnumre og personer med ”gamle” navne.

”De tænker nok, at vi ældre har penge nok og gør, hvad der bliver sagt, når der bliver ringet fra banken eller politiet,” fortæller Ruth, og tilføjer:

”Den oplevelse kunne jeg godt have undværet. Den sidder stadig i mig.”

Gitte Christensens 87-årige mor, Lillian, er også en del af statistikken. Lillian blev hele to gange udsat for svindelforsøg i 2022, og datteren håber, at andre kan lære af historien.

”Første svindelforsøg skete tidligt på året. Min mor ringede og var forfærdet.

Politiet havde kontaktet hende og fortalt, at nogle forsøgte at tage penge fra hendes konto. De ville gerne hjælpe hende, og hun skulle blot oplyse sit kontonummer og bruge sit nem-id,” forklarer Gitte Christensen.

Lillian ville gerne hjælpe politiet, men bad dem kontakte datteren Gitte, der havde overtaget hendes netbank og nem-id.

Kort efter blev Gitte Christensen ringet op af en venlig mand, som udgav sig for at være fra politiet:

”Han forklarede sagen og bad om min mors oplysninger. Jeg spurgte, om han ikke havde det skidt med at ringe og svindle ældre mennesker. Så bad jeg ham om hans tjenestenummer, og så lagde han på,” siger Gitte Christensen. Få måneder senere blev Lillian udsat for endnu et svindelforsøg:

”Min mor ringede igen, og var forvirret og bekymret. En dame fra Nordea havde netop ringet og fortalt, at der var forsvundet penge fra hendes konto. De ville sende en medarbejder ud, som kunne hjælpe hende,” siger Gitte Christensen.

Heldigvis havde Lillian afvist at få besøg og henviste til datteren, som kort efter blev ringet op af damen fra Nordea.

”Jeg bluffede og sagde, at min mor slet ikke var kunde i Nordea, og så blev der lagt på,” fortæller Gitte Christensen.

Lillian slap med skrækken, men havde hun selv stået for netbank og nemid, er Gitte Christensen bange for, at det var gået galt:

”Min mor er ikke dum. Men jeg tror desværre, at med hendes autoritetstro og tillid til myndighederne, ville hun være faldet i begge gange. Og der er der desværre mange, der gør,” siger hun. J

0 ”Jeg blev meget pinligt berørt. Nu kunne jeg godt se, at det ikke gav mening, at de skulle opbevare mine kontanter for mig,” fortæller 95-årige Ruth der blev offer for telefonsvindel