Spørgsmålskort

Dialogholdet sidder omkring et bord med ansigterne mod hinanden. Moderator skal sidde, så vedkommende har mulighed for at få kontakt med alle medvirkende og flytte sig fleksibelt rundt om bordet. Det skal være muligt fysisk at komme over til hver enkelt, hvis der bliver behov for assistance til at formidle et spørgsmålskort. For nogle deltagere kan det også være vigtigt, at moderator sidder tæt på dem og kan lægge en hånd på deres ryg eller arm. Mødebordet giver deltagerne oplevelsen af et sluttet selskab og forstærker seriøsiteten om det at skulle samtale.

Effekter

Mange mennesker med funktionsnedsættelse oplever, at det er svært at være i et socialt rum. De bryder sig måske ikke om øjenkontakt eller distraheres af andres tilstedeværelse. For at skærpe opmærksomheden arbejdes der med den pædagogiske iscenesættelse af rummet gennem materielle effekter, som deltagerne kan sætte fokus på under samtalen. Det betyder, at de får mulighed for at slappe af og undgår at skulle være mere til stede socialt, end de kan eller ønsker.

Det kan være en god ide, at have en markør for mødestart ved de første møder. Det kan for eksempel være et stearinlys, der tændes som tegn på, at relationsrunden starter. Når møderne er blevet rutine, er det vores erfaring, at det er tilstrækkeligt, at moderator byder velkommen.

Det er moderators opgave at sikre rammerne. Sørg for, at effekterne er på bordet i god tid og afstem effekterne efter hvem, der deltager.

Gode effekter

Mandala – farvelægning

Perler – perlesnor eller perleplade

Tegning – tegne, brug af tuscher og papir

Bolde – blød gummibold til at klemme mellem hænderne

Lego klodser

VELKOMSTEN

Moderator er klar og forberedt, når deltagerne ankommer. Rummet er

gjort klar med det rette antal stole og effekterne lagt frem på bordet i forhold til, hvor deltagerne skal sidde. Det er det rette tidspunkt at tage temperaturen på deltagernes humør og stemning den pågældende dag. Det har betydning for, hvor du skal placere dig fysisk. Måske skal du være tæt på en eller flere personer, måske har nogle brug for fysisk berøring - en hånd på ryggen - eller det kan være en dag, hvor alle kan sidde blandt deres venner.

RELATIONSRUNDEN

Relationsrunden har til formål at etablere et trygt socialt rum som grobund for en refleksiv, udviklende og fortrolig samtale hen over bordet. Runden startes, når alle har sat sig til rette, og hver især er sat i gang med den eller de effekter, som han eller hun har behov for at beskæftige sig med.

Moderator starter mødet med at byde velkommen og gennemgå dagsordenen, så alle er opmærksomme på samtalens ramme, indhold og mål. Hver enkelt deltager får taletid efter tur, og der spørges til, hvordan den enkeltes dag har været, hvordan personen har det, og om der er noget, moderator eller de andre skal være opmærksomme på.

Vi arbejder med konkrete, relationsnære spørgsmål, hvor vi forsøger at sikre og tilgodese, at den enkelte deltager har og får mulighed for at svare og deltage aktivt i dialogen, eksempelvis ”Kom du herned med bus i dag?” – eller ”Besøgte du din veninde i dag?”. Succeskriteriet er først og fremmest at få den enkelte i tale, så han eller hun føler sig som en del af det sociale rum. Indholdet er mindre væsentligt, hvis motivationen fremmes. Moderator skal derfor kunne håndtere at omformulere eller skifte retning i indhold og indgangsvinkel.

Vær opmærksom på at skabe det trygge sociale rum, hvor deltagerne oplever kontakt og nærvær, så de åbner sig, fortæller og får følelsen af at have betydning. Det er vigtigt, at blive i nærværet til den enkelte er færdig og ikke vende sig mod andre, så der opstår parallelsnak. Her skal der være tid til fordybelse og deltagerne skal kunne stole på, at rammerne holdes.

Vi spørger undervejs og holder øje med deltagere, som har noget på hjerte og har lyst til at spille ind. Det er en god ide at understrege hvilket mod, det kræver at skulle fortælle noget personligt og tilbyde sin hjælp til at den enkelte kommer ind i samtalen. Med dette afsæt styrkes lysten og evnen til at indgå i den videre dialog.

Humor kan bruges som indgangsvinkel til dialogen, hvis det passer for den enkelte. En del af målgruppen kan have svært ved at forstå humoren og bliver udfordret ved brugen af den. For andre er humor med til at løsne op, når der skal fortælles. Smilet og grinet, vi oplever sammen, skaber grobund for at turde deltage og fortælle.

Når spørgsmålene til den enkelte afsluttes, takkes for samtalen og for at han/hun havde lyst til at fortælle om deres tanker. Deltageren sender ordet videre til den deltager, der sidder ved siden af.

Relationsrunden tager tid – og det er vores opfattelse, at den skal have al den tid, det kræver at skabe de bedst mulige relationer om bordet. Bordet er et centrum for dannelse og demokratisk proces, og samtalerummet skal være tilgængeligt for, at man tør spørge og svare. Det kræver, at man er tryg ved alle, der sidder ved bordet, og at man gennem runden bliver opmærksom på, hvordan de andre har det.

SPØRGSMÅLSKORT

Spørgsmålskortene er et centralt redskab, der skærper fokus og samtidig styrker målgruppens evne til at deltage aktivt i samtalen.

Målet er at give deltagerne mulighed for at samtale indbyrdes ved at skiftes til at spørge hinanden ud fra spørgsmålskortet. Dermed bliver dialoggruppen både den spørgende og svarende part i samtalerummet. Endvidere hjælper kortet deltagerne til at være nysgerrige over for hinanden og gør den enkelte bevidst om, hvad der skal ske.

På kortet står der spørgsmål til de emner og samspilsrelationer, der ønskes refleksion og viden om – beskrevet med enten tekst, tegn eller billeder.

Det formidles tydeligt, at vi, når vi gør brug af spørgsmålskort, øver os i at være den spørgende og svarende part, og at vi øver og udvikler vores evne til at udtrykke følelser, behov og betragtninger, når vi