Min Handleplan – Et praksisredskab

Page 1

LAVUK MIN HANDLEPLAN ET PRAKSISREDSKAB

© Lavuk, 2022

ISBN: 978-87-999773-2-1

Redskabet Min Handleplan er udviklet og afprøvet sammen med medlemmer og medarbejdere fra henholdsvis klub- og beskæftigelsestilbud samt pædagogisk personale i organisationen Lavuk.

Mia Eversby er uddannet pædagog fra Frøbelseminariet i 2003.

Arbejder som pædagogisk projektmedarbejder i Lavuk og som selvstændig pædagogisk konsulent.

Initiativtager til udviklingen af Dialogmetoden - Et samtaleredskab for mennesker med funktionsnedsættelser og projektleder på udgivelsen Mit arbejdsliv – Et MUS-redskab. Udgivelserne er blevet til i samarbejde med medlemmer, medarbejdere og pædagogisk personale i Lavuks klubog beskæftigelsestilbud.

Har endvidere stået for udviklingen af Medborgerskabsfortællingen - Et samtale- og procesværktøj i samspil med borgere og medarbejdere i projektet Borgeren i førersædet, Borgercenter Handicap, Socialforvaltningen Københavns Kommune.

INDHOLD

Forord 7

Handleplaner og statusbeskrivelser 8 Udvikling og sammenhængskraft 11

KAPITEL 1

Indledning og introduktion 12

De tre processer – kort fortalt 15 Handleplansskemaet – kort fortalt 16

KAPITEL 2

De tre processer 24 Forbered 24 Min handleplan 38 Omsæt - evaluer - dokumenter 52

KAPITEL 3

Emne: Bevægelse 62

KAPITEL 4

Erfaringer med redskabet

– det siger det pædagiske personale 66

Handleplansskema arbejdsliv Handleplansskema klubliv

SIDE 6 MIN HANDLEPLAN

FORORD

Med udgivelsen af Min handleplan – Et praksisredskab, vil vi sikre, at arbejdet med pædagogiske handleplaner i Lavuk foregår i øjenhøjde, og i et sprog og en kontekst, der er meningsgivende for den person, det drejer sig om. Vi ønsker at introducere en mere holistisk tilgang til det at udvikle, samskabe og dokumentere. Vi har en fast overbevisning om, at hvert enkelt individs mål og drømme først opfyldes, når vi har en fælles platform at arbejde ud fra og vi, som fagpersoner, tør træde et skridt tilbage.

Helt grundlæggende er udgangspunktet for den pædagogiske handleplan, der laves sammen med medlemmet/medarbejderen på det enkelte tilbud, at sikre en rød tråd i arbejdet med de mål, som den bevilgende kommune har sat sammen med medlemmet/medarbejderen, og som tager afsæt i den enkeltes drømme og ønsker.

Den pædagogiske handleplan fungerer som metodedelen til, hvordan vi i fællesskab får realiseret medlemmet/ medarbejderens drømme og mål.

På den måde sikrer vi den føromtalte røde tråd mellem den enkeltes ønsker ved visitationen, og selve opfyldelsen af målene i tilbuddet. Det kan både være af midlertidig karakter - med afsæt i en helt konkret opgave - men også fungere som et længerevarende forløb.

Handleplanen skal kunne benyttes som et dokumentationsredskab i forhold til den bestilling, som kommunen har lagt - med respekt for og efterlevelse af lovgivningen. Og den skal kunne fungere som et redskab, der kontinuerligt skal sikre, at hvert enkelt menneske i Lavuk indgår i gensidige og ligeværdige samarbejder og oplever sig reelt inkluderet, hørt og anerkendt.

Arbejdet med pædagogiske handleplaner er et relationsarbejde, hvor reel inklusion, aktiv deltagelse, trivsel og maksimal indflydelse på eget liv er nødvendige forudsætninger.

SIDE 7 FORORD

HANDLEPLANER OG STATUSBESKRIVELSER I LAVUK – DEN RØDE TRÅD

Kommunale handleplaner

De fleste medarbejdere og medlemmer i Lavuks tilbud har en handleplan, der er udarbejdet sammen med deres kommunale sagsbehandler.

Handleplanen har til formål at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for det pågældende menneske. Handleplanen fungerer som en bestilling fra myndighed til det tilbud, som medlem/ medarbejder er tilknyttet.

Pædagogiske handleplaner i Lavuk

Den pædagogiske handleplan udvikles af medarbejder/medlem og pædagogisk personale og tager blandt andet afsæt i den kommunale handleplan. Det er et dynamisk redskab, som skal sikre medarbejderens/medlemmets indflydelse på eget arbejds- og fritidsliv.

Det er afgørende, at arbejdet med den pædagogiske handleplan sker i et ligeværdigt fællesskab, og at det altid er den enkelte medarbejder/medlem, der har definitionsretten på indholdet.

Vi arbejder løbende med pædagogiske handleplaner for at sikre en sammenhæng mellem ønsker, drømme og rammer for alle medarbejdere/medlemmer i Lavuk.

SIDE 8

Statusbeskrivelser i Lavuk

En statusbeskrivelse udarbejdes på baggrund af henvendelse fra kommunal sagsbehandler. Den tager udgangspunkt i den pædagogiske handleplan udarbejdet på det enkelte tilbud, og kan blandt andet tage fat i helt konkrete mål, der er sat. Mål der eksempelvis vedrører arbejdsopgaver, dagligdagen eller den oplevede trivsel. Opfølgningen laves i fællesskab, medarbejder/medlem og pædagogisk personale imellem, fordi det er medarbejderens/medlemmets behov, ønsker og realisering af samme, der er omdrejningspunktet.

Det er altid dig, dine drømme og det, du har lyst til, der skal være udgangspunktet for din pædagogiske handleplan. Personalets opgave er at støtte dig, hvis du har brug for det, og i samspil med dig at sørge for, at du får mulighed for at lave det, du rigtig gerne vil. På den måde sikrer vi, at du er med til at forme det klubtilbud/arbejdstilbud, som passer til dig, og som du gerne vil være en del af.

SIDE 9
“EN HANDLEPLAN KAN BRUGES TIL, NÅR MAN GERNE VIL BLIVE BEDRE TIL SINE OPGAVER. SÅ KAN PERSONALET LÆRE ÉN BEDRE AT KENDE, SÅ PERSONALET VED, HVAD MAN VIL, OG KAN BLIVE BEDRE TIL AT LÆRE AT HJÆLPE MIG.” VIBEKE, MEDARBEJDER LAVUK ENTERTAINMENT

UDVIKLING OG SAMMENHÆNGSKRAFT

I udviklingen af redskabet Min handleplan –Et praksisredskab tager vi afsæt i den viden og de erfaringer, vi har gjort os i tidligere udviklingsprojekter i organisationen Lavuk, herunder i udarbejdelsen af Dialogmetoden

– Et samtaleredskab for mennesker med funktionsnedsættelser og Mit arbejdsliv – Et MUS-redskab.

Begge redskaber danner afsæt for, at den enkelte kan reflektere over og beskrive vigtige og centrale områder af eget liv. De sikrer, at indhold og struktur for dialogen er tilrettelagt og afstemt, samt at samtalerummet er forudsigeligt og tilgængeligt at træde ind i.

Min Handleplan - Et praksisredskab er udviklet og afprøvet med medarbejdere og medlemmer med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og pædagogisk personale i organisationen Lavuk.

NB: I manualteksten benyttes her fra konsekvent termen medarbejder, når der henvises til mennesker med funktionsnedsættelser, og pædagogisk personale når der refereres til ansatte i organisationen. Dette valg er truffet for at skabe et ensartet og overskueligt sprogligt udtryk. Manualen kan benyttes bredt, og vi opfordrer det enkelte tilbud /arbejdsplads til at tilpasse termerne, så de passer lige præcis til jer og jeres sted.

Læs mere om Dialogmetoden

– Et samtaleredskab for mennesker med funktionsnedsættelser her: www.lavuk.dk

Læs mere om Mit arbejdsliv - Et MUS-redskab her: www.lavuk.dk

Den elektroniske version af Min handleplan

– Et praksisredskab finder du her: www.lavuk.dk

SIDE 11
UDVIKLING OG SAMMENHÆNGSKRAFT

INDLEDNING & INTRODUKTION

Indledning

I samspil med medarbejderen arbejder vi fokuseret med den pædagogiske handleplan, skaber rum for refleksion og dialog, og vi søger og finder løsninger, der bidrager til et meningsfuldt arbejdsliv for den enkelte. Vi undersøger sammen, hvad en handleplan er, grundene til at vi udarbejder en handleplan på arbejdspladsen, og hvad den skal bruges til i praksis. Vi forholder os sammen til de emner i arbejdslivet, den enkelte er optaget af, og medarbejderens viden, ressourcer og nysgerrighed er drivkraften i arbejdet med de aftaler og løsninger, vi udarbejder. Redskabets arbejdsgange bidrager til, at vi finder frem til konkrete handlinger, der kan understøtte det, medarbejderen gerne vil.

Rigtig god læse- og arbejdslyst.

Mia Eversby

Pædagogisk projektmedarbejder i Lavuk

SIDE 12 KAPITEL 1 INDLEDNING & INTRODUKTION
KAPITEL 1
SIDE 13 INDLEDNING & INTRODUKTION KAPITEL 2 1. www.lavuk.org/dialogmetoden

Introduktion

Min handleplan - Et praksisredskab er udviklet til brug i arbejdet med handleplaner i den pædagogiske praksis og består af 3 processer:

FORBERED

MIN HANDLEPLAN

OMSÆT – EVALUER –DOKUMENTER

Gennem processerne skaber vi rum til, at medarbejderen kan reflektere over og beskrive det, vedkommende er optaget af og gerne vil i sit arbejdsliv, og i fællesskab søger og finder vi konkrete handlinger og løsninger, der kan understøtte det. Når vi samarbejder om udarbejdelsen af den pædagogiske handleplan - medarbejder og pædagogisk personale imellem - sikrer vi, at de handlinger, vi omsætter, er meningsfulde, aftalte og afstemte.

Vores sigte er at skabe et samtalerum, der motiverer til og understøtter muligheden for refleksion og meningsgivende dialog i arbejdet med den enkeltes handleplan.

Vi ønsker at skabe sammenhæng mellem de aftaler, der bliver beskrevet og indgået i den pædagogiske handleplan, til det vi sammen omsætter i praksis.

I samarbejdet om handleplanen opnår vi som pædagogisk personale en større indsigt og viden om medarbejderen, og derfor kan vi i højere grad målrette vores handlinger og understøtte den enkelte i en meningsfuld hverdag.

Redskabet Min Handleplan - Et praksisredskab består af følgende:

En beskrivelse af metodens arbejdsgange.

Et handleplansskema til brug ved samtalerne om den enkelte medarbejders handleplan.

Sidst i manualen finder du et handleplansskema til brug på arbejdspladsen samt et handleplansskema til brug i klubregi.

Der er små sproglige forskelle alt efter om udarbejdelsen af handleplanen foregår i klub- eller arbejdsregi, så derfor er der produceret to skemaer.

SIDE 14 KAPITEL 1 INDLEDNING & INTRODUKTION

DE TRE PROCESSER – KORT FORTALT

MIN HANDLEPLAN

FORBERED

Her gennemgår og forholder medarbejder og pædagogisk personale sig til handleplansskemaet. De forholder sig til, hvad en handleplan er, bevæggrundene for at udarbejde en handleplan på arbejdspladsen, og hvad den skal bruges til i praksis. Medarbejder og pædagogisk personale tilrettelægger og aftaler indhold og struktur for arbejdet med handleplanen, og finder frem til de emner og samtalepunkter i handleplansskemaet, de skal arbejde med. Emnerne bliver valgt ud fra det, medarbejderen er optaget af på arbejdspladsen, og med afsæt i de indsatser for arbejdslivet, der er aftalt med arbejdspladsen og sagsbehandler.

I denne proces udarbejder medarbejder og pædagogisk personale sammen handleplanen. De arbejder ud fra det aftalte indhold, emner og samtalepunkter i handleplansskemaet. De undersøger medarbejderens oplevelse af det valgte emne, det, den enkelte medarbejder er optaget af og gerne vil, og finder frem til de handlinger, der kan understøtte det. Afslutningsvis forholder medarbejder og pædagogisk personale sig sammen til, hvad de i samtalen er blevet klogere på, hvad de i fællesskab skal gøre for at sikre, at medarbejderen kommer bedst muligt videre i forhold til emnet, og hvilke aftaler de har med hinanden.

OMSÆT – EVALUER – DOKUMENTER

I denne proces afprøver medarbejderen det, der er aftalt i handleplanen. Undervejs evaluerer medarbejder og pædagogisk personale, og de vurderer sammen, om der er behov for at justere handlingerne.

SIDE 15 INDLEDNING & INTRODUKTION KAPITEL 1

HANDLEPLANSSKEMAET – KORT FORTALT

Handleplansskemaet beskriver de arbejdsgange, medarbejder og pædagogisk personale gør brug af i redskabets tre processer.

Skemaet indeholder spørgsmål, emner og samtalepunkter der bidrager til, at medarbejderen kan reflektere over og beskrive det, vedkommende er optaget af og gerne vil i sit arbejdsliv.

Emner i handleplansskemaet til brug i arbejdslivet:

– STARTEN PÅ DIN ARBEJDSDAG

– DIT HUMØR

– SAMARBEJDE

– NYE ARBEJDSOPGAVER

– DIN PAUSE

– BEVÆGELSE

– AFSLUTNINGEN PÅ DIN ARBEJDSDAG

– DIT EMNE

Emnerne er bygget sådan op, at medarbejder og pædagogisk personale først drøfter forskellige områder indenfor det valgte emne gennem en række samtalepunkter, og derefter beskriver de pointer og aftaler, der er kommet frem via spørgsmålene i skemaet. Denne struktur bidrager til, at forskellige muligheder og nuancer indenfor emnet kan blive vendt, inden pointer og aftaler bliver beskrevet.

SIDE 16
KAPITEL 1 INDLEDNING & INTRODUKTION

Emnerne i handleplansskemaet er bygget op over den samme struktur, sådan at hvert emne indeholder:

Indledende punkter, hvor medarbejder og pædagogisk personale taler om og beskriver de bevæggrunde, medarbejderen har for arbejdet med det valgte emne, samt en drøftelse og beskrivelse af medarbejderens forståelse af det begreb/emne, der er i fokus.

En række samtalepunkter, hvor medarbejderen kan reflektere over og formidle sin oplevelse af det valgte emne.

En opsamling, hvor medarbejder og pædagogisk personale, ud fra en række spørgsmål, samler op på medarbejderens oplevelse af det valgte emne, og beskriver de pointer og aftaler, der er kommet frem.

Under punktet Det, du gerne vil drøfter medarbejder og pædagogisk personale, gennem en række samtalepunkter, hvad den enkelte medarbejder er optaget af og gerne vil inden for emnet, hvilke handlinger der kan understøtte det, og hvordan det kan blive omsat i praksis.

I forlængelse heraf samler medarbejder og pædagogisk personale op på det, de har talt om, og ud fra en række spørgsmål beskriver de det, medarbejderen gerne vil, og hvordan det kan ske.

Afsluttende punkter, hvor medarbejder og pædagogisk personale drøfter og beskriver, hvad samtalen om det specifikke emne har bidraget til, hvordan de sammen sikrer, at medarbejderen kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet, samt hvilke aftaler parterne har med hinanden.

En evaluerings- og dokumentationsdel parterne benytter, når medarbejderen afprøver de aftalte handlinger.

SIDE 17 INDLEDNING & INTRODUKTION KAPITEL 1

EMNE: SAMARBEJDE

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Samarbejde?

Hvad vil det sige at samarbejde?

Samtalepunkter: Samarbejde

I kan eksempelvis tale om: Hvem du arbejder sammen med Hvad I arbejder sammen om Hvad du godt kan lide at lave sammen med dine kollegaer

Om noget kan være svært i arbejdet med dine kollegaer

Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til, når du arbejder sammen med dine kollegaer

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide at gøre sammen med dine kollegaer?

Er der noget, der kan være svært, når du arbejder sammen med dine kollegaer?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 18
KAPITEL 1 INDLEDNING & INTRODUKTION

Samtalepunkter: Det, du gerne vil I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre sammen med dine kollegaer

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre sammen med dine kollegaer?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 19
INDLEDNING & INTRODUKTION KAPITEL 1

OMSÆT, EVALUER OG DOKUMENTER

(Indsæt navnet på det emne, I arbejder med, og beskriv pointer og aftaler herunder)

Emne:

Her kan I sammen undersøge, hvordan det går med at gøre det, du gerne vil.

Evaluer sammen undervejs i den konkrete situation eller umiddelbart efter.

Beskriv efterfølgende det, I har talt om.

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

SIDE 20
KAPITEL 1 INDLEDNING & INTRODUKTION

Handleplansskemaet skal tilpasses den enkelte medarbejder. Afstem sammen med medarbejderen, om emner, ordvalg og sætninger er meningsgivende.

Begrebsafklar undervejs, vær nysgerrig på medarbejderens forståelse af de begreber, I arbejder med. Hvad vil det eksempelvis sige at holde en pause?

Tilpas og juster indholdet i handleplansskemaet, såfremt der er behov for det, så det passer til lige præcis jeres samtale. Det handler om at skabe rammen for en meningsfuld dialog.

SIDE 22 KAPITEL 1 INDLEDNING & INTRODUKTION
SIDE 23 “EN HANDLEPLAN ER SAMARBEJDE, HVOR VI SAMMEN FINDER UD AF, HVAD JEG HAR BRUG FOR.” JOHNNY, MEDARBEJDER LAVUK PIBERGÅRDEN “EN HANDLEPLAN HANDLER OM EN SELV OG DET, MAN SKAL LAVE I FREMTIDEN.” MAGNUS, MEDARBEJDER LAVUK DAGTILBUDDET HAVNEN

DE TRE PROCESSER

FORBERED

Denne proces ligger forud for udarbejdelsen

af selve den pædagogiske handleplan, og det er medarbejder og pædagogisk personale imellem, der beslutter, hvornår den sættes i gang.

Målet er, at medarbejder og pædagogisk personale forholder sig til og arbejder med handleplansskemaets indhold, emner og samtalepunkter og i fællesskab tilrettelægger og øger indsigten i arbejdet med handleplanen.

I forberedelsen præsenterer det pædagogiske personale handleplansskemaet og gennemgår indholdet sammen med den enkelte medarbejder.

Det er centralt, at de begge er opmærksomme på, om der er brug for en pause undervejs, og om forberedelsen skal deles op i etaper over flere dage. Ligeledes er det vigtigt, at medarbejder og pædagogisk personale afstemmer, hvor de skal afvikle forberedelsen, og om medarbejderen har behov for at lave noget undervejs (eksempelvis gå en tur, tegne, lægge puslespil).

Vær nysgerrig, kreativ og fleksibel sammen med medarbejderen i forhold til, hvor forberedelsen kan blive afviklet. Det handler om at skabe afsæt for, at den enkelte medarbejder kan være fokuseret i arbejdet med handleplanen.

Medarbejder og pædagogisk personale drøfter indledningsvist bevæggrundene for arbejdet med den pædagogiske handleplan. De ser nærmere på, hvad en handleplan er, hvorfor de sammen laver en handleplan på arbejdspladsen, og hvad den skal bruges til i praksis. På denne måde skaber de fokus samt indsigt i målet med samtalen. Refleksionerne fra denne dialog bliver formidlet i handleplansskemaet i introboksen.

SIDE 24 KAPITEL 2 DE TRE PROCESSER
KAPITEL 2

Illustration fra handleplansskemaet

INTROBOKS

Start med at tale om, hvad en pædagogisk handleplan er, hvorfor I laver en handleplan på arbejdspladsen, og hvad den skal bruges til.

Beskriv herunder:

Hvad er en pædagogisk handleplan?

Hvorfor laver vi en handleplan?

Hvad skal en handleplan bruges til?

Her kan I beskrive vigtige pointer eller aftaler, du har lavet for dit arbejdsliv med din arbejdsplads og din sagsbehandler. Aftalerne har betydning for arbejdet med din handleplan på arbejdspladsen og for de emner, I vælger.

Tal sammen om, hvem der kommer til at læse din pædagogiske handleplan og hvorfor.

SIDE 25 DE TRE PROCESSER KAPITEL 2
“DET BETYDER MEGET, AT JEG VED, HVAD DET ER OG KAN FORBEREDE MIG TIL DET. DET BETYDER MEGET, SÅ BLIVER JEG IKKE NERVØS OG KAN TAGE DET STILLE OG ROLIGT.” JOHNNY, MEDARBEJDER LAVUK PIBERGÅRDEN “SÅ VED MAN, HVAD MAN SKAL SNAKKE MED PERSONALET OM. SÅ KAN MAN FORBEREDE SIG. SÅ VED MAN, HVAD MAN SKAL SIGE TIL PERSONALET. DET ER RART AT VIDE, HVAD MAN SKAL SNAKKE OM.” VIBEKE, MEDARBEJDER LAVUK ENTERTAINMENT Hvad betyder det for dig, at vi startede med en snak om, hvad en handleplan er, hvorfor vi laver en, og hvad vi kan bruge en handleplan til?

Herefter arbejder medarbejder og pædagogisk personale med præsentationsboksen.

Boksen indeholder en række spørgsmål, der danner grundlag for, at den enkelte medarbejder kan fortælle om sig selv og områder fra sit arbejdsliv, når sagsbehandler eller andre relevante parter skal læse handleplanen.

Derudover kan spørgsmålene i præsentationsboksen bidrage til en drøftelse af arbejdslivet, og hermed understøtte den videre dialog i arbejdet med handleplanen. Medarbejder og pædagogisk personale udvælger de spørgsmål i præsentationsboksen, der er meningsgivende i lige præcis deres samtale.

Illustration fra handleplansskemaet PRÆSENTATIONSBOKS

I kan udfylde nedenstående boks, når din sagsbehandler eller andre skal læse din pædagogiske handleplan.

I kan også udfylde boksen, hvis det er en god måde for dig at forberede jeres samtale på. Udvælg det indhold, der giver mening i jeres samtale.

Handleplanen tilhører:

Dit navn:

Din alder:

Hvor bor du?

Bor du sammen med nogen?

Navnet på din arbejdsplads?

Hvor længe har du været på din arbejdsplads?

Hvordan kommer du til og fra din arbejdsplads? (Med bus, tog, cykel, gående eller på anden måde)

Er du glad for den måde, du kommer til og fra arbejde på?

Hvilke dage går du på arbejde?

Hvad laver du, når du er på arbejde? (Gennemgå din arbejdsuge)

Hvad kan du godt lide at lave, når du er på arbejde?

Hvad kan du godt lide at lave efter arbejde?

Går du til nogle aktiviteter efter arbejde?

Øvrige pointer, I har talt om:

SIDE 27 DE TRE PROCESSER KAPITEL 2
“SÅ VED SAGSBEHANDLEREN MERE OM MIG. SÅ VED HUN, HVEM JEG ER.” JOSEFINE, MEDARBEJDER LAVUK ENTERTAINMENT “SÅ KAN SAGSBEHANDLEREN HØRE OM ARBEJDET, HVORDAN MAN HAR DET PÅ ARBEJDET, OG OM MAN TRIVES SAMMEN MED SINE KOLLEGAER.” VIBEKE, MEDARBEJDER LAVUK ENTERTAINMENT Hvilken betydning tænker du, det har for din sagsbehandler, at vi udfylder præsentationsboksen?

Herefter finder medarbejder og pædagogisk personale frem til de emner og samtalepunkter i handleplansskemaet, de skal arbejde med i den pædagogiske handleplan. Emnerne bliver valgt ud fra det, den enkelte medarbejder er optaget af på arbejdspladsen og med afsæt i de indsatser for arbejdslivet, der er aftalt med arbejdspladsen og sagsbehandler. Det er det pædagogiske personales ansvar, i samspil med ledelsen på arbejdspladsen, at følge op på, hvilke aftaler der er indgået med sagsbehandler, og som har betydning for indholdet og arbejdet med den pædagogiske handleplan.

Medarbejder og pædagogisk personale begrebsafklarer sammen. De undersøger medarbejderens forståelse af de begreber/ emner, de skal arbejde med. Det handler om at skabe rammen for en meningsfuld dialog.

Medarbejder og pædagogisk personale afstemmer, de emner og samtalepunkter de skal arbejde med. De aftaler, om de til handleplanssamtalen skal knytte emner og samtalepunkter til en eller flere bestemte arbejdsdage. Herved kan de skabe fokus og være helt tydelige omkring, hvilken

situation de taler om.

Medarbejder og pædagogisk personale finder sammen frem til, hvor og hvornår de skal udarbejde selve handleplanen, og om medarbejderen har behov for at lave noget undervejs.

Illustration fra handleplansskemaet

EMNER OG AFTALER

Gennemgå skemaet og find sammen frem til de emner, din handleplan skal indeholde.

Find sammen frem til, om de valgte emner og samtalepunkter skal knyttes til en eller flere bestemte arbejdsdage, når I skal lave din handleplan, så I er helt præcise på, hvilke situationer I taler om.

Find sammen frem til, hvor I skal være, og om du har brug for at lave noget, når I skal lave din handleplan.

Find sammen frem til, om I skal lave handleplanen over flere dage.

Beskriv jeres aftaler i aftaleboksen.

SIDE 30 KAPITEL 2 DE TRE PROCESSER
“SÅ VED MAN, HVAD DER SKAL SKE. SÅ KAN MAN GÅ OG FORBEREDE SIG PÅ DET, MAN SKAL SNAKKE OM, PÅ DET MAN GERNE VIL SIGE, OG MAN KAN GÅ OG FINDE UD AF, OM DER ER NOGLE SPØRGSMÅL, MAN GERNE VIL STILLE. MAN FØLER SIG GODT TILPAS INDE I KROPPEN, NÅR MAN VED, HVAD MAN SKAL SNAKKE OM.” JOSEFINE, MEDARBEJDER LAVUK ENTERTAINMENT Hvorfor er det vigtigt, at vi forbereder os sammen og finder frem til de emner, vi skal arbejde med i handleplanen?

Medarbejder og pædagogisk personale noterer aftalerne fra processen i aftaleboksen, så de har klarhed over indhold og struktur for arbejdet med handleplanen.

Illustration fra handleplansskemaet AFTALEBOKS

Handleplanen laves af:

Medarbejder: Pædagogisk personale: Vi laver handleplanen på denne eller disse datoer: Vi taler om dette eller disse emner:

Vi taler om denne eller disse arbejdsdage:

Her er vi, mens vi laver handleplanen: Det gør vi, mens vi laver handleplanen:

SIDE 32 KAPITEL 2 DE TRE PROCESSER
“SÅ MAN FØLER, AT MAN IKKE BLIVER FORSTYRRET. NÅR MAN BLIVER FORSTYRRET, ER DET SVÆRERE AT KUNNE OVERSKUE, SVÆRERE VED AT KONCENTRERE SIG, HVIS NOGEN KOMMER IND. SÅ JEG KAN FINDE ET ROLIGT STED. SÅ ER DET LETTERE AT KONCENTRERE SIG. DET BLIVER NEMMERE AT FORSTÅ SPØRGSMÅLENE, DET ER LETTERE FOR MIG AT SVARE.” JOSEFINE, MEDARBEJDER LAVUK ENTERTAINMENT Hvorfor er det vigtigt, at du er med til at bestemme, hvor og hvordan handleplanssamtalen skal holdes?
“AT DER ER DEJLIGT STILLE, HVOR VI KAN SIDDE OG SNAKKE, AT DER ER DEJLIGT STILLE I HOVEDET. AT MAN KAN KONCENTRERE SIG TIL MØDET. NÅR DER ER LARM, KAN MAN IKKE KONCENTRERE SIG.” VIBEKE, MEDARBEJDER LAVUK ENTERTAINMENT “JEG VIL GERNE VÆRE MED TIL MØDET, MED I SAMTALEN, LYTTE MED TIL MØDET. DET ER MEGET VIGTIGT FOR MIG AT LYTTE MED. DET ER DEJLIGT, NÅR DER ER RO OG TID TIL AT SNAKKE, OG VI KUN ER FÅ, ELLERS FYLDER DET FOR MEGET I HOVEDET.” ANDERS, MEDARBEJDER LAVUK ENTERTAINMENT Hvad betyder det for dig, at du er med til at bestemme, hvor samtalen om din handleplan skal holdes? Hvad er vigtigt for dig, når du skal holde møde?
“SÅ KAN MAN HUSKE DET, MAN SKAL. SÅ KAN MAN GÅ OG FORBEREDE SIG PÅ DET, MAN SKAL SNAKKE OM. MAN VED, HVAD MAN SKAL SNAKKE OM. SÅ FØLER JEG, AT JEG BEDRE KAN OVERSKUE DET. SÅ VED MAN PÅ FORHÅND, HVAD MAN SKAL SNAKKE OM.” JOSEFINE, MEDARBEJDER LAVUK ENTERTAINMENT Hvilken betydning har det, at vi aftaler og skriver det ned, vi skal tale om og gøre til handleplanssamtalen?

TIP

Skal I eksempelvis tale om emnet Din pause, kan det være en god idé, at I finder frem til, hvilke konkrete arbejdsdage I vil tale om i forhold til det valgte emne.

Når I er præcise på, hvilken sammenhæng I taler ind i, kan du i højere grad målrette spørgsmålene og herved give medarbejderen en bedre mulighed for at uddybe sine svar. Når I skal arbejde med emner og samtalepunkter, så ophold jer eventuelt i omgivelser, der understøtter det, I taler om. Udforsk det valgte emne, mens I er i det.

SIDE 37 DE TRE PROCESSER KAPITEL 2

MIN HANDLEPLAN

I denne proces udarbejder medarbejder og pædagogisk personale den pædagogiske handleplan. Samtalen starter med, at parterne gennemgår og afstemmer aftalerne i aftaleboksen.

De forholder sig til medarbejderens forståelse af det/de valgte emner i aftaleboksen. Det handler om at skabe rammen for en meningsfuld dialog.

Medarbejder og pædagogisk personale arbejder derefter med det/de valgte emner, der er aftalt i forberedelsen. De fokuserer på ét emne ad gangen. Herved skaber de fokus i dialogen samt plads til fordybelse i emnet, og de sikrer, at forskellige perspektiver indenfor emnet kan blive formidlet og vendt.

Hvert emne bliver indledt med, at parterne først drøfter og beskriver de bevæggrunde, medarbejderen har for arbejdet med det pågældende emne. Herved får medarbejderen mulighed for at formidle de pointer og refleksioner, der ligger til grund for valget af emnet.

Dette gør de ud fra punktet:

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om (indsæt det valgte emne)?

Herefter skabes der rum til, at medarbejderens perspektiver kan foldes yderligere ud i forhold til det begreb/emne, der er i fokus.

Dette gør de ud fra punktet:

Hvad vil det sige at (indsæt det valgte emne)?

Når vi eksempelvis spørger: “Hvad vil det sige at samarbejde?”, giver vi plads til, at medarbejderen kan beskrive sin forståelse af, hvad samarbejde er, og med afsæt i medarbejderens svar kan vi i højere grad målrette vores spørgsmål i samtalen.

Vi begrænser også risikoen for at lægge vores egen forforståelse ned over det emne, der er i fokus, og vi tager i stedet udgangspunkt i medarbejderens forståelse.

SIDE 38 KAPITEL 2 DE TRE PROCESSER

I forlængelse heraf drøfter de medarbejderens oplevelse af det valgte emne ud fra en række samtalepunkter. Medarbejderen har her mulighed for at reflektere over og udtrykke sine perspektiver og betragtninger inden for det emne, der er i fokus. Med afsæt i denne dialog samler de op på det, medarbejderen har formidlet i forhold til emnet, og beskriver de pointer og aftaler, der er kommet til udtryk, ved hjælp af punkterne:

Hvad kan du godt lide?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

TIP

Stil uddybende spørgsmål, der sikrer, at medarbejderen har mulighed for at folde sine refleksioner ud:

Hvad betyder det, når du...?

Hvad tænker du, når du...?

Hvad vil det sige at...?

Hvad er grunden til at...?

SIDE 39 DE TRE PROCESSER KAPITEL 2

Under punktet Det, du gerne vil drøfter medarbejder og pædagogisk personale gennem en række samtalepunkter, hvad den enkelte medarbejder er optaget af og gerne vil inden for emnet, hvilke handlinger der kan understøtte det, og hvordan det kan blive omsat i praksis.

I forlængelse heraf samler medarbejder og pædagogisk personale op og noterer pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Afslutningsvis forholder parterne sig til og beskriver, hvad de er blevet klogere på gennem samtalen, og hvad de sammen kan gøre, så medarbejderen kan komme bedst muligt videre i forhold til emnet.

De forholder sig til og afstemmer, hvilke aftaler de har med hinanden indenfor emnet.

Dette gør de ud fra punkterne:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

Hvis det, medarbejderen gerne vil i praksis, kræver deltagelse af øvrigt pædagogisk personale eller øvrige medarbejdere, så inddrag dem og få afstemt med dem, hvordan det kan lade sig gøre, inden de endelige aftaler bliver lavet.

SIDE 40 KAPITEL 2 DE TRE PROCESSER

Hvad betyder det for dig, at vi talte om ét emne ad gangen i vores samtale?

Hvilken betydning havde det, at du var med til at bestemme, hvor og hvordan vi afholdt samtalen?

Hvad betyder det for dig, at vi talte om det, du gerne vil?

“JEG KUNNE BEDRE KONCENTRERE MIG OG GIVE DET RIGTIGE SVAR. DET BETYDER MEGET, DER ER EN RÆKKEFØLGE.”
“DET HJÆLPER, AT DER ER ROLIGT, OG AT DER VAR TID TIL AT TÆNKE MIG OM.”
“DET GJORDE MIG TRYG, AT VI KUNNE LAVE EN RÆKKE AFTALER.”
JOHNNY, MEDARBEJDER LAVUK PIBERGÅRDEN

Illustration fra handleplansskemaet MIN HANDLEPLAN

Start med at gennemgå jeres aftaler i aftaleboksen.

Herefter arbejder I med det eller de valgte emner og samtalepunkter i skemaet, og I knytter eventuelt bestemte arbejdsdage til. Fokuser på et emne ad gangen.

Bagerst i handleplansskemaet er der plads til evaluering og dokumentation. Denne del bruger I fremadrettet til at undersøge, hvordan det går med emnet og jeres aftaler.

SIDE 42 KAPITEL 2 DE TRE PROCESSER

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om den nye arbejdsopgave at være dj? “DET FYLDER MEGET FOR MIG I MIT LIV.” MEDARBEJDER LAVUK ENTERTAINMENT

Hvad betyder det for dig at være dj?

“JEG VIL GERNE GØRE MIG UMAGE. JEG VIL GERNE LÆRE DET OG SÆTTE DET HELE OP SELV. JEG VIL GERNE ØVE MIG.”
ANDERS,

EMNER I MIN HANDLEPLAN

Emnerne er bygget sådan op, at medarbejder og pædagogisk personale først drøfter forskellige områder indenfor det valgte emne gennem en række samtalepunkter, og derefter beskriver de pointer og aftaler, der er kommet frem via spørgsmålene i skemaet. Denne struktur bidrager til, at forskellige muligheder og nuancer indenfor emnet kan blive vendt, inden pointer og aftaler bliver beskrevet. Endvidere er formålet at understøtte koncentrationen ved, at det pædagogiske personale retter den fulde opmærksomhed mod medarbejderen i dialogen.

Emnet Starten på din arbejdsdag kan være en indgangsvinkel til at drøfte og finde løsninger på, hvordan medarbejderen kommer godt i gang med sin arbejdsdag og i sit arbejdsliv. Her kan medarbejderen beskrive, hvad der skal til for, at starten på arbejdsdagen opleves meningsfuld. Denne viden bidrager til, at det pædagogiske personale kan understøtte medarbejderen målrettet i situationen ud fra de behov, medarbejderen har udtrykt. Starten på arbejdsdagen kan have stor betydning for motivationen og glæden ved at være en del af arbejdspladsen.

Emnet Din pause kan for medarbejderen være en indgangsvinkel til at beskrive, hvornår og i hvilke situationer det er vigtigt for den enkelte at kunne trække sig fra eksempelvis fællesskabet på arbejdspladsen eller fra en specifik arbejdsopgave. Endvidere kan medarbejderen beskrive, hvad indholdet i en pause kan være, og hvad pausen kan bidrage til. Denne viden giver det pædagogiske personale mulighed for at understøtte medarbejderen målrettet og ud fra en konkret viden i situationer, hvor medarbejderen udtrykker behov for at trække sig.

SIDE 44 KAPITEL 2 DE TRE PROCESSER

EMNE: DIN PAUSE

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Din Pause?

Hvad vil det sige at have en pause?

Samtalepunkter: Din pause

I kan eksempelvis tale om:

Hvad du laver i din pause

Om det er vigtigt for dig at have pause i løbet af din arbejdsdag

Om du godt kan lide din pause

Om noget kan være svært i din pause

Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til i din pause

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide at gøre i din pause?

Er der noget, der kan være svært i din pause?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 46 KAPITEL 2 DE TRE PROCESSER

Samtalepunkter: Det, du gerne vilI

I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre i din pause?

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre?

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre i din pause?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 47 DE TRE PROCESSER KAPITEL 2

Hvad er vigtigt for dig, når du skal prøve nye ting?

Hvad betyder det for dig, at vi laver aftaler med hinanden, når du skal prøve nye ting?

“JEG KAN GODT LIDE, AT VI LAVER AFTALER, SÅ JEG HUSKER DET.”
“SÅ GØR JEG DET. SÅ KAN JEG KONCENTRERE MIG OG HOLDE VORES AFTALE.” MALTE, MEDARBEJDER LAVUK PIBERGÅRDEN

TIP

Under hvert emne finder du og medarbejderen en række samtalepunkter, I kan tale ud fra. Lav eventuelt samtalepunkterne om til konkrete spørgsmål. Tilpas sammen, så de passer til lige præcis den medarbejder, der deltager i samtalen.

Begrebsafklar. Vær sammen nysgerrige på medarbejderens forståelse af de begreber, I arbejder med.

Når du og medarbejderen undervejs i samtalen samler op på de refleksioner, der er kommet frem, er det vigtigt, at du konkretiserer og målretter spørgsmålene ud fra det, medarbejderen har fortalt. Det giver medarbejderen bedre mulighed for at uddybe sine svar.

SIDE 49 DE TRE PROCESSER KAPITEL 2

For ikke at skabe unødig distance parterne imellem fravælges brug af laptop/ computer, og det pædagogiske personale noterer medarbejderens pointer og refleksioner samt de aftaler, der bliver indgået, i hånden.

De sikrer i samspil, at ordlyden er meningsgivende for medarbejderen.

Det pædagogiske personale kan efterfølgende skrive eller scanne de aftaler og refleksioner ind, der er kommet frem i samtalen, så de opbevares på arbejdspladsens computer. I disse tilfælde noteres der i den elektroniske version af handleplansskemaet.

Den elektronisk version kan herefter videresendes til sagsbehandler efter aftale og behov.

SIDE 50 KAPITEL 2 DE TRE PROCESSER
“MAN KAN FORBEDRE VENSKABET VED AT SNAKKE. BÅDE MED DEN MAN SNAKKER MED, MEN OGSÅ GENERELT.” “DET ER FEDT. DET ER JO ALTID FEDT AT UDFORDRE SINE GRÆNSER. ISÆR MED ANDRE. DET GØR EN MERE MODIG, OG DET STYRKER SELVDISCIPLIN OG UDHOLDENHED.” “DET ER FANTASTISK. DET ER JO ALTID GODT AT SNAKKE, HVIS DER ER BRUG FOR DET. MAN FÅR LETTET SIT HJERTE, SOM ET PRES DER FLYVER FRA ENS SKULDRE.” JACOB LEIF, MEDLEM LAVUK FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBEN Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet venskab? Hvad betyder det for dig, at vi prøver nye ting i fællesskab? Hvad betyder det for dig, at vi taler om det, som er vigtigt for dig?

OMSÆT - EVALUERDOKUMENTER

Her omsætter medarbejderen det, der er aftalt og afstemt i den pædagogiske handleplan, og det pædagogiske personale understøtter processen ud fra de aftaler, der er indgået med medarbejderen. Det er centralt, at det pædagogiske personale sammen med medarbejderen skaber plads og tid til, at de aftalte handlinger kan blive foldet ud i praksis, så der er overensstemmelse mellem det aftalte i handleplanen, og det, der bliver omsat i praksis.

Det pædagogiske personale, der har deltaget i handleplansarbejdet, informerer det øvrige pædagogiske personale, så alle får indsigt i de aftaler, der er indgået, og de kan dermed motivere og understøtte medarbejderen i processen.

Handleplansskemaet indeholder en evalueringsdel, der ligger bagerst i skemaet. Denne del bruger medarbejder og pædagogisk personale fremadrettet i arbejdet med det/de valgte emner. På siderne til evaluering indsætter de navnet

på det/de emner, de arbejder med (et emne ad gangen pr. side), og beskriver de refleksioner, pointer og aftaler, der kommer frem.

De evaluerer i den konkrete situation (eller umiddelbart efter), hvor medarbejderen omsætter det, der er aftalt i handleplanen. Det pædagogiske personale indgår nysgerrigt og opmærksomt i relationen og skaber afsæt for, at medarbejderen kan beskrive sine oplevelser. Ved at evaluere i den konkrete situation - eller i umiddelbar forlængelse heraf - har medarbejderen mulighed for præcist at beskrive sine oplevelser i forhold til det valgte emne.

Medarbejder og pædagogisk personale evaluerer sammen ud fra punkterne:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

SIDE 52 KAPITEL 2 DE TRE PROCESSER
“SÅ HAR JEG DET DEJLIGT. DET ER DEJLIGT AT SNAKKE SAMMEN, OG AT DU VIL LYTTE TIL DE IDEER OG FORSLAG, SOM JEG KOMMER MED. VI HAR GOD KEMI. DET ER DEJLIGT AT SNAKKE MED ET PERSONALE OM DET. SNAKKE OM, HVORDAN MAN HAR DET. SÅ FORKLARER JEG, HVORDAN JEG HAR DET. DET ER MEGET VIGTIGT FOR MIG AT KUNNE SIGE, OM JEG HAR DET GODT. JEG SYNES, DU ER GOD TIL AT FORSTÅ MIG.” FREDERIK, MEDLEM LAVUK FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBEN Hvordan føles det, når vi evaluerer?

TIP

Stil uddybende spørgsmål, der sikrer, at medarbejderen har mulighed for at folde sine refleksioner ud:

Hvad betyder det, når du...?

Hvad tænker du, når du...?

Hvad vil det sige at...?

Hvad er grunden til at...?

Giv plads til at medarbejderen kan beskrive sine tanker og oplevelser i forhold til emnet. Det, du ser og oplever i arbejdet med emnet, er ikke nødvendigvis det samme, som det medarbejderen oplever og tillægger opmærksomhed og værdi.

Det handler om at skabe rum til, at medarbejderen kan beskrive sine erfaringer og oplevelser, og at I sammen kan drøfte, om der er behov for justeringer eller andre handlinger.

Gå sammen på opdagelse i de perspektiver og betragtninger, medarbejderen udtrykker, når I evaluerer. Vær undersøgende og nysgerrig på, om medarbejderen har behov for, at du justerer/ agerer på en anden måde i forhold til at understøtte jeres aftaler og de handlinger, I har beskrevet i handleplanen.

SIDE 54 KAPITEL 2 DE TRE PROCESSER
...”DET ER VIGTIGT AT FÅ FLERE OPGAVER OG TALE OM, HVORDAN MAN LAVER DET. DET ER GODT AT VIDE OPGAVEN, FORDI SÅ KAN JEG BEDRE KOMME I GANG MED OPGAVEN.” FREDERIK, MEDLEM LAVUK FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBEN “DET FØLES BARE GODT. DET ER GODT AT FÅ HJÆLP AF PERSONALET, NÅR DET ER SVÆRT. NOGLE GANGE ER DER GODE DAGE. ANDRE GANGE IKKE SÅ GODE DAGE. DET ER GODT AT KUNNE SNAKKE SAMMEN OM DET HELE.” SARAH, MEDARBEJDER LAVUK ENTERTAINMENT Hvad er det vigtigt at kunne tale om, når vi evaluerer? Hvordan er det for dig, når vi gør tingene sammen, når du skal prøve noget nyt på arbejdet?

Illustration fra handleplansskemaet OMSÆT, EVALUER OG DOKUMENTER

(Indsæt navnet på det emne, I arbejder med, og beskriv pointer og aftaler herunder)

Emne:

Her kan I sammen undersøge, hvordan det går med at gøre det, du gerne vil.

Evaluer sammen undervejs i den konkrete situation eller umiddelbart efter. Beskriv efterfølgende det, I har talt om.

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

SIDE 56 KAPITEL 2 DE TRE PROCESSER
Er der noget, der er særligt vigtigt for dig, at jeg spørger om, når vi evaluerer? “DET ER MEGET VIGTIGT AT SNAKKE SAMMEN OG BLIVE ENIGE. DET ER DEJLIGT, AT DU SPØRGER OM, HVORDAN JEG HAR DET, OG HVORDAN VI SKAL LØSE OPGAVERNE SAMMEN. DET ER GODT, AT DU SPØRGER OM, HVORDAN DET GÅR MED OPGAVEN. JEG SYNES, DET ER DEJLIGT, AT DU FORSTÅR MIG.” FREDERIK, MEDLEM LAVUK FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBEN

For ikke at skabe unødig distance parterne imellem, fravælges brug af laptop/ computer, og det pædagogiske personale noterer medarbejderens pointer og refleksioner samt de aftaler, der bliver indgået, i hånden. De sikrer i samspil, at ordlyden er meningsgivende for medarbejderen.

Det pædagogiske personale kan efterfølgende skrive eller scanne de aftaler og refleksioner ind, der er kommet frem i samtalen, så de opbevares på arbejdspladsens computer. I disse tilfælde noteres der i den elektroniske version af handleplansskemaet.

Den elektronisk version kan herefter videresendes til sagsbehandler efter aftale og behov.

Elektronisk udgave af bogen Min handleplan - Et praksisredskab, handleplansskema til brug i arbejdslivet og handleplansskema til brug i klubregi finder du her: www.lavuk.dk

SIDE 58 KAPITEL 2 DE TRE PROCESSER
Hvad betyder det at have indflydelse? “AT HAVE INDFLYDELSE BETYDER, AT MAN TALER MED SINE ARBEJDSKOLLEGAER OM, HVAD MAN SKAL LAVE.” Hvad betyder det for dig at være inddraget i dit arbejde? “DET BETYDER MEGET. JEG VIL HAVE MEST UD AF MIT ARBEJDE, LIGESOM DIG. SÅ MEGET SOM MULIGT.” MAGNUS, MEDARBEJDER LAVUK DAGTILBUDDET HAVNEN
Hvordan er det for dig at prøve noget nyt? “DET ER FEDT. DEJLIGT AT PRØVE NOGET ANDET OG NOGET NYT. SAMMENHOLD - MAN SKAL GØRE TING SAMMEN.” SARI, MEDLEM LAVUK FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBEN
Hvad tænker du, der er vigtigt, når man skal prøve nye ting? “BARE GÅ TIL DEN. OG VÆR MODIG. TØR HVAD DU TØR. VIS HVEM DU ER.” SARI, MEDLEM LAVUK FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBEN

EMNE: BEVÆGELSE

Jakob (medarbejder) og Morten (pædagogisk personale) fra Lavuk Pibergården har arbejdet med emnet bevægelse.

Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til, når du bevæger dig på arbejdet

EMNE: BEVÆGELSE

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Bevægelse?

Hvad er bevægelse for dig?

SAMTALEPUNKTER: BEVÆGELSE

I KAN EKSEMPELVIS TALE OM:

Hvad du gør, når du bevæger dig på arbejdet

Hvorfor det kan være godt for dig at bevæge dig, når du er på arbejde

Hvad der skal til i løbet af din arbejdsdag, for at du kan bevæge dig

I hvilke situationer du gerne selv vil gøre tingene

Om der er situationer, hvor det er svært, når du skal bevæge dig på arbejdspladsen

HER SAMLER I OP. BESKRIV POINTER OG AFTALER:

Hvad kan du godt lide at gøre i forhold til at bevæge dig, når du er på arbejde?

Er der noget, der kan være svært, når du skal bevæge dig på arbejdet?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 62 KAPITEL 3 EMNE: BEVÆGELSE
KAPITEL 3

SAMTALEPUNKTER: DET, DU GERNE VIL

I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

HER SAMLER I OP PÅ JERES SAMTALE OM EMNET. BESKRIV HERUNDER:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

HER SAMLER I OP. BESKRIV POINTER OG AFTALER:

Hvad vil du gerne gøre?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det? Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

SIDE 63 EMNE: BEVÆGELSE KAPITEL 3

Her kan du læse de refleksioner, pointer og aftaler, der kom frem i Jakob og Mortens samtale om emnet bevægelse.

“Jakob synes, det er vigtigt at bevæge sig. Med det mener han, at han kommer ud af kørestolen engang imellem.

Jakob vil gerne ligge på græsplænen og mærke vinden og græsset.

Jakob fortæller, at han kan få ondt i kroppen, når han sidder for længe i sin kørestol.

Vejret skal være godt. Det vil sige, at græsset og jorden skal være tør.

Der skal være god tid, og det kræver, at der er to personaler, der kan støtte og hjælpe.

Tirsdag kunne være en god dag, hvor Jakob er på Naturpatruljen.

Jakob vil gerne rulle rundt på græsset. Når Jakob skal prøve noget nyt (komme ud af kørestolen), skal det foregå stille og roligt.

Vi aftaler sammen med Jakob, hvor det skal foregå. Vi taler om, hvorvidt vi skal lægge et tæppe/plaid ud på jorden osv.

Morten (kontaktpædagog) informerer sine kolleger om Jakobs ønsker.

Når vi skal hjælpe Jakob ud af stolen, skal vi være to personaler. Det skal være trygt og sikkert for Jakob.

Hvad er vi blevet klogere på?

Vi er enige om, at det godt kan lade sig gøre at efterleve Jakobs ønske om at komme ud af sin kørestol.

Jakob pegede ud ad vinduet, og sagde: ”nøøøje”. ”Det er smukt derude.”

Vejret og årstiden spiller også ind. Måske kan det lade sig gøre, at Jakob eksempelvis kommer ud i sneen, hvis han vel og mærke har tøj på til det.

Vi gennemgik vores aftale sammen.

Det er ligeledes en aftale, at Jakob altid kan fremsige sit ønske, når og hvis han har behov for det.

Vi klarer tingene sammen i god dialog og respekt for hinanden.”

SIDE 64
KAPITEL 3 EMNE: BEVÆGELSE

Hvad betyder det for dig, at vi laver aftaler med hinanden i forhold til det, du gerne vil?

Hvordan er de aftaler, vi har lavet med hinanden? “DE ER GODE, FORDI JEG VED, HVAD DER SKAL SKE, OG HVORDAN VI GØR DET.” “DET ER TRYGT.” Hvad betyder det for dig, at vi taler om det, du gerne vil? ”JAA… JEG VIL GERNE HØRES I DET, JEG GERNE VIL.” ”ÅHH, DET ER GODT AT KOMME UDENFOR.”
”DET ER GODT. FORDI EN AFTALE ER EN AFTALE.” ”SÅ BLIVER DET TIL NOGET.” JAKOB, MEDARBEJDER LAVUK PIBERGÅRDEN

ERFARINGER MED REDSKABET –DET SIGER DET PÆDAGOGISKE PERSONALE

”Alle har et ønske om noget, de godt kunne tænke sig at prøve eller at blive bedre til. Som pædagogisk personale er det vores opgave at hjælpe medarbejderen med at få sat ord på samt få disse ønsker frem. Ved at være lyttende, nysgerrig og stille de rigtige spørgsmål, kan vi hjælpe medarbejderen med at være aktivt deltagende i udarbejdelsen af egen handleplan.

Skemaet er et godt stykke værktøj til at sætte gang i en dialog omkring handleplanen og starte nogle refleksioner hos medarbejderen.”

“Det har været en stor fornøjelse at være med til at afprøve den nye handleplan i tæt samarbejde med Mia Eversby. Jeg har, sammen med et par udvalgte medarbejdere fra Pibergården, deltaget i processen – og undervejs har Mia delagtiggjort os i sine pædagogiske betragtninger og inviteret os med i udviklingen af det nye handleplansmateriale.

Alene det, at vores medarbejdere aktivt har været med til at udforme materialet, understreger med al sin tydelighed nytænkningen i forhold til, hvad en handleplan egentlig er og bør være. Medarbejderne får her mulighed for at fortælle deres egen historie og italesætte de emner og temaer, som de er optaget af. Det betyder, at pædagogen giver plads og

SIDE 66 KAPITEL 4 ERFARINGER MED REDSKABET – DET SIGER DET PÆDAGOGISKE PERSONALE
KAPITEL 4

rum til den enkelte medarbejder, da det er medarbejderens egne ord og fortællinger, der er det væsentlige i handleplanen.

Der er tale om et ligeværdigt og anerkendende samarbejde, hvor pædagogen med både faglighed og nysgerrighed forpligter sig til at indgå tydelige og konkrete aftaler med medarbejderen. Grundtanken er, at når vi lytter aktivt efter, forstår vi bedre det menneske, vi sidder overfor.

Men ord er så ligegyldige, hvis det ”bare” er ord. Derfor er vi som pædagoger i høj grad forpligtet til at omsætte medarbejderens drømme til virkelighed. Som Pippi Langstrømpe ville sige:

”Det har vi aldrig prøvet før, så det klarer vi helt sikkert!”

Morten Larsen pædagogisk personale Lavuk Pibergården

“Samtalen havde den betydning, at jeg fik klarhed over, hvad medarbejderen havde behov for hjælp eller støtte til. Oplægget hjalp med at præcisere medarbejderens behov. Jeg fik klarhed. Jeg troede, vi skulle have en samtale om beskyttet bolig, men ønsket var tydeligt mere hjælp til at kunne blive i eget hjem. Den tid der var gået, fra vi aftalte, vi skulle holde møde, havde medarbejderen tænkt sin bo situation igennem. Det, at vi forberedte os sammen og dvælede ved tingene, gav ro. Den mellemliggende tid mellem det forberedende møde og selve samtalen gav rum for eftertanke.

De opsamlende punkter gjorde, at vi fik lavet tydelige aftaler med fastlæggelse af datoer for videre handling. Konkret fik vi lavet aftale om, at jeg skulle tale med medarbejderens hjemmevejleder førstkommende tirsdag. Herefter lavede vi aftale om et møde, hvor vi i fællesskab skulle begrunde behovet for mere hjemmevejledning.

Samarbejdet om handleplan gav ejerskab for os begge. Vi skulle gøre det her sammen, hvor det var tydeliggjort, hvad medarbejderens ønsker og drømme indeholdt.”

Allan Florman Henningsen pædagogisk personale Lavuk Pibergården

SIDE 67 ERFARINGER MED REDSKABET – DET SIGER DET PÆDAGOGISKE PERSONALE KAPITEL 4

“Når man arbejder med mennesker om begreber, der kan virke abstrakte - som fx ’målsætninger’ eller ’godt kollegaskab’ - er det yderst vigtigt at benytte en metode som fordrer, at man har redskaberne og tiden til at bearbejde begreberne, så man sikrer sig, at man er enige om betydningen af dem. Ellers risikerer man, at den verden man kigger på og taler om, ikke har det samme afsæt, og at man derved kan støde på utilsigtede misforståelser, som kan føre til frustration, fordi man ikke er enige om hvilket fundament, man arbejder ud fra.

Vi er nødt til at sikre den størst mulige grad af begrebsenighed, og det gør man bedst ved sammen at bruge disse begreber i arbejdet med handleplaner. Kun på den måde kan vi få den klareste viden om, hvad medarbejderen vil, og hvordan vi bedst muligt kan hjælpe. Fordi vi har fået det fortalt af medarbejderen selv.

Et andet vigtigt element i at understøtte medarbejderen i at udvikle sig og nå sine mål, er at være bekendt med det kompetencefællesskab, arbejdspladsen består af. Herved kan man få de ressourcer i spil, som allerede findes hos kollegerne og

dele den viden og erfaring, de besidder. Og da det vi deler, som bekendt bliver til mere, vil både medarbejderen og arbejdspladsen vokse, blot ved at sætte de eksisterende kompetencer i spil. Handleplanen er altså ikke lukket om medarbejderen, men rummer også fællesskabet.”

Pelle Isaksen pædagogisk personale Lavuk Entertainment “At arbejde med en fast struktur er rart i forhold til at facilitere en god samtale.

Det hjælper med at afdække, hvad der er vigtigt for den enkelte person i deres arbejdsliv.

Supergodt at arbejde med det her skema. Der var lidt flere spørgsmål, som kunne hjælpe én bedre på vej i forhold til at åbne samtalen op.

Strukturen i materialet kan man læne sig op ad. Som en rettesnor i forhold til at åbne op for emnet sammen med det menneske, man sidder sammen med.

Dog er det vigtigt at kunne træde ud af

SIDE 68
KAPITEL 4 ERFARINGER MED REDSKABET – DET SIGER DET PÆDAGOGISKE PERSONALE

skemaets struktur, hvis man kan mærke, at der er noget særligt, som betyder noget for personen, og der derfor skal tales mere om det emne for at finde frem til essensen af medarbejderens arbejdsliv.”

Christian Lundström Sannemann pædagogisk personale Lavuk Dagtilbuddet Havnen

En del af de unge mennesker, vi møder til hverdag, er vant til, at andre mennesker tager stilling for dem og kommer til at tale på deres vegne, og det kan der være mange årsager til. Tiden er sparsom mange steder i systemet, og det er min klare opfattelse, at der ikke altid er nok plads til fordybelse i samtalerne med dem, det egentlig handler om - nemlig de unge selv.

“I Lavuk Fritids & Ungdomsklub er en af vores centrale opgaver at fremme medlemmernes selvstændighed. Med selvstændighed mener jeg evnen til at udtrykke egne behov kropsligt såvel som verbalt. At kunne ytre sine ønsker her og nu, men også ønsker for fremtiden.

Det er essentielt, at vi som pædagoger gennem et inspirerende, engageret, empatisk og trygt miljø, kan udvikle og styrke de unges selvfølelse og selvværd. Det kan opbygge selvtillid i forhold til at sige til/fra, og det kan styrke evnen til at mærke efter, hvad ens holdning er i diverse sammenhænge og til at give udtryk for, hvad man mener.

Som klubpædagoger kan vi selv komme til at hoppe i den fælde, hvor vi konkluderer uden at inkludere, og hvor vi laver skriv på vegne af vores medlemmer i stedet for at tage os tiden til at lade dem svare for sig selv. Og hvis der er en ting, vi med projektet her har erfaret, så er det, at tid og tålmodighed er helt centrale begreber, når vi skal have de unge til at give udtryk for, hvad de mener og tænker.

Vi har via samtaler med flere af vores medlemmer gennemgået deres hverdag og fået dem til at sætte ord på både lavpraktiske aspekter og mere følsomme emner.

Det har været alt fra, hvordan er det at køre med de busser, der transporterer medlemmerne til og fra klubben, hvad er

SIDE 69
ERFARINGER MED REDSKABET – DET SIGER DET PÆDAGOGISKE PERSONALE KAPITEL 4

Vi har drøftet, hvilke spørgsmål og temaer de unge selv mener er vigtige for os som pædagoger at få indsigt i, men også måden hvorpå vi gør det. I den forbindelse også hvordan formen på en handleplanssamtale kan se ud og hvilke forudsætninger, der er vigtige at holde sig for øje, inden vi går i gang. I den forbindelse har de unge mennesker nuanceret perspektiverne utroligt meget og har med stor entusiasme og seriøsitet beskrevet, hvad de mener er vigtigt.

Jeg er via denne proces med at skabe en handleplansmanual, blevet bekræftet i, hvor vigtigt det er, at vi er nysgerrige på de unge og deres behov. At man ved at sætte sig i et stille lokale eller ved at gå en lang tur og spørge ind i en ramme, som begge parter er trygge ved og bekendt med, kan få perspektiver frem i dialogen, vi ikke nødvendigvis ellers ville have fået. En ramme som kan være med til at sikre, at vi får spurgt rundt om og ind til tingene på en

måde, hvor budskaberne bliver forstået, og svarene deraf nuanceres.

Redskabet kan bruges i flere sammenhænge. Både når vi laver statusskriv, ved tre måneders samtaler eller når vi udarbejder pædagogiske handleplaner, hvor der er et særligt fokus, vi ønsker at lægge vægt på sammen.

Alt sammen med det formål at skabe meningsfulde handlinger i samarbejde med vores medlemmer i klubben.

Handlinger der fremmer og styrker kompetencer som selvstændighed, empati, inddragelse, nysgerrighed og frem for alt medlemmernes ejerskab.”

Anders Nielsen pædagogisk personale Lavuk Fritids- og Ungdomsklubben

SIDE 70 vigtigt, når du ankommer til klubben, hvem er du venner med, hvad elsker du at lave, hvor bor du, og hvem bor du med, hvad udfordrer dig, osv.
KAPITEL 4 ERFARINGER MED REDSKABET – DET SIGER DET PÆDAGOGISKE PERSONALE

“I starten var jeg lidt forvirret over, hvordan jeg skulle tilgå denne nye form for arbejdsredskab. Det som jeg erfarede efter at have taget hul på det: Det er vigtigt at give sig selv lov til ikke at have overblikket over, hvor vi skal ende, men stole på at retningen/indholdet nok skal vise sig på et tidspunkt i samspillet mellem pædagogen og medarbejderen. Denne tilgang gør, at man er mere åben overfor medarbejderens stemme. Medarbejderen og jeg kastede os famlende ud i det sammen.

Noget virkede og andet virkede ikke. Vi prøvede igen og kom et lag dybere og andre spørgsmål åbnede sig.

Jeg opdagede, at hvis vi arbejder med materialet som en længerevarende proces, giver det mere mening for mig og medarbejderen.

Dvs. en samtale kan godt tage udgangspunkt i et konkret spørgsmål, men det åbner måske op for et underlæggende spørgsmål eller undersøgelsesområder, som viser sig mere relevant, end det man i første omgang tog udgangspunkt i.

Så hvis man ser det som en proces over tid, der hele tiden åbner nye døre op, er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Man er på vej sammen med medarbejderen.

Det svære, men spændende, ligger således også i samtalen. Samspillet mellem pædagogen og medarbejderen i at kunne være åben, lyttende og nysgerrig uden at være for styrende eller lægge ordene i munden på medarbejderen.

Kan se, det er et godt værktøj, som kan åbne op for en længere proces med det for øje at give medarbejderen en stemme og tage ejerskab i sin væren og virke.”

Sune Otterstrøm pædagogisk personale Lavuk Pibergården

SIDE 71
ERFARINGER MED REDSKABET – DET SIGER DET PÆDAGOGISKE PERSONALE KAPITEL 4

”Et klubmedlem og jeg har sammen arbejdet med handleplansmaterialet, og vi tog udgangspunkt i en specifik aktivitet på medlemmets ugentlige aktivitetsskema. Vi tog afsæt i medlemmets ønsker, og udformede sammen nogle udvalgte arbejdsopgaver at prøve kræfter med. Medlemmet udtrykte stor lyst til at hjælpe med forberedelsen af aktiviteten.

Medlemmet og jeg evaluerede umiddelbart efter endt aktivitet. Ved at evaluere umiddelbart efter fik vi mulighed for løbende at justere mængden samt sværhedsgraden af arbejdsopgaverne. Ligeledes er oplevelsen af arbejdsopgaverne og processen frisk i hukommelsen. Evalueringen foregår ved, at medlemmet og jeg bliver siddende ved bordet og tager en forholdsvis uformel dialog om, hvordan han oplever processen, om der er noget, der er svært, og om der er noget, jeg skal gøre anderledes for at understøtte hans muligheder for succes bedst muligt.

Efter igangsættelsen af handleplansarbejdet har jeg oplevet et fornyet engagement hos medlemmet,

som afspejles i aktiviteten, og medlemmet udviser stor interesse for projektet, og stolthed, når denne kommer i mål med opgaverne.

Medlemmet opleves meget komfortabel i rammen og forudsætningerne for aktiviteten, hvilket jeg tror til dels udspringer af arbejdet med handleplanen og den større grad af selvbestemmelse i processen.”

Laura Nørgaard Gewitz pædagogisk personale Lavuk Fritids- og Ungdomsklubben

SIDE 72
KAPITEL 4 ERFARINGER MED REDSKABET – DET SIGER DET PÆDAGOGISKE PERSONALE

“Jeg ser mange muligheder og et stort potentiale i redskabet, hvor vi, som pædagogisk personale, arbejder ud fra en fælles ramme, som er med til at styrke og strømline arbejdet med at sikre medlemmernes trivsel og udvikling.

Redskabet kan være med til at give os en større forståelse for og indblik i, hvad der har værdi i den enkeltes klubliv. Det kan give os et stærkere udgangspunkt for at kunne understøtte medlemmernes drømme, ønsker, synspunkter og behov.

Jeg synes, strukturen på redskabet er med til at gøre dialogen forudsigelig og tryg, men samtidig giver den plads til fleksibilitet i samtalen, hvilket er vigtigt, da vi skal imødekomme mange forskellige medlemmer med forskellige erfaringer, forståelsesrammer og behov.

Jeg har gjort mig den erfaring gennem forløbet at være særligt opmærksom på mine egne forforståelser og idéer til, hvad jeg synes, den enkelte har brug for og i stedet træde et skridt tilbage, forholde mig objektiv og nysgerrig på, hvad der er betydningsfuldt for vedkommende.

Det er jo hele essensen af redskabet - at det er medlemmernes perspektiver, der kommer frem.

I samtalerne med medlemmerne er det gået op for mig, hvor stor en værdi det har at snakke om, hvad en handleplan er, hvad den kan indeholde, og hvorfor man skal lave en. Det skal give mening for den enkelte, hvorfor man udarbejder en handleplan. Ellers er der risiko for, at medlemmerne ikke føler et ejerskab.” Majken Flensted Sørensen pædagogisk personale Lavuk Fritids- og Ungdomsklubben

SIDE 73
ERFARINGER MED REDSKABET – DET SIGER DET PÆDAGOGISKE PERSONALE KAPITEL 4
LAVUK HANDLEPLANS SKEMA MIN HANDLEPLAN ARBEJDSLIV

HANDLEPLANSSKEMA

Til dig og det pædagogiske personale: Din pædagogiske handleplan tager udgangspunkt i det, du gerne vil i dit arbejdsliv, og i de aftaler, du har lavet med din arbejdsplads og din sagsbehandler.

SIDE 78
HANDLEPLANSSKEMA SIDE 2

”DET ER ALTID DIG, DINE DRØMME OG DET, DU HAR LYST TIL, DER SKAL VÆRE UDGANGSPUNKTET FOR DIN PÆDAGOGISKE HANDLEPLAN. PERSONALETS OPGAVE ER AT STØTTE DIG, HVIS DU HAR BRUG FOR DET, OG I SAMSPIL MED DIG AT SØRGE FOR, AT DU FÅR MULIGHED FOR AT LAVE DET, DU RIGTIG GERNE VIL. PÅ DEN MÅDE SIKRER VI, AT DU ER MED TIL AT FORME DET ARBEJDSTILBUD, SOM PASSER TIL DIG, OG SOM DU GERNE VIL VÆRE EN DEL AF.”

THOMAS ARENTOFT HINSBY, LEDER AF LAVUK

SIDE 79

INDEN I LAVER DIN PÆDAGOGISKE

HANDLEPLAN, FORBEREDER I JER

SAMMEN:

I gennemgår handleplansskemaet og finder frem til de emner, din handleplan skal indeholde.

I laver aftaler, der sikrer, at du kan fortælle om det, du er optaget af og gerne vil.

HANDLEPLANSSKEMAET

INDEHOLDER:

En introboks, hvor I taler om, hvad en handleplan er, hvorfor I laver en handleplan på arbejdspladsen, og hvad I skal bruge den til.

En præsentationsboks, hvor du gennem en række spørgsmål kan fortælle om dig selv og områder fra dit arbejdsliv.

En række forskellige emner, hvorfra I finder frem til, hvilke der skal indgå i din handleplan.

En aftaleboks, hvor I beskriver jeres aftaler for arbejdet med din handleplan.

EMNER I HANDLEPLANSSKEMAET

Handleplansskemaet indeholder en række emner. I forberedelsen vælger

I det eller de emner, der skal indgå i din handleplan. Vil du tale om andre emner, end dem der er foreslået i handleplansskemaet, så skriv det i punktet Dit emne.

– STARTEN PÅ DIN ARBEJDSDAG

– DIT HUMØR

– SAMARBEJDE

– NYE ARBEJDSOPGAVER

– DIN PAUSE

– BEVÆGELSE

– AFSLUTNINGEN PÅ DIN ARBEJDSDAG

– DIT EMNE

HANDLEPLANSSKEMA SIDE 4 SIDE 80

Under hvert emne er der en række samtalepunkter og spørgsmål, I kan tale ud fra, når I laver din handleplan. I forberedelsen kan I gennemgå samtalepunkter og spørgsmål under det/de emner, I skal arbejde med.

Lav eventuelt samtalepunkterne om til konkrete spørgsmål, der passer til lige præcis dig, eller find på helt nye.

Du kan vælge en eller flere bestemte arbejdsdage, som I knytter emner og samtalepunkter til. Sådan skaber I fokus og er helt præcise på, hvilken situation I taler om.

Når I arbejder med emnerne, så ophold jer eventuelt i omgivelser, der kan tydeliggøre det, I taler om.

Vær sammen opmærksomme på, om der undervejs i arbejdet med din handleplan er spørgsmål eller emner, du ønsker at tale med din sagsbehandler om.

Undervejs i arbejdet med din handleplan skriver det pædagogiske personale dine pointer og de aftaler, I laver, i hånden. Det pædagogiske personale kan efterfølgende skrive eller scanne pointerne ind, så de opbevares elektronisk på arbejdspladsens computer.

Skriv i disse tilfælde i den elektroniske version af handleplansskemaet her: www.lavuk.dk

Den elektroniske version af din handleplan kan herefter videresendes til din sagsbehandler.

Der kan printes flere eksemplarer af handleplansskemaet her: www.lavuk.dk

I den elektroniske version af skemaet er der plads til, at I kan indsætte pointer og aftaler fra din medarbejderudviklingssamtale.

HANDLEPLANSSKEMA SIDE 5 SIDE 81

FORBERED

Find sammen frem til, hvor I skal være, og om du har brug for at lave noget, når I forbereder jer - eksempelvis gå en tur eller tegne - find frem til det, du har lyst til.

Vær opmærksomme på, om der er behov for, at I holder en pause undervejs, og om I skal dele forberedelsen op over flere dage.

HANDLEPLANSSKEMA SIDE 6 SIDE 82

INTROBOKS

Start med at tale om, hvad en pædagogisk handleplan er, hvorfor I laver en handleplan på arbejdspladsen, og hvad den skal bruges til.

Beskriv herunder:

Hvad er en pædagogisk handleplan?

Hvorfor laver vi en handleplan?

Hvad skal en handleplan bruges til?

Her kan I beskrive vigtige pointer eller aftaler, du har lavet for dit arbejdsliv med din arbejdsplads og din sagsbehandler. Aftalerne har betydning for arbejdet med din handleplan på arbejdspladsen og for de emner, I vælger.

Tal sammen om, hvem der kommer til at læse din pædagogiske handleplan og hvorfor.

HANDLEPLANSSKEMA SIDE 7 SIDE 83

PRÆSENTATIONSBOKS

I kan udfylde nedenstående boks, når din sagsbehandler eller andre skal læse din pædagogiske handleplan.

I kan også udfylde boksen, hvis det er en god måde for dig at forberede jeres samtale på. Udvælg det indhold, der giver mening i jeres samtale.

Handleplanen tilhører:

Dit navn:

Din alder:

Hvor bor du?

Bor du sammen med nogen?

Navnet på din arbejdsplads?

Hvor længe har du været på din arbejdsplads?

Hvordan kommer du til og fra din arbejdsplads? (Med bus, tog, cykel, gående eller på anden måde)

Er du glad for den måde, du kommer til og fra arbejde på?

SIDE 84
HANDLEPLANSSKEMA SIDE 8

Hvilke dage går du på arbejde?

Hvad laver du, når du er på arbejde? (Gennemgå din arbejdsuge)

Hvad kan du godt lide at lave, når du er på arbejde?

Hvad kan du godt lide at lave efter arbejde?

Går du til nogle aktiviteter efter arbejde?

Øvrige pointer, I har talt om:

SIDE 85
HANDLEPLANSSKEMA SIDE 9

EMNER OG AFTALER

Gennemgå skemaet og find sammen frem til de emner, din pædagogiske handleplan skal indeholde.

Find sammen frem til, om de valgte emner og samtalepunkter skal knyttes til en eller flere bestemte arbejdsdage, når I skal lave din pædagogiske handleplan, så I er helt præcise på, hvilke situationer I taler om.

Find sammen frem til, hvor I skal være, og om du har brug for at lave noget, når I skal lave din handleplan.

Find sammen frem til, om I skal lave handleplanen over flere dage. Beskriv jeres aftaler i aftaleboksen.

AFTALEBOKS

Handleplanen laves af: Medarbejder:

Pædagogisk personale:

Vi laver handleplanen på denne eller disse datoer:

Vi taler om dette eller disse emner:

Vi taler om denne eller disse arbejdsdage: Her er vi, mens vi laver handleplanen:

Det gør vi, mens vi laver handleplanen:

SIDE 86
HANDLEPLANSSKEMA SIDE 10

MIN HANDLEPLAN

Start med at gennemgå jeres aftaler i aftaleboksen.

Herefter arbejder I med det eller de valgte emner og samtalepunkter i skemaet, og I knytter eventuelt bestemte arbejdsdage til. Fokuser på et emne ad gangen.

Bagerst i handleplansskemaet er der plads til evaluering og dokumentation. Denne del bruger

I fremadrettet til at undersøge, hvordan det går med emnet og jeres aftaler.

SIDE 87
HANDLEPLANSSKEMA SIDE 11

EMNE: STARTEN PÅ DIN ARBEJDSDAG

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Starten på din arbejdsdag?

Hvad vil det sige at starte sin arbejdsdag?

Samtalepunkter: Starten på din arbejdsdag

I kan eksempelvis tale om:

Hvad du laver, når du møder ind på arbejde Hvordan du godt kan lide at starte din arbejdsdag

Om der er noget, der kan være svært, når du møder ind på arbejde Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til, når du møder ind på arbejde

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide at gøre, når du møder ind på arbejde?

Er der noget, der kan være svært, når du møder ind på arbejde?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 88
SIDE 12

Samtalepunkter: Det, du gerne vil I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre, når du møder på arbejde

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre, når du møder ind på arbejde?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 89
SIDE 13

EMNE: DIT HUMØR

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Dit humør?

Hvad betyder ordet humør?

Samtalepunkter: Dit humør

I kan eksempelvis tale om: Hvordan du har det, når du er på arbejde Hvad der gør dig glad, når du er på arbejde

Om du nogen gange kan blive ked af det, når du er på arbejde Om du nogen gange kan blive vred, når du er på arbejde Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til, når du er på arbejde

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler: Hvad kan gøre dig glad, når du er på arbejde?

Er der noget, der kan gøre dig ked af det eller vred, når du er på arbejde?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 90
SIDE 14

Samtalepunkter: Det, du gerne vil I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 91
SIDE 15

EMNE: SAMARBEJDE

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Samarbejde?

Hvad vil det sige at samarbejde?

Samtalepunkter: Samarbejdet

I kan eksempelvis tale om: Hvem du arbejder sammen med Hvad I arbejder sammen om Hvad du godt kan lide at lave sammen med dine kollegaer

Om noget kan være svært i arbejdet med dine kollegaer Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til, når du arbejder sammen med dine kollegaer

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler: Hvad kan du godt lide at gøre sammen med dine kollegaer?

Er der noget, der kan være svært, når du arbejder sammen med dine kollegaer?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 92
SIDE 16

Samtalepunkter: Det, du gerne vil I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre sammen med dine kollegaer

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre sammen med dine kollegaer?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 93
SIDE 17

EMNE: NYE ARBEJDSOPGAVER

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Nye arbejdsopgaver?

Hvad vil det sige at have en arbejdsopgave?

Samtalepunkter: Nye arbejdsopgaver I kan eksempelvis tale om:

Hvorfor du gerne vil prøve en ny arbejdsopgave Hvad du godt kunne tænke dig at prøve af nye arbejdsopgaver Hvad du tænker, du skal gøre i den nye arbejdsopgave Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Hvad der er vigtigt for dig, når du skal prøve noget nyt Hvad du kan bruge af gode erfaringer fra andre ting, du har prøvet

SIDE 94
SIDE 18

Det, du gerne vil – Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 95
SIDE 19

EMNE: DIN PAUSE

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Din pause?

Hvad vil det sige at have en pause?

Samtalepunkter: Din pause

I kan eksempelvis tale om:

Hvad du laver i din pause

Om det er vigtigt for dig at have pause i løbet af din arbejdsdag

Om du godt kan lide din pause

Om noget kan være svært i din pause

Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til i din pause

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler: Hvad kan du godt lide at gøre i din pause?

Er der noget, der kan være svært i din pause?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 96
SIDE 20

Samtalepunkter: Det, du gerne vil I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre i din pause

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre i din pause?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 97
SIDE 21

EMNE: BEVÆGELSE

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Bevægelse?

Hvad er bevægelse for dig?

Samtalepunkter: Bevægelse

I kan eksempelvis tale om:

Hvad du gør, når du bevæger dig på arbejdet

Hvorfor det kan være godt for dig at bevæge dig, når du er på arbejde Hvad der skal til i løbet af din arbejdsdag, for at du kan bevæge dig

I hvilke situationer du gerne selv vil gøre tingene

Om der er situationer, hvor det er svært, når du skal bevæge dig på arbejdspladsen Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til, når du bevæger dig på arbejdet

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide at gøre i forhold til at bevæge dig, når du er på arbejde?

Er der noget, der kan være svært, når du skal bevæge dig på arbejdet?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 98
SIDE 22

Samtalepunkter: Det, du gerne vil I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 99
SIDE 23

EMNE: AFSLUTNINGEN PÅ DIN ARBEJDSDAG

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Afslutningen på din arbejdsdag?

Hvad vil det sige at slutte sin arbejdsdag?

Samtalepunkter: Afslutningen på din arbejdsdag

I kan eksempelvis tale om:

Hvad du gør, inden du tager hjem fra arbejde Hvordan du godt kan lide at slutte din arbejdsdag

Om der er noget, der kan være svært, når din arbejdsdag slutter Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til, inden du tager hjem fra arbejde

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide at gøre, inden du tager hjem fra arbejde?

Er der noget, der kan være svært, når du skal afslutte din arbejdsdag?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 100
SIDE 24

Samtalepunkter: Det, du gerne vil I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre, når du afslutter din arbejdsdag

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre, når du afslutter din arbejdsdag?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 101
SIDE 25

DIT EMNE:

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om (indsæt emne)?

Hvad vil det sige at (indsæt emne)?

Samtalepunkter:

Her finder I frem til forskellige spørgsmål, der sikrer, at I får talt om, hvordan du oplever dette emne.

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide i forhold til emnet?

Er der noget, der kan være svært i forhold til emnet?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 102
SIDE 26

Samtalepunkter: Det, du gerne vil Her kan I eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre i forhold til emnet

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre i forhold til emnet?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 103
SIDE 27

DIT EMNE:

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om (indsæt emne)?

Hvad vil det sige at (indsæt emne)?

Samtalepunkter:

Her finder I frem til forskellige spørgsmål, der sikrer, at I får talt om, hvordan du oplever dette emne.

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide i forhold til emnet?

Er der noget, der kan være svært i forhold til emnet?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 104
SIDE 28

Samtalepunkter: Det, du gerne vil Her kan I eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre i forhold til emnet

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre i forhold til emnet?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 105
SIDE 29

OMSÆT, EVALUER OG DOKUMENTER

(Indsæt navnet på det emne, I arbejder med, og beskriv pointer og aftaler herunder)

Emne:

Her kan I sammen undersøge, hvordan det går med at gøre det, du gerne vil.

Evaluer sammen undervejs i den konkrete situation eller umiddelbart efter. Beskriv efterfølgende det, I har talt om.

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

SIDE 106
SIDE 30

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

SIDE 107
SIDE 31

OMSÆT, EVALUER OG DOKUMENTER

(Indsæt navnet på det emne, I arbejder med, og beskriv pointer og aftaler herunder)

Emne:

Her kan I sammen undersøge, hvordan det går med at gøre det, du gerne vil.

Evaluer sammen undervejs i den konkrete situation eller umiddelbart efter. Beskriv efterfølgende det, I har talt om.

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

SIDE 108
SIDE 32

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

SIDE 109
SIDE 33

Øvrige pointer, det er vigtigt for dig at få med i din handleplan:

Har du spørgsmål eller emner, du gerne vil tale med din sagsbehandler om:

Jeres noter:

SIDE 110
SIDE 34
SIDE 111 SIDE 35
SIDE 112 TEKST Mia Eversby REDAKTION Anne Mette Hjorth Jespersen Rikke Røge Forchhammer DESIGN OG LAYOUT Anne Mette Nygaard LAVUK
SIDE 115 LAVUK HANDLEPLANS SKEMA MIN HANDLEPLAN KLUBLIV

HANDLEPLANSSKEMA

Til dig og det pædagogiske personale: Din pædagogiske handleplan tager udgangspunkt i det, du gerne vil i dit klubliv, og i de aftaler, du har lavet med din klub og din sagsbehandler.

SIDE 116SIDE 2 HANDLEPLANSSKEMA

”DET ER ALTID DIG, DINE DRØMME OG DET, DU HAR LYST TIL, DER SKAL VÆRE UDGANGSPUNKTET FOR DIN PÆDAGOGISKE HANDLEPLAN. PERSONALETS OPGAVE ER AT STØTTE DIG, HVIS DU HAR BRUG FOR DET, OG I SAMSPIL MED DIG AT SØRGE FOR, AT DU FÅR MULIGHED FOR AT LAVE DET, DU RIGTIG GERNE VIL. PÅ DEN MÅDE SIKRER VI, AT DU ER MED TIL AT FORME DET KLUBTILBUD, SOM PASSER TIL DIG, OG SOM DU GERNE VIL VÆRE EN DEL AF.”

THOMAS ARENTOFT HINSBY, LEDER AF LAVUK

SIDE 117

INDEN I LAVER DIN PÆDAGOGISKE

HANDLEPLAN, FORBEREDER I JER

SAMMEN:

I gennemgår handleplansskemaet og finder frem til de emner, din handleplan skal indeholde.

I laver aftaler, der sikrer, at du kan fortælle om det, du er optaget af og gerne vil.

HANDLEPLANSSKEMAET

INDEHOLDER:

En introboks, hvor I taler om, hvad en handleplan er, hvorfor I laver en handleplan i klubben, og hvad I skal bruge den til.

En præsentationsboks, hvor du gennem en række spørgsmål kan fortælle om dig selv og områder fra dit klubliv.

En række forskellige emner, hvorfra I finder frem til, hvilke der skal indgå i din handleplan.

En aftaleboks, hvor I beskriver jeres aftaler for arbejdet med din handleplan.

EMNER I HANDLEPLANSSKEMAET

Handleplansskemaet indeholder en række emner. I forberedelsen vælger

I det eller de emner, der skal indgå i din handleplan. Vil du tale om andre emner, end dem der er foreslået i handleplansskemaet, så skriv det i punktet Dit emne.

STARTEN PÅ DIN DAG I KLUBBEN

DIT HUMØR

– VENSKAB NYE AKTIVITETER DIN PAUSE

BEVÆGELSE

AFSLUTNINGEN PÅ DIN DAG I

KLUBBEN

DIT EMNE

SIDE 118
SIDE 4 HANDLEPLANSSKEMA

Under hvert emne er der en række samtalepunkter og spørgsmål, I kan tale ud fra, når I laver din handleplan. I forberedelsen kan I gennemgå samtalepunkter og spørgsmål under det/de emner, I skal arbejde med.

Lav eventuelt samtalepunkterne om til konkrete spørgsmål, der passer til lige præcis dig, eller find på helt nye.

Du kan vælge en eller flere bestemte klubdage, I knytter emner og samtalepunkter til. Sådan skaber I fokus og er helt præcise på, hvilken situation I taler om.

Når I arbejder med emnerne, så ophold jer eventuelt i omgivelser, der kan tydeliggøre det, I taler om.

Vær sammen opmærksomme på, om der undervejs i arbejdet med din handleplan er spørgsmål eller emner, du ønsker at tale med din sagsbehandler om.

Undervejs i arbejdet med din handleplan skriver det pædagogiske personale dine pointer og de aftaler, I laver, i hånden. Det pædagogiske personale kan efterfølgende skrive eller scanne pointerne ind, så de opbevares elektronisk på klubbens computer.

Skriv i disse tilfælde i den elektroniske version af handleplansskemaet her: www.lavuk.dk

Den elektroniske version af din handleplan kan herefter videresendes til din sagsbehandler.

Der kan printes flere eksemplarer af handleplansskemaet her: www.lavuk.dk

SIDE 119
SIDE 5 HANDLEPLANSSKEMA

FORBERED

Find sammen frem til, hvor I skal være, og om du har brug for at lave noget, når I forbereder jer - eksempelvis gå en tur eller tegne - find frem til det, du har lyst til.

Vær opmærksomme på, om der er behov for, at I holder en pause undervejs, og om I skal dele forberedelsen op over flere dage.

SIDE 120
SIDE 6 HANDLEPLANSSKEMA

INTROBOKS

Start med at tale om, hvad en pædagogisk handleplan er, hvorfor I laver en handleplan i klubben, og hvad den skal bruges til.

Beskriv herunder:

Hvad er en pædagogisk handleplan?

Hvorfor laver vi en handleplan?

Hvad skal en handleplan bruges til?

Her kan I beskrive vigtige pointer eller aftaler, du har lavet for dit klubliv med din klub og din sagsbehandler. Aftalerne har betydning for arbejdet med din handleplan i klubben og for de emner, I vælger.

Tal sammen om, hvem der kommer til at læse din pædagogiske handleplan og hvorfor.

SIDE 121
SIDE 7 HANDLEPLANSSKEMA

PRÆSENTATIONSBOKS

I kan udfylde nedenstående boks, når din sagsbehandler eller andre skal læse din pædagogiske handleplan.

I kan også udfylde boksen, hvis det er en god måde for dig at forberede jeres samtale på. Udvælg det indhold, der giver mening i jeres samtale.

Handleplanen tilhører:

Dit navn:

Din alder:

Hvor bor du?

Bor du sammen med nogen?

Navnet på din klub?

Hvor længe har du været i din klub?

Hvordan kommer du til og fra din klub? (Med bus, tog, cykel, gående eller på anden måde)

Er du glad for den måde, du kommer til og fra klub på?

Hvilke dage går du i klub?

SIDE 122 SIDE 8
HANDLEPLANSSKEMA

Hvad laver du, når du er i klub? (Gennemgå de dage, hvor du er i klub)

Hvad kan du godt lide at lave, når du er i klub?

Hvad kan du godt lide at lave efter klub?

Går du til nogle aktiviteter efter klub?

Øvrige pointer, I har talt om:

SIDE 123 SIDE 9
HANDLEPLANSSKEMA

EMNER OG AFTALER

Gennemgå skemaet og find sammen frem til de emner, din pædagogiske handleplan skal indeholde.

Find sammen frem til, om de valgte emner og samtalepunkter skal knyttes til en eller flere bestemte klubdage, når I skal lave din handleplan, så I er helt præcise på, hvilke situationer I taler om.

Find sammen frem til, hvor I skal være, og om du har brug for at lave noget, når I skal lave din handleplan.

Find sammen frem til, om I skal lave handleplanen over flere dage. Beskriv jeres aftaler i aftaleboksen.

AFTALEBOKS

Handleplanen laves af: Medlem:

Pædagogisk personale:

Vi laver handleplanen på denne eller disse datoer:

Vi taler om dette eller disse emner:

Vi taler om denne eller disse klubdage:

Her er vi, mens vi laver handleplanen:

Det gør vi, mens vi laver handleplanen:

SIDE 124
SIDE 10
HANDLEPLANSSKEMA

MIN HANDLEPLAN

Start med at gennemgå jeres aftaler i aftaleboksen.

Herefter arbejder I med det eller de valgte emner og samtalepunkter i skemaet, og I knytter eventuelt bestemte klubdage til. Fokuser på et emne ad gangen.

Bagerst i handleplansskemaet er der plads til evaluering og dokumentation. Denne del bruger

I fremadrettet til at undersøge, hvordan det går med emnet og jeres aftaler.

SIDE 125 SIDE 11
HANDLEPLANSSKEMA

EMNE: STARTEN PÅ DIN DAG I KLUBBEN

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Starten på din dag i klubben?

Hvad vil det sige at starte sin dag i klubben?

Samtalepunkter: Starten på din dag i klubben

I kan eksempelvis tale om:

Hvad du laver, når du møder ind i klubben

Hvordan du godt kan lide at starte din dag i klubben

Om der er noget, der kan være svært, når du møder ind i klubben Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til, når du møder ind i klubben

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide at gøre, når du møder ind i klubben?

Er der noget, der kan være svært, når du møder ind i klubben?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 126
SIDE 12

Samtalepunkter: Det, du gerne vil I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre, når du møder ind i klubben

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre, når du møder ind i klubben?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 127
SIDE 13

EMNE: DIT HUMØR

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Dit humør?

Hvad betyder ordet humør?

Samtalepunkter: Dit humør

I kan eksempelvis tale om: Hvordan du har det, når du er i klubben

Hvad der gør dig glad, når du er i klubben

Om du nogen gange kan blive ked af det, når du er i klubben

Om du nogen gange kan blive vred, når du er i klubben

Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til, når du er i klubben

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler: Hvad kan gøre dig glad, når du er i klubben?

Er der noget, der kan gøre dig ked af det eller vred, når du er i klubben?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 128 SIDE 14

Samtalepunkter: Det, du gerne vil

I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 129 SIDE 15

EMNE: VENSKAB

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Venskab?

Hvad vil det sige at være venner?

Samtalepunkter: Venskab

I kan eksempelvis tale om: Hvem du er sammen med, når du er i klubben

Hvad du laver sammen med dine venner, når I er i klubben Hvad du godt kan lide at lave sammen med dine venner i klubben

Om noget kan være svært, når du er sammen med dine venner i klubben Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til, når du er sammen med dine venner i klubben

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide at gøre sammen med dine venner i klubben?

Er der noget, der kan være svært, når du er sammen med dine venner i klubben?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 130 SIDE 16

Samtalepunkter: Det, du gerne vil I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre sammen med dine venner i klubben

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre sammen med dine venner i klubben?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 131 SIDE 17

EMNE: NYE AKTIVITETER

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Nye aktiviteter?

Hvad vil det sige at have en aktivitet?

Samtalepunkter: Nye aktiviteter

I kan eksempelvis tale om:

Hvorfor du gerne vil prøve en ny aktivitet Hvad du godt kunne tænke dig at prøve af nye aktiviteter

Hvad du tænker, du skal gøre i den nye aktivitet Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes Hvad der er vigtigt for dig, når du skal prøve noget nyt Hvad du kan bruge af gode erfaringer fra andre ting, du har prøvet

SIDE 132
SIDE 18

Det, du gerne vil – Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 133
SIDE 19

EMNE: DIN PAUSE

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Din pause?

Hvad vil det sige at have en pause?

Samtalepunkter: Din pause

I kan eksempelvis tale om:

Hvad du laver i din pause

Om det er vigtigt for dig at have pause i løbet af din dag i klubben

Om du godt kan lide at holde en pause, når du er i klubben

Om noget kan være svært i din pause i klubben

Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til i din pause i klubben

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide at gøre i din pause i klubben?

Er der noget, der kan være svært i din pause i klubben?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 134
SIDE 20

Samtalepunkter: Det, du gerne vil I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre i din pause i klubben

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre i din pause i klubben?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 135
SIDE 21

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Bevægelse?

Hvad er bevægelse for dig?

Samtalepunkter: Bevægelse

I kan eksempelvis tale om:

Hvad du gør, når du bevæger dig i klubben

Hvorfor det kan være godt for dig at bevæge dig, når du er i klubben

Hvad der skal til i løbet af din dag i klubben, for at du kan bevæge dig

I hvilke situationer du gerne selv vil gøre tingene

Om der er situationer, hvor det er svært, når du skal bevæge dig i klubben

Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til, når du bevæger dig i klubben

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide at gøre i forhold til at bevæge dig, når du er i klubben?

Er der noget, der kan være svært, når du skal bevæge dig i klubben?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 136 SIDE 22

Samtalepunkter: Det, du gerne vil I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 137 SIDE 23

EMNE: AFSLUTNINGEN PÅ DIN DAG I KLUBBEN

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om emnet Afslutningen på din dag i klubben?

Hvad vil det sige at slutte sin dag i klubben?

Samtalepunkter: Afslutningen på din dag i klubben

I kan eksempelvis tale om:

Hvad du gør, inden du tager hjem fra klubben

Hvordan du godt kan lide at afslutte din dag i klubben

Om der er noget, der kan være svært, når du skal afslutte din dag i klubben Hvad der er vigtigt for dig at gøre og have tid til, inden du tager hjem fra klubben

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide at gøre, inden du tager hjem fra klubben?

Er der noget, der kan være svært, når du skal afslutte din dag i klubben?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 138 SIDE 24

Samtalepunkter: Det, du gerne vil I kan eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre, når du afslutter din dag i klubben

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre, når du afslutter din dag i klubben?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 139 SIDE 25

DIT EMNE:

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om (indsæt emne)?

Hvad vil det sige at (indsæt emne)?

Samtalepunkter:

Her finder I frem til forskellige spørgsmål, der sikrer, at I får talt om, hvordan du oplever dette emne.

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide i forhold til emnet?

Er der noget, der kan være svært i forhold til emnet?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 140 SIDE 26

Samtalepunkter: Det, du gerne vil

Her kan I eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre i forhold til emnet

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre i forhold til emnet?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 141 SIDE 27

DIT EMNE:

Hvorfor er det vigtigt for dig, at vi taler om (indsæt emne)?

Hvad vil det sige at (indsæt emne)?

Samtalepunkter:

Her finder I frem til forskellige spørgsmål, der sikrer, at I får talt om, hvordan du oplever dette emne.

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad kan du godt lide i forhold til emnet?

Er der noget, der kan være svært i forhold til emnet?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

SIDE 142 SIDE 28

Samtalepunkter: Det, du gerne vil

Her kan I eksempelvis tale om:

Hvad du godt kunne tænke dig at gøre i forhold til emnet

Hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre

Om du har brug for hjælp til at gøre det. Hvis ja, hvordan du gerne vil hjælpes

Her samler I op. Beskriv pointer og aftaler:

Hvad vil du gerne gøre i forhold til emnet?

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre det?

Hvordan vil du gøre det?

Hvornår kan det lade sig gøre?

Hvem eller hvad kan hjælpe dig med at gøre det?

Øvrige pointer:

Her samler I op på jeres samtale om emnet. Beskriv herunder:

Hvad er vi blevet klogere på i samtalen?

Hvad er det vigtigt, at vi gør, så du kan komme bedst muligt videre i arbejdet med emnet?

Vores aftaler:

SIDE 143 SIDE 29

OMSÆT, EVALUER OG DOKUMENTER

(Indsæt navnet på det emne, I arbejder med, og beskriv pointer og aftaler herunder)

Emne:

Her kan I sammen undersøge, hvordan det går med at gøre det, du gerne vil.

Evaluer sammen undervejs i den konkrete situation eller umiddelbart efter. Beskriv efterfølgende det, I har talt om.

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

SIDE 144 SIDE 30

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

SIDE 145 SIDE 31

OMSÆT, EVALUER OG DOKUMENTER

(Indsæt navnet på det emne, I arbejder med, og beskriv pointer og aftaler herunder)

Emne:

Her kan I sammen undersøge, hvordan det går med at gøre det, du gerne vil.

Evaluer sammen undervejs i den konkrete situation eller umiddelbart efter. Beskriv efterfølgende det, I har talt om.

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

SIDE 146 SIDE 32

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

Dato:

Hvad virker? - og hvorfor?

Er der noget, der kan være svært?

Hvis noget er svært, hvordan kan vi løse det?

Er der andre ting, det er vigtigt for dig, at vi taler om og beskriver?

SIDE 147 SIDE 33

Øvrige pointer, det er vigtigt for dig at få med i din handleplan:

Har du spørgsmål eller emner, du gerne vil tale med din sagsbehandler om:

Jeres noter:

SIDE 148 SIDE 34
SIDE 149 SIDE 35
SIDE 150 TEKST Mia Eversby REDAKTION Anne Mette Hjorth Jespersen Rikke Røge Forchhammer DESIGN OG LAYOUT Anne Mette Nygaard LAVUK

Min Handleplan er en praksismanual udviklet til brug i arbejdet med pædagogiske handleplaner i klub- og beskæftigelsesregi for medlemmer og medarbejdere med funktionsnedsættelser.

Hensigten med manualen er, at den skal favne bredt og sikre den enkelte en høj grad af trivsel og bedst mulig indflydelse på eget arbejds- og fritidsliv.

Manualen består af følgende processer:

FORBERED MIN HANDLEPLAN

OMSÆT - EVALUER - DOKUMENTER

Processerne i manualen skal bidrage til, at medarbejder/medlem i samspil med pædagogisk personale finder frem til konkrete løsninger og tiltag, der kan understøtte det, vedkommende er optaget af og gerne vil i sit arbejds- og fritidsliv.

Min Handleplan er skabt af pædagog og forfatter Mia Eversby på baggrund af samtaler, empiriindsamling og kvalitative interviews med medarbejdere og medlemmer med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og pædagogisk personale i organisationen Lavuk.

TEKST Mia Eversby

REDAKTION Anne Mette Hjorth Jespersen Rikke Røge Forchhammer

DESIGN OG LAYOUT Anne Mette Nygaard

LAVUK

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.