DEN GRØNNE POTE
HUNDEGODBIDDER: ALT, DU BEHØVER AT VIDE Vi elsker at uddele hundegodbidder, for det gør vores hvalpe og hunde så glade. Hunde elsker opmærksomhed, så det er en win-win, og man bliver hurtigt bedste venner med et par lækre godbidder i lommen.
AF CHARLOTTE DINESEN
Sunde hjemmelavede godbidder behøver ikke være kedelige. Se disse poter fra bogen Snack & Hund. De er lavet af agar agar som er et udtræ fra alger.
Værdien i en godbid Kom her. Sid ned. Lær et trick. Gør hvalpen renlig. „Dygtig hund“ har mange betydninger. Værdien af en godbid er vigtig, når man arbejder med træning af sin hund. Ud over at belønne forstærker vi hundens adfærdsmønstre. Vi ønsker alle en hund, der lystrer, og jo mere lækker en godbid er for hunden, jo mere vil den gøre, hvad du ønsker og elske dig for det. Så en hund, som har stor lyst til godbidder, er supernem at motivere. Hvis den slet ikke vil motiveres af mad, kan det være, du skal prøve en helt anden type kød, end du har prøvet før, eller bruge en yndlingsbamse. Verbal samt fysisk ros og berøring kan også sagtens virke for mange. Hvad skal jeg være opmærksom på Ud over hvad din hund kan lide, hvad kan den så tåle? Er det en hund på slankekur eller seniorhund, er det bedst at blive vejledt om de mest fedtfattige kødsorter. I Den Grønne Pote er det torsk, vildt, hest og fjerkræ, som er lavest i fedt. Når man kastrerer hanhunde og steriliserer tæver, ændrer man på hhv. testosteronets og østrogenets aktiverende og appetithæmmende virkning. Det betyder, at man typisk oplever, at neutraliserede hunde får en større ædelyst. Især hos kastrerede hanhunde ser man tit en kraftigt forstærket spiselyst.
96
//