KROP
V
Tør hud
med udfordringer Vi har brug for fedtsyrer, og det skal være af alle typer, vel at mærke af de gode af slagsen. Du kan læse om omega-3 på andre sider i dette nummer af sund-forskning, så lige her handler det om omega-6-fedtsyren GLA fra boragoplanten, hvis olie var af de allerførste fedtsyrer, der blev lokaliseret som værende den bedste til tør hud og andre udfordringer på vores allerstørste organ. AF MARIANNE PALM
i finder GLA som en af de vigtigste fedtsyrer i borago planten, og det var også netop forskningen på den smukke blomst samt på kæmpenatlys, som fandt vej til alle årvågne behandlere i 80’erne, sådan cirka samtidig med at man opdagede betydningen af omega-3-fedtsyrer fra grønlændernes livsførelse. Forskningen på grønlændernes livsstil gav resten af verden en fantastisk viden om kredsløbet og om omega-3-fedtsyrerne fra de store dyr nordpå, mens den lille lilla plante, Borago officinalis, gav os viden til den sarte sprukne hud til alle os, der bor under frosne og tørre himmelstrøg. Tør hud, meget tør hud og eksem Der kan være meget store forskelle på vores huds beskaffenhed, en forskel, som sikkert bliver styret af vores genetiske ophav, men også hvor mange af de gode fedtstoffer, gravide spiser og ikke mindst den ammende mor, som ud over at levere vigtige immunstoffer til barnet også leverer fedtstoffer til opbygning af de mange lag i huden. Nogle børn får højrøde og irriterede plamager, hvilket tyder på en inflammation, hvor der både bør gives omega-3 og -6-fedtsyrer, mens andre kan klare sig med nogle gode omega-6-fedtsyrer. I den kategori finder man GLA, som har vist sig at have en særlig god effekt på den tørre eksem.
HE R F I N D E R D U D E FO R S K EL L I G E FEDTSY R E R Omega-3: Er flerumættede fedtsyrer, der især findes i fede fisk og enkelte planter. Omega-3 omfatter både EPA og DHA i fisk og ALA i planter. Fede fisk, der indeholder DHA og EPA, er fx.: laks, sild, makrel, sardin, ål og hellefisk. Vegetabilske fødevarer, der indeholder ALA, er bl.a.: hørfrø, nødder, grønkål og andre grønne bladgrøntsager.
(Kilde, sund-forskning.dk)
34
Omega-6: Er ligesom omega-3 flerumættede fedtsyrer, men til forskel fra omega-3 findes den ikke i fisk, men oftest i planteolier som boragoolie, kæmpenatlys olie, hørfrøolie, vindruekerneolie, majsolie og solsikkeolie. Linolsyre findes i planteolier, og arachidonsyre findes i animalske fødevarer. Omega-9: Er umættede fedtsyrer, der findes i fx hørfrø, avokado og oliven.
Der er mange faktorer, der kan være afgørende for, om et barn udvikler hudproblemer Mulige allergiske årsager eller intolerancer: husstøv, konserveringsmidler, farvestoffer, mælkeprodukter, gluten, citrusfrugter, planter fra natskyggefamilien for blot at nævne nogle af mulighederne. Hvis der er fødevareallergi, skal man inddrage især tyndtarmen i sin udredning, og her er det værd at fange viden ind hos en biopat, naturopath ibm, ernæringsterapeut eller en phytoterapeut.
// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.