Lene Krogh Larsen og Hanne Møller Pedersen
Ord, tekst og forståelse
Antologi og vejledning
Verden fuld af ord
Dansk · 0. klasse · Lærervejledning · Web
9788723032539_omslag.indd 2
20/06/2017 08.07
Ord, tekst og forståelse
Børnehaveklassen
Verden fuld af ord Antologi og vejledning
Lene Krogh Larsen Hanne Møller Pedersen
alinea
01-100_9788723032539.indd 1
11/21/12 3:55 PM
Indholdsfortegnelse Materialets indhold og intentioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Interaktiv oplæsning og udvikling af ordforråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Forståelsesstrategier og modellering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Forståelsesstrategierne i Verden fuld af ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Forforståelsesstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 VØL-strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Lyttestrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Ordstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Huskestrategi – handlingsbroen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Huskestrategi – tørresnoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Metodisk vejledning og oplæsningstekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Haren og skildpadden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Mariehøns . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Pigen der elskede ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 H.C. Andersens liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Fyrtøjet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 I Skumringslandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Ti grønne fingre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Borge og riddere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Kopisider Forældrebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Spørgsmål til quiz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2-9
Billedplancher til oplæsningsteksterne kan ved køb af denne vejledning downloades fra ‘Min side’ på alinea.dk eller materialehylden.dk
2
01-100_9788723032539.indd 2
21/06/2017 15.29
Materialets intentioner og indhold Velkommen til Verden fuld af ord! I august 2009 blev børnehaveklassen obligatorisk for alle børn. Samme år udsendte Undervisningsministeriet nye mål for hele grundskoleforløbet, Fælles Mål 2009, herunder også nye mål for børnehaveklassen. I de nye mål er der bl.a. kommet øget fokus på området Sprog og udtryksformer i undervisningen. Det betyder, at børnene fra begyndelsen af deres skoleforløb skal arbejde struktureret og bevidst med begreber, ordforråd og baggrundsviden, og de skal undervises i forforståelse og genfortælling af både fakta og fiktion. Desuden er der indført obligatorisk sprogvurdering fra begyndelsen af børnehaveklassen. Formålet med Verden fuld af ord er at bidrage til at udvikle børnenes ordforråd og at give dem nogle enkle redskaber til at kunne forstå, huske og genfortælle, de tekster, de møder. Begge dele med henblik på med tiden at skabe bevidste og kritiske læsere. Da børnene i børnehaveklassen endnu ikke har lært at læse, er arbejdet med tekster baseret på, at børnehaveklasselederen læser teksterne op, og at børnene lytter. Men det er bestemt ikke givet, at man udvikler sit ordforråd blot af at lytte. Og det er heller ikke sikkert, at man husker det, som man har lyttet til. Derfor må oplæsningssituationen kvalificeres, så børnehaveklasselederen underviser med særligt fokus på udvalgte ord og på børnenes forståelse af hele teksten. Børnenes opgave er så at deltage aktivt ved at lytte og forsøge at strukturere det, som de har hørt. Materialerne i Verden fuld af ord understøtter disse hensigter ved hjælp af interaktiv oplæsning og forståelsesstrategier.
Verden fuld af ord består af tre dele: – Elevhæfte med arbejdsopgaver til otte tekster. – Vejledning med præsentation af forståelsesstrategierne, oplæsningstekster, vejledning til arbejdet med hver tekst og kopisider. – Billedplancher, som støtter oplæsningen. De kan downloades fra materialehylden.dk og printes og lamineres. De kan også vises digitalt på interaktivt whiteboard. Vejledningens teoretiske del er inddelt i to hovedafsnit. I det første afsnit gennemgås de emner, der omhandler interaktiv oplæsning. Her forklares og begrundes valget af tekster, der gives et bud på en læsemodel samt en grundig beskrivelse af, hvordan man kan arbejde med interaktiv oplæsning. I det andet afsnit kobles interaktiv oplæsning sammen med forståelsesstrategier. De fire forståelsesstrategier gennemgås, og børnehaveklasselederens modellering som arbejdsmetode forklares. Arbejdsstrukturen før, under og efter læsning beskrives og ekse plificeres. Den danner ra men om arbejdet med interaktiv oplæsning og forståelsesstrategier. Verden fuld af ord rummer mange muligheder, men det er op til børnehaveklasselederens professionelle vurdering at gøre, hvornår, hvordan og i hvilket omfang strategierne skal introduceres.
3
01-100_9788723032539.indd 3
20/06/2017 08.23
Genrer og tekstvalg i Verden fuld af ord I materialet skal børnene arbejde med to slags tekster: Fiktive tekster og fakta-tekster. Børnene præsenteres altså for de to store hovedgenrer. Det er en god anledning til at lære dem, at vi har forskellige formål med at læse: Når vi læser fiktion, læser vi for at opleve. Fiktion er noget en forfatter har fundet på. Det er fantasi. Også selvom det ligner noget, der kan ske i virkeligheden. Når vi læser fakta, læser vi for at lære. Fakta handler om virkeligheden. De fiktive tekster i Verden fuld af ord er både ældre og nyere børnelitteratur: Haren og skildpadden – en fabel af Æsop. Pigen der elskede ord – en rimet fortælling på vers af Lene Fauerby.
Fyrtøjet – eventyr af H.C. Andersen. Ti grønne fingre – nyere fortælling af Mette Moestrup. I Skumringslandet – fortælling af Astrid Lindgren. De tre fakta-tekster i materialet giver børnene viden om verden: Mariehøns – en naturfaglig fakta-tekst. H. C. Andersens liv – en biografisk fakta-tekst. Borge og riddere – en historisk fakta-tekst. Elevmaterialet er tilrettelagt, så børnene arbejder med de korteste og indholdsmæssigt mest overskuelige tekster først, men der kan naturligvis byttes rundt på de forskellige forløb, så det passer ind i den øvrige undervisning. OBS: For at forløbet om mariehøns er motiverende for børnene, er det vigtigt, at klassen arbejder med emnet, mens der er mange mariehøns i naturen. Dvs. august/september eller sent forår.
Formålet er at skabe gode læsere… Formålet med Verden fuld af ord er, som nævnt i indledningen, at bidrage til at udvikle børnenes ordforråd og at lære dem at forstå, huske og genfortælle det, de læser. Derfor er materialets fokus de områder i læseprocessen, der har med sprogforståelse og bevidsthed om egen læring at gøre. Det er de farvede felter i læsemodellen nedenfor. Viden om tekster At kende til forskellige genrer og deres genretræk.
Viden om sprog At bruge sproget aktivt og bevidst. (bl.a. kunne rime, kende synonymer, antonymer, positive/negative ord)
Hukommelse for tekst At kunne huske en tekst.
Modellen er lavet Linnea Ehri og forklarer, hvilke elementer der har betydning for en god læseudvikling. De syv elementer bruger vi hver gang, vi læser: de arbejder automatisk og samtidigt i læseprocessen. Det er derfor vigtigt, at alle områder udvikles og styrkes gennem hele skoleforløbet.
Viden om verden At have bevidsthed og interesse i verden – også uden for skolen (natur, dyr, begivenheder, sport osv.).
Funktionel læser = At læse med forståelse
Bogstav-/lydkendskab
Ordkendskab og begrebsforståelse At have et aktivt og funktionelt ordforråd.
Metabevidsthed At over våge sin egen forståelse (fx Har jeg forstået det, jeg skulle lære? Hvordan lærer jeg bedst?)
4
01-100_9788723032539.indd 4
11/21/12 3:55 PM
Interaktiv oplæsning og udvikling af ordforråd I de senere år er der blevet forsket en del i ordforrådets betydning for børns læsning, og det fremgår, at der er en nøje sammenhæng mellem børns aktive ordforråd og deres læseresultater. Samtidig har forskningen tydeliggjort, at en ”normal” oplæsning ikke har nogen væsentlig effekt på børnenes ordforråd. Derfor arbejdes der i Verden fuld af ord med interaktiv oplæsning. Interaktiv oplæsning er en oplæsningsmetode, hvor klassen arbejder med billedbøger og andre tekster, som læreren eller børnehaveklasselederen læser op flere gange. Der arbejdes målrettet med udvalgte ord fra teksten (fokusord), der benyttes dialogiske spørgeteknikker, og endelig arbejdes der med uddybende aktiviteter i relation til teksterne. Den interaktive oplæsning bygger på nogle af de samme principper, som den dialogiske oplæsning; nemlig at børnene over tid, dvs. ved flere gennemlæsninger af bøgerne, bliver opmuntret til at blive historiens medfortællere, mens den voksne udvikler børnenes sproglige udtryk og roser dem i deres anstrengelser på
at fortælle historien. Mens dialogisk oplæsning foregår i én-til-én-situationer eller i grupper på maksimalt fem børn, er interaktiv oplæsning en metode, som er baseret på oplæsning for og inddragelse af hele klassen. Netop derfor passer den interaktive oplæsningsmetode godt til de fleste børnehaveklassers hverdag, da der meget sjældent – eller aldrig – er mulighed for at læse for små grupper af børn. At arbejde med interaktiv oplæsning kræver at oplæseren forbereder sig ved • at udvælge et passende antal fokus-ord og forberede forklaringerne på ordene • at gennemlæse teksten grundigt, så den kan læses ubesværet og levende • at udtænke, hvordan de dialogiske spørgeteknikker kan fremme børnenes forståelse af teksten • at planlægge uddybende aktiviteter i relation til teksterne • at planlægge den fysiske ramme for oplæsningen • at informere forældrene om deres rolle i arbejdet med den interaktive oplæsning.
Arbejdet med fokusordene Arbejdet med fokusordene består i, at oplæseren under forberedelsen udvælger et antal ord, fx otte ord pr. tekst/bog, som vedkommende finder nødvendige, for at børnene kan forstå teksten bedre. Det er vigtigt, at børnene får de udvalgte ord ”i deres mund” – altså siger ordet sammen med oplæseren. Det er ligeledes vigtigt, at oplæseren har forberedt en præcis forklaring på ordet, og det kan i den forbindelse være nyttigt at slå det op i en ordbog.
Efter at klassen har talt om ordet i bogens kontekst, fremvises, hvis det er muligt, konkrete genstande eller billeder af ordet i en anden version end bogens kontekst. På denne måde får børnene flere erfaringer med det samme ord. Det er også væsentligt, at oplæseren og børnene finder paralleller til børnenes erfaringer med ordet fra deres egen verden.
5
01-100_9788723032539.indd 5
11/21/12 3:55 PM
Der findes i ordforrådsforskningen mange forskellige bud på, hvor mange gange man skal høre et ord, før det bliver en del af ens aktive ordforråd. Sikkert er det, at motivationen spiller en stor rolle i denne forbindelse (tænk bare på de frække ord), og ligeså sikkert er det, at ordene skal gentages mange gange, før de kan bruges aktivt. Det er vigtigt at variere sværhedsgraden af fokusordene på en måde, så der både vælges: Lette ord, som en del af børnene allerede kender, men som ikke forventes kendt af alle. Basisord, som kendes af alle voksne, men som endnu ikke kendes af alle børn. Fremmedord.
Dialogiske spørgeteknikker I dialogen om teksten er det vigtigt, at oplæseren husker at komme omkring så mange elever som muligt. Spørgsmålstyperne rettes til teksten – både på og mellem linjerne. Alt sammen for at fremme børnenes samlede forståelse af den oplæste tekst. Eksemplerne nedenfor er lavet til Lene Faurbys Pigen der elskede ord. • Lad børnene fuldende en sætning. (Sille læser og læser – hun er en: ... læsehest) • Spørgsmål, som kræver, at børnene husker noget fra bogen. (Kan I huske, hvad der skete med Sille, da hun slog en saltomortale?) • Åbne spørgsmål: Udtalelser, som opmuntrer børnene til at fortælle med deres egne ord. (Nu er det din tur til at fortælle, hvad der sker på denne side) • Hv-spørgsmål: hvor, hvem, hvad, hvornår … (Hvem fik Sille til at holde op med at skrige? / Hvad blev Sille som voksen?) • Stil spørgsmål, som kræver, at børnene relaterer til aspekter uden for bogen. (Hvad kan gøre dig harm? / Har du en dille med noget?)
Uddybende aktiviteter i relation til teksterne Afhængig af tekstens emne kan der tegnes og males, laves udstillinger og arrangeres ekskursioner. Det afgørende er, at børnene arbejder aktivt med emnerne i teksterne. I Verden fuld af ord benyttes bl.a. elevhæftet til de uddybende aktiviteter. Heri aktiveres børnene i arbejdet med de forskellige forståelsesstrategier, ligesom de evaluerer alle de otte litteraturforløb. Til alle forløbene er der endvidere givet forslag til uddybende aktiviteter, og quizzerne, som afslutter forløbene, er med til at fremme børnenes forståelse for den læste tekst.
Den fysiske ramme for oplæsningen Det er vigtigt, at oplæsningen foregår i en positiv atmosfære, hvor alle børn føler, at de rent fysisk kan se billederne, samtidig med at børnehaveklasselederen kan se dem, og at de bliver hørt i dialogen om bøgerne. Denne positive ramme kan skabes på utallige måder og er i bund og grund meget afhængig af klasselokalets indretning. Præsentation af teksterne, stearinlys, puder og huler er kun nogle af idéerne til at fremme den rare atmosfære.
Forældresamarbejdet Forældrene er i alle henseender meget vigtige samarbejdspartnere i skolens liv. Det gælder også i forbindelse med arbejdet omkring interaktiv oplæsning. Derfor findes der i vejledningen et brev til forældrene, hvori de kan læse, hvordan de bedst kan hjælpe deres børn med dette arbejde. Se kopiside 1 bagest i vejledningen.
6
01-100_9788723032539.indd 6
11/21/12 3:55 PM
Forståelsesstrategier og modellering Gode lyttere og læsere er bevidste om, hvordan de tænker, og hvordan de lærer. Derfor skal vi som undervisere være tydelige og bevidste om at
undervise børnene direkte i, hvordan de kan lære at forstå og huske en tekst. Det kan man fx gøre ved hjælp af forståelsesstrategier og modellering.
Forståelsesstrategier En læseforståelsesstrategi er en fremgangsmåde – en plan – som den lærende bruger for at tilegne sig en skrevet tekst. Strategierne i Verden fuld af ord har vi valgt at kalde forståelsesstrategier, fordi de bruges i forbindelse med tekster, som læses højt. Strategierne skal betragtes som forarbejde til egentlige læseforståelsesstrategier, som børnene med stor sandsynlighed vil møde senere i skoleforløbet. I Verden fuld af ord skal børnene lære at forstå udvalgte ord, så de kan udvikle deres ordforråd, og de skal lære at huske tekster. Derfor skal de
arbejde med forskellige strategier, som støtter dem i det. Tanken er, at strategierne med tiden bliver en del af børnenes værktøjskasse, som de kan bruge, hver gang de møder en tekst. I Verden fuld af ord skal børnene arbejde med følgende strategier: – Forforståelsesstategi (samt VØL-strategi ved faktatekster). – Lyttestrategi. – Ordstrategi. – Huskestrategi (handlingsbro ved fiktion; tørresnor ved faktatekster).
Modellering En af de bedste måder at lære på er, at børnehaveklasselederen synliggør, hvordan man bruger strategien i praksis. Altså at modellere. Når børnehaveklasselederen modellerer, tænker hun højt og fortæller børnene, hvilke overvejelser hun gør sig og hvorfor, mens hun arbejder med teksten. Når børnene efterfølgende selv skal arbejde med strategierne, har de altså set og hørt, hvordan man gør og tænker, undervejs. Ved de to første tekster er det børnehaveklasselederen der modellerer, evt. med input fra børnene, men allerede ved den tredje tekst skal
de inddrages. Målet er, at børnehaveklasselederen gradvist overdrager sine handlinger til børnene, så de selv kan bruge dem. Når man bruger forståelsesstrategier og modellering i undervisningen arbejder både elever og lærer metakognitivt, dvs. at de er bevidste om, hvordan de forstår en tekst, og hvordan de tænker. Men for at det kan lykkes, er det helt centralt, at børnehaveklasselederen bruger tid på at vise og italesætte, hvorfor strategierne er nyttige, og hvordan børnene skal lære at bruge de enkelte strategier.
7
01-100_9788723032539.indd 7
11/21/12 3:55 PM
Arbejdsstruktur – Før, under og efter læsning Børnene kan have stor glæde af at være fortrolige med, at læsning af en tekst indebærer et før, et under og et efter. En sådan tydelig og systematisk arbejdsstruktur er en god støtte for udvikling af en solid tekstforståelse. Derfor er Verden fuld af ord tilrettelagt, så arbejdet med teksterne er inddelt i tydelige faser, som gentages ved hver læsning af en tekst. Da teksterne læses flere gange, vil der naturligvis være forskel på, hvad man gør i de forskellige arbejdsgange. Dette er beskrevet tydeligt i de metodiske afsnit.
Ved den næste læsning stopper børnehaveklasselederen op undervejs og stiller spørgsmål til både ord og indhold i teksten, så børnene lytter aktivt.
Før læsning Her arbejder man med at aktivere børnenes forforståelse, inden de møder teksten. Det gøres bl.a. ved at tale om en teksts titel, forsiden og illustrationer og tale om, hvad teksten mon handler om. Ved faktatekster kan man tale om, hvad børnene allerede ved om et emne, og hvad de ønsker at vide. Spørgsmålene til hver tekst er en vigtig del af før-læsningen. Det er her den viden og erfaring, børnene har i forvejen, bliver aktiveret og sat i spil til den tekst, de skal møde. Den anden oplæsning bruges førlæsningsseancen til at repetere såvel handling som fokusord.
Evaluering Her samles trådene. Kan børnene huske teksten, og har de forstået den? Målet er, at børnene bliver i stand til at give deres egen vurdering af teksten. Arbejdet med faktateksterne og fiktionsteksterne evalueres forskelligt: Fakta-teksterne evalueres ud fra de forventninger, børnene havde til teksten, før de lyttede til dem, mens fiktionsteksterne bl.a. evalueres ved hjælp af boganmeldelser.
Under læsning Mens børnene lytter til teksten, kobler de deres egne erfaringer og deres forventninger fra førlæsningen til det, de hører. I Verden fuld af ord præsenteres børnene ved første læsning for billedplancher, der støtter den tekst, de lytter til. Billedplancherne er et vigtigt supplement til at styrke børnenes tekstforståelse. Til de fiktive tekster er der udvalgt en forside plus fire billedplancher til brug ved handlingsbroen: én til indledningen, to til handlingen og én til slutningen. Til hver faktatekst er der otte billedplancher, som matcher plancherne på tørresnoren i elevhæftet.
Efter læsning Her arbejder børnene med forståelsesstrategierne for at tilegne sig teksten. Det sker bl.a. ved, at de efter den første oplæsning arbejder med konkrete ord og efter den anden oplæsning med at huske tekstens opbygning. Målet er, at børnene kommer i dybden i teksten, og at deres ordforråd og tekstforståelse gradvist øges.
Boganmeldelser I boganmeldelserne tegner og skriver børnene om det sjoveste / det mest triste / det mest spændende sted i teksten. Til slut skal de hver især markere, hvordan de synes, det har været at arbejde med fortællingen. Det markeres på én af de fire smileys der er hhv. meget glad, glad, trist eller sur. Lad børnene sætte ring om den smiley, som de synes passer på dem hver især, når de har hørt den pågældende fortælling. Quiz Quizzen er lavet for at samle op på, om alle husker og forstår indholdet i teksten. Klassen quizzer med spørgsmålene, som oplæseren har kopieret fra kopiside 2-9 og klippet ud. Klassen deles i to hold, som på skift trækker et spørgsmål og giver det til oplæseren, som læser spørgsmålene højt. Hvis det barn, der får spørgsmålet, kan svare, får holdet to point. Hvis en fra holdet svarer, får holdet ét point. Quizzerne er samlet bagest i vejledningen.
8
01-100_9788723032539.indd 8
12/3/12 1:56 PM
at o p l e v
e
or
–
ON TI
Vi læ
F se r I K
–f
Haren og skildpadden Pigen der elskede ord Fyrtøjet Ti grønne fingre I Skumringslandet Før læsning 1. arbejdsgang 2. arbejdsgang
Forforståelsesstrategi Huskestrategi
Under læsning 1. arbejdsgang 2. arbejdsgang
Lyttestrategi Lyttestrategi + huskestrategi (handlingsbro)
Efter læsning 1. arbejdsgang 2. arbejdsgang 3. arbejdsgang
Ordstrategi Ordstrategi + huskestrategi (handlingsbro) Evaluering (boganmeldelse + quiz)
r at l æ r e
–
Vi l
ser FA
A KT
fo
–
Mariehøns H. C. Andersens liv Borge og riddere
æ
Før læsning 1. arbejdsgang 2. arbejdsgang
Forforståelsesstrategi (VØL) Huskestrategi
Under læsning 1. arbejdsgang 2. arbejdsgang
Lyttestrategi Lyttestrategi + huskestrategi (tørresnor)
Efter læsning 1. arbejdsgang 2. arbejdsgang 3. arbejdsgang
Ordstrategi Ordstrategi + huskestrategi (tørresnor) Evaluering (VØL + quiz)
9
01-100_9788723032539.indd 9
11/21/12 3:55 PM
Forståelsesstrategierne i Verden fuld af ord Forforståelsesstrategi Formålet med strategien er at aktivere og inddrage børnenes baggrundsviden om en tekst. Før teksten læses op, skal børnehaveklasselederen begynde med at bede børnene gætte, hvad de tror teksten handler om, hvad de kan se på forsideplanchen, hvad titlen mon betyder osv. Det er vigtigt, at børnehaveklasselederen tydeligt signalerer, at den viden, børnene allerede
besidder, er væsentlig og har betydning for det videre arbejde med teksten. Gennem samtalen indstiller børnene sig altså på at lytte til et bestemt emne. Undervejs vil de sammenligne den tekst, de lytter til, med deres egne forventninger. Når børnene foretager denne sammenligning, forholder de sig aktivt til det, de hører.
VØL-strategi (faktatekster) Målet med VØL-strategien er at præsentere børnene for enkel og overskuelig struktur, der styrker deres tekstforståelse, når de arbejder med faktatekster. Den er en hjælp til at gøre børnene til aktive og bevidste læsere. Faktatekster læser vi for at lære. For at lære noget og tilegne sig ny viden er det vigtigt, at børnene Hvad ved jeg?
aktiverer det, de allerede ved om et emne i forvejen. Og deres forhåndsviden om emnet er betydningsfuld. Det er vigtigt at inddrage hele klassen både før og efter læsning, så alle får sat ord på, hvad de hhv. ved om emnet og har lært om emnet. Det styrker børnenes bevidsthed om deres egen læring.
Hvad ønsker jeg at vide?
Hvad har jeg lært?
Her tegner (eller skriver) børnene
Denne del af VØL-arbejdsgangen
Her tegner (eller skriver) børnene
det, de allerede ved om et emne,
foregår mundtligt i klassen.
om det, de har lært gennem forlø-
før de lytter til oplæsningen.
Her taler børnene og børnehave-
bet med det pågældende emne.
klasselederen om, hvad de i fællesskab kunne tænke sig at finde ud af. Forslagene kan noteres på tavle, flipover eller lign.
10
01-100_9788723032539.indd 10
11/21/12 3:55 PM
Lyttestrategi Formålet med lyttestrategien er at lære børnene at blive bevidste om, at de skal lytte aktivt og koncentreret til teksten og skabe indre billeder, mens børnehaveklasselederen læser teksten op. Lyttestrategien er forbundet med forforståelsesstrategien: Når børnene har aktiveret deres forforståelse og har formuleret deres gæt og forventninger til teksten, vil de være i stand til at lytte aktivt og bevidst til oplæsningen. Målet er ligeledes, at børnene bliver bevidste om, at de skal reagere, når der er noget i teksten, de ikke forstår. Børnehaveklasselederen fortæller børnene, at hun vil læse teksten flere gange, og at billedplancherne hjælper dem til at kunne
følge med i teksten. Hun forklarer, at den første oplæsning er uden afbrydelser. Her skal børnene kun lytte og forsøge at forstå teksten. Men efter den første læsning skal de arbejde videre med teksten, og her vil børnene kunne arbejde med de ord, de ikke forstår. Lytteregler Det kan være en fordel, at børnehaveklasselederen formulerer nogle regler for, hvordan man lytter til en oplæsning og evt. hænger reglerne op i klassen. Her er nogle ideer:
Lytteregler •
Sæt dig godt til rette.
•
Hvad tror du, teksten handler om?
•
Kig på billederne, som bliver vist.
•
Lyt godt efter.
•
Spørg, hvis der er ord, du ikke forstår.
•
Vær med til at svare på de spørgsmål, der bliver stillet, og vær en god medfortæller.
11
01-100_9788723032539.indd 11
11/21/12 3:55 PM
Ordstrategi Arbejdet med ordstrategien har to centrale formål: For det første at styrke børnenes tilegnelse af nye ord og begreber. Børnene skal undervises direkte i at arbejde med at udvide deres ordforråd. For det andet skal ordstrategien støtte børnene i ”at låse” teksten op. Det er vigtigt, at børnene mestrer den færdighed; det vil styrke dem i deres videre læseudvikling. Et stort ordforråd har betydning for udvikling af en sikker læseforståelse. Derfor er det vigtigt at fokusere målrettet og systematisk på at styrke børnenes aktive ordforråd og begrebsdannelse. Hvis børnene skal kunne bruge de nye ord aktivt, er det afgørende, at ordene bliver forklaret præcist, at de bliver illustreret – og at børnene selv får mulighed for at bruge ordene i andre sammenhænge.
I Verden fuld af ord arbejder børnehaveklasselederen og børnene derfor sådan med ordene: 1. Sig ordet, som det står i teksten. (Der står i teksten, at haren spurtede af sted). 2. Bed børnene sige ordet sammen med dig. (Sig ordet sammen med mig: at spurte). 3. Ved navneord: Vis billedet/genstanden. 4. Forklar ordet på en enkel måde. Slå det eventuelt op i et leksikon eller i en ordbog. (At spurte betyder at løbe meget hurtigt.)
I elevhæftet er fokusordene illustreret, med undtagelse af følgende: en dille, en skandale, at være flittig, skolepenge, underjordisk, at smitte. Det skyldes, at det ikke har været muligt at finde éntydige illustrationer til disse ord. Børnene kan evt. selv tegne, hvad de forstår ved ordene, hvis børnehaveklasselederen finder det oplagt. I Verden fuld af ord er der til hver tekst valgt otte fokusord. Disse er alle tydeligt fremhævet i oplæsningsteksterne. Når ordene gennemgås med børnene, som beskrevet nedenfor, er det vigtigt at tage udgangspunkt i ordet, som det står i teksten. Men det er også væsentligt, at eleverne kender ordet ud over tekstens sammenhæng og kan bruge det, så bredt som muligt. Derfor optræder fokusordene i deres grundformer i elevhæftet.
Find et synonym til ordet; find evt. også et antonym. (At spurte betyder næsten det samme som at spæne af sted. Det modsatte af at spurte er at løbe meget langsomt). 5. Giv eksempler på ordet, når det bruges i andre sammenhænge, og aktivér børnene i at bruge ordet (I morges spurtede jeg for at nå bussen. Hvornår spurter I? Lad børnene begynde deres svar med: Jeg spurter, når ...). 6. Bed børnene sige ordet sammen igen (Sig ordet sammen med mig igen: at spurte).
12
01-100_9788723032539.indd 12
11/21/12 3:55 PM
Børnene skal også selv lære at være bevidste om at lægge mærke til, når der er ord fra teksten, som de ikke forstår – og de skal lære at være nysgerrige efter at afklare, hvad ordet betyder. For at børnene lærer, hvordan man kan arbejde med nye ord og gradvist kan tilegne sig strategien
Bed børnene sige ordet sammen igen.
selv, kan klassen i fællesskab – efter hver gennemgang af fokusord – udvælge et par ord, som de undrer sig over. Børnehaveklasselederen modellerer de udvalgte ord efter denne model, som er en visuel udgave af skemaet på modsatte side.
Sig ordet, som det står i teksten. Bed børnene sige ordet sammen.
ORD Vis en genstand eller et billede af ordet.
Sig ordet i en anden sammenhæng. Definer ordet. Brug gerne synonym og antonym.
13
01-100_9788723032539.indd 13
11/21/12 3:55 PM
Huskestrategi – handlingsbroen (fiktive tekster)
Handlingsbroen er et visuelt redskab, som bruges i forbindelse med arbejdet med fiktionstekster. Broen hjælper børnene med at huske teksten, så de kan genfortælle den og dermed styrke deres mundtlighed. Langt de fleste fiktive tekster har samme struktur – en begyndelse, en handling og en afslutning. Derfor er handlingsbroen inddelt i fire felter: Begyndelsen: Introduktion til fortællingen. Hvem er med i fortællingen? Hvor foregår handlingen? Hvornår foregår handlingen? Handling 1 og Handling 2: Her udfoldes fortællingen. Hvad sker der først? Hvad sker der bagefter? Slutningen: Her samles og afrundes fortællingen. Hvad sker der til slut? Er det en lykkelig, ulykkelig, sjov eller overraskende slutning?
Billedplancherne støtter forståelsen af teksten og styrker børnene i ”at holde fast” i handlingsforløbet. Der er so nævnt forsiden plus fire billed plancher til hver af de fiktive tekster. illedplan cherne følger strukturen begyndelse – handling 1 og handling 2 – slutning. Første planche handler om tekstens begyndelse, anden og tredje planche om handlingen og fjerde planche om slutningen. Handlingsbroen skal desuden være med til tydeligt at illustrere forskellen på de to hovedgenrer: fiktion og fakta. En fiktiv tekst kræver, at man læser hele teksten. Læseren eller lytteren er nødt til ”at gå hele vejen over handlingsbroen” for at få hele fortællingen med. Man læser altså fra side 1 til sidste side. I faktatekster er det anderledes; her kan læseren ved hjælp af indholdsfortegnelsen udvælge præcis de informationer og altså de sider, som han eller hun skal bruge.
14
01-100_9788723032539.indd 14
11/21/12 3:55 PM
Huskestrategi – tørresnoren (faktatekster)
Tørresnoren er et visuelt redskab, som bruges i forbindelse med arbejdet med faktatekster.
Med tørresnoren får børnene altså en strategi til at søge viden i en faktatekst.
Genremæssigt er tørresnoren med til at illustrere, at der er forskel på fiktion og fakta. En af forskellene er, at faktatekster har en anden struktur end skønlitterære tekster. Hvor fiktionstekster har en handling, der kræver, at vi læser teksten fra side et til sidste side, kan vi ved hjælp af indholdsfortegnelsen selv vælge de informationer ud, som vi skal bruge i faktateksten.
Billedplancherne på snoren styrker også børnene i at huske teksten. For det første støtter illustrationerne teksten og hjælper børnene i at holde fokus på oplæsningen, og for det andet er billedplancherne et godt redskab til at kvalificere børnenes genfortælling. Der er som nævnt otte billedplancher til hver faktatekst: Den første planche med forsidebillede, titel og forfatter. Planche nummer 1 er indholdsfortegnelsen, planche nummer 2-6 matcher indholdet i teksten og plancherne i elevhæftet. Og planche nummer 7 indeholder en ordliste med tekstens fokusord.
Man kan sige, at alle oplysningerne og forklaringerne hænger side om side på tørresnoren. Men det er læseren, der vælger, hvilket stykke ”tøj” eller oplysning, der er vigtig at læse. Det er ikke nødvendigt at tage alt ”tøjet” og oplysningerne fra tørresnoren.
15
01-100_9788723032539.indd 15
12/3/12 1:57 PM
Metodisk vejledning og oplæsningstekster Før du går i gang, skal du beslutte dig for, hvilke rammer du ønsker for: Oplæsningspladser Det er vigtigt, at børnene kan se illustrationerne. Overvej, hvordan du – i din klasse – kan skabe en rar atmosfære? Har du mulighed for at tænde stearinlys? Kan børnene sidde på puder? Osv.
Arbejdspladser Børnene har brug for bord og stol + penalhus + elevhæftet til Verden fuld af ord.
Oplæserens plads Det er også vigtigt at oplæseren har en god plads, evt. hævet lidt over børnene, således at både øjenkontakten til børnene og børnenes udsyn til plancherne bliver optimalt.
Ophængning af plancher For at forskellen på fiktion og fakta bliver så tydelig som muligt, er det vigtigt, at plancherne vises på to forskellige måder: Køb derfor tørresnor og klemmer til fakta-teksterne, således at tørresnors-plancherne også i virkeligheden hænges op på en tørresnor. lancherne til de fiktive tekster kan sættes op med lærertyggegummi – eller med nåle på en opslagstavle.
16
01-100_9788723032539.indd 16
11/21/12 3:56 PM
Haren og skildpadden Haren og skildpadden er en fabel. Vi har valgt at indlede med fablen, fordi teksten er kort og strukturen tydelig og derfor egner sig til børnenes allerførste møde med materialet. Den metodiske vejledning til Haren og skildpadden er mere detaljeret end til de øvrige fiktive tekster. Det er for at vise, hvordan modelleringen af arbejdet med strategier kan finde sted.
Oplæsningstekst
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 18
Metodisk vejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 Quiz. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kopiside 2
17
01-100_9788723032539.indd 17
11/21/12 3:56 PM
!
Når teksten læses højt anden gang, kan følgende spørgsmål stilles på de angivne steder i teksten.
Haren og skildpadden Fra Æsops fabler, genfortalt af Flemming Quist Møller, Sesam, 2002.
Oplæsningstekst
?
1
Kan I huske, hvem der skal være dommer?
?
2
Kan I huske, hvad det var, haren ville gøre, når den så skildpadden?
? ? ? ?
3
Hvorfor tror I, at haren spurtede af sted med ”bankende hjerte?”
4
Hvorfor tror I, at haren har ”hængende ører?
5
Hvem var den klogeste – haren eller skildpadden?
6
Hvad tror I, forfatteren vil have, at vi skal lære af fablen?
En skildpadde krøb langsomt frem i vejkanten, da en hare kom galopperende. Den standsede brat og begyndte at drille skildpadden. ”Du er jo langsom som en snegl” sagde den. ”Du når ingenting her i livet, hvis ikke du sætter farten lidt op”. ”Jeg skal nok nå, hvad jeg skal nå,” svarede skildpadden roligt. Haren havde ikke noget den skulle nå, så den satte sig ned og fortsatte med at håne skildpadden for dens langsomhed. Skildpadden blev træt af at høre på harens ondskabsfulde drilleri. ”Du er så stolt af din hurtighed,” sagde den. ”Lad os løbe om kap! Jeg vil vædde på, at jeg vinder.” Haren lo højt. Aldrig havde den hørt noget så dumt ”Godt!” sagde den. ?1 ”Vi lader den kloge ugle være dommer. Så ved vi, at alting går rigtig og retfærdigt til”. Da solen stod op næste morgen, startede løbet. Haren fór af sted og forsvandt bag bakketoppen, inden skildpadden havde nået at krybe den første meter. Da haren havde løbet i nogen tid, standsede den og så sig tilbage. Den kunne ikke få øje på skildpadden, så den satte sig ned og ventede. ?2 Den ville nemlig drille skildpadden en sidste gang, inden den spurtede hen til målstregen som vinder af løbet. Haren ventede længe, og solen steg på himlen, men skildpadden dukkede stadig ikke op. Haren lagde sig under et træ for at søge skygge og gumlede på et græsstrå, mens den tænkte på alle de ondskabsfulde drillerier, den ville plage skildpadden med, når den endelig kom asende under den brændende sol. Skildpadden lod stadig vente på sig, og haren blev efterhånden døsig i den lumre middagshede. Den gabte højt og faldt smilende i søvn og drømte om den store sejr, når den vandt løbet. Tiden gik, og mange timer senere kom skildpadden kravlende. Den var ikke blevet sløv af solens varme, men fortsatte stille og roligt mod målet. Da solen var ved at gå ned, blev luften køligere, og haren vågnede med et sæt. Den sprang op og spurtede af sted med bankende hjerte. ?3 Men da den forpustede hare nåede frem, var skildpadden allerede krøbet over målstregen og udråbt som vinder af løbet. Haren luskede bort med hængende ører, mens alle dyrene fejrede skildpaddens sejr. ?4 ?5 ?6
Forside
1
2
3
4
18
01-100_9788723032539.indd 18
12/5/12 9:21 AM
Haren og skildpadden Metodisk vejledning Børnehaveklasselederens forberedelse 1. Find de fem billedplancher til teksten frem. Gør plads på væggen, så der er plads til at hænge plancherne op efter den første oplæsning. Brug evt. lærertyggegummi.
2. Læs teksten og den metodiske vejledning med fokusordene og ordforklaringerne godt igennem.
1. ARBEJDSGANG (CA. 1 LEKTION)
Før læsning Forforståelsesstrategi Børnene sidder på deres oplæsningspladser. Børnehaveklasselederen har billedplancherne klar, så hun kan vise forsiden til børnene. Fortæl børnene, at Haren og skildpadden er en fabel, og at en fabel er kort fortælling der blev fortalt i det gamle Grækenland for ca. 4.000 år siden. Fabler er fantasi-fortællinger. De handler næsten altid om dyr, der kan tale, og som opfører sig som mennesker. Fablerne har altid en morale. En morale betyder, at det er noget, som man skal tænke over eller lære af. Modellér forforståelsesstrategien ved at sige: ”Nu skal vi til at høre en fabel. Hvad er det mon for en fabel? Nårh, det kan jeg læse på forsiden. Der er jo en titel (peg på titlen). Fablen hedder Haren og skildpadden. Der er også en forfatter (peg). Han hed Æsop. Og så er der tegninger til fablen. Det er en tegner, der hedder Peter Bay Alexandersen, som har lavet dem.” Fortsæt med at gætte på, hvad fablen handler om: ”Hvad handler Haren og skildpadden mon om? Hvis jeg kigger på tegningen på forsiden, så kan jeg måske gætte det: Det er vist noget med en skildpadde og en hare, som løber. Der er også nogle tilskuere med flag. Måske løber de om kap?” Inddrag evt. børnene.
Under læsning Lyttestrategi Børnene sidder stadig på deres oplæsningspladser. Fortæl børnene, at de nu skal lytte til fablen, og at de skal lægge mærke til, hvad der sker i teksten, og om den handler om det, som de gættede på. Hvis I har lavet særlige lytteregler, så repetér dem for børnene (se side 12). Læs teksten for børnene uden afbrydelser, og vis plancherne 1 til 4 undervejs, så billederne støtter teksten. Efter læsning Ordstrategi Børnene sidder på deres arbejdspladser ved bordene. FOKUSORD Gennemgå de fire første ord fra ordlisten på side 3 i elevhæftet på samme måde som på side 20 (se generel beskrivelse på side 12-13): En vejkant:
Kanten af vejen, hvor der tit gror græs. At håne: At drille og gøre nar af nogen. At krybe: At bevæge sig fremad på maven, som fx en krokodille. En målstreg: En målstreg i et fodboldmål eller i et løb.
19
01-100_9788723032539.indd 19
11/21/12 3:56 PM
1. Sig noget om ordet, som det står i teksten. (Der står i teksten, at skildpadden krøb frem i vejkanten …) 2. Bed børnene sige ordet sammen med dig. (Sig ordet sammen med mig: vejkant) 3. Ved navneord: Vis billedet/genstanden. Slå op på side 3 i elevhæftet og peg på fotoet af en vejkant (Her er et billede af en vejkant). 4. Giv en enkel forklaring af ordet. Slå eventuelt ordet op i et leksikon eller i en ordbog. (Ordet vejkant betyder: Den ene side af vejen eller ude i kanten af vejen.) 5. Find et synonym til ordet – og evt. et antonym. (Ordet vejside betyder næsten det samme som vejkant. Det modsatte af vejkanten er midt på vejen).
6. Giv eksempler på ordet, når det bruges i andre sammenhænge, og aktivér børnene i at bruge ordet. (Man kan også bruge ordet vejkant på andre måder: Når jeg cykler til skole, kører jeg langs vejkanten. Lad børnene fuldende sætningen ”Jeg kører i vejkanten, når ...”) 7. Bed børnene sige ordet sammen igen (Sig ordet sammen med mig igen: vejkant) 8. Fortsæt på samme måde med de næste tre ord fra ordlisten. Lad herefter børnene tegne og skrive i elevhæftet på side 3. Formålet med opgaven er, at børnene prøver at omsætte deres egen forståelse af et ord til en tegning. Børnene kan vælge mellem disse to opgaver: Tegn målstregen fra et løb, som du selv har deltaget i. Eller tegn en person, der håner en anden.
2. ARBEJDSGANG (CA. 2 LEKTIONER)
Før læsning Huskestrategi Børnene sidder på deres oplæsningspladser. Nu skal teksten repeteres, og børnehaveklasselederen modellerer, hvordan det kan gøres. ”Nu skal vi huske, hvad jeg læste op i går/sidste gang. Kan jeg mon huske det hele? Hvis ikke jeg kan, så kan jeg jo kigge på billedplancherne. Vil I hjælpe mig?” Stil følgende spørgsmål om titel, forfatter og genrens oprindelse: • Hvad hedder historien? ”Hvad er det nu den hedder? Hvor kan jeg få hjælp til huske svaret? Jeg kan jo kigge på forsiden. Dér står titlen”. Fortsæt med at tænke højt, når de næste spørgsmål skal besvares.
• Hvem har skrevet den? • Hvad kalder man den slags historier, som blev skrevet i det gamle Grækenland for 4000 år siden? Stil følgende spørgsmål til handlingen: • Hvem er med i fablen? ”Nu skal vi huske, hvad fablen handler om. Hvordan gør vi det? Har I nogen forslag? Vi kigger på billedplancherne!” Fortsæt med at tænke højt, når de næste spørgsmål skal besvares. • Hvor foregår det henne? • Hvornår foregår det? • Hvad begynder historien med? • Hvad sker der så? • Hvad slutter den med? • Kan du huske de fire ord, som vi lærte i går/ sidste gang?
20
01-100_9788723032539.indd 20
11/21/12 3:56 PM
Under læsning Lyttestrategi + huskestrategi Børnene sidder stadig på deres oplæsningspladser. Fortæl børnene, at de nu skal lytte til fablen for anden gang. Og denne gang skal de svare på spørgsmål for at se, om de kan huske teksten. Der er forslag til spørgsmål i tekstens margin, men der er naturligvis masser af andre muligheder, som kun du, der kender børnegruppen, kan finde på. Læs historien op. Stop op undervejs, og stil spørgsmålene som angivet i marginen på side 18. Efter læsning Ordstrategi Børnene sidder på deres arbejdspladser ved bordene. Børnene skal slå op på side 3 i elevhæftet. Gennemgå de sidste fire ord fra ordlisten: Et græsstrå:
En stængel på en græsplante. At være døsig: At være træt og sløv og lige ved at falde i søvn. At spurte: At løbe meget hurtigt. At være forpustet: At trække vejret meget hurtigt, som når man har løbet. Det er centralt for børnenes forståelse af teksten, at de forstår alle ord. Derfor er det en god idé at gøre det til en vane, at børnene spørger, når der er ord, de ikke forstår eller undrer sig over. Når et barn markerer og fortæller, at der er noget han eller hun ikke forstår, så er det et tegn på, at vedkommende overvåger sin egen forståelse af det, I er i gang med. Derfor skal en sådan adfærd fremhæves og belønnes med ros. Spørg fx: ”Er der andre ord, som I undrer jer over eller ikke forstår? Så skal I huske at sige det højt, så vi sammen kan finde ud af det. Når I spørger, så ved jeg, at I er ’vågne’ og lægger mærke til alle ord. Og det er vigtigt, når man skal forstå noget. Så husk at spørge. OK?”
Huskestrategi Børnene slår op på side 4 i elevhæftet. Introducér genfortællingsbroen for børnene ved at forklare, at broen hjælper én til at huske, hvad der sker i en fortælling. Når man kan huske dét, så kan man bedre fortælle den til andre. Tegn en handlingsbro på tavlen og forklar, hvad den består af: ”Broen har fire rum: Ét til begyndelsen af teksten, to til handlingen og ét til slutningen. Rum nr. 1 er til begyndelsen af teksten. Her skal vi tegne, HVOR historien foregår, HVEM der er med, og HVORNÅR den foregår?” ”Hvor er det nu, fablen foregår? Er det mon i byen eller i skoven? Kan I hjælpe mig? Ja, det er i en skov. Så tegner jeg et træ. Hvem er med i fablen? Kan I huske det? Ja, det er haren og skildpadden. Så tegner jeg en hare og en skildpadde. Og hvornår er det nu, fablen foregår? Er det om dagen eller om natten? Rum nr. 2 og 3 er til tekstens handling: ”I de midterste rum skal vi tegne eller skrive, HVAD der sker i historien, altså hvad handler den om”. Fortsæt som ovenfor med at modellere fremgangsmåden. Inddrag eleverne. Rum nr. 4 er til tekstens slutning: ”I det sidste rum skal vi tegne eller skrive, hvordan fablen slutter.” Fortsæt som ovenfor med at modellere fremgangsmåden. Inddrag eleverne. Nu skal børnene udfylde broen med hele fablens handlingsforløb i deres bog. Så er det tid til, at børnene genfortælle handlingsforløbet. Vælg fire børn, som kommer op til tavlen og fortæller hver sin del af handlingen for resten af klassen. Børnene skal have bogen med, så de kan støtte sig til deres tegninger, mens de fortæller. Bed børnene om at genfortælle fablen for deres forældre ud fra handlingsbroen.
21
01-100_9788723032539.indd 21
11/21/12 3:56 PM
Verden fuld af ord bidrager til at udvikle børnenes ordforråd og lærer dem at bruge enkle redskaber til at kunne forstå, huske og genfortælle både faktatekster og fiktion. Formålet med materialet er på sigt at skabe gode og kritiske læsere. I Verden fuld af ord læser børnehaveklasselederen teksterne op for børnene flere gange. Gennem samtale, forståelsesstrategier, tegning og skrivning arbejder klassen systematisk med både udvalgte ord og med forståelse af hele teksten. Vejledningen indeholder oplæsningstekster og metodisk vejledning til hver tekst. Til Verden
fuld af ord hører også:
• Elevhæfte. • Billedplancher, som kan downloades fra nettet.
9
788723
032539
alinea.dk
9788723032539_omslag.indd 3
20/06/2017 08.07
