DANSK 4. KLASSE - V E J L E D N I N G
Vejledning Dansksystem til 3.-6. klassetrin Plot 4 viderefører elevernes læring fra Plot 3 og de principper, som er grundlaget for systemet. Plot 4 lægger op til indlevelse, oplevelse og udvikling af danskfaglige kompetencer, så eleverne kan få det bedste afsæt i en verden med mange typer af medier.
pl t 4 DANSK 4. KLASSE
pl t 4
pl t 4
Vejledning
Elevbog Gennem gode oplevelser og fordybelse i bogens alsidige udvalg af tekster, billeder og film, udvikler eleverne analytiske og fortolkningsmæssige kompetencer. Udfordrende opgaver opfordrer til leg og eksperimenter med elevernes eget sprog og udtryk.
plotind.dk Hjemmesiden plotind.dk er en integreret del af Plot 4 og udbygger bogens resurser. Her ligger lyd, billeder og tekst, som skal bruges i opgaverne, og man kan se videoguider om, hvordan computeropgaverne kan løses. Vejledning Vejledning er delt i to. Danskfaglig vejledning er der, hvor læreren kan finde inspiration til årsplanen. I Kapitelvejledning kan læreren finde inspiration til daglig planlægning af danskundervisningen.
9 788723 039514 www.alinea.dk
ALINEA
PLOT = ELEVBOG + PLOTIND.DK + VEJLEDNING
ALINEA
ISBN 978-87-23-03951-4
Stina Abildgaard Trine Ferdinand Anne-Mette Hermansen Inger-Lise Lund
9788723039514_Indhold.indd 2
06/08/2020 12.41
DANSK 3. KLASSE
pl t 4 Vejledning
ALINEA
Stina Abildgaard Trine Ferdinand Anne-Mette Hermansen Inger-Lise Lund
9788723039514_Indhold.indd 1
06/08/2020 12.41
Plot 4, Dansk 4. klasse, Vejledning Stina Abildgaard, Trine Ferdinand, Anne-Mette Hermansen og Inger-Lise Lund © 2011 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-dans regler. Forlagsredaktion: Venke Vibe Forlagets billedredaktion: Mette Kuhlmann Grafisk tilrettelægning: Sysser Bengtsson Trykkeri: BoD 1. udgave 2. oplag 2020 ISBN 978-87-23-03951-4 www.alinea.dk
Resurser til Plot findes på plot.alinea.dk Hvis du her i vejledningen eller i elevbogen møder enten en kliksti: plotind.dk
5. klasse
På plot.alinea.dk finder du frem til resurserne ved at vælge klassetrin og kapitlets titel.
eller et af disse ikoner: FLEX , FLEX , FLEX/Plotind.dk , og PLOT.ALINEA.DK , betyder det, at der er resurser at hente på plot.alinea.dk
9788723039514_Indhold.indd 2
06/08/2020 12.41
Indhold \ Plot 4
Indhold Vejledning – en oversigt 6
Fagsyn 22-25 Redskabsfag og dannelsesfag
Danskfaglig vejledning 7-63
22
Dannelse gennem indtryk og udtryk Kompetencemål
24
8-11
Dansksystem med perspektiv
8
Elevbog og hjemmeside
9
Læringssyn 26-29
Litteratur, fil og billeder
10
Bevidst og ubevidst læring
Dialog og egne udtryk
26
Et konstruktivistisk læringssyn
10
Spiralistisk princip
27
28
Differentiering via elevernes udtryk
Systemets opbygning 12-21
Lyst og motivation
Elevbog
En spørgekultur i klassen
12
Progression og fleksibilitet Kapitlernes indhold
13
Teksttyper og genrer
14
29
Mål i Plot 4
14
30
15
Fra Trinmål til årsplan
Ordbåndet
15
Evaluering
Mål, evaluering og portfolio
Portfolio
15
30
31
Evaluering i Plot 4
15
Computeropgaver
29
12
Opgaverne
Faktapauserne
29
Mål for og evaluering 30-33
Markering af tekstgenrer
Kliksti
22
23
Om fagsynet i Plot 4
Plot
3
32
32
16
16
Fagets områder 34-60 Hjemmesiden
17
Mundtlighed
17
plotind.dk
Dialog og monolog
Resurser til kapitlerne
17
Dialog og monolog i Plot 4
Hvordan må billeder bruges?
20
35
18
Hvordan må skærmbog bruges? LærerBoks
34
Fortællen og lytten 35
17
PlotBoks
34
20
Læseudvikling
36
Læseudvikling kræver tid og opmærksomhed Læseudvikling gennem selvstændig læsning
Vejledning
21
21
9788723039514_Indhold.indd 3
21
21
Interaktive whiteboards Iwb-ide
36
Læsning, et produkt at afkodning og læseforståelse
Danskfaglig vejledning Kapitelvejledning
36
Læsning i Plot 4 Ordkendskab
21
37
38
Arbejdet med ord i Plot 4 Læsehastighed
37
38
38
06/08/2020 12.41
4
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
5-5-5 modellen
Billeder i Plot
39
Flere træningsmodeller Oplæsning
52
Indtryk og udtryk
39
52
Billeder i danskundervisningen
39
Billedkunstnere Illustrationer Faglig læsning
40
Billedkunst
Faserne før, under og efter læsningen Før læsningen
Under læsningen – noter
54
Digitale medier
41
56
57
Digitale medier i danskundervisningen
42
Digitale medier i Plot
42
Faglig læsning i Plot 4
Skrive- og staveudvikling
43
43
Samspil mellem at læse og at skrive Skrivning, en måde at tænke på
57
58
Hjemmesider på internettet
43
At læse fiktive og ikke-fiktive tekster
Skriveprocessen
54
41
Under læsningen – læseprocessen
Efter læsningen
54
Besøg et museum
40
52
Digitale udtryksformer
59
Links til gratis resurser
59
Produktioner på nettet
60
59
43
Litteratur
44
61
44
Harmoni mellem processkrivning og læringssyn Computeren underbygger processkrivning Håndskrivning og computerskrivning
Plot 4 og trinmål
62
45
45
Konkret arbejde med funktionel stavning
Udvikling af sprog og grammatiske termer Begreber for vores sprogsystem
45
46
Kapitelvejledning – en håndsrækning til læreren
47
64-196
47
Leg med ordklasser og syntaks
47
Overblik 65-68 På Opdagelse
Litteratur og andre udtryksformer En righoldig variation af genrer
67
48 48
Det' da løgn 67-98 Litteraturpædagogik – fortolkning og refleksion Litteraturpædagogik i 10’erne Med tryk på pædagogik …
49
Litteraturpædagogik i Plot 4 Litteraturarbejdets faser
48
48
Mål for Det´ da løgn
72
Håndbog – >Regler<
73
Film – Verdens uartigste dreng
49
Fortælling – <Træning>
49
Fortælling – Gårdbuk Fiktion
Filmisk sprog og analysepunkter
51
75 77
81
Fortælling – Kanin
82
Maleri – En sensommerdag
9788723039514_Indhold.indd 4
74
86
06/08/2020 12.41
Indhold \ Plot 4
Film – De fantastiske 3 Fortælling – Ispigen
88
93
Portfolio og adgangsbillet Evaluering
Helte og kujoner i farver
153
Fortælling – Kevin Kujon
155
Bogreklame
97
Evaluering
98
159 160
Min historie 99-116
Sprogspilopper 161-170
Mål for Min Historie
Mål for Sprogspilopper
101
Maleri – Det Hirschsprunske familiebillede Billedfortælling – Min familie Brev – Kære Karl
Fortælling – Drengen
Evaluering
Leg – Orddyst Talemåder
103
165
Grammatik
110
Neksus
114
166
166
168
Leg – Tampen brænder
115
Evaluering
116
136
164
Leg – Ordtagfat
108
Erindring – Dorte Karrebæk
Læs og lyt mere
102
169
170
Uendelig viden 117-136
Farvesprog 171-196
Mål for Uendelig viden
Mål for Farvesprog
120
Myte – Myten om Mælkevejen Viden gennem tusind år At læse fagtekster Læse og lære
En cirkel i farver
120
Farvecirklen
122
Rød
122
Min fagtekst om universet
Uendeligt mange hjemmesider Vores hjemmeside
Blå
128
Gul
133
174
178 180
181
Digt – Blå
130
173
175
Kortprosa – 603
125
182
184
Skriv mere
135
Digt - Gul
Evaluering
136
Svensk fortælling – Kan du vissla Johanna
185
Film – Kan du fløjte Johanne Sang – Diggi-Loo Diggi-ley
191
Billedbogen eller billeder i bogen …
Mål for Kærester og kujoner
Billedbog – Garmanns Hemmelighet
Essay – Når jeg læser Stamcelleforskning
Klassens billedbog
140
Evaluering
141
Fortælling – Verdens bedste fodboldspiller Film – Kys kys
9788723039514_Indhold.indd 5
192 193
194
196
142
Illustrationer 197
146
Fortælling – Vitello får en klam kæreste
187
188
Kærester og kujoner 137-160 139
5
149
06/08/2020 12.41
6
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
Vejledning – en oversigt
Vejledning til Plot 4 er delt i to. Første del, som er Danskfaglig vejledning, indeholder en oversigt over systemets dele, en redegørelse for fagsyn og læringssyn i Plot og en beskrivelse af danskfaget, som det fremtræder i Fælles Mål og i nyere forskning inden for danskfagets områder. Det er i den del, læreren kan finde inspiration til årsplanen og til planlægning af danskundervisningens øvrige forløb. Anden del er Kapitelvejledning, som præsenterer læsninger af bogens tekster, forklarer hensigten med kapitlernes opgaver og giver gode idéer til brugen af interaktive tavler. Det er i Kapitelvejledning, hvor læreren kan hente inspiration til den daglige planlægning af danskundervisningen. Danskfaglig vejledning er til den overordnede planlægning, og Kapitelvejledning er til den daglige undervisning.
9788723039514_Indhold.indd 6
06/08/2020 12.41
Danskfaglig vejledning
9788723039514_Indhold.indd 7
06/08/2020 12.41
8
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
Plot Plottet er den røde tråd i en fortælling – fortællingens indre sammenhæng, og med Plot 4 kan eleverne spinde videre på den røde tråd i deres danskfaglige udvikling. Vi har lagt et årsforløb til rette, så eleverne kan udvikle de krævede danskfaglige kompetencer, men samtidig så fleksibelt, at læreren kan tilpasse sin undervisning til de givne vilkår. Plot 4 lægger op til indlevelse, oplevelse og kompetenceudvikling i en verden med mange typer medier.
Dansksystem med perspektiv Plot 4 er anden bog i et dansksystem til mellemtrinnet og efterfølger Plot 3. Lærebogssystemet Plot er planlagt til og med 6. klassetrin og imødekommer kravene i Fælles Mål. Plot bygger på et helhedssyn, hvor eleverne gennem udvikling af sociale, kommunikative og fortolkningsmæssige kompetencer kan møde en fremtidig tilværelse med et stærkt danskfagligt udgangspunkt.
9788723039514_Indhold.indd 8
06/08/2020 12.41
Plot \ Plot 4
9
DANSK 4. KLASS E
pl t 4 Plot 4 giver læreren didaktisk rygdækning i forhold til danskfagets mange områder. Det er et grundigt og alsidigt dansksystem, der kan styrke den nye eller urutinerede lærer og give inspiration og variation til den erfarne. ALINEA ALINEA
Stina Abildg aard
Trine Ferdin and Anne- Mette Herma nsen
Inger- Lise Lund
Plot 4 bevæger sig rundt i en række af de danskfaglige positioner, som det er relevant at arbejde med i en fremadskuende undervisning. Med Plot 4 er det muligt at integrere computeren, så det føles naturligt at veksle mellem arbejdet med den konventionelle lærebog og digitale medier. Nyere medieformer spiller sammen med de mere traditionelle i danskfagets kerneområder – sprog og litteratur. Elevbog og hjemmeside
I elevbogen bevæger eleverne sig rundt i en række tekstformer og opgavetyper, der har som formål at udvikle selvstændighed og evne til at kunne indgå i kommunikative sammenhænge. Eleverne kan få oplevelser og tilegne sig viden, samtidig med at de udvikler sig personligt ved at analysere og udtrykke holdninger og meninger. De lærer at begå sig på nettet og at forholde sig kritisk til digital information. De kan gennem
9788723039514_Indhold.indd 9
06/08/2020 12.41
10
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
leg og læsning få indblik i sprogets mange udtryksmuligheder og eksperimentere med sprogets facetter. Ord rummer verdner – de verdner skal blive elevernes. Hjemmesiden plotind.dk er en naturlig forlængelse og fuldt integreret del af Plot 4. Den faciliterer elevernes arbejde med det faglige stof, gør det let for dem at udtrykke sig i flere medier og gør elevernes interaktion med stoffet og omverden levende og relevant. Litteratur, film og billeder
Litteraturen står traditionelt centralt i danskfaget. I Plot 4 er der lagt vægt på, at valget af litteratur er sket ud fra æstetiske og kunstneriske kvaliteter. Det samme gælder udvælgelsen af film og billeder. Eleverne skal møde det bedste, det gribende og det rørende. De skal udfordres både sprogligt og intellektuelt, og opleve mange typer af genrer, temaer og udtryksformer. Ældre og nyeste tekster spiller sammen og mod hinanden i vekselvirkning med andre udtryksformer. Dialog og egne udtryk
Forventningerne til eleverne er høje i Plot 4, men dialog skal sikre, at den enkelte elev får oplevelsen af tryghed og tillid til egne muligheder. Når eleverne sammen diskuterer stoffet og eksperimenterer med løsninger, fører det generelt til en bedre læring. I Plot 4 er der lagt vægt på dialogen og på, at elever udtrykker sig i både analoge og digitale medier i tekst, billeder, film og lyd.
9788723039514_Indhold.indd 10
06/08/2020 12.41
Plot \ Plot 4
9788723039514_Indhold.indd 11
11
06/08/2020 12.41
12
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
Systemets opbygning pl t4
består af
• Elevbog • Hjemmesiden plotind.dk • Vejledning
Elevbog Progression og fleksibilitet
Plot 4 udgør en helhed med en indbygget progression i det faglige stof. Progressionen er tydelig både fra Plot 3 til Plot 4 og kapitlerne imellem. Det ses i måden niveauet er skærpet i forhold til Plot 3, og i måden det faglige stof gennem hele Plot 4 udvides og nuanceres. Indholdet fra kapitel til kapitel er varieret for at sikre, at det samlet rummer så stor bredde
9788723039514_Indhold.indd 12
06/08/2020 12.41
Systemets opbygning \ Plot 4
13
som muligt, både hvad angår stoffet og arbejdsopgaverne, men de enkelte elementer udvikles, så eleverne kan mærke, at de kan anvende det, de har lært i nye sammenhænge. Med den grundige kapitelvejledning i ryggen vil læreren altid være i stand til at ændre på rækkefølgen af kapitler, så det passer til klassens årsplan. Kapitlernes indhold
Bogens 6 kapitler har overskrifterne Det´ da løgn, Min historie, Uendelig viden, Kærester og kujoner, Sprogspilopper og Farvesprog. Hvert kapitel har sin særlige vinkel på flere områder af danskfaget. Kapitlet Det´ da løgn fokuserer på en særlig type af nyere fortællinger, som navigerer mellem det realistiske og det fantastiske. Der er fokus på elevernes mundtlige og skriftlige formidling af deres egne fortællinger. Min historie stiller skarpt på billedfortællinger og genren erindring, hvor eleverne undersøger og karakteriserer en genre, som er både fiktiv og ikke-fiktiv som oplæg til selv at producere deres egne erindringer. Uendelig viden videreudvikler elevernes arbejde med at tilegne sig faglig viden gennem læsning og samler læseforskningens anbefalinger med hensyn til at sætte eleverne i stand til søge viden gennem læsning af tekster på nettet og i bøger.
9788723039514_Indhold.indd 13
06/08/2020 12.41
14
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
Kapitlet Kærester og kujoner har et meget varieret udvalg af tekster som grundlag for at udvikle elevernes analytiske og digteriske kompetencer. Sprogspilopper udvikler elevernes grammatiske og syntaktiske kompetencer med henblik på at kunne bruge deres viden til at styrke både stavning, sprogforståelse og formidling af deres egne skriftlige udtryk. Farvesprog, lægger vægt på æstetik og æstetiske virkemidler, som de kommer til udtryk i brugen af farver i både lyrik og prosa. Eleverne arbejder med nabosprogene norsk og svensk med fokus på ligheder mellem dansk og nabosprogene. På baggrund af viden om virkemidler producerer eleverne deres egne sansemættede visuelle og sproglige udtryk. I alle 6 kapitler ligger arbejdet med sprogets virkemidler og sprogsystemet som et gennemgående element. Det sikrer, at sproget altid er i fokus i samme grad som litteraturen. Hvert kapitel indledes med en appetitvækker, som slår tonen an, og der er inspirerende tekster, som styrker gode læseoplevelser. Der er faglige tekster, der vækker nysgerrigheden, og der er fortællinger, hvor eleverne møder det velkendte eller det provokerende og ukendte.
Film
Teksttyper og genrer
Elevbogen er en fagbog. Den indeholder en række teksttyper, der er inddelt efter deres funktion. Eleverne skal læse instruerende tekster,
Maleri
forklarende tekster, beskrivende tekster, berettende tekster og argumenterende tekster. De møder dermed alle de teksttyper, som de i løbet af mellemtrinnet skal lære at genkende, lære at bruge og selv lære at skrive. De møder en række tekster, som man almindeligvis kategoriserer under
Fortælling
storgenrerne episke og lyriske tekstgenrer. Det er fortællinger, film, sange og digte. Dertil kommer visuelle medieformer som billeder, film og hjemmesider. Billeder, lyd, musik og links på internettet indgår og formidles gennem plotind.dk. Markering af tekstgenrer
I Plot 4 er tekster vist med tydelig markering af deres genre eller medie. En kulørt cirkel giver eleverne oplysningen om, at de nu skal i gang med
9788723039514_Indhold.indd 14
06/08/2020 12.41
Systemets opbygning \ Plot 4
15
en fortælling, et digt, et essay, eller at de skal arbejde med en film eller et maleri. De vænnes til at gøre sig klart, hvilken tekstgenre, de står overfor. Opgaverne
Alle opgaver er markeret med en rød prik. Instruerende tekster adskiller sig på denne tydelige måde fra de forklarende og beskrivende tekster. Den røde prik signalerer, at eleverne skal foretage sig noget. Fx
• Læs om ordbånd i næste afsnit. Ordbåndet
Ordbåndet nederst på bogens sider er centralt både for at udvide elevernes ordforråd og for at lette læseforståelsen. Hurtigt og nemt kan de fokusere på ord, som de med fordel skal arbejde med, før teksterne læses. Ordene i ordbåndet optræder i to former. Nogle er markeret med et kartotekskort med første bogstav. Det er de ord, som findes i Ordforklaring bag i bogen og på plotind.dk.
En faktapause betyder, at du skal holde en pause for at lære noget nyt. Alle faktapauser er
plotind.dk
4. klasse
PlotBoks
Ordforklaring
samlet i Ordforklaring bag i bogen og på plotind.dk .
Alle øvrige ord i ordbåndet er fra almindeligt sprogbrug, men som vi vurderer, kan give forståelsesproblemer for nogle elever på 4. klassetrin. Ordbåndets farve er med til at markere kapitlernes afgrænsning. f
Faktapauserne
præsentere
faktapause
Når vi introducerer et nyt danskfagligt begreb, bliver det forklaret i en faktapause. Faktapauser er markeret ved en pil fra begrebet ud til en boks med frimærketakker. I boksen står en forklaring på begrebet, som efterfølgende kan slås op i Ordforklaring og på plotind.dk. Ordet optræder også i ordbåndet med det kartotekskortlignende ikon.
MÅL
Mål, evaluering og portfolio
Hvert kapitel indledes med 5 mål formuleret direkte til eleverne. De fire første mål drejer sig om læring relateret til kernestoffet i kapitlet. Det
EVALUERING
femte mål er gennemgående i alle kapitler og drejer sig om elevernes egen refleksion over deres læring.
9788723039514_Indhold.indd 15
06/08/2020 12.41
16
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
Evalueringsfasen er delt i to, dels skal eleverne gennem afsluttende opgaver vise, at de opfylder målene for kapitlets centrale stof, og dels skal de med en personlig portfolio udvælge netop de produktioner, som de vil vise frem som dokumentation for deres nye viden og kompetencer. Computeropgaver
Plot støtter læreren i at inddrage computeren som et værktøj for eleverne i den daglige danskundervisning. Når det ud fra en danskfaglig betragtning er en fordel, lægger vi op til at løse opgaverne digitalt. På plotind.dk findes opdaterede videoguider, som viser, hvordan computeropgaver løses i et anbefalet program. Computeren giver enestående muligheder for at eksperimentere med visuelle, auditive og sproglige udtryk. Ændringer foretages hurtigt og let. Produkter får med lidt øvelse et fint og professionelt udseende. Kliksti
I elevbogen guides man frem til en bestemt side eller resurse på plotind.dk ved hjælp af en kliksti. Fx
plotind.dk
4. klasse
Det er da løgn
Lyt til filmen
Den er tydeligt markeret med blå felter, der er forbundet med streger. Klikstien gør det visuelt og letforståeligt for elever og lærere at finde frem til den ønskede side eller resurse. Eleverne kan selv arbejde med at skrive klikstier til hinanden, og læreren kan skrive klikstier til eleverne, når de skal guides frem i programmer på computeren.
9788723039514_Indhold.indd 16
06/08/2020 12.42
Systemets opbygning \ Plot 4
17
Hjemmeside plotind.dk plotind.dk er en fuldt integreret del af Plot 4. Den har sit eget indhold med adgang til resurser, som understøtter og se udbygger opgaverne i bogen. På hjemmesiden kan eleverne høre sange og se interviews, hente arbejdsark, billeder, tekst og lyd. De kan se videoguider om, hvordan computeropgaver løses og printe klikstier, der støtter dem i at huske, hvordan de skal arbejde i programmerne. Der er links til relevante hjemmesider og bogens kapitler kan hentes som skærmbog (pdf), så alle samtidig kan se med på den interaktive tavle. I PlotBoks ligger også Ordforklaring, og man kan klikke sig ind på Fiduser og modeller og Spileop for at hente modeller og lege fra bogen i digital form, fx fortællefiduser, fortælleroller, en hjemmesides opbygning, personkarakteristik og berettermodellen. plotind.dk kræver internetadgang og man logger ind med UNI-login. Resurser til kapitlerne
Valg af klassetrin, kapitel og opgave er den primære vej ind til resurserne på plotind.dk. På kapitelsiderne finder man alle de resurser, der er relevante for netop det enkelte kapitel, organiseret efter opgavernes ordlyd i elevbogen. Til hvert kapitel ligger også mål- og evalueringsark. Eleverne kan afslutningsvis i samråd med læreren vælge at bruge arket til at evaluere deres læring. Det vil være naturligt, at arket indgår i elevens portfolio eventuelt digitalt. Målarket er en gengivelse af mål i elevbogen. Yderligere kan der på den enkelte kapitelside hentes ark, der kan bruges som adgangsbillet til det produkt, der skal i portfolioen. PlotBoks
Til de mere rutinerede brugere af plotind.dk, som vil (gen-)finde nogle tidligere resurser eller bruge resurserne på en anden måde, er der også en anden vej ind, nemlig via Plotboks.
plotind.dk
9788723039514_Indhold.indd 17
4. klasse
PlotBoks
06/08/2020 12.42
18
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
!
I PlotBoks er resurserne organiseret efter type. Overskrifterne er: Billeder, Lyd, Tekst, Volapykark, Fiduser og modeller, Spileop, Klikstier, Ordforklaring, Videoguider, Skærmbog og Links. En ny resurse i plotind.dk til 4. klasse er Spileop. Her kan man finde de forskellige lege, der indgår i systemet.
Hvordan må billeder bruges?
Spileopperne ligger på hver deres ark, lige klar til at printe og eventuelt
Alle illustrationer og fotos, der er gengivet i PlotBoks eller på kapitelsiderne i plotind.dk, må kun benyttes i undervisningssammenhænge sammen med materialet Plot. Illustrationer og fotos må ikke ændres.
med opgaven i programmet.
Er du i tvivl om ovenstående retningslinjer, er du altid velkommen til at kontakte forlaget på copyright@alinea.dk.
hænge op i klassen. Nyt er også klikstierne til videoguiderne. De kan printes eller blot være åbne i et vindue på skærmen, mens man arbejder
Alle resurser i PlotBoks vil være tilgængelige de følgende klassetrin, således at eleverne ved senere lejligheder kan vende tilbage til kendt stof på hjemmesiden. Billeder
Her finder man et arkiv med mange af illustrationerne fra Plot. Billederne er organiseret efter temaer. Lyd
Her hører man elevbogens sang Diggi-loo Diggi-Ley, og man henter lydklip fx fra filmen De fantastiske tre, hører teksten Blå læst op på norsk og Kan du vissla Johanna læst op på svensk. Tekst
Her ligger udvalgte tekster, som eleverne kan arbejdet med i forbindelse med opgaverne. Fx Mysteriet om det forsvundne hjerte af Louis Jensen. Volapykark
Volapyk betegner de ark, som eleverne bruger som arbejdsark til arbejdet i bogen. Eleverne må gerne lære ordet volapyk at kende som et begreb for det, man ikke forstår, før man har arbejdet med det, og at det derefter ikke er volapyk for én mere. Volapykark er tydeligt markeret med et orange ikon og nummereret, så de er lette at finde tilbage til ved senere lejligheder. I Plot 4 bruges følgende volapykark:
9788723039514_Indhold.indd 18
Volapykark 1
Jeg tror det betyder …
Volapykark 11
Bøje adjektiver
06/08/2020 12.42
Systemets opbygning \ Plot 4
Volapykark 12
Venn-diagram
Volapykark 13
Tokolonnenotat
Volapykark 14
Undersøg en hjemmeside
Volapykark 15
Personer, relationer og kys
Volapykark 16
Farvecirkel
Volapykark 17 a
Opslag til billedbog, vandret
Volapykark 17 b
Opslag til billedbog, lodret
19
Volapyk
Fiduser og modeller
I Fiduser og modeller finder eleverne hjælpetekster fra Plot 4 . Det kan fx være om fortælleroller, hjemmesiders opbygning, personkarakteristik, vokaltrappen. Spileop
Her finder man de forskellige lege, der indgår i Plot. Spileopperne ligger på hver deres ark, lige klar til at printe og eventuelt hænge op i klassen. Klikstier
Som støtte til at løse computeropgaverne kan man på plotind.dk hente klikstier til videoguiderne. Eleverne kan støtte sig til klikstierne, når de arbejder på computeren. Klikstierne viser vejen og er samtidig en forkortet gengivelse af det, der gennemgås i videoguiderne. Klikstierne til videoguiderne ligger på plotind.dk både ved de enkelte kapitler, men også i PlotBoks. Ordforklaring
Ordforklaring fra elevbogen med danskfaglige begreber ordnet alfabetisk ligger også i PlotBoks. Videoguider
En videoguide er en kort video, der gennemgår hvordan en opgave kan løses på computeren i programmer, som enten er gratis eller almindeligt brugt i skoleverden. Læreren kan enten vise videoguiderne for klassen på den interaktive tavle eller bruge dem som inspiration til sin egen gennemgang af arbejdsprocessen. Eleverne skal vide, hvor de kan finde videoguiderne, så de selv kan bruge dem, hvis de går i stå i en opgave.
9788723039514_Indhold.indd 19
06/08/2020 12.42
20
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
!
Opgaverne i elevbogen kan eleverne løse i flere forskellige programmer, men vi har valgt det program, som vi mener, er bedst til den givne opgave. Vi nævner ingen specifikke programmer i elevbogen, men henviser til anbefalinger og videoguider på plotind.dk.
Hvordan må skærmbog bruges? Digitale udgaver af undervisningsmaterialet Plot, må kun benyttes til fremvisning via projektor eller pc. Det er ikke tilladt på nogen måde at gengive/printe indhold fra bøgerne. Er du i tvivl om ovenstående retningslinjer, er du altid velkommen til at kontakte forlaget på copyright@alinea.dk.
Skærmbog
Elevbogen ligger som skærmbog (pdf-fil) på plotind.dk. Det har pædagogiske fordele at hele klassen på samme tid kan iagttage det samme, når skærmbogen vises på tavlen. Med interaktive tavler er der særlige muligheder for at interagere med tekst og billeder ved at skrive og markere direkte oven på skærmbogen (se afsnittet om interaktive tavler Danskfaglig vejledning side 21). Der kan være behov for at skrive og afmærke i skærmbogen. Her er forskellige muligheder, alt efter hvilket fabrikat ens tavle er. Nogle tavler kan importere skærmbogen som pdf-fil, så der oprettes en tavleside for hver side i pdf-filen. En anden mulighed er at åbne en transparent tavle og tegne og markere direkte oven på den åbne skærmbog. Hvis man vil gemme sine noter og markeringer på skærmbogen, kan man tage et billede med tavlens kamerafunktion og lægge det ind på en tavle. Vi anbefaler, at man opretter en tavle for hvert kapitel, så arbejdet er samlet og lettere at hente frem igen. Giv evt. tavlesiden den samme baggrundsfarve som kapitlet i Elevbog, så de er lettere at genkende fra hinanden. Links
Her kan man finde links, der er relevante i forbindelse med de enkelte kapitler. LærerBoks
I LærerBoks kan man finde resurser, som primært har interesse for læreren. Det er her, der vil blive udbygget og revideret i forhold til udviklingen i faget og i den pædagogiske forskning, så Plot i de kommende år fortsat vil være et aktuelt lærermiddel.
9788723039514_Indhold.indd 20
06/08/2020 12.42
Systemets opbygning \ Plot 4
21
Vejledning Vejledning er skrevet til læreren for at give overblik og som støtte for overordnet og daglig planlægning. Den består af de to dele Danskfaglig vejledning og Kapitelvejledning. Danskfaglig vejledning
I Danskfaglig vejledning forklarer vi, hvordan Plot 4 er bygget op og gennemgår indholdet i Elevbog og hjemmesiden plotind.dk, så de to sider af læremidlet på bedste vis kan spille sammen i den daglige undervisning. Vi gør efter dette afsnit rede for grundtankerne i Plot og for det fagsyn og læringssyn, som Plot hviler på. Rammerne for danskfaget er lagt af Undervisningsministeriet, og vi gennemgår alle de faglige områder, der indgår i undervisningen på 4. klassetrin. Det gør vi i en række afsnit, som inddrager den nyeste forskningsbaserede viden. Læreren kan her på et overskueligt antal sider få overblik over indholdet i danskfaget. Kapitelvejledning
I Kapitelvejledning gennemgår vi indholdet i hvert enkelt kapitel og begrunder hensigten med opgaverne til eleverne. Læreren finder her inspiration til den daglige undervisning og gode idéer til at integrere computeren, iwb og andre digitale muligheder. Interaktive whiteboards (iwb)
Iwb giver helt nye muligheder for at visualisere og aktualisere fag-
iwb-ide
ligt stof. De interaktive tavler kan støtte både den faglige læring og
En iwb-ide er en kort beskrivelse
integreringen af digitale medier. Ideer til at inddrage tavlerne står i
af, hvordan den interaktive tavle
Kapitelvejledning i marginkanten ud for de enkelte opgaver. Vi lægger op
elevbogens opgaver. Iwb-ideer
til at eleverne producerer interaktive tavlesider til hinanden. Eleverne
kan bruges i forbindelse med står i Kapitelvejledning.
kan arbejde med den software, der er knyttet til tavlerne. Det fremmer læringen, når eleverne selv både producerer fagligt stof og formidler stoffet til en modtager.
9788723039514_Indhold.indd 21
06/08/2020 12.42
22
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
Fagsyn Redskabsfag og dannelsesfag Danskfaget er uden sammenligning det mest centrale fag i skolen. Det gør det ikke til det vigtigste, men da sproget er basis for vores tænkning og kommunikation, er dansk et redskab i alle andre fag, ligesom det er et redskab i alle hverdagslivets sammenhænge. Dansk er altså et redskabsfag, men det er også et dannelsesfag. Der knytter sig ikke en entydig forståelse til dannelsesbegrebet, men man kommer tættest på en nutidig forståelse ved at sige, at det drejer sig om det enkelte individ, den enkelte elev og dennes forståelse af sig selv og sine relationer til andre.
Dannelse gennem indtryk og udtryk Den ene side af dannelsen foregår via indtryk. Gennem kulturens fortællinger og kunst kan man følge dens historiske udvikling, og nye generationer knyttes til kulturen ved at få indblik i fortællinger, billeder, film, journalistiske og digitale udtryk. Vejen til den personlige dannelse
9788723039514_Indhold.indd 22
06/08/2020 12.42
Fagsyn \ Plot 4
23
styrkes gennem elevernes møde med kulturens sprog og litteratur, men styrkes også ved at få indblik i andres meninger og holdninger. En anden vej til den personlige dannelse sker gennem de udtryk eleverne selv skaber. Når eleverne forklarer, tegner eller skriver, bliver de bevidste om deres personlige holdninger og de følelser, som ligger til grund, og i processen med at skabe tekster og æstetiske udtryk bliver eleverne bevidste om deres eget etiske og moralske ståsted – de bliver så at sige klogere på sig selv. Når eleverne går i dialog med hinanden og kulturens alsidige udtryk, sker der en udvikling af deres individuelle identitet. Dannelsesprocessen foregår i vekselvirkning mellem indtryk og udtryk.
Kompetencemål Da man i 2002 ville fremtidssikre danskfaget, nedsatte Undervisningsministeriet en arbejdsgruppe som i sin afsluttende rapport Masterplan for fremtidens danskfag nåede frem til, at kernen i danskfaget er de fire kulturelle kompetencer at lytte, at tale, at læse og at skrive. I masterplanen siges det, at al form for kunnen og personlig stillingtagen hæmmes, hvis ikke eleverne behersker de grundlæggende kommunikative kompetencer. Man kan diskutere om de nævnte kompetencer i virkeligheden
9788723039514_Indhold.indd 23
06/08/2020 12.42
24
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
snarere er teknikker eller færdigheder, men vi synes, at feltet under alle omstædigheder skal udvides, så også ikke-sproglige indtryk og udtryk vægtes – visuelle, auditive og kropskinæstetiske kompetencer spiller sammen med de sproglige på kryds og tværs, så vi mener, at skemaet nedenfor på bedre måde udtrykker danskfagets centrale kompetencer i det fremtidige informations- og netværkssamfund.
Indtryk
lytte, lytte aktivt
læse
se, iagttage, aflæse figurer og grafer, lytte til musik og rytmer, læse kropssprog
Udtryk
tale, samtale
skrive
tegne, male, layoute, udtrykke sig musikalsk, udtrykke sig kropsligt
I Plot 4 som i Plot 3 lægger vi vægt på at skabe grobund for rækken af kompetencerne ovenfor. De kan betegnes som det moderne danskfags udvidede kompetencer, og de er en væsentlig del af danskfagets to helt centrale kompetencer, de kommunikative kompetencer og fortolkningskompetencer. I Plot 4 lægger vi også vægt på sociale kompetencer. Sociale kompetencer hører ikke specifikt til danskfaget, men sociale kompetencer er væsentlige i alle sammenhænge og dermed også i danskfaget. Det er kompetencer, som især i et moderne netværkssamfund har en kolossal betydning for den enkeltes trivsel og udvikling. Der er fokus på samarbejde og samvær både med de mennesker, man står ansigt til ansigt overfor og de mennesker, som man møder gennem virtuelle og skrevne medier. Det må gerne understreges endnu engang, at evnen til at indgå i samarbejde på en konstruktiv måde er væsentlig både for elevernes læring og for deres velbefindende.
Om fagsynet i Plot 4 Danskfaget er et fag som giver eleverne redskaber til at kommunikere og fortolke, og som samtidig bidrager til at udvikle deres bevidste tænkning og personlige identitet. Denne dobbelthed afspejles i Plot 4, som har som formål at udvikle elevernes kommunikative kompetencer, fortolkningskompetencer og sociale kompetencer, samtidig med at Plot 4 indbyder til handling, diskussion, refleksion og personlig stillingtagen.
9788723039514_Indhold.indd 24
06/08/2020 12.42
Fagsyn \ Plot 4
25
Eleverne tager udgangspunkt i deres følelser, deres holdninger og meninger i mødet med tekster og opgaver, men de skal overraskes og udfordres, så de udvikler en reflekteret, bevidst stillingtagen og en åbenhed over for det fremmede og det, der er anderledes. Fagets områder er fastlagt i Fælles Mål. I Plot 4 tager vi fat i mundtlighed, læseudvikling, faglig læsning, skrive- og staveudvikling, udvikling af sproglig og grammatisk forståelse, litterær forståelse og forståelse af filmiske, multimediale og digitale udtryk – ikke på nogen måde udtømmende og endeligt, men på en måde, så eleverne har fat i alle danskfagets områder. De er på vej mod Slutmål fra første færd. Det nordiske perspektiv har en særlig prioriteret placering, som vi viderefører i Plot 5 og Plot 6. I Danskfaglig vejledning gennemgår vi side 34-60 hvert af fagets områder med en didaktisk vinkel.
9788723039514_Indhold.indd 25
06/08/2020 12.42
26
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
Læringssyn Læring kan have en legende eller en systematisk karakter. Vores intension i Plot 4 er, at eleverne vil opfatte arbejdet som legende og eksperimenterende. Det kan vi forsvare, fordi der underneden ligger en struktur af systematik, som med tiden bliver gjort eksplicit for eleverne, og fordi eleverne reflekterer over det, de lærer.
Bevidst og ubevidst læring Megen læring foregår ubevidst – det meste foregår måske i virkeligheden ubevidst og ureflekteret. I nogle perioder i folkeskolens historie har undervisningen været kendetegnet ved at være terpende, i andre perioder har det været målet, at al læring foregik ubevidst, så eleverne umærkeligt udviklede de ønskede kompetencer. Nyere forskning gør det klart, at elever når længere og dybere i deres læring, hvis de er bevidste om, hvad de lærer, og at de lærer. De når endnu længere ved på forhånd at kende de mål, der er sat for undervisningen og er bevidste om kravene, der stilles til dem. Derfor indledes hvert kapitel i Plot 4 med målformuleringer. I efterbehandlingen af stoffet i form af evaluering og
9788723039514_Indhold.indd 26
06/08/2020 12.42
Læringssyn \ Plot 4
27
portfolioarbejde bliver eleverne bevidste om, hvad de har lært, og i denne proces kan de også få afklaret tvivlsspørgsmål og usikkerhed. Den måde, eleverne arbejder med mål og evaluering, er en direkte følge af læringssynet i Plot 4.
Et konstruktivistisk læringssyn Teori om læring har forladt den forestilling, at et stofområde kan overføres fra lærerens bevidsthed til elevens – fra læremidlet til eleven. Kognitionsforskningen har bidraget til, at man i stedet taler om, at elever tilegner sig et stofområde. Eleven er den aktive, læreren eller læremidlet er den formidlende, som skaber gunstige rammer for elevens læring. Læring så at sige konstrueres af den enkelte elev og kobles til de strukturer, der i forvejen findes. Læringen intensiveres, når denne læring sker i en vekselvirkning mellem indtryk og udtryk. Når ny viden kobles på eksisterende, og når den nye viden anvendes i konkrete sammenhænge – fx diskuteres med andre, forklares for andre, bruges i praksis eller indgår i helt andre sammenhænge, så kan læringen siges at være løftet
9788723039514_Indhold.indd 27
06/08/2020 12.42
28
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
op på et mestringsniveau. Derfor er arbejdet bygget op omkring vekselvirkningen mellem indtryk og elevernes egne udtryk. Man beskriver ofte denne vekselvirkning som dialogisk. Når eleverne går i dialog om stoffet med kammerater, med læreren, i skrevne udtryk, med andre i virtuelle fora eller ved at evaluere, så øger de deres læringspotentiale. Læringssynet er videreført på hjemmesiden plotind.dk, hvor eleverne kan eksperimentere med elevbogens og egne tekster i en ny sammenhæng.
Spiralistisk princip Det faglige stof i Plot 4 bygger oven på Plot 3 og udvikles i Plot 5 og Plot 6. De samme områder vil optræde i nye sammenhænge i mere og mere nuanceret form, så eleverne oplever, at der bygges oven på den viden og de færdigheder, som de allerede har tilegnet sig. Det spiralistiske princip indebærer, at eleverne over tid når gennem tre niveauer af et stofområde. På første niveau får eleverne kendskab til stoffet, får noget forklaret eller vist. Her vil det oftest være læreren, som viser, hvordan noget kan gøres. På andet niveau vil eleverne med lidt hjælp selv kunne foretage sig noget på et stofområde. De udvikler erfaringer med stofområdet. På det øverste niveau kan eleverne selv klare at udføre opgaver, eller de kan anvende deres erhvervede kompetencer i nye sammenhænge – overføre fra et stofområde til et andet på et mestringsniveau.
Udviklingen fra novice til mester kan billedligt forklares ved først at blive taget ved hånden, så selv at gribe ud efter en hjælpende hånd for til sidst at slippe og kunne på egen hånd.
9788723039514_Indhold.indd 28
06/08/2020 12.42
Læringssyn \ Plot 4
29
Differentiering via elevernes udtryk Processen fungerer optimalt, når den foregår inden for den enkelte elevs nærmeste udviklingszone. Det er ikke altid let at ramme hver enkelt elev netop der, men generelt betragtet opnår man mest ved at fokusere på elevernes udtryksside. I elevernes egne produktioner af tekster og andre udtryk er de selv herrer over niveauet og kan med den rette støtte udvikle sig fra nuværende til nærmeste udviklingszone.
Lyst og motivation Hvis eleverne skal bevare lysten og motivationen til at lære nyt, skal de anerkendes for det, de allerede kan, og de skal opleve, at der bliver lyttet til dem. Det øger det engagement, som er så vigtigt for motivationen. I Plot 4 er vi ambitiøse på elevernes vegne i forhold til stoffet og opgaverne. Hvis det kombineres med et læringssyn, hvor der er plads til at eksperimentere, og hvor man har lov til at fejle, så opnår man at eleverne både lærer mest og beholder lysten til at arbejde. I et læringsmiljø, hvor eleverne stimuleres til at forsøge sig – også selv om der er udsigt til, at det måske ikke lykkes – dér er der skabt rum for at kombinere læring og trivsel.
En spørgekultur i klassen Vi anbefaler at støtte en spørgekultur i klassen. Hvis eleverne er ivrige efter at stille spørgsmål, vil der udvikle sig en holdning til at lære ved at undre sig. Undrespørgsmål er en god vej til læring. Læreren kan godt lempe eleverne på vej ved selv at stille undrespørgsmål, men man skal passe på ikke at forveksle dem med kontrolspørgsmål, som vil modvirke en ægte og autentisk spørgekultur. Den gamle tese om, at der ikke findes dumme spørgsmål, er en meget pædagogisk og empatisk måde at møde eleverne på.
9788723039514_Indhold.indd 29
06/08/2020 12.42
30
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
10
Plot 4
Det' da løgn
Mål og evaluering
11
Håndbog
Det' da løgn
R >regler< Ken Denning
Det er absolut nødvendigt at kunne de 8 lyveregler, inden man begynder på selv den allermindste løgn.
Mål for kapitlet Når du har arbejdet med kapitlet, skal du kunne
1. Lyv altid uden at blinke. 2. Øv dig altid på nogle, der er
1. forklare forskellen på realistiske fortællinger og fantastiske fortællinger
mindre
end dig selv. sner. 3. Lyv, uanset om det regner eller 4. Lyv mindst 100 gange om dagen.
2. genfortælle en løgnehistorie 3. skrive et resumé af en film eller en fortælling
lyvedetektiv. 5. Lyv aldrig for en engel og en op. 6. En rigtig løgnhals giver aldrig
4. skrive din egen løgnehistorie og læse den op
på dig. 7. Hav altid Den lille lyvehåndbog har læst 8. Lyv aldrig over for nogen, der
5. vise, hvad du har lært i kapitlet og gemme det i din portfolio.
56
Min historie
57
Den lille lyvehåndbog.
Plot 4
Min historie
P.S. Krøyer. Det Hirschsprungske familiebillede, 1881. Den Hirschsprungske Samling. Olie på lærred, 109,5 x 135 cm.
De 8 lyveregler er fra Den lille lyvehåndbog. I den bog kan du slå op og finde fede lyvetricks og gode løgnehistorier.
Mål for kapitlet kapitlet, Når du har arbejdet med skal du kunne 1. digte fortællinger ud
fra billeder
illustrator og 2. samle information om forfatter Dorte Karrebæk 3. skrive en erindring
126
5. vise, hvad du har lært i kapitlet og gemme det i din
Plot 4
Det Hirschsprungske familiebillede
Maleri
4. bruge et Venn-diagram
Det Familien er samlet på terrassen. inviteret ind i ser ud som om, vi bliver på os og billedet af pigen. Hun kigger smiler, mens hun strikker. kan hun mon fortælle
historie KæresterHvilken og kujoner 127
portfolio.
om sin familie?
Kærester og kujoner
Mål i Plot 4
Mål for kapitlet Når du har arbejdet med kapitlet, skal du kunne 1. bruge overblikslæsning i fortællinger 2. beskrive forholdet mellem personer i en fortælling 3. bruge berettermodellen til at vise handlingen i en fortælling 4. bruge bogstavrim i en fortælling
92
Plot 4
Uendelig viden
I
Uendelig viden
5. vise, hvad du har lært i kapitlet og gemme det i din portfolio.
I
93
Plot 4 er sammensat af seks undervisningsforløb med hver deres faglige
dette kapitel er der mange drenge, fodbolde, helte, kujoner
og kærester. Hvis du bare er en helt almindelig og modig pige, må du gerne læse med i fortællingerne. Ganske vist handler det mest om drenge, men i virkeligheden drejer det sig om noget,
mål. Målene er formuleret, så de beskriver kompetencer rettet mod
som både piger og drenge kender til.
drejer sig om
Mål for kapitlet Når du har arbejdet med kapitlet, skal du kunne 1. overblikslæse og punktlæse
konkrete handlinger i forhold til det konkrete stof i de enkelte kapitler.
2. nærlæse fagtekster 3. undersøge hjemmesider 4. komponere hjemmeside
180
5. vise, hvad du har lavet i kapitlet og gemme det i din portfolio.
Plot 4
Illustrationen forestiller gudinden Hera, der er rasende over,
Vi mener, at vi på den måde operationaliserer Trinmål, og gør dem
at Zeus har været hende utro. På næste side kan du læse myten om Mælkevejen, den hvide stjernetåge, der ligger som Sprogspilopper 181
Leg
Sprogspilopper
Orddyst
Mål for kapitlet
for ord-
klasserne substantiver, verber og adjektiver.
Når du har arbejdet med kapitlet, skal du kunne 1. kende forskel på substantiver, verber
Du skal vælge en makker eller to, og I skal blive enige om en ordklasse, I vil dyste i.
og adjektiver
2. bruge en talemåde
5. vise, hvad du har lært i kapitlet og gemme det i din portfolio.
• ••• • ••••• ••• • ••• • •• • •• •• • •••• ••
Orddyst Nu er det tid til at dyste på ord inden
3. bytte rundt på leddenes placering 4. finde leddene subjekt og verbal
et bånd henover himlen.
virkningsfulde i deres danskfaglige sammenhæng.
I skal skiftes til at sige et ord fra ordklassen, og I skal hele tiden finde på nye ord. Dysten stopper, hvis I ikke kan finde
i en sætning
i en sætning
•• • •••• ••• ••• •• •• •• • •• •••
• •• • • •••• •••• •••••••••• •• ••• ••• ••••
190
på flere ord, eller hvis én af jer kommer til at nævne et ord fra en anden ordklasse.
Plot 4
Farvesprog
• Vælg 1 makker eller 2. • Vælg en ordklasse. • Start dysten.
Farvesprog
adjektiver
191
Damien Hirst, Smukt velgørenhedsmaleri, 2001. Emaljelak på lærred, 183 cm i diameter.
substantiver verber
Vælg en ny ordklasse, og start en ny dyst. Hvilken ordklasse, synes du, var sværest at finde ord i?
Mål for kapitlet
Kapitelmålene er til brug for elevernes selvevaluering og til brug for
Når du har arbejdet med kapitlet, skal du kunne 1. bruge farver til at beskrive stemninger 2. forstå norske og svenske tekster forståelsesstrategier
i en tekst
ved brug af
3. finde forskelle og ligheder på nabosprogene dansk, norsk og svensk 4. lave et opslag til en billedbog
En cirkel af farver 5. vise, hvad du har lært i kapitlet og gemme det i din portfolio.
Kunstneren Damien Hirst har skabt med en masse forskellige farver.
maleriet
Det runde maleri snurrer næsten rundt, når du kigger på det.
læreren i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisning. Elever og lærere kan også bruge kapitelmålene som udgangspunkt for individuelle mål for eleverne.
Fra Trinmål til årsplan Trinmål for 4. klasse er indbygget i kapitelmålene. Skemaet side 62-63 giver et overblik over, hvilke trinmål, der tilgodeses i hvert kapitel.
9788723039514_Indhold.indd 30
06/08/2020 12.42
Mål og evaluering \ Plot 4
31
Trinmål efter 4. klassetrin for faget dansk kan hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside. Gå til link i LærerBoks på plotind.dk.
plotind.dk
4. klasse
LærerBoks
Links
Med indholdet i Plot 4 har vi sammensat en årsplan for hele 4. klassetrin – dog med den luft, der skal være for at eleverne kan få tid til læse det væld af bøger, som er nødvendige for at de udvikler gode læsekompetencer. I årsplanen skal også være luft til fællesarrangementer og tværfaglige forløb på skolen. Vi har i indledningen gjort det klart, at der er en fleksibel årsplan i Plot 4 – vælger man at udelade et helt kapitel, vil man af Kapitelvejledning kunne se, hvad man i givet fald skal undervise i på anden vis.
Evaluering Et nutidigt billede af evalueringsformer rækker fra testning og prøver til selvevalueringsformer som samtaleblade, portfolio og logbog. Det ligger derudover fast, at eleverne testes i læsning med nationale tests efter 2., 4., 6. og 8. klassetrin, og at læreren er ansvarlig for at foretage
9788723039514_Indhold.indd 31
06/08/2020 12.42
32
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
en løbende evaluering, som kan danne baggrund for de elevplaner, der blev indført ved lov i 2004. Evalueringen forventes at tage udgangspunkt i Trinmål og Slutmål.
Evaluering i Plot 4 Evaluering i Plot 4 har fokus på selvevaluering. Vi vil gerne spore eleverne ind på en refleksiv tænkning, hvor de overordnet forholder sig til det, de lærer i danskfaget – et metaplan. Vi ønsker at styrke det forhold, at elevernes læring bliver dybere og mere langtidsholdbar, når eleverne er bevidste om, hvad de får ud af undervisningen og på sigt bliver bedre til at tage et ansvar for, at de lærer så meget som muligt. På plotind.dk ligger et evalueringsark til brug ved kapitelafslutningen, men evalueringen kan også foregå som en klassesamtale eller gruppesamtale. Vi opfordrer blot til at evalueringen også gøres skriftlig – gerne før den mundtlige – så alle elever kommer til orde, og så den enkelte elev får det maksimale udbytte af evalueringen. Eleverne skal have mulighed for at få rettet misforståelser og få forklaret det, de ikke helt har forstået. Evalueringen får på den måde en opsummerende udgang på kapitlet. Mål- og evalueringsark kan hentes til de enkelte kapitler på plotind.dk.
Portfolio En særligt givende form for evaluering er portfoliometoden. Portfolio er en form for mappe, der indeholder produkter som dokumenterer Adgangsbillet Dato
Navn Dette produkt
skal i min portfolie
elevens kompetencer. De synlige beviser er et godt udgangspunkt for
fordi:
dialogen med eleven og elevens forældre om arbejdsindsats og læring. Jeg har lært:
En elev vil fra den ene forældresamtale til den næste med eksempler på sit arbejde kunne dokumentere, at kvaliteten eller kompetencen er forbedret til elevens tilfredshed og lever op til de krav, som er opstillet
Sensommerdag
for undervisningen. I det perspektiv er portfolio produktorienteret. Men en portfolio bør i lige så høj grad vægte processen. Hvert eneste produkt, som portfolio-mappen indeholder, skal som udgangspunkt være ledsaget af en adgangsbillet, der motiverer, hvorfor netop dette produkt er fundet værdigt til at ligge i mappen. Der kan også stå, hvordan eleverne har arbejdet med stoffet, om de har arbejdet alene eller i fællesskab, og om der har været lagt engagement og glæde i processen. Adgangsbilletten kan hentes på plotind.dk ved de enkelte kapitler.
9788723039514_Indhold.indd 32
06/08/2020 12.42
Mål og evaluering \ Plot 4
33
Vi anbefaler, at eleven både har en fysisk og en digital portfoliomappe, da de får brug for at gemme produkter, som kun findes digitalt. Det kunne være lydoptagelser eller en film. Den digitale portfoliomappe kan ligge på Elevintra, på skolens computere, en usb-nøgle eller lignende. Den fysiske portfoliomappe kan være en A4-mappe med faneblade eller en mappe af en størrelse, som kan indeholde plastlommer med løsblade, rumlige produkter, fotos af større produktioner eller dvd´er med digitale produktioner. Portfoliomappen kan være gjort personlig. Den må gerne signalere, hvem der har udformet den, og hvilket ambitionsniveau eleven har. Eleven kan evt. forbedre et produkt, før det placeres i portfoliomappen. Portfolioevaluering har stor betydning som ramme for den løbende evaluering af eleverne. Den er i sig selv en undervisningsstrategi, hvor eleverne har særdeles gode muligheder for at være med til at tage ansvaret for at lære så meget som muligt, og vi anbefaler at afsætte så tilpas megen tid, at eleverne kan fordybe sig i denne proces. Der går en rød tråd fra portfolioprocesssen til Prøveform B, fordybelsesprøven efter 9. og 10. klassetrin.
9788723039514_Indhold.indd 33
06/08/2020 12.42
34
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
Fagets områder Mundtlighed Dialog og monolog
Det mundtlige i undervisningen har to dimensioner: dialogen og monologen. Den 4000 år gamle kunst, den klassiske retorik, var primært monologisk og er stadig leveringsdygtig i strategier til at samle stof og organisere det på en virkningsfuld og overbevisende måde, men i et moderne og fremtidigt netværkssamfund er dialogen måske mere central end nogensinde. Eleverne bør eksperimentere med strategier for at få samtaler og diskussioner til at fungere på en hensigtsmæssig måde. Der skal arbejdes med at respektere modparten, lytte opmærksomt, spørge og argumentere. Samtale er også en vej til læring. Samtalen kan dreje sig om at undre sig og stille spørgsmål til stoffet, og ved fælles hjælp og gennem dialog kan elever nå frem til løsninger på problemstillingerne. Eleverne bør have rig lejlighed til at samtale om det faglige stof og til at styrke fællesskabet gennem dialog.
9788723039514_Indhold.indd 34
06/08/2020 12.42
Fagets områder \ Plot 4
35
Fortællen og lytten
Når nogle fortæller, lytter andre. Elever skal lære at lytte aktivt, så de med deres kropssprog og øjenkontakt tilkendegiver, at de er opmærksomme. Det har en gensidig positiv effekt på både den lyttende og den fortællende. Det er nyttigt, men også praktisk at kunne tryllebinde et publikum med sin fortællen. Dialog og monolog i Plot 4
Elevernes indbyrdes samtale er et gennemgående træk i alle kapitler. Opgaverne lægger op til, at de skal forhandle om mening og diskutere deres opfattelser. De skal hjælpe og forklare stoffet for hinanden og fortælle på baggrund af virkelige oplevelser eller fortælling med fri fantasi. Gennem masser af erfaringer med dialogen udvikler de deres kommunikationsevner, og gennem arbejdet med stoffet i kapitlerne får de gode råd og redskaber til at udtrykke sig mere hensigtsmæssigt og præcist. De lærer at strukturere deres fortællinger, og de lærer at blive gode fortællere, der kan fastholde og gribe deres publikum med sproglige virkemidler, stemmen, mimik og gestik. De lærer at være åbne over for hinanden, at hjælpe hinanden og give hinanden gode råd. Fra første kapitel får eleverne lejlighed til at eksperimentere og udvikle deres fortællekompetencer.
9788723039514_Indhold.indd 35
06/08/2020 12.42
36
Plot 4 \ Danskfaglig vejledning
Læseudvikling Læseudvikling kræver tid og opmærksomhed
Læseforskningen de senere år har bidraget væsentligt til ny viden om læseudvikling. Det nye fokus er rettet mod den fortsatte læseudvikling. Man er opmærksom på at læsning er en kompetence, man kan og skal udvikle gennem hele livet. Desværre var man i en årrække ikke tilstrækkeligt dygtige til at udvikle elevernes læsekompetence, når de først havde knækket læsekoden. Man tog det måske for givet, at eleverne af sig selv udviklede strategier for at forstå stoffet ved at bruge deres læsekompetence. Det viser sig, at det ikke er tilfældet for alle. Kun de særligt dygtige udvikler af sig selv disse kompetencer. Der er god grund til at give eleverne faste rutiner og lære dem en række strategier. Læseforskningen har tilført undervisningen både viden og konkrete fokusområder. Fælles Mål har gjort læsning til et særligt indsatsområde og stiller nu krav til undervisningen, som følger læseforskningens anbefalinger minutiøst. Der er indført nationale tests i læsning efter 2., 4., 6., og 8. klassetrin og en afsluttende prøve efter 9. og 10. klassetrin. Læseudvikling gennem selvstændig læsning
I et lærebogssystem er man begrænset i forhold til det antal sider, eleverne læser. De korte fortællinger og forklarende tekster er på ingen måde tilstrækkeligt til at udvikle en automatiseret læsekompetence. For rigtigt at udvikle deres læsning skal eleverne læse tekster, som er valgt i forhold til deres interesse og ikke mindst deres individuelle læseniveau. Fra læseforskningen ved vi, at en bog passer, hvis eleven kan læse 90-95 % af ordene uden at skulle stoppe op. Når sværhedsgraden passer, kan eleven læse ubesværet og få flow i læsningen. Det udvikler og automatiserer læsningen. Er teksten for svær, mister eleven modet, og er den for let, mister eleven interessen. Indholdet spiller en væsentlig rolle for motivationen, og man ved, at elever føler en øget interesse og engagement, hvis de får lov til at vælge bøger selv. Vi anbefaler, at eleverne låner bøger af passende sværhedsgrad på biblioteket, så de altid har 1-3 bøger liggende parat til læsning i klassen. Mange skoler har taget initiativer til, at elever læser hver dag i hen ved 20 minutter i deres selvvalgte bøger af passende sværhedsgrad. Det kan varmt anbefales.
9788723039514_Indhold.indd 36
06/08/2020 12.42
Fagets områder \ Plot 4
37
Læsning, et produkt af afkodning og læseforståelse
Læseforskningen forklarer, at to faktorer indgår i læsning: afkodning og forståelse. Hvis man ganger de to faktorer, får man resultatet læsning. Er bare den ene faktor 0, så er læsningen lig 0. I skolestarten lærer man en række strategier for at afkode ord, men hver gang man – også som voksen – møder et ord, man har svært ved at læse, så bruger man de samme strategier, som man brugte i skolestarten. Selv om eleverne i 4. klasse generelt kan afkode, så har alle elever gavn af at få gentaget strategierne. Strategier for at afkode • Læg mærke til ordets bogstaver • Sig lydene højt, og træk dem sammen • Gæt ud fra sammenhængen • Se, om der er dele (morfemer) i ordet, som du genkender • Spørg nogen – spørg læreren • Slå ordet op i ordbog eller på nettet
Læsning i Plot 4
Plot 4 bygger på forskningsbaseret viden om læsning. Vi har implementeret, hvad man ved om undervisning i læsning ved i alle kapitler at arbejde med elementerne i de tre faser: før, under og efter læsningen. I Plot 4 lærer eleverne at bruge strategier, der styrker hukommelsen. De lærer strategier, der organiserer stoffet og skaber overblik, og de lærer
9788723039514_Indhold.indd 37
06/08/2020 12.42
DANSK 4. KLASSE - V E J L E D N I N G
Vejledning Dansksystem til 3.-6. klassetrin Plot 4 viderefører elevernes læring fra Plot 3 og de principper, som er grundlaget for systemet. Plot 4 lægger op til indlevelse, oplevelse og udvikling af danskfaglige kompetencer, så eleverne kan få det bedste afsæt i en verden med mange typer af medier.
pl t 4 DANSK 4. KLASSE
pl t 4
pl t 4
Vejledning
Elevbog Gennem gode oplevelser og fordybelse i bogens alsidige udvalg af tekster, billeder og film, udvikler eleverne analytiske og fortolkningsmæssige kompetencer. Udfordrende opgaver opfordrer til leg og eksperimenter med elevernes eget sprog og udtryk.
plotind.dk Hjemmesiden plotind.dk er en integreret del af Plot 4 og udbygger bogens resurser. Her ligger lyd, billeder og tekst, som skal bruges i opgaverne, og man kan se videoguider om, hvordan computeropgaverne kan løses. Vejledning Vejledning er delt i to. Danskfaglig vejledning er der, hvor læreren kan finde inspiration til årsplanen. I Kapitelvejledning kan læreren finde inspiration til daglig planlægning af danskundervisningen.
9 788723 039514 www.alinea.dk
ALINEA
PLOT = ELEVBOG + PLOTIND.DK + VEJLEDNING
ALINEA
ISBN 978-87-23-03951-4
Stina Abildgaard Trine Ferdinand Anne-Mette Hermansen Inger-Lise Lund
